SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/9-19 om at sikre plejeforældres ytringsfrihed og mulighed for deltagelse i den offentlige debat, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Besvarelse af samrådsspørgsmål A

Torsdag den 12. september kl. 13.00-14.00

Ca. 12 min.

1-133

Samrådsspørgsmål A stillet af Karina Adsbøl (DF):

”De danske myndigheder kritiseres for at true med at fjerne en

plejegodkendelse grundet bloggeren Jaleh Tavakolis deltagelse i

den offentlige debat. Hvordan vil ministeren sikre plejeforældres

ytringsfrihed og mulighed for deltagelse i den offentlige debat,

uden at de skal være bekymrede for at miste deres plejetilladelse?

Og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvordan det

samtidig sikres, at hensynet til barnets tarv og familiære tilknytning

vægtes højt?”

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 12/9-19 om at sikre plejeforældres ytringsfrihed og mulighed for deltagelse i den offentlige debat, til social- og indenrigsministeren

[Indledning]



Tak for ordet. Og tak for muligheden for at drøfte den vigtige

opgave, som plejefamilier løfter i vores samfund.



Det er familier, der åbner deres hjem og hjerter for udsatte

børn og giver børnene en tryg og stabil opvækst, de ellers ikke

ville have haft.



Derfor skylder vi som samfund plejefamilier stor tak. De giver

anbragte børn en ny start. En ny fremtid.



Jeg vil besvare de to dele af spørgsmålet i forlængelse af

hinanden.



Inden jeg går til selve besvarelsen, vil jeg gerne understrege,

at jeg besvarer spørgsmålene generelt, da jeg ikke kan gå ind i

den konkrete verserende sag, som omtales i spørgsmålet.

[Barnet i centrum]



Når vi taler om børn og unge, der anbringes uden for hjemmet,

er det allervigtigste for mig, at vi gør alt, hvad vi kan for at

sikre, at de får den omsorg, hjælp og støtte, som de har behov

for.



Vi har at gøre med børn og unge, som allerede har lidt et eller

flere svigt, og som derfor er særligt sårbare. De har behov for

tryghed og stabilitet.



Derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan, for at støtte plejefamilierne,

så de kan give de anbragte børn og unge en indsats af høj

kvalitet. Det sker i samarbejde med den anbringende

kommune og socialtilsynet.

[Plejefamilier

–

deres opgave og bedre vilkår for dem]



I vores samfund er vi så privilegerede at have nogle fantastiske

familier, der åbner dørene til deres hjem og til deres hjerter for

at hjælpe udsatte børn og unge og give dem et trygt og stabilt

hjem med den hjælp, støtte og omsorg, som deres biologiske

forældre ikke har kunnet give.



For plejefamilierne er det ikke bare en professionel opgave. De

investerer sig selv og knytter ofte stærke bånd til deres

plejebarn eller plejebørn

–

det er medmenneskelighed, og det

er godt og hjertevarmende.



Men den store opgave, som plejefamilierne påtager sig, er

også en professionel opgave. Opgaven varetages for det

offentlige, og den er underlagt regler og kvalitetskrav, som alle

plejefamilier skal leve op til.



Og ja - vi stiller høje krav til plejefamilier

–

også højere end til

almindelige familier

–

fordi vi som samfund overlader noget

meget dyrebart i deres varetægt, nemlig andres børn, og i

særdeleshed børn, som oftest er mere sårbare, end børn er

flest.

[Socialtilsynet - tilsyn med plejefamiliers generelle kvalitet]



For at sikre at vores plejefamilier har en høj kvalitet, blev

socialtilsynet sat i verden af alle Folketingets partier, som en

kvalitetsgarant.



Kvaliteten i en plejefamilie skal generelt måles på, i hvor høj

grad plejefamilien formår at håndtere den opgave, som de har

påtaget sig, og i hvor høj grad plejefamilien lykkes med at

skabe nogle trygge og stabile rammer.



Socialtilsynet skal som led i deres tilsyn både føre kontrol og

indgå i dialog med plejefamilien. Dialogen er helt afgørende i

forhold til at udvikle og fastholde kvaliteten.



Kvalitetsmodellen for plejefamilier er i den forbindelse et

centralt systematisk dialogredskab, som er udgangspunktet for

socialtilsynets samlede faglige vurdering af plejefamiliernes

kvalitet. Modellen gælder for alle plejefamilier.



I de observationer og samtaler, som socialtilsynet har under

deres tilsynsbesøg, indgår også inddragelsen af de børn og

unge, som allerede er anbragt i plejefamilien. Det er jo dem,

det hele drejer sig om.



Rollefordelingen på området er sådan, at socialtilsynet skal

sikre den generelle kvalitet, hvorimod den anbringende

kommune skal sikre, at anbringelsesstedet for det specifikke

barn er det bedst egnede i den konkrete situation.



Socialtilsynet foretager altså i deres godkendelse og tilsyn en

generel vurdering af kvaliteten i den pågældende plejefamilie

for at sikre, at kvaliteten hos familien generelt kan

imødekomme behovet hos eventuelle tilkommende børn, der

kan blive anbragt hos familien, inden for den målgruppe, som

plejefamilien er godkendt til.



Hvis socialtilsynet ud fra en samlet konkret vurdering kommer

frem til, at kvaliteten i en plejefamilie ikke lever op til

kvalitetsmodellens standarder, kan socialtilsynet give

plejefamilien påbud om at rette op på specifikke forhold for at

kunne opretholde godkendelsen. Der kan også iværksættes

skærpet tilsyn. Den mest vidtgående sanktion, socialtilsynet

kan tage i brug, er at bringe godkendelsen til ophør af

plejefamiliens godkendelse.

[Generelt om ytringsfrihed]



Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt til, hvordan jeg vil sikre

plejeforældres ytringsfrihed og mulighed for deltagelse i den

offentlige debat, uden at de skal være bekymrede for at miste

deres plejetilladelse.



Helt generelt så er retten til ytringsfrihed beskyttet i

grundlovens § 77, hvorefter alle borgere har ret til at udtrykke

deres tanker offentligt på skrift, i tale eller på anden vis.

Ytringsfriheden er en grundlæggende rettighed, men den er

ikke grænseløs. Det betyder, at enhver står til ansvar for egne

handlinger og ytringer, og at ansvaret indebærer, at

ytringsfriheden skal udøves i overensstemmelse med vores

øvrige lovgivning.

[Plejefamilier

–

deres ytringsfrihed]



For at svare på spørgsmålet så lad mig at slå fast, at

plejefamilier

–

ligesom alle andre

–

har ret til at ytre sig og

indgå i den offentlige debat. Den ret er sikret i Grundloven.



Der skal ikke herske nogen tvivl om, at jeg mener, at

ytringsfriheden er en meget vigtig frihedsrettighed, vi som

samfund skal stå vagt om. Danmark er et frit land, og retten til

at ytre sig er helt grundlæggende i vores demokrati.



Derfor er det afgørende, at vi som samfund beskytter dem,

som i lyset af det ændrede trusselsbillede de senere år får

behov for beskyttelse i forlængelse af deres deltagelse i den

offentlige debat. Det er noget, Regeringen har fokus på, og vi

som samfund også bruger mange ressourcer på i

Justitsministeriets regi.



Som jeg nævnte indledningsvist, kan jeg ikke komme ind på

den konkrete sag. Men når det er sagt, så mener jeg, at sagen

giver anledning til en helt principiel diskussion om plejefamiliers

ageren på sociale medier. Hvor meget kan man som

plejefamilie eksponere sig selv og børn, man har i sin

varetægt, på sociale medier, uden det får negative

konsekvenser for børnene?



Sociale medier har ændret vores samfund, det har ændret

vores måde at interagere med hinanden på. Vi kan allerede nu

se nogle af konsekvenserne. Nogle er gode, nogle er dårlige.

Især børn og unges trivsel er påvirket af det. Og jeg tror ikke, vi

endnu til fulde har set, hvad sociale medier har af

konsekvenser for vores samfund

–

og ikke mindst for vores

børn og unge.



Det er som sådan ikke en diskussion, der er isoleret til

plejefamilier. Den gælder i virkeligheden alle familier. Men nu

har vi som samfund et særligt hensyn at tage til anbragte børn.



Derfor mener jeg, at vi har behov for en grundlæggende og helt

principiel drøftelse af, hvordan plejefamiliers ageren på sociale

medier påvirker børnene. Og hvor vi i det lys drøfter tilgangen

til plejefamiliers kvalitet. Målet skal være at få skabt et solidt

grundlag for en så ensartet vurdering som muligt af de

konsekvenser, det kan have for børnene, at plejeforældre

agerer på de sociale medier.



Sådan en drøftelse med vil jeg derfor tage initiativ til med

socialtilsynene. Og hvis der på baggrund af den drøftelse viser

sig et behov for ændringer i kvalitetsmodellen, vil jeg

selvfølgelig inddrage ordførerkredsen i det arbejde.

[Afslutning]



Vi er i Regeringen meget optaget af sikre de bedste vilkår for

børnene og de unge.



Det betyder også, at vi er optaget af plejefamilieområdet og de

dilemmaer, der er på området. Plejefamilier skal have gode

rammer og vilkår og mulighed for hjælp og støtte. Og

plejefamilier skal selvfølgelig have mulighed for at deltage i den

offentlige debat på sociale medier, så længe det ikke er til

skade for børnene.



Jeg har sagt det undervejs men vil også gerne slutte med at

sige, at vi i vores bestræbelser på høj kvalitet i indsatserne ikke

må fortabe os i systemer og regler, men at vi fortsat skal have

fokus på det enkelte barn og dets behov. Hvis vores regler ikke

i tilstrækkelig grad levner plads til det, må vi overveje, hvordan

den plads skabes.



Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi som

samfund står klar til at tage hånd om de børn og unge, hvor

deres forældre af én eller anden årsag ikke selv er i stand til

det. Og at vi gør det på den rigtige måde.