Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del
Offentligt
2087669_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Jette Gottlieb (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 17. september 2019 stillet følgende spørgsmål
nr. 106 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jette
Gottlieb (EL).
Spørgsmål nr. 106:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt det er i overensstemmelse med forskelsbe-
handlingsloven, at virksomheder frasorterer ansøgninger på baggrund af screening
for køn, alder og billede? Vil ministeren i forlængelse heraf oplyse, om offentlige
virksomheder, institutioner, styrelser og ministerier frasorterer ansøgninger på bag-
grund af screening for køn, alder og billede? Og vil ministeren kommentere på ar-
tiklen “Virksomheder frasorterer ansøgere automatisk” den 12. september 2019 på
www.Finans.dk, herunder om der på baggrund af artiklen er behov for at skærpe
lovgivningen i forbindelse med ansættelser i offentlige og private virksomheder?”
Svar:
Det er helt uacceptabelt, hvis jobansøgere eller ansatte bliver forskelsbehandlet i
strid med ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven. Det er en helt ufra-
vigelig regel, at arbejdsgivere ikke må forskelsbehandle negativt
for eksempel i
forhold til en jobansøgers alder eller køn. Regeringen har derfor også en klar for-
ventning om, at alle arbejdsgivere overholder lovgivningen og ikke misbruger de
oplysninger, de får
heller ikke, når de ansætter.
Reglerne på området er klare. I forskelsbehandlingsloven gælder der et forbud mod
forskelsbehandling på grund af en række kriterier, herunder på grund af alder, race,
etnisk oprindelse m.fl. Ligeledes gælder der i ligebehandlingsloven et forbud mod
forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder i
forbindelse med ansættelse, under ansættelsen og ved afskedigelse.
Lovgivningen forbyder ikke en arbejdsgiver at spørge om en jobansøgers alder og
køn i forbindelse med ansættelse. Det vil derimod være i strid med forskelsbehand-
lingsloven og ligebehandlingsloven, hvis en arbejdsgiver
anvender
oplysninger om
bl.a. alder og køn som kriterier i udvælgelsen af en ansøger til en ledig stilling.
Dette gælder således også oplysninger herom i virksomheders ansøgningsskemaer
og til jobsamtaler.
10. oktober 2019
J.nr.
2019 - 5589
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 106: Spm. om, hvorvidt det er i overensstemmelse med forskelsbehandlingsloven, at virksomheder frasorterer ansøgninger på baggrund af screening for køn, alder og billede, til beskæftigelsesminsteren
Det er derfor ikke lovligt at lægge vægt på alder, køn eller andre beskyttede kriteri-
er i forbindelse med ansættelse, og reglerne fastslår klart, at alder og køn ikke må
have betydning for, om man kommer i betragtning til en ledig stilling eller ej.
Hvad angår staten, er det generelt min opfattelse, at ansøgningsprocesser bygger på
en saglig vurdering af jobansøgeren ud fra de formelle krav i et stillingsopslag, og
at der ikke lægges vægt på for eksempel alder, køn, race eller etnisk oprindelse. Jeg
kan i øvrigt henvise til, at Moderniseringsstyrelsen (nu Medarbejder- og Kompe-
tencestyrelsen) har oplyst over for Beskæftigelsesministeriet, at en ansøger ikke er
forpligtet til at oplyse sin fødselsdato i forbindelse med et stillingsopslag inden for
statens område. Ligesom der heller ikke er krav om at oplyse køn eller tilføje bille-
de. Det er således i statens e-Rekruttering frivilligt at udfylde felter vedrørende
fødselsdato og køn.
I forhold til artiklen, som spørgeren henviser til, gør det naturligvis indtryk på mig,
hvis jobansøgere bliver sorteret fra, fordi de har et bestemt køn, alder eller udseen-
de. Det bør for mig at se ikke kunne forekomme, ikke mindst fordi det står i vejen
for jobansøgerens udvikling og livudfoldelse, og arbejdsgiveren går glip af talent-
fuld og dygtig arbejdskraft.
Jeg er meget optaget af at sikre, at lovgivningen overholdes, og jeg mener, at der er
en klar lovgivning på det her område med tydelige regler om ulovlig forskelsbe-
handling. Derfor har regeringen ikke aktuelle planer om at ændre lovgivningen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2