Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 3861
Doknr.
725775
Dato
19-08-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 22. juli 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 9 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 9:
”Vil
ministeren oplyse, om personer, der er i målgruppen for servicelovens § 100, kan
få dækket udgifter til aflønning af en privatansat socialrådgiver i tilfælde, hvor
borgeren på grund af sit handicap ikke selv er i stand til at varetage sagsbehandlingen,
og der er givet afslag på værgemål, hvor den privatansatte socialrådgiver er en
nødvendig merudgift, hvis borgeren skal have den hjælp, borgeren er berettiget til for
at leve et tilnærmelsesvis normalt liv?”
Svar:
Den, der er part i en sag, kan ifølge forvaltningsloven på ethvert tidspunkt af sagens
behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at
parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse. En
myndighed må efter omstændighederne også af egen drift vejlede parten om
muligheden for at vælge en repræsentant eller bisidder.
Parten bærer selv omkostningerne til sin repræsentant eller bisidder, medmindre
myndigheden har særlig hjemmel eller pligt til at dække udgifterne. I den forbindelse
kan jeg oplyse, at der ikke er særskilte bestemmelser i serviceloven eller
retssikkerhedsloven, der giver kommunalbestyrelsen pligt eller hjemmel til at dække
udgifter til en repræsentant eller bisidder.
Jeg skal oplyse, at serviceloven er en rammelov, og at merudgiftsbestemmelsen er bred
i den forstand, at den ikke indeholder en udtømmende liste over typer af udgifter, der
er mulige at få dækket. Vurderingen af, om en udgift kan dækkes efter servicelovens §
100 vil altid blive foretaget af kommunen ud fra en konkret og individuel vurdering.
Kommunens afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen. I den sammenhæng kan jeg
oplyse, at der ikke foreligger principafgørelser vedrørende, om personer, der er i
målgruppen for servicelovens § 100, kan få dækket udgifter til aflønning af en privat
socialrådgiver.
Kommunerne har desuden efter serviceloven et klart ansvar for at sikre, at personer
med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse får en sammenhængende og
helhedsorienteret indsats, der modsvarer den enkeltes behov. Det fremgår af
serviceloven, at hjælpen skal tilrettelægges på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den