Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 3 (Aktstykke 287):
I brev af 4. september 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund
Poulsen (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 3:
Vil ministeren oplyse, hvad ministeren lægger til grund for at sige, at der
ikke vurderes at
være særlige ”risici forbundet med anlægsprojektet”?
Svar:
Som en del af forberedelsen af aktstykket vurderer ministeriet de usik-
kerheder, der altid er forbundet med anlægsprojekter. Det vil sige, at det
eksempelvis kontrolleres, om byggeprojektet er gennemgået af rådgiver
for fejl og mangler forud for opstart, og om det er sikret, at alle myndig-
hedsgodkendelser er afklaret. Derudover skal der være foretaget miljø-
og geotekniske samt i dette tilfælde arkæologiske undersøgelser forud for
udbuddet af byggeriet. Herudover gennemgår ministerierne forskellige
scenarier for skolens fremtidige elevgrundlag og derved indtægter.
Ved de nuværende taxametre kan skolen modstå et fald i elevaktiviteten
på op i mod 15 pct., allerede inden for en kort årrække. Det bemærkes, at
antallet af 16 årige i Horsens Kommune ifølge Danmarks Statistik for-
ventes at stige med 13 pct. de kommende 8 år.
Det er dette forudgående arbejde, der lægger til grund for vurderingen af,
at der ikke vurderes at være særlige risici forbundet med anlægsprojek-
tet.
11. september 2020
Sags nr.:20/16901
Med venlig hilsen
Pernille Rosenkrantz-Theil