Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del
Offentligt
2074983_0001.png
Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
12. september 2019
Besvarelse af spørgsmål 1 alm. del stillet af udvalget den 12. august
2019 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Vil regeringen overtage arbejdet med den nationale strategi for kunstig in-
telligens fra den tidligere regering?
Svar:
Danmark skal naturligvis have en strategi for brugen af kunstig intelligens.
Vi lever i en digital tidsalder, og nye teknologier som kunstig intelligens
giver nye muligheder. Det banebrydende ved kunstig intelligens er, at fx
computere kan lære at træffe beslutninger og løse problemer uden menne-
skelig involvering på baggrund af data og algoritmer.
Udviklingen inden for kunstig intelligens er accelereret de senere år, og
udviklingen må forventes at forsætte. Teknologien kan løse flere af de pro-
blemer, vi står overfor inden for fx grøn omstilling, digitale velfærdsløs-
ninger og erstatte hårde rutinemæssige job. Teknologien er allerede til stede
i danskernes hverdag, og hjælper os fx med at oversætte og oplæse tekst på
forskellige sprog, finde vej i trafikken eller søge på nettet. Men det er også
nødvendigt, at vi anvender kunstig intelligens ansvarligt, og at alle får del
i udviklingen.
For at kunne præge denne udvikling finder regeringen det vigtigt, at vi har
et fælles udgangspunkt, der skal sætte retningen for en ansvarlig udvikling
og anvendelse af kunstig intelligens i Danmark. I forbindelse med det vi-
dere arbejde vil regeringen evaluere den eksisterende strategis initiativer
med henblik på at vurdere den fremadrettede indsats på området.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup