Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
2074368_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
10. september 2019
Politikontoret
Josephine Gremaud Ro-
senberg
2019-0030-2398
1196277
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 144 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. august 2019. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Nick Hækkerup
/
Lene Steen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om, i hvilken udstrækning Rigspolitiet har eksperimenteret med ansigtsgenkendelsesteknologi mv., til justitsministeren
Spørgsmål nr. 144 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren, i lyset af at den tidligere justitsminister Søren
Pape Poulsen (KF) under et samråd i 2018 oplyste, at Rigspoli-
tiet ikke gjorde brug af ansigtsgenkendelsesteknologi, at man
ikke havde den fornødne underliggende software samt at Folke-
tinget skulle inddrages inden ansigtsgenkendelsesteknologi
eventuelt skulle tages i brug, forholde sig til følgende, idet der
henvises til artiklen i Berlingske af 3. august 2019: ”Politiet ville
koble tusinder af danskeres billeder til omstridt teknologi: »Po-
tentielt er det jo et fantastisk hjælpemiddel«”:
– Vil ministeren redegøre for, i hvilken udstrækning Rigspoli-
tiet har eksperimenteret med ansigtsgenkendelsesteknologi?
– Vil ministeren redegøre for, hvorvidt Rigspolitiet har den for-
nødne underliggende software til at bruge ansigtsgenkendelse?
– Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen mener om brug
af ansigtsgenkendelsesteknologi og hvorvidt ministeren vurde-
rer, at det er nødvendigt at inddrage Folketinget inden teknolo-
gien tages i brug?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan indledningsvis henvise til Justitsministeriets besva-
relse af 21. august 2018 af spørgsmål nr. 926 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg.
Som oplyst i besvarelsen benytter politiet i dag ansigtsgenkendelses-
teknologi til
verifikation
(såkaldt ”én til én”-sammenligning) af rej-
sendes identitet i forbindelse med udførelsen af grænsekontrollen ved
den ydre Schengen-grænse. Dette sker gennem brug af ABC-egates
(Automatic Border Control) i Københavns Lufthavn Kastrup og har
alene til formål at automatisere den grænsekontrol, som politiet fysisk
udfører i pasboksene.
Som ligeledes oplyst i ovennævnte besvarelse anvender politiet ikke
ansigtsgenkendelsesteknologi i forbindelse med
identifikation
(så-
kaldt ”én til mange-sammenligning”), men Rigspolitiet har undersøgt
muligheden for digitalt på tværs af børnepornografisk billedmateriale
at kunne fremsøge den samme forurettede. Et sådan redskab vil kunne
styrke muligheden for offeridentifikation, herunder effektivisere Rigs-
politiets arbejde og efterforskning og i visse tilfælde medvirke til at
forhindre fortsatte overgreb. Undersøgelserne finder sted i tæt dialog
mellem NC3 og Rigspolitiets Center for Databeskyttelse. Redskabet
har ikke været anvendt i konkrete efterforskninger.
2
REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 144: Spm. om, i hvilken udstrækning Rigspolitiet har eksperimenteret med ansigtsgenkendelsesteknologi mv., til justitsministeren
Status på arbejdet med den digitale offeridentifikation er, at NC3 har
udviklet og testet en funktion, der kan anvendes til ansigtssammenlig-
ning i databaser over børnepornografisk billedmateriale. Teknologien
er udviklet med henblik på identifikation, hvilket indebærer, at en per-
son på et ansigtsbillede forsøges identificeret ved at sammenholde an-
sigtsbilledet med databasen over børnepornografisk billedmateriale,
der indeholder ansigtsbilleder af andre individer. Det skal dog bemær-
kes, at den udviklede funktion udelukkende er et værktøj til sortering
og ikke kan anvendes til en egentlig identifikation. Funktionen er så-
ledes en metode, der giver mulighed for en automatiseret og hurtig an-
sigtssammenligning i databasen over børnepornografisk billedmateri-
ale, hvorefter søgeresultatet følges op af en manuel gennemgang.
Funktionen skal alene anvendes til søgning i databaserne over børne-
pornografiske billeder og udelukkende i forbindelse med offeridenti-
fikation.
Den videre proces og eventuelle ibrugtagning af funktionen afventer
afklaring af en række juridiske, praktiske og principielle spørgsmål.
Justitsmininisteriet vil – som det også fremgår af den nævnte besva-
relse af 21. august 2018 af spørgsmål nr. 926 (Alm. del) fra Folketin-
gets Retsudvalg – blive inddraget forud for en eventuel ibrugtagning
af ansigtsgenkendelse.
Rigspolitiet skal i øvrigt bemærke, at der ikke blev arbejdet videre
med det projekt, der henvises til i artiklen fra Berlingske af 3. august
2019, og at der således ikke blev givet adgang til det nationale fotore-
gister med henblik på gennemførelse af test. Rigspolitiet har således
ikke – hvilket indholdet af ovennævnte artikel kunne efterlade indtryk
af – på nuværende tidspunkt eller tidligere iværksat andre forsøg med
eller egentlige anvendelser af ansigtsgenkendelsesteknologi end dem,
der er beskrevet i besvarelsen af 21. august 2018 af spørgsmål nr. 926
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at politiet, bl.a. til brug for fremti-
dige drøftelser af anvendelsen af de nye teknologiske muligheder in-
den for ansigtsgenkendelse, løbende holder sig orienteret om udvik-
lingen på området, og herunder overvejer i hvilket omfang teknolo-
gien kan medvirke til at understøtte en effektiv varetagelse af politiets
opgaver.”
3