Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del
Offentligt
Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, om alle de polititjenestemænd, der
blev indsat på Nørrebro og i området omkring Israels Plads i Kø-
benhavn den 1. maj 2019, bar synlige og letlæselige numre på
uniformen/indsatsdragten, og såfremt dette ikke var tilfældet,
ønskes baggrunden herfor oplyst. Desuden ønskes oplyst, om
ministeren og ledelsen af Københavns Politi vil indskærpe plig-
ten til at bære numre over for medarbejderne? Spørgsmålet har
tidligere været stillet i folketingsåret 2018-19, 1. samling, jf.
REU alm. del – spm. 594.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en ud-
talelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse
fra Københavns Politi, der indledningsvis har oplyst, at det føl-
ger af uniformsreglementet, at politipersonale som udgangs-
punkt skal bære synlige og letlæselige markeringsnumre på de-
res uniform og indsatsdragt. Markeringsnummeret kan være pla-
ceret flere steder, herunder på brystet eller på skulderstropperne.
Københavns Politi har videre oplyst, at politikredsen er op-
mærksom på, at medieplatformene Arbejderen og Konfront har
udgivet artikler, hvoraf det fremgår, at nogle politibetjente ikke
bar markeringsnumre i forbindelse med demonstrationen arran-
geret den 1. maj 2019, som skulle gå fra fra Israels Plads til Fæl-
ledparken i København. Københavns Politi har gennemgået ar-
tiklerne med tilhørende billeder af politibetjente. Der er et antal
billeder, hvor politibetjente ikke ses at bære synligt markerings-
nummer.
Københavns Politi har identificeret de pågældende politibe-
tjente, der alle bortset fra én pr. den 3. september 2019 er blevet
forespurgt om de nærmere omstændigheder ved demonstratio-
nen den 1. maj 2019.
Københavns Politi orienterer Rigspolitiets Nationale Bered-
skabscenter, når samtlige samtaler er afholdt. Rigspolitiets vil
på baggrund heraf vurdere, om det giver anledning til yderli-
gere.
Københavns Politi har endvidere i forlængelse af den pågæl-
dende indsats generelt indskærpet pligten til at bære markerings-
numre.
Københavns Politi har endelig bemærket, at Beredskabsenheden
i Københavns Politi har besluttet at iværksætte et forsøg, hvor
2