Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 19
Offentligt
2070865_0001.png
Dansk Skolebridge
Oplæg til projektbeskrivelse
Baggrund
Udenlandsk forskning peger på en sammenhæng mellem bridge og akademisk formåen. Et sammenlignede
studie viser, at unge mennesker, der spiller bridge, generelt scorer højere i akademiske tests end unge
mennesker, der ikke spiller bridge
1
.
Et andet studie viser, elever i grundskolen, der gør deres bedste i relation til at lære bridge, gør signifikante
fremskridt, hvad angår matematisk formåen og nonverbalt ræsonnement. Endvidere viser studiet, at
bridgespillet har positiv effekt på elevens evne til problemløsning og til at koncentrere sig, ligesom der ses
positive effekter i relation til udvikling af sociale kompetencer
2
.
Der findes ikke dansk forskning på skoleområdet, og det er således heller ikke muligt entydigt at
konkludere, at resultaterne kan overføres til en dansk kontekst, hvilket leder til at ønsker om at iværksætte
en undersøgelse i skoleregi af mulige effekter hos eleverne, når bridge sættes på skoleskemaet.
Afhængig af funding kan undersøgelsen gennemføre på flere måder. Nedenfor præsentes to mulige
undersøgelsesdesign: 1. Randomiserede kontrolforsøg, 2. virkningsevaluering.
Design nr. 1 er den mest økonomisk omkostningstunge, da den ud over interventionsgrupper også kræver
kontrolgrupper.
Undersøgelsesdesign 1
Undersøgelsen gennemføres som randomiserede kontrolforsøg.
Undersøgelsesgruppen udvælges med afsæt i de skoler, der deltager i skolebridgetilbuddet.
Der udvælges 3 skoler, hvor en geografisk og sociokulturel spredning søges.
Kontrolgruppen udvælges skønsmæssigt på baggrund af undersøgelsesgruppens sammensætning med
henblik på at sikre et så validt sammenligningsgrundlag som muligt.
Indledningsvist gennemføres et baselinestudie, hvor data genereres på baggrund af en
spørgeskemaundersøgelse særligt designet til formålet. Herefter gennemføres interventionen på de tre
undersøgelsesskoler, hvorefter en identisk spørgeskemaundersøgelse finder sted med henblik på at
identificere mulige interventionseffekter.
Der søges data om følgende genstandsfelter: Koncentrationsevne, samarbejdsevne, problemløsningsevne
og social kapital.
Shaw, C. (2005).
Statistically speaking.
Bridge Bulletin.
Burman, L.H. (2002),
Minibridge Research Project, Manchester.
ULR:
http://cbai.ie/juniorbridge/documents/minibridgeresearchreport.pdf
1
2
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 19: Henvendelse af 30/8-19 fra Foreningen Dansk Skolebridge om deres ansøgning på finansloven fra 2020
2070865_0002.png
Undersøgelsesdesign 2
Undersøgelsen har karakter af en virkningsevaluering med det formål at undersøge, hvordan en given
indsats, bygget på en række hypotetiske årsags-/virkningssammenhænge, virker i praksis. Der er således
tale om begrundede forestillinger om, at en given indsats påvirker en given gruppe mennesker på en
bestemt måde.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at der ikke er tale om årsags-/virkningssammenhænge i en
naturvidenskabelig optik, men snarere om de mere eller mindre eksplicitte forestillinger om
sammenhængen mellem indsats (i dette tilfælde bridge) og effekt (i dette tilfælde koncentrationsevne,
samarbejdsevne, problemløsningsevne og social kapital.
Undersøgelsesgruppen udvælges med afsæt i de skoler, der deltager i skolebridgetilbuddet.
Der udvælges 3 skoler, hvor en socioøkonomisk spredning søges.
Indledningsvist gennemføres et baselinestudie på de tre skoler, hvor data genereres på baggrund af en
spørgeskemaundersøgelse særligt designet til formålet. Herefter gennemføres interventionen, hvorefter en
identisk spørgeskemaundersøgelse finder sted med henblik på at identificere mulige interventionseffekter.
Udvikling af spørgeskema
Spørgeskemaet udvikles med inspiration fra den nationale trivselsundersøgelse og HBSC, da flere af
spørgsmålene i spørgeskemaerne fra disse undersøgelser retter sig mod dette forskningsprojekts
genstandsfelter, og da spørgsmålene i forvejen er validerede.
Når spørgeskemaet er udviklet valideres det af elever, der ikke deltager i interventionen.
Analysestrategi
Analysestrategisk anvendes i begge undersøgelsesdesigns en kryds-case-syntese, hvor de deltagende skoler
behandles som selvstændige analytiske enheder inden en samlet konklusion udledes. Herved genereres
samtidig kontekstuel viden om mulige sammenhænge mellem forskellige socioøkonomiske niveauer og de
generede effekter.
Anette Schulz,
chefkonsulent &
SHE
international koordinator
Forskning – Innovation – Videreuddannelse
Videncenter for Sundhedsfremme
& det nationale videncenter
KOSMOS
E:
[email protected]
M: +45 7266 5256
University College SYD
Lembckesvej 7, 6100 Haderslev