Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2066299_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
2. juli 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Anna-Sophie Saugmann-
Jensen
2019-019-0088
1159590
Orientering om foreløbige tiltag i anledning af teledata-sagen
1.
Rigsadvokaten sendte den 13. juni 2019 et brev til Advokatsamfundet og
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, hvori Rigsadvokaten orienterede
om, at Rigspolitiet havde konstateret en systemfejl i det it-program, som po-
litiet anvender til at konvertere såkaldte rådata fra teleselskaberne i forbin-
delse med indhentning af teleoplysninger i straffesager. Brevet blev samti-
dig sendt i kopi til Domstolsstyrelsen.
Rigspolitiet har oplyst, at fejlen i it-systemet blev rettet den 8. marts 2019,
hvor der ligeledes blev indført en manuel kontrolprocedure.
Rigspolitiet vurderer, at det er nødvendigt at gennemgå alle sager, hvori der
er indhentet teleoplysninger, i perioden fra 2012 til 8. marts 2019. Rigspo-
litiet vurderer, at der er tale om ca. 10.700 sager.
Rigspolitiet har den 30. juni 2019 oplyst, at Rigspolitiet desuden i perioder
fra visse teleselskaber har modtaget mangelfulde rådata om kommunikation
ved brug af nyere samtaletjenester mv. Det har medført, at sådanne rådata
har manglet i konkrete straffesager.
2.
Fejlene hos Rigspolitiet kan potentielt have ført til, at uskyldige er blevet
dømt, og at skyldige er gået fri for straf.
Teledata-sagen handler derfor om vores tillid til retssystemet. Vi skal kunne
stole på, at ingen uskyldige dømmes, og vi skal kunne regne med, at skyl-
dige ikke går fri. Der er sat grundlæggende spørgsmålstegn ved kvaliteten
af de teledata, som politiet og anklagemyndigheden anvender i straffesager.
Det er en meget alvorlig situation.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om, hvordan Rigsadvokaten er kommet frem til, at 10.700 sager er berørt af systemfejlen hos Rigspolitiet i forbindelse med konvertering af rådata (teleoplysninger) modtaget fra teleselskaberne, til justitsministeren
2.1.
Det er afgørende, at gennemgangen af de ca. 10.700 sager sker på en
måde, som offentligheden kan have fuld tillid til, og hvor der er uvildig ek-
stern kontrol med myndighedernes arbejde.
Med det formål nedsætter jeg en uafhængig kontrol- og styregruppe med et
bredt mandat i forhold til at kontrollere og styre myndighedernes sagsgen-
nemgang.
Den uafhængige kontrol- og styregruppe skal bestå af en landsdommer (for-
mand), to forsvarsadvokater, en strafferetsprofessor og en efterforsknings-
ekspert. Herudover skal den uafhængige kontrol- og styregruppe have fuld
adgang til at antage ekstern bistand (f.eks. it-eksperter).
De uvildige eksperter skal føre kontrol med og styre myndighedernes gen-
nemgang af de pågældende straffesager og fastsætte de nærmere retnings-
linjer herfor, herunder for
-
processen og kriterierne for den indledende screening af straffesa-
ger, hvori teleoplysninger er indgået, herunder om politiet selv skal
forestå den indledende screening af sager, eller screeningen skal fo-
restås af en uvildig tredjepart,
hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af straffesager, hvori
det konstateres, at der har manglet teleoplysninger,
hvilke kriterier der skal gælde for behandlingen af straffesager, hvori
indhentede teleoplysninger ikke længere er tilgængelige, og
en model for inddragelse af forsvarsadvokaterne under gennemgan-
gen af de identificerede konkrete straffesager.
-
-
-
Det understreges, at den uafhængige kontrol- og styregruppe har et bredt
mandat i forhold til at sikre tilliden til processen og således også kan tage
stilling til andre spørgsmål end de ovenfor nævnte.
Indebærer de retningslinjer, som den uafhængige kontrol- og styregruppe
kan fastsætte for gennemgangen af straffesagerne, at der er behov for lovæn-
dringer, kan gruppen anbefale justitsministeren at fremsætte lovforslag
herom.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om, hvordan Rigsadvokaten er kommet frem til, at 10.700 sager er berørt af systemfejlen hos Rigspolitiet i forbindelse med konvertering af rådata (teleoplysninger) modtaget fra teleselskaberne, til justitsministeren
Kommissoriet for den uafhængige kontrol- og styregruppe vedlægges som
bilag 1.
Der henvises endvidere til vedlagte
bilag 2
om Rigsadvokatens og Rigspo-
litiets håndtering af de konkrete straffesager, indtil den uafhængige kontrol-
og styregruppe fastsætter andre retningslinjer.
2.2
Der er i lyset af teledata-sagens alvor behov for at få sagens forløb fuldt
belyst. Derfor har jeg besluttet, at rigspolitichefen og rigsadvokaten skal re-
degøre for alle relevante forhold i teledata-sagen, herunder:
-
En redegørelse for det faktiske forløb i sagen, herunder orienterin-
gen af forsvarerne og domstolene, samt for tidsforløbet i forhold til
afholdelsen af folketingsvalget den 5. juni 2019.
En redegørelse for, hvordan verserende straffesager er blevet hånd-
teret.
En redegørelse for fremgangsmåden i forbindelse med indhentning
af teleoplysninger i straffesager.
En redegørelse for kontrollen med og kvalitetssikringen af indhen-
tede teleoplysninger.
En redegørelse for, hvordan teleoplysninger anvendes af politiet og
anklagemyndigheden under efterforskningen og straffesagsbehand-
lingen, herunder hvordan anklagemyndigheden løbende ikke blot
sikrer, at strafskyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af
uskyldige ikke finder sted (objektivitetsprincippet).
-
-
-
-
Jeg har bedt om at modtage rigspolitichefens og rigsadvokatens samlede re-
degørelse senest den 6. september 2019. Redegørelsen vil i forlængelse
heraf blive oversendt til Retsudvalget. Der vil i den forbindelse også blive
redegjort for forløbet for så vidt angår Justitsministeriets departement.
2.3.
Teledata-sagen viser, at der er et generelt behov for at undersøge de it-
systemer hos politiet og anklagemyndigheden, der håndterer beviser i straf-
fesager.
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 72: Spm. om, hvordan Rigsadvokaten er kommet frem til, at 10.700 sager er berørt af systemfejlen hos Rigspolitiet i forbindelse med konvertering af rådata (teleoplysninger) modtaget fra teleselskaberne, til justitsministeren
Derfor iværksætter jeg ligeledes et review af opbevaring og behandling af
bevismidler (f.eks. DNA-profiler og fingeraftryk) i politiets og anklagemyn-
dighedens it-systemer, herunder af de kontrolforanstaltninger myndighe-
derne har etableret. Hvis reviewet afdækker fejl, skal de straks udbedres.
Der vil blive inddraget ekstern bistand ved reviewet.
Nick Hækkerup
/
Anders Sparholt Jørgensen
4