Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2073443_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Torsten Gejl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. august stillet følgende spørgsmål nr. 27
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl] (ALT).
Spørgsmål nr. 27:
”Vil
ministeren rulle kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen
tilbage, når økonomiske incitamenter jf. ministerens interview i Information den
12. juli 2019, har begrænset effekt på arbejdsudbuddet? Hvis ikke bedes ministeren
uddybe, hvad ministerens proklamerede paradigmeskift i så fald indebærer.”
Svar:
Igennem de sidste par årtier er der gennemført en lang række reformer, der har bi-
draget til at øge udbuddet af arbejdskraft. Der er med andre ord kommet flere hæn-
der og hoveder til rådighed for arbejdsmarkedet.
Der er imidlertid en erkendelse blandt økonomer, at der ikke er mange lavt hæn-
gende frugter tilbage ved klassiske arbejdsudbudsreformer. Regeringen mener, at
de store udfordringer på fremtidens danske arbejdsmarked ikke kun handler om
manglen på hænder og hoveder, men især om manglen på hænder og hoveder, der
har de rigtige og efterspurgte kvalifikationer. Derfor har jeg slået til lyd for, at be-
skæftigelsespolitikken og reformer i fremtiden skal handle om at sikre et “kvalifi-
ceret arbejdsudbud”. Det handler om opkvalificering, uddannelse og investering i
mennesker. Dette fokus kalder Dagbladet Information for et paradigmeskifte.
Som det fremgår af forståelsespapiret, så er regeringen, Radikale Venstre, SF og
Enhedslisten enige om at bekæmpe børnefattigdom.
Derfor forhandler vi lige nu om en model for et midlertidigt børnetilskud til 0-14-
årige børn i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen.
Derudover vil regeringen nedsætte en ydelseskommission, som senest efter 12 må-
neder skal komme med anbefalinger til et nyt og mere enkelt ydelsessystem med en
bedre balance, så børnene sikres ordentlige forhold i deres opvækst. Kommissionen
skal også anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet, som skal afskaffes, uden at
det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.
Jeg har store forventninger til resultatet af kommissionens arbejde. Kommissionen
skal have tid til at foretage analyser af det komplekse ydelsessystem og komme
8. september 2019
J.nr.
2019-4469
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm., om ministeren vil rulle kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen og integrationsydelsen tilbage, til beskæftigelsesministeren
med deres anbefalinger til et nyt ydelsessystem, hvor der både er et rimeligt leveni-
veau, samtidig med at det understøtter at flere kommer i arbejde. Jeg vil derfor af-
vente anbefalingerne fra ydelseskommissionen.
Derudover står beskæftigelsessystemet generelt overfor en stor udfordring med at
få uddannelsesindsatsen til at fungere bedre, så ledige kan få de kvalifikationer, der
efterspørges på arbejdsmarkedet. Derfor foregår der i øjeblikket et større serviceef-
tersyn af uddannelsesindsatsen, som skal gøre os klogere på, hvilke udfordringer
og barrierer der er for uddannelse af ledige, herunder dem med størst behov. Jeg ser
meget frem til, at resultaterne fra serviceeftersynet på sigt kan danne grundlag for
en større opkvalificeringsreform.
Endvidere vil vi igennem en målrettet beskæftigelses- og opkvalificeringsindsats
sikre, at flygtninge og familiesammenførte i stigende grad bliver en del af det ar-
bejdende fællesskab. Det kan blandt andet ske ved at stille krav om 37-timers akti-
vitet som forudsætning for at modtage en forsørgelsesydelse. Målet er, at det skal
styrke integrationen og øge beskæftigelsen.
På seniorområdet er der gennem de seneste år blevet gennemført store arbejdsud-
budsreformer i form af løbende forhøjelser af folkepension- og efterlønsalderen.
Reformerne har været afgørende for at sikre dansk økonomi i takt med, at vi lever
længere.
Det er min ambition, at vi nu arbejder for at understøtte, at henholdsvis de seniorer,
der kan og vil, og deres arbejdsgivere, bliver klædt på til flere aktive år på ar-
bejdsmarkedet.
Jeg ser derfor frem til at modtage Seniortænketankens afrapportering i efteråret
2019, som netop skal komme med anbefalinger til, hvordan flere seniorer kan få et
godt og langt arbejdsliv.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2