Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 41
Offentligt
2070076_0001.png
Foretræde om plejeforældres ytringsfrihed: Når plejeforældre modtager
trusler
Kan socialtilsynene konkludere at plejeforældre kan sætte deres families tryghed på spil ved at
deltage i den offentlige debat?
I fredags, d. 23. august, svarede socialministeren, Astrid Krag, på folketingsmedlem Karina Adsbøls
spørgsmål om ytringsfriheden for plejeforældre.
Ministeren skriver at tilsynene godt kan problematisere plejeforældres ytringer i den offentlige
debat, hvis disse forårsager negative konsekvenser for børn anbragt i familien. Socialtilsynene kan i
yderste konsekvens i disse situationer fjerne plejefamiliernes godkendelse og dermed børnene.
Link til Ministerens svar:
https://www.ft.dk/samling/20182/almdel/sou/spm/15/svar/1585218/2068185.pdf
Den 12. september har Karina Adsbøl fra DF indkaldt social- og indenrigsministeren i samråd om
denne problematik.
Vi vil meget gerne komme i foretræde for udvalget med henblik på at fortælle om problemerne med
socialtilsynenes problematisering af plejeforældres ytringer i den offentlige debat, når plejeforældre
på grund af deres ytringer modtager trusler.
Vi ser flere retssikkerhedsproblemer i tilknytning til at socialtilsynene kan problematisere
plejeforældres ytringer i den offentlige debat. Det gælder både for plejeforældre, men vigtigst af alt
for de anbragte børn.
Ved at give en debattør ansvaret for truslerne imod denne gør man sig skyldig i en bagvendt tilgang
til offer og gerningsmand. Der er tale om at give ofret skylden for forbrydelsen, på engelsk forklaret
med udtrykket ‘victim-blaming’.
Hvis den slags argumentation vinder indpas i kommunerne, socialstyrelsen, ministeriet og på
politisk niveau, så kan plejeforældre aldrig vide sig sikre, fra de sociale myndigheder, når de
deltager i den offentlige debat.
Med den argumentation må det også være sådan at hvis nogen ser sig sure på plejeforældre og fx
truer dem (anonymt) af andre grunde, så kan de sociale myndigheder altid problematisere det at
plejeforældrene bliver truet. Det er klart at det ville være et problem hvis plejeforældrene selv
truede andre, men her taler vi om helt fredelige plejeforældre der modtager trusler.
Plejeforældre kan blive truet som følge af en nabostridighed, der kan være arbejdsrelaterede trusler
eller trusler fra unge kriminelle i lokalområdet.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Henvendelse af 27/8-19 fra Abdullah Domurcuk og Jaleh Tavakoli om plejeforældres ytringsfrihed (anmodning om foretræde for udvalget)
Pointen er at ingen fredelige borgere kan gøre for at de bliver truet med vold. Ingen fredelig borger
er selv ude om at blive truet med vold.
For at vende tilbage til ytringerne i den offentlige debat, er det helt centrale spørgsmål om man kan
give den der bruger sine ord i en offentlig debat skylden for trusler om vold imod denne?
Kan socialtilsynene konkludere at en plejeforælder sætter sin families tryghed på spil ved at deltage
i den offentlige debat?
Alene fordi denne ytrer sig om emner som intolerante antidemokrater er uenige i?
Mange politikere (også de med børn) fra både venstre- og højrefløjen modtager desværre meget
voldsomme trusler i et polariseret debatklima. Det har Johanne Schmidt-Nielsen fra EL oplevet,
ligesom Pernille Rosenkrantz-Theil fra S har oplevet det.
Naser Khader og Mette Frederiksen er i dag begge desværre truede i en grad at de har livvagter
døgnet rundt. Både statsministeren og Khader har børn. Flere på højrefløjen har eller har haft
livvagter.
Er de politikere der får trusler dårligere forældre fordi de fortsætter med at eksponere sig, på trods
af truslerne, og derved bliver ved med at være truede?
For det er argumentet brugt imod plejeforældre, i forhold til deres medieeksponering og truslerne i
den forbindelse.
Abdullah Domurcuk og Jaleh Tavakoli,
27. august 2019