Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 126
Offentligt
2174029_0001.png
Bilag 1. Oversigt over de 20 forskningsprojekter, som Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed
har vurderet relevante at iværksætte ud fra en sundhedsfaglig vurdering
Antal i alt
20 projekter
Ansøger
Titel
Beløb i alt
88 mio. kr.
Beskrivelse af projektet
Projekter der modtog bevilling i første runde den 25. marts 2020
1
Klinisk professor
Jens Lundgren,
Infektionsmedicin
sk Klinik,
Rigshospitalet,
Københavns
Universitet
Adaptive COVID-19
Treatment Trial (ACTT)
–
et randomiseret studie
af behandling af indlagte
patienter med COVID-19
i
Europa
9.913.065 kr.
Projektet har internationalt scope og
undersøger muligheden for behandling af
indlagte patienter med COVID-19, hvor
sygdommen har udviklet sig til alvorlig
lungebetændelse. Projektet vil undersøge
behandlingsmuligheder med blandt andet
remdisivir, som er udviklet til behandling af
andre virus. I forsøget vil man behandle
allerede indlagte patienter med kendte
antivirale produkter, og målet vil være at
COVID-19 patienter kan behandles hurtigt
og ud fra en allerede sikker
bivirkningsprofil.
Projektet undersøger forekomsten af
relativ milde forløb med COVID-19 blandt
børn og unge (0-17 år). Projektet vil
kortlægge de kliniske og immunologiske
værtsresponser hos gruppen og vil
identificere forskellige niveauer af
immunstimulerende - eller undertrykkende
cytokiner, for derefter medicinsk at kunne
målrette behandling til at lette
sygdomsforløbet hos hårdt ramte patienter
i alle aldre.
Projektet undersøger mulighed for
behandling af COVID-19 med allerede
kendte anti-virale præparater. I forsøget vil
man behandle indlagte patienter med
kendte antivirale forbindelser, der
hæmmer replikation af COVID-19, og på
den måde sikre at nuværende COVID-19
patienter kan behandles hurtigt og ud fra
en allerede sikker bivirkningsprofil.
Projektet vil undersøge COVID-19s
indvirken på gravide, fostre og nyfødte
børn ved hjælp af indsamlede prøver, som
kan afgøre mulig genetisk påvirkning af
infektionen. Projektet kan give fundament
for evidensbaseret rådgivning til gravide.
2
Klinisk professor
Kjeld
Schmiegelow,
Rigshospitalet,
Københavns
Universitet m.fl.
A nationwide study
exploring immunological
mechanisms in childhood
5.600.000 kr.
3
Professor Jens
Bukh, Institut for
Immunologi og
Mikrobiologi,
Københavns
Universitet
Antivirale midler der
hæmmer replikation af
COVID-19
4.974.005 kr.
4
Klinisk professor
Henriette Svarre
Nielsen, Hvidovre
Hospital,
Københavns
Universitet, Region
H, fælles ansøgning
med
SDU
Konsekvenser af
coronavirus for gravide,
fødende og deres nyfødte
børn
5.808.000 kr.
 Aktstk. 126 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om en kort beskrivelse af projekter, som Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet var sundhedsfagligt relevante at iværksætte, til uddannelses- og forskningsministeren
2174029_0002.png
5
Professor Stephen
Rees, Institut for
Medicin og
Sundhedsteknolog
i, Aalborg
Universitet
A simple pandemic
ventilator for critical
situations
970.000 kr.
Formålet med dette projekt er at afhjælpe
dels manglen på respiratorer til COVID-19-
patienter og dels manglen på rutineret
respiratorpersonale. I fase 1 fremstilles en
nødrespirator, som kan sættes i produktion
og tages i anvendelse, hvis der skulle
komme mangel på traditionelle
respiratorer. I fase 2 undersøges en
software knyttet til nødrespiratoren, som
kan rådgive
sundhedspersonalet i deres beslutninger
og dermed gøre nød-respiratoren
brugervenlig for respiratorpersonalet.
Projektet undersøger, om behandling med
stoffet senicapoc kan mindske behovet for
brug af respiratorer under COVID-
sygdomsforløb. Projektets formål er at
undersøge, om man ved at behandle kan
hindre fremkomst af akut luftvejssyndrom
og hindre lungeskader ved COVID-19-
infektion. Projektets impact kan være en
aflastning af sundhedssystemets
ressourcer under COVID-19
Projektet omhandler immunitet, herunder
muligheden for at undersøge specifikke
antistoffer dannet i COVID-19 patienter
under og efter sygdomsforløbet (både
svære og milde sygdomsforløb). Projektet
søger at undersøge, om de antistoffer som
dannes i patienter under COVID-19 kan
booste immuniteten hos nye patienter
eller patienter i risikogrupperne, og på den
måde understøtte behandlingen af næste
bølge af COVID patienter.
Projektgruppen undersøger baggrunden
for, om der er en mulig sammenhæng
imellem højere risiko for COVID-19 blandt
patienter med hypertension og diabetes.
Patienter i disse risikogrupper behandles
ofte med de samme typer af medicin, og
dette registerstudie vil forsøge at afdække
baggrunden for den øgede følsomhed for
COVID-19. Projektet vil kunne give ny
viden i forhold til at revidere retningslinjer
og give bedre rådgivning til patienter i de
to risikogrupper.
Projektgruppen vil fremstille nye
diagnostiske værktøjer i form af tests, som
nemt kan udføres hvor som helst. Testene
vil tillige kunne aflæses indenfor 30 min, og
være billigere end nuværende tests. Impact
af projektet vil være, at flere patienter kan
testes for COVID-19, og at testene kan
udføres såvel i akutmodtagelser som uden
for hospitalerne.
6
Professor Ulf
Simonsen, dr. med.,
Biomedicinsk
Institut AU, m.fl.
SDU
Behandling og
forebyggelse af svære
lungemanifestationer af
COVID-19 med Senicapoc
(COVIPOC)
5.300.000 kr.
7
Professor Anders
Fomsgaard, Chief of
Lab, Statens Serum
Institut; m.fl. fra
Rigshospitalet,
Hvidovre Hospital
ANTI-COVID19: Functional 3.226.000 kr.
protective antibody
determinants during and
after SARS-CoV-2 (and
other CoV) infection to
define and predict
individual post-infection
immunity, flock immunity
and guide blood bank
sero-treatment
Unexpected high risk of
severe COVID-19
infection in patients with
hypertension and
diabetes
1.500.000 kr.
8
Professor Kurt
Højlund, Steno
Diabetes
Center
Odense, OUH,
m.fl.
9
Professor Anders
Wolff, ph.d., DTU
Bioengineering,
m.fl. fra DTU, SSI,
Amager og
Hvidovre
Hospitaler and
TATAA Biocenter
AB
COVIDTESTS - Rapid and
affordable Point-of-Care
diagnostics for SARS-CoV-
2 virus and COVID-19
diagnosis and
management.
13.000.000
kr.
 Aktstk. 126 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om en kort beskrivelse af projekter, som Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet var sundhedsfagligt relevante at iværksætte, til uddannelses- og forskningsministeren
2174029_0003.png
Projekter der af Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed er vurderet sundhedsfagligt relevante at
iværksætte men ikke modtog bevilling i første runde
10
Lektor Martin
Tolstrup, Aarhus
Universitetshospital
og Aarhus
Universitet
CoroNAT: Coronavirus
neutraliserende antistof
terapi
6.840.635 kr.
Projektet vil undersøge udviklingen af gode
neutraliserende antistoffer hos SARS-CoV-2
smittede. Specielt vil studiet analysere, om
både personer, der har haft svære
symptomer og om personer med ingen
eller meget lette sygdomstegn, danner
neutraliserende antistoffer. Ydermere vil
projektet isolere og karakterisere de
bedste neutraliserende antistoffer for at
kunne undersøge, om man enten kan
bruge de antistoffer i behandlingsøjemed,
eller hvordan man kan inducere sådanne
antistoffer ved en fremtidig vaccination.
Projektgruppen vil undersøge, om
patienters antistof og immunforsvar er
afgørende for infektionens alvorlighed og
patientens overlevelse.
Hvis dette er tilfældet, vil blod med meget
antistof fra raskblevne tidligere patienter
kunne bruges til at mildne sygdomsforløbet
hos nye patienter ved en transfusion.
Indtil en vaccine er til rådighed, er dette en
måde at give patienter beskyttelse gennem
en passiv immunisering med de rigtige
antistoffer.
Forståelse af smitteveje
gennem sekventering og
analyse af coronavirus
genomer
5.000.000 kr.
Projektet vil udvikle og implementere
metoder, der muliggør hurtig fuld-genom
sekventering af coronavirus prøver
patientnært regionalt og nationalt og at
sikre, at sekvensinformation kobles med
klinisk og epidemiologisk viden som
beslutningsstøtte for offentlige
myndigheder.
11
Ivan Brandslund,
professor, dr.med.
Speciallæge i Klinisk
Biokemi. Sygehus
Lillebælt Center,
Institut for Regional
Sundhedsforskning,
Syddansk
Universitet og
Syddansk
Universitetshospital,
SLB, Region
Syddanmark.
Professor MSO
Mads Albertsen,
Institut for Kemi og
Biovidenskab,
Aalborg Universitet,
fælles ansøgning
med SSI, Aalborg
Universitetshospital
og Hvidovre
Hospital.
Forskningsansvarlig
og ledende
overlæge, Henrik
Krarup, Aalborg
Universitetshospital
og Aalborg
Universitet
COVID-19 monitorering
med måling af C3d,
antistof og RNA kopi
nummer i blodet mhp på
afklaring af om fatalt
forløb relaterer sig til
immunrespons eller
virusload og om antistof
respons regulerer eller
beskytter.
3.450.000 kr.
12
13
Hurtig og sikker
diagnostik i forbindelse
med Covid-19 pandemien
2020
1.753.103 kr.
Kombinationen af de tre testsystemer,
projektet udvikler, kan bidrage til at løse de
aktuelle problemer vedrørende opskalering
af testkapacitet og testhastighed, samt
udvælgelse af egnet testmateriale.
Projektet arbejder med 4 PCR baserede
metoder, to kantitative (qPCR og ddPCR),
en high throughput PCR, og en hurtig
enkeltanalyse PCR, som kan levere svar på
10 minutter. Målet er, at der kan anlægges
en langt mere aggressiv teststrategi,
uafhængig af de eksisterende
forsyningskæder.
 Aktstk. 126 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om en kort beskrivelse af projekter, som Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet var sundhedsfagligt relevante at iværksætte, til uddannelses- og forskningsministeren
2174029_0004.png
14
Klinisk professor
Bodil Steen
Rasmussen,
Anæstesi og
Intensiv afdeling,
Aalborg
Universitetshospital
Iltbehandling til COVID-19
patienter med livstruende
lungesvigt
4.997.300 kr.
COVID-19 patienter er i risiko for at udvikle
et akut og livstruende lungesvigt. Tilkobling
til en respirator og behandling med ilt er
livreddende. Ilt er et lægemiddel og har
dermed såvel gavnlige som skadelige
virkninger. Projektet vil give oplysning om
den rette dosering af ilt til de mest syge
COVID-19 patienter og vil dermed kunne
bedre prognosen.
Projektgruppen vil via
maskinlæringsmodeller, der bygger på
danske registerdata, identificere
cancerpatienter, der er i høj risiko for at få
et kirurgisk kompliceret behandlingsforløb
herunder intensiv indlæggelse. Deres
behandlingsforløb under corona-
pandemien kan rettes mod at forberede
dem til kirurgi via optimering uden for
hospitalet.
Projektet vil undersøge, om man ved brug
af en simpel lungeultralydskanning tidligt i
indlæggelsesforløbet kan finde de
patienter med COVID-19 infektion, som
udvikler svært lungesvigt med behov for
respiratorbehandling.
Projektet vil kunne hjælpe til en tidligere
og mere målrettet diagnostik og
behandling af de COVID-19 patienter, som
er i højst risiko for at få livstruende
lungepåvirkning.
Projektet bruger kunstig intelligens til at
forudsige sygdomsforløbet for COVID-19
patienter. Baseret på journaldata,
genanalyser (helgenom sekventering) samt
detaljerede undersøgelser af
immunforsvaret, udvikler projektet en
model, der kan forudsige, hvilke patienter
der får behov for intensiv og respirator
behandling. Projektet vil muliggøre hurtig
risikovurdering af indlagte COVID-19
patienter mhp. tidlig og skræddersyet
behandling. Dette kan bedre den enkelte
patients mulighed for overlevelse og
optimere ressourceforbruget. Herudover
afdækkes betydningen af genetik og
immunforsvar ved COVID-19, så nye
behandlingsmuligheder kan identificeres.
15
Ismail Gögenur,
Klinisk Professor,
Overlæge Dr.med.
Center for Surgical
Sciences, Sjællands
Universitets
Hospital
Individualiserede
kirurgiske cancerforløb
under corona-epidemien
via anvendelse af danske
registre
2.715.000 kr.
16
Overlæge, klinisk
lektor,
forskningsleder,
Christian B. Laursen,
m.fl. fra OUH, SDU
og Oxford University
Hospital
Lungeultralydskanning til
monitorering af indlagte
patienter med COVID-19
infektion
750.000 kr.
17
Klinisk lektor,
Overlæge, ph.d.,
dr.med. Sisse Rye
Ostrowski,
Rigshospitalet og
Københavns
Universitet m.fl.
Machine-learning in
COVID-19: Assessing
immunopathology and
genetics for tailored care
and optimized resource
usage
7.350.000 kr.
 Aktstk. 126 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om en kort beskrivelse af projekter, som Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet var sundhedsfagligt relevante at iværksætte, til uddannelses- og forskningsministeren
2174029_0005.png
18
Professor Anders
Kristensen, DTU
Sundhedsteknologi,
m.fl. fra DTU, ATE-
Adm og Odense
Universitetshospital
PRESORT - Cost-efficient
pre-screening system for
virus infections
3.181.954 kr.
Projektets mål er at udvikle en simpel og
prisbillig test til øjeblikkelig og
følsom detektion af sygdomsudvikling for
patienter under mistanke for virusinfektion
- en point-of-care test til tidlig forudsigelse,
før kontakt med hospitalet. Testen baseres
på en kombination af celle tælling i blod og
detektion af nanopartikler i spyt og
udvikles på basis af et eksisterende
prototype apparat.
Dødeligheden hos 80-årige COVID-19
patienter er ca. 100 gange større end hos
30-årige patienter. Dette projekt vil
behandle ældre patienter med et B-vitamin
lignende stof samt forstå hvilke faktorer,
der gør ældre sårbare overfor COVID-19.
Samlet kan projektet give en mulig
behandling af COVID-19 og forståelse for,
hvorfor ældre er særligt sårbare overfor
denne virus.
19
Lektor Morten
Scheibye-Knudsen,
ICMM, Københavns
Universitet
Targeting aging in COVID-
19
patients to prevent
respiratory failure
1.862.101 kr.
Forskningsprojektet er af Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed vurderet sundhedsfagligt
relevant at iværksætte, men har efter indsendt ansøgning modtaget støtte til projektet fra Lundbeckfonden,
hvorfor ansøgeren ikke er berettiget til midler fra regeringens pulje til coronarelateret forskning
20
Læge Ole Schmeltz
Søgaard, Aarhus
Universitetshospital,
Aarhus, fælles
ansøgningen på
vegne af hospitaler i
alle 5 regioner
Effekten af Camostat
Mesilat på COVID-19
infektion: Et forsker-
initieret randomiseret,
placebo-kontrolleret
lægemiddelforsøg
(CamoCO-19)
5,8 mio. (inkl.
OH på 3,1
pct.)
Projektet vil undersøge effekten af
lægemidlet camostat mesilat på
sygdomsvarighed og sværhedsgrad hos
ikke-indlagte patienter med COVID-19 i et
randomiseret forsøg. Målet er at indsætte
med tidlig behandling for at afkorte
sygdomsforløbet og reducere
smittespredningen af COVID-19 i det
danske samfund
.