SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke sociale- og behandlingsmæssige indsatser stat, regioner og kommuner tilbyder, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 6184

Doknr.

147066

Dato

21-10-2019

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 23. september 2019 stillet følgende

spørgsmål nr. 80 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).

Spørgsmål nr. 80:

”Vil ministeren redegøre for, hvilke sociale-

og behandlingsmæssige indsatser stat,

regioner og kommuner tilbyder, og hvor meget de enkelte indsatser koster hver især

med udgangspunkt i VIVEs seneste optælling af hjemløse i Danmark, og hvis ministe-

ren ikke er i besiddelse af de oplysninger, er ministeren da indstillet på at lave en gen-

nemgribende kulegravning af hele hjemløseområdet, så der skabes et overblik over,

hvilke midler der går til hvilke indsatser og hvilken virkning, de enkelte indsatser

har?”

Svar:

I det seneste årti har vi set en stigning i antallet af hjemløse under skiftende regerin-

ger, og det er langt fra nok, at stigningen ebber ud i år. 6.431 hjemløse i alt er stadig alt

for mange og en falliterklæring for et rigt samfund som vores.

Regeringen har en ambition om at forbedre indsatsen for og nedbringe antallet hjem-

løse i Danmark. For at det skal lykkes, kræver det en ny tilgang til hjemløseproblema-

tikken. Hvor vi går til problemet med unge hjemløse på én måde og de voksne hjemlø-

se på en anden. Der findes ikke én metode, der passer til alle, for de unge har andre

udfordringer og behov end de 60-årige, der kan have et langt liv i hjemløshed bag sig.

Vi skal væk fra at behandle hjemløshed som et isoleret problem og sætte tidligere ind

og i højere grad se helhedsorienteret på det enkelte menneske. Det kræver, at vi kom-

mer hele vejen rundt og ser på psykiatri, misbrugsbehandling, økonomi- og gældsråd-

givning mv. For det er alle helt afgørende faktorer bag hjemløshed, som vi skal løse for

at knække kurven.

Endelig skal vi sikre, at der er de nødvendige boliger i kommunerne. For vi ved, at en

bolig kombineret med den rette bostøtte er en vigtig forudsætning på hjemløseområ-

det, når psykiske vanskeligheder, misbrug og sociale netværk skal stabiliseres og for-

bedres. Hjemløse skal aldrig henvises til gaden.

Det er alle helt centrale områder, hvor vi skal finde konkrete løsninger, hvis vi skal

indfri vores ambitioner for hjemløseområdet.

Vi har i dag allerede meget viden om, hvilke indsatser der virker på hjemløseområdet.

Det gælder både indsatser rettet direkte mod hjemløshed, som eksempelvis Housing

First, men også andre sociale indsatser. For flere af indsatserne er der foretaget så-

kaldte SØM-beregninger (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel), som kan hjælpe

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke sociale- og behandlingsmæssige indsatser stat, regioner og kommuner tilbyder, til social- og indenrigsministeren

kommunen med at vurdere det økonomiske potentiale ved forskellige indsatser. De

indsatser skal vi udbrede til hele landet, så vi understøtter, at flest mulige kommuner

arbejder med de metoder, vi ved virker.

For så vidt angår de konkrete indsatser, som hjemløse har behov for og ret til, kan det

oplyses, at der på tværs af primært social- og sundhedslovgivningen findes en række

sociale og behandlingsmæssige indsatser til socialt udsatte mennesker, som også om-

fatter hjemløse. For serviceloven gælder det bl.a. tilbud om støtte efter § 85, tilbud om

støtte-kontaktperson efter § 99, stofmisbrugsbehandling efter § 101 samt ophold på

botilbud efter §§ 107-110. Dertil kommer alkoholbehandling og behandling i psykiatri-

en efter sundhedslovgivningen.

Det er i dag ikke muligt direkte at opgøre de samlede udgifter til indsatser efter ser-

viceloven til hjemløse. Det skyldes, at kommunerne som hovedregel konterer udgifter

til indsatser efter serviceloven efter ydelse (paragraf) og ikke efter målgruppe. Hertil

kommer udgifter til eventuelle indsatser uden for servicelovens område. Udgifter til

sociale indsatser til borgere, der har været berørt af hjemløshed som opgjort af VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, kan dermed ikke opgøres

særskilt i de kommunale regnskaber.

Det er på baggrund af kommunernes regnskaber dog muligt at opgøre udgifterne til

botilbud for personer med særlige sociale problemer, herunder herberger og forsorgs-

hjem til hjemløse (§ 110).

Det skønnes, at de samlede offentlige udgifter til herberger og forsorgshjem (§ 110) er

omkring 869 mio. kr. i 2018, jf. tabel 1.

Tabel 1

Skøn over samlede offentlige udgifter til herberger og forsorgshjem (servicelovens § 110), 2018

Gruppering

Samlede offentlige udgifter

Mio. kr.

869

Anm.: 2019-pl. Udgifterne er opgjort som de samlede offentlige nettodriftsudgifter (dranst 1 i kontoplanen)

under funktion 5.38.42 gruppering 1 i kommunernes regnskaber 2018. Inklusiv en andel af beboernes betaling

for opholdet og summen af uautoriserede grupperinger registreret på funktion 5.38.42, der er forholdsmæssigt

fordelt mellem hhv. § 110 (gruppering 1) og § 109 (gruppering 2). Udgifterne er opgjort ekskl. tjenestemands-

pensioner og refusion for særligt dyre enkeltsager. Der er ikke korrigeret for meropgaver som følge af DUT.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Det bemærkes, at staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til boformer efter

§§ 109 og 110 (servicelovens § 177, nr. 5). Statsrefusionen til kommunerne påvirker

ikke størrelsen af de samlede offentlige udgifter til herberger og forsorgshjem som

opgjort i tabel 1, da der alene er tale om en betaling fra stat til kommune.

Der henvises i øvrigt til besvarelse af SOU alm. del spm. 296 (samling 2017-18) vedrø-

rende mulighederne for at opgøre de samlede udgifter til specifikke målgrupper på

socialområdet, herunder udgifter til hjemløse. Dette svar er vedlagt som bilag.

Hertil kommer, at der genenem de senere år er afsat midler via satspuljen, som direkte

eller indirekte er gået til indsatser over for socialt udsatte mennesker, herunder hjem-

løse. Senest med satspuljeaftalerne for 2018 og 2019, hvor der blev afsat hhv. 154 mio.

kr. og 16 mio. kr. til initiativer målrettet hjemløse.

For at sikre bedre registerbaseret viden på området arbejder Social- og Indenrigsmini-

steriet på et stort og langstrakt projekt med at udvikle og indsamle udgiftsdata på indi-

vid- og målgruppeniveau. Dette kræver blandt andet, at udgifter registreres mere ens-

artet på tværs af kommunerne. Det er derfor en øvelse, der kommer til at tage nogle år,

men som forventes at kunne bidrage med meget vigtig viden om, hvilke midler der går

til hvilke indsatser. I takt med at data bliver bedre, vil ministeriet offentliggøre stati-

stik og analyser om området.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1. Besvarelse af SOU alm. del spm. 296 (samling 2017-18)