SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke sociale- og behandlingsmæssige indsatser stat, regioner og kommuner tilbyder, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18

SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 296

Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 1673

Doknr.

556922

Dato

27-03-2018

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 6. marts 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 296 (alm. del) til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Spørgsmål nr. 296:

”Ministeren

bedes redegøre for, hvor mange penge der årligt fra 2015-2017 er blevet

anvendt på målgruppen udsatte voksne. Der ønskes for hvert af årene oplysninger om

de samlede udgifter til målgruppen udsatte voksne, hvordan udgifterne fordelte sig på

kommunerne, og endelig hvordan udgifterne fordelte sig på overførselsindkomster og

sociale indsatser, som målgruppen var berettiget til, jf. serviceloven.”

Svar:

Det er ikke muligt direkte at opgøre udgifter til indsatser efter serviceloven til specifik-

ke målgrupper eller diagnosegrupper på voksenområdet, herunder udsatte voksne.

Det skyldes, at kommunerne som hovedregel konterer udgifter til indsatser efter ser-

viceloven efter ydelse og ikke efter målgruppe eller diagnosegruppe, hvilket følger af

den kommunale kontoplan. Udgifter til ydelser, der gives efter de samme bestemmel-

ser i serviceloven, bliver således som hovedregel konteret på samme konto, uanset

hvilken målgruppe eller diagnosegruppe der er tale om.

Tilsvarende er det ikke muligt direkte at opgøre udgifter til overførselsindkomster til

forskellige målgrupper eller diagnosegrupper, der modtager indsatser efter servicelo-

ven, på baggrund af kommunernes konterede udgifter, da kommunerne konterer ud-

gifter grupperet efter type af overførselsindkomst og ikke efter målgruppe eller diagno-

segruppe.

Af tabel 1 fremgår de samlede offentlige udgifter til indsatser efter serviceloven til vok-

senområdet for årene 2015 og 2016, som er det seneste år, der foreligger regnskabs-

tal for. Det forventes, at Danmarks Statistik offentliggør kommunernes regnskabstal

for 2017 den 19. april.

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke sociale- og behandlingsmæssige indsatser stat, regioner og kommuner tilbyder, til social- og indenrigsministeren

Tabel 1

Offentlige udgifter til voksenområdet, 2015-2016

2015

2016

------------ Mia. kr. ------------

I alt

30,6

30,2

Anm.: 2018-pl. Samlede offentlige nettodriftsudgifter, jf. den kommunale kontoplan. Der er foretaget en skøns-

mæssig afgrænsning af udgifterne til hhv. ældre- og handicapområdet mv. baseret på fordelingsnøgler.

Der er ikke korrigeret for merudgifter i medfør af DUT.

Kilde: Danmarks Statistik (Kommunernes regnskaber) samt egne beregninger.

Det bemærkes, at der i den kommunale kontoplan ikke skelnes mellem udgifter til

ældre- og handicapområdet mv. Det skyldes, at de lovgivningsmæssige rammer om-

kring en række kommunale ydelser (fx personlig og praktisk hjælp) rettet mod de to

målgrupper ikke skelner mellem, om borgerens nedsatte funktionsniveau skyldes al-

der eller handicap mv., og indsatsen visiteres således efter de samme paragraffer i

serviceloven.

For at kunne opgøre de samlede udgifter til hhv. ældre- og handicapområdet mv. an-

vendes fordelingsnøgler, hvor der foretages en skønsmæssig afgrænsning af handi-

capområdet mv. fra ældreområdet. Opgørelsen af udgifterne og udviklingen heri skal

derfor tages med forbehold. Det bemærkes, at der fra og med kommunernes budget-

lægning for 2018 er foretaget en revision af opgørelsesmetoden, hvorved det bliver

muligt at foretage en mere præcis afgrænsning af kommunernes udgifter til handicap-

området mv. og ældreområdet.

Af tabel 2 fremgår en fordeling af udgifterne til voksenområdet i 2015 og 2016 efter

indsats.

Tabel 2

Offentlige udgifter til voksenområdet efter indsats, 2015 og 2016

2015

2016

------------ Mia. kr. ------------

Botilbud

Forebyggende indsats mv. og pleje og omsorg

Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud

Forsorgshjem og kvindekrisecentre

Behandling af stofmisbrugere

Alkoholbehandling

Hjælpemidler mv.

Øvrige

I alt

12,5

8,6

3,6

1,1

1,0

0,4

2,0

1,4

30,6

12,2

8,8

3,6

1,1

1,0

0,3

2,2

1,0

30,2

Anm.: 2018-pl. Samlede offentlige nettodriftsudgifter, jf. den kommunale kontoplan.. Der er foretaget en

skønsmæssig afgrænsning af udgifterne til handicapområdet mv. baseret på fordelingsnøgler. Alkoholbe-

handling omfatter sundhedslovens § 141. Der er ikke korrigeret for merudgifter i medfør af DUT.

Kilde: Danmarks Statistik (Kommunernes regnskaber) samt egne beregninger.

Det bemærkes, at det for årene 2015 og 2016 principielt vil være muligt at foretage et

skøn over udgiften til overførselsindkomster og indsatser efter serviceloven til en ræk-

ke overordnede målgrupper på voksenområdet på baggrund af registeroplysninger om

modtagerne af indsatser.

Et sådant skøn ville basere sig på oplysninger om, hvilke indsatser modtagere i de

forskellige målgrupper har fået i løbet af året og de gennemsnitlige årlige udgifter til de

pågældende indsatser (enhedsudgifter). I Socialpolitisk Redegørelse 2017 er der be-

regnet enhedsudgifter for de indsatser efter serviceloven, hvor det datamæssigt har

været muligt. Det bemærkes i den forbindelse, at enhedsudgifterne kun kan opgøres

på tværs af målgrupper og ikke for de enkelte målgrupper hver for sig.

Registeroplysningerne om modtagere af indsatser gør det muligt at sondre mellem

socialt udsatte voksne, herunder personer i stofmisbrugsbehandling, personer i alko-

holbehandling, personer med ophold på forsorgshjem og herberger, og voksne med

psykiske vanskeligheder (sindslidelser) samt voksne med handicap, jf. også kapitlet

om ”Målgrupper, modtagere og udgifter på det sociale område”

i Socialpolitisk Rede-

gørelse 2017.

Der vil dog knytte sig en række væsentlige datamæssige usikkerheder og forbehold til

et sådant skøn, herunder at:



De beregnede udgifter vil ikke tegne et fuldstændigt billede af udgiften til mål-

gruppen, da der ikke findes registeroplysninger om modtagere af alle indsat-

ser efter serviceloven. Eksempelvis har man aktuelt ikke registerdata om

modtagere af hjælpemidler.

Man vil være nødt til at antage, at de gennemsnitlige enhedsudgifter opgjort

på tværs af målgrupper også giver et retvisende billede af enhedsudgifterne til

de specifikke målgrupper. Dvs. en antagelse om, at enhedsudgiften til fx soci-

alpædagogisk støtte til en voksen med handicap er den samme som enheds-

udgiften til socialpædagogisk støtte til en udsat voksen.

En fordeling af udgifterne på kommuner vil være forbundet med usikkerhed.

Der vil i øvrigt ikke være data om modtagere i de nævnte målgrupper for alle

landets kommuner.

Der vil knytte sig særlig usikkerhed til udgifter til målgrupper baseret på diag-

noseafgrænsninger, herunder målgruppen af borgere med ADHD, autisme,

udviklingshæmning, erhvervet hjerneskade og psykisk lidelse med samtidigt

misbrug. Det skyldes, at der i udgangspunktet kun findes registerdata om per-

soner, der har fået stillet en diagnose fra hospitaler.



Det indgår i Børne- og Socialministeriets datastrategi, at der skal etableres et mere

dækkende datagrundlag på socialområdet frem mod 2020. Det vil fremadrettet skabe

bedre muligheder for at foretage skøn over de samlede udgifter til indsatser efter ser-

viceloven og overførselsindkomster for specifikke målgrupper, eksempelvis udsatte

voksne eller voksne med handicap.

Det bemærkes i øvrigt, at der i den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) er

foretaget en registerbaseret opgørelse af det gennemsnitlige træk på udgifter til blandt

andet indsatser efter serviceloven, overførselsindkomster mv. for en række mål- og

diagnosegrupper, herunder udsatte voksne, som der spørges ind til. Disse opgørelser

gør det imidlertid ikke muligt at foretage en opgørelse over de samlede udgifter til

disse målgrupper på landsplan.

Det skyldes, at der i SØM er set på

forskellen

mellem udgiftstrækket i en kontrol- og

en indsatsgruppe. I denne beregning betyder det ikke noget, at eksempelvis indsatser

i form af hjælpemidler ikke indgår, hvis udgifterne til hjælpemidler kan antages at være

ens i de to grupper. I en opgørelse af

niveauet

for de samlede udgifter til en målgrup-

pe på landsplan er det derimod helt centralt, at alle indsatser efter serviceloven indgår.

Da SØM regner på forskellen mellem udgiftstrækket i en indsats- og kontrolgruppe er

det heller ikke afgørende i den sammenhæng, at alle borgere i målgruppen indgår. En

samlet opgørelse af udgifterne til målgruppen på landsplan kræver derimod en fuld-

stændig opgørelse af målgruppens størrelse.

Med venlig hilsen

Mai Mercado