Social- og Indenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
SOU Alm.del Bilag 68
Offentligt
2076405_0001.png
Ungdomsliv
på kredit
Gældsproblemer
i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0002.png
Ungdomsliv
på kredit
Gældsproblemer
i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
Om undersøgelsen
Ungdomsliv på kredit.
Gældsproblemer i forbrugersamfundet
Copyright © 2015
Forbrugerrådet Tænk
Fiolsstræde 17 B
DK -1017 København K
Tlf: 77 41 77 41
Web: taenk.dk
Rapporten er udarbejdet af:
Turf Böcker Jakobsen, projektleder
Nana Riget Nielsen, analysekonsulent
Matilde Bruun Hansen, projektmedarbejder
Johanne Skibsted Holm, studentermedarbejder
Projektets ekspertgruppe:
Anders Hede, forskningschef, Trygfonden
Pernille Hohnen, lektor, antropolog, Aalborg Universitet
Signe Ravn, seniorforsker, sociolog, SFI – Det Nationale Center for Velfærd
Louise Skjødsholm, konsulent i finansielt forbrug, Penge- og Pensionspanelet
Tanja Jørgensen, lektor, jurist, Aarhus Universitet
Søren Leth-Petersen, professor, økonom, Københavns Universitet
Lars Lindencrone Petersen, partner, jurist, Bech-Bruun
Frank Papsø, Director Credit Services & Decision Analytics, Experian
ISBN: 978-87-88276-18-3
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0004.png
Forord
3
Foruroligende mange unge oplever gældsproblemer i disse år. Samtidig hersker der
mange myter om unge og deres økonomi. De unge beskrives som krævende og for-
kælede med et ’hovedløst’ forbrug. Sagen er imidlertid, at vores viden om unges
gældsproblemer hidtil har været ret begrænset. Det forsøger vi med denne rapport
at rette op på.
Et forbrug i balance
er et centralt strategisk mål for Forbrugerrådet Tænk. Målsæt-
ningen indebærer blandt andet, at vi som forbrugerorganisation arbejder for, at
danskerne opnår et højt niveau af viden om økonomi og forbrug, og at rammerne
er til stede for, at vi som forbrugere kan træffe trygge valg.
Denne rapport markerer en vigtig milepæl i dette arbejde, hvor vi på baggrund af
egne analyser viser, hvor nogle af barriererne for et afbalanceret forbrug ligger. Vi
stiller skarpt på de særlige udfordringer, som unge oplever i deres økonomiske liv.
Og vi præsenterer anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes med forebyggelse af
gældsproblemer på nye måder.
Den skærpede indsats over for unges gældsproblemer er muliggjort af TrygFonden,
der har bevilget midler til de gennemførte undersøgelser. Med virkning fra 2014
har Forbrugerrådet Tænk og TrygFonden således indgået et flerårigt partnerskab
om det, vi oplever som en fælles udfordring i disse år: at sikre unges økonomiske
tryghed og trivsel i et komplekst forbrugersamfund.
Vi takker TrygFonden for det hidtidige gode samarbejde. Samtidig vil vi gerne rette
en stor tak til de mange unge og interessenter omkring dem, der har bidraget til
undersøgelserne. Endelig en tak til den nedsatte ekspertgruppe, som løbende har
bidraget til at kvalitetssikre rapportens resultater.
Anja Philip
Formand, Forbrugerrådet Tænk
November 2015
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0005.png
Indholdsfortegnelse
Sammenfatning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4
6
11
14
14
15
16
16
17
19
21
22
23
26
26
28
30
32
34
35
39
41
43
44
46
46
49
50
54
56
58
Kapitel 1: Indledning
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
1.1 Begrebsafklaring og måling af gældsproblemer . . . . .
1.1.1 Metoder til måling af gældsproblemer . . . . . . .
1.2 Unges navigation i et risikobetonet forbrugersamfund
1.2.1 Navigation i ukendt terræn . . . . . . . . . . . . .
1.2.2 Lokalisering af risikofaktorer . . . . . . . . . . . .
1.3 Rapportens datagrundlag . . . . . . . . . . . . . . . .
1.4 Rapportens indhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Kapitel 2: Unge med gældsproblemer: et statistisk portræt
. . . . .
2.1 Måling af gældsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.2 Omfanget af gældsproblemer blandt danske unge . . . . . . . . . .
2.3 Hvad kendetegner gruppen af unge med gældsproblemer? . . . . .
2.3.1 Socio-demografiske forhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.3.2 Socio-økonomiske ressourcer . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.3.3 Privatøkonomiske beslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.3.4 Psykologiske mekanismer og karakteregenskaber . . . . . . . .
2.3.5 Det sociale sikkerhedsnet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
2.4 Hvad øger sandsynligheden for at have gældsproblemer som ung? .
2.5 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kapitel 3: Kreditsamfundet: nye muligheder, nye risici
. .
3.1. Husholdningsgæld som drivkraft i samfundsøkonomien
3.2. Forbrugerkredit i det nye årtusinde . . . . . . . . . . . .
3.2.1 En verden af lånemuligheder . . . . . . . . . . . . . .
3.2.2. Kontokort og kreditkort . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.3. Kassekredit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.4. Kontantlån . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.2.5. Køb på afbetaling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
3.3. Unges udfordringer i mødet med forbrugerkreditten . .
3.4. Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0006.png
Kapitel 4: Ungdomslivets udfordringer: den vanskelige navigation
4.1. At lære at stå på egne ben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1.1. Ansvar for egen husholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1.2. Brudte parforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.1.3. Skift i uddannelse, beskæftigelse og indkomst . . . . . . . . . .
4.2. Det kommercialiserede ungdomsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.1 Nye former for ’nødvendigt forbrug’ . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.2. Deltagelse på lige fod . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.2.3 De tabubelagte gældsproblemer . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3. Ét problem kommer sjældent alene . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3.1. Psykisk sårbarhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3.2 Jagten på den store gevinst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
4.3.3. ’Gæld er en lille ting – og så er der alt det andet’ . . . . . . . . .
4.4. Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
.
61
62
63
66
67
70
70
72
75
77
77
79
80
81
5
Kapitel 5: Konsekvenser af gældsproblemer: unges tryghed, trivsel og afsavn
83
5.1. Gældsproblemer og økonomisk tryghed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
5.2 Gældsproblemer og trivsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
5.3 Gældsproblemer og afsavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
5.3.1 Materielle afsavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
5.3.2 Sociale afsavn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
5.4 Når gæld sætter spor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
5.5 Opsamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Kapitel 6: Konklusion og anbefalinger
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
6.1. Rapportens hovedfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
6.2. Forslag til forebyggelsesindsatser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Metodeappendiks
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Litteraturliste
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0007.png
Sammenfatning
6
Gældsproblemer blandt unge i Danmark udgør en sta-
dig større samfundsmæssig udfordring. Over de sidste
tyve år er unges gældsætning steget kontinuerligt, og
i dag er næsten 6 procent af alle unge mellem 18-30 år
registreret som dårlige betalere i RKI. Det svarer til ca.
54.000 unge, der er registreret for en samlet gæld på
over halvanden milliard kr. Der tegner sig således et bil-
lede af en stor og voksende gruppe af unge, som tidligt
mister grebet om deres økonomi.
TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk har på denne
baggrund indgået et partnerskab om at udvikle en
ambitiøs, langsigtet og effektfuld indsats til forebyggel-
se af gældsproblemer blandt unge mellem 18-30 år i
Danmark. Partnerskabet er fra 2014 blevet udmøntet i
projektet
På Rette Spor.
Denne rapport markerer afslutningen på partner-
skabets første fase (2014-2015), som har til formål at
danne et solidt vidensgrundlag for den forebyggende
indsats. Grundtanken i projektet er, at det er nødven-
digt at afdække og forstå de mekanismer, der skaber
udfordringer for unges økonomi i dagens højtudvikle-
de forbrugersamfund, hvis gældsproblemer skal fore-
bygges effektivt.
Rapporten præsenterer hovedresultaterne af dette
arbejde. Afslutningsvis fremlægges anbefalinger til de
forebyggende indsatser, som Forbrugerrådet Tænk i
lyset at den ny viden lægger op til, at der arbejdes vi-
dere med.
Rapporten bygger på:
•
En omfattende spørgeskemaundersøgelse blandt unge
i alderen 18-30 år.
•
Et stort kvalitativt datamateriale i form af dybdeinter-
view med unge, der har oplevet økonomiske proble-
mer, samt fokusgrupper med unge forbrugere.
•
Interviews med en lang række interessenter, herun-
der frivillige gældsrådgivere og forskellige aktører på
det finansielle område.
•
En spørgeskemaundersøgelse blandt pengeinstitut-
ternes privatkunderådgivere.
•
En systematisk gennemgang af den eksisterende litte-
ratur på området.
Den helhedsorienterede tilgang afspejles også analytisk,
hvor der tages afsæt i den komplekse virkelighed, som
unges økonomi udspiller sig indenfor. Gældsproblemer
kan i de konkrete tilfælde have meget konkrete årsager.
Men når unges dårlige økonomi undersøges samlet, bli-
ver det tydeligt, at faktorer på meget forskellige niveau-
er – individuelt, socialt og strukturelt – spiller ind. Det
er afgørende at forholde sig til denne kompleksitet, hvis
ambitionen er at finde nye veje til effektiv forebyggelse
af unges gældsproblemer.
I rapporten undersøges på den ene side en række
alme-
ne udfordringer,
som alle unge i princippet må forholde
sig til i dag, og som ofte får indflydelse på deres øko-
nomiske situation. På den anden side fremanalyseres
en række konkrete forhold, der udgør
risikofaktorer
for
forekomsten af gældsproblemer.
Et helhedsorienteret blik på unges
gældsproblemer
I kapitel 1 præsenteres grundlaget for de undersøgel-
ser, som rapporten bygger på. Udgangspunktet har
været, at en nærmere forståelse af unges gældsproble-
mer kræver et helhedsorienteret blik på ungdomslivet
og dets udfordringer. Dette er på den ene side i tråd
med tidligere undersøgelser på området, hvor det har
vist sig, at mange forskellige faktorer kan bidrage til
at forklare forekomsten af gældsproblemer. På den
anden side er den foreliggende undersøgelse ganske
unik – i en dansk sammenhæng, men også internatio-
nalt – fordi den belyser unges gældsproblemer med så
varieret et sæt af datakilder.
Gældsproblemernes omfang og baggrund
Kapitel 2 etablerer et fundament for rapportens øvrige
analyser, dels ved at beregne, hvor stor en andel af de
danske unge, der har gældsproblemer, dels ved at un-
dersøge statistiske sammenhænge mellem forekomsten
af gældsproblemer og en række baggrundsvariable.
Analysen viser, at
13,4 procent af de danske unge mellem
18-30 år oplever gældsproblemer.
At have gældsproble-
mer defineres her som
gentagne betalingsproblemer
i
forhold til en eller flere regningstyper i hverdagen. Op-
gørelsen viser, at unges gældsproblemer har et væsent-
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0008.png
ligt større omfang end hidtil antaget, bl.a. ud fra antal
RKI-registreringer.
Det kan fastslås, at en række faktorer har signifikant
sammenhæng med forekomsten af gældsproblemer
blandt unge:
•
Uddannelsesniveau.
Særligt unge uden nogen færdig-
gjort uddannelse, men også unge med kun en grund-
skoleuddannelse eller med en erhvervsuddannelse,
har højere sandsynlighed for at opleve gældsproble-
mer end unge med en lang videregående uddannelse.
•
Indkomst.
Unge med høj indkomst har lavere sand-
synlighed for at opleve gældsproblemer end unge
med lavere indkomster.
•
Familiemæssig status.
Enlige forældre har større
sandsynlighed for at have gældsproblemer end par
uden børn.
•
Boligforhold.
Unge lejere har øget sandsynlighed for
at have gældsproblemer end unge i ejerbolig.
•
Opsparing.
Unge, der sparer et fast beløb op, har
lavere sandsynlighed for at have gældsproblemer,
end unge, der ikke sparer op. Ligeledes har unge,
der angiver, at de sparer op til større køb over læn-
gere tid, lavere sandsynlighed for at have gældspro-
blemer end unge, der ikke planlægger større køb på
denne måde.
•
Brug af kreditkøb.
De unge, der angiver, at de fore-
trækker at købe en vare på afbetaling frem for at be-
tale hele beløbet på én gang, har større sandsynlig-
hed for at have gældsproblemer end unge, der ikke
har denne præference.
•
Grad af selvkontrol.
Unge, der angiver, at de altid kø-
ber mere end planlagt, har øget sandsynlighed for at
opleve gældsproblemer i forhold til unge, der ikke
har denne tilbøjelighed.
•
Socialt netværk.
Unge, der har et netværk at tale med
i tilfælde af økonomiske problemer, har lavere sand-
synlighed for at have gældsproblemer, end unge, der
ikke har et sådant netværk.
forstå, hvorfor gældsproblemer opstår, og hvordan de
bedst kan forebygges.
Analyseresultaterne udpeger samtidig en dobbelthed,
som er vigtig at holde fast i, hvis forekomsten af gælds-
problemer skal forstås i dybden:
På den ene side vender gældsproblemer ubetinget ’den
tunge ende nedad’, da unge med fx ringe uddannelses-
niveau og begrænset indkomst har øget sandsynlighed
for at opleve gældsproblemer sammenholdt med mere
ressourcestærke unge.
På den anden side står det klart, at gældsproblemer
rammer et bredt udsnit af de danske unge. Når fx be-
stemte psykologiske træk – som evnen til at udøve selv-
kontrol i købssituationer – har tydelig sammenhæng
med gældsproblemer, så viser det, at ikke kun socialt
udsatte unge er i risiko for at stå tilbage med en dårlig
økonomi. Derfor er det nødvendigt også at se nærme-
re på de sociale og samfundsmæssige sammenhænge,
som unge navigerer indenfor, og som bidrager til at for-
me deres økonomiske valg og prioriteringer.
7
Hurtig og nem adgang til forbrugerkredit
Kapitel 3 belyser, at unge i dag står i en situation, der
ikke ligner nogen foregående generationers, hvad an-
går deres muligheder for at deltage i et kreditbaseret
forbrugersamfund. Det er lettere end nogensinde at
låne penge til forbrug, hvilket er et udtryk for foran-
dringer i den internationale økonomi på globalt plan.
Vækst og økonomisk udvikling i den moderne velfærds-
stat bygger i høj grad på privat forbrug, og husholdnin-
gernes gældsætning spiller en stadig mere central rolle
i denne udvikling. Langt de fleste af os ’lever på kredit’
i dag, enten i kraft af vores huse, biler eller hverdags-
forbrug. Men tendensen er mest iøjnefaldende blandt
de yngre voksne, der er vokset op med adgangen til for-
brugerkredit som en selvfølgelighed.
Med afsæt i låneprodukter som kassekreditter, afbe-
talingsordninger og hurtige forbrugslån viser kapitlet,
hvordan den liberale adgang til forbrugerkredit er acce-
lereret i det nye årtusinde. Der er med andre ord sket
en markant udvikling af lånemarkedet i netop de år,
Samlet kan vi fastslå, at både socio-økonomiske, so-
cio-demografiske, privatøkonomiske, psykologiske og
sociale/relationelle faktorer har betydning for forekom-
sten af gældsproblemer. Dette bekræfter relevansen af
et helhedsorienteret analyseperspektiv i forhold til at
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0009.png
hvor de 18-30-årige er vokset op og er blevet introduce-
ret til forbrugskulturen.
Eksemplerne viser, at markedet for forbrugerkredit
konstant udvikler sig i nye retninger, men har et under-
liggende budskab til fælles: Det er nemt at låne penge
til præcis det, du har behov for, her og nu. Det er en be-
vægelse, der går hånd i hånd med samfundets digitali-
sering, og som skaber nye lånetyper og forretningsmo-
deller, særligt i tilknytning til internettets ekspansion.
Det er imidlertid også en udvikling, der skaber proble-
mer for visse unge. Modsat tidligere er der sjældent an-
dre end forbrugeren selv til at bremse lånefesten, hvilket
stiller nye krav til unge som finansielle aktører. Det hand-
ler ikke kun om at kende og kontrollere sin økonomi,
men i stigende grad også om at styre sine umiddelbare
behov på en både fysisk og digital markedsplads, der
konstant opfordrer til hurtigt forbrug for lånte penge.
Det ekspanderende marked for forbrugerkredit appel-
lerer netop til de følelser, som mange har vanskeligt
ved at kontrollere. I dette lys er det forståeligt, at vi
finder en statistisk tæt sammenhæng mellem forekom-
sten af gældsproblemer og psykologiske forhold som
lav selvkontrol.
8
Denne udvikling ses dels ved, at en række omkostning-
stunge varer vinder frem som nødvendige investeringer
i et forbrugerperspektiv. Det bedste eksempel er nok
smartphonen, der på kort tid er blevet dét kommunika-
tionsmiddel, som sikrer den enkelte adgang til relevan-
te sociale fællesskaber. Dels er det tydeligt, at deltagelse
i det almindelige ungdomsliv bygger på forbrug, og at
hensynet til at kunne bidrage til fællesskabet på lige fod
med vennerne ofte ’trumfer’ hensynet til økonomien.
De sociale forventninger til forbrug skaber problemer
for den gruppe af unge, der har svært ved at håndtere
udgifterne, og det bliver ikke nemmere af, at det stadig
er belagt med skam og tabu at komme i gældsproble-
mer i vores kultur.
Disse almene udfordringer i forbrugersamfundet påvir-
ker unges økonomi, men de
skaber
ikke gældsproble-
mer i sig selv. Analysen peger imidlertid på følgende
væsentlige risikofaktorer:
•
Manglende opsparing
eller økonomisk buffer til at
håndtere et ofte uforudsigeligt og omskifteligt ung-
domsliv.
•
Manglende netværk
eller social buffer, der kan støtte
og rådgive i forbindelse med vigtige økonomiske be-
slutninger.
•
Psykologiske udfordringer,
fx i form af psykisk sårbar-
hed eller karaktertræk som lav selvkontrol, stærk im-
pulsivitet og høj risikovillighed.
•
Social udsathed,
fx afledt af vanskelige opvækstbetin-
gelser og begrænsede socio-økonomiske ressourcer.
Unges udfordringer i et højt udviklet
forbrugersamfund
Kapitel 4 anvender et etnografisk hverdagslivsperspek-
tiv til at belyse, hvorfor netop
unge
får problemer med
at håndtere deres økonomi i det kreditbaserede forbru-
gersamfund. Unge står således over for en række alme-
ne udfordringer, som gør generationen sårbar i en mar-
kedsøkonomi, hvor udbuddet af kortsigtede finansielle
løsninger dominerer.
For det første er tilværelsen generelt præget af mange
skift og forandringer i det tidlige voksenliv, hvor unge
søger selvstændigheden og arbejder på at stå på egne
ben. Det gælder fx i forhold til hyppige flytninger, brud
i parforhold og skiftende indtægter. Foranderlighed
er en naturlig del af ungdomsperioden, men den ud-
fordrer økonomien, fordi den involverer et behov for
finansiering, og fordi begivenheder som ny bolig og ny
kæreste har tendens til at flytte fokus væk fra de økono-
miske omkostninger.
For det andet sker unges identitetsskabende socialise-
ring i stigende grad på det, der kan betegnes som kom-
mercialiserede arenaer, dvs. i sociale sammenhænge,
der kræver økonomiske ressourcer. Forbrug bliver i
den forstand en forudsætning for social deltagelse i det
almindelige ungdomsliv.
Hverdagslivsperspektivet bekræfter og nuancerer såle-
des en række af de risikofaktorer, der blev påvist i den
statistiske analyse i kapitel 2.
Konsekvenser af gældsproblemer for unges
tryghed og trivsel
Kapitel 5 undersøger konsekvenserne af at leve med
en dårlig økonomi. Analysen demonstrerer med stor
tydelighed, at unge med gældsproblemer har et mere
’fattigt’ liv end deres jævnaldrende.
Hverdagen for unge med gældsproblemer er præget af
en høj grad af økonomisk utryghed. De er bekymrede
for deres økonomiske situation, og utrygheden ser ud
til at slå igennem på en række trivselsparametre.
Unge med gældsproblemer har således et væsentligt
dårligere
selvoplevet helbred
end deres jævnaldrende.
Decideret dårligt helbred forekommer hos 23 % af de
gældsramte, hvilket er tre gange så hyppigt som hos
unge uden disse udfordringer (7 %).
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0010.png
Unge med gældsproblemer oplever ligeledes en markant
lavere
livstilfredshed
end andre unge. Andelen af gælds-
ramte unge med lav livstilfredshed (43 %) er næsten tre
gange højere end for unge uden gældsproblemer (15 %),
og halvt så mange gældsramte (8 %) oplever høj livstil-
fredshed end tilfældet er for ikke-gældsramte (19 %).
Gældsproblemer hænger også sammen med mistrivsel,
når man måler på en række konkrete hverdagsforhold.
Sammenholdt med deres jævnaldrende oplever mar-
kant flere unge med gældsproblemer eksempelvis
søvn-
problemer
og
konflikter
med deres nærmeste på grund
af økonomi.
Med forekomsten af gældsproblemer følger desuden en
række materielle og sociale afsavn.
Blandt de gældsramte unge er det 63 %, der har undladt
at gå til
tandlægen
inden for det seneste år på grund af
dårlig økonomi, mens det samme gør sig gældende for
23 % af deres jævnaldrende. En god tredjedel (34 %) af
de unge med gældsproblemer har undladt at købe
mad
eller andre dagligvarer,
og 24 % har undladt at købe fore-
skrevet medicin. Blandt de øvrige unge er det 8 %, der
har undladt at købe mad og andre dagligvarer, og 5 %,
der har undladt at købe medicin.
80 % af de unge med gældsproblemer har undladt at
gå ud
med deres venner på grund af deres stramme
økonomi, hvilket gør sig gældende for 32 % af de unge
uden gældsproblemer. Næsten halvdelen af de unge (49
%) har undladt at
give gaver
til fx fødselsdage, og lige så
mange har undladt at
besøge familie eller venner.
Langt
færre blandt unge uden gældsproblemer har oplevet
denne type sociale afsavn.
Forbrugerrådet Tænk anbefaler at arbejde videre med,
er ønsket om at
påvirke grundlaget for unges økonomi-
ske beslutninger.
Hermed forstår vi både unges konkrete
økonomiske beslutninger og de sociale og strukturelle
forhold, der danner ramme om beslutningerne.
Konkret foreslås tre typer af forebyggende indsatser:
En
kampagneindsats,
der sigter mod ændret lånead-
færd blandt unge samt kritisk debat om markedet for
forbrugerkredit. Indsatsen består af kampagner, der
konfronterer de unge i selve beslutningspunktet, fx ved
købssituationer på nettet, og som gennem forskellige
kommunikationsaktiviteter fortæller ’hele historien’
om forbrug på kredit.
En
rådgivningsindsats,
der sigter mod at opspore og af-
hjælpe tidlige betalingsproblemer blandt unge. Indsat-
sen kombinerer flere elementer, herunder nyudviklede
adfærdsøkonomiske værktøjer med henblik på håndte-
ring af økonomiske udfordringer i hverdagen samt ind-
dragelse af de unges kreditorer (fx tele- og energiselska-
ber) som et bindeled til rådgivningen.
En
netværksindsats,
der sigter mod strukturelle foran-
dringer gennem en vidensbaseret påvirkning af beslut-
ningstagere og interessenter. Indsatsen består af works-
hops for centrale aktører på området, der samles om
nye løsninger på gældsområdet. Afsættet vil være
best
practice-erfaringer
fra andre europæiske lande, hvor
gældsforebyggende initiativer i disse år vinder frem.
De foreslåede forebyggende indsatser skal samlet set
bevirke, at unge i mindre omfang træffer valg med lang-
varige, negative konsekvenser for deres privatøkonomi.
Målet er et forbrug i balance og en høj grad af økono-
misk tryghed og trivsel blandt unge i Danmark.
9
Anbefalinger til forebyggelse af unges
gældsproblemer
Analyserne tegner billedet af en ungdomsgeneration,
hvor en relativt stor gruppe tidligt mister grebet om de-
res økonomi.
Generelt for de gældsramte unge er, at de er bekym-
rede for deres økonomiske situation, og at den dårlige
økonomi præger deres tryghed og trivsel på gennem-
gribende vis. De er opmærksomme på problemet, men
mangler typisk redskaberne til selv at gøre noget ved
det – og har sjældent nogen at rådføre sig med, når de
står over for at skulle træffe beslutninger med væsentlig
betydning for deres økonomiske fremtid.
Karakteren af unges gældsproblemer er kompleks og
kalder på nye typer forebyggende indsatser, hvis kurven
skal knækkes. Kernen i den forebyggelsestilgang, som
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0011.png
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0012.png
Kapitel 1:
Indledning
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0013.png
Kapitel 1:
Indledning
12
Gældsproblemer blandt unge i Danmark udgør en sta-
dig større samfundsmæssig udfordring. Over de sidste
tyve år er unges gældsætning steget betragteligt (Fi-
nansrådet 2014), og i dag er næsten 6 procent af alle
unge mellem 18-30 år registreret som dårlige betalere
i RKI’s gældsregister. Det svarer til omtrent 54.000
unge, der tilsammen er registreret for en gæld på over
halvanden milliard kr. Mange af de unge har oparbej-
det deres gæld over en forholdsvis kort periode. Allere-
de ved 22-årsalderen er unge overrepræsenteret i sta-
tistikken i forhold til den samlede voksenbefolkning,
og inden for aldersgruppen 21-30 år udgør andelen af
registrerede skyldnere næsten 7 procent (Experian
2015). Der er med andre ord en stor gruppe unge, som
tidligt mister grebet om deres økonomi.
Tallene afspejler en udvikling, hvor det er blevet sta-
digt nemmere at låne penge til forbrug. Det ses særlig
tydeligt på markedet for kviklån, som er vokset dra-
matisk i de seneste år. Disse lån optages over nettet
eller mobiltelefonen uden sikkerhed. I 2010 blev der
udstedt 20.000 kviklån til en samlet værdi af 37 mio.
kr. I 2014 var lånebeløbet steget til 380 mio. kr., for-
delt på ca. 140.000 lån (Konkurrence- og forbruger-
styrelsen 2015).
Kviklån udgør stadig kun en lille del af lånemarkedet
i Danmark. Væksten er dog symptomatisk for en tid,
hvor forbrugerkredit efterhånden tilbydes alle steder,
til alle forbrugere og i enhver tænkelig situation. Det er
i dag blevet langt lettere at leve et hverdagsliv på kre-
dit, hvor indtægter og udgifter ikke hænger sammen,
og hvor problemerne først bliver tydelige, når kassen
smækkes i. Samtidig er det blandt unge, at disse foran-
dringer slår mest markant igennem, bl.a. fordi de til
forskel fra tidligere generationer vokser op med adgan-
gen til forbrugerkredit som indlysende og selvfølgelig
(Poppe og Böcker Jakobsen 2009).
Vi kender endnu ikke de fulde konsekvenser af ud-
viklingen, men det står klart, at gældsproblemer ud-
stikker en meget usikker vej for unges udfoldelses-
muligheder videre frem i voksenlivet. Desuden er det
veldokumenteret, at forekomsten af gældsproblemer
går hånd i hånd med alvorlige sundhedsmæssige pro-
blemer og social marginalisering (Kronofogden 2008;
Statens Offentliga Utredningar 2013). Samfundsøko-
nomisk har befolkningens gældsproblemer ligeledes
store omkostninger, bl.a. som følge af tabt arbejdsfor-
tjeneste og øgede sundhedsudgifter. I Sverige har man
for nylig beregnet, at de afledte udgifter af borgernes
gældsproblemer udgør svimlende 200 mia. kr. årligt
(Riksrevisionen 2015).
I det lys kan man argumentere for, at det er dyrt at
lade være at gribe ind, både for den enkelte forbrugers
sundhed og trivsel og for samfundsøkonomien. Allige-
vel hersker der i Danmark ikke nogen entydig opfat-
telse af gældsproblemer som et fænomen, der kræver
koordinerede løsninger. Det gælder særligt spørgsmå-
let om at undgå, at gældsproblemer opstår, der typisk
formuleres som et individuelt ansvar eller et familie-
mæssigt anliggende.
Med hensyn til at afbøde
konsekvenserne
af danskernes
gældsproblemer ser det lidt anderledes ud. Her bidrager
navnlig den frivillige sektor til at sikre, at mennesker,
som kommer i økonomiske vanskeligheder, kan få gra-
tis rådgivning. Det offentlige spiller en vis rolle i disse
indsatser, da en del af frivilligrådgivningerne er mulig-
gjort af midler fra Satspuljen, herunder også Forbruger-
rådet Tænks gældsrådgivninger på tværs af landet.
Værdien af dette arbejde kan næppe overvurderes.
Men det afspejler samtidig velfærdsstatens begræn-
sede engagement i sagen, som bærer præg af en form
for renovations-tankegang: Man bidrager gerne til op-
rydningen, hvis andre vil svinge kosten, men det be-
tragtes ikke for alvor som et samfundsanliggende at
forebygge, at det økonomiske rod opstår, eller at det
eskalerer til egentlige gældsproblemer.
TrygFonden og Forbrugerrådet Tænk har på denne
baggrund indgået et partnerskab om at udvikle en am-
bitiøs, langsigtet og effektfuld indsats til forebyggelse
af gældsproblemer blandt unge mellem 18-30 år i Dan-
mark. Partnerskabet er fra 2014 blevet udmøntet i pro-
jektet
På Rette Spor
og falder i tre faser. Den første fase
af projektet (2014-2015) har til formål at danne et solidt
vidensgrundlag for den forebyggende indsats. Tanke-
gangen er, at hvis gældsproblemer i højere grad skal af-
værges, er det nødvendigt at afdække og forstå de me-
kanismer, der skaber udfordringer for unges økonomi.
I projektets anden fase (2016-2019) er det meningen, at
en række forebyggende tiltag skal udvikles, afprøves
og evalueres. De mest effektive indsatser vil herefter
kunne rulles ud i større skala i en fase 3.
Denne rapport præsenterer hovedresultaterne fra
de undersøgelser af unges gældsproblemer, som er
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0014.png
Det overordnede mål med
projekt På Rette Spor er
at nedbringe omfanget af
unges gældsproblemer
og herigennem øge den
økonomiske tryghed og trivsel
blandt unge i Danmark.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0015.png
gennemført i partnerskabets fase 1. Afslutningsvis i
rapporten fremlægges anbefalinger til forebyggende
indsatser, som Forbrugerrådet Tænk i lyset af den ny
viden lægger op til, at der arbejdes videre med.
14
1.1 Begrebsafklaring og måling af gældsproblemer
Det overordnede mål med projektet På Rette Spor er at
nedbringe omfanget af gældsproblemer og herigennem
at øge den økonomiske tryghed og trivsel blandt unge
i Danmark. Men hvordan skal vi mere konkret forstå
forekomsten af gældsproblemer? Hvornår kan man tale
om, at en person eller husstand er ’gældsramt’? Spørgs-
målet er ikke så enkelt at besvare, som det lyder, særligt
ikke når det drejer sig om unges økonomi.
Husholdningernes låntagning udgør i dag en væsentlig
drivkraft for velfærdssamfundets udvikling og vækst,
og gæld betragtes derfor sjældent som problematisk i
sig selv. Eksempelvis er det de færreste, der kan spare
op til at købe deres egen bolig inden for en overskuelig
tidshorisont. I stedet har vi vænnet os til, at man som
boligejer betaler af på lånet over flere årtier. For man-
ge er det end ikke længere endemålet at blive gældfri
(Poppe, Collard, og Jakobsen 2015). Stiftelse af gæld er
med til at skabe muligheder for øget forbrug og dermed
velfærd, fordi det forskyder betalingen af udgifter, som
det for majoriteten af befolkningen ikke er muligt at
honorere her og nu. Samtidig bidrager låntagning til
økonomisk aktivitet og kan derfor betragtes som pro-
duktiv, i hvert fald så længe samfundsøkonomien er i
nogenlunde balance.
Spørgsmålet er imidlertid, hvornår gælden ændrer
karakter fra at være velfærdsforøgende til at blive en
uholdbar situation for den enkelte forbruger eller hus-
holdning. Grundlæggende handler gældsproblemer
om, at der opstår et
misforhold mellem indtægter og
udgifter,
og at misforholdet har en karakter og en ud-
strækning, der gør det vanskeligt at imødekomme sine
økonomiske forpligtelser. Men det er ikke klart, hvad
denne situation nærmere indebærer. Der mangler fort-
sat officielt vedtagne definitioner på gældsproblemer,
og selvom der inden for EU-systemet har været gjort
forsøg på at udvikle et fælles begrebssæt (European
Commission 2008), synes en fast definition ikke lige
om hjørnet. I stedet kan man konstatere, at forskelli-
ge lande anvender forskellige begreber – eller slet ikke
har en definition (Gumy 2007).
I Danmark har vi knap nok taget hul på disse begrebs-
mæssige udfordringer. Det har dog ikke bremset de-
batten om befolkningens stigende gældsproblemer,
der især er blevet ført på to fronter:
På
husholdningsniveau
har diskussionen primært
handlet om den samlede gældsbyrde. Givetvis fordi
Danmark gennem en årrække har haft en form for
verdensrekord, målt på omfanget af den private gæld
i forhold til disponibel indkomst. I 2011 var hushold-
ningsgælden således i snit 333 procent af den dispo-
nible indkomst, det højeste niveau inden for OECD
(Lunde 2012). Tallene er forbløffende, men afspejler i
stor udstrækning det særlige danske realkreditsystem,
som historisk har gjort det muligt for et stort udsnit af
befolkningen at optage store lån med sikkerhed i fast
ejendom (Østrup 2011).
På
individniveau
er det andre tal, der har tiltrukket sig
opmærksomhed. Centralt står opgørelser over antal-
let af personer med såkaldte betalingsanmærkninger,
dvs. borgere der er registreret af deres kreditorer som
’dårlige betalere’ i et privat skyldnerregister. I Dan-
mark har vi to sådanne registre, Experians RKI-regi-
ster (tidligere Ribers) og Debitorregistret. Det første er
det mest omfangsrige og det, der almindeligvis refere-
res til. Udviklingen i antallet af dårlige betalere følges
nøje og refereres flittigt i medierne, og det har betydet,
at registreringer i RKI efterhånden er blevet en central
målestok for omfanget af gældsproblemer i Danmark.
1.1.1 Metoder til måling af gældsproblemer
Vi vælger i denne rapport at definere vores undersø-
gelsesfelt som
unge med gældsproblemer.
Vi undlader
således at tale om
overgældsætning
blandt unge, selv-
om det er det mest anvendte begreb i litteraturen så-
vel som i samfundsdebatten. Vores begrundelse er, at
overgældsætning giver indtryk af en statisk situation,
eller en vedvarende krise i privatøkonomien, som ikke
nødvendigvis stemmer overens med virkeligheden.
Økonomi er dynamisk, ikke mindst når vi taler om
unge mennesker, der ofte har svingende indtægter og
udgifter, og som kun så småt er ved at bide sig fast på
arbejdsmarkedet. Det gør det ikke mindre vigtigt at
tale om gældsproblemer blandt unge – men samtidig
må det understreges, at kun en mindre del af disse
unge befinder sig i en meget fastlåst økonomisk positi-
on, præget af uoverskuelig eller ’håbløs’ gæld.
Selvom der ikke i en dansk sammenhæng har været
gjort store anstrengelser for at afgrænse, hvad gælds-
problemer dækker over, så afspejler de nævnte diskus-
sionsniveauer udmærket den variation i opgørelses-
metoder, som findes i den internationale litteratur på
området. Tre meget forskellige mål er således blevet
fremhævet (jf. Kronofogden 2008; Statens Offentliga
Utredningar 2013). Hver metode har sine klare fordele,
men også sine respektive begrænsninger:
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0016.png
•
Den administrative målemetode.
Med denne meto-
de anvendes oplysninger fra officielle registre om
borgernes betalingsproblemer. Det kan fx være sta-
tistikker over betalingsanmærkninger fra private
eller offentlige skyldnerregistre, tvangsauktioner
eller gældssaneringsansøgninger. Denne tilgang ud-
mærker sig ved at være nem at anvende, fordi opgø-
relserne typisk er umiddelbart tilgængelige, og fordi
de muliggør et blik på udviklingen over tid, fx hvis
man er optaget af at følge omfanget af gældsproble-
mer i bestemte befolkningsgrupper – blandt unge,
nordjyder eller andre. Til gengæld kan man diskute-
re, hvor præcist målet er. Fx har ikke alle, der er re-
gistreret i RKI, rent faktisk gældsproblemer, ligesom
det ikke er alle med gældsproblemer, der registreres
i RKI. Det giver en vis usikkerhed i målingen af om-
fanget af gældsproblemer i befolkningen.
•
Den makroøkonomiske målemetode.
Med denne me-
tode, der også betegnes en ’objektiv’ tilgang, an-
vendes oplysninger om husholdningernes økono-
mi, og der ses på forholdet mellem aktiver og gæld,
ofte omtalt som gældskvoten eller gældsratioen.
Metoden siger noget om, hvordan husholdningerne
samlet set er ’polstret’, fx over for rentestigninger
eller andre udfordringer. Perspektivet muliggør en
diskussion af, om privatøkonomien overordnet set
er sund, eller om den fx er på vej mod en overop-
hedning, der kræver regulering. Men fordi bolig-
finansiering spiller så central en rolle i den samlede
økonomi, kan det være vanskeligt at behandle an-
dre forhold tilstrækkeligt nuanceret. Eksempelvis
risikerer et område som forbrugerkredit at træde
i baggrunden, selvom sådanne lån kan have stor
betydning for den enkelte husholdning og dens fi-
nansielle risikoprofil.
•
Den selvrapporterende målemetode.
Med denne me-
tode, der ofte betegnes en ’subjektiv’ tilgang, an-
vendes oplysninger fra borgerne selv om deres op-
fattelse af egen økonomi og deres muligheder for at
håndtere udgifter og gældsposter. Metoden bygger
typisk på spørgeskemadata, og den opfanger såle-
des gældsramte personer, der ikke optræder i of-
ficielle statistikker eller økonomiske beregninger.
Metodens begrænsning er dens afhængighed af, at
borgerne selv deltager i dataopbygningen. Her ved
man fra andre undersøgelser, at især grupper med
få ressourcer er mindre tilbøjelige til at deltage, og
det skaber en risiko for, at gældsproblemernes om-
fang underestimeres (Heide Ottosen 2014).
I denne undersøgelse lægger vi særlig vægt på den
selv-
rapporterende
metode til måling af gældsproblemer,
dvs. de unges egen oplevelse af økonomiske vanskelig-
heder. Forekomsten af gældsproblemer defineres som
gentagne betalingsproblemer
i forhold til hverdagens
regninger og udgifter.
Med et fokus på selvoplevede gældsproblemer får vi
først og fremmest mulighed for at tegne et mere nu-
anceret billede af problemstillingen end det, som vil-
le have været muligt med brug af administrative eller
makroøkonomiske data. Denne målemetode er særlig
relevant, når det drejer sig specifikt om
unges
gælds-
problemer.
Unges livssituation er per definition omskiftelig, hvil-
ket for manges vedkommende også gælder økonomi-
en. De er samtidig i en tidlig fase af deres voksenliv,
hvilket gør det vanskeligt at finde relevante data om
målgruppen i de eksisterende registre. Det er fx nemt
at konstatere, at kun få unge i starten af 20’erne går på
tvangsauktion med deres bolig – men det betyder jo
ikke, at gældsproblemer er fraværende i denne alders-
gruppe. Selvrapportering af gældsproblemer tillader
en form for måling, der er i bedre overensstemmelse
med de unges faktiske situation. Med denne frem-
gangsmåde lægger vi os samtidig op ad en række inter-
nationale undersøgelser på området.
Vi supplerer selvrapporterede gældsproblemer med et
administrativt
mål for gældsproblemer, nemlig andelen
af unge, der er registreret som dårlige betalere i RKI.
Målet er relevant, fordi manglende betalingsevne hur-
tigt slår igennem i form af en registrering i skyldnerre-
gistret. Som nævnt er de unge allerede fra starten af
20’erne overrepræsenterede i denne statistik.
15
1.2 Unges navigation i et risikobetonet forbru-
gersamfund
Udgangspunktet for denne rapport er en antagelse om,
at vi alle står over for udfordringer i forhold til at skabe
et hverdagsliv i økonomisk balance. Det er mere kom-
pliceret end nogensinde før at orientere sig i et finan-
sielt og forbrugermæssigt landskab, der konstant er
under forandring, og som dagligt stiller individet over
for en mængde valg.
Vores argument er samtidig, at unge står i en
særligt
udfordrende situation. De befinder sig i et krydspres
af krav og forventninger, fordi de er i færd med at ska-
be en selvstændig tilværelse og identitet, hvilket i da-
gens samfund er tæt knyttet til forbrug. Samtidig har
de fleste på dette stadie i livet forholdsvis begrænsede
finansielle erfaringer, men skal stadig forholde sig til
en vifte af lånemuligheder og et kreditmarked præget
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0017.png
af tilsyneladende uanede muligheder og en ofte kreativ
markedsføring.
Udvikling af gældsproblemer kan i dette lys betragtes
som et
risikoscenarie,
der er typisk for den tid, vi le-
ver i. Med begrebet risiko antydes det, at det ikke er
alle, der berøres af problemstillingen; de fleste unge
lykkes rent faktisk med at udvikle hensigtsmæssige
finansielle strategier i samspil med deres omgivelser
og skaber derigennem stabile økonomiske karrierer.
Spørgsmålet er, hvad der kendetegner den gruppe af
unge, som
ikke
formår at håndtere deres økonomiske
udfordringer, og hvad der kan forklare, at de udvikler
gældsproblemer. Dette tema vil stå centralt i rappor-
tens analyser. Her vil vi nøjes med at opridse, hvad
risikoperspektivet mere overordnet betyder for vores
måde at angribe gældsproblematikken på, og hvordan
de unges egne handlinger eller ’sociale navigation’ kan
forstås inden for denne analyseramme.
16
De hastige skift ses også i forhold til
det finansielle marked,
som er en forudsætning for, at den enkelte kan forbruge
og dermed være en aktiv social medspiller. Kreditmarke-
det har gennemgået markante forandringer gennem de
seneste to-tre årtier, hvor adgangen til forbrug for lånte
penge er øget eksponentielt (Hohnen og Jakobsen 2014).
Udviklingen har for alvor taget fart siden årtusindskiftet,
dvs. netop i den periode, hvor de 18-30-årige er vokset
op og er blevet en del af forbrugskulturen.
For at indfange den verden og det handlingsrum, som
unge i dag agerer i, benytter vi begrebet ’social navi-
gation’. Ideen om at se unge som sociale navigatører
stammer fra antropologien, hvor Henrik Vigh (2009)
har udviklet begrebet i forbindelse med analyser af
unges situation i fattige og stærkt konfliktfyldte områ-
der som det vestafrikanske land Guinea Bissau (Vigh
2009). Ustabiliteten gør, at disse unge ikke længere kan
henholde sig til traditioner og gængse handlemåder
for at klare sig igennem tilværelsen. I et krisepræget og
dybt uforudsigeligt samfund må de i stedet konstant
udvikle nye handlingsstrategier, mens de ’bevæger sig
i et bevægeligt landskab’ (ibid.).
Der er langt fra Guinea Bissau til Danmark – heldigvis.
Men Vighs begreb er relevant at tænke med, når vi ser
på unges særlige udfordringer i en forbrugskultur un-
der fortløbende forandring. Danske unge udfører net-
op en form for social navigation, når de bevæger sig i et
usikkert og ofte uigennemskueligt finansielt landskab.
Vi bruger således begrebet til at indfange den særlige
form for handlingsrum, som unge befinder sig i, når de
som forholdsvis uerfarne navigatører skal lære at begå
sig som unge voksne med selvstændig økonomi. Lige-
som Vighs vestafrikanske unge må de forholde sig til,
at alt det, de kender og i er i færd med at lære, hurtigt
kan ændre karakter, når det landskab, de bevæger sig
gennem, i sig selv er i bevægelse.
1.2.1 Navigation i ukendt terræn
Ungdomsgenerationen beskrives ofte i mindre flatte-
rende vendinger – som utålmodig, forkælet og kræ-
vende. Denne tendens til at ryste på hovedet af de op-
voksende generationer er formentlig nogle tusinde år
gammel (Politiken 2015a). I hvert fald var fortvivlelsen
over de hovedløse unge også udbredt i antikkens Græ-
kenland, og den er stadig intakt. Særligt på det finan-
sielle område beskrives unge i mange sammenhænge
som børn, der er sluppet løs i en slikbutik.
Afsættet for denne rapport er et andet. Vi forstår unge
som motiverede og reflekterende aktører, der optræ-
der i et spændingsfelt af hensyn og forventninger in-
den for rammerne af et komplekst forbrugersamfund.
Der er som regel gode grunde til, at unge ikke ’bare’
handler økonomisk fornuftigt. Unge er en del af be-
stemte sociale grupper og særlige samfundsmæssige
strukturer. De er også børn af deres tid og dermed en
del af fælles forestillinger om, hvad det indebærer at
være ung i begyndelsen af det 21. århundrede.
En af de største udfordringer for unge i dag er, at den
sociale og samfundsmæssige ramme, som de agerer
indenfor, i sig selv er stærkt omskiftelig. Det gælder i
forhold til
forbrugskulturen,
som i stadigt stigende grad
bliver definerende for den enkeltes deltagelse på stort
set alle sociale arenaer. Det handler ikke nødvendigvis
om social status, men om noget mere grundlæggende:
At forbrug slet og ret er forudsætningen for eller ad-
gangsbilletten til det sociale rum. Det bedste eksempel
i netop disse år er formentlig betydningen af at have en
smartphone, der er blevet det foretrukne kommunika-
tionsmiddel i allerbredeste forstand.
1.2.2 Lokalisering af risikofaktorer
Landskabet ser ikke ud på samme måde for alle. De over-
ordnede udfordringer er nok de samme, men det bety-
der ikke, at mulighederne for at håndtere dem er fælles.
Nogle unge er mere udsatte for at have gældsproblemer
end andre, og et væsentligt formål med denne rapport er
at give bud på, hvilke mekanismer der øger denne risiko.
Vi udforsker i denne rapport en række sammenhænge,
herunder:
•
Socio-demografiske risikofaktorer (fx køn, alder og
familiestatus)
•
Socio-økonomiske risikofaktorer (fx uddannelse, be-
skæftigelse og indkomst)
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0018.png
•
Privatøkonomiske risikofaktorer (fx grad af opspa-
ring, brug af låneformer)
•
Psykologiske risikofaktorer (fx grad af selvkontrol,
evne til behovsudsættelse)
•
Sociale/relationelle risikofaktorer (fx adgang til støt-
tende netværk)
Socio-demografiske
og
socio-økonomiske
forklarings-
modeller har traditionelt tiltrukket sig stor opmærk-
som i gældsforskningen, hvor man generelt finder, at
lav indkomst, ringe tilknytning til arbejdsmarkedet,
lavt uddannelsesniveau og begrænsede familiemæssi-
ge ressourcer øger risikoen for gældsproblemer (Lea,
Webley, og Walker 1995; Kronofogden 2008; Statens
Offentliga Utredningar 2013). Alder har også vist sig
at have betydning, og en del studier dokumenterer, at
unge i større grad end andre aldersgrupper rammes af
gældsproblemer (Jiang og Dunn 2013; Kim, Chatterjee,
og Kim 2012; Legge og Heynes 2009).
Det understreges dog samtidig mange steder i forsknin-
gen, at gældsproblemer ikke kan anskues alene som et
fattigdomsproblem eller et ressourcespørgsmål, og at
gældsproblemer hyppigt optræder i kølvandet på ne-
gative livsbegivenheder som skilsmisse, arbejdsløshed
og alvorlig sygdom (Christensen 2014; Kronofogden
2008; Legge og Heynes 2009; Sandvall 2008). Det
er klart, at sådanne begivenheder også har en social
slagside. Lavtuddannede er fx i større risiko end højt-
uddannede for at miste deres job, ligesom den sociale
ulighed i sundhed er veldokumenteret (Due og Hol-
stein, 2009). Alligevel viser den stærke sammenhæng
mellem negative livsbegivenheder og gældsproblemer,
at dårlig økonomi har en vis ’demokratisk’ karakter.
Det er noget, der principielt kan ramme de fleste.
Denne pointe er også relevant at fremhæve i forhold
til det, vi her har betegnet
psykologiske
og
privatøko-
nomiske
risikofaktorer. En række undersøgelser har
påvist en sammenhæng mellem udvikling af gælds-
problemer og personlighedstræk som impulsivitet,
risikovillighed og lav selvkontrol (Beraldo, Caruso, og
Turati 2013; Gathergood 2012; Legge og Heynes 2009).
Denne type forklaringsmodeller går ligeledes imod en
forståelse af gældsproblemer som entydigt bundet til
socialt udsatte grupper. At udvise manglende selvkon-
trol eller at have vanskeligheder med at udsætte sine
behov i finansielle og forbrugsmæssige anliggender er
en adfærd, der tilsyneladende går på tværs af gængse
socioøkonomiske skel som uddannelse, beskæftigelse
og indkomst. Det er således en central pointe i den
nyere psykologiske forskning, der går under samlebe-
tegnelsen adfærdsøkonomi, at mennesket ikke er den
økonomisk rationelle aktør, som megen økonomisk te-
ori hidtil har antaget. Vi er i stedet som udgangspunkt
’forudsigeligt irrationelle’ aktører i kraft af almene
neurologiske funktioner ((Ariely 2008; Kahneman
2011; Thaler og Sunstein 2008).
Ifølge denne forskningstradition besidder vi som men-
nesker et rationelt mentalt beredskab, der sættes i
værk, når vi ellers får tid til at tænke os om. Men vi
har også et mere intuitivt system, der bidrager til, at
vi effektivt kan træffe hurtige og rutineprægede be-
slutninger. Et stort antal psykologiske eksperimenter
har påvist, at vi helt generelt er disponeret for at træffe
dårlige valg eller såkaldt ’varme beslutninger’ (Kah-
neman 2011). Det gælder særligt, når vi er under pres,
hvor en tendens til ’overoptimisme’ i vurderingen af
(fx økonomiske) risici sætter ind (Kilborn 2005).
Adfærdsøkonomien bidrager med en række yderst
væsentlige pointer i et forbrugersamfund, hvor vi
uophørligt opfordres til at konsumere for lånte pen-
ge, dvs. underlægge os vores naturlige orientering
mod umiddelbar behovstilfredsstillelse. Igen er ikke
alle lige ’vilde i varmen’. Empiriske undersøgelser
tyder i stedet på, at nogle er mere disponeret for at
træffe dårlige økonomiske beslutninger end andre
(Kahneman 2011).
De mere
socialt
og
relationelt
orienterede risikofakto-
rer er dem, der er dårligst belyst i den eksisterende
gældsforskning. Det skyldes formentlig, at disse me-
kanismer er vanskelige at indfange med de metoder,
som præger hovedparten af studierne (brug af regi-
sterdata, administrative data og psykologiske ekspe-
rimenter). Sociale forklaringsmodeller vedrører fx
betydningen af, hvorvidt man har personer i sit nære
netværk at gå til, når økonomien spidser til, hvilken
rolle forbrug spiller i de sociale fællesskaber, man er
en del af, og i hvor høj grad økonomiske udfordringer
kan italesættes i vennegruppen. Vi er stærkt optaget af
disse mekanismer i denne rapport, både fordi de hid-
til har været underbelyst, og fordi vi mener, at denne
type forklaringsmodeller er særligt relevante i forhold
til unge, der socialt set lever et omskifteligt liv, og hvor
fællesskaber med jævnaldrende spiller en central og
identitetsmæssigt definerende rolle.
17
1.3 Rapportens datagrundlag
Rapporten bygger på et bredt datagrundlag beståen-
de af både kvantitative og kvalitative data. Alle data er
indsamlet i perioden april 2014-juni 2015.
Tabel 1.1 (s. 18) giver en samlet oversigt over dataindsam-
lingerne. Vi henviser derudover til metodeappendiks for
en mere udførlig gennemgang af metoder og analyse-
strategier samt overvejelser om sensitivitet og validitet.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0019.png
Tabel 1.1: Oversigt over datakilder og metoder
18
DATAKILDE
BESKRIVELSE
FORMÅL OG ANVENDELSE
Litteraturstudie
I perioden april-juni 2014 er der gennemført et systema-
tisk review af den eksisterende forskning på gældsom-
rådet. Søgningen er foretaget blandt nordisk og engelsk-
sproget litteratur fordelt på videnskabelige artikler samt
afhandlinger og større og mindre rapporter om emnet.
Interviews og møder med interessenter, der er udvalgt
pga. deres viden om gældsproblemer, unge, kreditmar-
kedet, inkassoinddrivelse og forebyggelsesinitiativer.
Foretaget løbende i projektperioden.
11 interviews med medarbejdere fra tre af landets gælds-
rådgivningstilbud, hhv. Settlementet, KFUM’s sociale
arbejde og Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivninger.
Interviewene er foretaget i perioden juni-august 2014.
3 fokusgrupper med et bredt udvalg af danske unge mel-
lem 18 og 30 år afholdt i juni 2014. De 21 unge blev rekrut-
teret via et internetpanel og havde alle erfaring med at
stifte gæld. De unge blev inddelt i grupper efter alder og
beskæftigelsesstatus og diskuterede en række emner
gående fra forbrugsvaner, pengeforståelse, syn på kre-
ditmarkedet til egne erfaringer med låneoptag.
17 dybdeinterviews blandt unge med selvoplevede øko-
nomiske problemer i perioden september-november
2014. De unge blev rekrutteret via forskellige kanaler,
herunder gældsrådgivninger, uddannelsesinstitutioner,
anbringelsessteder og sociale medier. Interviewene
omhandlede de unges hverdagsliv og økonomiske pro-
blemer med særlig vægt på livsbiografiske fortællinger
og de unges gældskarriere.
Spørgeskema udsendt til 5.000 tilfældigt udvalgte unge
mellem 18 og 30 år i samarbejde med virksomheden
Rådgivende Sociologer. I perioden april-juni 2015 har
2.103 unge besvaret skemaet enten online eller via et te-
lefoninterview (svarprocent 43).
At skabe overblik over eksisterende viden om gældspro-
blemer blandt unge. Inddrages løbende i rapporten til at
understøtte og perspektivere undersøgelsens resultater.
Interview med
interessenter
At skabe kontakter til centrale interessenter på feltet, samt
at få indblik i deres erfaringer med unge med gældsproble-
mer og forebyggelse af problemstillinger blandt unge.
Interview med
gældsrådgivere
At skabe viden om de eksisterende tilbud for personer med
gældsproblemer, samt den her opbyggede viden om unge
med gældsproblemer.
Fokusgrupper
med unge
At skabe viden om almindelige unges oplevelse af og erfa-
ringer med kredit og forbrug, og har særligt fungeret som
indgangsvinkel til at belyse generelle tendenser i de unges
hverdagsliv og økonomi.
Materialet inddrages i rapportens kvalitative analyser.
Interview med unge
med økonomiske
problemer
At skabe viden om den situation, som unge med gælds-
problemer befinder sig i, og gennem deres historier identi-
ficere forklaringer på, hvorfor nogle unge ender i alvorlige
økonomiske udfordringer.
Interviewene danner særligt udgangspunkt for rapportens
kvalitative analyser.
Survey blandt
danske unge
At indsamle nye data om danske unges gældsproblemer,
herunder omfanget af unge med gældsproblemer. Her-
udover var undersøgelsens fokus at kaste lys over, hvad
der kendetegner de unge, der har gældsproblemer.
Datamaterialet danner særligt udgangspunkt for rappor-
tens kvantitative analyser.
At få indblik i bankrådgivernes erfaringer med de unge kun-
der, herunder særligt deres låneadfærd og rådgivnings-
kontakten med de unge kunder.
Datamaterialet inddrages løbende i undersøgelsen til at
understøtte, nuancere og perspektivere analyserne af sur-
veyen og interviewene med de unge.
At belyse andelen af unge med gældsproblemer med en
administrativ målemetode.
Anvendes som supplement til resultaterne af den selvrap-
porterende målemetode.
Survey blandt
privatkunderåd-
givere
I marts-april 2015 blev 2.998 privatkunderådgivere in-
viteret til en undersøgelse om de unge bankkunder i
alderen 18-30 år, som 1.580 personer besvarede (svar-
procent 53). Undersøgelsen er gennemført i samarbejde
med Finansforbundet, der har bistået med kontakt og
udsendelse til deres medlemmer samt datarensning.
Experian har bidraget med opdaterede tal for gruppen
af 18-30-årige registreret som dårlige betalere i RKI-re-
gistret, der herefter er analyseret af På Rette Spor.
RKI-tal
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0020.png
1.4 Rapportens indhold
Ud over denne indledning er rapporten inddelt i fire
analysekapitler samt en konklusion, der også peger på
en række mulige forebyggelsesperspektiver.
I kapitel 2 fastlægger vi et grundlag for rapportens øvri-
ge analyser, dels ved at beregne, hvor stor en andel af de
danske unge, der har gældsproblemer, dels ved at un-
dersøge statistiske sammenhænge mellem forekomsten
af gældsproblemer og en række baggrundsvariable.
I kapitel 3 kortlægger vi det finansielle landskab og kre-
ditmarked, som unge skal navigere i. Vi undersøger,
hvordan det nuværende lånemarked er opstået, hvad
der kendetegner udviklingen i adgangen til forbruger-
kredit i det nye årtusinde, og hvordan unge håndterer
de nye muligheder og risici.
I kapitel 4 udforsker vi med et etnografisk perspektiv
årsager til, at netop unge får problemer med at hånd-
tere deres økonomi i et kreditbaseret forbrugersam-
fund. Vi undersøger de udfordringer, som unge mø-
der i overgangen til det selvstændige voksenliv, og vi
afdækker de mekanismer, der øger unges risiko for at
få gældsproblemer.
I kapitel 5 undersøger vi konsekvenser af at leve med
en dårlig økonomi. Vi viser, at gældsramte unge har et
mere ’fattigt’ liv end deres jævnaldrende, og at gælds-
problemer har betydning for unges grundlæggende
tryghed, trivsel og afsavn.
Kapitel 6 præsenterer kort rapportens hovedfund og
giver på denne baggrund anbefalinger til, hvordan der
kan arbejdes med at forebygge unges gældsproblemer.
19
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0021.png
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0022.png
Kapitel 2:
Unge med
gældsproblemer:
et statistisk
portræt
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0023.png
Kapitel 2:
Unge med gældsproblemer: et statistisk portræt
22
I dette kapitel præsenteres den nyeste kvantitative vi-
den om danske unges gældsproblemer. Vi lægger ud
med at opgøre antallet af gældsramte unge mellem 18
og 30 år. Herefter stiller vi skarpt på, hvordan gælds-
problemerne fordeler sig, og der tegnes et portræt af
gruppen. Endelig kommer vi med en række statistiske
forklaringer på, hvad der øger sandsynligheden for, at
en ung har gældsproblemer.
De præsenterede resultater bygger på den hidtil største
spørgeskemaundersøgelse om unges privatøkonomi og
gæld, der er foretaget i Danmark. Undersøgelsen er ba-
nebrydende, da klassiske socio-økonomiske parametre
som unges indkomst og uddannelsesniveau kobles med
forhold som privatøkonomisk adfærd, psykologiske
karakteregenskaber og sociale netværk. Resultaterne
giver samlet set en unik indsigt i unges økonomi anno
2015 og en række klare indikationer på, hvorfor gælds-
problemer opstår i ungdomslivet for en betydelig andel
af danske unge.
Til undersøgelsen er 5.000 unge mellem 18 og 30 år
blevet tilfældigt udtrukket fra CPR-registret, og de
har i perioden april-juni 2015 svaret på undersøgel-
sen via et elektronisk spørgeskema. I alt 2.103 unge
har besvaret spørgeskemaet, og den opnåede svar-
procent på 43 % vurderes som meget tilfredsstillende
i lyset af målgruppen, skemaets længde og det over-
ordnede tema.
Som ved andre spørgeskemaundersøgelser er der dog
nogle typer af unge, der er underrepræsenterede i un-
dersøgelsen. Bortfaldet må formodes at føre til en
unde-
restimation
af gældsproblemernes omfang. Det skyldes,
at det ofte er de socialt mest sårbare, der ikke deltager i
spørgeskemaundersøgelser (Heide Ottosen 2014). Vi må
derfor forvente, at nogle af de unge, der har de største
økonomiske udfordringer, har undladt at deltage. Læs
nærmere om undersøgelsens repræsentativitet i meto-
deappendiks.
2.1 Måling af gældsproblemer
Som beskrevet i kapitel 1 vælger vi at opgøre unges
gældsproblemer med afsæt i henholdsvis selvrapporte-
rede og administrative data (figur 2.1).
Boks 2.1:
Sådan måler vi gældsproblemer
De unge er i spørgeskemaet blevet bedt om at svare på følgende
spørgsmål:
‘Hvor ofte har du inden for det seneste år oplevet, at du
ikke var i stand til at betale en eller flere af følgende udgifter til tiden?’.
Her er de unge blevet stillet over for 5 forskellige regningstyper
(fra husleje og afdrag på gæld til regninger vedrørende telefoni,
forsikringer mv.) og en svarskala gående fra ‘Aldrig’ til ‘Fem gange
eller flere’. Har man inden for et år været i restance med den samme
regningstype to gange (eller oftere), betragtes man som havende
gentagne betalingsproblemer – og dermed gældsproblemer.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0024.png
Figur 2.1: Oversigt over målingen af unges gældsproblemer
Undersøgelsesfelt:
Unges gældsproblemer
SILC, der gennemføres som en årlig survey-undersøgelse
med bl.a. dansk deltagelse. Den administrative måleme-
tode benyttes som supplement hertil og baseres på re-
gistreringer af unge som
dårlige betalere
i RKI-registret.
Når vi anvender
gentagne
betalingsproblemer som vo-
res primære indikator, er det for at sikre, at omfanget af
gældsproblemer ikke overestimeres. Vi ved fra bl.a. fra
vores kvalitative interviews, at mange glemmer en reg-
ning eller bevidst vælger at skubbe den en måned frem
for at købe sig lidt luft i økonomien. Dette bør ikke for-
veksles med en mere generel situation, hvor regninger
misligholdes, fordi indtægter og udgifter ikke hænger
sammen. Omvendt bekræfter de resultater, som præsen-
teres i kapitlet, at selv den relativt ’milde’ definition, vi
arbejder med (restance med samme regningstype mindst
to gange inden for et år), statistisk set udgør en meget
stærk indikator for forekomsten af gældsproblemer.
23
Selvrapporterede data
Administrative data
Indikator: Gentagne
betalingsproblemer
Indikator:
Registrering i RKI
Den selvrapporterende målemetode vil være bærende
for vores analyser og beror på oplysninger fra de unge
selv indhentet via spørgeskemaundersøgelsen. Vi anven-
der her selvoplevede økonomiske problemer i form af
gentagne betalingsproblemer
som den centrale indikator
for unges gældsproblemer (se boks 2.1). Dette indikator-
mål er tidligere anvendt i en lang række internationale
undersøgelser af gældsproblemer på befolkningsniveau,
herunder den anerkendte levevilkårsundersøgelse EU-
2.2 Omfanget af gældsproblemer blandt
danske unge
Overordnet betragtet får de fleste unge i dag betalt de-
res regninger og udgifter til tiden (figur 2.2). I forhold til
boligudgifter (husleje og afdrag på boliggæld) er det 4 %
af de unge, der har været i restance mindst to gange det
seneste år. 3 % har haft gentagne betalingsproblemer i
forbindelse med deres forsyningsregninger. For afdrag
Figur 2.2: Oversigt over de unges betalingsproblemer (n=2103)
Husleje eller renter og afdrag på gæld i boligen
93%
3%
2%
1% 1%
Regninger vedr. elektricitet, vand eller gas
93%
4%
2%
1%
0%
Afdrag på afbetalingskøb eller anden gæld
92%
3%
2%
1%
2%
Regninger vedr. telefoni, internet eller TV
90%
5%
3%
2%
1%
Andre regninger (fx vedr. forsikring, restskat
eller fitnessabonnement)
Aldrig
86%
8%
3%
2%
1%
Én gang
To gange
Tre-fire gange
Fem gange eller flere
Hvor ofte har du indenfor det seneste år oplevet, at du ikke var i stand til at betale en eller flere af følgende udgifter til tiden?
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0025.png
13,4 %
af de danske unge
har gældsproblemer
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0026.png
på afbetalingskøb eller anden gæld er det 5 % og for te-
leområdet er det stort set lige så mange (6%). For øvrige
regninger som fx fitness og restskat er der en lidt større
andel på 7 %, der har været i restance mindst to gange.
På baggrund af de unges svar har vi udskilt den grup-
pe, der
gentagne gange
har oplevet betalingsvanskelig-
heder
inden for minimum én af de fem regningstyper
og som dermed kan betegnes som unge med gælds-
problemer (se boks 2.1). Når dubletter er frasorteret,
kan vi opgøre den samlede andel af danske unge med
gældsproblemer til
13,4 %,
svarende til i alt 281 unge i
datamaterialet.
Andelen svarer til, at mellem 112.000-140.000 unge
mellem 18-30 år i dag har gældsproblemer
1
. Dette tal
må betragtes som et konservativt bud på omfanget af
gældsramte unge. Som ved andre spørgeskemaunder-
søgelser skal der tages højde for bortfald, og her er det
kendt, at de mest udsatte og ressourcesvage grupper
sjældent deltager. Konkret ved vi, at en del af de perso-
ner, der døjer med alvorlige gældsproblemer, er tilbøje-
lige til ikke at åbne breve og svare på telefonopkald fra
numre, de ikke kender.
Andelen af unge, der er registreret i RKI som dårlige
betalere, er en alternativ måde, hvorpå omfanget af
unge med gældsproblemer kan opgøres. RKI-tallene
bygger på kreditorernes indberetninger, og de fore-
kommer som udgangspunkt efter tre rykkerskrivelser
Figur 2.3: Andelen af danske unge med gældsproblemer (n=2103)
13,4 %
25
86,6 %
og en indkaldelse til inkasso. Det er derfor ikke overra-
skende, at andelen af registrerede dårlige betalere er
lavere end andelen med selvrapporterede gældspro-
blemer. Pr. juli 2015 er 54.098 unge mellem 18 og 30 år
registrerede som dårlige betalere, hvilket svarer til
5,8
%
af ungebefolkningen (figur 2.4). Tallet er en smule
højere end gennemsnittet for den samlede voksenbe-
folkning på 5,2 %.
Figur 2.4: Andelen af befolkningen registreret i RKI pr. juli 2015 (Kilde: Experian)
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
18-30 år
18-20 år
21-30 år
2,0%
5,8%
7,0%
7,6%
7,4%
5,4%
5,2 % af alle danskere er
registreret i RKI
2,4%
1,0%
0,3%
31-40 år
41-50 år
51-60 år
61-70 år
71-80 år
81-90 år
0,2%
91 år og
derover
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0027.png
Samlet set udgør både gentagne betalingsproblemer og
registrering i RKI relevante mål for forekomsten af gælds-
problemer blandt unge i Danmark. At 13,4 % af de unge
har oplevet gentagne betalingsproblemer det seneste år
tydeliggør imidlertid, at udbredelsen af gældsproblemer
er markant mere omfattende end hidtil antaget.
26
2.3.1 Socio-demografiske forhold
Tidligere studier har vist, hvordan baggrundsforhold
som alder og civilstatus har markant indflydelse på,
om en person eller husstand udvikler gældsproblemer
(Gumy 2007; Økonomi- og Erhvervsministeriet 2010).
Også vores aktuelle undersøgelse viser, at der på flere
områder er tydelige sammenhænge mellem socio-de-
mografiske forhold og forekomsten af gældsproble-
mer.
I forhold til
køn
viser der sig ikke at være signifikante
forskelle mellem andelen af unge kvinder og mænd
med gældsproblemer. 12 % af mændene og 14 % af kvin-
derne har gældsproblemer. Dette resultat er i tråd med
Økonomi- og Erhvervsministeriets analyse af dansker-
nes betalingsproblemer (2010), der heller ikke fandt
klare kønsforskelle
3
.
Ser vi på, hvordan gældsproblemerne fordeler sig
geo-
grafisk,
finder vi en række regionale forskelle (se figur
2.5). Region Midtjylland er underrepræsenteret med
blot 9 % unge med gældsproblemer, mens de øvrige
regioner har en andel på mellem 14-16 %. Værst ser det
ud i Region Sjælland med 16 % gældsramte unge. Dette
billede genkendes fra andre undersøgelser, hvor Re-
gion Sjælland skiller sig negativt ud, bl.a. med en høj
andel personer, der er registreret i RKI, og en overre-
præsentation af tvangsauktioner (Ugebrevet A4 2015;
Information 2015).
2.3 Hvad kendetegner gruppen af unge med
gældsproblemer?
I dette afsnit ser vi nærmere på, hvad der kendetegner
gruppen af unge med gældsproblemer. Vi undersøger
karakteristika ved gruppen i lyset af en række risiko-
faktorer, som den internationale forskning har udpeget
som centrale for forekomsten af gældsproblemer, og
som er listet i tabel 2.1
2
.
Tabel 2.1: Oversigt over de spørgsmål og risikofaktorer, der kortlægges i kapitlet
RISIKOFAKTORER
Socio-demografi
Socio-økonomi
Privatøkonomi
Psykologiske faktorer
Socialt netværk
SPØRGSMÅL
Køn, alder, region, boligforhold, familiestatus
Uddannelse, beskæftigelse, indkomst
Opsparing, nuværende lån
Sparer op til større køb, budgetlægning, brug af
afbetalingsordning, impulsivitet, selvkontrol
Hjælp fra venner, netværk at tale med, kendskab
til økonomiske problemer
Figur 2.5: Andel med gældsproblemer fordelt på region (n = 2103)*
14%
9%
15%
14%
16%
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0028.png
Også de unges
alder
viser sig at have betydning for
forekomsten af gældsproblemer (figur 2.6). Ande-
len af unge med gældsproblemer stiger støt allerede
fra det 18. år, hvor de unge får mulighed for at låne
penge, og frem. Kurven topper, når de unge er midt
i tyverne. Her har hver femte gældsproblemer. I sid-
ste halvdel af tyverne falder andelen til 13 %, dvs.
andelen for hele ungdomsgruppen. Blandt de ældste
unge er der altså ikke tale om, at man er ’kommet på
den anden side’ af gældsproblemerne. Tværtimod ser
det ud til, at dårlig økonomi i de tidlige ungdomsår
trækker spor videre op i voksenlivet. Samme udvik-
ling finder vi i RKI-registret, hvor andelen af dårlige
betalere stiger år for år i de tidlige tyvere (Experian
2015). Desuden oplever man hos Experian, der driver
RKI-registret, at en betragtelig del af de unge, der re-
gistreres tidligt i deres liv som dårlige betalere, duk-
ker op i registret igen senere i livet (Papsø, personlig
kommunikation 2015).
Det sidste socio-demografiske forhold, vi har set på,
vedrører de unges
familiemæssige status.
Familietype
er inden for gældslitteraturen et af de centrale para-
metre i forhold til at kunne forklare forekomsten af
gældsproblemer (Gumy 2007; Økonomi- og Erhvervs-
ministeriet 2010). Vi finder da også en stærkt signifi-
kant sammenhæng, da enlige med børn er markant
overrepræsenterede blandt unge med gældsproble-
mer (figur 2.7). Mens de øvrige familietyper har en
Figur 2.7: Andel med gældsproblemer fordelt på familietype (n = 2103)***
Enlig uden børn
13%
13,4 % har samlet set
gældsproblemer
Enlig med børn
38%
27
I parforhold uden
børn
12%
I parforhold med
børn
0%
10%
14%
20%
30%
40%
andel på 12-14 %, kæmper hele 38 % blandt de enlige
forsørgere med gældsproblemer
4
.
Det er dog ikke givet, at rollen som enlig forsørger i sig
selv forklarer overrepræsentationen. Ifølge en under-
søgelse fra CASA (2005) blandt enlige mødre knytter
gruppens udsathed sig til en række socio-økonomiske
forhold, herunder en lavere beskæftigelsesgrad og en
lavere stigning i disponibel indkomst end gennemsnit-
tet (Hansen 2005). Vi vender tilbage til spørgsmålet
om, hvilke statistiske forhold der kan forklare forekom-
sten af gældsproblemer, i slutningen af kapitlet, hvor vi
Figur 2.6: Andel med gældsproblemer fordelt på alder (n = 2103)*
21%
20%
13,4 % har samlet set
gældsproblemer
15%
13%
10%
7%
5%
0%
18 år
19 år
20 år
21 år
22 år
23 år
24 år
25 år
26 år
27 år
28 år
29 år
30 år
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0029.png
kontrollerer for mulige sammenhænge mellem de en-
kelte risikofaktorer.
Figur 2.8: Andel med gældsproblemer fordelt på uddannelsesniveau
(n = 2103)***
2.3.2 Socio-økonomiske ressourcer
28
13,4 % har samlet set
gældsproblemer
Manglende viden og navnlig mangelfuld finansiel
forståelse er blandt de risikofaktorer, der hyppigst
fremhæves som forklaring på forekomsten af gælds-
problemer, ikke mindst blandt unge (Ejsing og Nielsen
2011; Lea, Webley, og Walker 1995; Gathergood 2012).
Argumentet er, at begrænset viden og lav finansiel for-
ståelse kan være en alvorlig hindring for at sætte sig
ordentligt ind i kreditmarkedets komplicerede vifte af
lånetilbud og for i det hele taget at vurdere, om ens
økonomi kan bære at låne penge.
Vi har ikke afdækket unges finansielle forståelse speci-
fikt, men kun spurgt til deres
uddannelsesniveau.
Det-
te udgør således ikke en måling af de unges finansielle
kompetencer, men er udelukkende en indikator for de-
res generelle viden (se boks 2.2).
Ikke desto mindre viser der sig at være en signifikant
sammenhæng mellem forekomsten af gældsproblemer
og de unges uddannelsesniveau. Unge uden uddannelse
5
Ingen uddannelse
Grundskole
Gymnasial uddannelse
Erhvervsuddannelse
KVU
MVU
LVU
Andet/ved ikke
0%
10%
8%
17%
20%
30%
11%
17%
13%
13%
26%
40%
40%
og unge kun med en grundskoleuddannelse er således
markant overrepræsenterede blandt de unge med gælds-
problemer. Det samme er tilfældet – om end i mindre
grad – for unge med en erhvervsfaglig uddannelse (figur
2.8). Disse fund er i tråd med en undersøgelse foretaget
Boks 2.2:
Sådan måler vi uddannelsesniveau
Vi har udarbejdet et samlet mål for uddannelse, der tager højde for
dynamikken i ungdomslivsfasen, hvor mange unge fortsat er under
uddannelse.
For de unge, der ikke er i gang med en uddannelse, opgøres niveau-
et af deres senest afsluttede uddannelse, mens de unge, der er i gang
med en uddannelse, registreres med dette uddannelsesniveau, på
trods af at uddannelsen endnu ikke er afsluttet.
Opgørelsesmetoden giver et estimeret bud på de unges uddannel-
sesniveau nu og her. På trods af at nogle unge sandsynligvis senere
vil påbegynde en anden uddannelse, og andre ikke vil fuldføre deres
igangværende uddannelse, giver målet det bedste billede på den ud-
dannelsesmæssige situation, de unge befinder sig i på tidspunktet,
hvor gældsproblemerne opgøres.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0030.png
på data fra EU-SILC-surveyen, der viser, at personer med
lavere uddannelsesniveau har øget sandsynlighed for at
komme i restance sammenlignet med personer med hø-
jere uddannelsesniveau (Gumy 2007).
Det er samtidig værd at notere, at et højt uddannelses-
niveau ikke er ensbetydende med et fravær af gælds-
problemer. Unge med en kort eller en mellemlang vide-
regående uddannelse har lige så ofte gældsproblemer
som ungegruppen som helhed, mens 8 % af de unge,
der er i gang med eller har afsluttet en lang videregåen-
de uddannelse, har gældsproblemer.
Vender vi blikket mod de unges
beskæftigelsessituation,
finder vi ligeledes signifikante sammenhænge mellem
tilknytningen til arbejdsmarkedet og forekomsten af
gældsproblemer (figur 2.9).
Blandt unge, der er i beskæftigelse som enten fuld-
tidsansatte, deltidsansatte eller selvstændige, har 11
% gældsproblemer, dvs. en svag underrepræsentation
i forhold til de 13,4 %, der har gældsproblemer blandt
den samlede ungegruppe. Andelen af studerende
med gældsproblemer er 12 %. For unge, der befinder
sig på kanten af eller helt uden for arbejdsmarkedet
(ledig, aktivering, førtidspension, sygemeldt), ser det
markant anderledes ud. Her oplever 27 %, eller mere
end hver fjerde ung, at have gældsproblemer. Økono-
mi- og Erhvervsministeriet finder lignende resultater i
deres analyse af betalingsproblemer i Danmark, hvor
arbejdsløshed fremhæves som en af de primære for-
klaringer på manglende betalingsevne (Økonomi- og
Erhvervsministeriet 2010).
Uddannelsesgrad og indtægtsniveau hænger i stor ud-
strækning sammen, og flere studier påviser da også en
statistisk sammenhæng mellem
indkomst
og økono-
miske problemer. Jo lavere indtægt, jo større er sand-
synligheden for at blive gældsramt (Gumy 2007). Dette
mønster bekræftes blandt de danske unge. Figur 2.10
viser således, at unge med en personlig årlig indkomst
over 199.999 kr. i lavere grad har gældsproblemer sam-
menlignet med unge, der tjener mindre.
I figur 2.11 (s. 30) ser vi fordelingen på mere findelte
indkomstkategorier. Her viser det sig, at de to grupper
i høj grad følges ad, om end der er 5 procentpoint flere
unge med gældsproblemer, der har en personlig årlig
indkomst under 100.000 kr., end tilfældet er for unge
uden gældsproblemer.
Også unge med gode lønninger får dog gældsproble-
mer, hvilket fremgår af figur 2.10 og 2.11, og det bekræf-
tes ligeledes af vores dybdeinterviews med gældsramte
unge (se kapitel 4). Andre mekanismer end indtægt
spiller ind, og gældsproblemer kan af samme årsag ikke
afgrænses som et fattigdomsproblem ( se også Statens
Offentliga Utredningar 2013).
29
Figur 2.9: Andel med gældsproblemer fordelt på beskæftigelse (n = 2103)***
Figur 2.10: Andel med gældsproblemer fordelt på indkomstgrupper (n = 2092)***
13,4 % har samlet set
gældsproblemer
18,0%
Lønmodtager
11%
16,0%
14,0%
12,0%
Studerende
12%
10,0%
Udenfor
beskæftigelse
8,0%
27%
6,0%
4,0%
Andet
16%
2,0%
0,0%
0%
5%
10%
15%
20%
25%
30%
Under 100.000 kr.
100.000-199.999 kr.
Mere end 199.999 kr.
9%
15%
15%
13,4 % har samlet set
gældsproblemer
Hvad var din personlige årlige indkomst før skat (brutto) i 2014?
Husk at medregne både din indtægt fra arbejde, studiejob og ydelser som
SU eller kontanthjælp
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0031.png
Figur 2.11: Sammenhæng mellem gældsproblemer og indkomst i kategorier (n = 2092)**
50,0%
48%
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
43%
40,0%
30
30,0%
20,0%
10,0%
6%
1%
0,0%
Under
100.000 kr.
100.000 -
149.999 kr.
150.000 -
199.999 kr.
200.000 -
249.999 kr.
250.000 -
299.999 kr.
300.000 -
349.999 kr.
350.000 -
399.999 kr.
400.000 -
449.999 kr.
450.000 -
499.999 kr.
500.000 kr.
eller mere
Hvad var din personlige årlige indkomst før skat (brutto) i 2014? Husk at medregne både din indtægt fra arbejde, studiejob og ydelser som SU eller kontanthjælp
2.3.3 Privatøkonomiske beslutninger
En almindelig anerkendt metode til at sikre en sund
økonomi er løbende at spare op til uventede udgifter.
Tilstedeværelsen af en økonomisk buffer kan samtidig få
stor betydning i en række kritiske situationer i de unges
liv. Det gælder fx, når de flytter bolig, går fra kæresten,
mister arbejdet, bliver færdige med uddannelsen eller
andre vigtige begivenheder i ungdomslivet (jf. kapitel 4).
Ser vi på ungegruppen samlet, angiver 3 ud af 4 unge, at
de sparer op i øjeblikket. Majoriteten af disse unge (51 %)
lægger imidlertid ikke et fast beløb til side. Sammenlig-
ner vi de unge med og uden gældsproblemer, finder vi
en klar sammenhæng mellem de unges opsparingsprak-
sis og forekomsten af gældsproblemer (figur 2.12).
Mens det kun er hver femte ung uden gældsproblemer,
der ikke sparer op, er det halvdelen af de unge med
gældsproblemer, der slet ikke sparer op. De gældsram-
te unge forklarer selv den manglende opsparing med en
stram økonomi, der ikke giver plads til at sætte penge til
side. Ni ud af ti unge med gældsproblemer svarer således,
at årsagen til, at de ikke sparer op, er, at de ikke har råd.
Figur 2.12: Sammenhæng mellem gældsproblemer og opsparingsmønster
(n = 2103)***
60%
51%
50%
40%
30%
21%
20%
13%
10%
0%
Nej
Ja, jeg sætter
et fast beløb til side
Ja, men ikke
et fast beløb
53%
36%
26%
Unge med gældsproblemer
Sparer du op i øjeblikket?
Unge uden gældsproblemer
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0032.png
Selvom markant flere unge med gældsproblemer ikke
sparer op, sammenlignet med gruppen af unge uden
gældsproblemer, er det stadig omkring halvdelen, der
finder råd til at sætte lidt til side. Dette kan virke para-
doksalt, når nu de unge er kendetegnet ved, at de ikke
får betalt alle deres regninger. Forklaringen kan dog
være, at der er tale om, at kun små beløb spares op. Det
viser sig nemlig, at en stor andel af de unge med gælds-
problemer ikke vil kunne håndtere en uventet regning
på 5.000 kr. ( jf. kapitel 5).
Der er ikke overraskende en klar sammenhæng mellem
gældsproblemer (stadig defineret som gentagne beta-
lingsproblemer) og omfanget af de unges
låntagning.
Næsten 8 ud af 10 unge med gældsproblemer har mi-
nimum ét lån, mens det kun er tilfældet for halvdelen
af de unge, der ikke kæmper med betalingsproblemer.
Af figur 2.13 fremgår det, hvordan låntagningen fordeler
sig mellem forskellige lånetyper for henholdsvis unge
med og uden gældsproblemer, der har lån.
Der viser sig at være klare forskelle mellem gruppernes
låntagning. Lån af familie og venner er den mest domine-
rende låneform blandt unge med gældsproblemer. Hver
anden i denne gruppe angiver således at skylde penge
til den nære omgangskreds. Det samme gør sig kun gæl-
dende for hver fjerde ung uden gældsproblemer. Ande-
len med realkreditlån og boliglån i banken er til gengæld
markant højere blandt de unge uden gældsproblemer.
Der er kun små forskelle i andelen, der har forbrugslån
i enten bank eller hos et finansieringsselskab. Det kunne
indikere, at disse lån tiltaler en bestemt gruppe unge, og
at der ligger andre rationaler bag valget af låneformen
end akutte gældsproblemer.
Mere overordnet ser vi, at unge med og uden gældspro-
blemer benytter sig af ganske forskellige låneprodukter.
Blandt unge uden gældsproblemer er det fremhersken-
de mønster brugen af SU-lån, lån af familie og venner
samt bolig- og realkreditlån. Disse lån udgør de billigste
produkter på kreditmarkedet, da de har lav eller ingen
31
Figur 2.13: Oversigt over de unges nuværende lån fordelt på de to ungegrupper (n = 1068)
Lån af familie og venner
Afbetalingsordning
Udnyttet kontokort til en butik
Udnyttet kredit på kreditkort
Kviklån
Forbrugslån hos et finansieringsselskab
Forbrugslån i bank eller sparekasse
Udnyttet kassekredit
Bevilget overtræk
Boliglån i bank (inkl. andelsboliglån)
Realkreditlån
SU-lån
0,0%
10,0%
20,0%
7%
8%
13%
12%
13%
19%
0%
1%
3%
6%
6%
10%
8%
22%
8%
17%
25%
54%
3%
25%
29%
25%
40%
30,0%
40,0%
48%
50,0%
60,0%
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Angiv venligst alle de lån som du har på nuværende tidspunkt, inklusiv de lån som du har i fællesskab med en eventuel partner. (Angiv gerne flere svar)
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0033.png
32
rente, og samtidig er der for boliglånenes vedkommen-
de tale om lån, der formentlig kan indfries, når boli-
gen sælges. Blandt unge med gældsproblemer er der
tale om en bredere palet, hvor de ud over SU-lån og
lån af venner og familie også benytter sig af de mere
omkostningstunge låneformer, herunder kassekredit,
afbetalingsordninger og kviklån. Det betyder, at denne
gruppe er i risiko for at oparbejde yderligere gæld, både
fordi de generelt har flere lån på samme tid, og fordi lå-
neomkostningerne på en del af produkterne er højere.
Betragter vi hele ungegruppen, oplyser 7 ud af 10, at de
mener, at udsagnet om at spare op til større køb over læn-
gere tid passer helt eller nogenlunde på dem. Langt færre
blandt de unge med gældsproblemer finder, at udsagnet
passer på deres adfærd. Hver anden ung med gældspro-
blemer sparer således
ikke
op til større køb, mens det kun
gælder hver femte ung uden gældsproblemer (figur 2.14).
En alternativ måde at få adgang til større forbrugsgoder
er køb på afbetaling, som er i hastig vækst i disse år ( jf.
kapitel 3). Her undgår man at skulle spare beløbet op
og betaler i stedet varen over tid. En sådan ordning be-
tyder ofte, at varen i sidste ende bliver dyrere, fordi der
betales renter i afbetalingsperioden.
Som det fremgår af figur 2.15, er der en overvægt af unge
med gældsproblemer, der foretrækker en afbetalingsløs-
ning som betalingsmiddel. I alt 34 % angiver, at udsagnet
passer helt eller nogenlunde på dem, mens det kun gør
sig gældende for 12 % af de unge uden betalingsproble-
mer. Det er ikke muligt at fastslå, om denne sammenhæng
er en del af forklaringen på unges gældsproblemer eller
snarere et udslag heraf. Uanset årsagssammenhængen
er det dog interessant, at afbetaling fremstår som en god
løsning for over en tredjedel af de unge med gældspro-
blemer, mens denne forståelse er langt mindre udbredt i
gruppen af unge uden gældsproblemer.
For at kunne skabe et godt overblik over sin økonomi kan
det være nyttigt at lægge budget. I undersøgelsen angi-
ver 51 % af hele ungegruppen, at de lægger budget for at
2.3.4 Psykologiske mekanismer og
karakteregenskaber
Et voksende antal studier undersøger psykologiske
mekanismer og forskellige karakteregenskaber som ud-
slagsgivende for økonomisk adfærd (se fx Atkinson og
Finney 2008; Gathergood 2012; Lea, Webley, og Walker
1995). Inspireret af disse studier har vi spurgt til nogle
af de karaktertræk, der ser ud til at spille en rolle i for-
hold til risikoen for at have gældsproblemer (boks 2.3).
Det drejer sig primært om graden af økonomisk plan-
lægning i forbindelse med køb af forbrugsgoder samt
graden af impulsivitet og selvkontrol i købssituationer.
Vi afdækkede i forrige afsnit de unges opsparingsmøn-
stre generelt. Nu ser vi på økonomisk planlægning i
mere konkret forstand. Til at måle den økonomiske
planlægningsevne har vi således spurgt de unge, om de
sparer op til større køb, om de foretrækker at benytte
afbetalingsordninger, og om de lægger budget.
Figur 2.14: Sammenhæng mellem gældsproblemer og opsparing til større
køb (n = 2103)***
Figur 2.15: Sammenhæng mellem gældsproblemer og valg af afbetalingsord-
ninger (n = 2103)***
Det passer helt
18%
33%
29%
42%
26%
14%
25%
8%
2%
2%
Det passer helt
12%
3%
22%
9%
21%
14%
42%
71%
2%
2%
0%
20%
40%
60%
Det passer
nogenlunde
Det passer ikke
særlig godt
Det passer
nogenlunde
Det passer ikke
særlig godt
Det passer
slet ikke
Ved ikke
51 % af de
gældsramte
sparer ikke
op til køb
Det passer
slet ikke
Ved ikke
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Prøv at sætte dig ind i de følgende situationer. Hvor godt passer de på dig?
’Jeg sparer op til større køb over længere tid’
Prøv at sætte dig ind i de følgende situationer. Hvor godt passer de på dig?
’Jeg foretrækker at afbetale frem for at betale hele beløbet på én gang’
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0034.png
Figur 2.16: Sammenhæng mellem gældsproblemer og budgetlægning
(n = 2103)*
Figur 2.17: Sammenhæng mellem gældsproblemer og impulsivitet
(n = 2103)***
Det passer helt
13%
20%
31%
32%
25%
21%
30%
25%
1%
2%
0%
10%
20%
30%
40%
Det passer helt
16%
11%
36%
34%
21%
31%
24%
23%
3%
1%
0%
10%
20%
30%
40%
Det passer
nogenlunde
Det passer ikke
særlig godt
Det passer
nogenlunde
Det passer ikke
særlig godt
33
Det passer
slet ikke
Ved ikke
Det passer
slet ikke
Ved ikke
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Prøv at sætte dig ind i de følgende situationer. Hvor godt passer de på dig?
’Jeg holder styr på min økonomi ved at lægge budget i hverdagen’
Prøv at sætte dig ind i de følgende situationer. Hvor godt passer de på dig?
’Jeg er impulsiv, når jeg handler (fx tøj eller elektronik)’
holde styr på deres økonomi. Der viser sig ikke at være
markant forskel mellem gruppen med og uden gælds-
problemer på dette punkt (figur 2.16). Mens 52 % af de
unge uden gældsproblemer angiver, at udsagnet passer
helt eller nogenlunde, gør det samme sig gældende for
44 % af de unge med gældsproblemer.
Graden af
impulsivitet
i købssituationer er en relevant
psykologisk mekanisme at afdække, da en række psy-
kologiske studier har påvist en sammenhæng mellem
høj impulsivitet og forekomsten af gældsproblemer (Ot-
taviani og Vandone 2011). Impulsivitet er dog samtidig
et vanskeligt fænomen at afdække i en spørgeskemaun-
dersøgelse, da det kræver, at de unge vurderer deres
egen adfærd på et forholdsvist abstrakt niveau.
Det viser sig, at de unge generelt opfatter sig som for-
holdsvist impulsive forbrugere (figur 2.17). Blandt unge
Boks 2.3:
Sådan måler vi karakteregenskaber
Vi har målt de unges karaktergenskaber på tre parametre:
1) Økonomisk planlægning (opsparing før køb, foretrækker afbeta-
lingsordning og budgetlægning)
2) Impulsivitet
3) Selvkontrol
De unge er i spørgeskemaet blevet spurgt, hvor godt en række hy-
potetiske situationer passer på dem. Spørgsmålene er stillet på en
4-punkts likert-skala fra ’Det passer helt’ til ’Det passer slet ikke’
(+ ved ikke).
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0035.png
34
med gældsproblemer er det 52 %, der svarer, at det
helt eller nogenlunde passer, at de handler impulsivt,
når de fx køber tøj eller elektronik. Blandt unge uden
gældsproblemer er andelen 45 %. At kæmpe med en
impulsiv trang i købssituationer er således en mental
udfordring, som en meget stor andel af de danske unge
må slås med, gældsproblemer eller ej.
Evnen til at udøve selvkontrol er sammen med impul-
sivitet den psykologiske egenskab, der i andre under-
søgelser har vist sig at have størst betydning for, hvor-
dan vi hver især håndterer vores økonomi (Gathergood
2012). Vi har i denne sammenhæng målt graden af selv-
kontrol ved at spørge de unge, om de generelt køber
mere, end de har planlagt på forhånd (figur 2.18).
I alt 58 % af de unge med gældsproblemer angiver,
at det passer helt eller nogenlunde, at de altid køber
mere end planlagt, hvilket kan ses som et udtryk for
en lav grad af selvkontrol. Blandt unge uden gældspro-
blemer gør dette sig gældende for 39 %. Der er altså
markant flere unge med gældsproblemer, der ople-
ver, at de har vanskeligheder ved at håndtere konkre-
te købssituationer, og at de kommer hjem med flere
varer end planlagt. Dette resultat vender vi tilbage til
senere, da det antyder en central risikofaktor for fore-
komsten af gældsproblemer.
2.3.5 Det sociale sikkerhedsnet
Vores dybdeinterviews med unge, der har oplevet øko-
nomiske udfordringer, kaster lys over, hvordan sociale
netværk kan spille en væsentlig rolle for, om man kom-
mer i gældsproblemer, og for hvordan sådanne proble-
mer håndteres ( jf. kap 4). De unges netværk kan i den-
ne optik betragtes som en ressource, der potentielt kan
afbøde gældsproblemer.
I spørgeskemaundersøgelsen har vi ligeledes spurgt
de unge om karakteren af deres netværk, og det frem-
går her, at de generelt oplever at have stærke sociale
relationer (figur 2.19). 77 % af de gældsramte og 83 %
af de unge uden problemer vurderer, at de har ven-
ner eller bekendte, der ville hjælpe dem i tilfælde af
økonomiske problemer. Vi har tidligere vist, at begge
grupper også trækker på denne lånemulighed i prak-
sis (figur 2.13).
Mange unge med gældsproblemer står altså ikke nød-
vendigvis uden økonomisk støtte i svære situationer.
Graden af netværksstøtte kan også måles på, om de
unge oplever at have nogen at tale med om eventuel-
le økonomiske problemer (figur 2.20). Her oplever de
gældsramte unge noget større udfordringer. 31% har
ikke adgang til et sådant netværk, mens det kun gælder
for 9% blandt unge uden gældsproblemer.
Figur 2.18: Sammenhæng mellem gældsproblemer og selvkontrol (n =
2103)***
Figur 2.19: Sammenhæng mellem gældsproblemer og adgang til økonomisk
støtte (n = 2103)**
Det passer helt
17%
7%
Det passer helt
43%
50%
34%
33%
12%
7%
5%
3%
6%
8%
0%
10%
20%
30%
40%
50%
Det passer
nogenlunde
41%
32%
Det passer
nogenlunde
Det passer ikke
særlig godt
Det passer ikke
særlig godt
28%
41%
Det passer
slet ikke
2%
2%
0%
10%
12%
18%
Det passer
slet ikke
Ved ikke
Ved ikke
20%
30%
40%
50%
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Prøv at sætte dig ind i de følgende situationer. Hvor godt passer de på dig?
’Jeg køber altid mere, end jeg har planlagt’
Hvor godt passer de følgende udsagn på dig? ’Jeg har venner og bekendte
som ville prøve at hjælpe mig, hvis jeg stod og manglede penge’
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0036.png
Figur 2.20: Sammenhæng mellem gældsproblemer og adgang til personlig
støtte (n = 2103)***
2.21: Sammenhæng mellem gældsproblemer og venners kendskab til økono-
misk situation (n = 2103)***
Det passer helt
35%
54%
Det passer helt
22%
13%
32%
28%
21%
32%
23%
22%
1%
5%
0%
10%
20%
30%
35
Det passer
nogenlunde
Det passer ikke
særlig godt
20%
7%
11%
2%
4%
4%
0%
10%
20%
30%
32%
Det passer
nogenlunde
Det passer ikke
særlig godt
Det passer
slet ikke
Ved ikke
Det passer
slet ikke
Ved ikke
30%
40%
50%
60%
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Hvor godt passer de følgende udsagn på dig? ’Jeg har et godt netværk, som
jeg kan tale med, hvis jeg har økonomiske problemer’
Hvor godt passer de følgende udsagn på dig? ’Mine venner kender ikke til
min økonomiske situation’
Netværkets støttepotentiale må formodes at hænge tæt
sammen med, om netværket kender den unges økono-
miske situation. Uden kendskab til problemet kan det
være svært at gøre en forskel. I alt 55 % af de unge med
gældsproblemer angiver, at det passer helt eller nogen-
lunde, at deres venner
ikke
kender til deres økonomiske
situation (figur 2.21). Det er 14 procentpoint flere end
blandt unge uden gældsproblemer.
Som det fremgår af figur 2.21, er der dog næsten en fjer-
dedel af de unge med gældsproblemer, der ikke mener,
at udsagnet passer på dem. Det tyder på, at der er inter-
ne forskelle i gruppen af gældsramte unge i forhold til,
om de vælger at inddrage deres netværk i deres økono-
miske situation eller ej.
Analysemetoden har dermed den fordel, at vi kan
udtale os om virkningen af enkeltstående variable
(fx indkomsts betydning for det at have gældsproble-
mer),
samtidig med
at der tages højde for betydningen
af øvrige variable (fx uddannelse og beskæftigelse).
Hermed kontrollerer vi, at de forskelle, vi fandt i den
deskriptive analyse, er udtryk for reelle sammen-
hænge og ikke skyldes andre faktorers indvirkning.
Desuden bliver vi i stand til at udtale os om, hvilke
forhold der øger eller mindsker sandsynligheden for,
at en ung har gældsproblemer, og også om hvor kraf-
tig denne påvirkning er.
Boks 2.4 (s. 36) opsummerer analysens centrale fund.
Tabel 2.2 (s. 36) giver et indblik i, hvordan odds ratio-vær-
dierne fortolkes, mens tabel 2.3 (s. 37) giver et overblik
over de estimerede regressionsmodeller og de variable,
der er tilføjet trin for trin i modelsøgningen. Insignifikante
variable er markeret med ˜, når de er blevet fjernet fra mo-
dellen. Tabellen indeholder herudover estimerede odds
ratio-værdier og signifikansniveau markeret med stjerner
6
.
I analysen tages der primært udgangspunkt i slutmo-
dellen, hvor alle tilbageværende variable bidrager med
signifikant forklaringskraft.
2.4 Hvad øger sandsynligheden for at have
gældsproblemer som ung?
Den deskriptive analyse har givet viden om enkeltståen-
de forholds betydning for, om en ung har gældsproble-
mer eller ej, men den gør det ikke muligt at tage højde for
flere forhold på én gang. For at imødekomme dette har
vi gennemført en multipel logistisk regressionsanalyse,
der holder betydningen af alle andre variable konstant,
mens indflydelsen af én variabel måles.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0037.png
Tabel 2.2: Tolkningen af odds ratio-værdier i logistisk regression
ODDS RATIO
FORTOLKNING
viser sig at have afgørende betydning for, om en ung
har gældsproblemer eller ej. Dette kan skyldes, at alder
er tæt knyttet til øvrige socio-demografiske forhold som
fx familietype og boligsituation.
Netop de unges
boligforhold
og
familiære status
viser sig
til gengæld at påvirke sandsynligheden for at have gælds-
problemer i signifikant grad. Enlige forældre er her sær-
ligt udsatte for at have gældsproblemer. En enlig foræl-
der har næsten tre gange så store odds (odds ratio 2,835,
p<0,01) for at have gældsproblemer sammenholdt med
en ung, der er i et parforhold og ikke har fået børn.
Resultaterne viser også, at de unges bopæl regionalt har
forklaringskraft. Unge, der bor i Region Hovedstaden el-
ler i Region Sjælland, har omkring dobbelt så store odds
for at have gældsproblemer som unge midtjyder.
For de unge, der bor til leje, er oddsene for at have
gældsproblemer 2,3 gange større, end de er for unge,
der bor i ejerbolig. At boligforholdene har så stor be-
tydning kan have mange forklaringer. Én forklaring er,
at de unges boligforhold kan have en afsmittende ef-
fekt på, hvordan de forholder sig til deres økonomi. En
36
Under 1
Mindsket sandsynlighed for gældsproblemer:
Den aktuelle gruppe har i lavere grad end referenceka-
tegorien gældsproblemer.
Hverken øget eller mindsket sandsynlighed for gælds-
problemer:
Der er ingen forskel på den aktuelle gruppe
og referencekategorien.
Øget sandsynlighed for gældsproblemer:
Den aktuelle gruppe har i højere grad end referenceka-
tegorien gældsproblemer.
1
Over 1
Vi kan på baggrund af resultaterne i tabel 2.3 konstate-
re, at en lang række forhold har betydning for den sand-
synlighed, en ung har for at have gældsproblemer. Ser
vi på de socio-demografiske forhold, viser det sig som
forventet, at de unges køn ikke har nogen signifikant
betydning. Det samme gør sig gældende for alder, der,
modsat hvad vi så i den deskriptive analyse, heller ikke
Boks 2.4:
Udvalgte resultater fra regressionsanalysen
1) Demografiske faktorer:
Hvor de unge bor regionalt, og hvordan de bor (leje-, andels- eller
ejerbolig), har stor indflydelse på, om de har gældsproblemer. Lejere har større sandsynlighed
for at have gældsproblemer end unge, der bor i ejerbolig. Det samme gælder unge, der er bosat
i Region Sjælland eller i Hovedstaden, når man sammenligner med unge i Region Midtjylland.
Samtidig har enlige forældre større sandsynlighed for at have gældsproblemer end par uden børn.
2) Socio-økonomiske faktorer:
Unge, der tjener over 199.999 kr., har lavere sandsynlighed for
at have gældsproblemer end unge, der tjener mindre. Unge, der er i gang med eller har en er-
hvervsuddannelse, en grundskole eller slet ingen uddannelse har større risiko for at være i gælds-
problemer end unge med en lang videregående uddannelse.
3) Økonomiske beslutninger:
Unge, der sparer et fast beløb op, har lavere sandsynlighed for at
have gældsproblemer end unge, der ikke sparer op.
4) Psykologiske faktorer:
Hvis en ung foretrækker afbetalingsløsninger, undlader at spare op for-
ud for større køb eller altid køber mere end planlagt, ses en øget sandsynlighed for at have gælds-
problemer sammenholdt med unge, der ikke har disse karaktertræk.
5) Sociale ressourcer:
Hvis de unge har et netværk, de kan tale med i tilfælde af økonomiske pro-
blemer, har de mindre sandsynlighed for at have gældsproblemer end unge uden et sådant netværk.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0038.png
Tabel 2.3: Overblik over den multiple logiske regression
Modelsøgning n=2083
Socio-demografi
Køn (ref. Mand)
Alder (ref. 27-30 år)
Kvinde
18-22 år
23-26 år
Familietype (ref. Par uden børn)
Enlig uden børn
Enlig med børn
Par med børn
Bolig (ref. Ejerbolig)
Bor hjemme hos forældre
Lejebolig
Andelsbolig
Region (ref. Midtjylland)
Hovedstaden
Sjælland
Syddanmark
Nordjylland
Socio-økonomi og økonomiske beslutninger
Uddannelse (ref. LVU)
Grundskole el. ingen udd.
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
KVU
MVU
Anden uddannelse
Beskæftigelse (ref. Lønmodtager)
Studerende
Ledig, førtidspensionist, syg o.lign.
Andet el. orlov
Indkomst (ref. Over 199.999 kr.)
100.000 til 199.999 kr.
Under 100.000 kr.
Opsparing (ref. Opsparer fast beløb)
Opsparer, men ikke fast beløb
Opsparer ikke
Psykologiske faktorer
Foretrækker at afbetale frem for at betale
hele beløbet på én gang (ref. Passer ikke
særlig godt eller slet ikke)
Sparer op til større køb over længere tid
(ref. Passer helt eller nogenlunde)
Køber altid mere end planlagt (ref. Passer
ikke særlig godt eller slet ikke)
Holder styr på økonomi ved at lægge
budget (ref. Passer helt eller nogenlunde)
Netværk
Har godt netværk at tale med, hvis
økonomiske problemer (ref. Passer helt
eller nogenlunde)
Har venner, som ville prøve at hjælpe,
hvis økonomiske problemer (ref. Passer
helt eller nogenlunde)
Konstant
R2
Passer ikke særlig godt eller slet ikke
Passer helt eller nogenlunde
Model 1
Model 2
Model 3
Model 4
Slutmodel
1,154
1,159
1,319
1,143
4,909***
1,810*
2,231*
3,237***
1,43
1,848**
2,104**
1,645*
1,614
~
~
~
0,941
2,380*
1,611
1,69
2,731**
1,467
2,018***
1,908*
1,109*
1,693*
~
~
~
0,976
2,917**
1,449
1,567
2,373**
1,415
2,011***
1,799*
1,569*
1,738*
~
~
~
0,96
2,883**
1,464
1,16
2,415**
1,375
2,014**
1,694
1,524
1,669
~
~
~
0,969
2,835**
1,435
1,566
2,363**
1,375
2,024***
1,731*
1,518
1,675
37
4,603***
1,869*
3,178***
2,245*
1,966**
2,587*
0,805
1,326
0,894
1,648*
1,822*
1,368
4,300***
3,744***
1,685
3,059***
2,051
1,657*
2,143
~
~
~
1,542*
1,784**
1,327
3,339***
2,955***
1,619
2,706***
2,069
1,54
1,968
~
~
~
1,559*
1,741*
1,272
2,979***
2,904**
1,638
2,696***
1,999
1,54
1,987
~
~
~
1,563*
1,733*
1,263
2,978***
2,721***
2,566***
2,552***
Passer ikke særlig godt eller slet ikke
Passer helt eller nogenlunde
1,964***
1,693***
1,895***
1,761***
1,881***
1,758***
Passer ikke særlig godt eller slet ikke
1,016
~
~
2,754***
2,583***
Passer ikke særlig godt eller slet ikke
0,891
~
0,026***
0,056
0,007***
0,172
0,005***
0,236
0,005***
0,26
0,005***
0,257
I modellen indgår desuden ’Ved ikke’-kategorier for de psykologiske faktorer og netværksvariablene. I alle tilfælde er disse parametre insignifikante og i øvrigt baseret
på ganske få individer, hvorfor de er udeladt af modeloversigten.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0039.png
kvalitativ undersøgelse af danskernes kreditfinansiere-
de forbrug finder, at unge ejere og lejere har forskellige
forbrugsmønstre og forskelligt syn på, hvordan forbrug
bedst finansieres. Kredit, bl.a. kassekredit, er mere ud-
bredt blandt de unge lejere, mens ejere ofte kan låne i
boligens friværdi (Poppe og Jakobsen 2009).
38
have gældsproblemer øges jo lavere indtægt de unge har.
Vi får dermed bekræftet resultaterne fra tidligere.
Samtidig viser de unges
opsparingsmønstre
sig at spille
en afgørende rolle. Blandt unge, der ikke sparer op, er
oddsene for at have gældsproblemer næsten tre gange
så store, som de er for unge, der sparer et fast beløb op
(odds ratio på 2,978, p<0,001). Som tidligere pointeret
kan det være et udslag af, at en del unge med gældspro-
blemer ikke har råd til at spare op, netop i kraft af deres
økonomiske situation. Alt i alt må opsparingsmønsteret
dog ses som en generel indikation på, i hvilken grad den
unge
søger
at have en økonomisk buffer, og her bekræf-
ter resultatet klart, at de unge, der ikke sparer op, har
væsentligt større risiko for at have gældsproblemer.
I tredje trin af modelsøgningen er de psykologiske va-
riable indsat. Det viser sig her, at hovedparten af vari-
ablene også har betydning for unges sandsynlighed for
at have gældsproblemer, når der kontrolleres for betyd-
ningen af andre variable. Som det kan ses af stigningen
i R
2
fra andet til tredje trin, bidrager variablene desuden
væsentligt til modellens samlede forklaringskraft (fra
17,2 % til 23,6 %).
Resultaterne viser, at betydningen af de unges økonomi-
ske
planlægningsevne
er varierende. De unge, der angiver,
at de foretrækker at købe en vare på afbetaling frem for
at betale hele beløbet på en gang, har 2,5 gange så store
odds for at have gældsproblemer som unge uden denne
præference. Ligeledes har de unge, der ikke sparer op til
større køb over længere tid, næsten dobbelt så store odds
for at have gældsproblemer som dem, der sparer op.
Vi ser til gengæld ingen tegn på, at
budgetlægning
har
betydning for de unges sandsynlighed for at have gælds-
problemer. Det er interessant med tanke på, at budget-
lægning i mange sammenhænge fremhæves som en af
grundforudsætningerne for at mindske gældsproblemer
blandt unge. Dermed ikke sagt, at et budget ikke er et
godt redskab til at skabe overblik over indtægter og udgif-
ter, men budgetlægningen synes ikke i sig selv at være af-
gørende for, om en ung oplever gældsproblemer eller ej.
Som en fjerde psykologisk variabel belyses betydning-
en af
selvkontrol.
Her viser det sig, at de unge, der altid
køber mere end planlagt, har øget sandsynlighed (odds
ratio 1,758) for at have gældsproblemer sammenlignet
med unge, der angiver, at dette ikke passer på dem.
Unges gældsproblemer kan således ikke alene forstås ud
fra demografi eller socio-økonomi, men må i høj grad
også henføres til psykologiske faktorer med betydning
for økonomiske beslutninger. Det bekræftes også af et
igangværende dansk forskningsprojekt, der på baggrund
De socio-demografiske variable, der er inkluderet i mo-
del 1, forklarer samlet set kun en lille del af de forhold,
der har betydning for, om en ung har gældsproblemer
eller ej (5,6 %). Langt større forklaringskraft (17,2 %) op-
når vi ved at tilføje de socio-økonomiske variable (model
2, R
2
0,172).
De unges
uddannelsesniveau
viser sig at have stor betyd-
ning for sandsynligheden for at have gældsproblemer.
Som det fremgår af tabel 2.3 (model 2), er der tale om,
at der for alle andre uddannelseskategorier ses en øget
sandsynlighed for gældsproblemer i forhold til de unge
med en lang videregående uddannelse.
For flere af uddannelseskategorierne forsvinder forkla-
ringskraften dog, når der tages højde for de psykologi-
ske faktorer (tabel 2.3, model 3). Det vidner om, at der
er en nær sammenhæng mellem de psykologiske fakto-
rer og uddannelsesniveau, og at nogle af de forskelle,
vi indledningsvist finder mellem uddannelseskategori-
erne, skyldes forskelle i fx de unges selvkontrol og deres
forhold til afbetalingskøb.
Ser vi på slutmodellen, har unge uden nogen uddannel-
se, eller med en grundskoleuddannelse, og unge med
en erhvervsuddannelse dog mere end 2,5 gange så sto-
re odds for at have gældsproblemer sammenholdt med
unge med en lang videregående uddannelse. Dette gæl-
der, selv når der tages forbehold for de øvrige faktorer.
Mens de unges uddannelsesniveau har stor forklarings-
kraft, viser
beskæftigelse
sig til gengæld ikke at have en
signifikant betydning. Dette til trods for de signifikante
forskelle mellem grupperne, der blev observeret i den
deskriptive analyse. Resultaterne skyldes sandsynlig-
vis, at beskæftigelsesstatus er nært knyttet til andre so-
cio-økonomiske forhold, der også er indeholdt i model-
len. Beskæftigelsesstatus synes således ikke at have en
selvstændig betydning for sandsynligheden for at have
gældsproblemer, men det ændrer ikke på den tidligere
belyste overrepræsentation, som vi finder blandt unge
uden for arbejdsmarkedet. Disse unge er formodentlig
blot også udsat på andre af de inkluderede parametre.
Et af disse betydningsfulde parametre er formentlig
ind-
komst,
der viser sig at have signifikant betydning. Unge
med høj indtægt har lavere sandsynlighed for at få gælds-
problemer end unge med lav indtægt, og oddsene for at
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0040.png
af surveydata og tal fra SKAT påviser, hvordan en række
karakteregenskaber (bl.a. risikovillighed og impulsivitet)
er positivt korreleret med det at misligholde lån. Samti-
dig viser studiet, at karakteregenskaber overleveres fra
forældre til børn, hvilket sætter betydningen af negativ
social arv i et nyt lys (Finansforbundet 2015).
Ser vi tilbage på de deskriptive fordelinger, kan vi se, at
det drejer sig om en væsentlig andel af ungegruppen,
der viser tegn på at have karakteregenskaber, der øger
deres risiko for at have gældsproblemer. Fx vurderer
hele 58 % af de unge med gældsproblemer, at de altid
køber mere end planlagt. Det indikerer, at en stor grup-
pe unge har behov for støtte og hjælp til at tage gode
økonomiske beslutninger, så de bedre kan stå imod for-
brugs- og lånemarkedets mange muligheder.
Det sidste trin i modellen består af to netværksvariable,
der begge omhandler betydningen af at have et stærkt
socialt netværk. Her viser modelsøgningen, at det at
have
venner, der vil hjælpe én økonomisk,
ikke bidrager
signifikant til modellen. Det gør til gengæld netværkets
støttepotentiale i forhold til at have
nogen at tale med,
når
problemerne står for døren. Unge, der ikke har et net-
værk, de kan tale med i tilfælde af økonomiske proble-
mer, har således mere end 2,5 gange så store odds for at
have gældsproblemer som unge med et sådant netværk.
Det understreger, at personer som partnere, forældre,
venner og bankrådgivere kan spille en central rolle for
unges gældsproblemer.
Samlet set præciserer regressionsanalysen, hvilke fakto-
rer der øger unges sandsynlighed for at have gældspro-
blemer. Vi kan se, at ’klassiske’ variable (fx indkomst og
familiestatus) spiller en væsentlig rolle, men at også an-
dre typer risici (som selvkontrol og socialt netværk) må
tages alvorligt.
Som det ses af R
2
-værdien, er der dog langt flere forhold,
der spiller ind på problemstillingen, end det har været mu-
ligt at måle i denne undersøgelse. Det kan fx forventes, at
social arv (fx opvækstvilkår, forældres uddannelsesniveau
og økonomiske situation) og alvorlige livsbegivenheder (fx
fysisk og psykisk sygdom og dødsfald i nær familie) spiller
en rolle, ligesom de unges skolekarakterer og finansielle
forståelse potentielt kan øge modellens forklaringskraft.
Flere af disse forhold ser vi nærmere på i kapitel 4.
mer, end det tidligere har været antaget på baggrund af
især RKI-anmærkninger. Vi har således opgjort, at 13,4
% af alle danske unge mellem 18 og 30 år oplever gen-
tagne betalingsproblemer og derfor kan defineres som
havende gældsproblemer.
Den statistiske analyse har givet en dybere indsigt i gælds-
problemernes sammenhæng med en række forhold hos
de unge. På baggrund af resultaterne kan vi konkludere,
at unge gældsramte adskiller sig markant fra gruppen
uden gældsproblemer. Det gælder i forhold til socio-de-
mografiske og socio-økonomiske baggrundsforhold, i
håndteringen af den daglige økonomi og med hensyn til
den enkeltes psykologiske egenskaber og sociale netværk.
Disse sammenhænge er i vidt omfang blevet bekræftet
af den logistiske regressionsanalyse. Der viste sig blandt
andet en positiv sammenhæng mellem gældsproble-
mer og klassiske sociale markører som lav indkomst og
uddannelse, der begge medfører en øget sandsynlighed
for at have gældsproblemer. Samtidig så vi, at en høj
indtægt og en lang uddannelse ikke er garanti for en
god økonomi, og at gældsproblemer også har at gøre
med eksempelvis psykologiske egenskaber som tilbøje-
ligheden til at handle overilet i købssituationer.
Gældsproblemer vender ubetinget ’den tunge ende ned-
ad’, men problemstillingen rummer samtidig en kom-
pleksitet, der betyder, at vi finder gældsproblemer på
tværs af alle samfundslag. Vi er potentielt alle i risiko
for at opleve gældsproblemer; samtidig er der dog ingen
tvivl om, at nogle er mere udsatte end andre. Denne dob-
belthed undersøger vi nærmere i de følgende kapitler.
1) Antallet af gældsramte unge på landsplan er beregnet ved at ekstrapolere
et 95 % konfidensinterval omkring andelen af alle 18-30-årige unge pr. 3 kvar-
tal 2015 (tal fra Danmarks Statistik). Hermed tages der højde for den statistiske
usikkerhed, der for denne undersøgelse ligger på 1,5 %. Vi kan således med 95 %
sandsynlighed udtale os om, at andelen af unge gældsramte ligger mellem 11,9
og 14,9 % af den samlede ungegruppe.
2) Der er i analysen anvendt X2-test, der kontrollerer for, om de påviste sam-
menhænge og forskelle kan antages at være reelle, eller om de skyldes tilfældig-
heder i data. * angiver, at sammenhængen er statistisk signifikant med p ≤0,05; **
angiver p≤0,01 og *** angiver p ≤0,001.
3) Inddrager vi etnicitet i analysen, kan vi observere en række forskelle mellem
kønnene, hvor kvinder med anden etnisk baggrund end dansk i langt højere grad
har gældsproblemer, end det er tilfældet for mænd med anden etnisk baggrund
end dansk – og end etnisk danske unge. Sammenhængen er statistisk signifi-
kant, men i og med at datagrundlaget er spinkelt (22 unge med gældsproblemer
af anden etnisk baggrund), inddrager vi ikke resultaterne i analysen. Der bør føl-
ges op på tendensen i fremtidige undersøgelser.
4) Det skal bemærkes, at gruppen af enlige forældre er forholdsvis lille i datama-
terialet (n=39). Selvom mønsteret genfindes i andre undersøgelser, skal resulta-
terne for denne gruppe derfor tolkes med forsigtighed.
5) Resultatet for unge uden uddannelse skal dog tolkes med forsigtighed grun-
det datagrundlagets størrelse (n=25).
6) * angiver, at sammenhængen er statistisk signifikant med p ≤0,05; ** angiver
p≤0,01, og *** angiver p ≤0,001.
39
2.5 Opsamling
I dette kapitel har vi afrapporteret resultaterne fra den
hidtil mest omfattende danske spørgeskemaundersø-
gelse af unges privatøkonomi. Undersøgelsen giver helt
ny viden om omfanget af gældsproblemer, og der teg-
ner sig et billede af, at langt flere unge har gældsproble-
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0041.png
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0042.png
Kapitel 3:
Kreditsamfundet:
nye muligheder,
nye risici
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0043.png
Så længe man er
kreditgodkendt, kan man jo
gøre det nu og her og så købe
lige det, der passer en. Prisen
er jo på en eller anden måde
fuldstændig lige meget, for
man skal alligevel ikke betale
med det samme.
(Tine, 24 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0044.png
Kapitel 3:
Kreditsamfundet: nye muligheder, nye risici
I kapitel 2 så vi, at unges gældsproblemer har et niveau,
som er væsentligt højere end hidtil antaget. Der er i dag
en betydelig gruppe af unge, som kæmper med en pres-
set økonomi, og som øjensynligt har vanskeligt ved at
håndtere de udfordringer, som møder dem i et højtud-
viklet forbrugersamfund med nem adgang til en vifte af
kreditmuligheder.
Forbrugernes adgang til lån og kredit er en integreret
del af den måde, vores samfund fungerer på i dag. Kre-
ditmuligheden gør sig gældende fra det største til det
mindste. Vi låner for at kunne etablere os i egen bolig
og for at have adgang til større forbrugsgoder som fx
biler. Men for de fleste af os er kreditten også en del af
hverdagsforbruget, når vi trækker på vores kassekredit,
køber på afbetaling eller bruger vores vifte af konto- og
kreditkort.
Det er ikke nogen naturlov, at små og store forbrugsgo-
der kan erhverves på kredit, og vores forhold til penge
har ændret sig ganske radikalt over en historisk set kort
periode. Forandringshastigheden ses bl.a. af, at synet
på kredit varierer betydeligt mellem dagens forbruger-
generationer, hvor de yngre voksne har et markant an-
derledes forhold til at låne penge end deres forældre.
Mens låntagning blandt den ældre generation typisk
stadig er ’øremærket’ til specifikke formål, har unge ge-
nerelt en mere afslappet holdning til forbrugerkredit og
er parate til at låne sig vej til de fleste forbrugsgoder,
hvis varen eller tjenesteydelsen opleves tilstrækkeligt
betydningsfuld (Poppe og Böcker Jakobsen 2009).
En konsekvens af disse forandringer er, at ungdomsge-
nerationen ofte anses for at være uansvarlig, utålmodig
og krævende (Politiken 2015a). Med denne kritik over-
ser man imidlertid, at dagens unge er vokset op under
helt andre markedsbetingelser end tidligere generati-
oner. Gæld er blevet normaliseret gennem en praksis,
hvor kassekreditter, kontantlån og afbetalingsordnin-
ger tilbydes stort set alle forbrugere, næsten uanset de-
res økonomiske status og anciennitet.
I dette kapitel viser vi først, hvordan denne markedssi-
tuation er opstået. Hvad er baggrunden for, at adgan-
gen til kredit i sin tid blev lempet, og at gælden så at
sige blev allemandseje? Dernæst ser vi på, hvad der er
særligt for udviklingen af kreditmarkedet i det nye år-
tusinde, dvs. de år, hvor dagens unge er vokset op og
er blevet introduceret til forbrugersamfundets virkemå-
der. Endelig viser vi, hvordan dette omskiftelige kredit-
marked indvirker på unges konkrete handlemønstre.
Med afsæt i vores dybdeinterviews med unge, der har
oplevet økonomiske udfordringer på egen krop, under-
søger vi nogle af konsekvenserne af, at forbrugerkredit-
ten er givet løs.
43
3.1. Husholdningsgæld som drivkraft i sam-
fundsøkonomien
Baggrunden for den stadigt mere frie adgang til forbru-
gerkredit er kompleks og afspejler en række ændringer,
der har fundet sted i samfundsøkonomien på globalt
plan fra 1970’erne og frem. Vi kan ikke gå i dybden med
disse forandringer, men vi skitserer kort nogle af de væ-
sentlige drivkræfter. Dette makroøkonomiske billede er
vigtigt at have med, når vi søger at forstå årsagerne til
unges gældsproblemer i dag. Det forklarer både, hvor-
for den private husholdningsgæld samlet set vokser, og
hvordan dette ikke kun er med til at skabe nye forbrugs-
muligheder, men også åbner nye risikoscenarier, både
for den enkelte og på samfundsniveau.
Vores nuværende penge- og kreditmarked har rod i den
økonomiske krise, som opstod i 1970’erne. Den omtales
i dag gerne som en ’oliekrise’ og får på afstand nemt et
lidt nostalgisk skær – med sort-hvide billeder af åbne
boulevarder og bilfrie søndag. Reelt set var der ikke blot
tale om en energikrise, men om omfattende samfunds-
økonomiske udfordringer i en række vestlige lande,
bl.a. som følge af øget globalisering og dermed adgang
til billigere arbejdskraft. Konsekvensen var økonomisk
recession og en dramatisk vækst i arbejdsløsheden.
Et svar på disse udfordringer blev fundet i den neolibe-
rale politik, som især blev båret frem af regeringerne i
USA (Reagan) og Storbritannien (Thatcher) fra slutnin-
gen af 1970’erne og op gennem 1980’erne (Crouch 2011).
Centralt i denne politik stod tanken om at stimulere den
private efterspørgsel for på den måde at skabe vækst
og økonomisk udvikling. Men hvordan øger man købe-
kraften i krisetider? Et centralt led i politikken blev at
øge adgangen til forbrugerkredit, bl.a. via udvikling af
kreditkort, som vandt frem i løbet af 1980’erne (Harvey
2005). Optagelsen af privat gæld begyndte hermed at
blive en motor for samfundsøkonomien – en udvikling,
der gik hånd i hånd med de øgede forventninger til for-
brug, som voksede frem i de moderne velfærdssamfund.
Et andet udviklingstræk i perioden bidrog dog ligele-
des til den øgede adgang til kredit og til husholdnin-
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0045.png
gernes eskalerende gældsætning. 1970’ernes krise fik
nemlig også konsekvenser for den måde, hele det fi-
nansielle system fungerede på. Fra slutningen af An-
den Verdenskrig og frem til 1971 havde det såkaldte
Bretton Woods-system bidraget til at sikre den finan-
sielle stabilitet i verdensøkonomien ved at binde valu-
takurserne til prisen på guld i de lande, som var en del
af samarbejdet (Graeber 2012). Denne fastkurspolitik
betød, at man var nødt til at tilrettelægge den økono-
miske politik, så der var konkret værdi – i form af de
faktiske guldreserver – bag landenes finansielle aktivi-
teter. Systemet kom under pres på grund af recessio-
nen i økonomien, og det brød endeligt sammen i 1971,
da USA suspenderede den faste vekslingskurs mellem
dollaren og guldet.
Hermed begyndte det, der siden er blevet betegnet
som en ’finansialisering’ af verdensøkonomien (Epstein
2005; Poppe 2011). Finansialisering beskriver en situa-
tion, hvor finansmarkedet ændrer karakter fra at have
en understøttende funktion i økonomien (tilførsel af
kapital og kredit til primærproduktionen) til at blive en
selvstændig drivkraft i den globale økonomiske udvik-
ling (Pedersen 2011). En liberalisering af kreditmarke-
det bliver altså politisk – på linje med øget adgang til for-
brugerkredit – og betragtet som et tiltag, der kan sætte
gang i den samfundsmæssige vækst.
Ændringerne på boligmarkedet kan illustrere, hvad
finansialisering betyder for borgerne i praksis. Øget
adgang til privat boligejerskab var et centralt element
i både Reagans og Thatchers politiske bestræbelser på
at sætte gang i økonomien. I England fik familier, der
tidligere havde boet til leje i offentlige ejendomme, i
stor udstrækning mulighed for at købe deres egen bo-
lig. I USA vandt nye lånetyper frem, som gjorde bolig-
markedet mere tilgængeligt for personer uden opspa-
ring. Tanken var, at den øgede økonomiske aktivitet
ville skabe vækst og udvikling (Poppe, Collard, og Ja-
kobsen 2015).
I Danmark har vi fra 1990’erne og frem ligeledes set et
’opvarmet’ boligmarked som følge af en række liberali-
seringer og dereguleringer, bl.a. med introduktionen af
afdragsfrie lån og mulighed for rentetilpasning (Østrup
2010). Tankegangen var grundlæggende den samme,
nemlig at mere lempelige lånevilkår både sætter gang
i privatforbruget og de finansielle virksomheder – og
dermed i den samlede økonomiske aktivitet. Der blev
da også skabt hidtil uset vækst i Danmark i 1990’erne og
i 00’erne, hvor begrebet ’friværdi’ dukkede op og drev
en fælles forestilling frem om, at de danske boligejere
havde uanede forbrugsmuligheder (Hohnen og Jakob-
sen 2014).
Finanskrisen fra 2007 og frem udpeger dog et særligt
træk ved den form for produktivitet, som kendetegner
en finansialiseret økonomi. Væksten sker så at sige for
lånte penge og med forventningen om fortsat vækst
som bagtæppe, hvilket ikke mindst har gjort sig gælden-
de for boligmarkedet. Sådanne forventninger har dog
ikke altid hold i virkeligheden, og finanskrisen viser,
hvordan nedturen i en finansialiseret verden rammer
den samlede økonomi.
Med den kreditbaserede økonomi øges desuden risikoen
for den enkelte husholdning. Vi er i dag i høj grad med til
at opbygge vores egen velfærd, fx gennem bolig- og for-
brugerkredit. Men fordi velstandsforøgelsen i vid udstræk-
ning sker for lånte penge, rammes den enkelte forbruger
hårdt af både konjunkturændringer (fx stigende renter og
arbejdsløshed) og negative livsbegivenheder (fx alvorlig
sygdom eller skilsmisse). Mulighederne for forbrug vokser
i kreditsamfundet. Men det gør de økonomiske risici også.
Set fra et forbrugersynspunkt skaber den finansialise-
rede økonomi et paradoks, som bliver særlig tydelig i
krisetider. På den ene side opfordres der fra politisk
hold til at øge forbruget for at holde hjulene i gang, da
den økonomiske vækst i så høj grad er bundet op på
husholdningernes køb af varer og tjenesteydelser. På
den anden side stilles der krav om at udvise økonomisk
ansvarlighed, og ingen er i tvivl om, hvem der står til
regnskab, når den enkelte rammes af gældsproblemer.
Adgang til kredit og forbrug for lånte penge er blevet
en samfundsmæssig nødvendighed for at sikre dynamik
og vækst i økonomien. Samtidig betragtes økonomiske
problemer i høj grad som et individuelt anliggende.
Dette paradoks bliver endnu tydeligere, når vi ser på
den udvikling, som markedet for forbrugerkredit har
undergået siden årtusindskiftet.
 R
3.2. Forbrugerkredit i det nye årtusinde
Når forskere om nogle århundreder graver i fortiden
og forsøger at forstå, hvordan danskernes pengeøko-
nomi hang sammen i starten af 2000-tallet, vil de mu-
ligvis falde over skrivelser som denne fra august 2015
(billede 3.1).
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0046.png
Billede 3.1 viser et uddrag fra et brev sendt fra finansieringsselskabet Resurs Bank til en kunde med et tilbud om lån.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0047.png
Afsenderen er Resurs Bank, et nordisk finansieringssel-
skab med hovedsæde i Sverige, som har specialiseret sig
i kreditaftaler i detailhandlen (afbetalingsordninger),
men som også tilbyder kontante forbrugslån. Brevet er
sendt til en ung forbruger, som tidligere har benyttet en
afbetalingsordning i en møbelbutik, og som derfor er
endt i finansieringsselskabets database.
Henvendelsen er på flere måder typisk for den udvik-
ling, som markedet for forbrugerkredit har undergået
i det nye årtusinde. Det er blevet vældig nemt at låne
penge. Det skyldes ikke mindst, at flere aktører byder
sig til med kreditmuligheder, og at processen teknisk
set er blevet forsimplet. Flere af vores interviewperso-
ner har oplevet at blive kontaktet af lånevirksomheder
med lignende henvendelser om tilbud på nye lån. Mette
beskriver her, hvordan hun modtager nye henvendelser
fra kviklånsudbyderen Vivus på SMS og mail, hver gang
hun har tilbagebetalt et lån:
… men når det så er blevet den første i måneden,
og du har betalt tilbage, så får du pænt en sms og
mail om, at ”du har betalt dit lån, nu kan du låne
igen” – ” ja, det ved jeg jo godt, I behøver ikke at
minde mig om det, vel!”
(Mette, 27 år)
3.2.1 En verden af lånemuligheder
Hvis man googler ”lån penge”, dukker et helt marked
af lånevirksomheder, låneguides og låneformidlinger
frem. Langt de fleste søgeresultater knytter sig til for-
brugslån af forskellig art. Vi lavede i februar 2015 en
kortlægning af netop alle disse søgeresultater og fandt
hele 121 websider, hvis formål udelukkende er at sam-
menligne, vurdere og/eller videreformidle forbrugslån.
Websidernes vurderinger sker ud fra parametre som
svartid, udbetalingstid, popularitet, aldersgrænse og
pris. Men det er værd at bemærke, at der kun i ganske
få tilfælde nævnes andre lånemuligheder som ban-
klån og SU-lån på disse sites. Et typisk eksempel ses på
låner.dk (Billede 3.2), der introduceres således:
Vi kan tilbyde Danmarks bedste lån. Det er gratis at
ansøge om lånene, og ansøgningen er ikke bindende
før kontrakten er underskrevet. Det er nemt at un-
derskrive med NEM ID, hvilket gør at du i de fleste
tilfælde har pengene samme dag eller dagen efter.
Vi blander os ikke i hvad du bruger pengene til.
Du kan bruge dem på din lejlighed, dit hus, ferie,
nye computer, bil, regninger eller til forbrug. Du
behøver ikke at stille sikkerhed for lånet.
(låner.dk 2015)
¢¡
I Mettes tilfælde ender det med, at hun over en periode
på to år vender tilbage til lånemuligheden næsten hver
måned.
Det er karakteristisk for det nye kreditmarked, at for-
brugerens frihed og selvbestemmelse understreges,
når låneudbyderen henvender sig. ”Det er alene dig,
der bestemmer”, som det formuleres i skrivelsen. Det
er den enkelte, der afgør, om ’lånebeviset’ skal indfries,
og hvad pengene skal bruges til. Eftersom langt de fleste
i dag kvalificerer sig som kreditværdige, er det også den
enkelte, der i langt højere grad end tidligere må gøre op
med sig selv, om lånet er en god idé, og hvorvidt man er
i stand til at honorere låneaftalen.
Samlet set er perioden siden årtusindskiftet kendeteg-
net ved en kraftig stigning i mulighederne for at låne til
forbrug (Kronofogden og Konsumentverket 2008). Visse
dele af kreditmarkedet har undergået en omfattende pro-
duktudvikling, hvilket må ses i sammenhæng med andre
udviklingstræk, ikke mindst den øgede digitalisering af
samfundet. Vi gennemgår nedenfor de vigtigste foran-
dringer i udbuddet af forbrugerkredit i en dansk sam-
menhæng og supplerer med, hvordan vores unge inter-
viewpersoner og fokusgruppedeltagere har gjort brug af
de forskellige kreditprodukter. Herefter vender vi os mod
spørgsmålet om, hvordan den nemme og hurtige adgang
til kredit er med til at skabe problemer for visse unge.
”Danmarks bedste lån” er med andre ord ifølge denne
hjemmeside forbrugslån på nettet. Det er gratis at ansø-
ge, nemt og hurtigt – og der er ikke nogen, der blander
sig i, hvad du bruger pengene på.
Vi forsøger i dette afsnit at give en anden form for over-
blik over markedet for forbrugslån ved ikke at rangere
de konkrete udbydere, men ved at gennemgå lånety-
perne og deres centrale træk. Vi er inspireret af Pen-
ge- og Pensionspanelet (2008) i vores kategorisering af
markedet, som fremgår af tabel 3.1 (Penge- og Pensions-
panelet 2008).
Vi gennemgår lånetyperne efter tur og viser de vigtigste
forskelle. En vigtig pointe er dog, at markedet udvikler
sig hastigt i øjeblikket, og at lånetyperne i et vist omfang
begynder at flyde sammen i nye ’kredithybrider’.
3.2.2. Kontokort og kreditkort
Både for kontokort og kreditkort gælder, at produk-
terne ikke har udviklet sig afgørende over en længere
årrække. Kreditkort blev som anført først introduce-
ret i USA i 1980’erne for at stimulere privatforbruget,
og det er på mange måder de samme korttyper, der
stadig er på spil. Der er for så vidt heller ikke noget
nyt i, at bestemte butikker eller forretningskæder
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0048.png
47
Billede 3.2: Udsnit af hjemmesiden låner.dk, der er en online sammenligningsside for forbrugslån.
Tabel 3.1 Forbrugslån
Kontokort
Kreditkort
Et kort, der giver mulighed for at købe på kredit i bestemte forretninger, fx Magasin eller H&M.
Et kort, der giver mulighed for at købe på kredit i en meget bred vifte af butikker og på tværs af lande. Det kan fx være MasterCard,
Diners Club Kort, American Express og Eurocard.
En lånemulighed, der er tilknyttet en bankkonto, og som giver mulighed for at hæve op til et bestemt beløb (kreditramme).
Et lån, der ydes af et pengeinstitut eller finansieringsselskab og udbetales kontant. Det omfatter både lån, som kan bruges til alle
former for forbrug, samt lån ydet med henblik på køb af et bestemt produkt, fx en bil.
Et lån, der er knyttet til køb af en bestemt vare på kredit. Køb på afbetaling formidles typisk i fysiske forretninger eller i netbutikker.
Kassekredit
Kontantlån
Køb på afbetaling
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0049.png
udsteder særlige kontokort med mulighed for at købe
lokalt på kredit. Det er
adgangen
til og
udbredelsen
af
disse låneformer, der for alvor har ændret sig i de se-
nere år.
Kontokort med kreditmuligheder knyttet til specifik-
ke butikker eller kæder er i dag en omfattende forret-
ning. Man kan efterhånden få adgang til de fleste typer
varer på denne måde. Det gælder møbler og andet in-
ventar til boligen (fx hos IKEA via deres eget finansie-
ringsselskab Ikano Bank), tøj og sko (fx hos H&M eller
Magasin, hvor finansieringen i øvrigt i begge tilfælde
også sker gennem Ikano Bank), ting til hus og have (fx
i byggemarkeder som Jem & Fix, Bauhaus og Harald
Nyborg) og legetøj til børnene (fx i BR og Toys’R’Us).
Desuden udsteder flere indkøbscentre kontokort med
kredit, der kan benyttes på tværs af de lokale butikker
(fx Lyngby Storcenter).
I dag foregår 10 procent af danskernes privatforbrug på
nettet (Dansk Erhverv 2015). Også i netbutikker er kon-
to-kreditten dog en mulighed– i stedet for et fysisk kort
får man blot en netbaseret konto hos butikken. En af
vores interviewpersoner fandt køb på denne form for
konto særligt attraktivt:
Nogle gange så har jeg tænkt:
lige en masse, jeg godt kunne
de kører det der konto, jamen
hele på en gang, så behøver
”Neeeej, der var
tænke mig, ORV
så kan jeg få det
jeg ikke vente.”
(Tine, 24 år)
for brugerne gebyrfri og velfungerende elektronisk
betalingsmåde. Men dankortet er netop kun en nem-
mere måde at betale på og giver ikke adgang til en
kreditramme.
Dankortets status som danskernes foretrukne debet-
kort står stadig uantastet. I 2013 nåede man for første
gang 1 milliard betalinger på et kalenderår, og de gratis
elektroniske betalinger er så populære, at der fra visse
brancher og butikker rejser sig et ønske om helt at skip-
pe de kontante betalinger.
Parallelt med denne udvikling har de internationale
kreditkort vundet indpas, og særligt i 1990’erne og i
00’erne frem mod finanskrisen i 2007 sås en praksis,
hvor bankerne i stigende omfang tilbød deres kunder
kreditkort som MasterCard og American Express nær-
mest per automatik. Dette oplevede vores fokusgruppe-
deltagere også:
Jeg fik mit første MasterCard, det skulle jeg have
for at være med i sådan en pakkeordning-ting, og
jeg har brugt det rigtig fornuftigt til at købe ting
ind, og jeg har brugt det som regulært overtræk,
fordi jeg var på røven nogle måneder, og så hav-
de man nogle ekstra penge i de måneder ikke.
(Lars, 30 år)
¤£
At købe på konto gør det muligt at ”få det hele på en
gang” uden at vente, til man har råd. Tine har opret-
tet en konto hos tre forskellige internetbutikker, hvilket
har øget hendes rådighedsbeløb til tøj betragteligt. Bag-
siden er, at hun nu oplever, at tilbagebetalingen tærer
kraftigt på det månedlige budget.
Kreditrammen, der tilbydes af forretningerne, er indi-
viduel, og betingelserne for tilbagebetaling varierer; fx
angiver Ikano Bank, at man hver måned kan vælge at
betale hele saldoen eller ned til 3 procent af lånebelø-
bet, dog mindst 100 kr. (Ikanobank.dk 2015). Pointen
er, at der stort set ikke findes de forbrugsvarer, som
ikke kan købes på kredit, hvis man sørger for at forsyne
sig med et tilstrækkeligt stort antal kontokort eller bu-
tikskonti på nettet.
Hvis man ikke ønsker at binde sit forbrug til specifik-
ke butikker, kan hverdagsforbruget også finansieres
med en anden type forbrugslån, kreditkortet. Der
har ikke været tradition for at benytte kreditkort som
dagligt betalingsmiddel i Danmark, bl.a. fordi man
med dankortet siden midten af 1980’erne har haft en
Kreditkortet er hurtigt blevet allemandseje, men det
er imidlertid først inden for de seneste år, at det er be-
gyndt at blive markedsført i Danmark som et egentligt
alternativ til andre betalingsformer i hverdagens for-
brug – dvs. i alle de situationer, hvor de flestes umid-
delbare indskydelse ville være at benytte dankort eller
kontanter. MasterCard står centralt i denne seneste ud-
vikling. Supermarkedskæden Coop har således introdu-
ceret sit ’eget’ MasterCard, der præsenteres på følgende
måde på deres hjemmeside:
Med Coop MasterCard gør vi det let for dig at
handle i Coops butikker. Kortet fungerer som et
kombineret kredit- og medlemskort. Du køber
derfor ind uden at betale gebyr, har adgang til
dine medlemstilbud og rabatter, og så får du 20
% ekstra point, hver gang du betaler med kortet
i Coops 1.200 butikker og på coop.dk. Med op til
30.000 kr. i kredit, er kortet også velegnet til dine
rejser. Så har du altid penge på lommen på ferien.
(mastercard.coopbank.dk 2015)
Beskrivelsen er interessant, fordi vores hverdagsfor-
brug – indkøb af mælk, rugbrød og køkkenrulle – knyt-
tes så direkte til brug af kredit. Kreditkortselskaberne
synes således at skabe nye indfaldsveje til det kredit-
baserede forbrug, og netop MasterCard synes at være
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0050.png
Metoden er MasterCard Contactless, der ifølge reklame-
materialet er ’klodens måske nemmeste betalingsmid-
del’, og som ’hverken kræver, at du indtaster pinkode
eller sætter kortet i ”maskinen”, når du køber småting
på farten’ (my-pleasure.dk 2015). Tilbuddet, der skal
lokke nye kunder til, er en gratis opgradering på bio-
grafmenuen. Den uudtalte undertekst er budskabet
om, at forbrug på kredit giver mening i ethvert hjørne
af hverdagslivet.
Poppe & Jakobsen (2009) har vist, hvordan denne ud-
vikling særligt slår igennem blandt de yngre generatio-
ner, der har taget kassekreditten til sig som deres fore-
trukne låneform. Faktisk ser brugen af kassekreditten
ud til at være så normaliseret blandt mange unge, at
den ikke engang betragtes som et lån. Pengene er ens
egne, man råder selv over dem og skal ikke ’spørge om
Billede 3.3: Eksempel på daglige forbrugsvarer der i dag kan købes nemt og hurtigt, der hvor de unge
er – her med MasterCard Contactless. Fotograferet i Hillerød Biograf, oktober 2015.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
¦¥
en af de aktører, der er dygtige til at finde plads i hver-
dagens mikroforbrug. Et interessant eksempel er det
reklamefremstød, som kreditkortfirmaet i 2014-15 har
stået for i en række biografer. Her er man ved indgan-
gen blevet mødt med reklamebannere, der opfordrer
biografgængerne til at købe den obligatoriske popcorn
og sodavand på kredit (Billede 3.3).
3.2.3. Kassekredit
Kassekreditten som lånetype har, ligesom kreditkor-
tet, undergået en ’demokratiseringsproces’, hvor det
er blevet stadig mere normalt at have en kreditram-
me knyttet til sin almindelige bankkonto. Det er såle-
des ikke produktet i sig selv, der har ændret sig, men
udbredelsen og dermed accepten af kassekreditten
som en måde at få enderne til at hænge sammen på
økonomisk.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0051.png
50
lov’ hos banken eller andre. Kreditrammen er for visse
unge blevet ’det nye nul’, dvs. det punkt, man regner
fra, i forhold til om man har overskud eller underskud
i sin økonomi (Poppe og Jakobsen 2009). Det hjælpes
også godt på vej af den grafiske opsætning på netbank
og i hæveautomater, hvor kassekreditrammen typisk
optræder som det beløb, forbrugeren har til rådighed,
når denne fx logger ind på sin netbank.
Vi finder en tilsvarende tankegang blandt en del af
de unge, som har deltaget i vores fokusgruppeinter-
views:
... der i starten, hvor jeg havde den der kassekre-
dit, der vil jeg sige, det var svært, så fik jeg et nyt
nulpunkt, og så får man måske en tendens til lige
at give en omgang mere…
( Jonas, 29 år)
der simpelthen var flere penge til rådighed. Kassekre-
ditten bliver altså i begge tilfælde en integreret del af
de unges økonomi.
Også finansieringsselskaberne er i dag kommet på ba-
nen med ’kassekreditlignende’ lån, selvom det er en
betegnelse, som traditionelt har knyttet sig til banksek-
toren. Når modellen ligner bankens kassekredit, er det
fordi, man også her får adgang til en kreditramme, som
der kan trækkes på, og hvor du kun betaler renter af
det beløb, der rent faktisk hæves. Disse nye låneformer
vidner om en betydelig opfindsomhed i branchen, der
konstant viser nye veje til forbrug for lånte midler. Det
gælder fx hos udbyderen Ferratum, hvor det også er
den frie, hurtige og ukomplicerede tilgang til penge,
der lægges vægt på i markedsføringen af deres Ferra-
tum Kredit (Ferratum.dk 2015) (billede 3.4).
Jeg har også kassekredit, det var bare, da jeg skif-
tede bank, så kom den bare med som sådan en
buffer, jeg har faktisk kun brugt den til sådan no-
get som tasker, eller hvis jeg bare så noget, som
jeg ikke kunne undvære.
(Louise, 23 år)
3.2.4. Kontantlån
Det er formentlig viften af kontantlån, der har udviklet
sig mest dramatisk siden årtusindskiftet. Det er samti-
dig her, man ser ansatser til nye ’kredithybrider’, som
bryder med den gængse tænkning om låntagning, og
som introducerer nye forretningsmodeller. Forandrin-
gerne hænger tæt sammen med samfundets generelle
digitalisering.
Adgang til penge via kontantlån foregår både gennem
pengeinstitutter og finansieringsselskaber, men det er
Kassekreditten bliver for Louise den nye buffer og går
dermed ind og erstatter hele idéen med en opsparing.
Jonas oplever derimod, at han med sin kassekredit fik
et nyt nul, hvilket betød, at hans forbrug steg, fordi
... det var også bare som om,
det var standard [hos banken].
Hun sagde: ”vil du ikke godt
have en kassekredit, så hvis nu
du trækker over, så skal du ikke
betale ligeså meget i rente”, og
det virkede som om, man var
dum, hvis man sagde nej til det …
(josefine, 28 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0052.png
Billede 3.4: Eksempel fra låneudbyderen Ferratums hjemmeside.
uden for bankerne, at den største produktudvikling har
fundet sted. Dog bør det bemærkes, at nogle finansie-
ringsselskaber er koncernforbundne med et pengeinsti-
tut, fx Nordea Finans, hvorfor der ikke kan skelnes klart
mellem typer af udbydere.
Det særlige ved finansieringsselskaberne er, at langt fle-
re borgere kvalificerer sig som kreditværdige end i ban-
ken. Nogle selskaber reklamerer direkte med, at man
kan låne ’på sit glatte ansigt’ og uden sikkerhedsstillel-
se, fx udbyderen extracash.dk (Extracash.dk 2015) (se
billede 3.5, s. 52).
Det er ikke klart, hvorledes finansieringsselskabernes
kreditvurdering foregår, da de hver især udvikler egne
systemer. Dog påpeges det i en analyse fra Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, der har undersøgt markedet
for kviklån, at ’kreditvurderingen er sparsom sammen-
lignet med bankernes praksis’ (Konkurrence- og forbru-
gerstyrelsen 2015:7). Man kan vel også sige, at den ha-
stighed, hvormed lånene tilbydes (’få svar inden for 30
sekunder’), taler for, at der ikke kan medtages eller kon-
trolleres ret mange oplysninger fra ansøgeren. Blandt
vores interviewpersoner har vi således også mødt flere,
der decideret har opgivet forkerte oplysninger (fx om
lønforhold og lånehistorik) for at opnå yderligere lån,
uden at de er blevet stoppet. Det centrale kriterium for
finansieringsselskaberne synes at være, om borgeren er
registreret i et privat skyldnerregister, dvs. enten hos
RKI eller Debitorregistret (ibid.).
Billedet af, at det er nemt, hurtigt og ukompliceret
for enhver at låne penge, går igen på tværs af finan-
sieringsselskabernes udbud af kontantlån. Tydeligst
ses det dog på den del af markedet, der defineres som
’kviklån’.
Det særlige ved disse lån er en meget kort
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
§S
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0053.png
52
Billede 3.5: Extracash.dk reklamerer med lån på op til 75.000 – baseret på lånerens glatte ansigt.
løbetid (typisk max en måned), og at de optages elek-
tronisk over computeren eller telefonen. Derfor blev
de også tidligere benævnt ’SMS-lån’, da låneansøgnin-
gen netop skete ved at sende en SMS til selskabet. Der-
med understreges et andet træk ved lånet, nemlig at
det foregår upersonligt og uden en direkte dialog mel-
lem låntager og långiver. Med navne som ’Robotlån’ og
’Kliklån’, og gennem reklamer med ansigtsløse perso-
ner som eksemplet fra ExtraCash, understreges det, at
låneformen lægger op til et distanceret og upersonligt
forhold mellem udbyder og kunde.
Kviklån har en relativt lang historie i USA og England,
hvor de betegnes ’payday loans’, hvilket viser tilbage til
den korte løbetid: Man låner et mindre beløb, der som ud-
gangspunkt skal tilbagebetales, når det bliver lønningsdag
(Packman 2012). I Danmark har kviklånsmarkedet stadig
kun et mindre omfang i kroner og ører, men væksten er
bemærkelsesværdig. I 2010 udgjorde det samlede udlåns-
beløb på kviklån 37 mio. kr., fordelt på godt 20.000 lån
blandt 7.420 forbrugere. Fire år senere, i 2014, var antal-
let af lånere tidoblet til ca. 75.000 borgere, der i løbet af
året havde optaget ca. 160.000 kviklån til en samlet værdi
af 430 mio. kr. Til sammenligning udgjorde omfanget af
blankolån (lån uden sikkerhedsstillelse) i Danmark samlet
set ca. 7 mia. kr. i 2014 (Statistikbanken.dk 2015).
Mens kviklånsporteføljen således stadig er begrænset,
er den hastige vækst i denne lånetype et godt billede
på en udvikling, hvor forbrugerkreditten antager nye
former og finder et nyt gear. Når langt fra alle tidligere
kunne låne penge til forbrug, var begrundelsen, at ud-
lånet ikke blev vurderet som rentabelt, altså at risiko-
en for manglende tilbagebetaling var for stor. En sådan
betragtning gør sig stadig gældende, men ligningen ser
anderledes ud med nye produkter som kviklån.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0054.png
Jeg kunne aldrig finde på det
nu, aldrig i mit liv! Altså, det
er jo hovedløst! Jeg ved ikke ...
dengang tænkte jeg bare:
“det tager vi til den tid”.
Udskød problemerne. Tænkte
måske ikke, gennemtænkte
det ikke, tænkte bare: “nå ja,
hvad fanden, skal nok klare
det, skal nok betale tilbage”.
(Jesper, 25 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0055.png
For det første er de administrative udgifter for udlåner
barberet ned til et minimum i kraft af den digitale og
automatiserede låneproces. For det andet ses konturer-
ne af en ny forretningsmodel blandt finansieringsselska-
berne, hvor misligholdte lån begynder at blive en del af
forretningen. Det fremgår således af Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens gennemgang af kviklånsmarkedet,
at godt 30 procent af omsætningen blandt udbyderne
hentes på de gebyrer, der lægges til, når lånene forlæn-
ges ud over den oprindelige betalingsfrist (Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen 2015).
En stor del af kviklånskunderne vælger altså at for-
længe lånet mod et gebyr frem for at betale det tilba-
ge, når måneden er gået. Dermed får lånet karakter
af en slags (dyr) kassekreditordning, hvor betalings-
vilkårene reguleres måned for måned. Præcis sådan
har en af vores interviewpersoner, Tine, brugt sit lån
hos Vivus:
Jeg kan faktisk ikke huske hvorfor [jeg valgte at
låne penge]. Jeg har måske bare været inde i så-
dan en: ”skidt pyt, jeg skal bare bruge pengene,
jeg skal ud og have det sjovt” (…) Og der lånte
jeg 2000 igen, og hvis man ikke kan betale det
af måneden efter, så kan man betale et gebyr for
at forlænge det. For så tjener de jo stadig penge.
Så jeg tror man kunne betale 380 kr. for at for-
længe det. Det gjorde jeg så noget tid, fordi jeg
tænkte: ”det er meget nemmere, hvis jeg ikke
lige har de 2000”.
(Tine, 24 år)
3.2.5. Køb på afbetaling
Køb på afbetaling har ligesom kontantlån udviklet sig
markant som låneform i det nye årtusinde. Også her
har ændringerne i vid udstrækning at gøre med den
overflytning til de digitale platforme, som forbruget
og dermed også kreditmarkedet i øjeblikket undergår.
Men hvor nye kontantlån har fået stor offentlig op-
mærksomhed, sker ændringerne af dette marked mere
stilfærdigt. Her handler det ikke så meget om nye for-
retningsmodeller. Der er nærmere tale om en glidende
bevægelse, hvor flere og flere varer og tjenesteydelser
gøres tilgængelige for forbrugerne via en form for af-
betalingsordning. En af vores interviewpersoner, Jose-
fine, oplister her sine køb på afbetaling gennem tiden:
… men jeg har jo så min Iphone 5 derhjemme, og
den købte jeg på afbetaling, jeg tænker, den er
betalt ud nu, fordi den har jeg haft i relativt lang
tid (…) og så har jeg jo også købt den ene saddel,
som jeg købte til hesten, der havde de også sådan
et program, hvis du betalte af inden for et år (…).
Jeg har også, - mig og min veninde har faktisk
begge to købt solbriller på afbetaling (…). Det var
i gymnasiet, og så ville vi helt vildt gerne have et
par Gucci solbriller.
( Josefine, 28 år)
©¨
Der var ingen særligt gode grunde til, at Tines gæld op-
stod, men det var først og fremmest nemt at blive 2.000
kr. rigere. Det var til gengæld noget vanskeligere at få
gælden betalt tilbage. Tine nåede at forlænge lånet fem
gange, fordi det hver måned var mere attraktivt at ud-
skyde lånet end at tilbagebetale det fulde beløb. I løbet
af den fem måneders låneperiode nåede hun at betale
lånet af omtrent to gange. Umiddelbart ’dårlige kunder’
bliver pludselig en god forretning.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse viste
ydermere, at selvom en forholdsvis stor del af lånene
sendes til inkasso (18 %), kan udbyderne præsentere
pæne overskud (ibid.). Dette tyder på, at man med
digitale effektiviseringer har fundet forretningsmo-
deller, hvor det kan svare sig at låne penge ud til et
meget bredt spektrum af forbrugere, næsten uanset
deres økonomiske formåen. Omsætningen på de be-
talende kunder er åbenbart så høj, at den kan dække
tabene på de lånere, der ikke er i stand til at betale
tilbage.
For Josefine er det naturligt, at de forbrugsgoder, som
hun ellers ikke ville have haft råd til, bliver tilgænge-
lige via afbetalingsordninger. Det er i øvrigt bemær-
kelsesværdigt, at hun ikke selv ved, hvorvidt hendes
telefon er betalt ud eller ej. Det antyder en mekanis-
me, hvor afbetalingerne bare får lov at løbe, uden der
egentlig bliver holdt øje med de udgifter, der er for-
bundet med dem. Det er varen, ikke betalingsbetin-
gelserne, der er i centrum.
Overordnet set har afbetalingsordningen som lånetype
flyttet sig fra primært at vedrøre større forbrugsgoder i
husholdningen til at omfatte stort set alle varer, uanset
pris eller levetid. Særligt et område som mobiltelefo-
ner drives frem af afbetalingsordninger, både fordi de
er væsentligt dyrere end tidligere, og fordi købet ofte
kobles sammen med abonnementsordninger. Mobilte-
lefoner er, som vi vender tilbage til i næste kapitel, et
helt central forbrugsgode for de fleste unge, og dermed
også en hjørnesten i deres gældsætning.
De største nyskabelser inden for afbetalingsmarkedet
sker på internettet og i tilknytning til den eksplosivt
voksende mængde af varer og tjenesteydelser, som kan
erhverves via digitale medier. Princippet synes her at
være, at intet forbrugsgode er for småt eller for kortva-
rigt til at kunne sælges på afbetaling. Man kan købe tøj
til kroppen eller gas til grillen og lade betalingen ske i
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0056.png
Billede 3.6: Nye former for mikrokredit tilbyder nu forbrugeren at afbetale selv mindre omkostningstunge forbrugsvarer – her er det ViaBill der står bag lånet.
rater over flere år. Eller man kan – som billede 3.6 viser
– købe en udklædningsgenstand til 39 kr. og vælge at
betale den af med 2 kr. om måneden i godt halvandet år
(kostumeoutlet.dk 2015).
Selv den form for hverdagsforbrug, der bogstaveligt talt
ikke holder natten over, kan erhverves via kreditkøb. Hos
firmaet Just Eat kan man fx bestille en pizza på nettet og
vælge at udsætte betalingen i 15 dage mod et gebyr:
Hvis du er virkelig sulten efter en lækker gang
take away, men ikke har nogen penge på kon-
toen, så er der faktisk hjælp at hente. På Just-
Eat.dk kan du nemlig udskyde betalingen af din
mad med 15 dage, så din betaling først bliver
trukket, når du får løn. Det koster dig kun et ge-
byr på 9 kroner.
(just-eat.dk 2015)
Her er det idéen om at udsætte betaling til lønningsdag
(det amerikansk inspirerede ’payday loan’), der dukker
op i ny forklædning, blot omsat til betalingen af et kon-
kret produkt. Hvis man ikke vil nøjes med pizza, er der
også råd for det, bl.a. hos den netbaserede dagligvare-
forhandler E-supermarked.dk:
Nu kan vi få de engelske bøffer og den gode rød-
vin sidst på måneden, når vi skal hygge os i week-
enden. Når man handler hos os på E-supermar-
ked kan man udsætte sin betaling i 15 dage for et
lille gebyr på 15 kr. Og det er uanset hvilket beløb
man køber ind for, dermed kan man skabe lidt
luft i økonomien
(mypresswire.com 2015)
Disse nye kreditmuligheder synes skræddersyet til in-
ternettet, hvor købssituationen er upersonlig, og hvor
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk

 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0057.png
det er nemt i beslutningsøjeblikket at klikke af i kre-
ditfeltet frem for at købe kontant. De afspejler på den
måde en ny forbrugsmæssig dagsorden, hvor udgifter
kan skydes ud i fremtiden, og hvor valget grundlæggen-
de er dit eget. Du står ikke ’til regnskab’ for andre, som
tilfældet er hos den lokale købmand eller bankmand.
Billedet af en uforpligtende valgfrihed står således
stærkt i den netbaserede købesituation, hvor man også
i økonomisk forstand synes at kunne surfe hen over en-
hver forhindring eller ubekvemmelighed.
ordninger – men eksempelvis også i forbindelse med
bankernes kassekreditter. For en del af vores unge in-
terviewpersoner starter gældskarrieren faktisk i ban-
ken, også selvom det ikke nødvendigvis opleves på den
måde. Kassekreditten er i mange tilfælde blevet opret-
tet som en del af en ’standardpakke’ og betragtes der-
for som en del af rådighedsbeløbet. Det gælder bl.a. for
Josefine, som hurtigt fik indskrevet kreditrammen på
10.000 kr. i sit hverdagsforbrug:
… det var også bare som om det var standard
[hos banken]. Hun sagde ”vil du ikke godt have
en kassekredit, så hvis nu du trækker over, så
skal du ikke betale ligeså meget i rente”, og det
virkede som om, man var dum, hvis man sagde
nej til det, så jeg sagde ”jo jo det lyder som en
god ide”. Hvor man nogle gange tænker, at det
var en virkelig dårlig ide, fordi så – man ser jo
de penge, som værende ens egne, at man kan
bruge 10.000 ekstra end hvad man har, fordi
”det er også mine penge”- men det er jo bankens
penge, ikke.
( Josefine, 28 år)

3.3. Unges udfordringer i mødet med forbruger-
kreditten
Gennemgangen af det aktuelle marked for forbruger-
kredit viser, hvordan der på tværs af de enkelte pro-
dukter spilles på en særlig form for kortsigtet tænkning.
Argumenterne for at låne handler, som det fremgår
af markedsføringsmaterialerne, om, at det er nemt
og hurtigt, og at valget er dit eget. Der appelleres ikke
til eftertanke, men tværtimod til at give efter for sine
umiddelbare behov og tilskyndelser.
Forbrugerkreditmarkedet kan nærmest betragtes
som en lærebog i centrale pointer fra de senere års
adfærdsøkonomiske forskning. Stribevis af psyko-
logiske forsøg har været med til at påvise, at vi som
mennesker er i stand til at reflektere systematisk og
langsigtet over fx økonomiske forhold – men at vi
også deler et mere intuitivt og automatiseret mentalt
beredskab, som særligt træder i kraft, når vi træffer
hurtige og rutineprægede beslutninger, eller når vi er
under pres (Kahneman 2011). Der peges i forskningen
på, at denne evne har vist sig som et effektivt redskab
i den menneskelige udvikling. Den sparer mental
energi og sikrer, at hverdagslivet kan foregå om ikke
på ’automatpilot’, så uden at vi skal reflektere grun-
digt over hvert enkelt lille valg.
Udfordringen er, at kreditmarkedet appellerer så direk-
te til denne mentale mekanisme – med løftet om hur-
tig tilfredsstillelse af vores forbrugsbehov. Vi så i sidste
kapitel, at en betragtelig del af ungdomspopulationen
kæmper med deres impulsivitet og selvkontrol i for-
hold til forbrug, og at tendensen er særligt udtalt blandt
unge med gældsproblemer. Det antyder, at det ny kre-
ditmarked har fundet en genvej til vores medfødte for-
kærlighed for ’varme beslutninger’, og at det bidrager
til at skabe vanskeligheder for personer, der er præget
af bestemte personlighedstræk, eller som måske blot
befinder sig i særligt pressede situationer.
Problemerne opstår ikke kun i forbindelse med de hur-
tige forbrugslån – kontantlån på nettet og afbetalings-
I dag hænger Josefines månedlige indtægter og udgifter
kun sammen i kraft af hendes kassekredit. Den er blevet
forhøjet flere gange og siden suppleret med afbetalings-
ordninger og gentagne lån hos hendes familie. Hendes
forbrugsmønster er kendetegnet ved, at hun bruger
penge, når hun har dem, og låner penge i slutningen af
måneden, når hun mangler – altså en meget kortsigtet
tilgang til økonomi, som gør, at hun må se langt efter at
kunne flytte hjemmefra, selvom hun er fyldt 28 år og er
ved at færdiggøre sin kandidatuddannelse. Internettets
lånemuligheder har hun dog ikke benyttet sig af, det
virker alligevel for dumt, argumenterer hun:
... altså jeg kunne aldrig nogensinde finde på at
tage sådan et kviklån, fordi jeg ved hvor dyrt, det
er, og jeg ved hvor dumt, det er. For mig er det
uintelligente mennesker, der tager sådan nogle
lån, ikke.
( Josefine 28 år)
Det varierer, hvor vores interviewpersoner lægger snit-
tet, men de er fælles om at trække skel mellem den ac-
ceptable og den ufornuftige låneadfærd (se også Poppe
og Jakobsen 2009). At pege fingre ad andres ’hoved-
løse’ forbrug bliver derved også en måde, hvorpå ens
egen kredithåndtering kan retfærdiggøres.
For Tines vedkommende bidrager kreditmuligheden til
at skabe en dynamik, hvor nettet bliver løsningen, hver
gang hun har brug for nyt tøj:
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0058.png
Jeg tror, det er bare det der med, at så kan jeg
få den nu og her. Så længe man er kreditgod-
kendt, kan man jo gøre det nu og her og så
købe lige det, der passer en. Prisen er jo på en
eller anden måde fuldstændig lige meget, for
man skal alligevel ikke betale med det samme.
(Tine, 24 år)
Jesper nød friheden, indtil en registrering hos RKI satte
en stopper for lånefesten. I dag er Jesper blevet 25 år
og er i gang med en uddannelse. Han lever på SU, og
gælden vokser stadig, da han ikke har mulighed for at
betale af på den. Han kigger tilbage på sin korte, vilde
ungdom med en vis forundring:
57
I situationen bliver prisen altså irrelevant, fordi beta-
lingen parkeres et sted i horisonten. Kreditten giver fri-
hed her og nu, også selvom det i grunden ikke stemmer
overens med hendes økonomiske situation.
En anden interviewperson, Jesper, har taget lån i en
helt anden størrelsesorden og skabte inden for et års
tid en gæld på ca. 200.000 kr. i form af forbrugslån hos
forskellige kreditorer. Han var lige fyldt 18 år og fandt,
som han selv forklarer, gennem kreditten en vej til at
’spille verdensmand’ over for vennerne:
Jeg fandt ud af det her med, at man kunne låne
nogle penge. Så tænkte jeg, det kunne da være
fedt med en masse penge nu mellem hænderne,
og så tror jeg bare, man glemmer lidt at tænke
over konsekvensen, og så er man bare ung og
dum, man tænker bare: ”den tager jeg senere, nu
skal jeg nyde livet, imens jeg er ung”
( Jesper, 25 år)
Jeg kunne aldrig finde på det nu, aldrig i mit liv!
Altså, det er jo hovedløst! Jeg ved ikke… dengang
tænkte jeg bare: ”det tager vi til den tid-agtigt”. Ud-
skød problemerne. Tænkte måske ikke, gennem-
tænkte det ikke, tænkte bare: ”nå ja, hvad fanden,
skal nok klare det, skal nok betale tilbage”.
( Jesper, 25 år)
Jesper havde fuldtidsarbejde i den periode, hvor for-
brugslånene blev optaget, og manglede ikke penge som
sådan. Men den nemme kreditadgang skabte sin egen
accelererende logik.
Det virker ikke til, at Jesper står alene med den erfa-
ring. Et bemærkelsesværdigt resultat fra Konkurrence-
og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af markedet for
kviklån er således, at mere end 40 procent af lånta-
gerne efterfølgende fortryder lånet (Konkurrence- og
forbrugerstyrelsen 2015:8). Beslutningen om at låne
hurtige penge tager sig for mange noget anderledes
ud, når den begynder at køle af.
Vi kan tilbyde Danmarks bedste lån. Det er gratis at
ansøge om lånene, og ansøgningen er ikke bindende
før kontrakten er underskrevet. Det er nemt at
underskrive med NEM ID, hvilket gør at du i de fleste
tilfælde har pengene samme dag eller dagen efter.
Vi blander os ikke i hvad du bruger pengene til.
Du kan bruge dem på din lejlighed, dit hus, ferie,
nye computer, bil, regninger eller til forbrug. Du
behøver ikke at stille sikkerhed for lånet.
(låner.dk 2015)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0059.png
3.4. Opsamling
Forbrug på kredit er ikke noget, som unge har mono-
pol på. Alligevel kædes denne praksis ofte sammen
med ungdomsgenerationen og dens angiveligt ’hoved-
løse’ adfærd. I dette kapitel har vi vist, at et mere af-
slappet syn på forbrugerkredit ikke er tilfældigt, men
udtrykker forandringer i samfundsøkonomien og fi-
nanspolitikken på globalt plan.
Vækst og økonomisk udvikling i det moderne vel-
færdssamfund bygger i vid ustrækning på privat for-
brugerisme, og husholdningernes gældsætning spiller
en stadig mere central rolle i dette regnskab. De fleste
af os er forbrugere på kredit i dag, enten i kraft af vo-
res huse, biler eller hverdagsforbrug. Men tendensen
er givetvis mest iøjnefaldende blandt de yngre voksne,
der er vokset op med adgangen til forbrugerkredit som
en selvfølgelighed.
Udviklingen mod en mere liberal adgang til forbruger-
kredit er accelereret i det nye årtusinde, hvor det bli-
ver stadig nemmere at låne penge til forbrug, uanset
hvem du er, og hvor du er. Det er en bevægelse, som
går hånd i hånd med samfundets digitalisering, og
som giver plads til nye typer lån og forretningsmodel-
ler, særligt i tilknytning til internettets ekspanderende
muligheder.
Det er imidlertid også en udvikling, der skaber proble-
mer for visse unge. Modsat tidligere er der sjældent
andre end den enkelte forbruger selv til at bremse
lånefesten på forbrugerkredittens åbne hav. Denne
situation stiller nye krav til unge som finansielle aktø-
rer. Det handler ikke kun om at kende og kontrollere
sin økonomi, men også om at styre sine umiddelba-
re behov og indskydelser på en både fysisk og digital
markedsplads, der vedholdende opfordrer til hurtigt
forbrug for lånte penge.
58
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0060.png
... altså jeg kunne aldrig
nogensinde finde på at tage
sådan et kviklån, fordi jeg ved
hvor dyrt, det er, og jeg ved
hvor dumt, det er. For mig er
det uintelligente mennesker,
der tager sådan nogle lån.
(Josefine 28 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0061.png
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0062.png
Kapitel 4:
Ungdomslivets
udfordringer:
den vanskelige
navigation
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0063.png
Kapitel 4:
Ungdomslivets udfordringer: den vanskelige navigation
62
I kapitel 2 så vi, at en relativt stor andel af de danske
unge lever med gældsproblemer, og at fænomenet ikke
kan afgrænses til særligt udsatte grupper eller til de
unge, som figurerer i de administrative opgørelser, ek-
sempelvis Experians RKI-register. Gældsproblemer har
et væsentligt større omfang end hidtil antaget, og i kapi-
tel 3 præsenterede vi det samfundsmæssige baggrunds-
tæppe for denne udvikling. Over de seneste årtier har
der udviklet sig en kreditbaseret økonomi, hvor væksten
i stor udstrækning er baseret på de private husholdnin-
gers forbrug og gældsætning. Denne proces er accelere-
ret i det nye årtusinde, hvor nye typer forbrugslån går
hånd i hånd med øget digitalisering. Når adgangen til
forbrugerkredit normaliseres, kan det også forventes, at
vanskelighederne med at håndtere gælden øges.
I dette kapitel går vi bag om disse fund og søger at kva-
lificere årsagerne til, at netop
unge
får problemer med
at håndtere deres økonomi i dagens forbrugersamfund.
Vi udforsker den dobbelthed, som tidligere blev frem-
hævet; at gældsproblemer optræder i alle samfundslag
og på tværs af sociale skel, men at nogle unge samtidig
er mere udsatte end andre (kapitel 2). Det gør vi ved at
undersøge både en række generelle udfordringer i ung-
domslivet samt typer af udfordringer, der knytter sig til
ungegrupper med særlige problemstillinger:
Det første tema handler om
at lære at stå på egne ben,
dvs. de udfordringer, der opstår som følge af, at man
som ung og uerfaren finansiel navigatør skal lære at
håndtere sin egen husholdning. Vi ser på selve over-
gangen til det selvstændige voksenliv og på den omskif-
telighed, som er en naturlig del af ungdomstiden, fx i
forhold til hyppige flytninger, skiftende indtægter og
opbrud i parforhold.
Det næste tema vedrører
det kommercialiserede ung-
domsliv,
dvs. de udfordringer, der knytter an til at være
ung i et kreditbaseret forbrugersamfund, hvor sociale
identiteter udleves og bekræftes på arenaer, der forud-
sætter en vis økonomisk formåen. I tilknytning hertil
ser vi på, at økonomiske problemer er forbundet med
skam, og at dette skaber særlige udfordringer for gælds-
ramte unge, der på samme tid kæmper med at opfylde
sociale og økonomiske forpligtelser.
Det tredje og sidste tema behandler
udsathed i forbru-
gersamfundet,
dvs. de udfordringer, som særligt sårbare
unge møder, når de skal håndtere komplekse problem-
stillinger som psykisk sygdom og social marginalisering.
Vi undersøger her, hvordan økonomiske vanskeligheder
ofte udvikler sig og eskalerer dramatisk i tæt sammen-
hæng med personlige og sociale problemer.
Vi anlægger i kapitlet et etnografisk hverdagslivsper-
spektiv, hvor perspektivet er de unges egen livsverden
og de sociale relationer, de indgår i (Rubow 2003). Me-
toden er dybdeinterviews, hvor vi med brug af åbne
spørgsmål og øvelser som ’gældslinjer’ har fået de unge
til at reflektere over deres økonomi, forbrug og gæld
inden for rammerne af deres hverdagsliv og de sociale
relationer, som de indgår i.
De interviewede unge har oplevet økonomiske proble-
mer i større eller mindre grad. De unge er bosat rundt
omkring i Danmark og er meget forskellige steder i de-
res liv med hensyn til uddannelse, beskæftigelse og fa-
milieliv. Karakteren af deres økonomiske udfordringer
varierer tilsvarende. Nogle har ikke optaget egentlige
lån, men skylder alene penge på ubetalte regninger og
afbetalingsaftaler. Andre skylder op imod en halv milli-
on kroner i usikret forbrugsgæld og har taget lån stort
set alle steder, hvor det er muligt. I analysen inddrager
vi desuden resultater fra vores fokusgrupper med unge
forbrugere, og vi trækker også i mindre omfang på de
to gennemførte surveys, dels blandt unge og dels blandt
bankrådgivere.
4.1. At lære at stå på egne ben
Unges livssituation er næsten per definition præget af
en vis omskiftelighed. Man prøver sig selv af i forskellige
sammenhænge og skifter generelt både bolig, kæreste,
uddannelse og arbejde noget hyppigere end andre al-
dersgrupper. Disse skift er samtidig en identitetsopbyg-
gende udviklingsproces, hvor man også lærer sig selv
bedre at kende. At flytte hjemmefra for første gang er
ikke bare en praktisk øvelse med pakning af flyttekas-
ser, indkøb af møbler og registrering hos elselskabet.
Det er også en øvelse i at stå på egne ben og at lære at
håndtere de nye udfordringer – og de vanskeligheder,
som til tider følger med. Det samme kan man sige om
mødet med de faste parforhold, uddannelsesinstitutio-
nerne og arbejdspladserne.
Forskningen i gældsproblemer peger på, at negati-
ve livsbegivenheder som skilsmisse, alvorlig sygdom
og langvarig arbejdsløshed har en klar sammenhæng
med forekomsten af gældsproblemer (Christensen
2014; Legge og Heynes 2009; Sandvall 2008). Der har
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0064.png
imidlertid været mindre opmærksomhed omkring skift
i livssituation generelt og betydningen af disse i forhold
til udviklingen af gældsproblemer. Det er sådanne muli-
ge sammenhænge, vi kigger nærmere på her, da de ser
ud til at spille en særlig rolle for unge på vej mod det
selvstændige voksenliv.
Søren og Signe udtrykker erfaringer, som formentlig er
genkendelige for andre unge i samme situation. Væk
er bilen, der blev stillet til rådighed af forældrene. Det
samme er de hyppige shoppingture, der er skiftet ud
med nødvendige indkøb til ny lejlighed og husholdning.
For mange af vores interviewpersoner, der har oplevet
gældsproblemer, har udfordringerne dog haft et andet
omfang. Her har overgangen ofte været langt mere van-
skelig, og den trækker typisk spor ind i deres voksenliv.
Den 20-årige elektrikerlærling Mikkel fra Vestjylland er
blandt de unge, der oplever vanskeligheder i overgan-
gen til det selvstændige voksenliv. Han flytter hjemme-
fra som 19-årig og direkte sammen med sin nye kæreste.
De har ikke råd til indskuddet på lejelejligheden, så de
låner 15.000 kr. i banken. Hverdagsøkonomien hænger
dog slet ikke sammen, og underskuddet dækkes ind af
overtræk på begges Visa-kort. Inden for få måneder
skylder de banken yderligere ca. 20.000 kr. Dertil kom-
mer regninger til mekaniker, mindre lån til forældre
mv. I bakspejlet fremstår flytningen ikke som den klo-
geste beslutning:
Interviewer:
Hvorfor var det, at I besluttede jer
for at flytte hjemmefra?
Mikkel:
Vi følte egentlig bare for at komme væk.
Komme ud og få vores eget. Men det var forha-
stet. Det var en meget, meget dum beslutning, vi
tog. Virkelig dum, altså.
Interviewer:
Snakkede I med nogen om den be-
slutning?
Mikkel:
Ja, vi snakkede. Men det, der kom af kon-
struktivt, det lyttede vi ikke rigtig til. Vi lyttede
ikke, og det har så bidt os i røven nu.
Interviewer:
Men det var simpelthen bare det
der behov for at komme ud?
Mikkel:
Ja, umiddelbart, altså jeg kan ikke lige
se, hvad det ellers var. Bare brug for at komme
væk hjemmefra; komme ud og få sit eget og få lov
til at stå lidt på egne ben.
(Mikkel, 20 år)
63
4.1.1. Ansvar for egen husholdning
Danske unge er uofficielle europamestre i tidlig selv-
stændighed. De unge flytter i gennemsnit hjemmefra,
når de er 21 år, kun overgået af svenskerne, der i snit er
knap 20 år. Ser man samlet på gruppen af unge mellem
18-24 år, har Danmark den højeste andel udeboende i
EU. To tredjedele af de danske unge under 25 år er såle-
des flyttet hjemmefra. Dette står i stærk kontrast til især
en række syd- og østeuropæiske lande, hvor ned til fem
procent af de 18-24-årige har forladt reden. For EU som
helhed er det kun ca. en fjerdedel af alle unge under 25
år, der er flyttet hjemmefra (Statistikbanken.dk 2015).
Danske unges tidlige ’voksendebut’ med ansvar for egen
husholdning omtales generelt i positive vendinger. Det
er et gode, der hører den velfungerende velfærdsmodel
til, og som afspejler ”… en velstand, der giver mulighed
for, at de unge kan bo for sig selv, hvilket er en luksus,
man ikke har i andre lande, hvor de unge ikke har råd
til det” (Dencik i Kommunernes Landsforening 2015).
Selvom udlængslen er stor, er der ligeledes fordele ved
at bo hjemme ved sine forældre. Mange hjemmeboen-
de unge slipper eksempelvis for at betale til husleje og
øvrig husholdning og kan i stedet bruge deres indtægter
på langt sjovere ting. Derfor er skiftet fra at bo under
forældrenes tag til selv at have styr på tilværelsen en
ganske stor udfordring for mange unge. I vores fokus-
grupper satte flere ord på denne frigørelsesproces:
Jeg havde en ret stor omvæltning. Altså sådan
med rådighedsbeløb og - Jeg betalte INTET, da
jeg boede hjemme og havde også bil til rådighed
og sådan noget, og nu er det noget helt andet.
(Søren, 20 år )
Altså dengang var det penge til fritid og tøj og di-
verse. Nu er det jo.. Nu går man jo ikke ud hver
dag og shopper, for det ved man jo godt, at man
ikke har råd til. Nu er det jo til hverdagsting;
mad, hus, ja.
(Signe, 21 år)
Mikkel og kæresten havde hverken en opsparing eller en
plan for, hvordan det udeboende ungdomsliv skulle fi-
nansieres. De sprang ud i det, og tog udgifterne, som de
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0065.png
kom, med de kreditmuligheder, de havde til rådighed –
indtil regningerne blev for store. Her et års tid efter flyt-
ningen har parret fået skabt sig overblik over indtægter
og udgifter, og de får økonomien til at hænge sammen
med et stærkt neddroslet madbudget, afmeldte forsik-
ringer og fravalg af tv-pakke. Til gengæld står de tilbage
med en gæld på over 35.000 kr., som de med små indtæg-
ter kan se frem til at betale af på over en flerårig periode.
I parrets tilfælde var det lånet til indskud, der sammen
med kreditkortovertrækket hurtigt fik skabt en uhold-
bar situation:
Mikkel:
Vi lånte i banken. Jeg har en meget sød
bankmand, og jeg tror også det hjælper lidt, at
mine forældre har samme bank, og de har rime-
lig godt styr på deres økonomi. For umiddelbart
vil jeg mene, at det er de færreste bankmænd,
der vil låne 30.000 til en på 20 år.
Interviewer:
Ja, så du fik lov at låne 30.000 til
indskud eller?
Mikkel:
Nej, der startede vi med 15.000, og så
havde vi begge to Visa-kort på det tidspunkt, og
så stak det hele af til forbrug. Så vi endte med at
skulle låne penge igen for at kunne få udlignet
vores kort.
(Mikkel, 20 år)
Pernille:
Det var meget nemt de første to dage,
for der havde man penge, men de sidste, resten
af måneden, havde man jo ikke. For pengene
skulle jo bruges hurtigst muligt(…)
Interviewer:
Hvad var det, tror du, der gjorde,
at du havde svært ved at gemme penge til sidst
på måneden?
Pernille:
Jeg havde jo aldrig nogensinde rigtig
lært det. Jeg flyttede ud, da jeg var 16, og der var
så ikke nogen, der havde lært mig, at man også
skulle have penge til resten af måneden. Jeg var
bare/ ku’ gå ud i køleskabet, hjemme ved min
stedfar, da jeg boede der. Og så kunne jeg tage
noget at spise, og det var det. Det var ikke noget
med, at man skulle lægge en tier hver gang.
(Pernille, 21 år)
T
At låne til indskuddet på en bolig er ikke nogen usæd-
vanlig start på unges økonomiske karriere. Det fremgår
af vores survey blandt bankernes privatkunderådgivere.
79 procent af rådgiverne angiver, at indskud til bolig el-
ler til at dække flytteomkostninger er blandt de primære
årsager, når en ung første gang henvender sig for at låne
penge. Hvor villige bankerne er til at efterkomme ønsket
om at låne penge, kan vi ikke sige noget om, men det
demonstrerer, at en stor andel af de danske unge
ikke
har
sparet op med sigte på at kunne flytte hjemmefra.
Som nævnt er der ikke noget usædvanligt i, at man som
ung omkring de 20 år står med en oplevelse af, at det er på
tide at ’stå lidt på egne ben’, som Mikkel formulerer det.
Tværtimod hersker der nærmest en kulturel forventning
om, at man på dette tidspunkt er klar til at føre en selv-
stændig voksentilværelse med den frihed og de mulighe-
der, som det indebærer. Friheden er dog ikke lige nem at
administrere for alle, og for mange af vores interviewper-
soner starter problemerne allerede i den første tid i egen
bolig. For Pernille på 21 år fra Lolland-Falster var ønsket
om frihed netop afgørende. Hun flyttede hjemmefra alle-
rede som 16-årig, fordi hun ikke længere kunne ’indordne
sig reglerne’ i hjemmet, som hun forklarer. Ligesom Mik-
kel var hun dog slet ikke forberedt på omkostningerne:
Pernille fik en brat overgang til det selvstændige ung-
domsliv. Hun var hverken mentalt eller økonomisk for-
beredt på, hvad det indebar at bo alene, og hun fik først
styr på sin økonomi, da hun som 20-årig startede i et
forløb hos en gældsrådgivning. På det tidspunkt havde
hun opbygget en uoverskuelig gæld hos omtrent tyve
forskellige kreditorer. Pernilles vanskelige begyndelse i
egen bolig var desuden præget af et dårligt forhold til
forældrene, som betød, at hun ikke havde megen støt-
te hjemmefra, da hun valgte at flytte. På interviewtids-
punktet forsøger hun at få afsluttet sin 9. klasses eksa-
men med sigte på at læse til pædagog.
Pernille og Mikkel er eksempler på unge, der er flyttet
hjemmefra på grund af et oplevet behov for selvstæn-
dighed, men uden den økonomiske buffer eller prak-
tiske forståelse, der kunne have bidraget til en bedre
start. Og selvom forældrene søger at vejlede, har de
økonomisk fornuftige råd svært ved at konkurrere med
ønsket om selvstændighed, som ofte træder i forgrun-
den for de unge. I dag står de begge tilbage og fortryder,
at ønsket om at stå på egne ben i så udtalt grad fik lov til
at styre beslutningerne. Pernille fortæller:
Interviewer:
Hvad tænker du, at du ikke skulle
have gjort, som du gjorde?
Pernille:
Jeg skulle måske have boet hjemme
lidt mere. Altså jeg vil fraråde alle andre, når de
bliver… Ja, selvfølgelig er mine forældre dumme
og sådan nogen ting, men bo hjemme så længe
du kan, og få hjælp af dine forældre så meget du
kan, og selvfølgelig skal forældrene også kunne
hjælpe børnene. Ellers så spørg udefra. Det er
det, jeg har lært af mine fejl, at jeg måske skulle
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0066.png
Vi følte egentlig bare for at
komme væk. Komme ud
og få vores eget.
Men det var forhastet.
Det var en meget, meget
dum beslutning, vi tog.
Virkelig dum, altså.
(Mikkel, 20 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0067.png
have lyttet mere til min familie end at tro at man
kan det hele selv.
Interviewer:
Hvad tror du, at det kunne have
gjort anderledes?
66
ken Mikkel eller Pernille rådede over en økonomisk
buffer, og da netværket ikke blev involveret i de øko-
nomiske udfordringer, blev vejen til kreditmarkedets
løsninger i stedet kort. Som vi så i kapitel 2, bidrager
begge disse mekanismer til at øge risikoen for unges
gældsproblemer.
Pernille:
Det kunne måske have gjort, at jeg ikke
var kommet ud i den situation, som jeg er nu. Selv-
følgelig havde jeg måske kunnet komme ud i sådan
en situation, men kunne da godt have været, jeg
kunne få mere hjælp, hvis jeg boede hjemme.
(Pernille, 21 år)
4.1.2. Brudte parforhold
Selv med god planlægning og de bedste intentioner går
livet ikke altid, som man havde regnet med. Ungdomsli-
vet især bærer præg af en vis uforudsigelighed. Et godt
eksempel er de gentagne skift og forandringer i bo- og
parforhold, som mange af vores unge interviewpersoner
oplever. Disse skift slår ofte de unge ganske alvorligt ud
af kurs, ikke bare følelsesmæssigt, men også økonomisk.
For Line på 24 år fra Nordjylland starter gældsætnin-
gen, som det gjaldt for Mikkel, med et indskud til den
første lejlighed, som hun flytter ind i sammen med en
kæreste, da hun er 20 år. Line låner 20.000 kr. i ban-
ken, men hun er nødt til at låne igen, da hun går fra
kæresten og skal finde et nyt sted at bo. Indskuddet får
hun ikke tilbage, så gælden tager hun med sig videre,
da hun efter bruddet flytter for sig selv for første gang:
Pernille føler, at hun i dag har lært af sine fejl, og vil
råde andre til at vente med at flytte hjemmefra – for
som hun siger: Var hun blevet boende hjemme, kun-
ne det godt være, at hun alligevel var kommet i nogle
økonomiske problemer, men så havde hun i større grad
kunnet få hjælp fra sine forældre. For alle unge er det
en læreproces at få en ny og selvstændig økonomi til at
hænge sammen, ligesom det har været for Pernille. En
del af denne proces er at kunne spørge de rigtige om
hjælp med henblik på at finde de bedste løsninger på
økonomiske udfordringer. En anden del vedrører det
økonomiske fundament for at flytte hjemmefra. Hver-
Da mig og Carsten går fra hinanden,
der eskalerer det fuldstændig for mig.
Jeg anede ikke, hvad jeg skulle og ikke
skulle, og så gik det ud over min skole,
og så får jeg en depression.
For jeg skulle jo til at klare alting selv,
og det var jeg jo ikke lige vant til.
(Line, 24 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0068.png
Da mig og Carsten går fra hinanden, der eskale-
rer det fuldstændig for mig. Jeg anede ikke, hvad
jeg skulle og ikke skulle, og så gik det ud over min
skole, og så får jeg en depression. For jeg skulle
jo til at klare alting selv, og det var jeg jo ikke lige
vant til. Jeg flytter i en lejlighed for mig selv, for
der mener jeg, at jeg da godt kan klare mig selv.
Det viser sig så, at det kunne jeg ikke.
(Line, 24 år)
kunne mærke, at jeg lige pludselig måske kun har
2.000 om måneden at leve for, frem for hvor jeg
har haft 5.000 før, da jeg var fælles med faren.
Der havde jeg måske, der havde vi 5.000 til sam-
men, og nu havde jeg lige pludselig kun 2.000
til ALT, altså det var virkelig altså, der kunne jeg
godt mærke det ikk’.
(Mette, 27 år)
67
Vi vender senere i kapitlet tilbage til det forhold, at
økonomiske betalingsproblemer ofte udvikler sig i
nær sammenhæng med forskellige grader af psykiske
vanskeligheder. Pointen her er, at de skift i privatlivet,
som ungdomsperioden bærer præg af, også rammer
økonomisk. Det skyldes, at flytninger er omkostning-
stunge for en allerede skrøbelig privatøkonomi, men
også at man nemt mister fokus i forhold til at træffe
hensigtsmæssige økonomiske beslutninger, når man
også følelsesmæssigt skal forholde sig til at være alene
og stå på egne ben igen.
I Lines tilfælde er det ikke bare økonomien, det går ud
over, men også skolen og psyken. Efter at have boet ale-
ne i et halvt år med uåbnede rudekuverter og et stort
forbrug af fest og tøj ender Line med at bryde helt sam-
men og flytte hjem til sin mor. Her overtager stedfaren
ansvaret for hendes økonomi, og hun lærer herfra grad-
vist at kunne håndtere sine forpligtelser.
En anden ung kvinde, der oplever økonomiske udfor-
dringer i forbindelse med brudte parforhold, er Mette
på 27 år fra København. Mette er alene med en lille søn,
hvilket er med til at vanskeliggøre hendes økonomiske
situation. Hun er to gange flyttet sammen med en kære-
ste og siden gået fra kæresterne igen. Som belyst i kapi-
tel 2 er enlige forældre i særlig grad i risiko for at have
gældsproblemer, og også for Mette er tiden som enlig
forsørger kompliceret, særligt fordi hendes arbejdssitu-
ation er usikker:
Mette:
(…) Det er først, da vi går fra hinanden,
at jeg mærker det [økonomien] mere, hvor jeg er
blevet enlig ikk’..
Interviewer:
Og hvornår gør I det?
Mette:
Det gør vi jo faktisk også i, det gør vi
allerede i oktober 2009, min søn er fra febru-
ar og så går vi fra hinanden i oktober 2009 (…)
Interviewer:
Og der mærker du det?
Mette:
Ja eller begynder at mærke det, især for-
di jeg på det tidspunkt mister mit arbejde, ryger
på kontanthjælp (…) Så jeg begynder jo godt at
Efter det første brud, samt overgangen fra arbejde
til kontanthjælp, begynder Mette at finansiere fami-
liens forbrug med månedlige overtræk på sit dankort.
Overtrækket bliver en vej til at lappe de tilbageven-
dende huller i økonomien, men på et tidspunkt sætter
banken en stopper for overtrækket og fratager hende
dankortet:
Jeg mister dankortet i 2012. Og på det tidspunkt i
2012, der har jeg så en kæreste, og vores økonomi
kører fint. Det er så ikke faren, det er bare en kæ-
reste ikk’, og økonomien kører fint, og vi kører det
der madbudget og alt muligt, og han har faktisk en
pisse lav indkomst, fordi han også er på kontant-
hjælp på det tidspunkt, og det er jeg jo også der.
Og så går vi fra hinanden, og jeg skal bruge penge;
der har jeg brug for mange flere penge syntes jeg i
hvert fald! Og så går jeg ind på nettet, og så finder
jeg Vivus, og så gik det bare i ring i to år, hver ene-
ste måned gik jeg bare derind og lånte.
(Mette, 27 år)
Ved det andet brud bliver løsningen således ikke
overtræk på kontoen, men i stedet et månedligt til-
bagevendende kviklån hos kreditudbyderen Vivus.
Brud med kærester er sjældent noget, man kan for-
berede sig på, og Mette har ikke opbygget en øko-
nomisk buffer eller lagt en plan for, hvordan dette
skift skal håndteres. Ansvaret over for hendes barn
betyder desuden, at hun sætter en forbrugsmæssig
standard, som budgettet i grunden ikke tillader. En
sådan prioritering af børnenes behov genkendes fra
andre undersøgelser af forbrug i mindrebemidlede
familier (Hohnen 2004). Resultatet i et kreditbaseret
forbrugersamfund er imidlertid, at bevægelsen ned i
gældsspiralen går stærkt.
4.1.3. Skift i uddannelse, beskæftigelse og
indkomst
Vi så i kapitel 2, at der er klar sammenhæng mellem
en svag socio-økonomisk status og forekomst af gælds-
problemer. Det betyder bl.a., at sandsynligheden for
gældsproblemer er forhøjet blandt unge med begræn-
set uddannelsesniveau, lav indtægt og ringe arbejds-
markedstilknytning. Samtidig blev det klart, at fx en
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0069.png
videregående uddannelse ikke i sig selv sikrer den en-
kelte mod at opleve gældsproblemer, da andre risiko-
faktorer er i spil.
Vores kvalitative dybdeinterview uddyber og nuancerer
dette billede. De unges udsagn viser, hvordan de skift i
forhold til uddannelse og beskæftigelse, som er typiske
for ungdomsperioden, udgør kritiske øjeblikke i forhold
til risikoen for at få gældsproblemer. For nogle er der tale
om forholdsvis regelrette forløb fra ungdomsuddannelse
til videregående uddannelse og videre til arbejdsmarke-
det, der markerer en ny status med væsentligt højere
indtægt. For andre, bl.a. unge på erhvervsuddannelser,
skifter indkomsten løbende mellem skole- og praktikperi-
oder. Andre igen oplever hyppige indkomstudsving som
følge af gentagne uddannelsesskift og et udfordrende
arbejdsmarked for især ufaglærte. Vores interviewper-
soner har varierende socio-økonomisk baggrund, men
de er fælles om at skulle navigere i forhold til en række
skift i deres indtægtsforhold som følge af bl.a. afbrudte
uddannelser, usikre ansættelsesforhold og mislykkede
erfaringer med selvstændig virksomhed.
Christoffer er en af de unge, der har startet eget firma,
og hvis gældsproblemer vidner om den risiko, der knyt-
ter sig til skift i indkomstgrundlaget. Han valgte at tage
chancen som freelance fotograf allerede som 18-årig,
og i begyndelsen gik det godt. Han havde faste kunder,
og økonomien hang sammen, navnlig mens han stadig
boede hjemme hos sin far. Men kunderne falder fra, og
Christoffer mister overblikket over økonomien:
Jeg tjener stadig penge, men der kommer ikke
lige så meget arbejde, som jeg havde forventet og
håbet på, så tingene er lidt stramme. Og det får
lidt lov til at passe sig selv, fordi alt kører jo over
betalingsservice, så de trækker jo bare de pen-
ge hver måned, som der skal trækkes, og jeg har
ikke noget overblik.
(Christoffer, 25 år)
På den måde starter en glidebane, der ender i en gæld til
SKAT på 80.000 kr. og en fuldt udnyttet kassekredit på
35.000 kr. Han frygter, at han må sælge sin lejlighed og
stå tilbage med en ’kæmpe gæld’, og presser sig selv så
hårdt arbejdsmæssigt, at han bliver syg af stress. På tids-
punktet for interviewet er han fortsat på sygedagpenge.
Det gælder også for de unge, der bevæger sig i mindre
risikofyldt farvand arbejdsmæssigt, at de til tider op-
lever store indkomstskift, som udfordrer økonomien.
Pernille (21 år) er igennem en lang række skift i ind-
komst, fordi hun konstant veksler mellem at være på
SU og kontanthjælp. På nuværende tidspunkt er hun på
SU, en nedgang i indtægt på cirka 3.000 kr., der har
gjort det nødvendigt at supplere med et SU-lån:
Altså selvfølgelig kan man godt mærke på sig
selv, eller mærke på pengepungen, at der lige
pludselig kommer mindre penge ind. Jeg tager jo
også et SU-lån, fordi ellers får jeg jo kun de der
5.112 kr. jo. Fordi da jeg var på kontanthjælp, der
fik jeg otte[tusind], fordi jeg har borderline.
(Pernille, 21 år)

Andre af vores unge interviewpersoner har droppet
uddannelser, fordi deres økonomiske situation ikke
muliggjorde, at de kunne leve på SU. Også kortvarige
stigninger og efterfølgende fald i indtægten kan være
en udfordring, som det har været tilfældet for Celina:
Og da jeg så er 22, er jeg jo færdig og kommer
på dagpenge i seks måneder. Fra februar 2011 til
juli er jeg på løntilskud, og den sætter jeg så lige
sådan en [ring] rundt om, fordi det er et kæmpe
vendepunkt. Det er enormt, altså at gå fra at få et
sted mellem 8 og 10.000 til at jeg kommer i løn-
tilskud et halvt år og får 12.000 udbetalt, det er
virkelig en… Og så skal jeg jo så på SU igen sam-
me år i august ikke.
(Celina, 26 år)
Som firmaejer skal man også betale moms, og Christof-
fer er opmærksom på løbende at sætte et beløb til side.
Derfor har han også 80.000 kr. på kontoen, da indtæg-
terne begynder at dale, men han ser sig nødsaget til at
bruge af pengene til hverdagsforbrug:
Så alle de penge, jeg skulle have holdt tilbage i
moms der, dem begyndte jeg at betale husleje for
og spise mad af og ligesom leve af, fordi jeg skulle
jo helst ikke smides ud af min lejlighed.
(Christoffer, 25 år)
De unges historier illustrerer, at skift i indkomst kan
skabe problemer, fordi forbruget ikke altid følger med
ned, når indtægten daler. Mange har i denne situation
valgt at optage kredit for at fastholde levestandarden,
og det bidrager ofte til gældsproblemerne. Dette billede
understøttes af resultater fra unge-surveyen, hvor de
gældsramte unge er blevet spurgt om årsagen til deres
betalingsproblemer. Her angiver hele 40 %, at deres
misligholdte regninger skyldes nedgang i indtægt. Tal-
lene siger noget om, hvor skrøbelig unges økonomi er
over for skiftende indtægter, og det understreger igen
betydningen af at have en økonomisk buffer.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0070.png
Grafik 4.1: Ungdomslivsfasen består af mange skift og forandringer, der alle kan få betydning for den unges økonomi.
Det gælder fx, når den unge flytter hjemmefra, skifter kæreste eller bolig, men også ved skift i indtægtsforhold.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk

3x34
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0071.png
t kommercialiserede ungdomsliv
70
Ungdomstiden er en periode, hvor man i stigende grad
orienterer sig mod og spejler sig i sine jævnaldrende, og
hvor tilhørsforholdet inden for venskabsgrupper og fæl-
lesskaber med andre unge bliver afgørende for den en-
keltes identitet og selvforståelse. I dette afsnit ser vi på,
hvordan dette behov for social deltagelse blandt jævnald-
rende også spiller en væsentlig rolle for unges økonomi
– og konkret for forekomsten af gældsproblemer. Vi viser,
hvordan forudsætningen for deltagelse er nye typer for-
brugsvarer, der har fået et nødvendighedspræg i dagens
forbrugersamfund. Desuden undersøger vi, hvordan øn-
sket om at være på lige fod med sine venner lægger et
pres på økonomien, og at det særligt bliver en udfordring
for dem, der i forvejen har begrænsede ressourcer.
Visse typer forbrugsvarer er med andre ord så selv-
indlysende, at der ikke stilles spørgsmålstegn ved dem
som en forudsætning for at kunne indgå i bestemte
sociale grupper. I vores fokusgrupper med unge for-
brugere blev netop smartphonen og computeren
fremhævet som nødvendige goder blandt stort set
samtlige deltagere. Forklaringerne vedrørte produk-
ternes praktiske funktioner, men i særlig grad det for-
hold, at navnlig mobiltelefonen var adgangsbillet til
sociale fællesskaber:
Ja jeg bruger den også bare som kalender, vagt-
plan, netbank, mobilepay, veninder, ALT altså!
Jeg er nok en af de der mobilfreaks, det klager
min kæreste i hvert fald over.
(Louise, 23 år)
$# " ! 
( '& %
1 Nye former for ’nødvendigt forbrug’
Forventningerne til almindeligt hverdagsforbrug flytter
sig hastigt i disse år. Særligt den voksende betydning af
digitale medier bidrager til at skabe nye fælles forestillin-
ger om, hvad der anses for indlysende nødvendige for-
brugsgoder. En stor del af den sociale interaktion er i dag
flyttet over på digitale platforme, hvilket retfærdiggør
relativt store udgifter til produkter som smartphones og
computere (Kronofogden og Konsumentverket 2008).
Disse ændringer slår særligt stærkt igennem blandt
unge, dels fordi livet på de sociale medier står mere
centralt for de opvoksende generationer, men også for-
di unge sjældent har nået at opbygge et særlig stort øko-
nomisk råderum. En smartphone til 5.000-6.000 kr.,
som tilmed har en relativt kort levetid, er således ikke
en ubetydelig post i budgettet for mange unge med en
smal økonomi.
Min telefon var også til reparation her for nylig,
og så lånte jeg sådan en virkelig gammel No-
kia, og noget af det jeg savnede mest, det var
også de ting, som er blevet nævnt. Der er rigtig
mange sociale ting ved det [at have smartpho-
ne]. Mest det der med at så er der måske gået
en halv dag, hvor jeg har været i laboratoriet,
og så har jeg måske ikke lige været inde og se,
hvad der forgår, og alle min venner laver alle
mulige forskellige ting, og jeg er gået glip af
5.000 snapchats og whatever, alle mulige fa-
cebook-invitationer til alle mulige ting jeg ikke
lige fik tjekket op på.
(Pelle, 28 år)
For at forstå nødvendighedspræget af de nye forbrugs-
goder i unges hverdagsliv er det relevant at anvende
begrebet
standardpakker.
I sin mest konkrete form hen-
viser standardpakker til en liste af varer og aktiviteter,
som giver en husholdning en socialt acceptabel leve-
standard (Poppe og Jakobsen 2009:21). Standardpakker
varierer mellem forskellige sociale grupper og henviser
til basale varer som mad og tøj, men også til symbolske
forbrugsgoder som fx en smartphone. Standardpakker
kan således betragtes som normative og værdimæssige
orienteringspunkter, der sætter rammer for, hvilket for-
brug vi anser for nødvendigt og normalt:
Fra individets synspunkt fremstår disse norm-
og værdisystemer som objektive realiteter, som
danner grundlaget for omfattende vaner og ruti-
ner i økonomisk handling.
(Poppe og Jakobsen 2009: 24)
Når omkostningstunge smartphones på uhyre kort tid
er blevet allemandseje, selv blandt unge med ringe øko-
nomiske forudsætninger, må det dog også ses i lyset af
de finansieringsmuligheder, der har vundet frem i de
senere år, særligt i form af afbetalingsordninger hos
både telefonselskaber og forhandlere ( jf. kapitel 3). En
undersøgelse fra 2015 viser, at hver femte smartphone
købt af unge under 30 år er finansieret via afbetaling
(Politiken 2015b). Mange vælger således at betale nogle
få hundrede kr. hver måned over flere år frem for at
afregne kontant, også selvom telefonen måske i sidste
ende bliver noget dyrere. Tine er en af de unge, der har
købt flere telefoner på afbetaling:
Nu i dag er det måske bare fordi, jeg tænker: ”du
skal da prøve noget nyt”, eller ”jeg kunne godt
tænke mig”, ”Nu er den ikke så pæn mere”, el-
ler ”jeg har også haft den længe”, eller et eller
andet, ikk’. Så plejer jeg gerne at tage dem på af-
betaling. fordi jeg syntes alligevel at 5.000 på en
gang, det har jeg lidt svært ved lige meget hvad.
(Tine, 24 år)
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0072.png
At Tine bruger ordet ’plejer’ om købet af ny telefon an-
tyder, at hyppig udskiftning også er en del af det nye
nødvendige forbrug. Der udvikles hele tiden nye mo-
deller, datamængden og systemkravene øges, og på
den måde forældes telefonerne med stigende hast. Den
korte livscyklus betyder, at telefonen desuden bliver
en problematisk vare i et gældsperspektiv, både fordi
de populære modeller er dyre, og fordi man risikerer
at skulle skifte dem ud, inden afbetalingsordningen er
udløbet.
Flere af vores interviewpersoner beretter om, at de be-
taler af på op til flere telefoner på samme tid. Jack nåe-
de fx at oprette adskillige afbetalingsordninger hos det
samme teleselskab, bl.a. fordi han gentagne gange fik
stjålet sin telefon:
Jack:
Ja, og hver gang jeg fik stjålet en telefon, så
gik jeg bare ned til Telia og fik en ny på afbeta-
ling, fordi det er nemt. Jeg vil gerne have den der
telefon, jeg vil gerne betale den over 24 måneder,
så på et tidspunkt der betalte jeg..
Interviewer:
Du havde ikke nogen forsikring?
Jack:
Nej, fordi det skulle jeg betale et eller an-
det 500 kr. kontant for, så det var ret dumt. Så på
et tidspunkt der var jeg oppe på at betale, tror jeg
6-7 telefoner, så min telefonregning var på.. Der
var på et tidspunkt, hvor jeg tror, den var oppe
omkring 2.000 [om måneden], så det var virke-
lig, virkelig slemt ikk’ os’.
( Jack, 24 år)
Josefine:
Dengang der var det meget vigtigt [at
bruge mange penge på tøj], fordi dem, jeg hang
ud med, de havde alle sammen sådan nogle
ting, og der var det det, man skulle ha’. Og det
var ligesom bare det, at når man havde pengene
til det, så skulle man ha’ det. Og så var den bare
ikke længere! Hvor nu tænker man mere: ”Har
jeg virkelig brug for det?” (…). Det er sådan ble-
vet lidt mere okay at rende i tøj fra H&M, selvom
du så endda har mange penge, og så kan du bare
have et par dyre sko på til. Og jeg syntes det er
blevet lidt mere okay, i forhold til gymnasiet og
i starten [på universitetet], der var det meget
hypet, at man skulle have de og de jeans, og de
kostede så og så meget. Det kan godt være, man
bare er blevet lidt mere voksen, og de menne-
sker, man er sammen med, er blevet lidt mere
voksne, og det ikke betyder ligeså meget, men
der er i hvert fald ikke ligeså meget fokus på det,
syntes jeg.
Interviewer:
Hvad mener du med, når du siger,
at man skulle ligesom ha’ det?
71
Josefine:
Det var jo det, alle havde, så hvis man
gerne ville være en af de seje, eller man ikke skul-
le være udenfor, så var det det, man havde. Og
jeg skulle virkelig ikke være udenfor, så det var
sådan, det var.
( Josefine, 28 år)
Den selvfølgelighed, hvormed den ny telefon anskaf-
fes, er slående, men det demonstrerer, i hvor høj grad
smartphonen er blevet en del af den forbrugsmæssige
standardpakke, som mange unge i dag navigerer ud fra.
Tilsvarende bemærkelsesværdig er den naturlighed,
hvormed Jacks telefoner erhverves på kredit, uden at de
foregående modeller er betalt ud. Vores interviewmate-
riale udgør dog på ingen måde enestående eksempler.
Oplysninger fra RKI viser, at mange unge har svært ved
at overholde forpligtelserne på deres mobilaftaler, og at
hovedparten af de helt unge forbrugere, der registreres
som dårlige betalere, anmeldes af netop telebranchen
(Papsø, personlig kommunikation, 2015).
Tøj
er et andet område, hvor de unges forestillinger om
forbrugsstandarder synes at være nært knyttet til deres
gældsproblemer. Josefine forklarer her, hvordan dyrt
tøj var en vigtig del af de vennegrupper, hun indgik i
på gymnasiet og i starten af sin universitetsuddannelse:
Celina har netop prøvet ikke at have pengene til at købe
det tøj, hun anser som en nødvendighed for at kunne
vise, hvem hun er:
Meeeen det er jo ikke det mest fancy smarte, jeg
har rendt rundt i i sommer. Det har simpelthen
været, hvad der har været på tilbud i Hennes
& Mauritz. Der har da også været nogle gange,
hvor jeg bare har tænkt: ”Ej, hvor jeg ligner en
eller anden!”… Ja undskyld jeg siger det, du ved
sådan nogle sutter eller damer, der har opgivet
det hele. Og jeg tænker: ”det passer jo slet ikke
til mig, men det er jo dét, mit tøj kommer til at
udstråle, når jeg ikke rigtig har råd til andet”.
(Celina, 26 år)
En anden interviewperson, Tine, har haft problemer
med sit selvværd, og hun har bevidst ikke ønsket at
skille sig ud på grund af overvægt. Hendes løsning blev
hyppige tøjindkøb, så hun altid havde noget nyt og
smart at tage på, når hun skulle i byen:
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0073.png
Hver gang jeg skulle noget, så ved jeg ikke, om jeg
bare følte, jeg var nødt til og komme i noget fedt
tøj og noget nyt tøj, for at folk måske så bort fra
det, jeg selv så [overvægten].
(Tine, 24 år)
hvordan samværet med vennerne næsten per definiti-
on involverer forbrug og dermed penge:
Hvis vi fx har aftalt at mødes på en cafe eller
et eller andet, så syntes jeg, det [økonomien]
spiller en rolle, fordi; hvor længe skal vi sid-
de der? Hvad skal vi have at drikke? Er det
sådan, at man giver en omgang hver eller?
- Og det tæller også, når vi er i byen, hvor jeg har
det sådan: jeg vil helst gerne betale for mig selv.
Også mere det her med man ikke skal skiftes til at
give, og så er der nogen, der vil hjem, og så bliver
man uvenner over, at det var deres tur til at give
eller sådan et eller andet. Men jeg synes, altså alt
efter hvad vi aftaler, vi skal lave, så synes jeg tit,
det har noget at gøre med, at det handler om at
have råd. Så er det en bytur, eller en cafétur, eller
ud og spise.
(Tine, 24 år)
72
Tøjforbruget fik for Tine et nødvendighedspræg, fordi
funktionen var at dække over noget andet. Gennem det
rette tøj kunne hun blive accepteret i gruppen på trods
af sin overvægt. Udgifterne til nyt tøj steg dog eksplo-
sivt, særligt fordi indkøbene foregik via afbetalingsord-
ninger på nettet, hvor regningerne og bekymringerne
først dukkede op senere:
Egentlig er det jo ENORMT tiltrækkende, at man
bare lige går ind og smider det i kurven og BUM
trykker på ’konto’. Du skal slet ikke af med nogen
penge, men en uge efter så har du nyt tøj ind ad
brevsprækken, ikk’. Jeg tror lidt, at mange kunne
falde i, det er jeg næsten ikke i tvivl om.
(Tine, 24 år)
Tines forbrug af tøj har i denne periode været oplevet
som et nødvendigt forbrug til at styrke selvtilliden i so-
ciale sammenhænge, men det har haft en bagside rent
økonomisk. Hvor vennerne rundt om Tine kun har set
det smarte nye ydre i form af tøjet, har gældsproble-
merne, der fulgte med, været skjult for omverdenen.
Tine er dog på ingen måde ene om at være kommet i
økonomiske problemer på grund af et for højt forbrug.
I unge-surveyen har vi spurgt om årsagerne til at mislig-
holde regninger, og her svarer 38 procent af de unge med
gældsproblemer, at de er kommet i restance på grund af
’for højt forbrug’. Dybdeinterviewene viser imidlertid,
at forbruget sjældent foregår med hovedet under ar-
men, men knytter sig til forestillinger om, hvilke varer
og aktiviteter der er nødvendige for at blive accepteret i
de sociale sammenhænge, som de unge indgår i.
Tines beskrivelse vidner om, at de unges socialisering i
stigende grad sker på det, der kan betegnes som kom-
mercialiserede arenaer, dvs. i sociale sammenhænge,
der kræver økonomiske ressourcer (Brusdal og Berg
2011). Forbrug bliver i den forstand en forudsætning for
social deltagelse i det almindelige ungdomsliv, hvilket
mange af de unge beskriver.
I alle vores interviews bliver forbrugets sociale aspekt
bragt op, og det knyttes typisk til konkrete økonomiske
udfordringer. Princippet om at ’give en omgang’ fremhæ-
ves fx som et problem, fordi man gerne vil deltage, men
samtidig forsøger at tage hensyn til sin skrøbelige økono-
mi. Når én i gruppen har købt en omgang øl, føler man
sig forpligtet til give en omgang tilbage, og det er således
svært at styre både antallet af øl, man drikker, og prisen
på dem. Brydes den implicitte aftale, kan det skabe pro-
blemer, og folk bliver uvenner, som Tine beskriver det.
Det kan synes besynderligt, at de unge ikke bare afviser
omgangs-logikken og betaler for sig selv. Men det må
ses i sammenhæng med, at både brud med normer og
venskaber er på spil. Ifølge klassisk antropologisk teori
er det netop denne kontinuerlige materielle udveksling,
der fastholder mennesker i sociale relationer, hvor ’ga-
ver’ gives og modtages i et gensidigt udvekslingsforhold
(Mauss 1969). Teorien peger også på, hvordan udveks-
ling bidrager til at skabe magtforhold, og at det i realite-
ten er giveren, der har magten, når mennesker befinder
sig i en bindende social relation. Det betyder, at de fleste
automatisk vil prøve at opretholde et balanceret forhold
ved at give igen, også selvom man ikke har råd. Konse-
kvensen af at stikke ud, og dermed skabe ubalance i ven-
skabsrelationen, er ikke ønskværdig og i visse tilfælde
utænkelig.
4.2.2. Deltagelse på lige fod
En del af de unge forbrugere, som deltog i vores fokus-
grupper, fremhævede ud over mobiltelefoner og com-
putere også muligheden for at gå ud med venner som
en del af et nødvendigt forbrug. Dette illustrerer dels, at
samværet med vennerne spiller en afgørende rolle for
de unge, dels at dette samvær ofte foregår på arenaer,
hvor samværet er forbundet med udgifter.
Blandt de unge med gældsproblemer, som vi har inter-
viewet, er det en udbredt erfaring, at det koster penge
at deltage i det sociale liv, og at det kan være en udfor-
dring at balancere de sociale hensyn over for de øko-
nomiske. Tine på 25 år fra København forklarer her,
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0074.png
Nedenfor beskriver Josefine, hvordan det i hendes ven-
negruppe er at foretrække at blive helt væk fra sociale
arrangementer frem for at møde op og ikke kunne del-
tage på økonomisk lige fod med de andre:
Hvis jeg ikke har råd til at tage i byen, så skal jeg
ikke tage i byen, og det er vores alle sammens
holdning. Altså hvis ikke du har råd til at tage i
byen, så skal du ikke tage med og så være nede-
ren og slå stemningen ihjel og sige: ”kan jeg ikke
lige låne” og ”jeg har ikke nogen penge”, så skal
du blive hjemme – altså du skal kun tage af sted,
hvis du har råd til det. Det er ligesom vores alle
sammens holdning.
( Josefine, 28 år)
Dennis har forsøgt sig med kompromisets vej ved at
tage ud med venner uden egentlig at have råd til det, og
derved netop deltage halvt eller på nedsat kraft:
Nu har jeg været med nogle studerende i Kiev,
det var så efter, jeg var begyndt at få min økono-
mi på ret køl, men så spiser man på restaurant,
så spiser man kun en forret, ikke? (…) Jeg synes,
det er meget sådan, hvor man har holdt meget
igen, når man var ude med venner. Jeg har ikke
snakket med dem om det, det virker bare sådan
lidt.. (…) Jeg vil heller ikke ødelægge oplevelsen
for dem, vel? Så sidder jeg der: ‘ej, har jeg råd til
at tage en sodavand til maden’. Sådan er jeg me-
get. Sådan synes jeg altid, det har været.
(Dennis, 28 år)
73
Citatet viser, at den økonomiske balance inden for ven-
negruppen er noget, der aktivt opretholdes, enten ved
at tie om de økonomiske uligheder, eller ved helt at bli-
ve væk, hvis man ikke kan deltage på lige fod. Grup-
pedynamikken gør det samtidig svært for den enkelte
at påvirke forbrugsnormen, når det eksempelvis øde-
lægger stemningen at bringe prisen på drinks op eller
foreslå at tage et sted hen uden entré. I gruppen er der
således opbygget en klar fælles idé om det forbrug, der
skal fungere som fundament for stemningen. Dårlig
økonomi bliver på denne måde tabubelagt og noget,
den enkelte selv må tage sig af derhjemme, da ønsket
om at opretholde balance og god stemning i vennegrup-
pen opleves som mere betydningsfuldt.
Celina oplever konsekvensen af, at der inden for hen-
des nærmeste vennegruppe er en vis økonomisk ulig-
hed, fordi de fleste har fast arbejde, og hun selv er på
SU. Dette bliver for hende en hindring for at deltage i
sociale arrangementer:
Celina:
Det betyder rigtig meget, at jeg kan nogle
ting med mine venner, og jeg har så tilfældigvis
nogle venner som, den ene er på SU, men ellers
så er de andre i arbejde, eller i hvert fald de nær-
meste, og det kan altså godt gøre, at de nogle gan-
ge lidt glemmer, at vi andre ikke har pengene. Så
nej, jeg kan ikke bare lige tage til Nordfyn, når jeg
lyster, fordi det er 300 kr., der skal findes et eller
andet sted. Jeg kan heller ikke lige tage ind og se
en eller anden film.
(Celina, 26 år)
Dennis vælger at bestille mindre end de andre, og der-
ved udfordrer han implicit balancen og idéen om det
fælles forbrug inden for gruppen ved at synliggøre sin
manglende økonomiske formåen. Men han gør det di-
skret, og det er samtidig en handling, han er meget re-
flekteret omkring. Han forsøger bevidst at stikke så lidt
ud som muligt og ønsker at undgå at ‘ødelægge ople-
velsen’ for de andre. Dette er endnu et eksempel på, at
økonomiske problemer er tabubelagte, og at de skjules
af hensyn til de andre deltagere og den gode oplevelse.
De unges forbrug har altså en væsentlig social karakter,
og det er i situationen lettere at ignorere de økonomi-
ske hensyn, end det er at acceptere, at man ikke kan
deltage på lige fod med resten af vennegruppen. Tine,
Josefine og Mette beskriver i de følgende udtalelser de
omkostninger, der er ved at fravælge de sociale fælles-
skaber til fordel for økonomiske hensyn.
Tine har taget konsekvensen af, at hun tidligere har brugt
for mange penge. Hun har gjort det nemmere for sig selv
at sige nej i købssituationer ved hverken at have kassekre-
dit eller dankort. På den måde har hun mentalt vænnet
sig til at acceptere et nul på kontoen som et nej til socialt
forbrug, men det er ikke et valg uden konsekvenser:
Jeg kan ikke trække over, jeg kan ikke gøre noget.
Så det er på en eller anden måde måske nemt nok
at sige nej, men det er øv. Jeg føler, jeg går glip af
noget, hvis de andre tager af sted. Så syntes jeg,
det er lidt trist.
(Tine, 25 år)
Igen bliver deltagelsen på de sociale arenaer et spørgs-
mål om økonomi, for det er svært at deltage halvt. Sam-
tidig oplever Celina, at vennerne ikke tager hensyn; de
‘glemmer’, at hun ikke har penge, når de finder på ting,
de skal lave sammen som gruppe. De gratis fornøjelser
er slet ikke inde på radaren for hendes venner.
Josefine har tilsvarende oplevet at være nødt til at vægte
den økonomiske bundlinje over de sociale aktiviteter.
Der mangler ikke tilbud fra vennerne, til gengæld bliver
hun meget bevidst om alt det, hun går glip af, når hun
skal sige nej:
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0075.png
Altså hvis ikke du har råd til at
tage i byen, så skal du ikke tage
med og så være nederen og slå
stemningen ihjel og sige: ”kan
jeg ikke lige låne” og ”jeg har
ikke nogen penge”. Så skal du
blive hjemme! Altså, du skal
kun tage af sted, hvis du har
råd til det. Det er ligesom vores
alle sammens holdning.
(Josefine, 28 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0076.png
Nej jeg skal ikke med i biffen, og jeg skal ikke med
i byen, og jeg skal ikke det der, eller det der, el-
ler det der. Og nej, jeg skal ikke med ud og spise
sushi, for jeg har ikke nogen penge! Man følte sig
lidt ensom, fordi jeg blev egentlig bare oppe i mit
hus, for så skulle jeg ikke bruge penge på benzin,
og så spiste jeg, hvad jeg havde i fryseren.
( Josefine, 28 år)
til at være en del af det almindelige ungdomsliv, hvor
forbrug udgør et helt centralt element.
Det er et vilkår for unge i dagens Danmark, at for-
brug og dermed penge er en forudsætning for meget
socialt samvær. Så længe de unge ikke befinder sig i
økonomiske problemer, er dette i høj grad uproble-
matisk. For unge med en svag økonomi er sagen en
anden. De må konstant forsøge at navigere mellem
hensynet til et sammenhængende budget på den ene
side og en eftertragtet social deltagelse på den anden.
Her bliver hensynet til det sociale let det afgørende,
fordi konsekvenserne af ikke at deltage i det sociale
opleves her og nu, mens de økonomiske konsekven-
ser af deltagelsen ofte er mere abstrakte og langsigte-
de. Ali beskriver, at han har optaget lån for at kunne
gå ud og spise med kæresten, der ikke måtte vide, at
han havde spillet alle sine penge op på internettet.
Han er helt bevidst om ÅOP, men ligesom flere af de
andre unge beskriver, er det ikke det, der er det afgø-
rende i øjeblikket:
Du ved at den [renten] ligger omkring det, og du
ved udmærket godt, at når du er færdig med at
betale det, så har du faktisk betalt tre gange så
meget i forhold til, hvad du har lånt - altså rig-
tigt! Men det er som om, at du sådan presser det
væk, og bare tænker, okay du kan få pengene nu,
og det kan løse din situation her og nu, lad være
(Ali, 30 år)
med at tænke på andet.
På kort sigt er den nemmeste løsning således at ignore-
re de økonomiske forpligtelser og deltage på fuld kraft.
Mange af vores interviewpersoner har i perioder befun-
det sig i denne tilstand, præget af såkaldt ’varme beslut-
ninger’ (Kahneman 2011), hvor regningerne og hoved-
pinen ignoreres eller slås hen. Andre forsøger at finde
et kompromis, hvor de nok deltager, men altid med
tanke på økonomien og sjældent for fuld styrke, hver-
ken økonomisk eller mentalt. Endelig er der de unge,
som befinder sig et sted i deres liv, hvor de enten selv
har valgt eller har været tvunget til at slå bremserne i
forbruget, typisk fordi kreditmulighederne er sluppet
op. Disse unge har ofte opnået en form for kontrol over
deres økonomi, men beskriver alligevel en vanskelig si-
tuation, hvor de oplever at være sat udenfor det almin-
delige ungdomsliv i gensidigt forpligtende fællesskaber.
De tegner et billede af tristesse og social isolation, fordi
den større kontrol med udgifterne ikke opvejer følelsen
af, at livet går dem forbi.
75
Den væsentligste konsekvens for både Josefine og Tine
er, at det har været ensomt at være nødsaget til at fra-
vælge det sociale liv. Igen synes muligheden for, at
samværet kunne udspille sig omkring et ikke-forbrugs-
orienteret felt, at være næsten fraværende i deres ven-
negrupper.
Men forbrug som fundament for social deltagelse duk-
ker også op på andre arenaer, herunder fødselsdage og
højtider, hvor gavegivning er i centrum. Mette beskriver
fx, hvordan forestillingen om en juleaften uden gaver er
helt uacceptabel for hende:
Jeg er stadigvæk den der type, du får ikke mig til
at holde en juleaften og så sidde og sige sådan:
”jeg har ingen gaver til jer”. Det kunne jeg aldrig
nogensinde drømme om. Så ville jeg bruge mit
Vivus simpelthen. Der ville jeg ty til Vivus altså,
fordi at jeg vil heller ikke knække mig selv på
den måde. Det ville faktisk, det ville knække mig
mere, end det ville knække de familiemedlem-
mer, der ikke må få noget. Jeg ved, min familie
ville sige ”FINT, har du ikke råd til det, så har du
ikke råd til det”, og de ville acceptere det og sige:
”det er fint, hvis du giver os til januar i stedet
for, og der er januarudsalg”. Det ville være fint
for dem, men jeg ville føle jeg både ødelagde min
egen og min søns jul. Det ville jeg slet ikke kunne
acceptere overhovedet.
(Mette, 27 år)
Mette har netop fået sin økonomi til at fungere nogen-
lunde efter i to år at have været afhængig af kredit hos
kviklånsudbyderen Vivus. Alligevel vil hun hellere tage
et lån mere end at bryde med gavegivningens logik.
Hendes argument er, at det er uacceptabelt ikke at give
noget igen, når man modtager gaver. Samtidig vægter
hensynet til sønnen højt, og hun ønsker ikke, at han
skal opleve sin mors økonomiske utilstrækkelighed.
Fælles for vores unge interviewpersoner er, at de forsø-
ger at navigere i et spændingsfelt mellem en sårbar øko-
nomi og et ofte lige så sårbart socialt liv, hvor deltagelse
på lige fod opfattes som en hjørnesten for den enkeltes
tilhørsforhold. De unges svage økonomi udfordres så-
ledes yderligere af deres egne og andres forventninger
4.2.3 De tabubelagte gældsproblemer
Det er vanskeligt at ’forventningsafstemme’ forbruget
i sociale grupper, hvilket bidrager til at forklare, at det
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0077.png
sociale forbrug i mange situationer får lov at være sty-
rende for de unges økonomi. Det økonomiske aspekt
af det sociale forbrug er på den ene side ikke noget,
man taler om, og gældsproblemer er på den anden
side stadig yderst stigmatiserende i en vestlig kultur-
kreds (Graeber 2012).
76
større eller mindre grad undlader at tale om deres øko-
nomi, fordi de skammer sig over deres situation.
Følelsen af skam er grundlæggende en socialt medieret
følelse, idet man skammer sig over for
andre
( jf. Larsen
og Pedersen 2011). Eksempelvis forklarer Jack, at han
skammede sig over at være havnet i gældsproblemer og
derfor forsøgte at skjule omfanget af problemerne over
for sine venner:
Interviewer:
Vidste folk omkring dig, at du hav-
de problemer med økonomien?
Jack:
Altså ja, altså tit, hvis den gode vennegrup-
pe prøvede at arrangere et eller andet, så sagde
jeg: ”Det kan jeg ikke, jeg har ikke nogen pen-
ge”. Så jeg tror godt, de havde en ide om, at jeg tit
manglede penge, men jeg tror ikke, at de vidste,
hvor slemt det egentlig var på det tidspunkt. Der
er ikke rigtig nogen, jeg sådan har fortalt det til.
Også fordi jeg godt kunne se, at mange af de ting
jeg har gjort med telefonen, og det gulv, der skul-
le laves, at jeg ikke har passet ordentligt på det,
ikk’os’. Det, syntes jeg selv, var ekstremt dumt,
så jeg skammer mig lidt over det, at jeg ikke bare
selv kunne passe på mig selv, mine ting og lej-
ligheden (…) Så det var ikke noget jeg fortalte til
nogen, hvorfor jeg aldrig havde nogen penge.
( Jack, 24 år)
Oplevelsen af økonomi som noget privat og tabuiserin-
gen af gæld er tæt forbundne og bidrager sammen til, at
unges gældsproblemer i mange tilfælde får lov at eska-
lere. Dels fordi mange unge indgår i sociale fællesska-
ber, hvor det er svært at bringe økonomi op som emne,
dels fordi det mere generelt er tabubelagt at have gælds-
problemer. Dette bevirker, at de privatøkonomiske
problemer, som de unge rent faktisk oplever, bliver in-
dividualiserede og tabuiserede. Unge med gældsproble-
mer ender således ofte med at skamme sig over deres
økonomi, og problemerne opleves som selvforskyldte,
og derfor som noget, man meget nødigt vil flage med.
Dermed graves hullet dybere. 
Ali beskriver, hvordan det er meget tungt at gå med
problemerne alene og konstant skulle skjule dem for
omverdenen. Han har i forbindelse med sin ludomani
lånt mange penge og indtil kort før interviewet formået
at holde sine massive spilleproblemer – og medfølgende
gæld – skjult for venner og familie:
Og så begynder du at låne. Også i privaten. Så lå-
ner du blandt dine venner og familie. Både for
at dække gæld af, men man får ligesom også en
forventning om, at de penge, du låner af dem,
kan du sørge for at få til at vokse. Men så taber du
også dem. Og du kan heller ikke vende tilbage til
dem og sige, at du har gamblet dem. Så begynder
du at lave en masse ekstraarbejde i dig selv og
slår nærmest dig selv halvt ihjel for at tjene nogle
flere penge for at kunne betale folk, uden at de
finder ud af, hvad det er du går igennem. Og det
er jo rigtig meget at bære på undervejs; at okay,
du har ikke nogen økonomi, du løber rundt og ar-
bejder 48 timer på et døgn, ikk’. Og når folk spør-
ger dig: ”jamen, hvorfor arbejder du så meget?”,
det eneste du kan sige, det er, at det er fordi, det
gør dig glad. Man kan jo ikke sige: ”jamen det er
fordi, jeg er i gæld, og jeg er på røven, og hvad
jeg ellers er”.
(Ali, 30 år)
Jack føler, han har dummet sig, og at hans situation er
selvforskyldt. Derfor prøver han over for sine venner
at dække over årsagen til, at han ikke har nogen penge.
Den oplevelse er han ikke ene om, for selvom forbruget
ofte er socialt funderet og opleves som nødvendigt, så
er det stadig kun den enkelte unge selv, der svinger dan-
kortet eller optager lånet – og står tilbage med ansvaret.
Josefine forklarer, hvordan det faktum, at hun forbruger
mere, end hun burde, gør det sværere at bede om øko-
nomisk hjælp hos forældrene, fordi hun netop ikke op-
fører sig rationelt i forhold til sin økonomiske situation:
Det er sådan lidt tabu-agtigt. Det er… man er lidt
en taber ikke! Altså, fordi, jeg går jo også i byen!
Hvis det var fordi, jeg sad derhjemme og læste
hver dag og levede af havregryn, så var det noget
andet, men jeg går jo også i byen og bruger penge
på taxa og på drinks.
( Josefine, 28 år)
Billedet af gældsproblemer som tabubelagte bekræf-
tes i unge-surveyen. Halvdelen af de unge, der oplever
gældsproblemer, har skammet sig over deres økonomi-
ske situation flere gange om måneden eller hyppigere
inden for det seneste år. Samtidig er det næsten halv-
delen (47 %) af de gældsramte unge, der angiver, at de i
Der hersker øjensynligt en forestilling om, at man først
for alvor kan have medlidenhed med, og forbarme sig
over, gældsatte, hvis de også lider under det (Graeber
2012). Hvis man ikke kan kontrollere sit forbrug, er man
’lidt en taber’. Som vi har set ovenfor, er det dog svært
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0078.png
for den enkelte at ændre afgørende på det socialt for-
ankrede forbrug uden samtidig at isolere sig.
4.3. Ét problem kommer sjældent alene
Vi har ovenfor set, at unge i dag står over for en ræk-
ke almene udfordringer, som gør dem udsatte over for
økonomiske vanskeligheder. Det gælder både i forhold
til ungdomslivets omskiftelighed og den forbrugskultur,
som de fleste unge er en del af. Dette kan bidrage til at
forklare, at en relativt stor gruppe unge i dag rammes af
gældsproblemer. Men vi så også i kapitel 2, at der er en
klar overrepræsentation af gældsproblemer blandt unge
med få socio-økonomiske ressourcer, og at der er et
sammenfald mellem forskellige former for udsathed og
forekomsten af gældsproblemer. Det er disse sammen-
hænge, vi ser nærmere på her. Blandt vores interview-
personer er der således en del unge, der kæmper med
fx psykiske vanskeligheder, spilleafhængighed, misbrug
og andre tunge sociale problemer. Sådanne udfordringer
indvirker i høj grad også på de unges økonomi.
af problemer i omgangskredsen, fx hos en kæreste. For
Dennis har det været en kombination, da hans gælds-
problemer opstår i nær sammenhæng med både hans
egne og kærestens psykiske problemer.
Dennis flytter hjemmefra, da han er 17 år og får her for
første gang problemer med at få sin økonomi til at hæn-
ge sammen. I årene efter er der mange skift og uforud-
sigelige hændelser i hans liv. Han flytter hyppigt, bliver
gift, får et barn – og bliver skilt:
Dennis:
Så flyttede vi i en kælder oppe i Græsted
og boede der i et halvt år, og så flyttede vi i en
fremlejet lejlighed i Nordvest, og der boede jeg
så i nogle forskellige lejligheder i det kompleks
i nogle år, indtil jeg blev skilt i, hvornår var det,
det har været i, det er fire år siden, i 2010.
Interviewer:
Men det var den samme [kæreste],
du var sammen med helt ind til den tid?
Dennis:
Ja, fra jeg var 17 til, ja, så blev jeg gift som
20-årig, og vi fik et barn, da jeg var 22, og så blev
jeg skilt, da jeg var, hvad har jeg været, 24. Og så,
så flyttede jeg til en anden lejlighed.
(Dennis, 28 år)
77
4.3.1. Psykisk sårbarhed
For flere af vores interviewpersoner er psykisk sårbar-
hed en del af deres gældshistorie, enten fordi de selv
oplever psykiske udfordringer, eller fordi de er berørt
Jeg tror mest, det er fordi,
vi ikke har haft overskud,
altså haft det godt!
Altså vi har haft det dårligt i syv
år! Og så forfalder alt, og det gør
alting i ens liv. Det er ikke kun
økonomi, det er også oprydning
og rengøring – det hele sejlede.
(Dennis, 28 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0079.png
78
De mange dramatiske begivenheder skaber en omskif-
telig økonomi og et ustabilt fundament for hverdagsli-
vet, samtidig med at der er et barn at tage vare på. Ved
skilsmissen står Dennis midt i en langvarig fødselsde-
pression. Ekskonen beholder lejligheden, og han skal
derfor selv finde både ny lejlighed og betale indskud.
Samtidig står han alene tilbage med en overbelånt bil.
De økonomiske problemer er dog allerede eskaleret
forud for dette, fordi både han og kæresten havde det
svært psykisk. De led begge af depressioner, der gjor-
de det svært at overskue at betale regninger, og på den
måde får gælden lov til at hobe sig op:
Problemet var lidt, der var en periode hvor min
kæreste, eller senere kone, var deprimeret i lang
tid, og så bagefter så røg jeg ned med en depres-
sion i noget tid. Og så der, så kommer man hjem,
og så ligger der en rudekuvert, og så lukker man
postkassen igen, og så går man op i sin lejlighed,
ikk. Så det har været på den måde, det har kørt
på, hvor man bare ikke har kunnet overskue reg-
ningerne, ikk.
(Dennis, 28 år)
den ren, når man skulle ud og lave mad, så trak
man vejret ind, og så gik man igennem gangen ud
køkkenet, og så åndede man ud. Og så trak man
vejret ind igen, fordi al opvasken stod der med
mug i, og så lavede man lige tingene, man kunne,
i ovnen. Og så trak man vejret ind igen og gik ind i
stuen. Så levede man bare i stuen, fordi man ikke
kunne holde ud at være i køkkenet eller gangen
ikk’. Altså det er sådan en måde at forholde sig
til ting på, som er bare at lade stå til, ikke, - det
bliver det samme over for økonomien ikke.
(Dennis, 28 år)
Den lange periode, hvor både Dennis og hans kæreste
led af depressioner og ikke magtede at forholde sig til
deres regninger, betød med Dennis’ egne ord, at de-
res økonomi blev udhulet. På grund af misligholdel-
serne voksede bunken af regninger, og hver måned
krævede det en større del af indtægterne at foretage
økonomisk brandslukning, der siden betød, at næste
måneds regninger så ikke kunne betales. Når Dennis
selv forsøger at forklare sine gældsproblemer, spiller
de store – og tidlige – livsbegivenheder en rolle, men
han mener, at hans psykiske situation har haft en af-
gørende betydning:
Jeg tror også meget, jeg har tænkt, at det er fordi,
jeg også har været flyttet tidligt hjemmefra, og
jeg blev gift, og jeg fik barn. Men jeg ved ikke, om
det er det - jeg tror mest, det er fordi, vi ikke har
haft overskud altså - haft det godt! Altså [vi har]
haft det dårligt i syv år ikke, og så forfalder alt,
og det gør alting i ens liv, og det er ikke kun øko-
nomi, det er også oprydning og rengøring – det
hele sejlede ikk’.
(Dennis, 28 år)
‘At lade stå til’ er en præcis beskrivelse af det ungdoms-
liv, Dennis har ført; han er gået igennem store skift i
livssituationen og har absolut også oplevet sin økono-
miske utilstrækkelighed i det sociale forbrug, men det
falder i baggrunden i forhold til de psykiske problemer.
Han har ikke overskud til at bekymre sig om de ’almin-
delige’ udfordringer for alvor. Gældsproblemerne var
således også blot et af flere problemer, som pressede
sig på i den periode – og i forhold til en altfavnende de-
pression, et uhumsk hjem og et barn, der skulle passes,
kunne det minimale overskud ikke favne den voksende
gældsbyrde.
Også for Line og Sofia spiller psykisk sygdom en væsent-
lig rolle i forbindelse med udviklingen af deres gælds-
problemer. Line får en depression, efter at hun og kæ-
resten går fra hinanden og hun pludselig sidder alene i
en lejlighed og skal finde ud af at klare sig selv. Det går
dårligt, og hun misligholder derfor betalingerne til sin
bank og ryger samtidig i RKI.
Sofia bliver diagnosticeret og indlagt med angst og
psykose, da hun er i starten af 20’erne. Hun stopper
på sit studie og siger sit job op. Det betyder samtidig,
at hun ingen mulighed har for at betale sine regnin-
ger. Hun ryger derfor til inkasso og videre i RKI, og
hendes bank beder hende til slut om at finde sig en
anden bank at være kunde i. Hun beskriver, hvor-
dan den konstant pressede økonomi var en voldsom
stressfaktor i sygdomsperioden. Kun via hjælp fra
sine forældre og socialrådgivere på hendes behand-
lingssted formår hun at klare sig nogenlunde igen-
nem de økonomiske problemer. De står for kontakten
til kreditorer og kommune og agerer social buffer i
den periode, hvor Sofia har brug for at koncentrere
sig om at blive rask.
Disse empiriske eksempler viser, at gældsproblemerne
for flere af de unge opstår i sammenhæng med, og for-
stærkes af, psykiske udfordringer. For nogle af de unge
er misligholdelsen af regningerne med til at stresse dem
yderligere under deres sygdom, mens problemerne for
Både han og kæresten har haft det dårligt psykisk og
manglet overskud. Økonomi er blot en af de ting, der
får lov at forfalde i denne situation – også kattebakken
og opvasken får lov til at passe sig selv:
Vi havde kat. Vi havde kattebakken stående i
gangen, den stank af urin. Og i stedet for at gøre
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0080.png
andre træder i baggrunden i forhold til de øvrige ud-
fordringer, de kæmper med at håndtere. Herigennem
eskalerer de misligholdte regninger nemt og udvikler
sig til egentlige gældsproblemer.
succes og være uafhængig økonomisk, og den hurtigste
og korteste vej er for ham at spille:
Men det må have noget at gøre med, at man lige-
som har banket ind i hovedet på sig selv, at hvis
man vil frem i livet, så koster det penge. Hvis du
gerne vil opnå succes, så koster det penge, så
hvis du gerne vil starte en butik for at tjene pen-
ge, så koster det også penge. Du kan ikke rigtig
gøre noget før, du har en pose penge at komme i
gang med. Og det er måske en af de ting, der gør,
at så prøver man bare den ene mulighed efter
den anden for at skaffe nogle hurtige penge for at
komme hurtigt i gang.
(Ali, 30 år)
4.3.2 Jagten på den store gevinst
Blandt andre af vores interviewpersoner er gældspro-
blemerne knyttet til en anden type psykisk lidelse,
nemlig ludomani. Ali er 30 år og er netop blevet skilt
fra sin kone. Han har i denne proces mistet sit hus og
er flyttet hjem til sine forældre. Årsagen til skilsmissen
er hans ludomani, der har betydet, at han det seneste
halve år har spillet et stort beløb op:
Altså jeg har på et halvt år formået og godt og vel
at smide en halv million ud. Det er mange penge.
Og hvis man så ser tilbage på de sidste mange år,
hvor det er, jeg har haft et spilleproblem, jamen
så har jeg spillet for over flere millioner. Men jeg
har aldrig fået en skid tilbage. Men stadigvæk,
selvom jeg kan se det, selvom jeg kan se, at jeg
ikke vinder på noget, så spiller jeg stadigvæk. Og
det er fordi, man går hele tiden med tanken om,
at det skal nok vende.
(Ali, 30 år)
79
På trods af de alvorlige konsekvenser, spillet har haft for
Alis sociale situation og økonomi, tror han fortsat på at
få den store gevinst, hvilket driver ham til at fortsæt-
te. For at kunne dække sin spillegæld har han lånt stort
set alle steder, hvor det er muligt. Når han sidder foran
computeren, er pengene en abstrakt størrelse – og så
går det stærkt:
På kasinoer kommer du ind, du kommer ud igen,
men grunden til, at du kan finde ud af at stoppe
derinde, det er: Du har noget i hånden, eller du
kan mærke pengene. Du kan mærke, hvor meget
de vejer, og du kan tage dem med dig. Du kan
sige: ”Jamen skal jeg smide det hele væk eller
ej?”. Men når du sidder på nettet, jamen, så har
du ikke nogen fysisk ide om, hvordan økonomien
er. Der er et tal, der kører nede i hjørnet. Lige
pludselig står der 100.000, og så står der 0. Og alt
det kan ske på 5 minutter. Og så poster du bare
flere penge ind, fordi du tænker: ”Jamen du har
jo lige været oppe på 100.000 jo, så kan du sta-
digvæk godt gøre det jo”.
(Ali, 30 år)
Alis gældsproblemer er således tæt forbundet med hans
ludomani, og de to forhold bliver selvforstærkende i en
negativ spiral: Han spiller for at blive rig, men sætter
sig herigennem i stor gæld, der hver måned skal betales
af. Det betyder, at han har færre penge til rådighed til
andre ting, og det bliver igen drivkraften for at optage
flere lån, ligesom behovet for den store gevinst bliver
desto mere udtalt. Undervejs i forløbet har diverse kre-
ditselskaber løbende kontaktet Ali pr. mail og telefon
med tilbud om lån, og de har været fristende for ham at
ty til, når han stod og manglede penge. På denne måde
har kreditmarkedet løbende understøttet hans behov
for at spille, på trods af at han langt fra har råd:
Jamen der har jo været situationer hvor: ”Ej, om
to dage så skal jeg ud og spise, og jeg har lige spil-
let alle mine penge op. Nå, jeg er nødt til at skaffe
nogle penge”. Jeg skal ud og spise sammen med
damen, okay, og hun ved jo ikke, at jeg ikke har
nogen penge; jeg skal have et hurtiglån. Der kom-
mer lige en uforudset regning på en eller anden
tandlæge eller noget, som man lige havde glemt.
Ja det; hurtiglån! Det er hele tiden for at dække
det. Du prøver at dække dine spor hele vejen
igennem ikk’, men til sidst så har du forsøgt det
så meget, så det er et stort rod, så du kan ikke
engang selv se, hvor du har været henne.
(Ali, 30 år)
Ali har både været i behandling hos Center for Ludoma-
ni og været til gældsrådgivning – men uden større suc-
ces, og han har droppet begge forløb efter få gange. Det
går ikke hurtigt nok. Han har et klart mål om at opnå
En anden interviewperson, Jonas (29 år), kæmper lige-
ledes med spilleproblemer. Han beretter, hvordan han
jævnligt er blevet kontaktet af finansieringsselskaber
med budskabet om, at han er kreditgodkendt til større
beløb – tilbud, der ofte er kommet belejligt. Jonas’ pro-
blemer er ligesom Alis knyttet til onlinespil og drøm-
men om hurtige penge:
Den hurtige gevinst er sådan rent kognitivt mere
værdifuld end den langsigtede konsekvens. Det er
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0081.png
nemmere at fokusere på ’her og nu-gevinsten’, end
det er at fokusere langsigtet. For mig i hvert fald.
( Jonas, 29 år)
80
Orienteringen mod hurtige og nemme penge betyder
dog, at muligheden for at håndtere øvrige udgifter her
og nu begrænses, og det bliver derfor også nødvendigt
for Jonas at optage lån for at dække udgifterne:
Det handler jo også om konteksten, og tingene in-
fluerer ligesom på hinanden, fordi at hvis jeg en
måned har brugt lidt for mange penge på at spille
fx, og der så lige pludselig dukker en udgift op,
som jeg havde glemt eller ikke havde forudset, så
er jeg nødt til at få dækket mine udgifter, og så
tager man et lån for at gøre det. Så kommer der en
ekstra udgift hver måned. Så vil vi lige pludselig
gerne ud og rejse, så tænker vi: ”Arh, vi har råd til
det, hvis vi sparer lidt”. Så kommer vi til at bruge
lidt for mange penge. Så det er sådan lidt. Det er
mange ting, der ligesom bygger sig op. Så skal vi
flytte, selvom vi måske ikke helt har råd til det,
men vi tænker, det er noget, vi gerne vil, fordi det
passer godt ind i sådan vores fremtidsplaner og
sådan nogle ting.
( Jonas, 29 år)
Vi har tidligere påpeget vigtigheden af et støttende net-
værk, når unge skal finde deres egne ben i voksenlivet,
men for Brian har et sådant netværk været ikke-eksiste-
rende. Til gengæld finder han hurtigt et alternativ i det
kriminelle miljø. For sine lommepenge begynder han
allerede som 11-årig at ryge hash, og som 14-årig begyn-
der hans gældskarriere:
Jeg var lidt af en ballademager og har altid været
det og kom ud i en masse snavs og sådan noget
der - og misbrug og alle sådan nogle ting. Jeg be-
gyndte, da jeg var de der 14 år og har haft gæld
rigtig mange gange sådan ude i det private, sådan
med narkogæld og sådan nogle ting ikk’.
(Brian, 30 år)
Brians gæld er fra et tidligt tidspunkt viklet ind i et net
af stofmisbrug og kriminalitet. Pengene, han skylder,
stammer fra narkogæld, og han arbejder gælden af ved
at sælge stoffer. I teenageårene lykkedes det Brian at få
enderne til at mødes gennem penge fra salg af stoffer,
kombineret med økonomisk støtte fra kommunen. Den
fortsatte narkogæld fastholder ham imidlertid i det kri-
minelle miljø.
Brian oplever dog selv, at det først er, da han fylder 18
år, at det begynder at gå rigtigt skævt økonomisk. Det er
på dette tidspunkt, at kommunen slipper ansvaret, og
han skal klare sig selv. Kommunen har indtil da sikret
ham en vis økonomisk stabilitet og støtte, når det har
været nødvendigt:
(…) altså det gik rigtig hurtigt, fordi jeg har jo
været vant til, at kommunen reddede mig hver
gang. Jeg har altid fået penge hos kommunen, så
der var altid en stabilitet dér, og så da jeg blev 18,
jamen så giver de jo slip. Og så får man lige plud-
selig ikke penge, og så skal man jo have kontant-
hjælp og sådan noget der skole, og det var dér,
det blev rigtig svært for mig.
(Brian, 30 år)
I både Alis og Jonas’ tilfælde starter gældsproble-
merne med deres store forbrug af penge på spil, der
gør dem særligt sårbare over for nogle af de almene
udfordringer, vi beskrev tidligere i kapitlet. På para-
doksal vis har de al fokus rettet mod at blive rige ved
at vinde den store gevinst og mister herigennem gre-
bet om den almindelige økonomi, der er fundamen-
tet for, at de kan få hverdagen til at hænge sammen.
Samtidig betyder de store og lette penge, de omgiver
sig med, når de spiller, at de mister fornemmelsen for
penges værdi.
4.3.3. ’Gæld er en lille ting – og så er der alt det
andet’
Det sidste eksempel, vi vil fremhæve, er Brian på 30
år, hvis livshistorie er præget af komplekse sociale
problemer. En stor og uoverskuelig gæld både påvir-
kes af og påvirker hans generelle situation. Brian har
haft en hård start på livet med mange skift og mange
brudte relationer. Selv betegner han sig som ’en af sta-
tistikkerne’ og refererer hermed til flere forhold. Brian
er tidligere anbragt hos flere forskellige familier, for-
di begge hans forældre var misbrugere. Han har selv
både solgt og misbrugt stoffer, og han har haft svære
psykiske problemer.
Overgangen til det selvstændige voksenliv bliver hur-
tigt vanskelig. Hans forbrug af stoffer og varer som
telefoner og spillemaskiner er højt, og han får inden
for få år opbygget en gæld til private kreditorer på
250.000 kr. Dertil kommer en række ubetalte regnin-
ger og bøder, som gemmes væk i en skuffe, og som på
interviewtidspunktet udgør et samlet beløb på om-
kring 200.000 kr. Gælden til de private kreditorer be-
tales af med ’en masse kriminalitet’, mens den øvrige
gæld får lov at blive i skuffen.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0082.png
I samme periode mister Brian sin mor, og det sker på
et tidspunkt, hvor han ellers var blevet stoffri og havde
startet et vognmandsfirma:
Jeg gik fuldstændig ned, da min mor døde; fik
depression, og lukkede firmaet, og havde ingen
indtægt i 8 måneder.
(Brian, 30 år)
Vi har peget på, at gældsproblemer i dag rammer
bre-
dere,
end man traditionelt har været vant til at tænke,
fordi unge som nye finansielle aktører mødes af en ræk-
ke udfordringer, når de skal navigere i et højtudviklet
og kreditbaseret forbrugersamfund. Disse udfordringer
vedrører særligt:
•
De mange skift og forandringer i ungdomslivet, som
kræver finansiering, men som netop flytter fokus
væk fra økonomien, fordi der ofte er tale om livsom-
væltende begivenheder.
•
De forventninger til ’nødvendigt forbrug’ og en iden-
titetsskabende ungdomskultur, der i stigende grad
foregår på kommercialiserede og ofte omkostnings-
tunge arenaer.
•
De uudtalte forestillinger om gældsproblemer som
skamfulde og tabulagte, som gør sig gældende i vores
kultur, og som vanskeliggør håndteringen af økono-
miske vanskeligheder.
Disse almene udfordringer indvirker på unges økono-
mi, men medfører selvsagt ikke, at
alle
unge får gælds-
problemer. Vi har imidlertid udpeget følgende risiko-
faktorer som særligt betydningsfulde:
•
Manglende opsparing eller økonomisk buffer til at
håndtere en ofte uforudsigelig økonomi og et omskif-
teligt ungdomsliv.
•
Manglende netværk eller social buffer, der kan støt-
te og rådgive i forbindelse med vigtige økonomiske
beslutninger.
•
Psykologiske udfordringer, fx i form af psykisk sår-
barhed (hos en selv eller ens nærmeste) eller karak-
tertræk som begrænset selvkontrol, stærk impulsivi-
tet og høj risikovillighed.
•
Social udsathed, fx afledt af vanskelige opvækstbetin-
gelser og begrænsede socio-økonomiske ressourcer.
Depressionen, firmagælden hos banken og manglende
indtægtskilder forværrer situationen, og Brian sættes
endnu engang tilbage. I dag, seks år efter morens død,
og efter fem år med yderligere skift mellem perioder
med misbrug og behandling, uddannelse og kontant-
hjælp, er Brian blevet stoffri, og han er nu uddannet
mentor for andre anbragte børn og unge. Han har til-
bagebetalt sin gæld til banken, men står stadig med en
stor gæld til SKAT og en lang række private kreditorer.
Gælden fylder altså stadig, men det er andre forhold,
han nu koncentrerer sig om:
Jamen det venter lidt [afbetalingen af gælden],
indtil jeg har styr på alle de andre ting, fordi gæld
er en lille ting, og så er der alt det andet også.
Interviewer:
Ja det er tit vævet sammen med
nogle andre ting?
Ja jeg har masser at arbejde med endnu, så jeg
venter og ser og tager de der små bidder, jeg kan
klare, så jeg får en masse succeshistorier, i stedet
for at gå i gang med sådan noget, der bare er øv
alligevel.
(Brian, 30 år)
Brians historie illustrerer, hvordan gældsproblemer
ofte er nært knyttet til udsathed på sociale områder.
Med Brians stofmisbrug opstår et akut behov for store
pengesummer. Samtidig er gældsproblemerne knyttet
til en hårdt belastet social baggrund og voldsomme livs-
begivenheder, herunder morens dødsfald.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
)V
På grund af sit misbrug har Brian haft rigtigt svært
ved at finde sig til rette i uddannelsessystemet og på
arbejdsmarkedet. Han har skiftet mellem misbrugsbe-
handling, påbegyndte uddannelser og kontanthjælp,
siden han blev myndig, men med tilbagefald i misbrug
har det været svært at skabe et stabilt fundament, fra
hvilket han kan skabe nok overblik til at få styr på sit liv.
Gælden har fulgt ham hele vejen og er en uundgåelig
følgesvend til misbruget, men som nævnt også en følge
af et ukontrolleret forbrug.
4.4. Opsamling
I dette kapitel har vi peget på en række sammenhænge,
der kan bidrage til at forklare, at en stor gruppe unge
i dag kommer i gældsproblemer. Forklaringerne uddy-
ber og nuancerer således de statistiske sammenhænge,
som blev præsenteret i kapitel 2. Samtidig sættes betyd-
ningen af det accelererende kreditmarked, der blev be-
skrevet i kapitel 3, i relief.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0083.png
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0084.png
Kapitel 5:
Konsekvenser af
gældsproblemer:
unges økonomiske
tryghed og trivsel
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0085.png
Kapitel 5:
Konsekvenser af gældsproblemer:
unges tryghed, trivsel og afsavn
I dette sidste analysekapitel undersøger vi nogle af
konsekvenserne af at leve med gældsproblemer. Det
er veldokumenteret fra andre lande, at dårlig økono-
mi påvirker livet for de gældsramte, og at der ofte
er tale om ganske dramatiske konsekvenser. Særligt
en række svenske studier har vist, at der er tæt sam-
menhæng mellem forekomsten af gældsproblemer
og eksempelvis dårligere fysisk og psykisk helbred
samt forskellige former for samfundsmæssig margi-
nalisering (Ahlström og Edström 2014; Kronofogden
2008; Riksrevisionen 2015; Statens Offentliga Utred-
ningar 2013).
Kendskabet til konsekvenserne af gældsproblemer har
hidtil været nærmest fraværende i en dansk sammen-
hæng. Vi har heller ikke mulighed for at belyse emnet
i dybden i denne sammenhæng, da det ville kræve en
anden type undersøgelser. Men vi har forsøgt at ind-
fange nogle af følgevirkningerne af at leve med gælds-
problemer med afsæt i vores spørgeskemaundersøgelse
blandt unge.
Vi belyser i kapitlet konsekvenser af at leve med gælds-
problemer ved hjælp af tre komponenter (figur 5.1).
Komponenterne vedrører de unges oplevelse af tryg-
hed, trivsel samt materielle og sociale afsavn i hver-
dagen. Med disse mål får vi en indikation af, i hvilken
udstrækning gældsproblemer påvirker de unges livs-
situation, og vi kvalificerer disse fund yderligere med
resultater fra vores dybdeinterview med unge, der har
oplevet økonomiske problemer.
5.1.
Gældsproblemer og økonomisk tryghed
Vi vil lægge ud med at se på de unges tryghed, der i
vores survey er knyttet til økonomi. At være økonomisk
tryg handler om at have en generel følelse af sikkerhed
omkring sin økonomi. Økonomisk tryghed kan derfor
bedst beskrives ud fra sin modpol, økonomisk utryg-
hed, der indikerer en usikkerhed i forhold til, hvordan
økonomien hænger sammen og vil hænge sammen
i fremtiden. TrygFonden har i en række målinger do-
kumenteret, at befolkningens økonomiske tryghed har
været dalende i en årrække, og at navnlig de yngre ge-
nerationers økonomiske tryghed er udfordret i disse år
(Andersen, Hede, og Andersen 2013). Det fremgår også
af disse målinger, at økonomisk tryghed hænger tæt
sammen med oplevelsen af tryghed i tilværelsen mere
generelt.
I denne undersøgelse er økonomisk tryghed blevet målt
gennem et spørgsmål om, hvor bekymrede de unge er
for deres økonomiske situation på en skala fra 0 til 10.
Spørgsmålet kan betegnes som et subjektivt mål for de
unges oplevelse af økonomisk tryghed, da vi spørger til
en følelse. Når vi ser på svarfordelingen, viser det sig,
at 15 procent af den samlede gruppe af unge i høj grad
er bekymrede for deres økonomiske situation (7-10 på
10-punktsskala).
Bekymringen viser sig at have tæt sammenhæng med,
om den unge har gældsproblemer eller ej. Figur 5.2 vi-
ser, at hovedparten af de unge uden gældsproblemer slet
ikke er bekymrede for deres økonomiske situation (0-3
10
Figur 5.1: Oversigt over komponenter til at måle konsekvenser
Tryghed
– Bekymring over nuværende økonomiske situation
– Udfordringer ved at skaffe 5.000 kr. inden for 14 dage
– Metoder til at skaffe 5.000 kr.
Trivsel
– Vurdering af fysisk og psykisk helbred
– Tilfredshed med nuværende liv på skala fra 0 til 10
– Økonomiske implikationer: søvnproblemer, skam, konflikter, undladt at åbne breve, eksklusion
Afsavn
– Materielle afsavn i forhold til mad, medicin, tandlæge og tøj
– Sociale afsavn i forhold til at besøge familie, have gæster, gå ud med venner og give gave ved særlige lejligheder
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0086.png
Figur 5.2: Bekymring for økonomi: Subjektivt mål for økonomisk tryghed (n=2078)***
Unge med gældsproblemer
30%
30%
Unge uden gældsproblemer
25%
85
18%
20%
15%
8%
5%
5%
1%
0 - slet ikke
bekymret
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 - virkelig
bekymret
11%
10%
0%
Hvor bekymret er du overordnet set for din nuværende økonomiske situation?
på skalaen), og at andelen af unge uden gældsproblemer
falder i takt med, at graden af bekymring stiger. Omvendt
forholder det sig, når man ser på de unge med gældspro-
blemer. Her er andelen af unge stigende frem til niveau 7
på skalaen, og mere end hver tiende ung med gældspro-
blemer angiver at være virkelig bekymret for sin nuvæ-
rende økonomiske situation (10 på svarskalaen).
Opdeles niveauet af bekymring i kategorier af lav, mo-
derat og høj bekymring (figur 5.3), bliver billedet endnu
klarere: Hver anden ung med gældsproblemer har høj
bekymring, mens den samme grad af bekymring gør sig
gældende for hver tiende ung uden gældsproblemer.
Mange unge med gældsproblemer lever altså med
udtalt bekymring for deres økonomiske situation, og
dermed med lav økonomisk tryghed. Denne bekym-
ring og utryghed kommer til udtryk blandt flere af
vores interviewpersoner. Celina, der skylder penge
til familiemedlemmer og på en række afbetalings-
ordninger hos blandt andet tandlægen, forklarer at
hun generelt ikke bryder sig om at være i en situation,
hvor hun skylder penge:
Celina:
(…) jeg bryder mig slet ikke om, at jeg
skylder penge, det fylder rigtig rigtig meget, også
det jeg skylder nu ikke, [det fylder] helt enormt.
Figur 5.3: Sammenhæng mellem gældsproblemer og bekymring for økonomi
(grupperet) (n = 2078)***
80%
71%
70%
60%
50%
40%
30%
21%
20%
10%
0%
Lav bekymring (0-3)
Moderat bekymring
(4-6)
Høj bekymring (7-10)
29%
20%
9%
50%
Interviewer:
Hvor meget tænker du over det?
Celina:
RIGTIG meget! Rigtig meget! Altså hver
dag, og jeg tjekker næsten min konto dagligt for
at holde nogenlunde styr på det, så det, det fyl-
der måske mere end hvad godt er, og stresser helt
enormt også.
(Celina, 26 år)
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Hvor bekymret er du overordnet set for din nuværende økonomiske situation?
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0087.png
86
Celina tænker over sine gældsproblemer dagligt og be-
skriver, hvordan det fylder uforholdsmæssigt i hendes
liv, bl.a. i form af stress over konstant at skulle holde øje
med, at der er penge nok på kontoen. For andre af de
unge handler utrygheden i høj grad om frygten for po-
tentielle regninger eller livsbegivenheder, der kan ud-
fordre økonomien yderligere. Flere af de unge er bange
for at modtage rudekuverter med regninger, og Josefine
bekymrer sig løbende for at komme i en situation, hvor
hun ikke kan betale en regning til tiden:
(…) den der hovedpine med hele tiden at gå og være
bange for, sådan noget med ikke at betale regninger til
tiden, det synes jeg er det værste i hele verden. Altså
der da de ringede med lejligheden, der var jeg simpelt-
hen ved at pisse i bukserne ikke.
( Josefine, 28 år)
Figur 5.4: Håndtering af uforudsete udgifter: Objektivt mål for økonomisk
tryghed (n = 2103)***
69%
70%
60%
50%
50%
40%
30%
20%
20%
10%
10%
1% 2%
0%
Meget let eller let Nogenlunde let Svært eller meget
eller lidt svært
svært
Unge med gældsproblemer
Ved ikke
26%
22%
Den subjektive oplevelse af økonomisk tryghed kan
være mere eller mindre velbegrundet, hvis man ser på
de unges konkrete økonomiske situation. Et afgøren-
de element heri er de unges mulighed for at håndte-
re pludselige, uventede udgifter. Til at måle dette har
vi stillet et spørgsmål om, hvor let det vil være for de
unge at skaffe 5.000 kr. inden for 14 dage i tilfælde af en
uventet udgift (se figur 5.4). Muligheden for at håndte-
re en uforudset udgift af en sådan størrelse vidner om
de unges sårbarhed over for økonomiske stød, og kan
dermed også betragtes som et mere
objektivt
mål for de
unges økonomiske tryghed.
Også her viser gældsproblemer sig at være nært knyt-
tet til økonomisk utryghed: 50 % af de unge
uden
gældsproblemer angiver, at det vil være meget let el-
ler let for dem at skaffe pengene, noget der kun gør sig
gældende for 10 % af de unge med gældsproblemer.
Blandt unge med gældsproblemer er der 69 %, der
finder det svært eller meget svært at håndtere denne
situation.
Der er samlet set tre gange så mange unge med gælds-
problemer, der finder det vanskeligt at rejse 5.000 kr.
Det vidner om, at de unge gældsramte befinder sig i
en væsentligt mere udsat position økonomisk sam-
menholdt med andre unge. De er således i risiko for
at få yderligere problemer, fordi der ikke er plads i
økonomien til at håndtere de uforudsete udgifter,
som ungdomstiden ofte byder på. Det bekræftes,
når vi ser på de forklaringer, de unge selv giver på
deres gældsproblemer. Her angiver 54 % af de unge
med gældsproblemer, at uforudsete udgifter er den
primære årsag til, at de i løbet af det seneste år har
været i restance med deres regninger. Resultaterne
understreger betydningen af, at de unge har en øko-
nomisk buffer.
Unge uden gældsproblemer
Hvor let eller svært vil det være for dig at skaffe 5000 kr. indenfor 14 dage,
hvis du fik en uventet udgift?
At uforudsete udgifter kan gøre unge utrygge må også
ses i relation til de tilgængelige muligheder, de unge
har for at finansiere udgiften, når den dukker op. Figur
5.5 illustrerer, hvilke kanaler unge med og uden gælds-
problemer vil anvende til at skaffe de 5.000 kr. Resul-
taterne skal ses som et udtryk for, dels hvilke kanaler
de unge
har adgang til,
fx en opsparing eller et SU-lån,
dels hvilke kanaler de unge betragter som ønskværdi-
ge at anvende i situationen. Som det fremgår af figur
5.5, varierer løsningerne afhængigt af, om den unge har
gældsproblemer eller ej.
67 % af de unge uden gældsproblemer kan skaffe de
5.000 kr. ved at tage pengene fra deres opsparing,
mens 36 % ville anvende deres lønkonto. Et flertal af
de danske unge har således et rådighedsbeløb, der mu-
liggør, at en uventet udgift på 5.000 kr. kan håndteres
uden de store vanskeligheder.
For gruppen med gældsproblemer er det kun 23 %, der
ville kunne tage pengene fra deres opsparingskonto, og
13 % fra deres lønkonto. På trods af, at vi tidligere har
belyst, at 49 % af de unge med gældsproblemer sparer
op, er der altså en stor andel, der ikke har tilstrække-
ligt med opsparede midler til at håndtere en uventet
udgift på 5.000 kr. uden at skulle have hjælp fra andre
kilder. Hovedparten af de unge med gældsproblemer
ville i stedet bede om hjælp hos venner og familie, og
27 % ville sælge nogle af deres ejendele. Desuden er
der væsentligt flere unge med gældsproblemer, der
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0088.png
Figur 5.5: Overblik over de unges valg af finansieringskilder ved en uventet udgift (n = 2103)
Tage pengene fra min opsparing
Bede om hjælp hos venner eller familie
Tage pengene fra min lønkonto
Sælge nogle af mine ejendele
Få et bevilget overtræk i min bank
Bede om hjælp hos min partner
Benytte min kassekredit
Tage et lån i banken
Tage et SU-lån
Bede om hjælp hos kommunen
Tage et lån udenfor banken (fx hos L'Easy, Vivus el. lign)
Benytte kassekreditten på et kreditkort (fx mastercard el. lign)
Jeg ville ikke have mulighed for at ska e pengene
Andet
0%
1%
0%
4%
6%
8%
12%
12%
10%
13%
10%
13%
13%
18%
16%
23%
41%
36%
27%
58%
67%
87
8%
6%
5%
3%
2%
2%
2%
10%
20%
30%
40%
50%
17%
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
60%
70%
80%
Hvordan ville du skaffe pengene? (Angiv gerne flere svar)
ville benytte sig af et forbrugslån, enten i banken eller
hos et finansieringsselskab.
Blandt unge med gældsproblemer er kredit således i
højere grad en nødvendig redningskrans i tilfælde af
uventede udgifter. Det kan skyldes, at de gældsramte
unge i højere grad opfatter lån som en naturlig finan-
sieringskilde, men også at deres øvrige muligheder sim-
pelthen er udtømt. Dette genfinder vi også blandt de in-
terviewede unge, hvor flere har været nødt til at optage
lån for at kunne håndtere pludselige udgifter.
17 % af de unge med gældsproblemer angiver, at de
ingen mulighed har for at skaffe de 5.000 kr., hvilket
kun gør sig gældende for 2 % af de unge uden gælds-
problemer. For de allerede gældsramte unge kan der
altså være kort vej fra en enkelt uventet udgift til en
potentiel registrering i RKI. Muligheden for at und-
gå at komme i restance beror i mange tilfælde på de
unges netværk, der med udgangspunkt i figur 5.5 sy-
nes at fungere som et økonomisk sikkerhedsnet for
de unge, der ikke selv har en opsparing til at klare
uventede udgifter.
5.2 Gældsproblemer og trivsel
Når en ung oplever at være økonomisk utryg, er der
ofte kort vej til en mere generel mistrivsel. Vi måler her
graden af trivsel gennem spørgsmål om de unges hel-
bredstilstand og livskvalitet samt ved at spørge til, hvor-
dan økonomi påvirker de unge i dagligdagen.
Et centralt mål for den almene trivsel er de unges hel-
bredstilstand. Der viser sig her at være en klar sammen-
hæng mellem de unges helbredstilstand og forekomsten
af gældsproblemer (figur 5.6, s. 88): 7 % af de unge
uden
gældsproblemer angiver, at deres helbred alt i alt er dår-
ligt, hvilket gør sig gældende for 23 % af de unge med
gældsproblemer. Dårligt helbred forekommer således
tre gange så hyppigt blandt unge med gældsproblemer.
Som beskrevet i kapitel 4 har flere af de unge, vi har in-
terviewet, oplevet psykiske vanskeligheder. For nogle
har dette været en del af forklaringen på, at gældspro-
blemerne opstod og udviklede sig, mens de for andre
var en direkte konsekvens af at skulle håndtere gælds-
problemerne. Det er således ikke muligt at fastslå en
kausal årsagssammenhæng: Er det et dårligt helbred,
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0089.png
Figur 5.6: Sammenhæng mellem gældsproblemer og helbred (n = 2103)***
kant dårligere helbred både psykisk og fysisk er dog
blevet påvist i en række undersøgelser (Nilsson 2015;
Ahlström og Edström 2014; Riksrevisionen 2015).
Et andet centralt og ofte anvendt mål for trivsel er
spørgsmålet om, hvor tilfreds man angiver at være med
sit liv i øjeblikket (se boks 5.1).
50%
49%
88
40%
36%
30%
30%
19%
11%
10%
25%
23%
20%
7%
0%
Virkelig godt
Unge med gældsproblemer
Godt
Nogenlunde
Dårligt eller
meget dårligt
Ser vi overordnet på de unges livstilfredshed, oplever
en stor andel af de unge at have et godt liv (figur 5.7).
Knap 44 % af alle unge svarer således 8-10 på skala-
en. Men der er også på dette punkt markante forskelle
mellem gruppen med og uden gældsproblemer. Langt
hovedparten af de unge uden gældsproblemer place-
rer sig på trin 7 og 8 på 10-punktsskalaen, mens for-
delingen er mere spredt for de unge med gældspro-
blemer.
Forskellene tydeliggøres ved at inddele de unges svar i
hhv. lav, moderat og høj livstilfredshed (figur 5.8).
43 % af de unge med gældsproblemer angiver, at de for
tiden befinder sig på trin 0 til 5, hvilket kan betegnes
som lav livstilfredshed. Dette gør sig gældende for 15 %
af de unge uden gældsproblemer. Andelen af unge med
lav livstilfredshed er således næsten tre gange højere
for unge med gældsproblemer, og mere end halvt så
mange oplever høj livstilfredshed. Den generelle triv-
sel synes således at være sat gevaldigt under pres for
de unge, der oplever økonomiske problemer.
Unge uden gældsproblemer
Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt (fysisk og psykisk)?
der øger den unges risiko for at få gældsproblemer (fx
fordi sygdom gør den unge uarbejdsdygtig), eller fø-
rer de økonomiske problemer til svigtende helbred?
Sammenhængen
mellem gældsproblemer og et mar-
Boks 5.1:
Livstilfredshed - Cantril’s ladder 2
De unge er i surveyen blevet bedt om at forholde sig til et billede af en stige,
hvor trin 10 betyder ’det bedst mulige liv’ og trin 0 ’det værst tænkelige liv’.
Spørgsmålet er baseret på Cantril’s ladder 2, der er et velgennemprøvet
instrument, der tidligere er anvendt i en række andre undersøgelser af
blandt andet børn og unges trivsel (SFI, Børn & Unge 2014)
I tråd med de kategoriseringer, der generelt anvendes til at inddele
svarene, falder respondenter, der har placeret sig mellem 0 og 5, inden
for kategorien ’lav livstilfredshed’. De unge, der har placeret sig i området
6 til 8, kategoriseres som ’middel livstilfredshed’, mens de unge defineres
som havende ’høj livstilfredshed’, hvis de svarer 9 eller 10 på skalaen.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0090.png
Figur 5.7: Trivselsmål: Livstilfredshed 0-10 skala (n = 2103)***
30%
Unge med gældsproblemer
25%
Unge uden gældsproblemer
21%
20%
28%
89
15%
10%
7%
5%
1%
0%
0 - det værst
tænkelige liv
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10 - det bedst
mulige liv
3%
Her ser du et billede af en stige. Trin 10 betyder ’det bedste mulige liv’ og trin 0 betyder ’det værst tænkelige liv for dig. Hvor på stigen synes du selv, du er
for tiden?
Figur 5.8: Sammenhæng mellem gældsproblemer og livstilfredshed
(grupperet) (n =2103)***
70%
60%
50%
43%
40%
30%
20%
10%
0%
Lav livstilfredshed
(0-5)
Unge med gældsproblemer
49%
65%
19%
15%
8%
Spørgsmålet er, om denne sammenhæng i virkelig-
heden skyldes andre forhold, der ikke tages højde
for, når vi alene ser på sammenhængen mellem de
to variable. Fx kan man antage, at unge med dårligt
helbred, der som belyst tidligere i højere grad har
gældsproblemer, også ofte vil have lav livstilfreds-
hed. Sammenhængen mellem gældsproblemer og
livstilfredshed kan derfor potentielt set skyldes an-
dre forhold, der knytter sig til relationen. For at kon-
trollere, at sammenhængen er holdbar, når der tages
hensyn til andre forhold, er der gennemført en lineær
regressionsanalyse (se metodeappendiks). Resultatet
dokumenterer, at der reelt er en sammenhæng mel-
lem gældsproblemer og de unges livstilfredshed, og
at unge med gældsproblemer har en signifikant lavere
livstilfredshed end andre unge.
Gældsproblemernes trivselsmæssige følgevirkninger
genfindes blandt de interviewede unge. Christoffer har
været sygemeldt i en længere periode, fordi han fik et
sammenbrud på grund af sine økonomiske problemer,
og når han tænker tilbage på tiden med det økonomiske
kaos, dominerer mistrivslen:
Moderat livstilfredshed
(6-8)
Høj livstilfredshed
(9-10)
Unge uden gældsproblemer
Her ser du et billede af en stige. Trin 10 betyder ’det bedste mulige liv’ og
trin 0 betyder ’det værst tænkelige liv for dig. Hvor på stigen synes du selv,
du er for tiden?
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0091.png
Interviewer:
Kan du huske, hvordan du havde det?
90
Christoffer:
Jamen forfærdeligt. Det har jeg haft
i hele den periode, fordi alting var sådan økono-
misk træls hele tiden. Det var, ja, dårlig mave-
fornemmelse og mest af alt bare stress på grund
af at jeg ikke rigtig helt forstod, hvorfor det var
blevet så slemt.
(Christoffer, 25 år)
har oplevet udfordringer dagligt, og på andre områ-
der ingen udfordringer har oplevet, eller at deres triv-
sel på alle fem områder månedligt har været negativt
påvirket af deres økonomi.
Vi finder altså signifikante forskelle mellem de to grup-
pers score på indekset. Forskellene viser sig også, når
vi ser på det overordnede gennemsnit på trivselsin-
dekset. Her lander unge med gældsproblemer på en
indeksværdi på 11,7, mens gennemsnittet for unge
uden gældsproblemer er 6,5.
Forklaringen på denne sammenhæng viser sig, når vi
dykker ned i nogle af de parametre, der indgår i indek-
set og inddrager beskrivelser fra de unge, der har ople-
vet økonomiske problemer. Ser vi nærmere på spørgs-
målet om, hvorvidt de unge har haft problemer med at
sove, fordi de tænkte på deres økonomi, viser det sig
tydeligt, at gældsproblemer er med til at udfordre de
unges trivsel i dagligdagen.
Blandt unge uden gældsproblemer har 6 % oplevet at
ligge søvnløs månedligt eller oftere. Ikke overraskende
påvirker økonomien i højere grad nattesøvnen blandt
de unge, der oplever gældsproblemer, men omfanget
er dramatisk: 38 % har månedligt haft problemer med
at sove på grund af deres økonomi, og næsten hver fjer-
de (24 %) oplever problemet flere gange ugentligt.
Vi har også undersøgt, hvordan de unges opfattelse
af egen økonomi indvirker på en række mere konkre-
te forhold i hverdagen. Vi har her udviklet et indeks
bestående af fem indikatorspørgsmål (se boks 5.2).
Indeksets funktion er at give et samlet mål for, hvor
påvirket de unges daglige trivsel er af deres økonomi-
ske situation.
Der viser sig at være meget stor forskel på de un-
ges trivsel afhængigt af, om de har gældsproblemer
eller ej (figur 5.9). Knap halvdelen af de unge uden
gældsproblemer scorer 5 på trivselsindekset, hvilket
indikerer, at deres økonomi slet ikke påvirker deres
hverdagsliv og trivsel negativt. Det samme gør sig kun
gældende for 4 % af de unge uden gældsproblemer.
Her har 26 % til gengæld oplevet udfordringer i en så-
dan grad, at de ender på en trivselsscore på 15 eller
mere. Scoren kan dække over, at de på nogle områder
Figur 5.9: Trivselsindeks – økonomiens indvirkning på daglig trivsel (n = 2103)***
50%
48%
43%
40%
33%
30%
38%
20%
19%
10%
4%
8%
1%
7%
0%
20+ - Trivsel i høj grad påvirket
af økonomi
0%
5 - Trivsel i lav grad påvirket af
økonomi
Unge med gældsproblemer
6 til 9
10 til 14
15 til 19
Unge uden gældsproblemer
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0092.png
Figur 5.10: Sammenhæng mellem gældsproblemer og søvnproblemer (n = 2103)***
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Flere gange om Flere gange om Flere gange i løbet
ugen
måneden
af det seneste år
Unge med gældsproblemer
2%
24%
18%
14%
4%
33%
29%
76%
Der er altså mere end seks gange så mange blandt de
unge med gældsproblemer, der oplever månedlige
søvnproblemer som en direkte følge af deres økonomi-
ske situation.
Bekymringerne over økonomien påvirker altså de un-
ges trivsel på meget direkte vis, hvilket også fremgår af
vores interview. For Line (24 år) er det bl.a. de ubetalte
regninger, der giver uro:
Sådan nogle rudekuverter med regninger i som
man får – jeg kan ikke gå i postkassen, det har jeg
ikke lyst til, det er jeg ikke klar til. Kommer der en
rudekuvert, jamen så sætter jeg mig nærmest ned
på gulvet og hyler, fordi så ved jeg det er en regning.
(Line, 24 år)
Slet ikke
Unge uden gældsproblemer
Hvor ofte har du inden for det seneste år haft problemer med at sove, fordi
du tænkte på din økonomi?
For nogle kommer gældsproblemerne til at gennem-
syre deres dagligdag, fx når hvert telefonopkald skal
analyseres for, om det vedrører økonomien. Der er
flere af de unge, der konsekvent ikke tager telefonen,
Boks 5.2:
Trivselsindeks
Vi har konstrueret et indeks med udgangspunkt i følgende spørgsmål:
•
Hvor ofte har du inden for det seneste år haft problemer med at sove, fordi du tænkte på din
økonomi?
•
Hvor ofte har du inden for det seneste år haft konflikter med familiemedlemmer eller din partner
omkring din økonomi?
•
Hvor ofte har du inden for det seneste år skammet dig over dine økonomiske forhold?
•
Hvor ofte har du inden for det seneste år undladt at åbne breve fra din bank eller lånevirksomhe-
der, fordi du ikke kan overskue din økonomi?
•
Hvor ofte har du inden for det seneste år følt dig forhindret i at deltage i sociale arrangementer på
grund af din økonomi?
Hvert spørgsmål er besvaret på en 5-punktsskala fra ’dagligt/næsten dagligt’ (værdi 5) til ’slet ikke’
(værdi 1), og værdierne er herefter summeret. Høje værdier på indekset er udtryk for, at personens
trivsel er meget påvirket af den økonomiske situation, mens lave værdier omvendt betyder, at
økonomi kun har lille eller ingen betydning for den enkeltes trivsel.
Forud for konstruktionen af indekset er der foretaget en faktoranalyse. Faktoranalysen understøtter,
at der er intern sammenhæng mellem de fem mål, hvilket muliggør indeksering. For yderligere
information se Metodeappendiks.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
2W
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0093.png
hvis ikke de ved, hvem det er, der ringer – det kunne
jo være fra banken:
Det er et meget stort problem med min telefon
lige nu, hemmeligt nummer og sådan noget, jeg
tager den ikke – det kunne jo være nogen fra ban-
ken. Og så ved jeg, at hvis det er rigtig vigtigt,
så lægger de en besked, ikk’. Og så kan jeg høre
den, men jeg tager ikke telefonen, hvis ikke jeg er
næsten sikker på, hvem det er, der ringer. Fordi
jeg tænker ‘åh, nej, nu er det en eller anden for-
færdelig regning, jeg ikke har betalt, eller et eller
andet jeg har overset’.
( Josefine, 28 år)
de på at ringe til hende, for så ville hun aldrig turde tage
sin telefon.
På samme måde beskriver Ali, at han undlader at åbne
sin post, fordi det ødelægger hans dag. Først når selska-
berne begynder at ringe, kommer han i dialog om beta-
lingen:
Man gemmer sig nærmest, ikk’. Fordi man ved
godt, man har lavet noget ‘forkert’ i gåseøjne, og
man gider ikke stå til ansvar for det, så derfor
venter man på, at de ringer til dig. Og når de rin-
ger, jamen så er det jo klart, så er de ikke så med-
gørlige, fordi de har ventet på dig i, jeg ved ikke
hvor mange måneder, og du har ikke reageret.
Og når de så endelig ringer ”jamen, hvis du har
behov for hjælp, hvorfor har du ikke ringet før?”,
ikk’. Alle de her rudekuverter der kommer. Altså
rudekuverter det er jo bare regninger, så det er
bare direkte ned i skraldespanden, og så når der
kommer en, hvor der står RKI på, så tænker man
”Skal man lige åbne?, skal man ikke åbne?” og så
tænker man ”Ej, ved du hvad, jeg gider ikke øde-
lægge min dag”, og så ryger den også ud.
(Ali, 30 år)
92
Disse reaktionsmønstre kan genfindes i vores spørge-
skemaundersøgelse blandt bankrådgivere. Her vur-
derer hovedparten af rådgiverne, at de dominerende
barrierer for, at unge får hjælp med deres økonomiske
problemer, er, at de unge ikke vender tilbage på hen-
vendelser, eller at de ikke har erkendt deres økonomi-
ske problemer og derfor ikke søger hjælp i tide.
At bankens henvendelser ofte ignoreres, fremgår også
af et af de andre spørgsmål, der indgår i trivselsindek-
set (se figur 5.9). Her er de unge blevet spurgt, om de
har undladt at åbne breve fra blandt andet banken,
fordi de ikke kunne overskue deres økonomiske situa-
tion. Dette angiver 40 % af de unge med gældsproble-
mer, at de har undladt flere gange i løbet af det sene-
ste år, hvilket kun er tilfældet for 4 % af de unge uden
gældsproblemer.
Josefine forklarer reaktionen ud fra den måde, hvorpå
de økonomiske problemer påvirker hendes humør:
Altså nu her er jeg sådan overbevist om, at den
[kontoen] er i plus, men jeg ved også, at den nok
er i et lidt mindre plus, end jeg forestiller mig,
og det kan jeg simpelthen ikke overskue at se.
Og så når banken sender de der [kontoudtog].
Jeg har prøvet at sige til dem hundrede gange,
at de ikke behøver at bruge papir på at sende
mig de der kontoudtog, fordi det er simpelthen
for deprimerende, og jeg har netbank, altså – jeg
gider ikke glo på det.
( Josefine, 28 år)
At de unge ignorerer henvendelserne fra kreditorerne
betyder således ikke, at de mangler at erkende deres
økonomiske problemer, men nærmere, at det virker
håbløst at gøre noget ved dem. Flere af de unge, der
har levet med økonomiske problemer i en længere pe-
riode, har af samme årsag forsøgt at skabe afstand til
problemerne og dermed til deres kreditorer. De har ac-
cepteret, at de her og nu ikke kan gøre noget ved deres
situation, og forsøger derfor også i mindre grad at be-
kymre sig om den, sådan at de kan fokusere på andre
forhold, der er afgørende for, at de kan få styr på deres
økonomi, fx at fuldføre en uddannelse.
Brian beskriver, hvordan han for nyligt blot har grinet
af en regning fra SKAT på 80.000 kr., fordi det er helt
urealistisk for ham at betale den, og han derfor lige så
godt kan lade være med at forholde sig til den:
Før i tiden så alt det her med økonomi og sådan
noget, det tog så hårdt på mig. Jeg var ved at få ma-
vesår og køre ned på stress og alt sådan noget, og
jeg har lært, at det ikke hjælper noget. Det hjælper
ikke at stresse over det og slå dig selv halvt ihjel,
fordi jeg får alligevel ikke betalt det. Så nu ser jeg
lidt mere large på det, og så må jeg tage det, når
det kommer. Og så på et eller andet tidspunkt, får
jeg jo forhåbentligt min uddannelse færdig, så jeg
kan begynde at betale langsomt tilbage.
(Brian, 30 år)
Josefine bliver deprimeret over at se, hvordan det står
til med hendes økonomi, og forsøger derfor at undgå at
blive konfronteret med realiteterne. En handling, der
kan virke irrationel, men som giver mening for hende
og mange andre gældsplagede unge – problemerne skal
skubbes væk. Hun udtrykker samtidig, at hun er glad
for, at hun ikke har en fast bankrådgiver, der kunne fin-
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0094.png
Sådan nogle rudekuverter
med regninger i som man får
– jeg kan ikke gå i postkassen,
det har jeg ikke lyst til, det er
jeg ikke klar til.
Kommer der en rudekuvert,
jamen så sætter jeg mig
nærmest ned på gulvet og
hyler, fordi så ved jeg det er
en regning.
(Line, 24 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0095.png
På samme måde forklarer Ali, at han forsøger at glem-
me, at han skylder mere end en halv million kr., for at
kunne etablere en nogenlunde normal hverdag:
Altså jeg sidder vel og skylder godt og vel samlet
set en halv million ud både til SKAT og til kredi-
torer og til banken osv. Og jeg kan også se, at jeg
har jo ikke en jordisk chance for at komme ud af
det inden for en relativ fremtid. Men så vidt som
muligt prøver jeg at glemme det. Og så prøver jeg
at få en normal hverdag ud af det.
(Ali 30 år)
Figur 5.11: Sammenhæng mellem gældsproblemer og deltagelse i sociale
arrangementer (n = 2103)***
70%
60%
50%
40%
40%
30%
20%
20%
10%
0%
Flere gange om Flere gange om
ugen
måneden
Flere gange i
løbet af det
seneste år
8%
2%
13%
27%
27%
63%
94
At ignorere telefonopkald eller at undlade at åbne bre-
ve er ikke den eneste metode, som de unge bruger til
at få problemerne på afstand i dagligdagen. Jack be-
skriver, hvordan hans gældsproblemer fik ham til at gå
mere i byen, fordi det blev et frirum, der gjorde, at han
kunne glemme problemerne for en tid:
Interviewer:
(…) har du også gået mindre i byen så?
Jack:
Nej jeg tror faktisk, det var omvendt. I den
periode hvor det var rigtig slemt, der ville jeg
hele tiden i byen, ligesom for at have det sjovt,
og få det hele lidt på afstand. Ikke rigtig at skulle
tænke over det i weekenden også ikk’. Jeg bruger
rigtig meget af min hverdag på at tænke ”hvad
fanden gør jeg nu?”, fordi jeg kan se, at om en uge
der står jeg og er flad igen.
( Jack, 24 år)
Slet ikke
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Hvor ofte har du indenfor det seneste år følt dig forhindret i at deltage i
sociale arrangementer på grund af din økonomi?
aldrende, at samværet involverer ressourcekrævende
forbrug. Celina har forsøgt at deltage i sociale arran-
gementer med sine venner, selvom hun egentlig ikke
havde råd, og det har udfordret forventningen om, at
deltagelsen sker på lige fod:
Jeg kan også godt mærke, at de er ved at være træt-
te af, at jeg aldrig har penge, på den måde at de
som regel altid skal lægge ud for mig. De ved også
godt, at de får pengene på et eller andet tidspunkt,
men jeg kan godt mærke, at det er ikke altid, jeg
skal spørge om det, og det er uanset, om det er en
biograftur, eller hvad det er. Jeg kan godt mærke,
at vi er nået til et punkt, hvor nogen af dem synes,
at det er sgu irriterende: ”Hvorfor har du ikke råd
til det, hvorfor har du ikke prioriteret om?”.
(Celina, 26 år)
De økonomiske problemer kan således vokse sig så
store, at de unge forsøger at flygte fra dem – enten ved
konkret at undgå enhver situation, der minder dem om
deres gæld (fx breve og opkald) eller ved mentalt at blo-
kere for realiteterne og gå til ‘modangreb’, fx med dyre
byture. Ingen af strategierne er hensigtsmæssige i øko-
nomisk forstand, men de giver mening i situationen,
hvor gælden bliver uoverskuelig.
At tage på byture og deltage i andre sociale arrangemen-
ter er dog mere generelt et af de steder, hvor de unge
oplever udfordringer, hvilket fremgik af kapitel 4. I triv-
selsindekset (figur 5.9) indgår også et spørgsmål om de
unges erfaringer med at føle sig forhindret i at deltage i
sociale arrangementer på grund af deres økonomi. Her
viser det sig, at 47 % af de unge med gældsproblemer an-
giver, at de har følt sig forhindret i at deltage i sociale
aktiviteter månedligt eller oftere. Dette gælder kun for
10 % af unge uden gældsproblemer (figur 5.11).
Som belyst i kapitel 4 er det en præmis for de fleste
sociale aktiviteter, som unge indgår i med deres jævn-
At Celina er forholdsvis åben omkring sine økonomi-
ske problemer over for sine venner er temmelig unikt.
For mange af de gældsramte unge var selve intervie-
wet en grænseoverskridende oplevelse, fordi det var
første gang, de fortalte andre om deres økonomiske
situation. På trods af – eller måske netop fordi – Celina
er åben omkring sine problemer, opstår der let konflik-
ter, som det fremgår af citatet. Men også for de unge,
der forsøger at holde deres gældsproblemer skjult for
familie og venner, belaster den dårlige økonomi de
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0096.png
sociale relationer. Det fremgår af surveyen, at 29 % af
unge med gældsproblemer har haft konflikter med fa-
miliemedlemmer eller en partner omkring deres øko-
nomi op til flere gange den seneste måned. Dette gør
sig gældende for 6 % af de unge uden gældsproblemer.
På trods af, at faren ikke kender til omfanget af Tines
økonomiske problemer, er han bekymret for hendes
økonomi og forsøger at italesætte pengeproblemerne –
men det bidrager kun til konflikter mellem far og datter.
Ali, der har svært ved at styre sin ludomani, formåede
i lang tid at undgå stridigheder, fordi han holdt gælden
skjult for sin kone og forældre. Nu er han blevet skilt,
bl.a. fordi han har brugt husstandens fælles opsparing
på at spille. Han er flyttet hjem til sine forældre, der ef-
ter at være blevet bekendt med hans problemer sørger
for at ringe til ham hver dag, hvis ikke de er hjemme.
Gældsproblemerne synes således på den ene side ofte
at skabe øgede konflikter i forhold til de unges nære
relationer, men samtidig er det ofte også det familiære
netværk, der rykker tættere sammen omkring de unge,
når problemerne bliver åbenlyse.
Figur 5.12: Sammenhæng mellem gældsproblemer og oplevede konflikter
(n = 2103)***
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Flere gange om Flere gange om
ugen
måneden
Flere gange i
løbet af det
seneste år
Slet ikke
15%
2%
14%
4%
16%
37%
34%
29 % af de gældsramte har
ofte konflikter omkring
økonomi
78%
5.3 Gældsproblemer og afsavn
Ud over tryghed og trivsel belyser vi, hvordan gælds-
problemer har konsekvenser for de unges liv i forhold
til eventuelle materielle og sociale afsavn. Til dette for-
mål har vi i surveyen stillet en række spørgsmål, der
vedrører, om de unge på grund af deres økonomi må
undvære varer eller tjenester, der opfattes som en del
af den normale livsførelse i det pågældende samfund
(Hansen 2005). De udvalgte spørgsmål til at belyse af-
savn tager udgangspunkt i tidligere undersøgelser på
feltet (Eurostat 2015; Andersen, Hede, og Andersen
2013). Indekset består af fire spørgsmål, der belyser
materielle afsavn, og fire spørgsmål, der belyser sociale
afsavn. På baggrund af de unges svar er der udregnet en
individuel score (se boks 5.3, s. 96).
Som det fremgår af figur 5.13 (s. 96), lider unge med
gældsproblemer markant flere afsavn end andre unge.
Mens over halvdelen af de unge
uden
gældsproblemer
ikke har undladt at gøre nogle af de otte aktiviteter på
grund af deres økonomi, gør det samme sig kun gæl-
dende for 6 % af de unge
med
gældsproblemer. I den
anden ende af skalaen viser det sig, at 42 % af de unge
med gældsproblemer har lidt afsavn på mere end fem
områder ud af de otte (se boks 5.3).
Resultaterne vidner om, at en dårlig økonomi sætter en
række begrænsninger på områder, som ellers betragtes
som almindelige goder i et velfærdssamfund som det
danske. Mange oplever at have begrænsede ressourcer
til rådighed i ungdomsperioden, og det er derfor også
forventeligt, at mange unge har oplevet afsavn på en-
kelte områder. At der er så stor forskel på unge med
og uden gældsproblemer vidner dog om, at nogle unge
i særlig grad oplever økonomien som en udfordring i
dagligdagens aktiviteter. I de følgende afsnit vil det blive
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Hvor ofte har du inden for det seneste år haft konflikter med familiemedlem-
mer eller din partner omkring din økonomi?
At gældsproblemerne let leder til konflikter, viser sig
også i vores interviews. Tine beskriver fx, hvordan hun
er træt af at skulle diskutere sin økonomi, hver gang
hun besøger sin far:
Jeg kunne forstå, hvis det var fordi han 100 %
havde opdaget, hvad der foregik, at han ville
fortælle mig lidt om hvordan og hvorledes, og
at det var dumt, men det har han jo ikke en-
gang. Han bliver bare sådan lidt: ”Hvor bliver
dine penge af?”, og nogle gange siger jeg bare
til ham: ”Prøv at hør, far. Jeg er 24 år gammel,
jeg bor hjemme. Jeg bruger pengene på LIGE
det der passer mig!”. Og sådan er det bare, ikk’.
(…) Man bruger de penge, man har. Der er da i
hvert fald meget få mennesker, jeg kender, der
sparer op. Så jeg har det sådan lidt: Det er ikke
kun mig, det er lige så meget så mange andre,
ikk’. Så jeg gider bare ikke diskutere det med
ham mere.
(Tine, 24 år)
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
43
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0097.png
Figur 5.13: Opgørelse af afsavn - indeks (n = 2103)***
udfoldet, hvilke materielle og sociale afsavn de unge
med gældsproblemer i særlig grad oplever.
60%
53%
50%
42%
40%
31%
30%
25%
21%
20%
15%
6%
7%
5.3.1 Materielle afsavn
Ser vi nærmere på sammenhængen mellem gældspro-
blemer og en række materielle afsavn (figur 5.14), viser
det sig, at 64 % af de unge uden gældsproblemer slet
ikke har oplevet nogle af de angivne afsavn. Dette gør
sig kun gældende for 15 % af de unge med gældsproble-
mer, der til gengæld dominerer klart, når det kommer
til at have oplevet de listede afsavn.
Det fremgår, at 63 % af unge med gældsproblemer har
undladt at udskifte tøj og sko, der var meget slidt, inden
for det seneste år. I et velfærdssamfund som det danske er
de færreste unge nødt til at undvære tøj, men økonomien
er med til at sætte klare rammer for tøjindkøbene blandt
nogle af de unge, der har store økonomiske problemer.
Jack beskriver bl.a., at han har haft vintre, hvor han ikke
har haft råd til at købe ordentligt tøj til at holde varmen:
65
10%
0%
Ingen afsavn
1-2 afsavn
3-4 afsavn
Mere end 5 afsavn
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Boks 5.3:
Indeks for afsavn
De unge har i spørgeskemaet angivet, om de har undladt at gøre noget
af følgende inden for det seneste år, fordi de ikke havde råd:
Materielle afsavn:
•
Købe medicin eller hjælpemidler, som en læge
(eller anden fagperson) har anbefalet/udskrevet
•
Udskifte tøj eller sko, selvom det var meget slidt
•
Gå til tandlægen
•
Købe mad eller andre dagligvarer
Sociale afsavn:
•
Gå ud med mine venner (fx biografen eller på café)
•
Invitere gæster på besøg
•
Besøge familie/venner, der bor mere end 20 km væk
•
Give gaver til fødselsdag eller andre sammenkomster
På baggrund af besvarelserne udregnes et indeks, hvor antallet af
aktiviteter, den unge har undladt på grund af sin økonomi, summeres.
Både materielle og sociale afsavn inkluderes. Har den unge fx undladt at
gå til tandlægen og at invitere gæster, får personen værdien 2 på indekset.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0098.png
Figur 5.14: Sammenhæng mellem gældsproblemer og materielle afsavn
(n = 2103)
Figuren er baseret på et multiple choice-spørgsmål, hvorfor der summeres
til mere end 100. Procentsatserne angiver andelen af cases inden for de to
grupper, der har oplevet de pågældende afsavn.
bestille en tid, men bare sende et brev om at det
er ved at være på tide at komme tilbage og få en
kontrol. Ja jeg har ikke råd.
Interviewer:
Så den bliver prioriteret væk?
Mikkel:
Ja lidt. Det bliver den lidt nødt til.
97
Købe medicin eller hjælpemidler,
som en læge eller anden
fagperson har anbefalet
Udskifte tøj eller sko, selvom
det var meget slidt
24%
5%
63%
23%
63%
23%
34%
8%
15%
64%
0%
20%
40%
60%
(Mikkel, 20 år)
Gå til tandlægen
For en af de andre unge, Celina, er det på grund af en
tandlidelse ikke muligt at fravælge tandlægebesøg. Hun
beskriver det til gengæld som svært og ydmygende at
skulle forhandle med sin tandlæge om, hvor meget det
er nødvendigt at lave, og om hvorvidt hun kan få en af-
betalingsordning på regningen:
Celina:
Der er også mange gange, hvor man må
sidde oppe ved ham [tandlægen] eller alle andre
steder og sige ”Det har jeg faktisk ikke råd til”. Så
må jeg bide det sammen, at jeg ikke har råd til
det. På et eller andet tidspunkt har jeg også en
kæbeoperation, der også skal finansieres, men
jeg bliver bare nødt til at leve med det nu, fordi
jeg ikke har råd til det.
Interviewer:
Hvordan er det at skulle stå oppe
ved tandlægen og prøve at få de der løsninger i
hus, og stå og sige man ikke rigtig har råd til det?
Købe mad eller andre
dagligvarer
Ikke angivet pågældende
afsavn
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Tænk tilbage på det seneste år. Er der noget af det følgende, som du har
undladt at gøre, fordi du ikke havde råd? (Angiv gerne flere svar)
Jack:
(…) Penge til tøj også, det er vigtigt for mig,
ikk’. Jeg har haft nogle vintre, hvor jeg ikke har
haft penge til ordentligt tøj. Det har også været et
helvede altså. Det er også vigtigt for mig.
Interviewer:
Så det handler om ordentligt tøj og
ikke bare sådan mærketøj og det nyeste nye?
Jack:
Nej, lige præcis, eller okay, det gik jeg me-
get op i på et tidspunkt, men nu vil jeg bare gerne
kunne holde varmen om vinteren kan man sige. I
stedet for at gå og fryse.
( Jack, 24 år)
Celina:
Det er enormt ydmygende, rigtig meget!
Og det er næsten også ydmygende at sidde og
sige det til dig nu her.
(Celina, 26 år)
Det er ikke alene udgifter til tandlægen, som de gælds-
ramte unge sparer på. Som det fremgår af figur 5.14, har
mellem hver tredje og hver fjerde ung med gældspro-
blemer undladt at købe mad (34 %) eller medicin (24 %).
Celina, der har brug for astmamedicin, forklarer:
Så nogle gange har jeg jo stået nede på apoteket
og simpelthen grædt, fordi jeg ikke kunne få min
medicin, eller ikke lige kunne finde ud af at få
pengene fra et eller andet sted, fordi der var bare
ikke lige til medicin denne her gang.
(Celina, 26 år)
Køb af tøj kan altså være en udfordring at få råd til
for unge med gældsproblemer. Herudover ser vi, at en
tilsvarende stor andel af de unge med gældsproblemer
har undladt at gå til tandlæge (63 %). At mange unge
med gældsproblemer fravælger tandlægebesøg frem-
går også i udsagnene fra de unge, vi har interviewet.
Der er netop tale om en prioritering på grund af den
spinkle økonomi:
Mikkel:
Jeg har ikke været til tandlæge det sid-
ste år. Jeg har fået indkaldelser så mange gange,
jeg har afmeldt, fordi jeg ikke har haft penge til
det, så nu er de begyndt bare at lade være med at
Celina har oftest klaret udfordringerne ved at bede
om hjælp hos familiemedlemmer. For flere af de unge
har familien også ofte været til hjælp, når der ikke var
tilstrækkeligt med penge til mad. Flere giver udtryk
for, at de har inviteret sig selv på mad hos venner og
familie, fordi de ikke selv havde råd til at handle, el-
ler har måttet bede familiemedlemmer om at handle
mad til dem.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0099.png
Afsavnene bliver særligt alvorlige for de unge, der ikke
har et netværk at trække på. Mikkel beskriver, at han
efter at være flyttet hjemmefra for første gang har op-
levet at gå sulten i seng, fordi der skal være råd til mad
hele måneden:
98
Figur 5.15: Sammenhæng mellem gældsproblemer og sociale afsavn
(n = 2103)
Figuren er baseret på et multiple choice-spørgsmål, hvorfor der summeres
til mere end 100. Procentsatserne angiver andelen af cases inden for de to
grupper, der har oplevet sociale afsavn grundet deres økonomi.
Mikkel:
(…) men når man sidder herhjemme og
knap nok har råd til maden, så er det træls ikke
rigtig at kunne blive mæt. Sådan for første gang
nogensinde har jeg oplevet at skulle gå sulten i
seng. Det er efter jeg er flyttet hjemmefra.
Interviewer:
Ja, og det er simpelthen fordi der
ikke har været penge nok til mad?
Mikkel:
Ja fordi vi har været nødt til at begrænse
os med, hvor meget vi spiser for at kunne have
råd til at spise hele måneden igennem. Nogen
gange så har vi også truffet det valg, at vi kørte ud
til svigermekanikken for at spise aftensmad. Det
er syv kilometer herfra, så det er lige ved, at det
er billigere i benzin at køre herfra, end hvis man
skal have noget, der er tilsvarende til aftensmad.
(Mikkel, 20 år)
Gå ud med mine venner
(fx i biografen eller på café)
80%
32%
42%
11%
49%
16%
49%
12%
11%
61%
0%
20%
40%
60%
80%
Invitere gæster på besøg
Besøge familie / venner, der
bor mere end 20 km. væk
Give gaver til fødselsdag eller
andre sammenkomster
Ikke angivet pågældende
afsavn
Unge med gældsproblemer
Unge uden gældsproblemer
Tænk tilbage på det seneste år. Er der noget af det følgende, som du har
undladt at gøre, fordi du ikke havde råd?
Flere af de unge er således i en så dårlig økonomisk
situation, at de må lide materielle afsavn i relation til
forbrugsgoder, der ellers betragtes som en del af et vel-
færdssamfund som det danske. Samtidig har flere af
de unge, vi har talt med, fravalgt at have en forsikring,
fordi de ikke har råd til de årlige præmier. Det er ikke
overraskende, da en tidligere undersøgelse på området
har vist, at hver tredje ung mellem 21 og 24 år ikke har
en indboforsikring (Forsikring og Pension 2013). Uden
forsikringer er de unge yderligere sårbare over for ufor-
udsete hændelser, fx hvis de mister deres telefon eller
får stjålet deres cykel, men også mere alvorlige hændel-
ser som brand eller færdselsuheld.
Figur 5.15 viser også, at næsten halvdelen (49 %) af de
unge med gældsproblemer har undladt at besøge ven-
ner eller familie, fordi de ikke havde råd. I forhold til
selv at få gæster har 42 % af de gældsramte unge und-
ladt at invitere, fordi de ikke havde råd. I begge tilfælde
er disse problemstillinger kun marginale blandt unge,
der ikke har gældsproblemer.
At dårlig økonomi kan ekskludere socialt bekræftes,
når vi ser på gavegivning. Det er således næsten halv-
delen (49 %) af de unge med gældsproblemer, der har
undladt at give gaver, fordi de ikke havde råd, mens
det kun gælder for 12 % blandt de øvrige unge. Ga-
veudvekslingen i forbindelse med jul og fødselsdag
rummer en meget konkret forventning om gensidig-
hed i den sociale relation, som det kan være svært at
imødekomme.
5.3.2 Sociale afsavn
Også socialt har mange unge måttet fravælge aktiviteter,
fordi de ikke havde råd. Figur 5.15 viser, hvilke sociale ak-
tiviteter henholdsvis unge med gældsproblemer og unge
uden gældsproblemer har undladt at gøre det seneste år.
Blandt de unge med gældsproblemer har 80 % oplevet
økonomiske begrænsninger i forhold til samværet med
deres venner, mens dette kun gælder for 32 % af de unge
uden gældsproblemer. Fravalget af sociale aktiviteter
betyder i et vist omfang, at de unge ekskluderes fra de
sociale fællesskaber, de normalt er en del af. Vores in-
terviewpersoner beskriver, hvordan de føler sig ensom-
me og oplever, at de går glip af noget, når de er nødt
til at sige nej, således som det også er belyst i kapitel 4.
5.4 Når gæld sætter spor
Vi har i dette kapitel beskrevet, hvordan det at leve
med økonomiske problemer og gæld har betydning
for unges tryghed, trivsel og oplevelse af afsavn. De
beskrevne konsekvenser handler primært om de un-
ges aktuelle livssituation. Men det er kendetegnende
for gældsproblemer, at de ofte sætter spor langt ud i
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0100.png
... når man sidder
herhjemme og knap nok
har råd til maden, så er det
træls ikke rigtig at kunne
blive mæt. Sådan for første
gang nogensinde har
jeg oplevet at skulle gå sulten
i seng. Det er efter jeg
er flyttet hjemmefra.
(Mikkel, 20 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0101.png
fremtiden og får betydning for senere valg og priori-
teringer i de unges liv (Kronofogden 2008; Statens Of-
fentliga Utredningar 2013).
For en del af de unge, vi har talt med, har de økonomi-
ske problemer bl.a. medført, at de har været nødt til
at flytte hjem til deres forældre igen, efter at have boet
alene, for at få støtte og økonomisk hjælp. Her er tale
om to skridt frem og et tilbage, når det selvstændige
voksenliv må sættes på pause, og man igen skal sove un-
der forældrenes tag og fungere under andres leveregler.
Andre har udskudt det selvstændige liv betragteligt på
grund af deres gæld:
Interviewer:
Hvornår flyttede du hjemmefra?
Jesper:
Årh det er et halvt år siden. Så det har
også været sådan lidt. Man ku’ ikke rigtig ha’
overskud til det, også fordi man stod og skyldte
en masse penge, plus jeg ikke rigtig har lavet no-
get, arbejde og sådan noget. Så jeg ved ikke, det
har bare været lidt svært det hele ikk’.
( Jesper, 25 år)
100
Altså på trods af at jeg har et fuldtidsarbejde, hvor
jeg egentlig tjener fint nok, så kan jeg ikke tage ud
og rejse som mange af mine venner kan, og jeg kan
ikke bare købe en dyr vinterjakke eller dyre vinter-
sko, som jeg har haft brug for de sidste par år. Og
sådan nogen ting. Det er jo en virkelig mærkelig
måde at prioritere på. Fordi at hvis jeg ikke havde
spillet, havde jeg jo kunnet købe masser af ting. Jeg
er måske heller ikke lige så langt i livet i forhold
til hvor.. Det kunne da have været rart at have ejet
sin egen lejlighed, eller jeg er jo også nået en alder,
hvor jeg begynder og tænke på, at jeg skal have et
barn på et tidspunkt, men jeg har ikke lyst til at
gøre det, før jeg ved der er styr på min økonomi.
( Jonas, 29 år)
I nogle tilfælde ’forsinkes’ de unge således blot i de
transitioner, som kendetegner det tidlige voksenliv. For
andre bliver der tale om, at voksenlivet aldrig får luft
under vingerne i forhold til fx familieliv, uddannelse og
beskæftigelse.
5.5 Opsamling
Jespers historie er et eksempel på, hvordan ungdomspe-
riodens naturlige transitioner kan blive udskudt eller
afbrudt på grund af dårlig økonomi. For andre unge har
det været ønsket om at skifte, starte eller fuldføre en ud-
dannelse, der er blevet tilsidesat. Endelig må en del af
de gældsatte unge også parkere boligdrømmene, da de
på grund af deres gæld ikke har mulighed for at spare
op til en egen bolig:
Jeg kunne jo godt tænke mig, at jeg på et tids-
punkt kunne få en andelslejlighed eller et eller
andet, eller lave noget mere opsparing end det,
jeg kan lige nu. Men med alt det jeg har gået og
købt med tiden, så kan jeg godt se, at det er min
egen skyld, at pengene ikke er der på samme
måde, som jeg gerne ville have, ikk’.
(Tine, 24 år)
I dette kapitel har vi undersøgt en række konsekvenser
af at leve med gældsproblemer, og det er blevet klart,
at gældsramte unge lever et mere ’fattigt’ liv end deres
jævnaldrende, og at den dårlige økonomi udfordrer dis-
se unge på en række punkter:
Hverdagen for unge med gældsproblemer er præget af
en høj grad af økonomisk utryghed, både i form af man-
ge bekymringer og en stor usikkerhed ved uforudsete
udgifter.
En stor andel af de gældsramte viser også tegn på
mistrivsel i form af et dårligt selvoplevet helbred og lav
livskvalitet. De trivselsmæssige konsekvenser slår ek-
sempelvis igennem som søvnproblemer og konflikter
om økonomi med de nære omgivelser.
Vi ser også, at der med gældsproblemer følger både ma-
terielle og sociale afsavn. En stor del af de gældsramte
unge fravælger basale varer og tjenester som medicin
og tandlægebesøg. De sociale konsekvenser af gælds-
problemer aflæses bl.a. af, at disse unge i stor udstræk-
ning er afskåret fra at gå ud med venner, give gaver og
modtage besøg.
Gældsproblemerne bliver en forhindring i forhold til
at realisere de forventede valg, hvor lån i dag betragtes
som en selvfølge, fx ved køb af bolig eller bil. Men det
betyder også, at det bliver svært at overskue de næste
skridt i voksenlivet, eksempelvis at stifte familie:
Der har jo været sådan nogle ting, som jeg gerne
ville have haft, som jeg ikke kan.. Altså jeg har jo
ikke bare kunnet stifte gæld til et hus eller til en
bil eller tage et lån til en rejse rundt om jorden
ikk’, sådan nogle ting.
(Brian, 30 år)
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0102.png
... Det kunne da have været
rart at have ejet sin egen
lejlighed, eller jeg er jo
også nået en alder, hvor jeg
begynder og tænke på, at
jeg skal have et barn på et
tidspunkt, men jeg har ikke
lyst til at gøre det, før jeg ved
der er styr på min økonomi.
(Jonas, 29 år)
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0103.png
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0104.png
Kapitel 6:
Konklusion
og anbefalinger
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0105.png
Kapitel 6:
Konklusion og anbefalinger
104
I dette afsluttende kapitel konkluderer vi kort på rap-
portens analyseresultater og giver på den baggrund
anbefalinger til, hvordan der kan arbejdes videre med
unges gældsproblemer i et forebyggelsesperspektiv.
Forekomsten af gældsproblemer relaterer sig således til
en række faktorer og omfatter både socio-økonomiske,
socio-demografiske, privatøkonomiske, sociale/relatio-
nelle og psykologiske forhold.
Samspillet mellem almene udfordringer og konkrete ri-
sici forklarer, hvorfor en så relativt stor gruppe unge i
dag rammes af gældsproblemer. Der er ingen tvivl om,
at gældsproblemer vender ’den tunge ende nedad’. Ek-
sempelvis har unge med ringe uddannelsesniveau og
begrænset indkomst markant øget sandsynlighed for at
opleve gældsproblemer. Men dårlig økonomi er langt
fra udelukkende et problem for gruppen af socialt ud-
satte. Et stort udsnit af de danske unge kæmper fx med
at håndtere forbrugersamfundets mange muligheder og
udviser tegn på lav selvkontrol i købssituationer. Disse
personlighedstræk har tæt sammenhæng med fore-
komsten af gældsproblemer, og de findes på tværs af
samfundslag.
I kort form kan gruppen af unge med gældsproblemer
beskrives som:
•
•
•
•
•
•
Bekymrede for deres økonomiske fundament
Tyngede af gældsproblemerne i hverdagen
Udfordrede af et aggressivt kreditmarked
Indlejrede i sociale forventninger til forbrug
Underlagt tabuet om gældsproblemer som skamfulde
Begrænset af manglende støtte fra sociale netværk
6.1. Rapportens hovedfund
Vi har kortlagt omfanget af unges gældsproblemer og
fundet, at 13,4 procent af de danske unge mellem 18-30
år befinder sig i denne situation. At have gældsproble-
mer defineres som gentagne betalingsproblemer i for-
hold til en eller flere regningstyper i hverdagen. Opgø-
relsen viser, at unges gældsproblemer har et væsentligt
større omfang, end det hidtil har været antaget, bl.a. på
baggrund af antallet af RKI-registreringer.
De gennemførte analyser viser, at gældsproblemer udgør
et komplekst samfundsfænomen, der ikke blot afhænger
af unges egne forhold og prioriteringer, men som også har
at gøre med de rammer, som et højtudviklet forbruger-
samfund stiller til rådighed. Unge står således i dag over
for en række almene udfordringer, der udfordrer deres
økonomi. Samtidig peger vores analyser af konkrete risi-
kofaktorer på, at visse grupper af unge fremstår markant
mere udsatte for at opleve gældsproblemer end andre.
De
almene udfordringer
vedrører forhold, som gør det
til en vanskelig opgave for mange unge at navigere på
en økonomisk hensigtsmæssig måde i forbrugersam-
fundet. Vi har herunder peget på:
Den nemme adgang til forbrugerkredit
De mange og ressourcekrævende skift i ungdomslivet
De socialt nødvendige, men dyre forbrugsgoder
De økonomiske krav til almindelig deltagelse i ung-
domslivet
•
Det tabubelagte syn på økonomiske vanskeligheder
Disse forhold stiller krav til
alle
unge som finansielle ak-
tører i et kreditbaseret forbrugersamfund. Vi har imid-
lertid også indkredset en række
konkrete risikofaktorer,
som gør visse grupper af unge mere udsatte for gælds-
problemer end andre, herunder:
•
•
•
•
•
•
Lavt uddannelsesniveau
Lav indkomst
Familiemæssig status som enlig forsørger
Manglende opsparing/økonomisk buffer
Manglende netværk/social buffer
Psykologiske karaktertræk som lav selvkontrol
•
•
•
•
Kortlægningen af gældsproblemernes omfang og kon-
sekvenser demonstrerer, at vi står med en stor sam-
fundsmæssig udfordring. Det er veldokumenteret fra
bl.a. en række svenske undersøgelser, at gældsproble-
mer har store omkostninger, både for den enkelte og
for samfundet.
Prisen for de gældsramte unge er en meget usikker vej
ind i voksenlivet, hvor de naturlige og forventede skift i
forhold til uddannelse, arbejde og familieliv bremses el-
ler helt sættes i stå. Samtidig står det klart, både ud fra
eksisterende studier og den foreliggende undersøgelse,
at gældsproblemer går hånd i hånd med alvorlige hel-
bredsmæssige problemer og social marginalisering.
Endnu er der i Danmark ikke gjort forsøg på at beregne,
hvilke omkostninger disse problemer har på samfunds-
niveau. Men vi kan læne os op ad Sverige, hvor det for
nylig er beregnet, at de afledte udgifter af befolkningens
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0106.png
Udfordringen kan – og bør – angribes på forskellige må-
der og niveauer. I partnerskabet mellem Forbrugerrådet
Tænk og TrygFonden er vi primært optaget af, hvordan
der kan udvikles redskaber til at forebygge unges gælds-
problemer effektivt og langsigtet.
6.2. Forslag til forebyggelsesindsatser
På baggrund af rapportens analyser har vi fået ny viden
om, hvad der øger risikoen for, at gældsproblemer opstår
tidligt i livet. Denne viden giver imidlertid også grundlag
for at tænke i beskyttelsesfaktorer, dvs. en opmærksom-
hed på de forhold, der kan bidrage til at forebygge, at
unges gældsproblemer opstår eller får lov at eskalere.
Vi foreslår en forebyggelsestilgang, der tager afsæt i et
ønske om at påvirke
grundlaget for unges økonomiske
beslutninger.
Hermed forstår vi både unges konkrete
økonomiske beslutninger og de sociale og strukturelle
forhold, der danner ramme om beslutningerne.
Hidtil har tænkningen om påvirkning af unges indivi-
duelle økonomiske valg primært handlet om finansiel
viden og den læring, som sker på skolebænken og i ud-
dannelsessystemet. Der er heller ingen tvivl om, at børn
og unges grundviden om økonomiske forhold og mulige
risici er en væsentlig forudsætning for at kunne navige-
re i et højt udviklet forbrugersamfund. Men tilgangen
har også sine begrænsninger, hvilket resultaterne fra
denne rapport er med til at understrege.
Dels har majoriteten af ungdomsgenerationen som
bekendt
ikke
gældsproblemer. De klarer sig gennem
ungdomslivet uden økonomiske vanskeligheder, hvil-
ket indikerer, at man ved alene at sætte ind med almen
undervisning ikke rammer problemets kerne for de
gældsramte tilstrækkeligt præcist. Dels må vi konsta-
tere, at de unge, der får gældsproblemer, ikke nødven-
digvis mangler finansiel forståelse. Ofte handler det
snarere om, at hverdagens omstændigheder får dem
til at handle ud fra andre rationaliteter end den øko-
nomiske.
Vi finder, at den individuelt orienterede forebyggelsesind-
sats må være langt mere målrettet, hvis den for alvor skal
modvirke udviklingen af gældsproblemer, og at den navn-
Hvad angår de strukturelle forhold, som danner ram-
me om unges økonomiske beslutninger, er der ligeledes
meget at gøre. Sammenholdt med mange andre euro-
pæiske lande befinder Danmark sig stadig på et temme-
lig rudimentært niveau. Den brede debat om regulering
og andre strukturelle tiltag strander i vid udstrækning
på spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for økono-
miske problemer: individet eller samfundet.
Fra vores ståsted er det indlysende, at ansvaret ligger
begge steder, men også at gældsproblemer ikke kan re-
duceres til en diskussion om skyld og ansvar. Som rap-
porten har vist, skal unge i dag navigere i et kreditba-
seret forbrugersamfund, som på mange måder afviger
fra det, som tidligere generationer har skullet forholde
sig til. Disse grundlæggende forandringer på samfunds-
niveau må nødvendigvis medtænkes, hvis unges gælds-
problemer skal forebygges langsigtet og effektivt.
Vi mener, at en langsigtet forebyggelsesindsats, der effek-
tivt modvirker unges gældsproblemer, nødvendigvis må
omfatte reguleringer og strukturelle tiltag, der forholder
sig til et kreditbaseret forbrugersamfund under hastig for-
andring.
En sådan forebyggelsesindsats kan i sagens natur indret-
tes på mange måder. Vi vil dog gerne afslutningsvis give
konkrete bud på indsatser, som vi ser et særligt potentia-
le i, og som vi sammen med TrygFonden, de unge selv og
andre interessenter håber at kunne arbejde videre med
(se Grafik 6.1.). Forslaget rummer tre typer indsatser:
En kampagneindsats, der sigter mod ændret lånead-
færd blandt unge samt kritisk debat om markedet for
forbrugerkredit.
En ny type rådgivningsindsats, der sigter mod at opspo-
re og afhjælpe tidlige betalingsproblemer blandt unge
En netværksindsats, der sigter mod strukturelle foran-
dringer gennem en vidensbaseret påvirkning af beslut-
ningstagere og interessenter
Kampagneindsats
Kampagneindsatsen tager fat i det forhold, at unge i dag
mødes af et marked for forbrugerkredit, der appellerer
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
I
gældsproblemer årligt udgør omkring 200 mia. kr., bl.a.
som følge af tabt arbejdsfortjeneste og øgede udgifter i
sundhedsvæsnet.
lig må tage hensyn til de sociale hensyn og rationaliteter,
som er styrende for unges hverdagsliv.
05
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0107.png
Vision:
Færre unge med gældsproblemer
og øget tryghed og trivsel
Tidlig varsling
Rådgivning
Ambassadørkorps
Mission:
Påvirke grundlaget for unges økonomiske beslutninger
Medier &
kanaler
Aktiv politisk
påvirkning
Kampagne:
Hele historien
om forbrugerkredit
Interessent-
workshops
Påvirke unge i
beslutningspunktet
Løbende
vidensindsamling
Ung med lav risiko
Ung med høj risiko
Grafik 6.1. Forslag til forebyggelsesindsatser.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0108.png
til ’varme beslutninger’ og et impulsstyret forbrug, og
som øger risikoen for en hurtigt accelererende gælds-
karriere. Formålet med indsatsen er både at skabe re-
fleksion hos de unge samt at danne grundlag for bred
debat om kreditmarkedets virkemidler.
Metoden består af kampagner, der konfronterer de
unge i selve beslutningspunktet, fx ved købssituatio-
ner på nettet, og som gennem forskellige kommunika-
tionsaktiviteter fortæller ’hele historien’ om forbrug
på kredit.
Metoden består i en vidensbaseret påvirkning af beslut-
ningstagere og interessenter, der samles om fremad-
rettede løsninger på gældsområdet. Møderne vil have
karakter af workshops med fokus på ny forskningsbase-
ret viden og med særlig vægt på
best practice-erfaringer
fra andre europæiske lande, hvor en række tiltag på det
gældsforebyggende område i disse år udvikles, afprøves
og evalueres.
De foreslåede forebyggende indsatser skal samlet set
bevirke, at unge i mindre omfang træffer valg med lang-
varige, negative konsekvenser for deres privatøkonomi.
Målet er et forbrug i balance og en høj grad af økono-
misk tryghed og trivsel blandt unge i Danmark.
107
Rådgivningsindsats
Rådgivningsindsatsen bygger på den indsigt, at unge
med gældsproblemer generelt er bekymrede for deres
økonomi, men mangler redskaberne til selv at håndtere
udfordringerne – og sjældent søger eller har adgang til
hjælp hos andre. Formålet med indsatsen er at opspo-
re unge med begyndende betalingsproblemer og at af-
hjælpe problemerne, inden de vokser sig uoverskuelige.
Metoden handler på den ene side om at tilbyde disse
unge en ny type værktøjer, der bl.a. med afsæt i ad-
færdsøkonomiske pointer om ’kolde’ vs. ’varme’ beslut-
ninger giver grundlag for en bedre håndtering af hver-
dagens økonomiske udfordringer. Denne tilgang skal
i et vist omfang bygge på ung-til-ung-kommunikation,
som sikrer, at indsigterne gøres relevante i et ungdoms-
livsperspektiv. På den anden side er fundamentet for
indsatsen en særlig organiseringsform, hvor de unges
kreditorer, fx tele- og energiselskaber, bidrager til løs-
ning af betalingsproblemerne ved at fungere som bin-
deled mellem de unge og rådgivningen. Dette element
i indsatsen er inspireret af et hollandsk modelprojekt,
hvor man via en tidlig opsøgende indsats og et tæt sam-
arbejde med kreditorer har set et markant fald i antallet
af gældsramte i Amsterdam.
Netværksindsats
Netværksindsatsen udgør et svar på den udfordring, at
viden om unges gældsproblemer hidtil har været yderst
begrænset i Danmark, hvilket har gjort det vanskeligt at
føre en konstruktiv og løsningsorienteret dialog om em-
net blandt beslutningstagere og interessenter. Formålet
med indsatsen er at påvirke de lovgivningsmæssige og
strukturelle rammer, så det bliver lettere for unge (og
andre forbrugere) at træffe trygge og økonomisk hen-
sigtsmæssige valg. Det kan fx dreje sig om regulering af
lånemarkedet eller om etablering af nye administrative
systemer såsom et positivt gældsregister.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0109.png
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0110.png
Metodeappendiks
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0111.png
Metodeappendiks
110
Rapporten
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i
forbrugersamfundet
er blevet til på baggrund af et om-
fangsrigt datagrundlag, der inddrager flere forskellige
perspektiver på unge, deres hverdagsliv og erfaringer
med gæld og låneoptag. Al data til undersøgelsen er
indsamlet i perioden marts 2014 til juni 2015.
I dette appendiks beskrives de gennemførte dataind-
samlinger og de analysemetoder, der er anvendt til at
behandle data.
Appendikset er inddelt i tre hoveddele:
•
Generelt om datagrundlag og metodekombinati-
on.
Herunder overvejelser omkring emnets sensiti-
vitet
•
Præsentation af datakilder: De unges eget per-
spektiv.
Her gennemgås de datakilder, hvor de unge
selv har spillet hovedrollen, fx ungesurvey og fokus-
grupper
•
Præsentation af datakilder: Fagpersonernes per-
spektiv.
Her beskrives de dataindsamlinger, hvor vi
har inddraget fagpersoner og interessenters syn på
det at være ung og/eller gældsramt
De anvendte analysemetoder præsenteres i forbindel-
se med gennemgangen af den datakilde, hvor de er
anvendt (fx regressionsanalyser som en del af spørge-
skemaundersøgelsen).
metoder en klar fordel, da de kan dykke ned under de
umiddelbare svar og forklaringer og søge efter dybere
sammenhænge. De kvalitative metoder bidrager såle-
des til at skabe et mere helhedsorienteret billede af,
hvorfor unge får gældsproblemer, og hvordan unge i
det hele taget forholder sig til låntagning, privatøkono-
mi og det at blive voksne.
Ved at kombinere de to typer metoder opnås et stærkt
mixed methods design, der understøtter de svagheder,
der måtte være i en undersøgelse med blot én data-
form. Samtidig giver det kombinerede design dybde til
forståelsen og forklaringen af unges gældsproblemer.
I valget af datakilder har vi anlagt et dobbeltsidet per-
spektiv på problemstillingen. Det betyder, at der både
er blevet indsamlet data blandt de unge selv og blandt
professionelle aktører omkring dem. Eksempler herpå
er gældsrådgivere samt andre eksperter og professio-
nelle med tilknytning til enten unge, gældsproblemer
eller den finansielle sektor generelt.
Denne dobbelthed i datakilderne bidrager til det hel-
hedsorienterede fokus på problemstillingen, i og med at
forskellige vinkler er afdækket og inddraget i et løbende
samspil. Det er således også kendetegnene for projektets
analysestrategi, at datakilderne er indsamlet løbende i
projektets levetid, og at viden fra de enkelte datakilder
har født ind i hinanden. Eksempelvis har de indsigter,
vi fik ved at tale med gældsrådgivere i Forbrugerrådet
Tænks rådgivningscentre, indgået i designet af spørge-
skemaundersøgelsen og i udvælgelsen af de temaer, vi
behandlede i de kvalitative interviews med de unge.
Figur 1 opsummerer hvilke dataindsamlinger, der er
gennemført i projektperioden.
Udover de dataindsamlinger, der fremhæves i figur
1, er der inddraget en række andre datakilder. Dels
er der indhentet og bearbejdet opdaterede oplys-
ninger om unges betalingsproblemer på baggrund
af RKI-registreringer, der er udleveret til projektet
af Experian. Dels er der gennemført et omfangsrigt
litteraturstudie af den eksisterende forskning i over-
gældsætning og økonomiske problemer. Litteratur-
søgningen er foretaget blandt dansk, nordisk og en-
gelsksproget litteratur indenfor de fagdiscipliner, der
beskæftiger sig med gældsætning – herunder særligt
i forhold til unge. Litteraturen strækker sig fra viden-
Datagrundlag og metodekombination
Hensigten med den første fase af projekt På Rette Spor er
at bidrage med ny viden om danske unges gældsproble-
mer. Vi har til dette formål anvendt en kombination af
kvantitative og kvalitative metoder for at kunne afdække
problemstillingen på både mikro- og makroniveau.
De kvantitative metoder er velegnede til at give svar
på størrelse og omfang og kan også i et vidt omfang
komme med kvalificerede forklaringer på, hvorfor
gældsproblemer opstår for en gruppe af unge i løbet
af ungdomslivet. De kvantitative data har dog en be-
grænsning, da der kan være emner eller sammenhæn-
ge, som er svære at spørge direkte til eller måle på.
Foretrækker de unge at tage kviklån frem for andre lån
eller skyldes optaget, at de unge er i en situation, hvor
de ikke ser andre muligheder? Og hvilke bevæggrunde
er der i øvrigt til at optage et lån? Her har de kvalitative
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0112.png
Figur 1: Overblik over de gennemførte dataindsamlinger i projektets første fase
Survey blandt
privatkunde-
rådgivere
Interviews
med
gældsrådgivere
Fagpersonernes perspektiv
Forståelsen af unges
gældsproblemer
De unges perspektiv
Survey
blandt
danske unge
Fokusgrupper
med unge
forbrugere
Dybdeinterviews
med unge med
økonomiske
problemer
skabelige artikler og afhandlinger til større og mindre
rapporter om emnet.
har vi arbejdet strategisk med bl.a. rekrutteringskana-
ler og incitamenter – vi præsenterer de anvendte tek-
nikker ved gennemgangen af de specifikke datakilder.
oblemer som en særligt sensitiv pro-
blemstilling
Gældsproblemer set fra de unges perspektiv
Målgruppen for denne undersøgelse er de 18-30 årige,
og det er i høj de unge
selv,
der får taletid i rapporten.
Vi er interesserede i at forstå gældsproblemer fra de
unges perspektiv, og så vidt muligt at være i øjenhøjde
med problemstillingen. Derfor er en hovedbestanddel
af vores dataindsamlinger gennemført med ungemål-
gruppen i hovedrollen. Samtidig er de interviewere,
der har talt med de unge i en række dybdeinterviews,
selv en del af målgruppen (18-30 år), og har derfor na-
turligt kunne sætte sig ind i de unges beretninger.
Vi har inddraget de unge på tre forskellige måder i rap-
porten, via hhv. fokusgrupper, kvalitative interviews
og en spørgeskemaundersøgelse.
Brugen af multiple datakilder har muliggjort et alsidigt
og bredt blik på, hvorfor gældsproblemer opstår for en
gruppe unge i løbet af ungdomslivet. På trods af de til-
gængelige værktøjer og redskaber til dataindsamling
var studiet af unges gældsproblemer dog ikke en let op-
gave at gå til. Det skyldes, at det at tale om penge – både
dem vi
har,
og dem vi
ikke har
– fortsat er et tabuiseret
emne. Faktisk er gældsproblemer og privatøkonomi så
sensitive forskningsemner, at de betragtes på lige fod
med seksuelle tilbøjeligheder. Dvs. det er emner der i
høj grad hører privatlivet til og som normalt ikke udbre-
des for offentligheden (Lee og Renzetti 1990).
En af de udfordringer, man kan støde på i studier af
sensitive emner, vedrører systematisk sampling bias.
Systematisk sampling bias betyder, at der er en syste-
matik i, hvilke personer der ønsker, og ikke ønsker,
at deltage i undersøgelsen – fx fordi der er tale om et
specielt eller følsomt emne. Det kan give skævhed i
data og betyde, at kun en vis del af målgruppen, eller
et bestemt verdensbillede, er repræsenteret i undersø-
gelsen (Ibid.). For at imødekomme denne udfordring,
Kvalitativt forarbejde – Fokusgrupper med unge
I juni 2014 blev der afholdt tre fokusgrupper af hver to
timers varighed med unge forbrugere i alderen 18-30 år.
Formålet var at indsamle generel viden om de unges
forhold til økonomi, forbrug og lån, og i sammenhæng
hermed belyse den rolle som
kreditfinansieret forbrug
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
987
Interviews med
eksperter og
fagpersoner
EDCBA@q
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0113.png
112
spiller i ungdomslivet anno 2015. Fokus blev derfor lagt
på at afdække generelle adfærds- og holdningsmønstre
i forhold til penge og forbrugsgoder samt mere specifikt
med hensyn til forskellige lånemetoder. Et særskilt mål
med fokusgrupperne var at få de unge til at beskrive
deres egne erfaringer med gældsoptagelse. Disse gælds-
narrativer blev i fokusgrupperne inddraget i diskussio-
ner om, hvilke situationer der berettiger lån, og hvorfor
valget falder på kredit frem for eksempelvis opsparing.
Fokusgrupperne var en vigtig indledende øvelse, der
gav viden om målgruppen til brug for designet og ud-
førelsen af de senere dybdeinterviews og en surveyun-
dersøgelse. Samtidig bibragte gruppediskussionerne
viden om nogle generelle tendenser i dagens ungdoms-
generation, bl.a. hvilke forbrugsvarer der opleves som
nødvendige, hvor socialt acceptabelt det er at låne til
forskellige forbrugsgoder, og hvor normalt det i det
hele taget er at tale om gæld og økonomi.
Fokusgrupperne blev optaget på diktafon og efterføl-
gende transskriberet forud for den tematiske analyse.
Kvalitative dybdeinterviews
Mens de tre fokusgrupper genererede viden om unge-
gruppens syn på økonomi, låntagning og forbrug, var de
i mindre grad informerende omkring den enkelte unges
situation og erfaringer. Til dette formål blev der gennem-
ført 17 dybdeinterviews med unge mellem 18 og 30 år,
der selv vurderede at have økonomiske problemer – en-
ten på undersøgelsestidspunktet eller tidligere i deres liv.
Hensigten med de kvalitative interviews var at komme
bag om de økonomiske problemer og at forstå, hvorfor
de opstår, hvordan de eskalerer, og hvilken forbindel-
se de økonomiske problemer har til de unges øvrige
liv. Rent metodisk er der hentet inspiration i det livs-
historiske interview, der er en gren af det narrative
interview (Horsdal 1999). I livshistoriske interviews
centreres informantens fortællinger omkring en ud-
vikling eller et tidsforløb, fx fra barndommens første
erindringer og frem til i dag. Af denne årsag er inter-
viewteknikken meget tidskrævende. Derfor valgte vi at
sætte en kontekstuel ramme, hvor de unge blev bedt
om påbegynde deres fortælling med deres første be-
kendtskab med penge og låntagning. Interviewguiden
blev af samme årsag designet til at fremme og guide
den unges historie, og de unge blev bl.a. bedt om lø-
bende at notere på en tidslinje, i takt med at de fortalte
om deres økonomiske erfaringer. Her blev skelsætten-
de begivenheder, fx at flytte hjemmefra eller brud med
kæresten, også noteret, da gældsproblemerne viste sig
at stå i nær forbindelse til disse livsbegivenheder.
Rent praktisk blev interviewene afholdt i efteråret 2014
og foregik enten hos Forbrugerrådet Tænk, hjemme
REKRUTTERING OG GRUPPEINDDELING
De tre fokusgrupper blev gennemført med i alt 21 unge
mellem 18 og 30 år. De unge blev rekrutteret via ana-
lyseinstituttet Userneeds, der har et online forbruger-
panel på mere end 100.000 medlemmer. De unge var
alle bosat på Sjælland og havde som minimum erfaring
med én type lån udover lån optaget i boligen.
De tre grupper blev sammensat på baggrund af to di-
mensioner, hhv. alder og beskæftigelse, ud fra anta-
gelsen om, at unge lever forskellige hverdagsliv og har
forskellig erfaring med lån og forbrug, alt efter hvor de
befinder sig i livsforløbet.
I tabel 1 følger sammensætningen af grupperne og sær-
lige kendetegn knyttet hertil:
Tabel 1: Oversigt over fokusgrupperne
Gruppe
Antal
Alder
Køn
Bolig-
situation
Kendetegn
De yngste
8
18-22 år
5 kvinder
3 mænd
Leje: 5
Andel: 3
• Bor hjemme eller er lige flyttet hjemmefra (udeboende maks 2 år).
• De fleste læser, 1 i arbejde, 1 ledig.
• Ikke stor erfaring med lån
• 2 har børn
• Er forskellige steder i deres uddannelsesforløb, en del skriver speciale
• Varieret erfaring med lån
• 1 har børn
• 4 ud af 6 har en videregående uddannelse som højest fuldført, 1 har
gymnasial uddannelse og 1 har grundskole
• Varieret erfaring med lån. En enkelt har været registreret i RKI
De ældre studerende
7
23-30 år
4 mænd
3 kvinder
Leje: 4
Andel: 2
Ejer: 1
Leje: 2
Andel: 3
Ejer: 1
De ældre i arbejde
6
23-30 år
3 mænd
3 kvinder
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0114.png
hos de unge eller på et sted efter den unges eget valg.
Interviewene tog mellem 45 minutter og 2 timer. For at
kvalitetssikre interviewguiden blev der afholdt to ind-
ledende pilotinterviews. Alle interviews blev optaget
og efterfølgende udskrevet i fuldtekst.
REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE
Økonomiske problemer kan opleves meget forskel-
ligt, alt efter øjet der ser. Af denne årsag blev der ikke
screenet efter, at de unge skulle have gæld af en be-
stemt størrelse. Det centrale udvalgskriterium var, at
den unge havde ”erfaringer med at låne og skylde pen-
ge” og ”selv har haft økonomiske problemer inde på
livet” (citater fra rekrutteringsbrev).
I rekrutteringen af de unge blev der anvendt forskel-
lige rekrutteringskanaler. Kontaktpersoner fra hver
kanal modtog et følgebrev med oplysninger omkring
projektet og formålet med interviewene. De modtog
samtidig et informationsbrev, de kunne dele ud til de
unge eller hænge op (fx på uddannelsesinstitutioner).
Følgende kanaler blev anvendt i rekrutteringen af in-
formanter:
•
Organisationer der arbejder med forskellige sociale
problemstillinger, hvoraf det at have gæld kan være
en indflydelsesrig faktor. Herunder: Foreningen Far,
Mødrehjælpen, De 4 Årstider (værested for børn og
unge der er, eller har været, anbragt)
•
Frivillige gældsrådgivninger, herunder Forbruger-
rådet Tænks gældsrådgivninger, Settlementet og
KFUMs sociale arbejde
•
Uddannelsesinstitutioner, både gymnasier, erhvervs-
skoler og universiteter. Herunder særlig kontakt til
studievejledere
•
Sociale medier. Opslag via Forbrugerrådet Tænks
facebookgrupper (herunder Gældsrådgivningens
ungeside ”Styr din gæld”) og Penge- og Pensionspa-
nelets side ”På røven”
•
Sneboldsmetode – herunder opslag internt i Forbru-
gerrådet Tænk der blev videreformidlet af kolleger.
konkret interviewaftale med, udeblev fra aftalen. Som
konsekvens heraf endte vi med at gennemføre inter-
views med de fleste af de unge, der meldte sig som in-
formanter, og kunne derfor i mindre grad selektere ef-
ter udvalgte kriterier (fx spredning på alder). På trods
af dette vurderer vi, at interviewene har givet et bredt
og varieret indblik i forskellige unges økonomiske pro-
blemer og hverdagsliv.
113
Spørgeskemaundersøgelse
Statistiske målinger af omfanget af gældsproblemer
blandt ungegruppen en fortsat en mangelvare i Dan-
mark. Tilgængelige datakilder til at opgøre omfanget
på individniveau
1
fås i dag udelukkende ved at kon-
takte Experian, der via RKI-registeret kan opgøre om-
fanget af dårlige betalere, der er et mål for gældspro-
blemer. Skønt registreringerne giver en indikation på
problemstillingens udbredelse, kan denne metode dog
ikke indfange alle de unge, der kæmper med en dår-
lig økonomi. Vores indledende kvalitative interviews
med unge med økonomiske problemer har bl.a. vist, at
mange unge vil gå langt for at undgå en anmærkning
i RKI, eksempelvis ved løbende at optage kviklån eller
låne af familie og venner for at betale deres regninger
til tiden. Benyttes RKI-anmærkninger som eneste mål
for gældsproblemer er der risiko for, at fænomenet un-
derestimeres.
På denne baggrund valgte vi at gennemført en spør-
geskemaundersøgelse blandt de 18-30 årige unge.
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med kon-
sulentvirkomheden Rådgivende Sociologer, der har
stået for den praktiske del af dataindsamlingen (ud-
sendelse, rykkere og datarensning). Det overordnede
formål med undersøgelsen var 1) at estimere omfan-
get af gældsproblemer blandt unge, 2) at identificere
sammenhænge mellem gældsproblemer og forskellige
karakteristika ved de unge.
I udformningen af spørgeskemaet har vi ladet os in-
spirere af en række andre, primært udenlandske un-
dersøgelser på gældsområdet. Særligt i forhold til må-
lingen af unges gældsproblemer er der skelet til andre
studiers operationalisering og spørgsmålsudformning
(Gathergood 2012; Eurostat 2015; Lavik og Borgeraas
2015; Gumy 2007). Herudover er det søgt at kombinere
en traditionel opmærksomhed omkring betydningen
af socio-økonomi og socio-demografi med nye resulta-
ter fra forskningen i gældsproblemer, der bl.a. fremhæ-
ver betydningen af karaktertræk og sociale relationer.
Spørgeskemaet er suppleret med registerbaserede op-
lysninger fra Statens Serum Institut om de unges etni-
citet og bopæl.
På trods af den massive rekrutteringsindsats var det
ikke nogen stor gruppe unge, der meldte sig som in-
formanter. Det kan skyldes, at gældsproblemer i stort
omfang er forbundet med skam og tabu i vores kultur.
Flere informanter forklarede, at interviewet var deres
første forsøg på at åbne op omkring deres økonomiske
udfordringer. Andre unge fortalte, at privatøkonomi i
det hele taget er et emne, der nedprioriteres, når man
er sammen med familie og venner. Rent praktisk op-
levede vi også flere gange at unge, vi havde lavet en
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0115.png
DATAGRUNDLAG OG GENNEMFØRELSE
Undersøgelsen er designet som en tværsnitsundersø-
gelse, og data er indsamlet af Rådgivende Sociologer
i perioden 13/4 2015 til 12/6 2015 via en kombination
af CAWI og CATI. Bruttostikprøven blev på Forbruger-
rådet Tænk’s bestilling leveret af Statens Serum Insti-
tut (SSI) efter forudgående tilladelse fra Datatilsynet.
Bruttostikprøven indeholdt 5000 CPR-numre på unge,
der på undersøgelsestidspunktet var danske statsbor-
gere og mellem 18 og 30 år, samt adresseoplysninger,
oplysninger om køn, oprindelsesland og fødselsår.
Dataindsamlingen forløb i praksis således, at der blev di-
stribueret et informationsbrev fra Rådgivende Sociolo-
ger til samtlige 5000 deltagere. Dette brev indeholdt op-
lysninger om formålet med undersøgelsen og praktisk
information om, hvordan besvarelsen foregik. Hver per-
son fik tildelt en unik kode, der skulle bruges til at logge
ind på webskemaet. Der blev efterfølgende udsendt et
reminderbrev samt et postkort for at minde de unge om
undersøgelsen. Herudover har Rådgivende Sociologer
beriget data med telefonnumre, således at en del af de
unge blev ringet op og tilbudt at besvare skemaet over
telefonen. Endelig blev de unge, der fortsat ikke havde
besvaret skemaet, kontaktet flere gange via sms.
For at skabe incitament til at deltage i undersøgelsen
deltog alle, der havde besvaret undersøgelsen, i en
konkurrence om tre gavekort på hver 5000,- kr. samt
en række gavekort til biografen.
BORTFALD OG GENERALISERBARHED
Ved større spørgeskemaundersøgelser vil der altid
være en vis del af de inviterede, som ikke svarer. Dette
er ikke i sig selv et problem, forudsat at der ikke er en
sammenhæng mellem respondenternes tilbøjelighed
til at besvare undersøgelsen og deres karakteristika,
adfærd og holdninger (såkaldt systematisk bortfald).
Desværre vil man sjældent med sikkerhed kunne hæv-
de, at der ikke findes en sådan sammenhæng. Af den-
ne grund stræbes der som udgangspunkt efter en høj
svarprocent.
Af tabel 2 fremgår det, at 2112 personer besvarede
spørgeskemaet. Af disse angav ni personer, at de var
31 år på tidspunktet for besvarelsen af undersøgelsen,
og de er derfor frasorteret analyseudvalget. Med 2103
personer i analyseudvalget ud af en bruttostikprøve
på 4882 personer har undersøgelsen en svarprocent
på 43. Svarprocenten er sammenlignelig med andre
undersøgelser blandt denne målgruppe og vurderes
derfor som tilfredsstillende. Det skyldes ikke mindst,
at dataindsamling blandt unge i den sene teenageal-
der og tidlige voksenalder er notorisk vanskelig, da en
undersøgelse altid vil være i skarp konkurrence med
mange andre ting i de unges liv. Emnet så dog ud til
at interessere de unge, for når de først havde besluttet
sig for at deltage, gennemførte langt de fleste hele ske-
maet. Frafaldet undervejs var således kun på 1,5 % (33
besvarelser).
Udgår af stikprøve
Ingen brugbare kontaktoplysninger
Bor ikke i landet /længere tids rejse
Andre grunde til at udgå
Sprogvanskeligheder
Bruttostikprøve
Ikke besvaret
Ikke truffet
Nægtere
Ufuldstændige besvarelser
Besvaret
Frasorteret
Personer over 30 år
Analyseudvalg
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
QoPte
HGF
Tabel 2: Opgørelse af stikprøve: bortfald og analyseudvalg
N
tikprøve
5000
118
82
28
7
2
4882
2886
2476
260
33
2112
9
9
2103
43,1 %
43,3 %
0,2 %
100 %
59,1 %
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0116.png
Antal
Køn
Mand
Kvinde
I alt
Alder
18 år
19 år
20 år
394.487
413.131
807.618
51,2
48,8
100
1135
968
2103
54,0
46,0
100
66.956
69.222
69.184
67.144
67.591
64.521
63.846
61.650
59.078
56.402
55.616
54.304
52.104
807.618
8,3
8,6
8,6
8,3
8,4
8,0
7,9
7,6
7,3
7,0
6,9
6,7
6,5
100
207
202
190
178
163
178
145
137
148
138
122
164
131
2103
9,8
9,6
9,0
8,5
7,8
8,5
6,9
6,5
7,0
6,6
5,8
7,8
6,2
100
ANALYSEMETODER
Data fra spørgeskemaundersøgelsen er analyseret ved
brug af en række kvantitative analyseredskaber. Ho-
vedparten af analyserne baserer sig på frekvenser og
krydstabeller. Til at teste for sammenhænge mellem to
variable, er der benyttet X
2
-tests og et anvendt signifi-
kansniveau på 0,05. De deskriptive analyser er supple-
ret med multipel logistisk regression, multipel lineær
regression og faktoranalyser med henblik på indeks-
konstruktion.
Multipel logistisk regression
Vi har gennemført en logistisk regression for at be-
stemme forholdet mellem om en ung har gældsproble-
mer eller ej, og en række karakteristika ved de unge.
Den afhængige variabel er således binær og antager
værdien 0, hvis den unge ikke har gældsproblemer og
1, hvis vedkommende har gældsproblemer. Den logisti-
ske regressionsmodels formål er at forudsige sandsyn-
ligheden for udfaldet 1 betinget af de uafhængige va-
riable, der inkluderes i modellen, fx uddannelse. Den
logistiske regressionsmodel fastsætter parameteresti-
materne ud fra princippet om maximum likelihood.
Dette indebærer, at hvert parameterestimat udregnes
således, at sandsynligheden for at få det udfald, der
findes i data, maksimeres. 
I estimationen af modellen blev de forklarende varia-
ble inddraget, som vi teoretisk antog spillede en rolle.
Vi valgte på denne baggrund at udelade enkelte af de
variable, der blev behandlet i den deskriptive ana-
lyse, ligesom to variable måtte udelades af tekniske
årsager
2
. Der blev gennemført en række modelsøg-
ninger med henblik på at finde frem til de faktorer,
der har en stabil og signifikant betydning for unges
sandsynlighed for at have gældsproblemer. I rappor-
ten illustreres trinene i en forlæns modelsøgning. På
hvert trin tilføjes en gruppe af nye variable, ligesom
21 år
22 år
23 år
24 år
25 år
26 år
27 år
28 år
29 år
30 år
I alt
Etnicitet
Etnisk dansker
Indvandrer
Efterkommer
I alt
Region
Region
Hovedstaden
Region
Sjælland
Region
Syddanmark
Region
Midtjylland
Region
Nordjylland
I alt
756.945
18.701
31.972
807.618
93,7
2,3
4,0
100
2024
34
45
2103
96,2
1,6
2,1
100
274.543
94.991
159.353
193.996
84.735
807.618
34,0
11,8
19,7
24,0
10,5
100
719
218
408
559
199
2103
34,2
10,4
19,4
26,6
9,5
100
insignifikante variable fjernes. Herudover er der også
gennemført en baglæns modelsøgning og en forlæns
modelsøgning, hvor alle variable er forblevet i model-
len trods insignifikans. Ved alle tre modelsøgnings-
metoder er det den samme gruppe af variable, der er
signifikante i slutmodellen, hvilket indikerer, at disse
forholds betydning er stabil.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
YXU
alup`€
For at teste om resultaterne i undersøgelsen er ge-
neraliserbare for hele populationen af unge, er der
gennemført en repræsentativitetsanalyse. Hermed
kan vi pege på, om bortfaldet har konsekvenser, der
bør tages højde for i tolkningen af data. I analysen er
der anvendt
X
2
-tests til at teste for forskelle mellem
analyseudvalg og population. Resultaterne viser, at
der er signifikante forskelle for køn, alder, region og
etnicitet. Analyseudvalget kan derfor ikke betegnes
som repræsentativt for populationen på disse fire
parametre. Der er dog ikke tale om nogen stor skæv-
hed, hvilket fremgår af tabel 3. Af samme årsag har
vi valgt ikke at veje data, da dette kan medføre skæv-
heder på parametre, som det ikke er muligt at tage
højde for.
Tabel 3: Sammenligning mellem population og analyseudvalg på centrale
sociodemografiske variable
tion
Andel
Analyseudvalg
Antal
Andel
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0117.png
Grundlæggende giver den logistiske regression mulig-
hed for at udtale sig om, i hvilken grad et forhold skaber
en øget eller mindsket sandsynlighed for at have gælds-
problemer sammenlignet med en referencekategori. I
rapporten er der analyseret på oddsratio-værdier. Et ud-
falds oddsratioværdi udtrykker forholdet mellem oddse-
ne for det pågældende udfald og det udfald, der er valgt
som referencekategori. Fx vælger vi lang videregående
uddannelse som referencekategori, og oddsratiovær-
dien for unge med en erhvervsuddannelse udtrykker
derfor hvor meget større eller mindre odds unge med
en erhvervsuddannelse har for at have gældsproblemer
i forhold til unge med en lang videregående uddannelse.
Forud for regressionen er korrelationen mellem de in-
kluderede variable tjekket med en korrelationsmatrice,
ligesom der er gennemført en VIF test. Ingen af de gen-
nemførte test gav anledning til bekymringer forud for re-
gressionsanalysen. Validiteten af vores færdige model er
testet med to tests: For det første er der foretaget en Hos-
mer-Lemeshow test, som belyser
goodness-of-fit
eller med
andre ord, hvor godt vores model rent faktisk forudsiger
de observerede værdier. Teststatistikken er langt fra at
være signifikant, og modellen matcher således data på
tilfredsstillende vis. For det andet er der foretaget et like-
lihood-ratio test, hvor slutmodellen afprøves i forhold til
en model, der indeholder alle de variable, som undervejs
fjernes på grund af insignifikans. Vi undersøger hermed
om vi har fjernet betydningsfulde variable i løbet af vores
modelsøgning og herved har forringet modellens forkla-
ringskraft signifikant. Teststatistikken viser at den ende-
lige model ikke har mistet signifikant forklaringskraft i
forhold til en model, hvor alle variable er inkluderet.
Lineær regression
For at belyse hvilken sammenhæng der er mellem
gældsproblemer og de unges niveau af livskvalitet, er
der gennemført en lineær regression. Den afhængige
variabel er her kontinuert, idet livskvalitet er målt på
en skala fra 0 til 10.
De ustandardiserede koefficienter for regressionsana-
lysen angiver, hvor meget værdien på den afhængige
variabel ændrer sig, når værdien på en given uafhæn-
gig variabel ændrer sig med én enhed, og de øvrige va-
riable holdes konstante.
Der er foretaget en baglæns modelsøgning, hvor in-
signifikante variable er fjernet en for en. Slutmodellen
fremgår af figur 2.
Det fremgår af modellen, at regressionskoefficienten
for unge med gældsproblemer er -0,559. Dette betyder,
at unge med gældsproblemer i gennemsnit angiver at
have 0,559 point lavere livskvalitet end unge uden
gældsproblemer – og det efter at der kontrolleres for de
øvrige forhold.
I forbindelse med den lineære analyse er forudsæt-
ningerne for lineær regressionsanalyse tjekket. Der
er blandt andet testet for multikollinearitet, homoske-
dasticitet og normalfordelte fejlled. Ingen af de gen-
nemførte test giver anledning til bekymring.
Faktoranalyse
Trivselsindekset, der blev præsenteret i kapitel 5, er
blevet til på baggrund af en eksplorativ faktoranalyse.
Faktoranalyse er en teknik, der benyttes til at finde un-
derliggende strukturer i et stort datamateriale. På bag-
grund af fælles systematik i respondenternes besvarel-
ser (såkaldt korrelation mellem variable) udtrækker
analysen en række latente faktorer. Faktoranalysen
har derfor den fordel, at data simplificeres og kompri-
meres, da der som oftest kan arbejdes videre med et
væsentligt lavere antal faktorer uden at værdifuld me-
ning eller varians går tabt.
I dette tilfælde blev metoden anvendt til at validere,
om en række spørgsmål havde en relation til hinanden.
Dvs. om de fem udvalgte trivsels-spørgsmål på tilfreds-
stillende vis kunne sammenlægges til én enkelt hoved-
variabel (trivselsfaktor). Vi har hertil benyttet metoden
Principal Axis Factoring til at udtrække de latente fak-
torer. Forudsætningerne for at gennemføre faktorana-
lysen er testet ved hjælp af bl.a. en korrelationsmatrice
samt KMO og Bartlett’s test of sphericity. Ydermere er
der gennemført en reliabilitetstest (Cronbachs Alpha).
På baggrund af analyse og test fik vi bekræftet, at
der kan udtrækkes én meningsfuld faktor fra de fem
oprindelige spørgsmål omhandlende daglig trivsel.
Faktoren blev herefter bearbejdet til et sumindeks og
afrapporteret som vist i kapitel 5.
dcb
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0118.png
Figur 2: Lineær regressionsmodel. Afhængig: Livskvalitet på skala fra 0 til 10 (høj)
Ustandardiserede
koefficienter
Gældsproblemer (ref. Ikke gældsproblemer)
Standardiserede
koefficienter
Signifikans
117
Gældsproblemer
Køn (ref. Mand)
Kvinde
Familietype (ref. Par uden børn)
Enlig
Enlig med børn
Par med børn
Bolig (ref. Ejerbolig)
Bor hjemme hos forældre
Lejebolig
Andelsbolig
Anden bolig
Uddannelse (ref. LVU)
Grundskole el. ingen udd.
Gymnasial uddannelse
Erhvervsfaglig uddannelse
KVU
MVU
Anden uddannelse
Beskæftigelse (ref. Lønmodtager)
Studerende
Ledig, førtidspensionist, syg o.lign.
Indkomst (ref. Over 199.999 kr.)
100.000 til 199.999 kr.
Under 100.000 kr.
Helbred (ref. Rigtig godt)
Godt
Nogenlunde
Dårligt
Har et godt netværk at tale med,
hvis økonomiske problemer
(ref. Passer helt/nogenlunde)
Passer ikke særlig godt/slet ikke
Ved ikke
Konstant
-0,584
-0,145
9,935
-0,107
-0,016
***
***
-0,779
-1,703
-3,111
-0,216
-0,413
-0,505
***
***
***
-0,249
-0,28
-0,063
-0,077
**
**
0,044
-0,315
0,012
-0,06
**
-0,487
-0,221
-0,218
-0,239
-0,098
-0,454
-0,075
-0,055
-0,043
-0,026
-0,023
-0,045
*
**
*
-0,267
-0,451
-0,471
-0,914
-0,069
-0,125
-0,065
-0,033
*
***
**
-0,296
-0,142
0,285
-0,082
-0,011
0,05
*
***
0,293
0,081
***
-0,559
-0,106
***
Gældsproblemer set fra fagpersonernes
perspektiv
For at kunne bidrage til den helhedsorienterede for-
ståelse af unges gældsproblemer er der gennemført
en række dataindsamlinger blandt aktører
rundt om
de unge.
Dvs. fagpersoner og interessenter der alle
ligger inde med viden omkring hovedemnet unge og
gæld – enten fordi de arbejder sammen med unge i det
daglige, eller fordi de kender til økonomi og gældspro-
blemer på anden vis.
Dialog med interessenter og fagpersoner
Som en del af opstarten af projekt På Rette Spor af-
holdt projektteamet en række møder med forskellige
interessenter og fagpersoner. Møderne fandt primært
sted i foråret og sommeren 2014, og fagpersonerne
blev alle udvalgt på baggrund af deres kendskab til
problemstillingen, til den finansielle verden eller til
unge som målgruppe.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0119.png
Der er bl.a. afholdt møder med følgende aktører:
•
•
•
•
•
•
•
Experian
EB Inkasso
Finansrådet
Finansforbundet
Penge- og Pensionspanelet
Nationalbanken
En bred gruppe af forskere fra Københavns Univer-
sitet, Aalborg Universitet, SFI – Det Nationale Forsk-
ningscenter for Velfærd, Malmö Högskola (Sverige),
SIFO (Norge) m.fl.
ws blandt gældsrådgivere og koordinatorer fra afde-
linger i hhv. København, Nykøbing Falster, Odense
og Esbjerg
Survey blandt privatkunderådgivere
I samarbejde med Finansforbundet er der gennem-
ført en spørgeskemaundersøgelse blandt pengein-
stitutternes privatkunderådgivere. Formålet med
undersøgelsen var at indsamle generel viden om de
18-30 årige unge som kundegruppe i bankerne, her-
under unges låneadfærd og bankens kontakt med de
unge fra 18-års alderen og frem. Data blev indsamlet
i foråret 2015.
Undersøgelsen blev sat i værk, efter at vi i de kvalita-
tive dataindsamlinger fik bekræftet, hvor central en
rolle banken spiller for de unges økonomi, særligt når
de som 18-årige skal starte et selvstændigt voksenliv
med dankort, kassekredit mv. Vi ønskede derfor at ud-
vide unge-perspektivet ved at inddrage aktørerne selv,
nemlig bankrådgiverne og deres syn på unges gælds-
sætning og aktiviteter i banken.
Projektteamet udarbejdede i samarbejde med Finans-
forbundet en spørgeramme, der efterfølgende blev pi-
lottestet og kvalificeret af en rådgiver. Undersøgelsen
blev målrettet bankrådgivere, der indenfor de seneste
to år havde haft kunder i målgruppen 18-30 år. Herud-
over blev der stillet særlige spørgsmål til de rådgivere,
der havde erfaring med de helt unge kunder mellem
18 og 20 år. Disse rådgivere blev bl.a. spurgt om den
indledende dialog med de nye unge kunder.
Af øvrige temaer kan nævnes følgende:
118
Møderne har først og fremmest bidraget med værdi-
fuld
baggrundsviden
indenfor emnerne kreditmarked,
låntagning, forbrugskultur, ungdomsliv og gældsæt-
ning. Herunder konkrete erfaringer og anbefalinger til
den praktiske undersøgelse af unges gældsproblemer,
teoretisk såvel som metodisk. For det andet har mø-
derne været et led i opbygningen af et interessentnet-
værk, hvor fagpersoner og interessenter kan sparre
med hinanden.
Udover opstartsmøderne har projektteamet også af-
holdt møder med organisationer, der er stærke inden-
for forebyggelse af sociale problemstillinger – særligt
blandt unge. Der er afholdt møder med følgende:
•
•
•
•
En af os
Center for ludomani
Boligselskabet KAB
Vroeg Europaf – Hollandsk forebyggelsesprojekt.
Dette møde var en del af en studietur.
Interviews med gældsrådgivere
Som en del af den indledende vidensopbygning har
projektteamet i løbet af sommeren 2014 gennem-
ført en række interviews med aktører fra de frivillige
gældsrådgivningscentre. Hensigten med interviewene
var at indhente viden om 1) hvorfor gældsproblemer
opstår, 2) hos hvilke personer de typisk opstår, 3) hvad
der kendetegner unge der får gældsproblemer tidligt i
livet og 4) generel information om de eksisterende til-
bud til gældsramte borgere i Danmark
Der blev i alt gennemført 11 interviews fordelt på tre
organisationer:
•
KFUMs sociale arbejde: Interview med gældsrådgiv-
ningens projektledere
•
Settlementet: Interview med socialrådgiver/projekt-
medarbejder
•
Forbrugerrådet Tænks gældsrådgivning: 9 intervie-
•
Det praktiske arbejde med de 18-30 årige kunder:
Herunder tidsforbrug, rådgivningsform, kreditvur-
dering mv.
•
Årsager til unges første låntagning i banken
•
Adfærd i forhold til unge kunder, der er i økonomi-
ske problemer – herunder barrierer for at hjælpe
•
Forslag til forebyggelsestiltag
2998 privatkunderådgivere blev udvalgt til at deltage
i undersøgelsen på baggrund af deres svar i tidligere
medlemsundersøgelser foretaget af Finansforbundet.
I perioden 23/3 2015 til 14/04 2015 kunne rådgiverne
deltage i undersøgelsen via et link til et webspørgeske-
ma. Efter udsendelsen af en rykker blev der indsamlet
1580 besvarelser (inklusive delvise svar
3
), hvilket giver
en svarprocent på 53 %.
Data er analyseret ved hjælp af krydstabeller.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0120.png
1) Danmarks Statistik ligger inde med opgørelser for danskernes gælds-
optagelse, men disse data indeholder ikke hurtig forbrugsgæld optaget
på nettet, fx kviklån. Samtidig ligger Nationalbanken inde med data om
husstandenes økonomiske formåen og gældsoptagelse, men her er tale
om data på makroniveau. Det forventes at data fra SKAT vil kunne give et
samlet billede af den enkeltes personlige gæld, men disse data er endnu
ikke tilgængelige.
3) Efter anbefaling fra Finansforbundet var rådgiverne ikke tvunget til at
svare på alle spørgsmål, men kunne selv springe spørgsmål over, hvorfor
n varierer i analyseresultaterne.
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
gfe
2) De unges låntagning og om de unges venner kender til deres økonomi-
ske situation blev udeladt af analysen af teoretiske årsager, mens deres
grad af impulsivitet (figur 16) og de unges etnicitet blev udeladt af tekniske
årsager.
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0121.png
Litteraturliste
120
Ahlström, Richard, og Sonya Edström (2014) «Överskuldsättning och ohälsa – En studie av
hur långvarig överskuldstättning kan påverka den psykiska- och fysiska hälsan». Rapport
2014:16, Konsumentverket.
Andersen, Jacob, Anders Hede, og Jørgen Goul Andersen (2013) «Danskernes
hverdagsproblemer, Tryghedsmåling 2013», Trygfonden.
Ariely, Dan (2008) Predictably Irrational. The Hidden Forces That Shape Our Decisions.
London: Harper.
Atkinson, Adele, og Andrea Finney (2008) «EXPOSED? Modelling patterns of financial risk
amongst working-age adults using latent class analysis». Personal Finance Research Centre,
University of Bristol.
Beraldo, Sergio, Raul Caruso, og Gilberto Turati (2013) «Life is now! Time preferences and
crime: Aggregate evidence from the Italian regions». The Journal of Socio-Economics Nr. 47
(December): 73–81.
Brusdal, Ragnhild, og Lisbeth Berg (2011) «Unge voksne og lånefinansiert forbruk».
Oppdragsrapport nr. 4-2011, Statens Institutt for Forbruksforskning.
Christensen, Marlene Vinther (2014) «Overgældsætning i Danmark - Et debat oplæg om
årsager, konsekvenser og løsningsforslag». Den Sociale Retshjælp.
Crouch, Colin (2011) The strange Non-Death of Neoliberalism. Cambridge: Polity Press.
Due, Pernille, og Bjørn E. Holstein (2009) «Social Relationships and health». I Preventive
Health Work, redigeret af Finn Kamper-Jørgensen, Gert Almind, og Bjarne Bruun Jensen, 5.
udg. København: Munksgaard Danmark.
Ejsing, Ann-Kathrine, og Andreas Østergaard Nielsen (2011) «Finansiel Forståelses Betydning
For Privatøkonomien». Analyserapport 2011:7, Forsikring og Pension.
Epstein, Gerald, red. (2005) Financialization and the World Economy. Cheltenham: Edward
Elgar Publ.
European Commission (2008) «Towards a common operational european definition of over-
indebtedness». European Commission, Directorate-General for Employment, Social Affairs
and Equal Opportunities.
Finansforbundet (2015) Nyhedsbrev, februar 2015.
Finansrådet (2014) «Danske unges gældsadfærd».
Gathergood, John (2012) «Self-control, financial literacy and consumer over-indebtedness».
Journal of Economic Psychology 33 (3): 590–602.
Graeber, David (2012) Debt: The First 5000 Years. New York: Melville House.
Gumy, Julia (2007) «Explaining Overindebtedness in the European Union - An empirical
comparative analysis in selected countries using the ECHP (1996)» til BHPS 2007
Conference, 5th-7th 2007,Colchester, United Kingdom.
Hansen, Henning (2005) «Fokus på enlige mødre». Center for Alternativ Samfundsanalyse.
Harvey, David. (2005) Brief History of Neoliberalism. New York: Oxford University press.
Heide Ottosen, Mai, red. (2014) Børn og unge i Danmark: velfærd og trivsel 2014. SFI 14:30.
København: Socialforskningsinstituttet.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0122.png
Hohnen, Pernille (2004) «Pengeformer blandt fattige forbrugere i Danmark». Tidsskriftet
Antropologi 49: 85–96.
Hohnen, Pernille og Turf Böcker Jakobsen (2014) «Forbrug og gæld». I Det danske samfund,
redigeret af Bent Greve, Anja Jørgensen, og Jørgen Elm Larsen. København: Hans Reitzels
Forlag.
Horsdal, Marianne (1999) Livets fortællinger - en bog om livshistorier og identitet. Valby:
Borgen.
Jiang, Sarah S., og Lucia F. Dunn. 2013. «New Evidence on Credit Card Borrowing and
Repayment Patterns». Economic Inquiry 51 (1): 394–407.
Kahneman, Daniel (2011) Thinking, Fast and Slow. New York: Farrar, Straus and Giroux.
Kilborn, Jason J. (2005) «Behavioral economics, overindebtedness & comparative consumer
bankrupty: searching for causes and evaluating solutions». Emory Bankrupty Developments
Journal, nr. Vol. 22: 13–46.
Kim, Jinhee, Swarn Chatterjee, og Jung Eun Kim (2012) «Outstanding AFCPE Conference
Paper: Debt Burden of Young Adults in the United States». Journal of Financial Counseling &
Planning 23 (2): 55–67.
Konkurrence- og forbrugerstyrelsen (2015) «Markedet for kviklån 2015».
Kronofogden, og Konsumentverket (2008) «Överskuldsättning och ekonomiska problem bland
ungdomar - En kartläggning av risker». KFM Rapport 2008:3.
Kronofogden (2008) «Alla vill göra rätt för sig. Överskuldsättningens orsaker och
konsekvenser».
Larsen, Steen Nepper, og Inge Kryger Pedersen. 2011. Sociologisk Leksikon. 1. udg. København:
Hans Reitzel.
Lavik, Randi, og Elling Borgeraas (2015) «Forbrukstrender Økonomi 2015. SIFO-survey:
sikrede og usikrede lån, betalingsproblemer, gjeldfri som pensjonist, kjøp av virtuelle varer,
pengespill». Prosjektnotat nr. 11. Statens Institutt for Forbruksforskning.
Lea, Stephen E. G., Paul Webley, og Catherine M. Walker (1995) «Psychological factors in
consumer debt: Money management, economic socialization, and credit use». Journal of
Economic Psychology 16 (4): 681–701.
Lee, Raymond M., og Claire M. Renzetti (1990) «The Problems of Researching Sensitive Topics:
‘An Overview and Introduction’». The American Behavioral Scientist, nr. 33, 5.
Legge, Jaimie, og Anne Heynes (2009) «Beyond Reasonable Debt: A Background Report on the
Indebtedness of New Zealand Families». Social Policy Journal of New Zealand, nr. 35 (Juni):
27–42.
Lunde, Jens (2012) «En analyse af de danske familiers gældsætning og finansielle sårbarhed».
Finans/Invest 2012 (7): 18–27.
Mauss, Marcel (1969) The gift, the form and reason for exchange in archaic societies. London:
Cohen & West.
Nilsson, Therese (2015) «Financial hardship and individual health». til Conference on
Consumption, Credit, Health and Welfare, 21. maj 2015, Lund.
Ottaviani, Cristina, og Daniela Vandone (2011) «Impulsivity and household indebtedness:
Evidence from real life». Journal of Economic Psychology 32 (5): 754–61.
121
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0123.png
122
Packman, Carl (2012) Loan Sharks: The Rise and Rise of Payday Lending. Searching Finance
Ltd.
Pedersen, Ove K. (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels Forlag.
Penge- og Pensionspanelet (2008) «Unges forbrugslån og opsparing».
Poppe, Christian (2011) «Financialisation - clarification of concepts». Project note no. 11-2011.
Statens Institutt for Forbruksforskning.
Poppe, Christian, og Turf Böcker Jakobsen (2009) Lånefest?: Betydningen af kreditfinansieret
forbrug blandt udvalgte grupper i den danske middelklasse. Redigeret af Lennart Lynge
Andersen. København: Thomson Reuters.
Poppe, Christian, Sharon Collard, og Turf Böcker Jakobsen (2015) «What Has Debt Got to Do
with It? The Valuation of Homeownership in the Era of Financialization». Housing, Theory
and Society, Oktober, 1–18.
Riksrevisionen (2015) «Överskuldsättning - hur fungerar samhällets stöd och insatser?» RiR
2015:14. Riksrevisionen.
Rubow, Cecilie (2003) «Interviewet som deltagerobservation». I Ind i verden: en grundbog i
antropologisk metode, redigeret af Kirsten Hastrup. Kbh.: Hans Reitzel.
Sandvall, Lisbeth (2008) Från skuldsatt till skuldfri : processer, strategier och påverkande
faktorer. Rapportserie i socialt arbete, Nr. 5, 2008. Institutionen för vårdvetenskap och
socialt arbete, Växjö universitet.
Statens Offentliga Utredningar (2013) «Överskuldsättning i kreditsamhället?» SOU 2013:78.
Thaler, Richard, og Cass Sunstein (2008) Nudge. Improving Decisions About Health, Wealth
and Happiness. New Haven & London: Yale University Press.
Vigh, Henrik (2009) «Motion Squared A Second Look at the Concept of Social Navigation».
Anthropological Theory 9 (4): 419–38.
Økonomi- og Erhvervsministeriet (2010) «Analyse afmarkedet for forbrugslån i Danmark».
Østrup, Finn (2010) Det finansielle system. Thomson Reuters.
Østrup, Finn (2011) «Krav til lånevilkår i realkreditten». I 8 perspektiver på realkredit,
redigeret af L. Andersen. København: Karnov.
Forbrugerrådet Tænk
| Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0124.png
Hjemmesidemateriale
Dansk Erhverv (2015) «Danskerne e-handler næstmest i EU». danskerhverv.dk, set 6. november
2015, https://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Danskerne-e-handler-naestmest-i-EU.
aspx.
Eurostat (2015) «Overview - Eurostat». Eurostat - your key to European statistics, set 6.
november 2015, http://ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-conditions/overview.
Experian (2015) «Experians RKI-analyse -1. halvår 2015», set 6. november 2015, http://www.
experian.dk/assets/presse/pdf/EXPERIAN_RKI_statistik_foerste_halvaar-2015.pdf
Extracash.dk (2015) «Extracash.dk», set 6. November 2015, www.extracash.dk/.
Ferratum.dk (2015) «Ferratum.dk/kredit», set 28. oktober, www.ferratum.dk/kredit.
Forsikring og Pension (2013) «Unge sløser med forsikringen», set 6. november 2015, http://
www.forsikringogpension.dk/presse/nyheder/2013/Sider/Unge-sloeser-med-forsikringen.
aspx.
Ikanobank.dk (2015) «Ikanobank.dk», set 6. november 2015, http://ikanobank.dk/.
Information (2015) «FAKTA: Tvangsauktioner i oktober», set 5. november 2015, http://www.
information.dk/telegram/550970.
just-eat.dk (2015) «Bestil nu - betal om 15 dage | Just-Eat.dk», set 28. oktober, http://www.just-
eat.dk/blog/bestil-nu-betal-om-15-dage/.
Kommunernes Landsforening (2015) «Danske unge flytter tidligt hjemmefra», set 18. august,
http://www.kl.dk/menu/Danske-unge-flytter-tidligt-hjemmefra-id183160/.
Kostumeoutlet.dk (2015) «kostumeoutlet.dk», set 4. november, http://kostumeoutlet.dk/
skulderhylster-til-pistol-34654.
låner.dk (2015) «Lån penge | Bedste kviklån online | Forbrugslån uden sikkerhed», set 28.
oktober, http://xn--lner-qoa.dk/.
mastercard.coopbank.dk (2015) «Få et Coop MasterCard», set 28. oktober, https://mastercard.
coopbank.dk/.
my-pleasure.dk (2015) «Mastercard Contactless – klodens måske nemmeste betalingsform».
My-Pleasure.dk, set 28. oktober, http://my-pleasure.dk/2015/06/mastercard-contactless-
klodens-maaske-nemmeste-betalingsform/.
mypresswire.com (2015) «Køb dagligvarer på kredit», set 28. oktober, http://www.
mypresswire.com/dk/pressroom/22147/pressrelease/33982.
Politiken (2015a) «Unge er forgældede - og forkælede - Politiken.dk», set 31. marts, http://
politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE2612683/unge-er-forgaeldede---og-forkaelede/.
Politiken (2015b) «Køb én, betal for to: Hver femte smartphone i unges lommer er købt på
kredit», set 31. august, http://politiken.dk/oekonomi/privatoekonomi/ECE2816157/koeb-n-
betal-for-to-hver-femte-smartphone-i-unges-lommer-er-koebt-paa-kredit/.
Statistikbanken.dk (2015) <<Statistikbanken>>, set 28. oktober, http://www.statistikbanken.dk/
statbank5a/default.asp?w=1280.
Ugebrevet A4 (2015) «Sjællændere sætter sig i alt for stor gæld», set 6. november, http://www.
ugebreveta4.dk/sjaellaendere-saetter-sig-i-alt-for-stor-gaeld_20150.aspx.
123
Ungdomsliv på kredit. Gældsproblemer i forbrugersamfundet |
Forbrugerrådet Tænk
 SOU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 68: Publikation: Ungdomsliv på kredit - Gældsproblemer i forbrugersamfundet, fra Tryg Fonden og Forbrugerrådet Tænk
2076405_0125.png