Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2078151_0001.png
Folketinget
Beskæftigelsesudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. juli 2019
Internationalt Politikon-
tor
Sofia Regina Lausten
Manili
2019-0032/01-0042
1154229
Hermed sendes berigtiget besvarelse af spørgsmål nr. 287 (Alm. del), som
Folketingets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 27. fe-
bruar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Nick Hækkerup
/
Kenny Rasmussen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at styrke indsatsen mod menneskehandlen i Danmark, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 287 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:
”Vil ministeren senest tre dage inden besvarelse af samråds-
spørgsmål AÆ og AØ redegøre for, hvilken prioritet indsatsen
imod menneskehandel har i politiets arbejde, om det indgår i po-
liti- og anklagemyndighedens målkrav, hvor mange og hvilke
ressourcer der afsættes, og hvordan arbejdet er organiseret? Vil
ministeren i forlængelse heraf redegøre for, hvor mange sager,
der er vedrørende menneskehandel, fordelt på sagsområder, an-
tal sager, der fører til sigtelse mod bagmænd, antal sager, der fø-
rer til domfældelse, og antal sager der opgives/henlægges?”
Svar:
Justitsministeren har til besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse
fra Rigspolitiet og Rigsadvokaten.
Rigsadvokaten har oplyst følgende:
”Anklagemyndigheden skal behandle enhver sag så grundigt og
hurtigt som muligt i lyset af den enkelte sags omfang, karakter og
grovhed samt i overensstemmelse med generelle tværgående pri-
oriteringer.
Sager om menneskehandel er alvorlige sager, som skal priorite-
res højt, og det er vigtigt, at der i politiet og anklagemyndigheden
til enhver tid er et stort fokus på korrekt og hurtig behandling af
disse sager.
Derfor har Rigsadvokaten også i Rigsadvokatmeddelelsen, Af-
snittet om menneskehandel, fastsat særlige retningslinjer for an-
klagemyndighedens og politiets behandling af sager om menne-
skehandel. Et centralt element i disse retningslinjer er, at efter-
forskningen i sager om menneskehandel allerede på det indle-
dende stadie skal tilrettelægges i samarbejde med anklagemyn-
digheden, så der løbende kan foretages en juridisk vurdering af
sagen.
De overordnede mål for anklagemyndigheden fremgår af Mål- og
resultatplan for anklagemyndigheden, der udarbejdes år for år. De
konkrete mål fastsættes i et samarbejde mellem Justitsministeriet
og Rigsadvokaten. Indsatsen mod menneskehandel er ikke ind-
gået som et selvstændigt mål for anklagemyndigheden i årene
2014-2019.
Der er ikke afsat særlige eller skærmede ressourcer i anklagemyn-
digheden til indsatsen mod menneskehandel. Konkrete sager om
menneskehandel behandles i de enkelte politikredse, hvor sagerne
som udgangspunkt er forankret i advokaturen for specielle straf-
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at styrke indsatsen mod menneskehandlen i Danmark, til justitsministeren
2078151_0003.png
fesager, hvor også andre sager om organiseret og personfarlig kri-
minalitet behandles.
Hvis en byretssag ankes, behandles ankesagen af den pågældende
regionale statsadvokat. Rigsadvokaten behandler eventuelle sa-
ger, der ankes til Højesteret. Rigsadvokaten behandler endvidere
generelle sager vedrørende anklagemyndighedens håndtering af
sager om menneskehandel.
Rigsadvokaten har som nævnt fastsat særlige retningslinjer for
anklagemyndighedens og politiets behandling af sager om men-
neskehandel. Retningslinjerne beskriver bl.a., hvilke for-
hold/overvejelser som politiet og anklagemyndigheden skal være
opmærksom på i indsatsen mod menneskehandel, herunder indi-
katorer på menneskehandel, hvornår der skal ske inddragelse af
relevante samarbejdspartnere (bl.a. Center mod Menneskehan-
del/Udlændingestyrelsen), identifikation og afhøring af ofre og
andre overvejelser omkring sikring af beviser og bevisførelse.
Retningslinjerne bliver løbende justeret i overensstemmelse med
udviklingen på området.
Rigsadvokaten fører desuden en oversigt over domme om men-
neskehandel, som løbende bliver ajourført, så de anklagere, som
behandler denne type sager, har kendskab til udviklingen i rets-
praksis på området. Praksisoversigten er senest opdateret den 4.
februar 2019. Oversigten kan findes på
www.anklagemyndighe-
den.dk.
Som led i handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel
2019-2021 vil Rigsadvokaten bl.a. sætte fokus på anklagemyn-
dighedens behandling af sager om menneskehandel ved at drøfte
emnet i de faglige netværk for personfarlig og organiseret krimi-
nalitet, hvor samtlige politikredse og de regionale statsadvokater
er repræsenteret. Rigsadvokaten vil desuden udarbejde skriftligt
informationsmateriale rettet mod Center mod Menneskehandel
og relevante NGO’er om forløbet af en straffesag og om offerets
rettigheder i den forbindelse.
Rigsadvokaten deltager fast i forskellige fora om menneskehan-
del - bl.a. Center Mod Menneskehandels Nationale Reference-
gruppe samt den tværministerielle arbejdsgruppe om menneske-
handel - med henblik på samarbejde og vidensdeling på området.
Til brug for besvarelsen har Rigsadvokaten foretaget udtræk fra
Politiets sagsstyringssystem (POLSAS) over antallet af domfæl-
delser, henlæggelser og påtaleopgivelser for menneskehandel. Ef-
ter aftale med Rigspolitiet har Rigsadvokaten endvidere foretaget
udtræk fra POLSAS over antallet af sigtelser. Det bemærkes, at
der ikke er registreret sigtelser, henlæggelser eller afgørelser i
2019. Det bemærkes endvidere, at det ikke er muligt at opdele sa-
ger om menneskehandel på forskellige sagsområder, idet der kun
3
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at styrke indsatsen mod menneskehandlen i Danmark, til justitsministeren
2078151_0004.png
findes en gerningskode i POLSAS for menneskehandel. Resulta-
tet for årene 2014-2018 fremgår af tabel 1 og 2 nedenfor.
Tabel 1: Sigtelser for menneskehandel
A. Antal forhold
2014
40
2015
67
2016
4
2017
9
2018
1
B. Antal personer sigtet
2014
14
2015
25
2016
2
2017
9
2018
1
Tabel 2: Henlæggelser og afgørelser for menneskehandel
A. Antal forhold
Afgørelsestype
Dom
Frifundet
Påtale opgivet (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 2)
Sigtelsen grundløs - straffeloven (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 1)
Total
2014 2015 2016 2017 2018
10
5
12
2
29
10
7
2
0
19
23
22
0
0
45
17
10
2
0
29
1
2
2
1
6
B. Antal personer
Afgørelsestype
Dom
Frifundet
Påtale opgivet (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 2)
Sigtelsen grundløs - straffeloven (Rpl. § 721, stk. 1, nr. 1)
2014 2015 2016 2017 2018
10
3
11
2
4
5
2
0
14
14
0
0
8
7
1
0
14
1
2
2
1
5
Total
26
7
15
Bemærkninger:
Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS, hvorfor data
for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Data er
analyseret på baggrund af POLSAS og bearbejdet i QlikView til brug for anklagemyndighe-
dens ledelsesinformationssystem.
Der vil være periodevis forskydning af data, da f.eks. antallet af afgørelser i 2016
kan vedrøre sigtelser rejst i 2015.
Forhold er opgjort som personer pr. journalnummer, der er blevet sigtet og afgjort.
Personer med mere end én afgørelsestype vil tælle under alle afgørelsestyper, hvor
den pågældende har været afgjort, men kun tæller med som én person i totalen.
Der tages forhold for indtastningsfejl. Data er dynamiske, idet der tages hensyn til
rettelser af indtastningsfejl, forsinkede opdateringer, nye afgørelser mv.
Data er opdateret den 1. juni 2019.
4
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at styrke indsatsen mod menneskehandlen i Danmark, til justitsministeren
Rigspolitiet har oplyst følgende:
”Det er landets politikredse og de regionale efterforskningsfæl-
lesskaber, der efterforsker og forfølger eventuelle sager om men-
neskehandel. Rigspolitiet er overordnet ansvarlig for den politi-
mæssige indsats til bekæmpelse af menneskehandel, og i den for-
bindelse monitorer Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter
(NEC) området og understøtter politikredsenes indsats mod men-
neskehandel.
NEC har fokus på at sikre, at politiet har kendskab til mulige in-
dikatorer på menneskehandel, og denne indsats sker bl.a. gennem
undervisning på Politiskolens grunduddannelse og på uddannel-
sen af grænsepolitipersonale.
NEC deltager i det nationale tværfaglige samarbejde på området,
hvor en række myndigheder og organisationer er repræsenteret,
herunder politikredse, Center mod Menneskehandel (CMM),
Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet, Styrelsen for International Rek-
ruttering og Integration, Udlændingestyrelsen og 3F. Det tværfag-
lige samarbejde sikrer, at der både nationalt og på mere lokalt ni-
veau sker den nødvendige vidensdeling på området, herunder
vedrørende håndteringen af konkrete sager, tværfaglige problem-
stillinger samt nye tendenser og modi på området.
Herudover deltager dansk politi i internationalt politisamarbejde
med fokus på menneskehandel. Eksempelvis afholdes der årligt
en række koordinerede fællesaktioner som led i Europol-samar-
bejdet, hvor Danmark deltager. I år afholder dansk politi og Eu-
ropol to fællesaktioner på prostitutionsområdet og en aktion ved-
rørende tvangsarbejde i Danmark. Endvidere kan det nævnes, at i
det nordiske politisamarbejde er der med økonomisk støtte af
Nordisk Ministerråd sat fokus på nigerianske bagmænd og deres
ofre, herunder de nordiske myndigheders identifikation af ofre.
For så vidt angår indsatsen mod menneskehandel i politikredsene
har Rigspolitiet til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet
landets politikredse om at beskrive indsatsen. På den baggrund
kan det oplyses, at indsatsen mod menneskehandel i politikred-
sene er tilpasset lokale forhold både for så vidt angår indsatsens
omfang og organiseringen, der f.eks. kan være forankret i en spe-
cialiseret efterforskningsenhed i politikredsen eller i politikred-
sens enhed for udlændingekontrol.
Der foreligger ikke en opgørelse af politiets brug af ressourcer på
indsatsen mod menneskehandel, herunder i forhold til udnyttelse
ved prostitution og tvangsarbejde. Der er tale om en bred og sy-
stematisk indsats, som prioriteres af politiet, og som omfatter så-
vel nationale som regionale indsatser. Der er ikke fastsat national
mål- og resultatkrav på området.
5
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at styrke indsatsen mod menneskehandlen i Danmark, til justitsministeren
I forhold til prostitutionsområdet iværksætter politikredsene lø-
bende indsatser målrettet miljøet, herunder kontroller af bordeller
og massageklinikker, hvor der bl.a. er fokus på at identificere
eventuelle ofre for menneskehandel og deres bagmænd. Kontrol-
arbejdet, der udføres i samarbejde med SKAT, er en systematisk
del af politiets indsats på området, og målrettes de områder, hvor
der i særlig grad vurderes at være behov for kontrolbesøg. Såle-
des har f.eks. Midt- og Vestjyllands Politi i perioden fra 2015 til
og med 2018 foretaget omkring 300 bordelkontroller. Sydøstjyl-
lands Politi har oplyst, at politikredsen i perioden fra 2014 og til
starten af marts 2019 har foretaget knap 80 kontrolbesøg på mas-
sageklinikker. Københavns Politi har oplyst, at politikredsen i
årene fra 2014 til og med 2018 har foretaget i omegnen af 130
kontrolindsatser i prostitutionsmiljøet. Herudover har Nordjyl-
lands Politi oplyst, at politikredsen i perioden fra 2014 frem til og
med 2018 uden for området for social dumping har udført godt
230 kontrolbesøg, herunder på bordeller mv.
I forhold til kontrolindsatsen på området for social dumping er
den navnlig forankret i et tværfagligt samarbejde mellem politiet,
Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen, som i fællesskab foretager ko-
ordinerede kontroller med henblik på at afdække social dumping.
Politiets opgave er i den forbindelse blandt andet at efterforske
formodede strafbare forhold, herunder at afdække forhold, der
kan falde ind under menneskehandel til tvangsarbejde. Det er i
den forbindelse fast praksis, at Center mod Menneskehandel
(CMM) bliver underrettet, hvis der som led i kontrollen opstår
mistanke om menneskehandel.
Området prioriteres af politiet, og der er således i alle landets poli-
tikredse en bred indsats målrettet udlændingeområdet, hvor men-
neskehandel indgår som et element i indsatsen. For så vidt angår
antallet af planlagte fællesaktioner på området for social dumping
for perioden fra 2014 til 2018 kan følgende oplyses:
2014: 8 nationale og 15 regionale aktioner
2015: 8 nationale og 38 regionale aktioner
2016: 8 nationale og 36 regionale aktioner
2017: 8 nationale og 36 regionale aktioner
2018: 8 nationale og 36 regionale aktioner.
I 2019 er det besluttet, at der skal gennemføres i alt 8 landsdæk-
kende fællesaktioner og 36 regionale fællesaktioner mod social
dumping.
Kontrolindsatsen omfatter forskellige erhvervsbrancher, herun-
der servicebranchen, det grønne område og særligt bygge- og an-
lægsbranchen, hvor der bl.a. er fokus på bygge- og anlægsopga-
ver, der udføres i beboelseskvarterer og lignede steder, hvor der
erfaringsmæssigt forekommer ulovligt arbejde. Kontrolindsatsen
koordineres og prioriteres på baggrund af den viden, som politiet,
6
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 183: Spm. om at indhente erfaringer fra andre lande med henblik på at styrke indsatsen mod menneskehandlen i Danmark, til justitsministeren
Arbejdstilsynet og Skattestyrelsen har på området, og kontrol-
lerne gennemføres som uanmeldte besøg.
Ud over de årlige fastlagte kontroller målrettet social dumping,
afvikler myndighederne fælles kontroller ad hoc, når behovet her-
for opstår. I disse situationer forestås planlægningen af kontrol-
len af den myndighed, der har taget initiativ hertil.
Rigspolitiet vil afklare, om politiets indsats mod menneskehandel
har det rette fokus, og om politiet kan blive bedre til – som led i
det omfattende kontrolarbejde på bl.a. området for social dum-
ping og prostitution – at identificere mulige gerningsmænd med
henblik på at indlede strafferetlig forfølgning for menneskehan-
del.”
7