Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 77
Offentligt
2078936_0001.png
Fra:
Bjarke Følner [mailto:[email protected]]
Sendt:
23. september 2019 14:10
Emne:
Forespørgsel om foretræde for Social- og Indenrigsudvalget
Jeg tillader mig at kontakte Social- og Indenrigsudvalget med henblik på forespørgsel om en mulig
foretræde for udvalget.
Vores henvendelse drejer sig om, at vi i perioden 2016-2018 har afprøvet den skoleunderstøttende
metode Klub Penalhus på vegne af Socialstyrelsen og (det daværende) Ministeriet for Børn,
Undervisning og Ligestilling. Afprøvningen fandt sted som et led i udmøntningen af Satspuljeaftalen
for 2015-2018, hvor der blev afsat midler til at forbedre udsatte børns faglige niveau i folkeskolen.
Afprøvningen er blevet evalueret grundigt i en RCT-evaluering af TrygFondens
Børneforskningscenter, Rambøll Management og VIA University College
og resultaterne af denne
evaluering er netop blevet offentliggjort.
Evalueringen viser at indsatsen
som blot koster omkring 4000 kr. pr. barn
havde en signifikant og
positiv effekt i forhold til at styrke fagligt udfordrede børns evner til afkodning (elevernes evne til at
knække den alfabetiske kode og identificere ord) og havde flere positive trivselseffekter for både
anbragte, udsatte og fagligt udfordrede børn. Der var således en langsigtet effekt ét
år
efter afsluttet
indsats på trivselsindikatoren social trivsel samt en effekt på trivselsindikatoren støtte og inspiration
lige efter indsatsen (målt i de Nationale Trivselsmålinger). Desuden viste en SDQ-måling langsigtede
effekter over et halvt
år
efter afsluttet indsats på adfærdsmæssige symptomer,
hyperaktivitet/opmærksomhedsvanskeligheder samt på den totale score af vanskeligheder (som var
mindsket signifikant ift. kontrolgruppen).
Eksisterende forskning viser, at et godt fagligt niveau i folkeskolen har afgørende betydning for
udsatte og anbragte børns chancelighed senere i livet. Eksempelvis konkluderer den svenske forsker
Bo Vinnerljung, på baggrund af en stor longitudinal undersøgelse, at en god skolegang og uddannelse
er den stærkeste beskyttelsesfaktor for udsatte børns langsigtede udvikling. Omvendt er en dårlig
skolegang den stærkeste risikofaktor for udviklingen af fremtidige psykosociale problemer såsom
selvmordsadfærd, misbrug og kriminalitet.
De positive resultater er derfor bemærkelsesværdige, og der er tale om en indsats, som er let skalérbar
og som har potentiale til at bidrage til at bryde den negative sociale arv og styrke livschancerne for
udsatte børn i Danmark. I Sverige og Storbritannien har man set lignende positive resultater
og i
Storbritannien når den tilsvarende indsats The Letterbox Club ud til flere end 11.000 børn om året.
Det er på denne baggrund vores opfattelse, at Socialudvalgets medlemmer kunne have stor glæde af
at høre mere om indsatsen og om mulighederne for eventuelt at hjælpe med at udbrede den i Danmark
til gavn for de udsatte børn og med henblik på at modvirke negativ social arv.
Vi vil derfor høre, om det vil være muligt for os at få foretræde for udvalget mhp. en sådan
præsentation. Vedhæftet er en metodebeskrivelse med mere information, som I også er meget
velkomne til at dele med udvalgets medlemmer.
Vi ser frem til at høre fra dig og håber at få mulighed for at foretræde.
SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 77: Henvendelse af 23/9-19 fra Als Research ApS om præsentation af den skoleunderstøttende metode Klub Penalhus om indsatsen og om mulighederne for eventuelt at hjælpe med at udbrede den i Danmark til gavn for de udsatte børn og med henblik på at modvirke negativ social arv (anmodning om foretræde for udvalget)
De bedste hilsener
Bjarke Følner
Chefkonsulent
Als Research ApS
Ny Vestergade 1, 2.sal th.
1471 København K
Tlf: 3391 7778 / 2262 3303
[email protected]
www.alsresearch.dk