L 1 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om partistøtte til de partier, der snød i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
L 1
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2019 - 1635

Doknr.

126597

Dato

02-09-2019

Opfølgning på forskellige spørgsmål rejst under Folketingets

førstebehandling af lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig

indsamling af vælgererklæringer

Jeg vil indledningsvis meget gerne benytte lejligheden til endnu engang at takke alle

ordførerne for en god og konstruktiv debat i forbindelse med Folketingets

førstebehandling af lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig indsamling af

vælgererklæringer.

Under førstebehandlingen blev der bl.a. rejst følgende to spørgsmål:

1. Forholdet mellem lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig

indsamling af vælgererklæringer og partistøttelovgivningens regler om

udbetaling og anvendelse af offentlig partistøtte

Lovforslag nr. L 1

Lovforslag nr. L 1 om sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer vil

som

noget nyt give hjemmel til at tildele partier et ”rødt kort” og et ”gult kort” i

forbindelse med deres indsamling af vælgererklæringer.

Det ”røde kort” går ud på, at Valgnævnet efter anmodning fra social-

indenrigsministeren i tilfælde af grove eller gentagne retsbrud i forbindelse med et

partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe afgørelse om at udelukke partiet fra

fortsat at indsamle vælgererklæringer og annullere partiets indsamling af

vælgererklæringer til brug for indgivelse af anmeldelse som opstillingsberettiget parti

til folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg.

Det ”gule kort” går ud på, at Valgnævnet efter anmodning fra social-

indenrigsministeren i tilfælde af en begrundet mistanke om grove eller gentagne

retsbrud i forbindelse med et partis indsamling af vælgererklæringer kan træffe

afgørelse om at udelukke partiet midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer

med henblik på Valgnævnets undersøgelse af, om der er grundlag for at træffe

afgørelse om at tildele partiet et rødt kort.

Det fremsatte lovforslag regulerer således ikke spørgsmål om udbetaling og

anvendelse af offentlig partistøtte til partier, der har deltaget i folketingsvalg.

L 1 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om partistøtte til de partier, der snød i forbindelse med indsamling af vælgererklæringer, til social- og indenrigsministeren

Spørgsmål om udbetaling og anvendelse af offentlig partistøtte til partier, der har

deltaget i folketingsvalg, er i stedet reguleret i partistøtteloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 973 af 11. august 2017, og partiregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 7.

februar 2019.

Partistøttelovgivningen

Partier, der har deltaget i det senest afholdte folketingsvalg og fået mindst 1.000

stemmer ved valget, er berettiget til partistøtte til partiets politiske arbejde her i

landet.

Partier, der første gang opstillede til folketingsvalget den 5. juni 2019 og fik mindst

1.000 stemmer ved valget, er berettiget til partistøtte fra udgangen af juni 2019 til og

med det kalenderår, hvor det næste folketingsvalg afholdes. Hvis partiet genopstiller

til det kommende folketingsvalg, vil partiet fortsat være berettiget til partistøtte, hvis

partiet får mindst 1.000 stemmer ved det pågældende valg.

Partistøtten skal anvendes til ”politisk arbejde”. Politisk arbejde er i loven defineret

som enhver aktivitet, der tager sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere

kandidater eller fremme et bestemt resultat af en folkeafstemning her i landet ved:

at udbrede kendskabet til bestemte politiske synspunkter,

at etablere og drive organisationer,

at samarbejde med andre organisationer eller

på anden måde.

Der er således tale om en bred definition af begrebet politisk arbejde.

For at få udbetalt partistøtte, skal partiet årligt ansøge herom, og partistøtten

udbetales én gang årligt.

Der stilles lidt færre krav til ansøgningen fra partier, der ikke tidligere har modtaget

partistøtte. Disse partier skal i 2019 som betingelse for modtagelse af partistøtte bl.a.

indsende en erklæring med oplysning om, hvilke udgifter partiet påregner at afholde

til politisk arbejde i 2019. Afgivelse af urigtig erklæring straffes med bøde eller fængsel

indtil 4 måneder.

Såfremt partiet i 2020 ansøger om partistøtte på ny, skal partiet ud over ovenstående

erklæring bl.a. indsende en erklæring om, hvilke udgifter partiet mindst har afholdt til

politisk arbejde i seneste kalenderår, hvor partistøtte er modtaget, dvs. i 2019.

Afgivelse af urigtig erklæring straffes ligeledes med bøde eller fængsel indtil 4

måneder.

Hvis partistøtten ikke anvendes til politisk arbejde

Hvis det viser sig, at et parti, der har modtaget offentlig partistøtte, har anvendt

støtten eller en del heraf på en aktivitet, der ikke er omfattet af partistøttelovens

definition af politisk arbejde, skal beløbet som udgangspunkt fradrages i det følgende

års partistøtte. Hvis partiet ikke ansøger om udbetaling af partistøtte i det følgende år,

vil partistøtten alternativt skulle tilbagebetales særskilt til statskassen.

Som nævnt ovenfor er erklæringerne om påregnede og afholdte udgifter strafbelagte,

og det vil således være muligt at straffe den, der har afgivet urigtig erklæring. Der kan

også pålægges partiorganisationer (juridiske personer) strafansvar.

Endelig bemærkes, at rigsrevisor direkte fra et parti, der har modtaget statslig

partistøtte, kan kræve forelagt regnskabsmateriale vedrørende den ydede partistøtte,

som efter rigsrevisors skøn er af betydning for gennemgangen af, om betingelserne for

at yde partistøtte er opfyldt, og om partistøtten er anvendt i overensstemmelse med

partistøtteloven.

Partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs

Partierne Klaus Riskær Pedersen og Stram Kurs er begge blevet berettiget til

partistøtte på grundlag af deres deltagelse i folketingsvalget den 5. juni 2019. Begge

partier har ansøgt om og fået udbetalt partistøtte i 2019. Partierne har fået udbetalt en

forholdsmæssig del af det årlige partistøttebeløb, regnet fra udgangen af juni, hvor

folketingsvalget blev afholdt.

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at begge partier i pressen har udtalt sig

om, hvad de vil anvende partistøtten eller en del heraf til. Ministeriet har på denne

baggrund i forbindelse med udbetalingen af partistøtten til begge partier gjort særskilt

opmærksom på, hvad der i partistøttelovgivningens forstand forstås ved politisk

arbejde.

Partiet Klaus Riskær Pedersen

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at partiet Klaus Riskær Pedersen til

pressen har oplyst, at partiet ikke vil genopstille til kommende folketingsvalg, men i

stedet vil oprette en tænketank og give partistøtten til børnene på Sjælsmark.

Det følger

–

som nævnt ovenfor

–

af partistøtteloven, at partiets politiske arbejde skal

tage sigte på at fremme valg her i landet af en eller flere kandidater eller fremme et

bestemt resultat af en folkeafstemning her i landet. Det er således en forudsætning for

at være berettiget til den udbetalte partistøtte, at partiet arbejder for eller ønsker at

opstille kandidater til kommende folketingsvalg.

Det vil dermed ikke inden for partistøttelovens rammer være muligt for et parti, der

ikke arbejder for eller ønsker at opstille kandidater til kommende folketingsvalg, at

give partistøtten til et almennyttigt formål som f.eks. børnene på Sjælsmark.

Partiet Klaus Riskær Pedersen har ikke over for Social- og Indenrigsministeriet oplyst

nærmere om partiets fremtid. Partiet har imidlertid erklæret, at partiet påregner at

anvende den udbetalte partistøtte, som partiet efter partistøtteloven er berettiget til, til

politisk arbejde.

Social- og Indenrigsministeriet vil følge op på ovenstående over for partiet Klaus

Riskær Pedersen.

Partiet Stram Kurs

Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig, at lederen af Stram Kurs, Rasmus

Paludan, til pressen har udtalt, at han vil anvende partistøtten til at aflønne sig selv på

samme niveau som et medlem af Folketinget.

Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det vil være i overensstemmelse

med partistøtteloven at anvende partistøtten på lønninger til partiets formand og

øvrige ansatte. Det er også ministeriets opfattelse, at det vil være i overensstemmelse

med partistøtteloven at anvende partistøtten til at aflønne en partiformand, der ikke er

valgt til Folketinget, på samme niveau som et medlem af Folketinget.

Rasmus Paludans udtalelser til pressen giver således ikke Social- og

Indenrigsministeriet anledning til at følge op på ovenstående over for partiet Stram

Kurs.

2. Om sagsgange og tidsfrister i forbindelse med Valgnævnets behandling

af sager om sanktioner for retsstridig indsamling af vælgererklæringer

Valgnævnet er uafhængigt og kan ikke modtage instruktion fra regeringen eller

Folketinget. Valgnævnet ledes for tiden af højesteretsdommer, professor, dr.jur. Jens

Peter Christensen.

Social- og indenrigsministeriet stiller sekretariatsbetjening til rådighed for

Valgnævnet. Valgnævnets sekretariat er alene undergivet instruktion fra Valgnævnet

og dets formand.

I bekendtgørelse nr. 1065 af 20. august 2018 om forretningsorden for Valgnævnet er

det i § 5 fastsat, at Valgnævnet holder møde på de dage, som Valgnævnet vedtager, og i

øvrigt så ofte, som formanden finder det nødvendigt.

I lovforslag nr. L 1, side 13, fremgår desuden følgende lovbemærkninger om sagsgange

og tidsfrister i forbindelse med Valgnævnets behandling af sager om sanktioner for

retsstridig indsamling af vælgererklæringer:

”Valgnævnet

skal tilrettelægge sagsbehandlingen af sager om udelukkelse og

annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer under hensyn til sagens

indgribende karakter for det enkelte parti, særligt hvis partiet er udelukket

midlertidigt fra fortsat at indsamle vælgererklæringer efter det foreslåede § 12 a,

stk. 2, 1. pkt.

Bliver Valgnævnet af social- og indenrigsministeren anmodet om at tage stilling

til udelukkelse og annullation af et partis indsamling af vælgererklæringer tæt

på udløbet af valgperioden for Folketinget, eller er valg til Folketinget allerede

udskrevet, skal Valgnævnet udvise rimelige bestræbelser på at træffe afgørelse

om udelukkelse og annullation af partiets indsamling af vælgererklæringer eller

træffe beslutning om at indstille undersøgelsen hurtigst muligt med henblik på

–

hvis undersøgelsen indstilles

–

at partiet fortsat har mulighed for at indsamle

det fornødne antal vælgererklæringer inden fristen for partianmeldelse, der er

kl. 12 femten dage før valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 12, stk. 1, 1. pkt., eller

at social- og indenrigsministeren vil kunne behandle en sag om partianmeldelse

inden fristen for partiernes kandidatanmeldelser, der er kl. 12 elleve dage før

valgdagen, jf. folketingsvalglovens § 33, 1. pkt.”

Der er

–

ligesom for Valgnævnets behandling af andre sager

–

ikke fastsat en tidsfrist

for Valgnævnets behandling af sager om udelukkelse og annullation af et partis

indsamling af vælgererklæringer eller om midlertidig udelukkelse af et partis

indsamling af vælgererklæringer.

Som det fremgår af de ovenfor citerede lovbemærkninger, er det imidlertid forudsat, at

Valgnævnet tilrettelægger sagsbehandlingen under hensyn til sagens indgribende

karakter for det enkelte parti og i øvrigt udviser rimelige bestræbelser på at behandle

sagen hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Astrid Krag