Udvalget for Forretningsordenen 2018-19 (2. samling)
UFO Alm.del
Offentligt
STATSMINISTERIET
CHRISTIANSBORG
Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K
Telefon 33 92 33 00 - Telefax 33 11 16 65
CVR-NR. 10-10-39-40
EAN-lokationsnummer 5798000000032
Dato: 25. september 2019
Sagsnr.: 2019-4908
Udvalget for Forretningsordenen
Folketinget
Statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 15 (UFO alm. del) stillet efter ønske
fra Sophie Løhde (V)
Spørgsmål nr. 15 (UFO alm. del):
”Statsministeren
bedes redegøre for, hvorfor stabschefen i det politiske sekretariat i
Statsministeriet er medlem af henholdsvis koordinationsudvalget og økonomiudvalget,
men ikke udvalget for grøn omstilling.”
Svar:
Jeg har besluttet, at stabschefen i Statsministeriet skal være medlem af regeringens
Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg. Baggrunden for stabschefens medlemskab af
udvalgene er, at jeg har fundet, at stabschefen med de arbejdsopgaver, han har, og de
kompetencer, han er i besiddelse af, kan bidrage til drøftelserne i disse udvalg.
Denne regering har som noget nyt i forhold til tidligere regeringer
med henblik på at
give regeringen de bedste muligheder for at komme i mål med den grønne omstilling
besluttet at oprette Udvalget for Grøn Omstilling med klima-, energi- og forsynings-
ministeren for bordenden. Foruden klima-, energi- og forsyningsministeren vil miljø-
ministeren, skatteministeren, fødevareministeren, transportministeren, uddannelses- og
forskningsministeren og erhvervsministeren være faste medlemmer af udvalget. Rege-
ringen har vurderet, at det er den rette sammensætning af udvalget.
Med venlig hilsen
Mette Frederiksen