Finansudvalget
Christiansborg
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. nr.: 32 92 50 00
www.uvm.dk
CVR nr.: 20453044
Svar på spørgsmål 22 (Aktstykke 190):
I brev af 23. juni 2020 har udvalget efter ønske fra Troels Lund Poulsen
(V) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 22:
Vil ministeren oplyse, hvad en årselev i almindelig folkeskole, specialsko-
le, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt heltidsundervisning i
ungdomsskoler fra 0.-9. klasse koster før og efter aktstykkets udmønt-
ning?
Svar:
Det er ikke muligt at opgøre udgifterne opdelt efter almindelig folkesko-
le, specialskole, dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder samt heltids-
undervisning i ungdomsskoler fra 0.-9. klasse, da den kommunale konto-
plan, hvor disse udgifter regnskabsføres, ikke indeholder tilsvarende ad-
skilte kategorier.
Kommunerne kan eksempelvis i varierende omfang have bogført udgif-
ter til specialområdet under regnskabsfunktion 03.22.01 (Folkeskoler) i
tillæg til de kommunale udgifter til specialområdet på regnskabsfunktion
03.22.07 (Specialundervisning i regionale tilbud) og 03.22.08 (Kommuna-
le specialskoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringel-
sessteder). Endeligt bogføres udgifterne ikke efter klassetrin.
Den senest tilgængelig udgift pr. årselev er fra 2018 og udgør 77.981 kr.
(2020-pl). Udgiften pr. årselev dækker således elever i almindelige folke-
skoler, specialskoler, interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbrin-
gelsessteder samt kommunale ungdomsskoler fra 0.-10. klasse.
Udgiften per årselev i 2020 vil ikke blive påvirket af aktstykket, idet net-
toudgiftsniveauet til folkeskolen i regnskabsmæssig sammenhæng vil
være uændret, jf. også svar på spørgsmål 20 til aktstykke 190.
3. juli 2020
Sags nr.:20/12910