Retsudvalget 2018-19 (2. samling)
REU Alm.del Bilag 105
Offentligt
2077890_0001.png
Analyse af de
sociale mediers
ansvar
Sager om deling af drabsvideoer,
selvmordsbreve, nøgenbilleder og
overgreb giver anledning til at stille
spørgsmålene:
Hvem har ansvaret for det indhold,
der ligger og spredes på sociale
medier? Og hvilket ansvar ønsker vi i
Danmark, at de sociale medier får
?
Af Sten Schaumburg-Müller, professor i jura ved
Syddansk Universitet og Ask Hesby Krogh,
næstformand i Digitalt Ansvar
August
2019
1
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0002.png
Analyse af de sociale
mediers ansvar
▪
Resumé.
Side 2-3
▪
Indledning.
Side 4-6
▪
1. del: Hvilket ansvar har de
sociale medier i dag?
Side 7-15
▪
2. del: Hvilke ansvar bør
sociale medier have?
Side 16-17
▪
Anbefalinger
Side 15
Resumé
En stribe sager har de seneste år vist behovet for bedre beskyttelse
på de sociale medier. Live-streaming af terror, opfordring til
overgreb, salg af personlige oplysninger, massedeling af dybt
krænkende videoer og billeder, falske nyheder, opslag om selvskade
og selvmord mv. I Danmark har vi endnu ikke tydeligt taget stillet til,
hvem der har ansvaret for indholdet på de sociale medier.
Analysen beskriver, hvilket retligt ansvar de sociale medier har i dag,
og hvilket ansvar vi i Danmark kan og bør pålægge sociale medier.
Det er vurderingen, at de sociale medier kan gøres ansvarlige for det
indhold, som ligger på deres platforme efter straffeloves
bestemmelser om medvirken. Det skyldes, at de sociale medier har
redigeret sig ud af den EU-lovgivning, som friholder såkaldte
informationssamfundstjenester for ansvar for brugerindhold, men
kun så længe de ikke redigerer i brugerindholdet.
I forlængelse heraf peger analysen på, at det er underligt, at politi
og anklagemyndighed endnu ikke har rejst tiltale mod et socialt
medie for medvirken til krænkelser
–
eksempelvis i Umbrella-sagen.
Dette skal desuden ses i lyset af, at praksis fra Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol fastslår, at staten har en positiv
forpligtelse til at beskytte den enkeltes privatliv ved, at der nationalt
er mulighed for at retsforfølge krænkeren.
▪
Andre landes modeller
Side 19-21
2
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0003.png
Analysen stiller derfor spørgsmål ved, om det er en krænkelse
af ofrenes menneskerettigheder, at anklagemyndigheden
konsekvent ikke rejser tiltale mod de sociale medier i
krænkelsessager, når der reelt er juridisk mulighed herfor.
I forhold til regulering af sociale medier vurderes det, at det
ikke er en krænkelse af brugernes ytringsfrihed, hvis der
fastsættes regulering af de sociale medier, der skal sikre, at
indholdet overholder den danske straffelov og anden relevant
dansk lovgivning.
Der stilles desuden spørgsmål til om beskyttelsen mod f.eks.
deling af private billeder, trusler, racisme og injurier
håndhæves, og om håndhævelsen er effektiv og dermed i
tilstrækkelig grad tilpasset den nye virkelighed, hvor lovbrud
og krænkelser i større og større grad foregår digitalt.
Analysen indeholder 10 anbefalinger til at styrke privatlivets
beskyttelse og ofre mod digitale krænkelse. Blandt andet at
regeringen udarbejder lovgivning, der pålægger sociale
medier at monitorere, anmelde, rapportere og fjerne ulovligt
indhold inden for en rimelig tidsfrist med sanktioner for
manglende overholdelse, og at sanktionerne er effektive,
rimelige og afskrækkende.
Analysen afsluttes af en kort gennemgang af lovgivning for
sociale medier i Tyskland, Frankrig, Australien og
Storbritannien.
3
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0004.png
Indledning
En stribe sager og begivenheder har de seneste år
tydeliggjort behovet for at diskutere, hvem der har ansvaret
for det indhold, som deles på de sociale medier.
Live-streaming af terrorangreb i New Zealand, brugen af
sociale medier som rekrutteringskanal for Al-Qaeda og
Islamimisk stat og i forbindelse med angreb på minoriteter i
USA, Tyskland og Storbritannien, misinformation i
demokratiske valg, etnisk udrensning i Myanmar,
gruppemobning, mord, selvmord og voldtægter der deles,
kommenteres og spreders med lynets hast, er bare nogle af
de sager, som har rejst debatten i udlandet.
Også herhjemme har en række sager vist behovet for
løsninger og en bedre beskyttelse på nettet. Delingen af
drabsvideoerne fra Marokko, Umbrella-sagen, hvor mere
end 1.000 unge blev sigtet for ulovlig billeddeling, og den
nylige sag om influenceren Fie Laursens selvmordsbrev
som lå tilgængeligt på Instagram i længere tid, har skabt
debat om, hvem der har og bør have ansvaret for indholdet
på de sociale medier?
4
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0005.png
Ønske om bedre håndhævelse og
regulering
Især sagerne om Cambridge Analytica, hvor Facebook videregav
oplysninger om sine brugere til tredjepart, fake news i valgkampe
og den etniske udrensning af det muslimske mindretal i Myanmar,
har medført et internationalt ønske om, at de sociale medier tager
mere ansvar for det indhold, der lægges op og deles.
I USA har den amerikanske forbruger- og konkurrencestyrelse for
nylig givet Facebook en bøde på hele 33,1 milliarder danske
kroner for at krænke brugeres privatliv i Cambridge Analytica-
sagen.
Flere lande har valg at lovgive for at bekæmpe at ulovligt og
skadeligt indhold spredes via de sociale medier. Tyskland vedtog
sidste år en lov, der forpligter de sociale medier til at fjerne
ulovligt indhold inden for 24 timer efter, at de har modtagelsen af
en skriftlig henvendelse fra en bruger. Hvis virksomhederne ikke
lever op til loven, kan det betyde anseelige bøder. Frankrig har
netop vedtaget en lignende lovgivning, Australien vedtog
lovgivning i kølvandet på terrorangrebet i New Zealand, og
Storbritannien afprøver i øjeblikket en lovgivningsmodel, der
forpligter de sociale medier til at højne kvaliteten af sociale
mediers monitorering og redigering.
Lovgivningsinitiativerne ser ud til at have opbakning i befolkningen
i de respektive lande. En måling viste sidste år, at 87 pct. af
tyskerne støtter den tyske lov, og at 82 pct. i England og Frankrig
støtter op om en tilsvarende model i deres lande, og det samme
gør 69 pct. af amerikanerne.
Facebook i Myanmar
FN har udpeget Facebook til at have fungeret som
et helt centralt værktøj til at sprede had og opildne
til overgreb i Myanmar. Det sociale medie risikerer nu
at blive skrevet ind i mediehistoriens mørkeste kapitel
som et medie, der har medvirket til folkedrab, i
selskab med den nazi-propaganderende avis Der
Stürmer dømt ved Nürnbergprocessen og
radiostationen RTLM, der opildnende til folkedrab i
Rwanda i begyndelsen af 90’erne.
5
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0006.png
Har sociale medier et ansvar i Danmark?
I Danmark har vi endnu ikke tydeligt taget stillet til, hvem der har
ansvaret for indholdet på de sociale medier. Der er kommet
ændringer i straffeloven
–
bl.a. foranlediget af de mange sager om
ulovligt billeddeling
–
men de sociale mediers ansvar er endnu ikke
klart fastlagt. Der er heller ikke ført sager mod sociale medier i
Danmark, og vi har derfor heller ikke en domstolsprøvelse af de
sociale mediers ansvar efter gældende ret.
Denne analyse har til formål at svare på, hvilket retligt ansvar de
sociale medier har i dag, og hvilket ansvar vi i Danmark kan og bør
pålægge sociale medier.
1.del af analysen beskriver,
hvilke love og regler der
gælder for de sociale
medier (retstilstanden i
dag).
1. del af analysen beskriver,
hvilke love og regler der
gælder for de sociale
medier i dag (retstilstanden i
dag).
2.del peger på, hvilke regler
der bør gælde for de
sociale medier
(retstilstanden der
anbefales).
6
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0007.png
1.Del. Hvilket ansvar har
sociale medier i dag?
Er vi effektivt beskyttet mod at se en live-video af en
terrorangreb, når vi åbner facebook søndag morgen? Har vi
selv ejerskab over vores personlige oplysninger, eller kan de
sælges uden vores vidende? Ved vi, hvornår vi udsættes for
reklamer? Hvordan og hvem beskytter os mod fake news?
Hvem hjælper os, når ekskæresten deler billeder af os i intime
situationer med både venner, vores egen familie og store
pornosider, og hvordan stoppes det?
Dette er bare et udpluk af de store spørgsmål, som vi alle
sammen risikerer at møde på nettet
–
og de fleste af os har nok
mødt et eller flere. Det er desværre også spørgsmål, som stadig
står helt eller delvist ubesvarede.
En af årsagerne til, at det kan være svært at finde ud af, hvilket
ansvar sociale medier har, skyldes ganske enkelt, at de er
relativt nye. Facebook er eksempelvis fra 2004 og kom først til
Danmark i 2006. Hverken medieansvarsloven fra 1991 eller
EU-lovgivningen (e-handelsdirektivet fra 2000) nævner derfor
sociale medier. Så spørgsmålet er, hvad gælder for sociale
medier?
Platform eller medier
Ved ”medie” forstås et traditionelt medie med
fri redigeringsret og ansvar for indhold, fx som
reguleret i den danske medieansvarslov. Andre
lande har andre detailregler, men hovedideen
er den samme.
Ved ”platform” forstås en ydelse, der blot stiller
en service til rådighed.
En ”platform” er som udgangspunkt ikke
ansvarlig for brugen af platformen eller det
indhold, der sendes gennem platformen.
Ligesom økseproducenten ikke er ansvarlig for,
om nogen kunne finde på at bruge en god
økse til et voldeligt overfald. Det kan dog
komme på tale, at der via en domstolskendelse
stilles krav til platformen om blokering.
Efter amerikansk ret kan en platform i
modsætning til et medie ikke gøres ansvarlig for
indholdet. I Danmark er det anderledes. I EU og
dermed dansk ret spiller e-handelsdirektivet (og
-loven) nemlig en rolle.
7
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0008.png
Straffeloven
Straffeloven gælder i Danmark. Det betyder bl.a., at tekst, lyd
og billeder, som er gjort alment tilgængeligt her i landet
gennem internettet, kan straffes efter dansk ret (straffelovens §
9a). Det er uden betydning om upload el.lign. finder sted fra
andre lande.
Der er en del straffebestemmelser, der er relevante for sociale
medier:
▪
udbredelse og besiddelse af pornografisk materiale af
personer under 18 år (§ 235)
▪
injurier (ærekrænkelser, straffelovens §§ 267-271),
▪
beskyttelse af privatlivet (især straffelovens § 264d),
▪
trusler (§ 266),
▪
tilskyndelse til forbrydelser (§ 136),
▪
opfordring til terror (§ 114e m.fl.),
▪
billigelse af terror (§ 136, stk. 2),
▪
forhånende udtalelser over for grupper, (§ 266b), m.fl.
Hvem kan gøres ansvarlig
Fysiske personer kan ifalde strafansvar. Man kan som udgangspunkt også
ansvarliggøre og straffe virksomheder (juridiske personer, straffelovens §§
25-27).
Både fysiske personer og virksomheder kan
–
selvfølgelig
–
også blive
pålagt at betale erstatning og godtgørelse.
Muligheden for at straffe virksomheder er i modsætning til retstilstanden i
fx Tyskland, hvor den almindelige strafferet kun kan rettes mod fysiske
personer. Den tyske lovgivning for sociale medier
”Netwerksdurchsetzungsgesetzt” er kort er beskrevet side 19.
Medvirken
I dansk ret er der en meget bred medvirkensbestemmelse, straffelovens §
23, idet ”alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til
gerningen” kan straffes.
Det forekommer oplagt, at både selve det sociale medier og bloggere
m.fl. kan falde ind under det brede medvirkensansvar. Selv en trykker kan
blive medansvarlig for indholdet på en plakat.
I forhold til sociale medier er der tale om, at selve mediet bruges til f.eks.
spredning af ulovligt billedmateriale eller live-streaming af en terrorvideo.
Her skal bemærkes, at straf efter straffeloven kræver forsæt, hvilket for
sociale medier fx kan betyde, at det sociale medie ikke kan straffes for
materiale, som relevante personer tilknyttet det sociale medie ikke har
kendskab til. Straf efter speciallovgivningen som fx markedsføringsloven
kræver blot uagtsomhed.
Erstatning
Private kan kræve erstatning for økonomisk tab (efter regler,
der ikke er nedskrevet i nogen lov) og godtgørelse for ikke-
økonomisk skade, fx for krænkelse af privatlivet
(erstatningsansvarslovens § 26).
Markedsføringsloven
Her skal blot omtales en bestemmelse, nemlig
markedsføringslovens § 6, stk. 4, der kræver, at den
kommercielle hensigt oplyses, når der er en sådan. Man skal
kunne se, når der er tale om annoncer, sponsoreret indhold mv.
Bestemmelsen er strafbelagt.
8
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0009.png
Presseetik mv
De Vejledende Regler for God Presseskik er branchestandarder,
vedtaget af Danske Medier og Dansk Journalistforbund, senest
med en opdatering i 2013. Reglerne adresserer traditionelle
mediespørgsmål som krav om korrekt og hurtig information, kritik
over for kilder, forelæggelse, overskrifter, berigtigelse mv.
Kun medier, der er omfattet af medieansvarsloven, er omfattet af
de vejledende regler, og kommentarspor er udtrykkeligt
undtaget. Mediet er dog forpligtet til at have retningslinjer for
både kommentarer og for muligheden for at klage til mediet over
kommentarer.
Medieansvarsloven
Medieansvarsloven fastsætter ikke i sig selv noget ansvar, men
begrænser persongruppen for det ansvar, der måtte være efter
straffeloven mv., til især redaktøren og den navngivne forfatter.
(Der er mange detaljer, der her udelades).
Traditionelle medier som aviser og radio/tv er automatisk
omfattet af medieansvarsloven, og det samme gælder netmedier,
der får mediestøtte. Netmedier, der ikke får mediestøtte, kan
tilmelde sig. Uden tilmelding er et sådant medie ikke omfattet af
medieansvarsloven (og dermed heller ikke af reglerne om god
presseskik eller de andre regler, der følger medieansvarsloven
som fx kildebeskyttelsesreglerne i retsplejelovens § 172).
Pressenævnet tager stilling til, hvorvidt god presseskik er
overtrådt og kan udtale kritik. Mediet er herefter normalt
forpligtet til at bringe Pressenævnets kendelse, men andre
sanktioner er stort set ikke mulige.
Trykkeren af en avis kan ikke være ansvarlig, fordi
medieansvarsloven indskrænker kredsen af medansvarlige til
meget få.
9
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0010.png
E-handelsdirektivet og
–loven
Tidligere er e-handelsdirektivet blevet brugt til at fastlægge,
hvilket ansvar de sociale medier kan pålægges
–
eller rettere,
hvilket ansvar de er fri for på deres platforme. EU-direktivet giver
nemlig ansvarsfritagelse til ”informationssamfundstjenester”, der
stiller en platform for udveksling og lagring af information til
rådighed for brugere.
Forudsætningen for at være fri for ansvar er dog, at tjenesten
ikke har noget kendskab til det ulovlige indhold.
Dette betyder følgende:
▪
Bliver en informationssamfundstjeneste gjort opmærksom på
ulovligt indhold, skal de reagere og fjerne indholdet. Et
såkaldt ”notice
and take down”-system. I dag kan man både
gøre opmærksom på ulovligt indhold på fx Facebook, Twitter
og Youtube.
▪
Har informationssamfundstjenesten selv redigeret i indholdet,
har tjenesten normalt kendskab til indholdet og er derfor ikke
ansvarsfri.
Derudover står der i direktivets præambel pkt. 42, at
ansvarsfritagelsen kun gælder den, der yder rent teknisk drift og
adgang.
Sociale medier har redigeret sig
ud af beskyttelsen i e-
handelsdirektivet og dermed ind i
straffelovens bestemmelser om bl.a.
medvirken.
Sociale medier har redigeret sig ind i
ansvaret
E-handelsdirektivet giver som nævnt platforme ansvarsfrihed for indholdet
på platformen, men i takt med, at sociale medier i stigende grad har
blandet sig i, hvad der ligger på deres platforme og bortredigeret indhold
som fx nøgenbilleder, er det svært fortsat at anse de sociale medier som
platforme, der alene står for den tekniske drift og adgang.
Sociale medier har dermed redigeret sig ud af e-handelsdirektivet definition
af ”informationssamfundstjeneste” og dermed også ud af e-
handelsdirektivets beskyttelse mod ansvar for indholdet på det sociale
medie
–
og for dansk rets vedkommende direkte ind i bl.a. straffelovens
regler om medvirken, § 23. (Se nærmere U 2018B.113-123
Strafansvar for
indholdet af onlinemedier - Om formidleransvar for medier, der ikke er
omfattet af medieansvarsloven”).
10
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0011.png
Menneskerettighederne
I Danmark er staten forpligtet til at overholde en stribe
menneskerettigheder. De kommer fra bl.a. fra grundloven, EU og
den europæiske menneskerettighedskonvention.
Menneskerettighederne beskytter det enkelte individ ved både at
sætte en række begrænsninger for, hvad staten må, og opstille
en række forpligtelser om, hvad staten skal.
De sociale medier er måske store, men de er ikke stater, som har
underskrevet menneskerettighedskonventioner, som de skal leve
op til.
I debatten om sociale mediers ansvar tales der ofte om
beskyttelse af ytringsfriheden og privatlivet, som er to centrale
menneskerettigheder, som Danmark er forpligtet til at overholde.
Når man diskuterer menneskerettigheder er det væsentlig at
holde sig for øje, at det er danske stat, der er forpligtet til at
sikre overholdelsen af dine menneskerettigheder. Ikke de sociale
medier. Det betyder bl.a., at staten er forpligtet til at vedtage
lovgivning, der sikrer, at hverken fysiske personer eller
virksomheder såsom sociale medier lovligt kan foretage
handlinger, der krænker dine menneskerettigheder.
Et godt eksempel på en sådan beskyttelse er reglerne i den
danske databeskyttelseslov og databeskyttelsesforordningen
(GDPR), som sikrer din ret til dine egne personoplysninger og
fastlægger regler for myndigheders og virksomheders brug heraf.
Det er med til at sikre din ret til privatliv.
Menneskerettighederne fastlægger derfor heller ikke som sådan et
ansvar for sociale medier ageren, men de fastlægger nogle
rettigheder, som staten skal sikre for den enkelte. Og det er derfor
relevant at se på, hvilke menneskerettigheder, der kommer i spil,
når vi bruger sociale medier, og om staten lever op til sit ansvar
for at sikre for vores menneskerettigheder på de sociale medier.
11
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0012.png
Ytringsfriheden
Ï Danmark er din ytringsfrihed godt beskyttet. Den beskyttes i
grundlovens § 77, artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) og artikel 11 i EU’ charter
om grundlæggende rettigheder. Ytringsfriheden beskytter den
enkeltes ret til at ytre sig frit
–
dog under ansvar for domstolene.
Endvidere beskyttes den enkeltes ret til at modtage og videregive
informationer.
Det følger af artikel 10 i EMRK, at staten er forpligtet til ikke at
foretage indgreb i ytrings- og informationsfriheden, medmindre
visse betingelser er opfyldt (staten må f.eks. straffe ulovlige
ytringer såsom racisme). Det er også det, man kalder for den
negative
forpligtelse; stater må ikke.
Praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslår,
at staten har det man kalder en
positiv forpligtelse
: Stater skal
sørge for, at dets borgere ikke bliver hindret i deres rettigheder.
Sociale medier giver en hidtil uset mulighed for mange at komme
til orde og kommunikere. Her er åbenlyst ikke et problem med
ytringsfriheden, tværtimod. Men en del sociale medier redigerer
og sletter indhold. Dette gøres efter det pågældende medies
retningslinjer for indhold.
Er det et problem for ytringsfriheden, og skal staten gribe ind?
Det er den danske stat, der forpligtet til at beskytte din
ytringsfrihed. Ikke de sociale medier. De sociale medier er private
virksomheder, og de kan indenfor straffelovens rammer selv
fastlægge, hvilke regler der skal gælde for dets brugere.
Du kan altså ikke gå til de danske domstole med en påstand om, at
Facebook eller Twitter har krænket din ytringsfrihed ved at slette dit
opslag.
Staten har dog en forpligtelse til at sørge for, at borgerne ikke helt
hindres i at komme til orde. Og spørgsmålet er således om de sociale
medier har et monopol på al information, så du reelt ikke kan komme
til orde uden brug af et socialt medie.
Svaret er, at et opslag, der er fjernet, kan lægges andre steder
–
en
blog, forsøges udgivet i en avis mv.
–
og det er derfor retligt set ikke
et indgreb i ytringsfriheden, som staten skal beskytte dig imod
–
heller ikke selvom det kan være temmelig uinteressant at lægge et
opslag på sin egen lille hjemmeside i forhold til at få det på et af de
meget udbredte sociale medier som Facebook eller YouTube.
Ytringsfriheden sikrer så at sige din ret til at ytre dine meninger, men
ikke din ret til at ytre dem gennem et bestemt medie, som du selv
vælger.
Det er den samme retlige vurdering, der er baggrunden for, at det
ikke er en krænkelse af din ytringsfrihed, hvis der fastsættes
regulering af de sociale medier, der skal sikre, at indholdet
overholder den danske straffelov og anden relevant dansk lovgivning.
12
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0013.png
Privatlivets fred
Vores privatliv er bl.a. beskyttet i både artikel 8 i den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK), i databeskyttelsesloven
og databeskyttelsesforordningen (GDPR).
Beskyttelsen af dit privatliv er relevant i flere henseender. Du har
f.eks. ret til, at oplysninger om din ageren på sociale medier ikke
uden dit samtykke sælges videre i kommerciel sammenhæng. Du
har ret til beskyttelse imod racistiske, truende eller usande
påstande fremsættes mod din person. Du har også ret til, at
private billeder ikke uhindret kan deles
–
retten omfatter både, at
den ulovlige deling skal stoppes, efterforskes og retsforfølgelse af
gerningsmænd.
Staten har
–
ligesom ved sikringen af din ytringsfrihed
–
både en
negativ og en positiv forpligtelse til at sikre din ret til privatliv.
I Danmark sker sikringen af dine personoplysninger primært
gennem databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen.
Databeskyttelsesforordningen stiller stramme krav til det
samtykke, den enkelte skal afgive, for at en virksomhed må
anvende, f.eks. videresælge, personlige oplysninger. Bl.a. er det et
krav, at samtykket skal være specifikt. Et blanco-samtykke til
uspecificeret brug fx hos det sociale medie er derfor ikke gyldigt.
Beskyttelsen mod f.eks. deling af private billeder, trusler, racisme
og injurier findes i straffeloven og er beskrevet på side 7.
Det relevante spørgsmål er derfor, om de eksisterende regler
håndhæves, og om håndhævelsen er effektiv og dermed i
tilstrækkelig grad tilpasset den nye virkelighed, hvor lovbrud og
krænkelser i større og større grad foregår digitalt.
Du har ret til, at oplysninger om din
ageren på sociale medier ikke uden dit
samtykke sælges videre i kommerciel
sammenhæng. Du har ret til beskyttelse
imod racistiske, truende eller usande
påstande fremsættes mod din person.
13
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0014.png
Håndhæves dansk ret?
Straffesager behandles almindeligvis af politi og anklagemyndighed.
Politiet efterforsker, og anklagemyndigheden rejser tiltale og
strafforfølger.
Indtil for cirka to år siden førte politi og anklagemyndighed meget få
sager om krænkelser på nettet. På baggrund af både antallet af sager
og vores erfaring fra arbejdet med flere ofre er det Digitalt Ansvars
opfattelse, at både politiet og anklagemyndigheden har udvist
tilbageholdenhed og i visse tilfælde været egentligt afvisende overfor
at rejse sager om krænkelser på nettet.
Der ses desuden store problemer med at sikre en effektiv
efterforskning og særligt med at sikre, at det ulovlige materiale
fjernes fra internettet
–
her menes både fra det konkrete sociale
medie og fra alle andre steder på internettet, hvor det ulovlige
materiale nu er tilgængeligt.
Efter Umbrella-sagen har dette ændret sig. Der er kommet mere
fokus på denne form for kriminalitet og de store konsekvenser, det
har for ofrene. Der er dog stadig tale om et forholdsvis nyt område
for både politi og anklagemyndighed, som stiller nye og store krav til
deres arbejdsmetoder.
Der er derfor på trods af det større fokus på sagerne stadig
problemer med at sikre en effektiv efterforskning, retsforfølgning og i
sidste ende at stoppe krænkelserne ved endegyldigt at fjerne dem
fra internettet. Alt sammen noget som den danske stat er juridisk
forpligtet til.
Politi og anklagemyndighed synes dog fortsat modvillige overfor at rejse
tiltale for medvirken til krænkelser på nettet. Altså at holde det sociale
medie ansvarlig.
I Umbrella-sagen florerede de krænkende videoer på Facebook i en
længere periode, efter Facebook var blevet underrettet herom. Dette
falder ind under det tidligere beskrevne ”medvirkensansvar” i dansk ret.
Facebook kan derfor siges at have medvirket til den strafbare deling. På
trods af dette har anklagemyndigheden endnu ikke tiltalt Facebook for
medvirken.
Dette skal endvidere ses lyset af, at praksis vedrørende artikel 8 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention fastslår, at det er en del af en
stats positive forpligtelse til at beskytte den enkeltes privatliv, at der
nationalt er mulighed for at retsforfølge krænkeren.
Fx er Holland blevet dømt for krænkelse af retten til privatlivet, fordi der
ikke var mulighed for en mentalt retarderet eller dennes værge at anke i
en voldtægtssag. Og Sverige er dømt, fordi det ikke var mulifgt retligt at
skride ind over for en stedfar, der havde sat overvågningskamera for at
se steddatteren i badeværelset.
Lever Danmark op til sine internationale
forpligtelser, når anklagemyndigheden
konsekvent ikke retsforfølger sociale
medier i krænkelsessager?
14
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0015.png
Det er derfor berettiget at stille spørgsmålet: er det en
krænkelse af ofrenes menneskerettigheder, at
anklagemyndigheden konsekvent ikke rejser tiltale mod de
sociale medier i krænkelsessager, når der reelt er juridisk
mulighed herfor i dansk ret?
I forhold til beskyttelsen af den enkeltes personoplysninger
forekommer det oplagt, at sociale medier som Facebook ikke
handler i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen (GDPR). Ved hjælp af
personoplysninger, herunder de følsomme af slagsen, tegner
fx Facebook et indgående portræt af en person, og dette
bruges videre til at sælge annoncer, kommercielle såvel som
politiske.
GDPR’s
stramme krav til samtykke er ikke opfyldt.
Her kan man undres over, at myndighederne ikke skrider ind.
Juridisk taler meget endvidere for, at også annoncører, der
bruger tilrettede annoncer på sociale medier, overtræder
GDPR. Flere danske politiske partier benytter denne form for
annoncering.
Det er uvist, om de danske myndigheder stadig ikke har
klarlagt, hvilket ansvar de anser sociale myndigheder for at
have, om myndighederne ikke har tilstrækkelig viden om
retstilstanden, eller om myndighederne snarere er bevidst
passive på grund de sociale mediers størrelse - too big to sue
Sammenfattende kan man dog ikke andet end at konstatere, at
der er væsentlige mangler i håndhævelsen af dansk ret i
forhold til sociale medier, at det i praksis stadig er retligt uklart,
hvilket ansvar sociale medier skal leve op til, og at der kommer
flere og flere sager om krænkelser på nettet og dermed flere
og flere ofre for hver dag der går.
?
15
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0016.png
2. Del: Hvilke regler bør
gælde for de sociale
medier?
De love, som er vedtaget af Folketinget og gælder i Danmark,
bør også gælde og håndhæves over for sociale medier, der
opererer i Danmark. Som anført i første del af analysen, er dette
ikke fuldt ud tilfældet i dag. Det skal sikres, at den enkelte er
beskyttet mod krænkelser og overgreb både i den fysiske
verden og den digitale.
Især Facebook har tidligere argumenteret for, at de burde
reguleres som rene videreformidlede, der ligesom
telefonselskaber mv. ikke kunne holdes ansvarlig for indhold.
Men det forekommer i dag åbenbart, at sociale medier er andet
og mere end ren videreformidling. Facebook har også selv i
foråret 2019 peget på et behov for mere regulering. På den
anden side kan sociale medier heller ikke ligestilles med
traditionelle medier, hvor redaktøren har en central rolle.
Det bør derfor overvejes, om der skal et særligt regelsæt til.
Det har flere andre lande som Tyskland, Frankrig, Storbritannien
og Australien fundet nødvendigt, og vi kan derfor se på de
lovgivningsmodeller, der er vedtaget de to seneste år, til
inspiration. (se s. 19-21, hvor modellerne i Tyskland, Frankrig,
Storbritannien og Australien kort beskrives).
Aktører som Facebook og Google vil formentlig slå på, at der kun
bør gælde ét internationalt regelsæt, eftersom de agerer globalt.
Hertil kan man dog bl.a. henvise til OECD’s Guidelines for
transnationale virksomheder, der kræver, at virksomhederne
overholder de love, der gælder i de lande, de opererer i.
16
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0017.png
Digitalt Ansvar mener, at det er et fuldt ud rimeligt krav, at
sociale medier skal overholde dansk ret og medvirke til at
hindre og stoppe lovbrud og krænkelser, der sker via deres
medie. Dansk ret gælder i Danmark og bør gælde og
håndhæves såvel i det digitale rum som i det fysiske.
Selvfølgelig vil det give nogle udfordringer at stille større krav
til de sociale medier. Men det er nødvendigt for at sikre den
tilstrækkelige beskyttelse. Og udfordringerne kan, efter Digitalt
Ansvars opfattelse, ikke overtrumfe behovet for den
nødvendige beskyttelse af det enkelte individ.
En af udfordringer vil være konkret at fastlægge lovgivningens
anvendelsesområde
–
altså hvornår gælder dansk ret på et
ellers internationalt socialt medie?
En oplagt løsning kunne være at se på sprog og indhold. Er
sproget er dansk, må man antage, at indholdet retter sig mod
Danmark, og dansk ret skal herefter anvendes. Det samme
gælder, hvis der eksempelvis bruges danske (nøgen)modeller a
la Viborg-mappen.
Viborg-mappen
Viborg-mappen er en digital fil med intime
billeder af piger fra lokalområdet omkring
Viborg. Ifølge politiet er der billeder af piger
helt ned i 13-års alderen.
I flere tilfælde er pigerne letgenkendelige
eller også er deres navn knyttet til det enkelte
billede. Mappen er blandt andet blevet
videresolgt via USB-stik for 50 kroner stykket.
Flere gange er mappen blevet lukket ned,
men er så poppet op igen. I den første
mappe, som politiet fik kendskab til, var der
mellem 800 og 900 billeder.
Det er uvist, hvem der står bag Viborg-
mappen, og hvornår den blev til - første
medieomtale stammer fra 2011.
17
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0018.png
Anbefalinger
Digitalt Ansvar anbefaler, at regeringen:
•
Udarbejder lovgivning, der tydeliggør sociale mediers ansvar.
•
Udarbejder lovgivning, der pålægger sociale medier at
monitorere, anmelde, rapportere og fjerne ulovligt indhold
inden for en rimelig tidsfrist med sanktioner for manglende
overholdelse, der er effektive, rimelige og afskrækkende.
•
Udarbejder lovgivning, der forpligter sociale medier til at
informere politiet om åbenlyst ulovligt indhold, så snart dette
opdages.
•
Vurderer om sociale medier og digitale platforme, herunder
Facebook, Instagram, YouTube og Twitter ifølge e-
handelsdirektivet/-loven stadig er fritaget for ansvar for
indhold på deres platforme, i lyset af, at de redigerer/fjerner
brugerindhold.
•
Undersøger, hvorvidt Danmark har levet op til sine
menneskeretlige forpligtelser ved konsekvent ikke at
retsforfølge sociale medier i krænkelsessager.
•
Indleder dialog med sociale medier om adgang til at se,
hvordan moderationen i praksis foregår.
•
Iværksætter et arbejde, der skal sikre, at politi og
anklagemyndighed har de tilstrækkelige ressourcer og
nødvendige tekniske foranstaltninger til en effektiv
efterforskning og retsforfølgning af digitale krænkelser,
herunder til at fjerne ulovligt indhold fra internettet, og at
dette sker hurtigt og effektivt.
Digitalt Ansvar anbefaler, at regeringen
overvejer at:
•
Udarbejde eller ændre eksisterende lovgivning, så det
tydeliggøres , hvilket ansvar bloggere og andre med mange
følgere har på de sociale medier , herunder ansvaret ift.
følgere under 18 år.
•
Initiere regulering efter den presseetiske model, hvor
bloggere og andre med sociale medie-profiler med mange
følgere, selv laver standarder, der sanktioneres af et særligt
organ.
•
Oprette en digital ombudsmand, der kan føre tilsyn, rådgive
og komme med udtalelser om, hvorvidt sociale medier
beskytter brugere tilstrækkeligt mod ulovligt indhold og
spredning af dette.
�½2
3
18
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0019.png
Modeller for regulering af
sociale medier
Tyskland
Den 1. januar 2018 trådte den tyske lovgivning i kraft. Loven
(den såkaldte Netzwerksduchsetzungsgestz, forkortet NetzDG)
forpligter sociale medier med over to millioner brugere til at
fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden for 24 timer og anden
ulovligt indhold inden for syv dage efter det sociale medie har
modtaget en klage over indholdet. Hvis sociale medier ikke
overholder lovgivningen risikerer de bøder på op mod 50 mio.
euro.
Brugere, der klager over et indlæg eller en kommentar, skal
bruge en digital signatur (lige som nøglekortet). Formålet er at
sikre, at den enkelte står til ansvar for anmeldelse og
anmeldelsen derfor er for at sikre, at klagen er reel. Når det
sociale medie har modtaget klagen, har de sociale medier 24
timer til at fjerne indholdet, hvis det er åbenlyst ulovligt. Er det
sociale medie i tvivl, om der er hold i klage, kan klagen sendes
videre til juridiske rådgivere. Slettet indhold skal gemmes i en
periode i forhold til bevissikring.
Alle sociale medier med over to mio. brugere skal indsende en
rapport over antal klager hvert halve år til de tyske
myndigheder.
I juli 2019 fik Facebook en bøde på 2 mio. euro for ikke at leve
op til lovgivningskravene.
Det er første gang et europæisk land sanktionerer en amerikansk
social medie-gigant. Bøden gives pga. manglende gennemsigtighed i
forhold til, hvor mange klager over ulovligt indhold Facebook har
modtaget.
I det første år efter den nye lov blev introduceret har der været 714
klager fra brugere, der mente, at det sociale medie ikke havde slettet
eller blokeret ulovligt indhold inden for den lovbestemte periode.
Dette er væsentlig lavere end det tyske justitsministerium havde
estimeret. Deres vurdering var 25.000 klager
.
Tyske politikere har pt. foreslået lovændringer, der skal hjælpe de
brugere, der har fået slettet indlæg, som ikke var ulovlige, til at få
indlæggene gendannet. Flere tyske politikere ønsker, at sociale
sociale oprette et uafhængigt organ til at gennemgå klager i stedet
for det enkelte sociale medier selv gør det. Et sådant system svarer
til, hvordan videospil kontrolleres i Tyskland.
I Tyskland er virksomheder ikke omfattet af den almindelige strafferet,
da den kun kan rettes mod fysiske personer. Det har derfor været
nødvendigt for Tyskland at lave en definition i loven af, hvad der skal
være opfyldt for at en virksomhed kan straffes efter loven, såsom at
det sociale medie skal have over 2 millioner brugere. I Danmark er
virksomheder anset som juridiske personer, der som udgangspunkt
kan ifalde strafansvar efter den danske straffelov.
19
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0020.png
Australien
I kølvandet på Christchurch-massakren vedtog Australien d. 3.
april 2019 lovgivning, der forpligter sociale medier til at fjerne
opslag af særdeles voldelig karakter, som mord, voldtægt,
kidnapning og terror. Opslagene skal fjernes hurtigt, og politiet
skal informeres.
Hvis ikke de sociale medier gør dette, risikerer de bøder på op
til 10 pct. af deres årlige overskud, og ansatte kan idømmes tre
års fængselsstraf.
Udover loven vil Australien gennemføre en række stramninger
for at styrke forbrugerbeskyttelsen og oprette et kontor, der
skal bl.a. skal gennemgå de algoritmer, som afgør, hvilke
reklamer der vises til brugerne.
Australiens konkurrence- og forbrugerkommission (ACCC)
anbefaler derudover, at sociale medier pålægges at
implementere et adfærdskodeks for, hvordan de håndterer
klager over urigtige oplysninger, og at klagerne skal registreres
og håndhæves af et uafhængigt organ som fx den australske
kommunikations- og mediemyndighed.
Storbritannien
Den 8. april 2019 kom den britiske regering med et lovforslag,
som ifølge den britiske regering vil gøre Storbritannien til det
sikreste sted i verden for internetbrugere. Lovgivningsmodellen
skal sikre, at sociale medier beskytter brugere bedre end i dag. Der
skal nedsættes en uafhængig tilsynsmyndighed, som både kan
overvåge, hvad der deles på de sociale medier, og udstede bøder
til sociale medier, der ikke sørger for at fjerne skadeligt indhold
hurtig.
Tilsynsmyndigheden skal i første omgang finansieres af de sociale
medier, men regeringen har meddelt, at den overvejer at indføre en
afgift for at gøre modellen bæredygtig fremover.
Tilsynsmyndigheden får kompetence til at beslutte, hvilken slags
indhold, der skal tillades. I øjeblikket har sociale medier deres egne
adfærdskodeks, som de selv løbende har udarbejdet .
Med den britiske model vil de sociale medier stadig skulle ansætte
moderatorer til at vurdere og fjerne krænkende indhold, men
moderatorerne vil fremover skulle følge den uafhængige
myndigheds standarder.
20
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0021.png
Frankrig
Den 9. juli 2019 blev den franske lov for sociale medier
vedtaget. Lovgivningen er udformet efter den tyske model og
pålægger sociale medier at fjerne åbenlyst ulovligt indhold inden
for 24 timer efter, at de er blevet bekendt med det.
Hvis indholdet ikke fjernes inden for 24 timer, kan de sociale
medier idømmes bøder på op mod ca. 100 mio. kr. eller ved
særdeles grove overtrædelser op til 4 pct. af deres globale
indtægter.
I forbindelse med udarbejdelsen af lovgivningen har franske
embedsfolk besøgt Facebooks hovedkvarter i Dublin og fået
mulighed for at se, hvordan Facebook modererer indhold i dag.
21
 REU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 105: Analyse af de sociale mediers ansvar fra august 2019, udarbejdet for Digitalt Ansvar
2077890_0022.png
Om Digitalt Ansvar
Foreningen Digitalt Ansvar arbejder
for tidssvarende lovgivning og
effektiv efterforskning af digitale
krænkelser.
Digitalt Ansvar afholder
ekspertmøder om lovgivning, viden
og forskning samt offerrådgivning.
Digitalt Ansvar blev dannet i 2017.
Læs mere på digitaltansvar.dk
August
2019
22