REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at alle danskere kan færdes frit og sikkert i hele Danmark, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. august 2019

Politikontoret

Simon Eriksen

2019-0030-2298

1170248

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 39 (Alm. del), som Folketingets

Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. juli 2019. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Pernille Vermund (NB).

Nick Hækkerup

Katrine Busch

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 39: Spm. om, hvad ministeren agter at gøre for at sikre, at alle danskere kan færdes frit og sikkert i hele Danmark, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 39 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren oplyse, i hvor mange og hvilke konkrete områ-

der i Danmark ministeren har kendskab til, at f.eks. myndig-

hedspersoner (redningspersonale, politi, sundhedspersonale

m.v.) og politikere har problemer med at færdes uden politibe-

skyttelse? Vil ministeren samtidig oplyse, hvad ministeren ag-

ter at gøre for at sikre, at alle danskere kan færdes frit og sikkert

i hele Danmark?”

Svar:

Lad mig indledningsvist slå fast, at dansk politis fremmeste opgave er at

sørge for, at man som borger i Danmark kan føle sig tryg og sikker. Det gæl-

der ikke mindst myndighedspersoner og folkevalgte, der repræsenterer det

fællesskab, som politiet arbejder for at beskytte. Derfor forventer jeg også, at

politiet løbende sikrer den bedst mulige kriminalitetsbekæmpelse og politi-

mæssige kontrol i hele landet.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet desuden ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af det aktuelle spørgsmål ind-

hentet en udtalelse fra samtlige politikredse.

Samtlige politikredse har oplyst, at myndighedspersoner (rednings-

personale, politi, sundhedspersonale mv.) og politikere som udgangs-

punkt ikke har problemer med at færdes uden politibeskyttelse.

Der kan dog være konkrete efterretninger i forhold til enkeltpersoner,

der gør politiets beskyttelse af disse påkrævet. Det har eksempelvis

gjort sig gældende i forhold til Rasmus Paludan i forbindelse med hans

tilstedeværelse ved demonstrationer og hans valgkamp ved folketings-

valget i juni 2019. Endvidere vil politiet som udgangspunkt være til

stede ved demonstrationer, da det følger af politilovens § 7, at politiet

skal beskytte borgernes ret til at forsamle sig.

Københavns Politi har oplyst, at politiet som udgangspunkt kan pa-

truljere over alt i politikredsen. Der kan dog opstå behov for støtte til

en patrulje, navnlig når beredskabet arbejder i konkret udfordrede om-

råder, hvorimod lokalpolitiet/nærpolitiet kan arbejde uhindret, bortset

fra visse dele af Christiania.

Særligt i forhold til Christiania er der i området tæt på og i Pusher-

street risiko for voldelige konsekvenser. Dette gælder ligeledes i for-

hold til andre myndigheder (brand/redning og ambulancer mv.), der

færdes i dette område. I praksis er det derfor politikredsens Operativ

Special Afdeling (OSA), som patruljerer i området tæt på og i Pusher-

street, idet OSAs personale har erfaring med at agere i de kritiske si-

tuationer, der kan opstå. OSA assisterer ligeledes andre afdelinger i

politiet eller andre myndigheder, når de skal ind og arbejde i områder,

hvor det skønnes, at tilstedeværelsen kan skabe uro, primært i Pusher-

street og området heromkring.

I forhold til politikere er det Københavns Politis opfattelse, at langt

den største del af alle politikere generelt kan færdes frit overalt i poli-

tikredsen, uden at Københavns Politi bliver involveret i deres besøg

og færden i politikredsen.

Det er Københavns Politis erfaring, at der fra tid til anden kan være

områder, hvor enkelte politikeres besøg og arrangementer i politikred-

sen, alt efter dettes karakter, medfører risiko for uroligheder, og hvor

en vis politibeskyttelse har været skønnet nødvendig for at gennem-

føre en politikers besøg eller arrangement, ligesom forbud eller flyt-

ning af besøget eller arrangementet til andre bydele eller områder i

nærheden har været nødvendigt. Som eksempel på dette kan nævnes

Rasmus Paludans ønske om under valgkampen at besøge Blågårds

Plads, hvor han bl.a. ønskede at foretage afbrænding af koranen.

Flere politikredse har oplyst, at der lejlighedsvis eller periodevis i

nogle boligområder må sikres en ekstra politimæssig tilstedeværelse

eller i øvrigt tages særlige forholdsregler i forhold til konkrete situa-

tioner. Dette gælder primært i forhold til myndigheders arbejde i de

særligt udsatte boligområder.

Østjyllands Politi har således oplyst, at der i nyere tid har været til-

fælde i bl.a. boligområderne Bispehaven og Gellerup, hvor politiet har

været nødsaget til at assistere brandvæsenet på grund af en optrappet

situation.

Fyns Politi har oplyst, at der lejlighedsvis kan være særlige forhold

omkring det udsatte boligområde i Vollsmose, hvor normalbilledet

sættes ud af kraft, og hvor særlige politiindsatser er nødvendige for at

sikre gennemførelsen af forskellige myndighedsopgaver.

Fyns Politi har yderligere oplyst, at det ved sjældne lejligheder fore-

kommer, at politiets indsatser i Vollsmose udløser følgereaktioner

blandt grupper af kriminelle og uroskabende unge, hvilket f.eks. kom-

mer til udtryk ved en pludselig sammenstimlen af personer, der retter

deres opmærksomhed mod politiet og i visse tilfælde anvender kaste-

skyts mod politiet.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har oplyst, at der i politikred-

sen er to boligområder – Ringparken i Slagelse og Motalavej i Korsør

– hvor der i perioder er behov for ekstra politimæssig tilstedeværelse

og særlige aftaler med f.eks. redningsberedskabet.

Sammenfattende er det fortsat Rigspolitiets opfattelse, at der ikke er

boligområder, hvor politiet og de øvrige beredskabsmyndigheder ikke

kan passe deres arbejde på normal vis, men at der fortsat er områder –

særligt i tilknytning til særligt udsatte boligområder – hvor der lejlig-

hedsvis kan opstå situationer, hvor der skal tages særlige forholdsreg-

ler. Rigspolitiet har fokus på området, og har en løbende dialog med

både politikredsene og de øvrige beredskabsaktører både lokalt og na-

tionalt.

Rigspolitiet kan afslutningsvis henvise til den daværende justitsmini-

sters tidligere besvarelse af 22. marts 2016 af spørgsmål nr. 347 fra

Retsudvalget vedrørende samme emne.”