Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 46
Offentligt
2074580_0001.png
Beskæftigelsesministeren
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Orientering om status for veteraninitiativer
Kære udvalgsmedlemmer,
Vi har et ansvar for at hjælpe dem, der kommer til skade på deres arbejde. Det be-
tyder, at lønmodtagere skal være trygge ved, at der er et system, der griber og hjæl-
per en, hvis man skulle komme til skade eller blive syg som følge af sit arbejde.
Det gælder ikke mindst for veteranerne, der har ydet en stor indsats for Danmark.
Det har hidtil været praksis at orientere Folketinget kvartalvist om status for de to
veteraninitiativer, nedbringelse af sagsbehandlingstiden og indhentelse af ekstra
speciallægeerklæring (second opinion). Derfor fremsender jeg hermed status og
afrapportering fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) efter 2. kvartal 2019.
Afrapporteringen vedlægges.
Jeg har ligeledes vedlagt afrapporteringen for 1. kvartal 2019, som grundet Folke-
tingsvalget ikke er blevet fremsendt tidligere.
Følgende fremgår bl.a. af materialet fra AES:
AES har siden initiativerne blev iværksat haft fokus på afviklingen af de ældste
sager, og den gennemsnitlige alder på alle verserende sager er faldet fra 10,2
måneder ultimo 2017 til 4,5 måneder i slutningen af 2. kvartal 2019.
Der er anmodet om en ekstra speciallægeerklæring (second opinion) i 162 sa-
ger, som ellers stod til afvisning.
Der er samlet formidlet 105 afgørelser i sager med second opinion, hvoraf fire
sager er blevet anerkendt.
Supplerende har AES oplyst, at andelen af sager, der afsluttes inden for 1 år, er ste-
get fra 11 pct. i 2017 til 60 pct. i 2. kvartal 2019. AES forventer fortsat at nå mål-
sætningen om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for de psykiske veteransager på
maks. 1 år i løbet af 2019.
11. september 2019
J.nr.
20195200207
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 46: Orientering om status for veteraninitiativer, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2