Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)
UFO Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 25. september 2019
Sagsnr.: 2019-4908
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 (UFO alm. del) stillet efter ønske
fra Sophie Løhde (V)
Spørgsmål nr. 13 (UFO alm. del):
”Statsministeren
bedes redegøre for forskellen i de opgaver, som henholdsvis stabs-
chefen for det politiske sekretariat, udviklingschefen i Indenrigspolitisk Afdeling og
chefen i Regeringens Kommunikationsenhed varetager, særlig i relation til koordinati-
on af regeringens arbejde.”
Svar:
Stabschefen i Statsministeriet er ansat som særlig rådgiver, men har som leder af det
politiske sekretariat i Statsministeriet et særligt ansvar i forhold til regeringens arbejde
med strategisk prioriterede projekter, kommunikation og koordination. Stabschefen er
også medlem af regeringens Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg.
Udviklingschefen, der vil blive ansat i Indenrigspolitisk Afdeling i Statsministeriet, vil
bl.a. få det faglige ansvar for at udvikle højt prioritererede regeringsprojekter i tæt
samarbejde med fagministerierne samt varetage opfølgning på gennemførelsen af højt
prioriterede regeringsinitiativer.
Chefen for Regeringens Kommunikationsenhed er ansvarlig for koordinering af den
løbende regeringskommunikation samt lancering af vigtige regeringsudspil. Chefen for
Regeringens Kommunikationsenhed har endvidere ansvaret for statsministerens pres-
sesekretærer. Regeringens Kommunikationsenhed udarbejder også video, billeder og
grafik om regeringens politik og ministrenes virke. Endelig står Regeringens Kommu-
nikationsenhed for drift af regeringens fælles hjemmeside, regeringen.dk, og profiler
på sociale medier.
Stabschefen, udviklingschefen og chefen for Regeringens Kommunikationsenhed vil
løbende
og sammen med de øvrige embedsmænd i Statsministeriet, herunder i In-
denrigspolitisk Afdeling i Statsministeriet, og de andre ministerier
indgå i et tæt
UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om stabschefens beslutningskompetencer, til statsministeren
-2-
samarbejde i forhold til bl.a. at udvikle, gennemføre og kommunikere om regeringens
politik.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen