UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)
UFO Alm.del
Offentligt

Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)

UFO Alm.del - Bilag 6

Offentligt

Notat til Præsidiet

Om visse retlige spørgsmål i anledning af Statsministeriets

brug af særlige rådgivere m.v.

Lovsekretariatet er anmodet om at udarbejde et oversigtsnotat til Præsidiet

til brug for eventuelle drøftelser i anledning af, at statsministeren efter det

oplyste har besluttet at ansætte den tidligere stabschef for

Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg, Martin Rossen, i en stilling

som stabschef for et nyt politisk sekretariat i Statsministeriet og tillige har

givet Martin Rossen sæde i regeringens Koordinationsudvalg og

Økonomiudvalg.

Lovsekretariatet har om ansættelsen af Martin Rossen og udpegningen af

ham til de nævnte udvalg lagt de oplysninger til grund, som fremgår af Stats-

ministeriets pressemeddelelse af 4. juli 2019. Pressemeddelelsens tekst er

gengivet som bilag 1 til dette notat.

Ministerstyret

–

det princip, at den udøvende magt udøves af ministre, der

inden for deres forskellige ressortområder står i spidsen for den statslige ad-

ministration, og som hver især står politisk og retligt til ansvar over for Folke-

tinget

–

er et grundlæggende træk ved det danske folkestyres funktionsmåde.

Princippet kommer bl.a. til udtryk i grundlovens § 13, 2. pkt., om ministrenes

ansvarlighed for regeringens førelse, i § 14, 1. og 2. pkt., om ministrenes ud-

nævnelse og afsked og om deres antal og forretningernes fordeling imellem

dem (ressortfordelingen), og i § 15 om det parlamentariske princip, hvorefter

en minister ikke kan forblive i sit embede, efter af Folketinget har udtalt sin

mistillid til vedkommende.

Nærmere regler om det retlige ministeransvar er fastsat i ministeransvarlig-

hedsloven. Om ansvarssystemets processuelle aspekter er der

–

foruden i

grundlovens §§ 16, 59 og 60 om Rigsretten

–

fastsat nærmere regler i rigs-

retsloven.

8. juli 2019

Lovsekretariatet

J.nr.: 18-001064-15

Side 1 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

For en overordnet gennemgang af det retlige og det politiske ministeransvar

kan i øvrigt henvises til Udvalget for Forretningsordenens beretning af 26. fe-

bruar 2015 om ministres ansvar over for Folketinget (beretning nr. 6, folke-

tingsåret 2014-15, 1. samling), hvori udvalget også gav udtryk for en række

principielle synspunkter om forholdet mellem Folketinget og ministrene. Be-

retningen er gengivet som bilag 2 til dette notat.

Ud over reglerne om afholdelse af statsråd og ministerråd

–

som begge

må anses for at have ganske begrænset politisk betydning i nutiden

–

og det

nævnte om ressortfordelingen indeholder grundloven ingen nærmere regler

om regeringens indre organisering af sit arbejde. Lovsekretariatet har heller

ikke kendskab til anden lovregulering heraf.

Der tilkommer således efter Lovsekretariatets opfattelse regeringen en meget

vid adgang til selv at bestemme sine indre beslutningsprocesser. Herunder

hører også nedsættelse af regeringsudvalg og fastlæggelse af retningslinjer

om behandling af sager i regeringsudvalg i forbindelse med regeringens ud-

vikling af sin politik og strategi.

Så vidt det er Lovsekretariatet bekendt, har skiftende regeringer igennem en

længere årrække betjent sig af et koordinationsudvalg og et økonomiudvalg,

hvori kun ministre har haft sæde. Embedsmænds rolle i relation til udvalgene

har traditionelt bestået i sekretariatsbetjening.

Allerede fordi der ikke gælder nogen lovregulering af disse udvalg, er der ef-

ter Lovsekretariatets opfattelse imidlertid ikke noget til hinder for, at regerin-

gen kan beslutte at sammensætte koordinationsudvalget og økonomiudval-

get på en sådan måde, at også en person, der ikke er minister, har sæde

heri.

Lovsekretariatet bemærker i samme forbindelse, at grundlovens og minister-

ansvarlighedslovens ordning for ministres ansvarlighed over for Folketinget

for regeringens politik og administration grundlæggende er upåvirket af, hvor-

dan regeringen internt tilrettelægger sine arbejdsprocesser. Ansvaret vil til sy-

vende og sidst altid være vedkommende ministers.

For så vidt angår det politiske ministeransvar er dette allerede en følge af, at

politisk ministeransvar er retligt ubundet. Finder et flertal i Folketinget grund

til at udtale sin mistillid til en minister, er det derfor uden retlig betydning, om

den beslutning, der måtte have foranlediget mistilliden, er forberedt af eller

bygger på rådgivning fra andre. Det gælder, uanset om de pågældende an-

dre er embedsmænd i traditionel forstand, politiske rådgivere, andre politikere

eller helt udenforstående.

Side 2 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

For så vidt angår det retlige ministeransvar kan henvises til ministeransvarlig-

hedslovens § 5, stk. 1, hvorefter en minister straffes, hvis ministeren forsæt-

ligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter de pligter, der påhviler ministeren

efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter ministerens stillings be-

skaffenhed. Endvidere kan henvises til lovens § 3, nr. 3, hvorefter en minister

ved anvendelse af straffelovens regler om medvirken bl.a. skal anses for

medvirkende til en underordnets handling, hvis ministeren har fremmet hand-

lingens udførelse ved ikke i rimeligt omfang at føre tilsyn og fastsætte instruk-

ser. Heller ikke disse regler ses påvirket af, hvilke andre personer end mini-

stre der involveres i regeringens indre beslutningsprocesser.

Endelig bemærkes, at ressortfordelingen mellem ministrene i almindelighed

forstås således, at den dækker alle forhold, som en regering samlet set kan

have noget

ansvar for, og at der således ikke kan være ”mellemrum” mellem

den ene ministers ansvarsområde og den andens. Det forhold, at man ind-

drager ikkeministre i regeringens beslutningsprocesser, fører dermed efter

Lovsekretariatets opfattelse ikke i sig selv til, at der opstår

”ministeransvarsfri

rum” svarende til den indflydelse, som de pågældende personer måtte have.

Brugen af særlige rådgivere for ministre

–

altså rådgivere i ministerierne,

som ansættes på grundlag af mere politiske overvejelser og på anderledes

vilkår end embedsmænd i traditionel forstand

–

har været genstand for princi-

pielle overvejelser igennem en årrække. Spørgsmålet har bl.a. været be-

handlet i tre betænkninger fra 1998, 2004 og 2013 (betænkning nr. 1354 om

forholdet mellem ministre og embedsmænd, betænkning nr. 1443 om em-

bedsmænds rådgivning og bistand og betænkning nr. 1537 om ministrenes

særlige rådgivere

–

et serviceeftersyn).

I betænkningen fra 1998 blev begrebet særlige rådgivere som en særskilt an-

sættelseskategori først defineret. Efter afgivelsen af betænkningen fra 2004

og igen efter afgivelsen af betænkningen fra 2013 blev de særlige rådgiveres

ansættelsesforhold og de retlige rammer for deres virke yderligere præcise-

ret. Statsministeriet har således i november 2016 fastsat et kortfattet regel-

sæt for ansættelse af særlige rådgivere, bl.a. om proces for ansættelse og

opsigelse, lønforhold og brug af en standardiseret ansættelseskontrakt. End-

videre har Moderniseringsstyrelsen i september 2018 udarbejdet en vedled-

ning om ansættelse og opsigelse af særlige rådgivere, som indeholder mere

detaljerede retningslinjer for de særlige rådgiveres ansættelsesforhold.

Udvalget om særlige rådgivere, der afgav betænkningen i 2013, fandt over-

ordnet, at den allerede gældende ordning med mulighed for at ansætte 1-2

særlige rådgivere pr. minister fungerede tilfredsstillende. Det var udvalgets

opfattelse, at det var vigtigt at bevare systemet med et politisk neutralt em-

bedsværk, men at samarbejdet mellem dette og de særlige rådgivere var

gnidningsfrit. Udvalget fandt dog, at der var en risiko for, at balancen mellem

Side 3 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

den rådgivning, som ministre modtager fra deres særlige rådgivere, og den,

som de modtager fra det almindelige embedsværk, ville kunne forrykkes med

et større antal særlige rådgivere pr. minister.

Udvalget fandt herudover, at den eksisterende model, hvor de særlige rådgi-

vere organisatorisk er placeret i ministersekretariatet eller dertil knyttede

stabsfunktioner, var velfungerende i praksis. For at undgå usikkerhed om le-

delsesforholdene og deraf følgende uklarhed om kompetencer og funktioner

fandt udvalget det meget væsentligt, at særlige rådgivere på samme måde

som alle øvrige embedsmænd i ministeriet er undergivet departementsche-

fens ledelsesansvar og ikke har instruktionsbeføjelser over for ministeriets

embedsmænd, idet udvalget dog i praksis fandt det uproblematisk, at særlige

rådgivere kunne have et vist frirum i forhold til departementschefen på en-

kelte områder.

Med hensyn til de særlige rådgiveres opgaver konstaterede udvalget, at der

igennem tiden var sket en forskydning fra overvejende presserelaterede op-

gaver i retning af en bredere kreds af opgaver, herunder politisk-taktisk råd-

givning, koordination inden for regeringen, kontakt til ministerens partiorgani-

sation m.v. Udvalgets vurdering heraf synes overordnet at være, at der ikke

var særskilte problemer i denne udvikling, da de særlige rådgivere er forplig-

tede til at holde sig inden for de almindelige krav om lovlighed, sandhed og

faglighed.

Det bemærkes, at Retsudvalget efter ønske fra Peter Skaarup (DF) den 5.

juli 2019 har stillet følgende spørgsmål til statsministeren (REU alm. del

–

spørgsmål 30-32):

”Finder ministeren, at Folketinget reelt har mulighed for at udøve sin

parlamentariske kontrol i forhold til en person, som ikke er underlagt

ministeransvarsloven, ej heller er ansat som embedsmand, men som

sidder i en meget magtfuld rolle i både regeringens økonomiudvalg og

koordinationsudvalg?”

Og:

”I

debatten om regionerne var Socialdemokratiet imod en nedlæggelse

af regionerne ikke mindst ud fra et argument om, at man ville bevare

’den demokratiske folkevalgte’ del. Hvorfor mener ministeren ikke, at

der er brug for samme demokratiske hensyn ved sammensætningen af

regeringens magtfulde økonomi- og koordinationsudvalg?”

Og:

Side 4 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

”I

Finansministeriets betænkning 1443 af juni 2004 fremgår det bl.a.

om anvendelse af særlige rådgivere, at antallet pr. minister bør være

yderst begrænset og ikke bør overstige to til tre. Mener ministeren, at

det er rimeligt, også ud fra en økonomisk betragtning, at ansætte tre

politiske rådgivere, og at tildele den ene af disse en så magtfuld posi-

tion som medlem af regeringens økonomiudvalg og koordinationsud-

valg?”

Spørgsmålene er endnu ikke besvaret.

Side 5 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

BILAG 1

–

Statsministeriets pressemeddelelse af 4. juli 2019

Statsministeriet styrkes med nyt politisk sekretariat

Statsminister Mette Frederiksen har besluttet at udvide og styrke Statsmini-

steriet med et nyt politisk sekretariat, der skal have særligt fokus på regerin-

gens prioriterede projekter, politikudvikling og kommunikation, bidrage til at

styrke den strategiske ledelse af regeringen samt øge den interne koordina-

tion mellem ministre og særlige rådgivere.

Til at lede det politiske sekretariat ansættes Martin Rossen som stabschef og

han bliver fast medlem af regeringens Koordinationsudvalg og Økonomiud-

valg samt rådgiver for statsministeren. Martin Rossen kommer fra en stilling

som stabschef for Socialdemokratiets sekretariat på Christiansborg og har før

det været kommunikationsdirektør i Microsoft og leder af TDC’s politiske af-

deling.

Som særlige rådgivere for statsministeren ansættes endvidere Martin Juste-

sen og Sara Vad Sørensen, der begge indgår i det politiske sekretariat. De

bistår Martin Rossen i arbejdet med strategisk prioriterede projekter, kommu-

nikation og koordination mv. Martin Justesen har været souschef for Social-

demokratiets sekretariat på Christiansborg og afdelingschef for Socialdemo-

kratiets Kampagne- og Formandsafdeling. Sara Vad Sørensen har været

souschef i Socialdemokratiets politiske afdeling på Christiansborg.

Martin Justesen får en rådgivende rolle i forhold til statsministerens udad-

vendte politiske aktiviteter, herunder større interviews, taler mv. Sara Vad

Sørensen får en rådgivende rolle i forhold til statsministerens og stabsche-

fens indadvendte politiske arbejde, herunder sager, der behandles i regerin-

gens faste udvalg.

Oprettelsen af det politiske sekretariat skal ses som led i den styrkelse af

Statsministeriet, som statsminister Mette Frederiksen har bebudet. I det politi-

ske sekretariat vil i øvrigt indgå et antal medarbejdere fra centraladministrati-

onen.

Mette Frederiksen udtaler:

”Jeg ønsker at lede en regering, hvor vi sætter

en klar politisk retning for

Danmark. Der er behov for en langsigtet strategi, hvor beslutningerne ses i

en helhed. Hvis det skal lade sig gøre, så er der behov for at styrke den stra-

tegiske ledelse af regeringen, og det gør vi nu ved blandt andet at oprette et

politisk sekretariat i Statsministeriet”.

Side 6 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

”Vi har i Danmark et enormt kompetent embedsapparat, som er garanten for,

at beslutninger træffes på et fagligt solidt grundlag, og at de efterfølgende im-

plementeres. Det står imidlertid ikke i modsætning til, at vi nu styrker politik-

udviklingen og den politiske ledelse af regeringen, for i sidste ende skal en

regering vurderes på de politiske resultater, vi skaber til gavn for danskerne”.

Med undtagelse af Finansministeriet ansættes øvrige særlige rådgivere for

regeringens ministre i august.

Side 7 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

BILAG 2

–

Udvalget for Forretningsordenens beretning af 26. februar 2015

om ministres ansvar over for Folketinget (beretning nr. 6, folketingsåret 2014-

15, 1. samling)

Beretning

om ministres ansvar over for Folketinget

1. Indledning

Præsidiet har i løbet af efteråret 2014 på baggrund af en intensiveret offentlig debat om

emnet drøftet mulighederne for, hvordan man på et politisk grundlag kan skærpe bevidsthe-

den om ministres ansvar over for Folketinget. Præsidiet har herunder navnlig overvejet,

hvordan det kan sikres, at Folketinget og dets enkelte medlemmer og udvalg kan udøve

deres politiske arbejde i tiltro til altid at kunne modtage korrekte, retvisende og fyldestgø-

rende oplysninger fra ministre.

Et enigt Præsidium har på grundlag af drøftelserne indstillet til Udvalget for Forretnings-

ordenen, at der udarbejdes en beretning om ministres ansvar over for Folketinget, som kan

medvirke til at opnå dette formål.

2. Generelt om ministeransvar i dansk statsstyre

Begrebet ministeransvar benyttes i en dansk sammenhæng i to forskellige betydninger,

nemlig det såkaldt politiske og det såkaldt retlige ministeransvar. De to former for ansvar

kan efter de nærmere omstændigheder være relevante i den samme situation, men må som

en principiel betragtning holdes adskilt.

Ved det politiske ministeransvar forstås i almindelighed det ansvar, som en minister be-

finder sig i over for Folketinget i kraft af det parlamentariske princip, som siden 1953 har

fundet udtryk i grundlovens § 15. Ved det retlige ministeransvar forstås i almindelighed det

ansvar, som en minister efter lov om ministres ansvarlighed kan ifalde for sin embedsførelse,

og som i yderste konsekvens kan føre til tiltale ved Rigsretten og straf af bøde eller fængsel.

2.1. Retligt ministeransvar

Ministrenes ansvarlighed for regeringens førelse er foreskrevet i grundloven, hvis § 13, 2.

pkt., har følgende ordlyd: »Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlig-

hed bestemmes nærmere ved lov«.

En nærmere lovregulering af ministrenes ansvarlighed blev først i 1964 gennemført med

den endnu gældende ministeransvarlighedslov.

Lovens centrale bestemmelse om ministres retlige ansvar er dens § 5, i hvis stk. 1 det

foreskrives, at en minister straffes, hvis han forsætligt eller af grov uagtsomhed tilsidesætter

de pligter, der påhviler ham efter grundloven eller lovgivningen i øvrigt eller efter hans stil-

lings beskaffenhed. I stk. 2 er det bestemt, at bestemmelsen i stk. 1 finder anvendelse,

såfremt en minister giver Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Fol-

ketingets behandling af en sag fortier oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets

bedømmelse af sagen.

En nærmere beskrivelse af ministres retlige ansvar efter ministeransvarlighedsloven falder

uden for denne beretnings formål, hvorfor der generelt henvises til den statsretlige litteratur

herom, bl.a. til nuværende højesteretsdommer, dr. jur. Jens Peter Christensens disputats

»Ministeransvar« fra 1997.

2.2. Politisk ministeransvar

Som nævnt ovenfor er det politiske ministeransvar en følge af det parlamentariske princip,

som har fundet sit udtryk i den nuværende grundlovs § 15. I denne bestemmelses stk. 1

foreskrives, at ingen minister kan forblive i sit embede, efter at Folketinget har udtalt sin

mistillid til vedkommende.

Dette ansvar er retligt ubundet i den forstand, at der ikke kan opstilles nogen retlige krav

til grundlaget for Folketingets mistillid. Folketingets mistillid til en minister behøver således

Side 8 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

ikke bero på nogen konkret handling eller undladelse fra ministerens side, som kan siges at

stride mod ministerens pligter i embedet.

Ud over den formelle reaktion, at Folketinget udtaler sin mistillid til en minister med den

retsvirkning, at ministeren ikke kan forblive minister, omfatter begrebet politisk ministeran-

svar i almindelighed også den mildere og mindre formbundne reaktion, at Folketinget

–

eller

eventuelt blot en del heraf

–

udtaler en politisk kritik af ministeren.

3. Præsidiets og Udvalget for Forretningsordenens overvejelser

3.1. Baggrund for overvejelserne

Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen anser principperne om ministres ansvarlig-

hed, både for så vidt angår det retlige og det politiske ansvar, for helt grundlæggende ele-

menter i det danske folkestyre.

Principperne er i særlig grad afgørende, når det kommer til at sikre Folketinget og dets

udvalg og medlemmers adgang til at modtage oplysninger fra regeringen og kunne agere i

tillid til, at de oplysninger, der modtages, er korrekte, retvisende og fyldestgørende. Dette

er bl.a. en følge af, at det er karakteristisk for det danske statsstyres indretning, at Folketin-

get selv kun råder over forholdsvis begrænsede virkemidler til at indhente de oplysninger,

som er nødvendige for dets politiske virke, og derfor i vidt omfang beror på oplysninger

modtaget fra regeringen ved udøvelsen af sin virksomhed.

Den offentlige debat, der siden efteråret 2014 har udspundet sig om emnet, har efter

Præsidiets og udvalgets opfattelse imidlertid sat nyt fokus på principperne for ministeransvar

og vist, at der kan være behov for en særlig indsats for at højne bevidstheden om disse

principper i det daglige politiske liv.

Præsidiet og udvalget er yderligere ansporet af, at debatten i høj grad har drejet sig om

embedsmænds forhold og samspillet mellem embedsmænd og ministre. Præsidiet og udval-

get anerkender naturligvis, at embedsmænd har et selvstændigt ansvar for deres embeds-

førelse, og at de herunder bærer et ansvar for, hvordan de gennem rådgivning m.v. med-

virker til en ministers udførelse af sine forpligtelser over for Folketinget. Debatten giver dog

Præsidiet og udvalget anledning til at fremhæve ministeransvaret som et særligt ansvarssy-

stem, der alene omfatter

ministre.

Overvejelser om embedsmandsansvar bør ikke komme til

at skygge for den særlige ansvarsrelation, der består mellem Folketinget og ministrene, og

som bl.a. indebærer, at det er ministeren, som er ansvarlig for oplysninger, som afgives

–

eller ikke afgives

–

til Folketinget, uanset hvilken rolle embedsmænd måtte have spillet i den

forbindelse.

3.2. Præsidiets og Udvalget for Forretningsordenens nærmere overvejelser

Det er Præsidiets og udvalgets opfattelse, at de gældende regler og principper for mini-

steransvar grundlæggende er formålstjenlige i deres nuværende skikkelse, og Præsidiet og

udvalget ser derfor ikke noget behov for fundamentale ændringer eller nyskabelser.

For så vidt angår normerne for det retlige ministeransvar, finder Præsidiet og udvalget, at

ministeransvarlighedslovens § 5 indeholder en hensigtsmæssig angivelse af de handlinger

og undladelser, som bør sanktioneres gennem det retlige ministeransvar. Præsidiet og ud-

valget er naturligvis opmærksomme på, at bestemmelsen på flere punkter nødvendiggør

udfyldning og fortolkning. Det gælder bl.a. med hensyn til den nærmere afgrænsning af,

hvilke pligter der påhviler en minister efter dennes stillings beskaffenhed, og under hvilke

omstændigheder en minister kan siges at have fortiet oplysninger, der er af væsentlig be-

tydning for Folketingets bedømmelse af en sag. Præsidiet og udvalget konstaterer, at den

endelige afgrænsning af de pågældende bestemmelsers rækkevidde må ske i retsanvendel-

sen, allerede idet en mere præcis afgræsning af reglerne

–

som i givet fald måtte foretages

ved en lovændring

–

formentlig vil være uhyre vanskelig at udforme på en dækkende måde.

Med denne beretning ønsker Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen imidlertid på

et mere politisk plan at give udtryk for, hvilke fordringer der efter Præsidiets og udvalgets

opfattelse bør stilles til ministres ageren over for Folketinget med særligt hensyn til afgivelse

af oplysninger til Folketinget.

Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har med tilfredshed noteret sig, at regerin-

gen i december 2014 som opfølgning på den vedtagelse, som Folketinget vedtog i forbin-

delse med behandlingen af forespørgsel nr. F 37, folketingsåret 2013-14, har nedsat et ud-

valg, som skal belyse de spørgsmål om ministres afgivelse af oplysninger til Folketinget, som

Side 9 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

den såkaldte Christianiasag har givet anledning til. Udvalget skal bl.a. beskrive de gældende

regler om ministres afgivelse af oplysninger til Folketinget og i forlængelse heraf de regler,

som gælder for embedsværkets rådgivning og bistand i forbindelse med afgivelse af oplys-

ninger til Folketinget, herunder med hensyn til sandhedspligt og tavshedspligt. Udvalget skal

endvidere overveje, hvorledes en fremadrettet ordning vil kunne udformes, således at det

grundlæggende princip om, at en minister skal give korrekte og fyldestgørende oplysninger

til Folketinget, sikres.

Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen har endvidere noteret sig, at fagforbundet

Djøf i maj 2014 har nedsat det såkaldte Bo Smith-udvalg med den bredere opgave at belyse

de vilkår, samspillet mellem embedsværket og den politiske ledelse fungerer under, og i den

kontekst hvordan embedsværket bedst muligt kan understøtte den politiske ledelse i forhold

til at forberede og træffe politiske beslutninger og bistå med at gennemføre dem effektivt

og med respekt for de gældende principper og normer for offentlig forvaltning i Danmark.

Præsidiet og udvalget finder det ikke desto mindre passende, også inden resultatet af

disse to udvalgs arbejde foreligger, at udtale nogle grundlæggende synspunkter.

Som nævnt ovenfor beror Folketinget i vidt omfang på oplysninger modtaget fra regerin-

gen ved udøvelsen af sin virksomhed. En grundlæggende ændring af dette forhold vil dels

udgøre et fundamentalt skifte i det danske politiske system med hensyn til ansvarsrelationer,

dels formentlig i praksis forudsætte, at der i Folketingets eget regi opbygges et meget om-

fattende apparat til sagkyndig betjening og rådgivning af Folketingets medlemmer og udvalg

inden for alle sagsområder. En sådan udvikling vil efter Præsidiets og Udvalget for Forret-

ningsordenens opfattelse

–

af både principielle og økonomiske grunde

–

ikke være ønskvær-

dig.

Den senere tids debat har dog efter Præsidiets og Udvalgets opfattelse vist, at en fasthol-

delse af den gældende ordning og ressourcefordeling mellem regering og Folketing på læn-

gere sigt kræver en stadig opmærksomhed på den til enhver tid siddende regerings forplig-

telser til rettidig, retvisende og loyal varetagelse af Folketingets informationsbehov.

Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ønsker at fastholde den norm, som har

fundet udtryk i ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, og som indebærer, at en minister

ikke må give Folketinget urigtige eller vildledende oplysninger eller under Folketingets be-

handling af en sag fortie oplysninger, der er af væsentlig betydning for Tingets bedømmelse

af sagen.

Præsidiet og Udvalget ønsker dog som en mere politisk norm hertil at føje, at en minister

ikke alene bør være opmærksom på at undgå at fortie foreliggende oplysninger af væsentlig

betydning for Folketingets bedømmelse af en sag, men også på, hvor det er relevant, selv

at sørge for, at sådanne oplysninger indhentes og videregives til Folketinget. Ligeledes øn-

sker Præsidiet og udvalget at betone, at indhentelse og videregivelse af oplysninger til Fol-

ketinget bør ske loyalt og uden hensyn til, hvorvidt de oplysninger, som foreligger, eller som

der kan være tale om at indhente, umiddelbart synes at ville understøtte ministerens politi-

ske holdninger eller intentioner.

Dette indebærer bl.a., at en minister i forbindelse med Folketingets behandling af et lov-

eller beslutningsforslag fremsat af ministeren bør være opmærksom på at sikre, at der i

forslagets bemærkninger, svar på spørgsmål m.v. sker en fyldestgørende belysning ikke kun

af forhold, som taler for forslaget, men også af forhold, som kan tale imod det. Er der forhold,

som kun vanskeligt lader sig belyse eller er forbundet med usikkerhed, skal dette naturligvis

ikke nødvendigvis føre til, at forslaget ikke fremsættes. Ministeren bør i så fald redegøre for,

hvori vanskeligheden eller usikkerheden består, og hvilke konsekvenser de mulige udfald

kan få, i det omfang og den detaljeringsgrad, der i det konkrete tilfælde er nødvendig, for

at folketingsmedlemmerne kan bedømme, om de uanset vanskeligheden eller usikkerheden

skal støtte forslaget.

Det indebærer endvidere, at en minister, når han eller hun besvarer spørgsmål fra Folke-

tinget, bør bestræbe sig på at fortolke spørgsmålet ud fra spørgerens eller spørgernes for-

udsætninger eller

–

hvor disse ikke umiddelbart lader sig udlede af spørgsmålets ordlyd og

den kontekst, det er stillet i

–

ud fra en neutral og naturlig sproglig forståelse. Tilstræbt

snævre fortolkninger af spørgsmål og deraf følgende snævre besvarelser bør undgås.

Præsidiet og udvalget ønsker at understrege, at det ovenstående ikke skal forstås som en

intention om at begrænse ministrenes adgang til at fremsætte forslag på grundlag af deres

Side 10 | 11

UFO, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om det ansvar, stabschefen for det politiske sekretariat i Statsministeriet har.

egne, frie politiske overvejelser, selv om der måtte foreligge oplysninger af faglig karakter,

som synes at tale imod forslaget. Det skal ligeledes understreges, at det heller ikke er Præ-

sidiets og udvalgets intention at begrænse ministres adgang til at argumentere politisk for

deres sager og synspunkter i bemærkninger til forslag, svar på spørgsmål m.v., herunder

ved at fremhæve de forhold, der kan tale for et givet forslag eller på anden måde for mini-

sterens opfattelse. Præsidiets og udvalgets ærinde er at sikre, at Folketinget og dets med-

lemmer og udvalg til enhver tid får et fyldestgørende grundlag for selvstændigt at vurdere

de sager, som indgår i det parlamentariske arbejde.

Præsidiet og Udvalget for Forretningsordenen ser frem til udkommet af Bo Smith-udval-

gets arbejde og af den arbejdsgruppe, som er nedsat i tilknytning til Christianiasagen, og til

den efterfølgende videre debat.

P. u. v.

Mogens Lykketoft

formand

Side 11 | 11