REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvordan myndighederne i visse større britiske byer håndterer videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. november 2019

Politikontoret

Mie Funder

2019-0030-2415

1201822

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 160 (Alm. del), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. august 2019.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).

Nick Hækkerup

Jesper Hagen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om, hvordan myndighederne i visse større britiske byer håndterer videoovervågning af det offentlige rum, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 160 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:

”Vil ministeren redegøre for, hvordan myndighederne i visse

større britiske byer håndterer videoovervågning af det offentlige

rum?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet et bi-

drag om de britiske regler gennem Udenrigsministeriet, der har oplyst føl-

gende:

”Nationale

myndigheder

Det britiske indenrigsministerium har oplyst, at alle ”relevante

myndigheder” (som defineret i afsnit 33 i Protection of Fre-

edoms Act 2012) må tage højde for the Surveillance Camera

Code (udstedt under Protection of Freedoms Act 2012), som er

et kodeks med 12 vejledende principper, der balancerer beskyt-

telse af offentligheden og opretholdelse af frihedsrettigheder.

Alle offentlige myndigheder må desuden efterleve Data Pro-

tection Act 2018, da billeder af individer, der er indfanget af

overvågningssystemer, kvalificerer som persondata. Dog gæl-

der det, at persondata, der er behandlet med henblik på at udføre

en rent personlig eller en husholdningsaktivitet (herunder over-

vågningskameraer, der kun indfanger ejerens ejendom), er und-

taget loven. I 2014 fandt EU-domstolen, at når et kamera ind-

fanger en nabos ejendom, fortov eller andre offentlige områder,

kan dets brug ikke betragtes som et rent husholdningsformål.

Det betyder, at ethvert privat brug af et overvågningskamera –

for private borgere eller virksomheder – skal ske i overensstem-

melse med GDPR. Endelig skal alle offentlige myndigheder ef-

terleve Human Rights Act 1998.

Der er ikke noget nationalt register for overvågningskameraer

på offentlige steder. Der er en national lovmæssig ramme for

brugen af videoovervågning, som alle lokale myndigheder skal

efterleve (jf. ovenfor), men de lokale myndigheder har en vis

grad af autonomi i forhold til, hvor de ønsker at anvende video-

kameraer, og hvor meget de ønsker at investere i teknologien.

Overvågningskameraer og de data, som de indfanger, reguleres

af uafhængige myndigheder som “Information Commissioner’s

Office” og “Surveillance Camera Commissioner”.

Det oplyses endeligt, at Indenrigsministeriet arbejder tæt sam-

men med de lokale myndigheder, og at regeringen aktivt opfor-

drer til lokale partnerskaber, der skal sikre bedre informations-

deling mellem politi og lokale myndigheder med henblik på

bl.a. håndtering af alvorlig kriminalitet.

Lokale myndigheder

Det bemærkes, at Den Danske Ambassade i London har rakt ud

til lokalmyndigheder i Birmingham, men at det – trods utallige

rykkere – ikke har været muligt at få svar inden for tidsfristen.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med myndighe-

derne i Manchester.

London

Londons borgmesters kontor for politi og kriminalitet har op-

lyst, at regler for og brug af videoovervågning i London håndte-

res af de 33 bykommuner, og at der derfor ikke er en overordnet

ramme for videoovervågning for hele London. Kontoret henvi-

ser til rapporten MOPAC CCTV Technical Assessment fra

2018, hvorfra følgende kan fremhæves:

Videoovervågning bruges på tværs af Londons bykommuner, og

de fleste myndigheder monitorerer deres kameraer konstant. By-

kommunernes kameraantal varierer fra 0,33 pr. indbygger til

9,55 pr. indbygger. Bykommunerne har forskellige mål med de-

res overvågning, hvilket også afspejler deres forskellige vilkår.

Politiet i London bruger bykommunernes videoovervågning i

forbindelse med bl.a. efterforskning, respons på igangværende

hændelser, forebyggelse, terrorbekæmpelse, trafikkontrol, vå-

ben-optrin og sikring af den offentlige orden. Politiet bruger ka-

meraernes direkte optagelser (om end en række kommuner be-

grænser denne adgang til maksimalt tre kameraer på samme tid),

men politiet bruger også optagelser som bevismateriale ved rets-

forfølgelse.

Bykommunerne selv bruger særligt videoovervågning til at for-

hindre og opdage kriminalitet (med henblik på retsforfølgelse),

offentlig uorden og antisocial opførsel. Herudover bruges video-

overvågning i stigende grad til for eksempel trafik- og parke-

ringshåndhævelse.

Der noteres et øget samarbejde mellem lokale og private part-

nere om deling af direkte videoovervågning fra steder såsom

indkøbscentre, sportsarenaer, boligudbydere og lignende. Pro-

blemet med sådan deling er, at mange private for eksempel blot

har ét kamera, og at det derfor er meget dyrt at tilslutte alle ka-

meraer til det samme system. Flere bykommuner deler også vi-

deoovervågningsdata med Transport for London, der er ansvar-

lig for Londons offentlige transport.

Liverpool

City Watch under Liverpool kommune er ansvarlig for det stra-

tegiske videoovervågningssystem i Liverpool. Afdelingen

håndterer ca. 350 kameraer placeret på offentlige steder. De

præcise placeringer af kameraerne er klassificeret, men den stør-

ste koncentration af kameraer er i centrum af byen. Kameraerne

er installeret på baggrund af mængden af fodgængere, mængden

af trafik og kriminalitet/kriminalitetsstatistik. Nogle af kamera-

erne er specifikt relateret til trafikhåndtering og observation af

trafikmønstre, men kan også anvendes i forhold til kriminalitets-

problemer. I det store hele er kameraerne forbundet til City

Watch’s kontrol gennem infrastruktur, der ejes af myndighe-

derne.

Der er et dedikeret videoovervågningskontrolrum, som fungerer

24 timer i døgnet, 365 dage om året, og som er bemandet af per-

sonale fra lokale myndigheder og politiet. De monitorerer for

episoder, der kan videregives til politiet, således, at lovovertræ-

delser kan opspores eller stoppes, før de eskalerer. Kontrolrum-

met er udstyret med radioer, der kan kommunikere direkte med

politiet, og det er muligt at dele direkte billeder og videoer med

politi, brandvæsen og ambulancevæsen.

Politiet kan anmode om data relateret til kriminalitet, og sådan

data udleveres regelmæssigt til brug i forbindelse med forhør af

mistænkte, identifikation af lovovertrædere samt tilvejebrin-

gelse af beviser i retten. Myndighederne kan desuden udlevere

data til jurister og forsikringsselskaber i forbindelse med eksem-

pelvis trafikulykker (man er forpligtet til at udlevere data om et-

hvert individ, der efterspørges). City Watch estimerer, at der er

omkring 2.000 anmodninger om året. Videokameraer i nærhe-

den af fodboldstadium (Liverpool og Everton) gøres desuden til-

gængelige for politiet på kampdage. Videooptagelser kan også

gøres tilgængelige for Liverpool kommune i kraft af dets efter-

forskningsbeføjelser.

Videoovervågningskameraerne opererer hele tiden ved at op-

tage data (billeder). Data slettes automatisk efter 30 dage, med-

mindre de gemmes af bevismæssige grunde.

De lokale myndigheder har optegnelser over egne kameraer på

offentlige steder, og hvilket personale der ser data fra hvilke ka-

meraer på et givent tidspunkt. Myndighederne har ikke adgang

til – eller efterspørger adgang til – data fra privates eller virk-

somheders videoovervågningssystemer. De lokale myndigheder

har således ikke optegnelser over kameraer, der ejes af private

eller virksomheder (de skal registrere deres videoovervågnings-

systemer hos UK Surveillance Commissioner’s Office).

Liverpools myndigheder oplyser, at man lever op til gældende

krav for videoovervågning, idet man har tilbundsgående betje-

ningsprocedurer- og protokoller og overholder reglerne udstuk-

ket af UK Surveillance Commissioner.

Den største udfordring i forhold til overvågning beskrives som

udgifterne forbundet hermed, idet man har mindsket budgetter,

og der samtidig er øget regulering, som man skal leve op til.

Glasgow

Glasgow Operations Centre under Glasgow kommune har op-

lyst, at videoovervågning på offentlige steder i Glasgow moni-

toreres af Glasgow kommune. Der er på nuværende tidspunkt

424 videoovervågningskameraer på offentlige steder, der opere-

rer 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Kameraernes placering

bestemmes af en række faktorer såsom kriminalitet, antisocial

adfærd og behov for at tilvejebringe offentlig sikkerhed og be-

roligelse af borgere. For at sikre, at kameraerne er placeret på de

steder, hvor der størst behov for dem, anvendes en lang række

informationer og efterretninger (data og statistik for kriminali-

tet) i samspil med interaktion med nøgleaktører såsom Police

Scotland.

Videoovervågningen oplyses at have følgende formål:



Hjælpe med at reducere kriminel aktivitet.



Hjælpe med at øge pågribelse og retsforfølgelse af lo-

vovertrædere.



Risikostyring og miljømæssige bekymringer.



Øge offentlig sikkerhed og berolige borgere.



Reducere frygt for kriminalitet.



Monitorere mønstre for trafik og fodgængere.



Assistere håndtering af trafik og folkemængde.

Videoovervågning anvendes til bevismæssige formål af Police

Scotland og retsvæsnet.

Glasgow kommune er ansvarlig for netværket af videoovervåg-

ning på offentlige steder i Glasgow og har inkorporeret standar-

der og lovmæssig vejledning fra et antal styrende instanser (her-

under Information Commissioner’s Office, Surveillance Ca-

mera Commissioner’s Office og den nationale Strategy for Pu-

blic Space CCTV in Scotland) for at sikre, at man holder sig in-

den for lovens rammer og udvikler en model for bedste prak-

sis/standarder, der er konsistent på tværs af Storbritannien. Glas-

gow kommune har på baggrund af den lovmæssige ramme ud-

viklet en CCTV Code of Practice. Det oplyses endvidere, at

overvågningssystemet fungerer i overensstemmelse med alle

krav og principper i Human Righs Act 1998 og Data Protection

Act 2018. Glasgow kommune har oplyst, at man er den eneste

lokale myndighed i Skotland, der er certificeret ift. Surveillance

Camera Commissioner’s kodeks.

Glasgow kommune styrer/betjener ikke nogle videoovervåg-

ningskameraer på private steder, men henviser til vejledninger

og regler fremsat af Information Commissioner’s Office for

brug og installation af videoovervågning på private steder. Glas-

gow kommune er ikke bekendt med, om politiet i Glasgow kan

få adgang til privates videoovervågning i forbindelse med efter-

forskning og bevisførelse i retten. Glasgow kommune har et re-

gister over videokameraer på offentlige steder, men således ikke

private kameraer.

For så vidt angår effekten af videoovervågning i Glasgow vur-

deres det at være et effektivt værktøj til forebyggelse og opspor-

ing af kriminalitet og antisocial adfærd. Endvidere kan video-

overvågning give en følelse af sikkerhed og beroligelse til bor-

gerne, og det er et effektivt værktøj til at lokalisere forsvundne

eller sårbare personer. Videoovervågning kan ikke håndtere alle

problemstillinger, men det kan være en effektiv del af en bre-

dere løsning.”