REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm., om indskrænkning i offentlige medarbejderes ellers lovlige ytringsfrihed, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

26. september 2019

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Camilla Marta Giordano

2019-0030-2564

1221175

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 301 (Alm. del), som Folketin-

gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. september 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm., om indskrænkning i offentlige medarbejderes ellers lovlige ytringsfrihed, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 301 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Kan ministeren oplyse, om man finder det hensigtsmæssigt, at

en kommunal chef i et oplæg vedrørende medarbejderes indfly-

delsesmuligheder instruerer i temaer som ”gå ikke den politiske

vej” og ”hold dig fra pressen”, som anført i artiklen ” Op-

sigtsvækkende møde: Esbjerg Kommune giver ansatte ulovlig

medarbejdere mundkurv på” Ugeavisen Esbjerg den 10. septem-

ber 2019, og kan ministeren i den forbindelse bekræfte, at det

vil

være en indskrænkning i offentlige medarbejderes ellers lovlige

ytringsfrihed, hvis denne opfordring følges?”

Svar:

Som justitsminister er jeg meget optaget af, at offentligt ansatte, som har

særlig viden og erfaring inden for deres fagområder, rent faktisk benytter

sig af deres ytringsfrihed og bidrager til den offentlige debat. Det gælder na-

turligvis også for ansatte i kommunerne.

Regeringen vil arbejde for at fremme ytringsfriheden for offentligt ansatte,

så ytringsfriheden kan bruges inden for gældende begrænsninger uden frygt

for direkte eller indirekte negative reaktioner fra ledelsen. Det fremgår også

af Retfærdig retning for Danmark, politisk forståelse mellem Socialdemo-

kratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten.

Justitsministeriet kan generelt oplyse, at ytringsfriheden er beskyttet i

grundlovens § 77, som har følgende ordlyd:

”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre

sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre

forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Det er almindeligt antaget, at grundlovens § 77 angår alle typer af meddel-

elser til andre, jf. herved bl.a. Michael Hansen Jensen, Danmarks Riges

Grundlov med kommentarer, redigeret af Henrik Zahle, 2. udgave (2006),

side 528, hvor det anføres, at bestemmelsen ikke blot omfatter meddelelser

af intellektuel karakter, men alle typer af meddelelser til andre, herunder

gengivelse af faktiske forhold, fiktive meddelelser og praktiske anvisninger.

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm., om indskrænkning i offentlige medarbejderes ellers lovlige ytringsfrihed, til justitsministeren

Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af ytringsfriheden § 77

indebærer, foretages der almindeligvis en opdeling i henholdsvis den for-

melle og den materielle ytringsfrihed.

Grundlovens § 77 beskytter den formelle ytringsfrihed. Det indebærer, at

bestemmelsen beskytter mod foranstaltninger, der forhindrer selve offent-

liggørelsen af ytringer. Begrebet ”censur” omfatter enhver forudgående

godkendelse fra en offentlig myndighed af en ytrings indhold, jf. bl.a. Jens

Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer (2015), side 500,

Zahle, a.st., side 536, og Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave

(2012), side 378 f. ”Andre forebyggende forholdsregler” omfatter censur-

lignende foranstaltninger, der kan hindre eller forsinke offentliggørelsen af

ytringer, jf. bl.a. Peter Germer, a.st., side 379, og Jens Peter Christensen,

a.st., side 500, og Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter

Germer (1973), side 377.

Om beskyttelsen af den formelle ytringsfrihed bemærkes det, at det i den

statsretlige litteratur er almindeligt antaget, at grundlovens § 77, 2. pkt., ikke

er til hinder for domstolenes nedlæggelse af forbud mod og beslaglæggelse

af ikke offentliggjorte udsagn.

En materiel ytringsfrihed er udtryk for, at der for ytringer af et vist indhold

eller en vis karakter ikke kan fastsættes efterfølgende sanktioner i form af

f.eks. straf.

I den statsretlige litteratur er det den overvejende opfattelse, at grundlovens

§ 77 ikke beskytter den materielle ytringsfrihed, jf. bl.a. Poul Andersen,

Dansk Statsforfatningsret (1954), side 670, Alf Ross, Dansk Statsforfat-

ningsret II, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 716 og 724, Max Sø-

rensen, a.st., side 374, og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 503 ff.

Som det fremgår af ordlyden af grundlovens § 77, omfatter ytringsfriheds-

beskyttelsen ”enhver”. Det bemærkes dog, at det er anerkendt i praksis, at

der kan gælde indskrænkninger i ytringsfriheden for visse persongrupper.

Om dette anfører Jens Peter Christensen, a.st., side 496, bl.a. følgende:

”Det er almindeligt anerkendt, at

anstaltsanordninger

kan være

hjemmel for indgreb i borgernes retsforhold, og herunder også

for indskrænkninger i de grundlovssikrede frihedsrettigheder.

Dette gælder også ytringsfriheden. Som i alle tilfælde, hvor an-

staltsbetragtninger skal være hjemmel for indgreb i borgernes

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm., om indskrænkning i offentlige medarbejderes ellers lovlige ytringsfrihed, til justitsministeren

retsforhold, skal indgrebet være nødvendigt i forhold til opfyl-

delsen af anstaltens formål, og dette gælder naturligvis i særlig

grad ved indgreb i grundlovssikrede rettigheder.”

Om beskyttelsen af offentligt ansattes ytringsfrihed kan det generelt op-

lyses, at offentligt ansatte har en udstrakt ytringsfrihed. Det betyder, at of-

fentligt ansatte som udgangspunkt ikke kan afskediges, degraderes eller på

anden måde mødes med negative konsekvenser på jobbet på grund af deres

ytringer.

Offentligt ansatte er dog – ligesom alle andre borgere – underlagt visse be-

grænsninger i deres ytringsfrihed. Disse begrænsninger og dermed ram-

merne for offentligt ansattes ytringsfrihed er nærmere beskrevet i Justitsmi-

nisteriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Det fremgår bl.a.

heraf, at beskyttelsen kun gælder, når man som offentligt ansat ytrer sig på

egne vegne.

Holder man sig inden for de rammer, der fremgår af vejledningen, må man

som udgangspunkt sige, hvad man vil. Det gælder, selv om man udtaler sig

kritisk over for sin arbejdsplads. Det gælder også, selv om man ikke først

har rejst kritikken internt eller i øvrigt orienteret sin ledelse.

Det kan i øvrigt oplyses, at der findes yderligere vejledning om offentligt

ansattes ytringsfrihed på Folketingets Ombudsmands hjemmeside.

I lyset af reglerne om det kommunale tilsyn, finder Justitsministeriet det

rigtigst ikke at forholde sig til den konkrete episode, der spørges til. I den

forbindelse har Social- og Indenrigsministeriet oplyst følgende om det kom-

munale tilsyn mere generelt:

”Det kommunale tilsyn varetages af Ankestyrelsen med Social-

og Indenrigsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed.

Det kommunale tilsyn omfatter kommunernes overholdelse af

den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder,

jf. § 48, stk. 1, i lov om kommuneres styrelse (lovbekendtgø-

relse nr. 47 af 17. januar 2019).

Det kommunale tilsyn omfatter al virksomhed i kommunen, der

udøves af kommunalbestyrelsen eller på kommunalbestyrelsens

vegne. Det kommunale tilsyns kompetence omfatter dermed

også den virksomhed, der udøves af forvaltningen på kommu-

nalbestyrelsens vegne. Dette gælder både konkrete afgørelser,

faktisk forvaltningsvirksomhed, undladelse af at opfylde en

handlepligt efter lovgivningen og generelle beslutninger eller

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm., om indskrænkning i offentlige medarbejderes ellers lovlige ytringsfrihed, til justitsministeren

generel praksis.

Det kommunale tilsyn er et retligt tilsyn. Tilsynet kan ikke tage

stilling til, om kommunernes dispositioner er rimelige eller hen-

sigtsmæssige, eller til spørgsmål om skønsudøvelse, så længe

skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivnin-

gen.

Det kommunale tilsyn omfatter ikke ansættelsesretlige regler, jf.

§ 48, stk. 2, i lov om kommunernes styrelse. Tilsynet er dog ikke

afskåret fra i sager, der vedrører uoverensstemmelser mellem en

kommune og dens ansatte, at tage stilling til kommunens over-

holdelse af skreven eller uskreven lovgivning, herunder f.eks.

offentlighedsloven, forvaltningsloven og almindelige offentli-

gretlige grundsætninger, der særligt gælder for offentlige myn-

digheder, i det omfang, der ikke er tale om særlige ansættelses-

retlige regler. Det kan f.eks. omfatte, om udøvelsen af de almin-

delige ledelsesbeføjelser over for de ansatte hviler på et sagligt

grundlag.

Ankestyrelsen beslutter selv, om der er tilstrækkelig anledning

til at rejse en tilsynssag, jf. § 48 a i lov om kommunernes sty-

relse.

Social- og Indenrigsministeriet har sendt kopi af dette svar til

Ankestyrelsen, således at Ankestyrelsen kan få mulighed for at

vurdere, om Ankestyrelsen finder anledning til at rejse en sag

som led i det kommunale og regionale tilsyn.”