REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om ministeren vil sende Justitsministeriets svar på Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne til udvalget, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Justitsministeren

Dato:

Dok.:

20. august 2019

1076589

Kære Statsrevisorer

Justitsministeriet har ved brev af 26. marts 2019 modtaget Rigsrevisionens

beretning nr. 13/2018 om kriminalforsorgens indsats over for dømte i og

uden for fængslerne med Statsrevisorernes bemærkninger.

Statsrevisorerne har anmodet mig om en redegørelse for de foranstaltninger

og overvejelser, som beretningen giver anledning til, jf. § 18, stk. 2, i lov

om revisionen af statens regnskaber m.m.

Det fremgår af beretningen, at

Statsrevisorerne finder det meget utilfreds-

stillende, at Justitsministeriet ikke har sikret en tilfredsstillende fuldbyrdelse

af straffe til dømte i og uden for fængslerne.

Det er afgørende for mig, at vi kan have tillid til, at de straffe, der idømmes

af domstolene, fuldbyrdes efter reglerne.

Fuldbyrdelse af straf, tilsyn og resocialisering hører til kriminalforsorgens

kerneopgaver. Jeg tager derfor Rigsrevisionens beretning og Statsrevisorer-

nes bemærkninger hertil meget alvorligt.

Jeg har bedt kriminalforsorgen om at følge indgående op på sagen med hen-

blik på, at vi hurtigst muligt kan få rettet op på kritikpunkterne. Kriminal-

forsorgen har oplyst, at man har eller snarest vil iværksætte en række initi-

ativer i den forbindelse. Jeg har bedt kriminalforsorgen om at udarbejde en

præcis plan for, hvornår og hvordan man vil imødekomme kritikpunkterne.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 281: Spm. om ministeren vil sende Justitsministeriets svar på Statsrevisorernes beretning nr. 13/2018 om Kriminalforsorgens indsats over for dømte i og uden for fængslerne til udvalget, til justitsministeren

Jeg vil i det følgende redegøre nærmere for de enkelte kritikpunkter i beret-

ningen. Jeg har til brug for dette indhentet en udtalelse fra Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

Det fremgår også af beretningen, at

Statsrevisorerne finder, at kriminal-

forsorgens tilsyn med betinget dømte, afsonere med fodlænke og prøve-

løsladte har været utilfredsstillende.

Kriminalforsorgen har iværksat projektet ”Effektivisering af sagsbehand-

ling og tilsyn i Kriminalforsorgen i Frihed” (KiF).

Projektet udspringer af flerårsaftalen 2018-21 og indeholder tre spor af re-

levans for problemstillingerne vedrørende kriminalforsorgens tilsyn med

betinget dømte og prøveløsladte, som beskrevet i Rigsrevisionens beretning.

Et af sporene i projektet vil blandt andet sikre en præcisering af rammerne

for kriminalforsorgens frister i afdelingernes tilsynsarbejde. Sporet vil sam-

tidig være med til at ensarte KiF-afdelingernes sagsbehandling i forhold til

vurdering af overtrædelser af vilkår og ved reaktioner herfor. Dette forven-

tes at medføre, at KiF-afdelingernes tilsyns- og kontrolpraksis ensartes.

Et andet spor vil effektivisere sagsbehandlingen, understøtte lederne og

sagsbehandlerne bedre i deres arbejde, og være med til at skabe overblik

over afdelingens sager. Dette forventes at medføre, at en sag kan behandles

hurtigere, mere effektivt og ensartet.

Et tredje spor vil sikre en effektiv håndtering af samfundstjenestesager og

går bl.a. ud på at effektivisere samfundstjenestekontroller, eventuelt ved

hjælp af nye it-løsninger, samt udvikle en model for at finde og fastholde

samfundstjenestesteder.

Direktoratet for Kriminalforsorgen forventer, at de tre nævnte tiltag i KiF-

projektet har en betydelig effekt i forhold til de problemstillinger vedrørende

kriminalforsorgens tilsyn med betinget dømte og prøveløsladte, som beskri-

ves i Rigsrevisionens beretning. Tiltagene skal således understøtte, at tilsyn

og samfundstjeneste bliver iværksat til tiden og gennemført i overensstem-

melse med dommene.

Spor 1 blev igangsat i februar 2019, spor 2 i maj 2019 og spor 3 forventes

at blive sat i gang i 4. kvartal 2019. Direktoratet for Kriminalforsorgen for-

venter i den forbindelse, at der vil kunne ske justeringer i opgaverne under-

vejs, og at forbedrende initiativer løbende vil blive implementeret. KiF-pro-

jektet forventes afsluttet i 2021.

Kontrol og tilsyn med fodlænkeafsonere er som udgangspunkt ikke omfat-

tet af KiF-projektet. Dog kan løsningsmodeller i projektet vise sig hensigts-

mæssige også at overføre til arbejdet med tilsyn og kontrol af denne gruppe.

For at sikre fuld opmærksomhed på dette område har Direktoratet for Kri-

minalforsorgen derfor fastsat et internt mål, der indebærer, at direktoratet

løbende skal følge op på, at kriminalforsorgsområderne understøtter KiFs

sagsbehandling med henblik på at sikre, at der foretages mindst 1-3 ugent-

lige tilsyns- og kontrolbesøg hos dømte, som afsoner med fodlænke, samt

at der mindst 1 gang om ugen foretages kontrolopringning til deres beskæfti-

gelsessted.

Direktoratet og områderne vil således løbende følge op på, at kontrollen af

fodlænkeafsonere lever op til reglerne. Støtte og vejledning af fodlænkeaf-

sonere indgår bl.a. som en del af de tilsyns- og kontrolbesøg, som kriminal-

forsorgen foretager på bopælen, hvorfor der ligeledes vil være fokus på dette

område.

Det fremgår af beretningen, at

Statsrevisorerne endvidere finder, at krimi-

nalforsorgens beskæftigelsesindsats og kriminalpræventive indsats over for

ubetinget dømte, der afsoner i fængsler og arresthuse, har været ikke helt

tilfredsstillende.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at kriminalforsorgens tilret-

telæggelse af afsoningen tager afsæt i generelt anerkendt viden om, hvad der

virker kriminalitetsforebyggende. Ud over beskæftigelsesindsatser er også

kontakten til familie, fritidsaktiviteter, selvforplejning og en velstruktureret

hverdag elementer i en generel kriminalitetsforebyggende indsats.

I fængslerne afdækkes den enkelte indsattes kriminogene risiko- og behovs-

områder med henblik på i videst muligt omfang at tilrettelægge beskæftigel-

sen for den indsatte ud fra denne afdækning. Det er dog ikke i alle tilfælde

muligt at matche den enkelte indsattes kriminogene risiko- og behovsområ-

der med en tilsvarende beskæftigelsesindsats. Dette kan blandt andet bero

på praktiske forhold, faglige og sikkerhedsmæssige hensyn, eller at den ind-

satte ikke kan eller vil deltage på meningsfuld vis.

Det er vigtigt, at det tilstræbes at følge op på de indsattes kriminogene ri-

siko- og behovsområder i videst muligt omfang, og dette kan blandt andet

ske ved en bedre styring og målretning af beskæftigelsesindsatserne.

Kriminalforsorgen udarbejder dels afsoningsplaner, dels handleplaner. Hvis

den indsatte er i målgruppen ved indsættelse i fængsel, udarbejdes en risiko-

og behovsvurdering, der danner grundlag for den pågældendes afsonings-

plan. Afsoningsplanen angiver og prioriterer de behov, som bør adresseres

under afsoningen. Handleplanen bygger ”ovenpå” afsoningsplanen og føl-

ger op med nærmere beskrivelser af de konkrete indsatser, den indsatte har

behov for, og hvilke aktiviteter der iværksættes under afsoningen. Handle-

planen vil herudover inddrage forhold af relevans for udslusning fra fængs-

let, herunder koordination med Kriminalforsorgen i Frihed og/eller den re-

levante kommune.

Direktoratet for Kriminalforsorgen gennemfører i andet halvår af 2019 en

analyse af mulighederne for at sikre bedre integration mellem afsonings- og

handleplaner. Analysen har til formål at identificere løsningsmuligheder på

både kort og længere sigt. Analysen belyser den digitale understøttelse af

arbejdet, procedurer og retningslinjer for overlevering af viden samt behov

for kompetenceudvikling af medarbejdere.

Der er endvidere fokus på beskæftigelsesindsatserne i regi af flerårsaftale-

projektet ”Effektivisering af beskæftigelsestilbud”, hvor der arbejdes på at

skabe større sammenhæng mellem uddannelse og arbejde i fængslerne med

henblik på at øge den dømtes mulighed for at opnå beskæftigelse efter afso-

ning.

Det følger herudover af kriminalforsorgens tidligere flerårsaftale, at krimi-

nalforsorgen skal udvikle en databank med henblik på at sikre bedre doku-

mentation og registrering af data for indsatsernes indhold, forløb, resultat og

effekter.

Kriminalforsorgen forventer, at det igangværende arbejde med at anvende

denne databank på sigt vil gøre det nemmere at følge med i, i hvor høj grad

det på individniveau lykkes at matche den enkeltes kriminogene risiko- og

behovsområder med beskæftigelsesindsatser, der er målrettet disse.

Kriminalforsorgen har ikke for alle indsatte i fængslerne udarbejdet afso-

ningsplaner med vurderinger af de indsattes kriminogene behov. Rigsrevi-

sionens undersøgelse viser således, at 12 pct. af de indsatte i fængslerne ikke

fik udarbejdet en afsoningsplan, før de blev løsladt.

Det er vigtigt, at alle indsatte i målgruppen, dvs. alle afsonere med mini-

mum 7 dages afsoning, får udarbejdet afsoningsplaner. Der vil derfor være

fokus på dette i det fremadrettede arbejde med at styrke modtagelsen i

fængsler.

I forbindelse med et projekt, der gennemføres som led i kriminalforsorgens

flerårsaftale, arbejder kriminalforsorgen således på at styrke kvaliteten af

modtagelsen af indsatte i fængslerne. Derudover gennemføres en ekstern

evaluering af modtagelsesprocedurerne. Evalueringen varetages af Det Na-

tionale Forsknings- og Analysecenter for Velværd (VIVE) og forventes af-

sluttet ultimo 2019. Direktoratet vil i det videre arbejde med at styrke modta-

gelsesprocedurerne inddrage resultaterne af denne evaluering.

En kopi af dette brev er samtidig sendt elektronisk til Rigsrevisionen.

Med venlig hilsen

Nick Hækkerup