Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 45
Offentligt
Udkast - 10. september 2019
Forslag
til
Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om ændring af lov nr. 54 af 27. januar
2015 om ændring af arbejdsmiljøloven og lov om ændring af lov om
arbejdsskadesikring
(Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på
arbejdsmarkedet m.v.)
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, som senest ændret ved lov nr.
549 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »et sikkert og sundt«: »fysisk og psykisk«.
2.
§ 1 a,
ophæves.
3.
I
§ 2, stk. 1,
indsættes efter »arbejde«: », der udføres«.
4.
I
§ 2, stk. 2,
ændres »Undtaget er« til: »Følgende arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, er undtaget:«
5.
I
§ 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,
ændres »jf. dog § 59« til: »med de begrænsninger, der følger af § 59 om unge
under 18 år«.
6.
I
§ 2, stk. 3,
ændres »Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en
arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2« til: »For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
samt det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende bestemmelser:«
7.
§ 2, stk. 3, nr. 2,
affattes således:
»2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse for så vidt angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2,
samt § 41 om farligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet,«.
8.
§ 2, stk. 3, nr. 4,
affattes således:
»4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer, og«.
9.
I
§ 2, stk. 4,
ændres »§§ 5-11 a og 15 a« til: »§§ 5-11 a om samarbejde om sikkerhed og sundhed og
arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering«
10.
I
§ 13 c
ændres »benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning«
til: »anvende den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder det«.
11.
I
§ 18
udgår », jf. § 78«.
1
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
12.
I
§ 21, stk. 2,
ændres »skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver« til: » skal ske ved
anvendelse af den nødvendige sagkundskab«.
13.
I
§ 52
ændres »noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation« til: »kunne
dokumenteres skriftligt«.
14.
I
§ 64, stk. 2,
ændres »en skolelæge« til: »den kommunale sundhedstjeneste«.
15.
I
§ 65 b, stk. 3,
udgår »inspektions- eller«
16.
I
§ 65 c, stk. 1,
udgår »enten akkrediteret inspektion eller« og »inspektion foretages af et
inspektionsorgan, mens akkrediteret«.
17.
I
§ 65 c, stk. 2,
ændres »Inspektions- og certificeringsorganer« til: »Certificeringsorganer« og
»inspektion og« udgår.
18.
I
§ 65 d
udgår »inspektion og«, », inspektions-«, »inspektions- og« og »inspektion,«.
19.
I
§ 66, stk. 2,
ændres »anbefalinger til beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for
Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a,
stk. 1« til: »en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke konkrete måltal på brancheniveau
Arbejdsmiljørådet har opstillet, og hvordan der er fulgt op på indfrielsen af måltallene«.
20.
I
§ 67, stk. 1, nr. 2,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 2,
ændres »Akademikernes Centralorganisation« til:
»Akademikerne«
21.
I
§ 67, stk. 1, nr. 7,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres »Kommunernes Landsforening« til: »KL«
22.
I
§ 67, stk. 1, nr. 9,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 7,
ændres »Finansministeriet« til: »Skatteministeriet«.
23.
§ 67, stk. 9
ophæves.
24.
I
§ 68, stk. 1,
ændres »aktiviteter, « til: »aktiviteter og« og », og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats«
udgår.
25.
I
§ 68 a, stk. 1,
indsættes efter »§ 66, stk. 6, «: »og til« og »og Videncenter for Arbejdsmiljø« udgår.
26.
I
§ 72,
indsættes som stk. 6-8:
»Stk.
6.
Arbejdstilsynet kan, ud over de tilfælde, der er nævnt i § 72, stk. 2
–
5, indsamle og behandle,
herunder foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning af
Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt til analyse-, forebyggelses- og statistiske formål.
Stk. 7.
Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle de oplysninger, som omfattes af stk. 1-6, samt videregive
disse oplysninger samt egne oplysninger til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol
–
og tilsynsopgaver.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og
videregivelse af oplysninger efter stk. 6-7, herunder hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og
organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.«
27.
§ 72 a, stk. 1 og stk. 5
ophæves.
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
28.
I
§ 72 a, stk. 2,
der bliver stk. 1, ændres »fritages for tilsyn efter stk. 1« til: »kun får tilsyn, når der er
særlig anledning til det«.
29.
I
§ 72 a, stk. 3,
der bliver stk. 2, og i
§ 72a, stk. 4,
der bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 1«.
30.
I
§ 77 a. stk. 1,
indsættes efter »skal«: »anvende den nødvendige sagkundskab, enten ved at opbygge
og anvende egne kompetencer eller ved at«.
31.
I
§ 77 a. stk. 2,
ændres »rådgivningspåbuddet« til: »påbuddet«, og efter »herfor« indsættes: »herunder
eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne kompetencer«.
32.
Efter § 77 a indsættes:
Ȥ
77 b.
Arbejdstilsynet kan vælge at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om forbedring af
arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist.
Stk. 2.
Aftale kan indgås, når:
1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod loven, mod regler udstedt i medfør
af loven, eller mod afgørelser truffet i medfør af loven, som skal bringes i orden inden for
en frist, og arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende arbejdsmiljøproblem flere steder
på virksomheden, eller
2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider mod loven, mod regler udstedt i
medfør af loven eller mod afgørelser truffet i medfør af loven, og arbejdsgiveren ønsker at
løse det eller de forhold, der er mistanke om.
Stk. 3.
Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i
virksomheder uden pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, orienteres om, at der er indgået en aftale,
og arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen af forholdene.
Stk. 4.
En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at kontrollere forholdene.
Stk. 5.
En aftale kan opsiges af:
1) arbejdsgiveren eller
2) Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt.«
33.
§ 78 ophæves.
34.
Efter § 78 a, indsættes:
Ȥ
78 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgs- og
udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne i §§ 77
–
78 a. Dette gælder dog ikke, når der træffes
afgørelse om forhold, der skal imødegås straks, jf. § 77, stk. 2, eller som skal bringes i orden straks på grund
af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
§ 78 c.
Arbejdsgiveren skal melde tilbage skriftligt på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet
anmoder om det.
Stk. 2.
Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgiveren erklære, at arbejdsmiljøorganisationen eller en
repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation,
inden tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.«
35.
I § 82, stk. 2, ændres »hvis« til: »når«.
36.
I § 82, stk. 5, nr. 4, indsættes som 2. pkt.:
»Når den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange
for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skærpes straffen yderligere.«
§2
I lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, jf. lov nr. 54 af 27. januar 2015, foretages følgende ændringer:
1.
§ 3
ophæves.
§3
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som senest ændret ved lov
nr. 550 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
§ 84
affattes således:
Ȥ
84.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at
flere kan opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Der kan dog ikke
gennemføres forsøg, som indebærer nedsættelse af ydelserne efter § 11.«
§4
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 32 træder i kraft den 1. september 2020.
Stk. 3.
§ 1, nr. 10, 12, 30 og 31, træder i kraft den 1. april 2021.
Stk. 4.
§ 2, nr. 1, træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konkrete måltal på brancheniveau
2.1.1. Gældende ret på området
2.1.2. Ekspertudvalgets overvejelser
2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.4. Den foreslåede ordning
2.2. Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn
2.2.1. Gældende ret på området
2.2.2. Ekspertudvalgets overvejelser
2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.2.4. Den foreslåede ordning
2.3. Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet.
2.3.1. Gældende ret på området
2.3.2. Ekspertudvalgets overvejelser
2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.3.4. Den foreslåede ordning
2.4. Rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov.
2.4.1. Gældende ret på området
2.4.2. Ekspertudvalgets overvejelser
2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.4.4. Den foreslåede ordning
2.5. Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet
2.5.1. Gældende ret på området
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.6.1. Gældende ret på området
2.6.1.1. Højere bøde ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller
døden til følge
2.6.1.2. Højere bøde i gentagelsestilfælde
2.6.2. Ekspertudvalgets overvejelser
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.6.4. Den foreslåede ordning
2.6.4.1. Bødeskærpelse ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller
døden til følge
2.6.4.2. Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde
2.7. Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effekten af indsatsen
2.7.1. Gældende ret på området
2.7.1.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
2.7.1.2. Adgang til data og videregivelse af data
2.7.1.3. Behandling af data
2.7.2. Ekspertudvalgets overvejelser
2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.7.3.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
2.7.3.2. Adgang til data og videregivelse af data
2.7.4. Den foreslåede ordning
2.7.4.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
2.7.4.2. Adgang til data og videregivelse af data
2.7.4.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
2.8. Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen
2.8.1. Gældende ret på området
2.8.2. Ekspertudvalgets overvejelser
2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.8.4. Den foreslåede ordning
2.9. Ophævelse af bestemmelse om revision af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
2.9.1. Gældende ret på området
2.9.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.10. Forsøgsbestemmelse i arbejdsskadesikringsloven
2.10.1. Gældende ret på området
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.10.3. Den foreslåede ordning
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Administrative konsekvenser for borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Sammenfattende skema
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
1. Indledning
1.1.
Lovforslaget udmønter de dele af den politiske aftale fra april 2019 mellem den daværende regering
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,
Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold
på arbejdsmarkedet, som forudsætter ændringer i arbejdsmiljøloven.
Formålet med den politiske aftale er at styrke arbejdsmiljøindsatsen, så det bliver trygt, sikkert og sundt at
gå på arbejde i Danmark. Det er det allerede i dag på mange arbejdspladser, ikke kun til gavn for
arbejdspladsen, men også for samfundet og ikke mindst den enkelte medarbejder, der kan få et langt og
godt arbejdsliv.
Alligevel oplever for mange at blive slidt ned eller syge af deres arbejde. I 2018 rapporterede ca. 15 pct. af
lønmodtagerne, at de i arbejdet var udsat for psykisk belastning, og samtidig oplevede symptomer på stress
eller depression. Og ca. 10 pct. rapporterede, at de i deres arbejde var udsat for fysiske belastninger, og
samtidig oplevede smerter efter arbejdet. Partierne bag den politiske aftale er derfor enige om, at der bl.a.
er behov for en styrket arbejdsmiljøindsats, som i højere grad forebygger, at mennesker bliver syge eller
slidt ned af arbejdet.
Den politiske aftale bygger på anbefalinger fra Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen
–
herefter Ekspertudvalget. Ekspertudvalget blev nedsat i juli 2017 med det formål at gentænke
arbejdsmiljøindsatsen og komme med anbefalinger til en ny og forbedret indsats. Ekspertudvalget
afrapporterede til beskæftigelsesministeren i september 2018 med en rapport om et nyt og forbedret
arbejdsmiljø, der indeholdt overvejelser og konkrete anbefalinger.
Partierne bag den politiske aftale har yderligere ønsket at prioritere en række områder, bl.a. tydelige og
klare regler på arbejdsmiljøområdet.
Følgende initiativer i den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på
arbejdsmarkedet forudsætter ændringer i arbejdsmiljøloven:
-
Konkrete måltal på brancheniveau.
Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet skal i dialog med branchefællesskaberne for
arbejdsmiljø omsætte fælles nationale mål til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal, og
Arbejdsmiljørådet skal følge op på indfrielsen af måltallene.
Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn.
Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de
virksomheder, der udtages til tilsyn.
Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet.
Virksomheder, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil gøre en ekstra indsats for
arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet om forbedring af
arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet.
-
-
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
-
-
-
-
-
-
Rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov.
Ændring af rådgivningspåbud til et kompetencepåbud. Det betyder, at påbud skal handle om, at
virksomhederne anvender den nødvendige sagkundskab på området enten ved at opbygge og
anvende egne kompetencer eller ved at indhente ekstern rådgivning.
Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet.
Der skal ryddes op i gamle regler på arbejdsmiljøområdet, så reglerne bliver mere forståelige og i
højere grad giver mening på de enkelte virksomheder.
Betaling for tilsyn ved gentagne overtrædelser med betydelig fare for de ansatte.
Arbejdsgiverne skal betale for tilsyn, når der på et opfølgende tilsyn igen konstateres alvorlige
overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som fører til forbud eller strakspåbud ved betydelig fare inden
for samme eller lignende område. [For denne del af lovforslaget arbejdes der fortsat på den
konkrete implementering, og forslaget sendes i høring hurtigst mulig.]
Skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som medfører alvorlige personskader, eller som
har døden til følge, skal skærpes yderligere. Bøderne skal ligeledes skærpes for gentagne grove
overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effekten af indsatsen
Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal udnyttes til bedre at kunne måle effekter af
indsatsen.
Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen.
Formidlingsindsatsen skal være mere enstrenget og sammenhængende. Derfor nedlægges
Videncenter for Arbejdsmiljø, og formidlingsindsatsen tilpasses og varetages fremover af
Arbejdstilsynet.
Derudover indeholder den politiske aftale en række initiativer, som kan gennemføres inden for rammerne
af den gældende arbejdsmiljølov. Det gælder bl.a. initiativerne om, at påbud kan understøttes af tilbud om
dialog og vejledning, at der skal udstedes en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, at der skal øget fokus
på kemi i arbejdsmiljøet, at der skal gennemføres brancherettede og koordinerede indsatser, og at den
fælles myndighedsindsats for ordnede forhold mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet skal
fortsætte.
Lovforslaget indeholder ændringer af arbejdsmiljøloven, som vil gøre det muligt at implementere
ovennævnte initiativer fra aftalen.
Derudover indeholder lovforslaget ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015
om ændring af lov om arbejdsmiljø. Af revisionsbestemmelsen fremgår det, at der senest i folketingsåret
2019-20 skal fremsættes forslag til revision af arbejdsmiljølovgivningens regler om arbejdsrelateret vold,
trusler og anden krænkende adfærd, som finder sted uden for arbejdstid. Der er i starten af 2019
gennemført en evaluering af reglerne. Evalueringen viser,
at der ikke et behov for ændring af reglerne eller
fornyet evaluering. På den baggrund foreslås revisionsbestemmelsen ophævet.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at indføre en forsøgsbestemmelse på arbejdsskadeområdet,
som giver adgang til at afprøve, hvilke indsatser der i praksis har den bedste effekt i forhold til at bevare
arbejdsmarkedstilknytningen på det ordinære arbejdsmarked for personer med en arbejdsskade. Indsatsen
på arbejdsskadeområdet kan ikke adskilles fra den øvrige arbejdsmiljøindsats, da arbejdsskader og den
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
medfølgende risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet hænger tæt sammen med arbejdsmiljøet i
virksomhederne. For at sikre en sammenhængende indsats, baseret på viden, der virker, er der derfor
behov for at få større indsigt i, hvilke indsatser over for personer, der er kommet til skade på arbejdet, som
har den bedste effekt i forhold til at sikre, at flest muligt tilskadekomne bevarer tilknytningen til
arbejdsmarkedet efter skaden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Konkrete måltal på brancheniveau
2.1.1. Gældende ret på området
Arbejdsmiljørådets opgaver fremgår af § 66 i lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven). Arbejdsmiljørådet
består primært af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, jf. § 67.
Det fremgår af § 66, stk. 1, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den
samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til
ministeren. I praksis afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en indstilling til ministeren i form af en såkaldt § 66-
redegørelse.
2.1.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen har anbefalet, at der fastsættes konkrete måltal for
arbejdsmiljøindsatsen på brancheniveau. Udvalget anbefaler, at Arbejdsmarkedets parter i
Arbejdsmiljørådet
–
i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
–
omsætter de fælles nationale
mål for arbejdsmiljøindsatsen til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal, herunder eventuelle
progressionsmål eller konkrete modeller. Udvalget anbefaler desuden, at Arbejdsmiljørådet ligeledes følger
op på indfrielsen af måltallene.
Det fremgår af Ekspertudvalgets rapport, at det skal afspejles i de fælles nationale mål for
arbejdsmiljøindsatsen, at der er meget store forskelle på arbejdsmiljøproblemer på tværs af brancher. I
nogle brancher kan der være væsentlige problemer med det fysiske arbejdsmiljø som fx tunge løft, mens
der i andre brancher kan være store problemer med det psykiske arbejdsmiljø som følge af fx vold eller
trusler om vold. Udvalget anbefaler, at målene derfor omsættes på brancheniveau af arbejdsmarkedets
parter i Arbejdsmiljørådet.
Ifølge Ekspertudvalget vil de brancherettede måltal, herunder eventuelle progressionsmål eller konkrete
modeller, afspejle arbejdsmarkedets parters ambition for og prioritering af deres indsats for arbejdsmiljøet
i brancherne.
2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet skal omsætte fælles
nationale mål til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal, og at Arbejdsmiljørådet skal følge op på
indfrielsen af måltallene.
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skal understøtte fastsættelsen af
målene med viden og data.
Det findes hensigtsmæssigt, at Arbejdsmiljørådet
–
som led i sin årlige indstilling til ministeren efter § 66,
stk. 1,
–
fremover redegør for, hvilke konkrete måltal, der er opstillet, og hvordan der er fulgt op på
måltallene.
2.1.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdsmiljørådet fremover får til opgave at omsætte de fælles nationale mål for
arbejdsmiljøindsatsen til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal.
Forslaget indebærer således at Arbejdsmiljørådet, i forbindelse med sin årlige indstilling til
beskæftigelsesministeren, skal redegøre for, hvilke konkrete måltal på brancheniveau, som
Arbejdsmiljørådet har opstillet, og hvordan der er fulgt op på indfrielsen af måltallene.
Det vil være op til Arbejdsmiljørådet at beslutte, om der eventuelt skal fastsættes progressionsmål eller
konkrete modeller på brancheniveau.
2.2 Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn
2.2.1. Gældende ret på området
Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 7, i arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at
påse, at loven og de forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, overholdes. Dette gør Arbejdstilsynet bl.a.
ved at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhederne. Bestemmelsen i § 72, stk. 1, nr. 7, er af generel
karakter. Den beskriver ikke, hvordan virksomhederne skal udtages til tilsyn, hvilke former for tilsyn
Arbejdstilsynet skal gennemføre, eller hvordan tilsynet skal gennemføres. Tilsynet kan derfor antage
forskellige former.
Det fremgår i § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i sin tilsynsopgave efter § 72, stk. 1, nr. 7,
gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på baggrund af en indeksmodel og
stikprøver.
Det risikobaserede tilsyn, som blev indført ved en ændring af arbejdsmiljøloven i 2011, jf. lov nr. 597 af 14.
juni 2011, der trådte i kraft den 1. januar 2012, betød, at alle virksomheder med mindst to årsværk skulle
have mindst ét risikobaseret tilsyn i perioden fra 2012 til og med 2019. Formålet var at sikre, at
Arbejdstilsynet oftere kom på de virksomheder, som vurderedes at have risiko for problemer med
arbejdsmiljøet, for dermed at opnå en større arbejdsmiljøeffekt. Indførelsen af det risikobaserede tilsyn
ændrede ikke på, at Arbejdstilsynet fortsat kan anvende flere forskellige tilsynsformer.
Ved en justering af det risikobaserede tilsyn i 2015, jf. lov nr. 1869 af 29. december 2015, blev det
risikobaserede tilsyn målrettet yderligere. Formålet med justeringen var, at lade Arbejdstilsynet
gennemføre endnu flere tilsyn på de virksomheder, der vurderes at have størst risiko for
arbejdsmiljøproblemer. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget indebar justeringen, at 80 pct. af de
virksomheder, der årligt skal have risikobaserede tilsyn, skal udvælges via den såkaldte indeksmodel, mens
20 pct. skal udvælges via en stikprøve, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 31 som fremsat, afsnit 2.1.3.
Indeksmodellen, som identificerer de virksomheder, som har størst risiko for at få problemer med
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
arbejdsmiljøet, fungerer ved at prioritere virksomheder til risikobaserede tilsyn dels ud fra brancherettede
parametre, dels ud fra virksomhedsspecifikke parametre som anmeldte ulykker, tidligere afgørelser mv.
Samtidig medførte justeringen af det risikobaserede tilsyn, at alle virksomheder med mindst ét årsværk kan
udvælges til det risikobaserede tilsyn, mod hidtil kun virksomheder med mindst to årsværk. Som følge heraf
vil det ikke være alle virksomheder, der får et risikobaserede tilsyn inden udgangen af 2019.
2.2.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at der sker en målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn, og at der
udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der
udtages til tilsyn. Modellen skal samtidig bidrage til at kvalificere tilsynsbesøg og kommunikationsindsatser
til virksomhederne.
Ekspertudvalget vurderer, at myndighedsindsatsen fremover bør tilrettelægges med udgangspunkt i en
konkret risikostrategi og bred forebyggelsesstrategi. Tilsynsindsatsen skal således fortsat fokusere på de
virksomheder, der har høj sandsynlighed for arbejdsmiljøproblemer, men virksomhederne skal udvælges
mere præcist.
Der er derfor
–
ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger - behov for at videreudvikle modellen, der udvælger
virksomheder til tilsyn, og datagrundlaget herfor, så der opnås mere præcise informationer om de konkrete
virksomheders risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det skal forbedre udtagningen af virksomheder til tilsyn og
kvalificere indholdet i de forskellige myndighedsindsatser.
Ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger skal Arbejdstilsynet fortsat gennemføre tilsyn på baggrund af særlige
anledninger, som fx en undersøgelse af en arbejdsulykke eller som følge af klager, ligesom virksomheder
fortsat vil skulle kunne udtages til tilsyn via en stikprøve.
Ekspertudvalget finder, at den nye risikomodel nødvendiggør en kombination af øget brug af data og
informationer fra de tilsynsførende. Modellen vil derved forudsætte inddragelse og udvikling af nye
relevante parametre, der kan indgå i modellen.
2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale fra april 2019, at der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre
til en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der skal udtages til tilsyn. Det følger desuden af aftalen,
at den nye model for udvælgelse af virksomheder kræver udvikling af et nyt it-system, der skal inddrage
flere parametre og gøre brug af et øget niveau af data og informationer fra de tilsynsførende.
Det betyder, at der først skal udvikles en eller flere nye og forbedrede risikomodeller, der på baggrund af
nye parametre og nye data mere præcist kan udpege de virksomheder, der skal udvælges til tilsyn. Det kan
i den forbindelse blive nødvendigt at afprøve effekten af nye parametre og nye data, hvilket bl.a. er en
forudsætning for at anvende machine-learning. Herudover bliver det nødvendigt at udvikle et IT-system,
som kan understøtte de forbedrede risikomodeller og sikre en mere præcis udvælgelse af virksomheder til
tilsyn.
Det tilsigtes, at det primært vil være oplysninger fra offentlige registre, der skal indgå i udviklingen af nye
risikomodeller af hensyn til datakvaliteten.
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Der vil være tale om, at forskellige parametre og data vil være relevante i forhold til at indgå i den eller de
forbedrede risikomodeller. Det kan eksempelvis afprøves om data vedrørende virksomhedens alder,
forhøjet langtidssygfravær og stigning i antallet af ansatte, som potentielt kan føre til en øget ulykkesrisiko,
kan forbedre risikomodellerne. Det kan endvidere afprøves om kontroldata i form af resultater fra andre
myndigheders kontrolordninger, som f.eks. kontroldata fra Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen,
Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen kan medvirke til at forbedre risikomodellerne. Herudover kan det
afprøves, om data om helbred og fx offentlige ydelser kan styrke udpegningen af virksomheder til tilsyn ved
at give indikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet og dermed forbedre risikomodellerne.
Tilsvarende kan det afprøves, om virksomhedsdata om fx regnskab og produktion har en sammenhæng
med virksomhedens arbejdsmiljø. Det kan også afprøves, om data om jobfunktioner og data fra
jobeksponeringsmatricer kan understøtte udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at synliggøre, hvor der
kan forventes at være større arbejdsbelastninger og dermed forbedre risikomodellerne.
Afprøvning af nye data til risikomodeller vil ikke ske i testmiljøer, således er der ikke risiko for, at der vil
være personoplysninger i testmiljøerne.
For at sikre, at Arbejdstilsynets fremtidige risikomodeller kan tage højde for nye relevante parametre og
data i udtaget af virksomheder til tilsyn, foreslås det, at bestemmelsen om, at Arbejdstilsynet gennemfører
risikobaserede tilsyn på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, udgår af loven.
Herved åbnes der mulighed for, at der kan udvikles forbedrede risikomodeller, der ikke er opbygget som
indeksmodeller. Samtidig kan Arbejdstilsynet fortsat anvende den nuværende indeksmodel samt stikprøve,
indtil der er udviklet forbedrede modeller.
Det følger allerede af den generelle bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, at Arbejdstilsynet
har til opgave at føre tilsyn med, at loven overholdes. Derfor vurderer Beskæftigelsesministeriet, at
bestemmelsen i § 72 a, stk. 1, om, at Arbejdstilsynet, som led i tilsynsopgaven, gennemfører risikobaserede
tilsyn på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, er overflødig.
Uanset at det foreslås, at bestemmelsen om, at Arbejdstilsynet gennemfører risikobaserede tilsyn på
virksomheder med ansatte på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, udgår af loven, vil Arbejdstilsynet
fortsat risikobasere udvælgelsen af virksomheder til tilsyn. Størstedelen af virksomhederne vil således
fortsat skulle udtages til tilsyn på baggrund af en risikovurdering, der bygger på udvalgte parametre og data
med henblik på mere præcist at udvælge virksomheder til tilsyn. Hertil kommer, at den risikobaserede
udvælgelse af virksomheder til tilsyn også kan ske på baggrund af konkrete indikationer på risiko, fx klager
over arbejdsmiljøet. Der vil fortsat blive gennemført tilsyn på baggrund af særlige anledninger, som
indikerer en risiko, f.eks. ulykkesundersøgelser og klager over arbejdsmiljøet. En del af virksomhederne vil
desuden fortsat blive udtaget via stikprøver, således at ingen virksomheder kan føle sig sikre i forhold til at
få besøg af Arbejdstilsynet.
Rigsrevisionen har samtidig i sin rapport fra april 2017 om effektiv kontrol påpeget, at tilsynsmyndigheder i
videst muligt omfang bør arbejde risikobaseret, så ressourcerne og indsatserne målrettes der, hvor der er
størst risiko for og /eller konsekvenser ved regelbrud.
2.2.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 72 a, stk. 1, om at Arbejdstilsynet gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder
med ansatte på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, ophæves.
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Forslaget skal sikre, at Arbejdstilsynets fremtidige risikomodeller kan tage højde for nye relevante
parametre og data i udtaget af virksomheder til tilsyn, og dermed sikre, at Arbejdstilsynets risikomodeller
bliver så målrettede som muligt.
Arbejdstilsynet vil udvikle nye og forbedrede risikomodeller med nye parametre og nye data, som skaber
grundlag for en profilering, med henblik på mere præcist at kunne udvælge de virksomheder, der har behov
for tilsyn. I den forbindelse vil Arbejdstilsynet kunne anvende machine-learning. Arbejdstilsynet vil også
fortsat gennemføre tilsyn på baggrund af særlige anledninger som indikerer en risiko, f.eks.
ulykkesundersøgelser og klager. Arbejdstilsynet vil desuden kunne sætte styrket ind med tilsyn i udvalgte
udsatte brancher og virksomhedsgrupper, f.eks. i forhold til problemer med nedslidning, såvel fysiske som
psykiske, og i form af det helhedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen. Disse risikobaserede tilsyn
vil danne grundlag for størstedelen af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Det foreslås desuden, at reglerne om,
at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat som udgangspunkt fritages for tilsyn bibeholdes,
ligesom reglerne om undersøgelsesbesøg på certificerede virksomheder bibeholdes.
Arbejdstilsynet vil fortsat udtage en del af virksomhederne til tilsyn via stikprøver.
2.3. Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet
2.3.1. Gældende ret på området
I dag har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgivere, der af egen drift vil løse et
eller flere arbejdsmiljøproblemer.
Hvis Arbejdstilsynet i dag konstaterer en overtrædelse af lovgivningen på en virksomhed, vil arbejdsgiveren
som udgangspunkt få en afgørelse, typisk i form af et påbud.
2.3.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at virksomheder, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil
gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå en forpligtende aftale med
Arbejdstilsynet om forbedring af arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet.
Der skal være en afgrænset tidsperiode til at løse problemet og forbedre arbejdsmiljøet. Det skal
understøtte, at virksomheder, som er motiverede for at løse problemet af egen drift, gør det, og at læring
om arbejdsmiljøproblemer og løsninger spreder sig til andre relevante steder i organisationen.
Ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger kan et aftaleforløb være relevant, når en virksomhed på baggrund af
et konkret arbejdsmiljøproblem også ønsker at løse problemet andre steder end der, hvor det er påpeget.
Det kunne fx være en kommune, der inden for en aftalt periode forpligter sig til at gennemgå og udskifte
ventilationssystemet på flere af kommunens ældre skoler efter, at det er konstateret, at der er et konkret
problem med ventilationen på én af kommunens ældre skoler.
Aftaleforløb kan også være relevante, når en virksomhed med et arbejdsmiljøproblem ønsker at arbejde
med løsningen af problemet af egen drift, inden Arbejdstilsynet har afdækket, om der er tale om en
overtrædelse. Aftaleforløb vil derfor være et særligt egnet redskab, når der er tale om
arbejdsmiljøproblemer, hvor Arbejdstilsynet kan have vanskeligt ved at afdække og dokumentere, om de
konstaterede problemer har et omfang, der i givet fald kan føre til påbud, men hvor virksomheden uanset
dette gerne vil arbejde med løsningen.
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Arbejdstilsynet skal altid kunne gå videre i afdækningen af eventuelle mistanker om arbejdsmiljøproblemer
med henblik på at give påbud, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at et påbud er mest egnet i situationen, eller
hvis virksomheden ikke er interesseret i at indgå en aftale med Arbejdstilsynet
Der skal ikke kunne indgås et aftaleforløb, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der er tale om en farlig
situation, og Arbejdstilsynet vil fortsat udstede et forbud eller et strakspåbud, hvis der er anledning hertil.
Et aftaleforløb skal således ikke kunne træde i stedet for et forbud, som gives, når der er overhængende
og betydelig fare for den ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, eller et strakspåbud, som gives, når
der er betydelig fare, eller hvis problemet kan løses inden for kort tid.
Et aftaleforløb skal altid være en skriftlig aftale med tidsfrister på fx tre eller seks måneder og med
orientering af arbejdsmiljøorganisationen, der inddrages i det opfølgende arbejde. Der skal følges op med
kontrolbesøg. Der skal derfor følges mere konsekvent op på et aftaleforløb end på et påbud, hvor
opfyldelsen af påbuddet ofte alene vurderes ud fra en tilbagemelding uden et fysisk besøg, og hvor et nyt
tilsynsbesøg typisk først sker inden for et til to år. Hvis kontrolbesøget viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke
er løst, skal Arbejdstilsynet forfølge sagen med henblik på et påbud, og virksomheden vil ikke efterfølgende
have mulighed for at indgå et nyt aftaleforløb.
2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at virksomheder, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil
gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet
om forbedring af arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet. Der skal ikke kunne indgås
aftaleforløb, hvis der er tale om en farlig situation, og Arbejdstilsynet skal fortsat udstede forbud og
strakspåbud.
Det er nødvendigt med en ændring af loven, hvis Arbejdstilsynet skal have mulighed for at indgå aftaler
med arbejdsgiveren som alternativ til afgørelser.
Det forudsættes, at der kan indgås aftale, når der er et konkret arbejdsmiljøproblem, og at der skal være
tale om et såkaldt materielt arbejdsmiljøproblem. Der vil ikke kunne indgås aftaler om formelle
overtrædelser.
2.3.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Arbejdstilsynet kan vælge at indgå aftale med arbejdsgiveren om at forbedre arbejdsmiljøet
og om at løse et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist. Aftaler vil indebære, at
virksomheden ikke får en afgørelse om det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer, som omfattes af
aftalerne.
Med forslaget vil det være muligt at indgå aftale mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren, når
Arbejdstilsynet har afdækket en materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven og påtænker at give påbud
med frist. Aftalen forudsætter i dette tilfælde, at arbejdsgiveren forpligter sig til at løse det pågældende
problem både der, hvor det er konstateret, og på andre dele af virksomheden. Aftalen forudsætter således,
at det pågældende arbejdsmiljøproblem forventes også at eksistere andre steder på virksomheden. Hvis
dette ikke er tilfældet, kan der ikke indgås en aftale. Hvis der konstateres flere forskellige
arbejdsmiljøproblemer, kan der indgås flere aftaler.
Virksomheden vil få et tilbud om, at Arbejdstilsynet kan understøtte virksomheden i forløbet med fx dialog
og vejledning.
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det eller de arbejdsmiljøproblemer, der kan indgås aftaler om, skal vedrøre et eller flere såkaldte materielle
arbejdsmiljøproblemer, dvs. problemer som indebærer en direkte risiko for at forringe sikkerhed og
sundhed ved det konkrete arbejde, som fx problemer om ulykker, kemi, ergonomi eller psykisk
arbejdsmiljø. Der kan ikke indgås aftaler om formelle overtrædelser som fx manglende
arbejdspladsvurdering eller manglende arbejdsmiljøorganisation, jf. under pkt. 2.3.3.
Med forslaget vil det desuden være muligt at indgå aftale, når Arbejdstilsynet har mistanke
–
dvs. en
formodning
–
om, at der er et materielt arbejdsmiljøproblem i virksomheden, uden at Arbejdstilsynet rent
faktisk har afdækket, om der er en overtrædelse. Det vil især være relevant i forhold til komplekse
arbejdsmiljøproblemer. Et eksempel inden for det psykiske arbejdsmiljø kunne være, at en aktuel
arbejdspladsvurdering eller trivselsundersøgelse indikerer problemer i forhold til fx mobning. Et eksempel
inden for det fysiske arbejdsmiljø kunne være ensidige belastninger af kroppen ved håndtering af varer.
Aftalen kan omfatte løsning af problemet et eller flere steder i virksomheden.
Med forslaget vil det ikke være muligt at indgå aftale med arbejdsgiveren, hvis Arbejdstilsynet påtænker at
udstede forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, da der er tale om farlige situationer, som skal løses
med det samme eller inden for en meget kort frist. På samme måde vil det ikke være muligt at indgå aftale,
hvis Arbejdstilsynet påtænker at udstede strakspåbud, uden at der er en betydelig fare. Også her vil der
være en meget kort frist til at løse problemet, fx fordi formålet med afgørelsen ellers ville forspildes.
Derfor vil aftaleforløb i praksis sjældent kunne anvendes på byggepladser, hvor 99 pct. af de materielle
afgørelser, der i dag gives, er forbud eller strakspåbud.
Det vil ikke være muligt at indgå aftale om, at arbejdsgiveren skal undersøge, om arbejdsforholdene er
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, når Arbejdstilsynet påtænker at afgive undersøgelsespåbud.
Det vil heller ikke være muligt at indgå aftale, når Arbejdstilsynet påtænker at give afgørelse uden
handlepligt, da der i disse tilfælde ikke skal iværksættes handlinger. Det vil endeligt ikke være muligt at
indgå aftale, hvis virksomheden allerede er i gang med at løse arbejdsmiljøproblemet på baggrund af en
tidligere afgørelse fra Arbejdstilsynet.
Det vil være frivilligt for arbejdsgiveren, om denne ønsker at indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Samtidig
skal Arbejdstilsynet vurdere, at en aftale vil være egnet til at løse det pågældende arbejdsmiljø-problem.
Når der er enighed om at indgå en aftale, vil denne skulle indgås med den juridiske enhed i virksomheden.
Da en aftale ikke vil være en afgørelse, kan arbejdsgiveren ikke klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over en
aftale eller over, at virksomheden ikke får tilbud om en aftale. Virksomheden vil dog altid kunne klage til
Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse. En aftale vil ikke udløse en smiley på
Arbejdstilsynet hjemmeside, da der ikke er tale om en afgørelse.
Ifølge forslaget skal arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i virksomheder uden pligt til at etablere
arbejdsmiljøorganisation, orienteres om, at der er indgået en aftale. Det vil endvidere være en betingelse,
at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte inddrages i løsningen af det eller de arbejdsmiljøproblemer,
som aftalerne omfatter.
Arbejdsmiljøorganisationen har allerede i dag til opgave bl.a. at rådgive arbejdsgiveren om løsning af
sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, jf. bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om
samarbejde om sikkerheds og sundhed.
Med forslaget vil der efter udløbet af den aftalte tidsfrist blive fulgt op med tilsyn fra Arbejdstilsynets side.
Det kan i enkelte tilfælde blive aktuelt for Arbejdstilsynet at undlade at følge op med tilsyn. Det gælder fx,
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
hvis Arbejdstilsynet på anden vis har fået kendskab til, at virksomheden har opfyldt aftalen, fx hvis
virksomheden via en skriftlig tilbagemelding på et arbejdsmiljøproblem, der har en enkel løsning, entydigt
kan dokumentere, at arbejdsmiljøproblemet er løst.
Et tilsyn, der gennemføres for at kontrollere forholdene, vil have fokus på det eller de
arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har forpligtet sig til at løse inden for fristen i aftalerne.
Hvis tilsynet viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke er løst, vil Arbejdstilsynet have mulighed for at afdække
problemet med henblik på at træffe en afgørelse. Arbejdsgiveren vil ikke have mulighed for at indgå et nyt
aftaleforløb med Arbejdstilsynet om løsning af et arbejdsmiljøproblem inden for de næste tolv måneder.
Ifølge forslaget vil en aftale kunne opsiges af arbejdsgiveren, hvis denne ønsker det. Aftalen vil også kunne
opsiges af Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt. Hvis
aftaleforløbet afbrydes vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt følge op med tilsyn.
2.4. Rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov
2.4.1. Gældende ret på området
Arbejdstilsynet autoriserer virksomheder, som vil rådgive om arbejdsmiljø. Dette følger af
arbejdsmiljølovens § 13 c, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af
arbejdsmiljørådgivere, og af bekendtgørelse nr. 65 af 17. januar 2013 om autorisation af
rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet.
Det følger af lovens § 21, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver.
Det følger af lovens § 77 a, at Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af et påbud eller andre afgørelser
om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,
bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.
Det betyder, at Arbejdstilsynet kan udstede såkaldte rådgivningspåbud til virksomheder, når de i øvrigt får
en afgørelse fra Arbejdstilsynet.
Videre fremgår det af § 77 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.
Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af
autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet. Det følger af bekendtgørelsen, at
Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud i tre situationer; når påbud vedrører et eller flere komplekse eller
alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når der gives fem eller flere afgørelser, eller når der gives
undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21, og undersøgelsespåbuddet samtidig vedrører det psykiske
eller kemiske område.
Det fremgår af bekendtgørelsen, at en arbejdsgiver eller bygherre, der modtager rådgivningspåbud, skal
indhente bistand fra en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer,
som påbuddet vedrører. Videre fremgår det af bekendtgørelsen, at et rådgivningspåbud ikke kan
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
efterkommes ved at benytte en rådgivningsvirksomhed, der hører under den juridiske enhed, som har
modtaget påbuddet.
2.4.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhedernes
forskellige behov. Ekspertudvalget anbefaler, at et påbud om rådgivning ændres til et kompetencepåbud,
så der i højere grad kan tages højde for virksomhedernes forskellige behov for løsninger. Det betyder, at
påbuddet skal handle om, at virksomheden skal anvende den nødvendige sagkundskab på området enten
ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller ved indhentning af ekstern rådgivning.
Det følger af Ekspertudvalgets rapport, at n
år
Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, skal Arbejdstilsynet fortsat kunne give påbud om at bruge autoriserede rådgivere. Det
indebærer fx, at virksomheder kan få påbud om at inddrage en ekstern arbejdsmiljørådgiver til at løse et
alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem. Tilsvarende kan virksomheder med mange overtrædelser
have brug for ekstern hjælp og bistand. Ligesom de kan have behov for ekstern rådgivning i forbindelse
med undersøgelsespåbud om psykisk og kemisk arbejdsmiljø.
Videre fremgår det af Ekspertudvalgets rapport, at den nuværende ordning skal være mere fleksibel,
således at virksomhederne fremover får mulighed for at opbygge den fornødne sagkundskab på den måde,
der giver den bedste udvikling af arbejdsmiljøet. Det kan fx være, at en virksomhed vurderer, at det bedre
vil løse den konkrete udfordring at sende ansatte eller ledere på kompetencegivende kurser. Eller det kan
være, at der er mulighed for at benytte intern sagkundskab.
Ekspertudvalget anbefaler, at det er Arbejdstilsynet, som tager stilling til, hvilken form for
kompetencetilførsel der kan accepteres. Det er i den forbindelse en forudsætning, at virksomheden over
for Arbejdstilsynet kan redegøre for, at påbuddet efterkommes.
2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at et påbud om rådgivning skal ændres til et kompetencepåbud, så der i
højere grad kan tages højde for arbejdspladsernes forskellige behov for løsninger. Det betyder, at påbuddet
skal handle om, at virksomhederne anvender den nødvendige sagkundskab på området enten ved
opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller ved indhentning af ekstern rådgivning. Det vil være
Arbejdstilsynet, der tager stilling til, hvilken form for kompetencetilførsel der kan accepteres.
De nuværende regler giver alene mulighed for, at Arbejdstilsynet kan påbyde virksomheder, der modtager
afgørelser fra Arbejdstilsynet, at de skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i
forbindelse med løsningen af det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen handler om.
Der er derfor behov for at ændre loven, så det tillige bliver muligt for Arbejdstilsynet at påbyde
virksomheder, der modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, at de skal anvende den nødvendige
sagkundskab ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer.
2.4.4. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den eksisterende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 21, stk. 2, ændres, så det bliver muligt
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
for Arbejdstilsynet at påbyde, at undersøgelser skal gennemføres ved anvendelse af den nødvendige
sagkundskab.
Det foreslås endvidere, at den eksisterende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77 a ændres, således at det
bliver muligt for Arbejdstilsynet at påbyde, at arbejdsgivere, der modtager påbud eller andre afgørelser,
skal anvende den nødvendige sagkundskab til at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen
omhandler.
Formålet med et kompetencepåbud vil være det samme som formålet med det nuværende
rådgivningspåbud, som har til formål at sikre, at arbejdsgivere og bygherrer bliver i stand til at løse og
forebygge arbejdsmiljøproblemer og styrke arbejdsmiljøarbejdet.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren kan opfylde et såkaldt kompetencepåbud på tre forskellige måder;
enten ved at opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden, ved at anvende en intern autoriseret
arbejdsmiljørådgiver eller ved at anvende en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Et kompetencepåbud vil indeholde krav om, at der skal anvendes den nødvendige sagkundskab for at
opfylde påbuddet. Derudover vil kompetencepåbuddet indeholde oplysninger om, hvilke former for
sagkundskab, der kan anvendes. Det vil i første omgang være op til arbejdsgiveren at tage stilling til, om
den nødvendige sagkundskab ønskes tilvejebragt ved at opbygge og anvende egne interne kompetencer i
virksomheden eller ved at indhente bistand fra en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller en ekstern
autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Arbejdsgiveren vil over for Arbejdstilsynet skulle redegøre for, hvilken form for sagkundskab der ønskes
anvendt. Hvis arbejdsgiveren ønsker at anvende egne interne kompetencer i virksomheden, skal det enten
godtgøres, at det sker ved at indhente disse fra en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller godtgøres,
hvordan disse kompetencer vil blive tilvejebragt, herunder hvilken form for kompetenceudvikling der vil
blive gennemført.
Det vil være Arbejdstilsynet, der skal tage stilling til, hvilken form for sagkundskab, herunder eventuel
kompetencetilførsel, der kan accepteres. Ved opbygning af kompetencer i virksomheden vil Arbejdstilsynet
vurdere, om den foreslåede kompetenceopbygning er tilstrækkelig til dels at afdække årssagerne til
arbejdsmiljøproblemerne og løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører, dels at
forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår. Ved brug af intern eller ekstern autoriseret
arbejdsmiljørådgiver vil Arbejdstilsynet undersøge, om den valgte autoriserede rådgiver er autoriseret
inden for det område, som påbuddet vedrører.
Med forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om at anvende den nødvendige
sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder det. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes regler om
eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne interne kompetencer, således at det sikres, at
løsningen af det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer kan gennemføres inden for den af Arbejdstilsynet
fastlagte frist.
Der vil også kunne fastsættes regler om, at det i nogle tilfælde ikke vil være muligt at efterkomme et
kompetencepåbud ved at anvende egne interne kompetencer, f.eks. i tilfælde hvor der gives påbud om at
undersøge forholdene i det psykiske arbejdsmiljø.
Kriterierne for, hvilke typer af påbud der udløser et kompetencepåbud, vil være de samme som de, der i
dag udløser et rådgivningspåbud. Det betyder, at der vil være automatik i, hvornår et påbud eller en
afgørelse ledsages af et påbud om at anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
arbejdsmiljøproblemet eller -problemerne. Kompetencepåbud vil kunne gives i forbindelse med alle former
for tilsyn og til alle virksomheder med ansatte samt til bygherrer.
En virksomhed vil kunne klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over påbuddet, og at virksomheden påbydes at
anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af arbejdsmiljøproblemet eller -problemerne.
Virksomheden vil ikke kunne klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over Arbejdstilsynets accept eller
manglende accept af virksomhedens forslag til, hvilken form for sagkundskab, der ønskes anvendt.
Arbejdstilsynets vurdering heraf er som altovervejende udgangspunkt ikke en afgørelse, men en
procesledende beslutning. Virksomheden vil dog altid kunne klage til Beskæftigelsesministeriet over
Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.
Hvis Arbejdstilsynet ikke kan acceptere virksomhedens tilbagemelding på påbuddet og
kompetencepåbuddet i en situation, hvor virksomheden har anvendt egne interne kompetencer til at løse
arbejdsmiljøproblemet, kan et eventuelt nyt kompetencepåbud i det konkrete tilfælde ikke opfyldes ved på
ny at anvende egne interne kompetencer.
2.5. Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet
2.5.1. Gældende ret på området
Arbejdsmiljøloven indeholder i § 1 en formålsbestemmelse, hvorefter det med loven bl.a. tilstræbes at
skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale
udvikling i samfundet. Bestemmelsen i § 1 er indført med arbejdsmiljøloven i 1977 og er ikke ændret siden.
Det fremgår af bemærkningerne til § 1, at loven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Med lov nr. 356 af 9. april 2013 blev det derfor præciseret, at loven omfatter både det fysiske og det
psykiske arbejdsmiljø med bestemmelsen i § 1 a.
Arbejdsmiljøloven indeholder endvidere bestemmelser om lovens anvendelsesområde. Den principielle
hovedregel i § 2, stk. 1, er, at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. I stk. 2 undtages tre opregnede
typer af arbejde fra loven, selv om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Navnlig undtagelserne i nr. 1
og 2 skal ses i sammenhæng med lovens kapitel 10 om unge under 18 år, der også gælder for unge, der
arbejder i privat husholdning, og for unge fra arbejdsgiverens familie, som hører til arbejdsgiverens
husstand. I stk. 3 udvides loven på en række konkrete områder til at finde anvendelse på arbejde, selv om
dette ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er tale om arbejde, der er undtaget efter stk. 2.
Arbejdsmiljøloven indeholder i kapitel 11 a regler om, at en virksomhed kan opnå et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat gennem bl.a. akkrediteret inspektion. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er en
formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit
arbejdsmiljøarbejde. Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil vælge at få et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er fritaget for Arbejdstilsynets
risikobaserede tilsyn og har ret til at få offentliggjort en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.
Muligheden for at opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion blev indført
med lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til
virksomheder med certifikat. I 2013 blev reglerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat overført til
arbejdsmiljøloven med lov nr. 356 af 10. april 2013 om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af
lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder.
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås ved, at virksomheden opfylder kravene i lovens kapitel 11 a om
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat samt kravene i en af de 4 bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i
loven, om de fire forskellige måder, hvorpå man kan få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Bekendtgørelse
nr. 1194 af 9. oktober 2013 drejer sig om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt
krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne. Det er akkrediterede inspektionsorganer, der
udsteder et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter inspektion af virksomhedens
arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøloven indeholder i § 78 en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at der skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation på arbejdsstedet og om
anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen. Tilsynsbogen skal anvendes til at
dokumentere besøg og afgørelser m.v. fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.
235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, at
Arbejdstilsynet kan kræve, at der på virksomheder og arbejdssteder findes en tilsynsbog i form af et
ringbind, og at der skal findes genparter af anmeldelser af arbejdsulykker. Bekendtgørelsen indeholder også
bestemmelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at melde tilbage på Arbejdstilsynets skriftlige påbud m.v.,
når Arbejdstilsynet kræver det. Bestemmelsen om tilsynsbog er indført med arbejdsmiljøloven i 1977 og er
ikke ændret siden. Bekendtgørelsen er heller ikke ændret siden 1977.
Ifølge lovens § 64, stk. 2, kan beskæftigelses
i istere fastsætte regler o , at ”e skolelæge” skal afgive
en erklæring om, hvorvidt en elev lider eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på elevens
sikkerhed og sundhed under erhvervsarbejde. Bestemmelsen er indført med arbejdsmiljøloven i 1977 og er
ikke ændret siden.
I lovens § 67, stk. 1, og § 81, stk. 1, om henholdsvis Arbejdsmiljørådets og Arbejdsmiljøklagenævnets
sa
e sæt i g, a gives Akade iker e so
”Akade iker es Ce tralorga isatio ” og KL so
”Ko
u er es La dsfore i g”.
Samtidig er Finansministeriet repræsenteret i kraft af rollen som offentlig
arbejdsgiver for staten.
2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale, at der skal ryddes op i gamle regler på arbejdsmiljøområdet, så reglerne
bliver mere forståelige og i højere grad giver mening på de enkelte virksomheder. Aftaleparterne er enige
om, at svært forståelige arbejdsmiljøregler ikke må være en barriere for, at reglerne efterleves på
virksomhederne. Reglernes hensigt og indhold skal være meningsfulde.
Arbejdsmiljøloven er fra 1977. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at se på mulighederne for at præcisere
og tydeliggøre regler, som er vanskelige at læse og forstå, ophæve regler, som ikke er nødvendige, fx fordi
de ikke længere anvendes i praksis, og modernisere sprogbrugen ved at fjerne forældede udtryk i loven.
Formålet er at lette forståelsen af loven og fjerne unødige sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder.
Der er ikke dermed tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.
Det er grundlæggende, at borgere, virksomheder, organisationer, arbejdsmiljøaktører og andre ikke må
være i tvivl om, hvad lovens bestemmelser betyder. Der findes en række bestemmelser i arbejdsmiljøloven
som er vanskelige at forstå, og som kan give anledning til misforståelser. Det drejer sig først og fremmest
om bestemmelserne om lovens formål og anvendelsesområde. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
præcisere og tydeliggøre selve lovteksten for at lette forståelsen af lovens bestemmelser om formål og
anvendelsesområde.
Der er også visse af bestemmelserne i arbejdsmiljøloven, som ikke længere anvendes i praksis og dermed er
overflødige. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de fremgår af loven. Det drejer sig om bestemmelserne
om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem akkrediteret inspektion og bestemmelserne om
tilsynsbog.
Der er så vidt vides kun én virksomhed, der har opnået et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem
akkrediteret inspektion i forbindelse med indførelse af modellen i 2001. Derfor har bestemmelsen og den
tilhørende bekendtgørelse stort set ikke været anvendt i praksis og anvendes ikke i dag. Da der findes
andre måder at opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat på, nemlig gennem akkrediteret
arbejdsmiljøcertificering, og da disse måder løbende anvendes, vurderes der ikke at være betænkeligheder
ved at ophæve reglerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion.
Reglen om tilsynsbog er fra 1977 og bestemmelsen og den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel
heri, vurderes at være forældede, da Arbejdstilsynet i dag kommunikerer digitalt med virksomhederne. Der
vurderes derfor ikke at være betænkeligheder ved at ophæve bestemmelsen og den tilhørende
bekendtgørelse. Dog indeholder bekendtgørelsen en bestemmelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at
melde tilbage på afgørelser fra Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet anmoder om det. Det vurderes, at der er
behov for at fastholde denne bestemmelse og overføre den til loven.
På samme måde vurderes det, at der er behov for at fastholde kravet om, at fravigelse fra reglerne om
hvileperiode og fridøgn skal dokumenteres, men på anden vis end via tilsynsbogen.
Det vurderes også, at der er behov for at indsætte en bestemmelse i loven om, at arbejdsgiveren skal
erklære, at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere
arbejdsmiljøorganisation, er blevet gjort bekendt med indholdet i tilbagemeldingen på afgørelsen.
Arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter havde tidligere adgang til tilsynsbogen, ligesom den
skulle overgå til en ny ejer ved virksomhedsoverdragelse. Reglen vil være en kodificering af gældende
praksis.
En ophævelse af reglerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion og om
tilsynsbog vil bidrage til en forenklet arbejdsmiljølov.
Endelig er der visse af begreberne i arbejdsmiljøloven, som er forældede. Det drejer sig om udtryk som
”skolelæge” og av e e på e kelte af ar ejds arkedets orga isatio er. E opdatering
af disse udtryk vil
gøre loven mere læsevenlig og forståelig.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 1 a, om at loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø ophæves, og at
egre er e ”fysisk og psykisk” i este
else i stedet
bliver indarbejdet i den gældende § 1, hvor
begreberne naturligt hører til. Dermed ophæves en overflødig bestemmelse som led i målet om at forenkle
reglerne. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens formålsbestemmelse.
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Den gældende § 2 om lovens anvendelsesområde er svært tilgængelig og kan give anledning til
misforståelser. Det foreslås derfor at præcisere § 2, så bestemmelsen bliver mere letforståelig. Der er ikke
med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
På samme måde foreslås det, at lovens § 2, stk. 3, som udvider loven til at finde anvendelse på arbejde, selv
om dette ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er tale om arbejde, der er undtaget efter stk. 2,
formuleres mere fuldstændigt for derved at blive mere let læselig. Samtidig foreslås det, at henvisningerne
til andre regler skrives mere præcist. Endvidere foreslås det, at henvisningen til reglerne om stoffer og
materialer angives på samme måde som de andre henvisninger i bestemmelsen. Dette af hensyn til
læsevenligheden. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Derudover foreslås det, at henvisningerne i lovens § 2, stk. 4, om frivilligt arbejde formuleres mere
udførligt, så det letter forståelsen.
Videre foreslås det, at muligheden for at opnå anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret
inspektion udgår af lovens kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det foreslås endvidere, at § 78 om tilsynsbog ophæves, og at der indsættes en ny bestemmelse som § 78 c,
hvorefter arbejdsgiveren skal melde tilbage skriftligt på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet
anmoder om det. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Som konsekvens heraf, foreslås det, at henvisningen til tilsynsbogen i § 52 om, at fravigelse af reglerne om
hvileperiode og fridøgn skal noteres i tilsynsbogen, udgår og erstattes af, at fravigelsen skal kunne
dokumenteres skriftligt. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.
Det foreslås, at egre et ”e skolelæge” i §
, stk. ,
moderniseres.
Det foreslås, at lovens § 67, stk. 1, og § 81, stk. 1, om henholdsvis Arbejdsmiljørådets og
Ar ejds iljøklage æv ets sa
e sæt i g, æ dres således, at ”Akade iker es Ce tralorga isatio ”
og
”Ko
u er es La dsfore i g”
får de betegnelser, der anvendes i dag. Der er tale om sproglige
opdateringer. Desuden foreslås det, at bestemmelserne ændres, således at Skatteministeriet
repræsenteres i Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for Finansministeriet, idet
ressortansvaret for overenskomstforhandlinger og personale m.v. er overført fra Finansministeriet til
Skatteministeriet ved kongelig resolution af 27. juni 2019.
2.6. Skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven
2.6.1. Gældende ret på området
Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er i praksis bøde. Der har endnu ikke været idømt
frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
En bøde til en arbejdsgiver for at overtræde arbejdsmiljølovgivningen består efter retspraksis af en
»grundbøde«, som er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed, jf. § 82, stk. 1.
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Grundbøden fordobles, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald
til følge, jf. § 82, stk. 2,
–
og herved fremkommer »normalbøden«. Herefter kan bøden forhøjes yderligere
med 10.000 kr. og/eller 20.000 kr., hvis der er henholdsvis skærpende og/eller særligt skærpende
omstændigheder ved overtrædelsen, jf. § 82, stk. 4-5. Endelig sker der herefter differentiering af den
samlede bøde på baggrund af virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte, jf. § 82, stk. 6.
2.6.1.1 Højere bøde ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller døden til
følge
Det fremgår af § 82, stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1395 af 27.
december 2008.
Det er i forbindelse med vedtagelsen af den omhandlede bestemmelse forudsat, at der sker en fordobling
af bødeniveauet for overtrædelser efter § 82, stk. 1, når overtrædelsen har resulteret i en ulykke med
dødsfald eller alvorlig personskade.
For arbejdsgivere indebærer det, at bødeniveauet for overtrædelser med en grundbøde på 20.000 kr. stiger
til 40.000 kr., mens bødeniveauet for overtrædelser med en grundbøde på 40.000 kr. stiger til 80.000 kr.
Tilsvarende er det ved overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til
følge forudsat, at bødeniveauet fordobles for andre persongrupper, der straffes efter § 82, stk. 2.
Ifølge § 82, stk. 2, er det en betingelse, at overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller
”alvorlig perso skade”.
Begre et ”alvorlig perso skade” ka f.eks. o fatte a putatio er, k ogle rud, sårskader eller æts i ger på
store dele af kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt brud på fingre og tæer vil normalt
ikke kunne betragtes som alvorlig personskade, jf. Folketingstidende 2008-2009, samling, A, L 48, som
fremsat, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, nr. 19. Det tilkommer i øvrigt domstolene
ved e ko kret vurderi g at fastslå o e skade er e ”alvorlig perso skade”.
Bøder efter § 82, stk. 2, kan forhøjes yderligere med henvisning til § 82, stk. 4, nr. 2-4, og § 82, stk. 5, om
skærpende og særligt skærpende omstændigheder, men
ikke
med henvisning til den skærpende
omstændighed i § 82, stk. 4, nr. 1, jf. Folketingstidende 2008-2009, samling, A, L 48, som fremsat, afsnit
2.1.3. Skærpelse af bøden efter § 82, stk. 4, nr. 1. omfatter overtrædelser, der har resulteret i
arbejdsulykker med mindre personskader, eller hvor der ved overtrædelsen er fremkaldt fare for skade på
liv eller helbred.
2.6.1.2 Højere bøde i gentagelsestilfælde
Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at den
pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1869 af 29. december 2015. Det er i
forbindelse med vedtagelsen af den omhandlede bestemmelse forudsat, at enhver tidligere grov
overtrædelse, der har medført en straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år forud for
gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse, tillægges gentagelsesvirkning ved bødens udmåling.
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Den tidligere sag skal således være afgjort ved bødevedtagelse eller endelig dom inden for 4 år forud for
gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.
Det er uden betydning, om de tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af
arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere lovovertrædelse og den aktuelle
lovovertrædelse kan karakteriseres som en grov overtrædelse.
Fastsættelsen af tidsperioden på 4 år er en fravigelse af den almindelige tidsmæssige udstrækning på 10 år
af den periode, hvor en strafbar overtrædelse kan tillægges gentagelsesvirkning, jf. straffelovens § 84, stk.
3.
Perioden på 4 år var en del af en politisk aftale fra 26. marts 2015, fordi der fra politisk side var ønske om at
forkorte perioden under hensyn til, at enhver tidligere grov overtrædelse, der har medført en afgjort
straffesag, ville blive omfattet af § 82, stk. 5, nr. 4. Det er med vedtagelsen af bestemmelsen, forudsat, at
den overtrædelse, der aktuelt er til pådømmelse, ligeledes er en grov overtrædelse, jf. Folketingstidende
2015-2016, samling, A, L 31, som fremsat, afsnit 2.3.3.2.
Bødeforhøjelsen er 20.000 kr. i tilfælde omfattet af § 82, stk. 5, nr. 4. Det gælder uanset antallet af tidligere
straffe i perioden, jf. Folketingstidende 2015-2016, samling, A, L 31, som fremsat, bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser, § 1, nr. 7.
Ved juridisk enhed forstås juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), jf.
Folketingstidende 2015-2016, samling, A, L 31, som fremsat, bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, § 1, nr. 7.
Gentagelsesvirkning finder anvendelse ved grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, dvs. i de sager, hvor
der rejses direkte straffesager uden forudgående påbud. De typiske områder for straffesager med grov
karakter er eksempelvis
–
fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning,
–
manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,
–
fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jordarbejde,
–
arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger,
–
arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre fare for
klemning,
–
berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer, hvis der er foretaget indgreb i
det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion,
–
uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning,
–
uforsvarligt personløft,
–
fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion og
–
unges ulovlige arbejde.
Grove overtrædelser omhandler typisk overtrædelse af reglerne i § 38, stk. 1, om arbejdets udførelse, § 42,
stk. 1, om arbejdsstedets indretning, § 45, stk. 1, om tekniske hjælpemidler m.v., § 48, stk. 1, om stoffer og
materialer, eller kap. 10 om unges arbejde.
§ 82, stk. 5, nr. 4, finder ikke anvendelse ved manglende efterkommelse af udstedte påbud, jf.
Folketingstidende 2015-2016, samling, A, L 31, som fremsat, bemærkninger til lovforslagets enkelte
bestemmelser, § 1, nr. 7.
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
I de tilfælde, som ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, vil gentagelsesvirkning i
almindelighed fortsat følge af straffelovens § 81, nr. 1.
2.6.2. Ekspertudvalgets overvejelser.
Ekspertudvalget anbefaler skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Udvalget
finder, at bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljøloven med alvorlige konsekvenser samt bøderne for
gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skærpes yderligere.
Ekspertudvalget vurderer, at skærpelserne vil sende et endnu tydeligere signal om, at overtrædelser med
alvorlige konsekvenser og gentagne grove overtrædelser ikke er acceptable.
For det første anbefales det, at bødeniveauet skal forhøjes for overtrædelser, der medfører ulykker med
alvorlige personskader eller ulykker med døden til følge. Bødeniveauet for overtrædelser, der har medført
alvorlige konsekvenser for den ansatte eller ligefrem medført dødsfald, vil herved blive mærkbart højere
end bødeniveauet for overtrædelser, der har medført mindre personskader.
For det andet anbefales det, at bødeniveauet ved gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal
forhøjes yderligere. Det indebærer, at bøden skal stige progressivt, når arbejdsgiveren inden for en fireårig
periode tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Der lægges op til, at
det ligesom i dag vil være antal afgjorte straffesager til den samlede juridiske enhed
–
uanset om denne fx
er en virksomhed i selskabsform eller en enkeltmandsejet virksomhed
–
som vil være afgørende for,
hvorvidt bøden forhøjes for gentagne grove overtrædelser.
2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skærpes
yderligere, dels ved overtrædelser som medfører alvorlige personskader, eller som har døden til følge, dels
ved gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.
Det fremgår af aftalen, at bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der medfører alvorlige
personskader eller har døden til følge skal skærpes yderligere. Det fremgår videre, at for arbejdsgivere skal
grundbøden for sådanne overtrædelser fremadrettet forhøjes med henholdsvis 40.000 kr. ved
overtrædelser, hvor grundbøden udgør 20.000 kr. og med 80.000 kr. ved overtrædelser, hvor grundbøden
udgør 40.000 kr.
Endvidere fremgår det af aftalen, at bøderne skal skærpes for gentagne grove overtrædelser af
arbejdsmiljøloven. Det fremgår videre, at for arbejdsgivere skal bøden forhøjes med yderligere 10.000 kr.
for hver gang, arbejdsgiveren inden for en 4 års periode tidligere er straffet flere gange for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
I aftalen fremgår det også, at bøden herefter, som i dag, kan forhøjes yderligere med henvisning til
skærpende omstændigheder eller andre særligt skærpende omstændigheder samt med henvisning til
virksomhedens størrelse.
2.6.4. Den foreslåede ordning
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det forudsættes, at bøder efter § 82, stk. 1, bevares på de gældende niveauer. For arbejdsgivere betyder
det, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden bevares på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af
overtrædelsens grovhed.
Det foreslås, at § 82, stk. 2 ændres med henblik på at forhøje strafniveauet for overtrædelser, der har
medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Der henvises til afsnit 2.6.4.1.
Det forudsættes videre, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 4
–
5, om skærpende og særligt
skærpende omstændigheder, fortsat skal bevares på det nuværende niveau, således at bødeforhøjelsen pr.
skærpende omstændighed er 10.000 kr., mens den pr. særligt skærpende omstændighed er 20.000 kr. Dog
foreslås det at ændre i bestemmelsen om den særligt skærpende omstændighed om gentagelsesvirkning,
jf. § 82, stk. 5, nr. 4, med henblik på at forhøje strafniveauet i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov
overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit 2.6.4.2.
Endelig forudsættes det, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 6, om differentiering efter
virksomhedsstørrelse, fortsat skal bevares. Dermed vil det fortsat være den samlede bøde med eventuelle
forhøjelser på grund af alvorlig personskade/død samt forhøjelse ved skærpende og/eller særligt
skærpende omstændigheder, der bliver forhøjet med 50 pct. for mellemstore virksomheder (9-34 ansatte),
med 75 pct. for store virksomheder (35-99 ansatte) og med 100 pct. for meget store virksomheder (100
eller flere ansatte).
Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde af
samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
2.6.4.1
Bødeskærpelse ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller døden til
følge
Det foreslås at arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2 ændres, og det forudsættes herved, at straffen efter
bestemmelsen forhøjes med det dobbelte i forhold til den forhøjelse, der hidtil ville blive fastsat med
henvisning til at overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlige personskade eller døden til følge.
For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bødeniveauet for en overtrædelse af
arbejdsmiljøloven, skal forhøjes med hhv. 40.000 kr. ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 20.000 kr.,
og med 80.000 kr., ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 40.000 kr.
Skema 1 og 2 herunder indeholder en beskrivelse af, hvor der med lovforslaget foreslås at øge
bødeforhøjelsen over for arbejdsgivere, der er ansvarlige for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, der
medfører en ulykke en alvorlig personskade eller døden til følge. I begge skemaer vises nuværende og
foreslåede bødeniveau fordelt på forskellige virksomhedsstørrelser.
Skema 1 angiver bødeniveau med udgangspunkt i arbejdsgiveres overtrædelser, hvor grundbøden er
20.000 kr. Skema 2 angiver bødeniveau med udgangspunkt i arbejdsgiveres overtrædelser, hvor
grundbøden er 40.000 kr.
Skema 1. Bødeniveau ved arbejdsgiverens overtrædelse, hvor grundbøden er 20.000 kr., og hvor overtrædelsen har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald - fordelt på virksomhedsstørrelse og angivet i forhold til nuværende og det
foreslåede bødeniveau
26
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0027.png
Udkast - 10. september 2019
Bøde
0-9 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Foreslået
forhøjelse
20.000
40.000
10-34 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
20.000
20.000
Foreslået
forhøjelse
20.000
40.000
35-99 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
20.000
20.000
Foreslået
forhøjelse
20.000
40.000
100 eller flere ansatte
Nuværende
bødeniveau
20.000
20.000
Foreslået
forhøjelse
20.000
40.000
Grundbøde
Alvorlig
personskade
eller død
Differentiering
pga.
virksomheds-
størrelse
I alt*
20.000
20.000
-
-
20.000
30.000
30.000
45.000
40.000
60.000
40.000
60.000
60.000
90.000
70.000
105.000
80.000
120.000
*Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen også er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
Skema 2. Bødeniveau ved arbejdsgiverens overtrædelse, hvor grundbøden er 40.000 kr., og hvor overtrædelsen har medført en
ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald - fordelt på virksomhedsstørrelse og angivet i forhold til nuværende og det
foreslåede bødeniveau
Bøde
0-9 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
Grundbøde
Alvorlig
personskade
eller død
Differentiering
pga.
virksomheds-
størrelse
I alt*
40.000
40.000
Foreslået
forhøjelse
40.000
80.000
10-34 ansatte
Nuværende
bødeniveau
40.000
40.000
Foreslået
forhøjelse
40.000
80.000
35-99 ansatte
Nuværende
Bødeniveau
40.000
40.000
Foreslået
forhøjelse
40.000
80.000
100 eller flere ansatte
Nuværende
bødeniveau
40.000
40.000
Foreslået
forhøjelse
40.000
80.000
-
-
40.000
60.000
60.000
90.000
80.000
120.000
80.000
120.000
120.000
180.000
140.000
210.000
160.000
240.000
* Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen også er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.
For andre persongrupper end arbejdsgivere forudsættes det tilsvarende med lovforslaget, at bødeniveauet
for en overtrædelse af arbejdsmiljøloven forhøjes med det dobbelte i forhold til den forhøjelse, der hidtil
ville blive fastsat ved straffastsættelsen efter § 82, stk. 2.
For arbejdsledere betyder det, at det foreslåede bødeniveau ved overtrædelser, der har medført en ulykke
med alvorlige personskade eller dødsfald udgør i alt 6.000 kr. mod tidligere 4.000 kr.
Der er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.
2.6.4.2 Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde
Det foreslås at arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4 ændres, og det forudsættes herved, at straffen forhøjes
yderligere for hver gang en arbejdsgiver eller andre, der har pligter efter arbejdsmiljøloven, inden for en 4
års periode tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden forhøjes yderligere med 10.000 kr. for hver
gang, arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljøloven.
Det betyder, at hvis der er én tidligere straf forhøjes bøden som hidtil alene med 20.000 kr., jf. gældende §
82, stk. 5, nr. 4.
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Hvis der er to tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 30.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr. 4,
og yderligere 10.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2. punktum.
Hvis der er tre tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 40.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr.
4, og yderligere 20.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2. punktum.
Hvis der er fire tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 50.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr.
4, og yderligere 30.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2. punktum.
Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller flere tidligere straffe.
Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.
2.7. Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effekten af indsatsen
2.7.1. Gældende ret på området
2.7.1.1 Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
Der er i dag ikke hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter i forhold til
at træffe afgørelse, herunder i forhold til de konsekvenser, som afgørelser medfører, så som påbud om at
indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i angivne situationer og tildeling af smiley på
Arbejdstilsynets hjemmeside.
I dag udsteder Arbejdstilsynet afgørelser i henhold til § 77. Afgørelserne har karakter af påbud med frist,
forbud, strakspåbud og afgørelse uden handlepligt.
I nærmere angivne situationer, jf. § 77 a og bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af
autoriserede rådgivningsvirksomheder, ledsages Arbejdstilsynets afgørelse af et påbud om at indhente
bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver (rådgivningspåbud). Det foreslås dog, at dette ændres til et
kompetencepåbud, jf. pkt. 2.4.
Desuden ledsages Arbejdstilsynets afgørelser af visningen af en smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, jf. §
78 a og bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø
m.v.
2.7.1.2. Adgang til data og videregivelse af data
Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2, at Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige
oplysninger i indkomstregistret og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med
henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 508 af 19. maj 2010, og trådte i kraft den 21. maj 2010. Formålet var
at lade anmeldelser af erhvervssygdomme indgå i Arbejdstilsynets tilrettelæggelse af sine tilsynsopgaver i
forhold til virksomheder og i Arbejdstilsynets analyser af påvirkningsforhold m.v. Adgangen til systemerne
gav Arbejdstilsynet mulighed for at indsamle nødvendige oplysninger til at identificere de virksomheder,
hvor skaderne var opstået.
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Videre fremgår det af § 72, stk. 3, at Arbejdstilsynet kan få adgang til terminaloplysninger om
arbejdsulykker og erhvervssygdomme på personniveau i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og
Arbejdstilsynets fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, herunder til
indsamling og samkøring i kontroløjemed samt til analyse, forebyggelse og statistik.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 395 af 2. maj 2016 og trådte i kraft den 1. juli 2016. Baggrunden for
bestemmelsen var, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver blev flyttet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og
at det fælles system mellem Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet til anmeldelse af arbejdsulykker og
erhvervssygdomme organisatorisk blev placeret i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der dermed fik
rådighed over systemet. Formålet med bestemmelsen var at sikre, at Arbejdstilsynet fortsat kunne lade
oplysningerne om arbejdsulykker og
–
som noget nyt
–
oplysninger om erhvervssygdomme indgå i arbejdet
med Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning, ligesom oplysningerne fortsat skulle kunne benyttes til analyse,
forebyggelsestiltag og statistiske formål.
Af § 72, stk. 4, fremgår det, at i det omfang, det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for
målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, kan Arbejdstilsynet indsamle og samkøre oplysninger i
kontroløjemed 1) fra indkomstregistret om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start-
og slutdato og timetal, 2) fra det fælles IT-baserede datagrundlag til brug for administrationen af
arbejdsmarkedslovgivningen om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten, og
ansættelsesstedet samt sygedagpengenes forløb og ophør for modtagere af sygedagpenge og 3) fra CPR-
registret om statsborgerskab og indrejsedato.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 54 af 27. januar 2015, og trådte i kraft den 1. februar 2015.
Bestemmelsen blev oprindeligt indsat som § 72, stk. 3, men blev ændret til § 72, stk. 4, med lov nr. 395 af 2.
maj 2016. Formålet med bestemmelsen var at give Arbejdstilsynet bedre muligheder for at finde de
virksomheder, hvor der er forhøjet risiko for dårligt arbejdsmiljø, og bedre mulighed for at fortsætte
indsatsen mod social dumping i relation til arbejdsmiljøet.
Endelig fremgår det af § 72, stk. 5, at i det omfang det er nødvendigt i kontroløjemed og til analyse og
forebyggelsesformål samt statistiske formål, kan Arbejdstilsynet indsamle og samkøre oplysninger fra
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige datagrundlag ud over det i stk. 3 nævnte om arbejdsulykker og
erhvervssygdomme.
Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 395 af 2. maj 2016, og trådte i kraft den 1. juli 2016. Baggrunden for
bestemmelsen var, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver blev flyttet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der
blev dermed behov for at præcisere hjemmelsgrundlaget til, at Arbejdstilsynet kan indhente oplysninger fra
det øvrige datagrundlag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De øvrige oplysninger skal som hidtil
anvendes til målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats og til analyse, forebyggelsestiltag og statistiske
formål.
I forbindelse med målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats kan Arbejdstilsynet også anvende
oplysninger om Arbejdstilsynets afgørelser til virksomhederne samt oplysninger fra Arbejdstilsynets
tilsynsførende om deres kendskab til virksomhederne.
29
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Arbejdsmiljøloven indeholder i dag ikke hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til andre
offentlige myndigheder.
2.7.1.3. Behandling af data og videregivelse af data
Arbejdstilsynet behandler oplysninger i det omfang det er nødvendigt for Arbejdstilsynets
opgavevaretagelse i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Denne behandling sker i elektroniske
sagshåndteringssystemer samt i en række elektroniske databaser og registre, som Arbejdstilsynet er
ansvarlige for at drive og vedligeholde.
Arbejdstilsynets behandling af oplysninger er omfattet af forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af
22. april 2014. Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af personoplysninger til en
anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,
finder reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om
retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninge
r.
Herudover gælder de almindelige
forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og proportionalitetsprincipperne. Det betyder, at
Arbejdstilsynet kun behandler oplysninger, hvis det er sagligt og proportionalt.
Videre følger det af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, at oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er
omfattet af stk. 1, kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives. Forvaltningslovens § 28, stk. 2, tager
sigte på oplysninger af fortrolig karakter, som ikke angår identificerbare fysiske personer, dvs. fortrolige
oplysninger om juridiske personer og fortrolige oplysninger, som hverken angår juridiske personer eller
identificerbare fysiske personer. Endvidere følger det af forvaltningslovens § 31, at i det omfang en
forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en
anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens
virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen er ikke begrænset til at
omfatte fortrolige oplysninger og gælder både for personoplysninger og andre oplysninger.
Arbejdstilsynets behandling af oplysninger er endvidere omfattet af persondatalovgivningen, jf. Europa-
Parlamentets og Rådet forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udvesling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), samt databeskyttelsesloven, jf.
lov nr. 502 af 23. maj 2018. Det skyldes, at Arbejdstilsynet bl.a. behandler personoplysninger, herunder
oplysninger om erhvervssygdomme og arbejdsulykker.
Databeskyttelsesforordningen finder ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af
personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden
ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved
behandling af personoplysninger forstås ifølge forordningens artikel 4, nr. 2, enhver aktivitet eller række af
aktiviteter
–
med eller uden brug af automatisk behandling
–
som personoplysninger eller en samling af
personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering,
opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling
30
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller
tilintetgørelse.
Samkøring er en særlig form for behandling, som bl.a. personoplysninger kan gøres til genstand for.
Samkøring er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af
oplysninger, der kommer fra forskellige registre. Under samkøring hører maskinelle overførsler, hvorved et
register tilføres oplysninger fra et andet register, således at det modtagende register udvides med disse
oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes endvidere maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra
forskellige registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.
Databeskyttelsesforordningens kapitel II indeholder de såkaldte behandlingsregler. I forordningens artikel 5
er der fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger,
som omfattes af forordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Det fastsættes endvidere, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på
en måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og
begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).
Endvidere gælder, at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages
ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de
behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger
skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum
end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles
(»opbevaringsbegrænsning«). Endelig skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer
tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller
ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende
tekniske eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).
I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser for, hvornår behandling af
almindelige oplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en
af betingelserne i litra a-f er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig
forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udførelse af en
opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e. Vedrørende forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, fremgår det af
præambelbetragtning nr. 45, at hvis behandling foretages i overensstemmelse med en retlig forpligtelse,
som påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets
interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i
EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Der henvises nærmere til Justitsministeriets betænkning
nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 129-130.
Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger er i øvrigt reguleret i forordningens artikel 9 og
10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,
religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske
data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller
oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Forordningens artikel 10
omfatter behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede
sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1.
31
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Databeskyttelsesforordningen regulerer endvidere »profilering«, som i forordningens artikel 4, nr. 4,
defineres som »enhver form for automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende
personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person, navnlig for at
analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske persons arbejdsindsats, økonomiske situation,
helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd, geografisk position eller bevægelser«. Af
forordningens artikel 22, stk. 1, fremgår det, at den registrerede har ret til ikke at være genstand for en
afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller
på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.
2.7.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at der tilvejebringes bedre viden om udvikling i arbejdsmiljøet og om
effekten af indsatsen. Ekspertudvalget anbefaler, at analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet
udnyttes til bedre at kunne måle effekter af indsatsen.
Det følger af Ekspertudvalgets rapport, at analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet i større
udstrækning skal udnyttes og udvikles, så de kan følge udviklingen i arbejdsmiljøet og effekter af indsatsen.
Det omfatter bl.a. en bedre og mere koordineret anvendelse af eksisterende data.
Ifølge Ekspertudvalget mangler der viden om, hvordan arbejdspladserne kan forebygge komplekse
arbejdsmiljøproblemer, og om effekten af bl.a. Arbejdstilsynets, Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljøs
og arbejdsmiljørådgiveres indsats. Det har konsekvenser for indsatsen og muligheden for at sætte ind, før
problemerne vokser sig store.
Samtidig har Ekspertudvalget anbefalet, at der sker en målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn, og at
der udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der
udtages til tilsyn.
Modellen skal samtidig bidrage til at kvalificere tilsynsbesøg og kommunikationsindsatser
Ekspertudvalget har vurderet, at der er derfor behov for at videreudvikle modellen, der udvælger
virksomheder til tilsyn, og datagrundlaget herfor, så der opnås mere præcise informationer om de konkrete
virksomheders risiko for arbejdsmiljøproblemer.
2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale, at analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal udnyttes til
bedre at kunne måle effekter af indsatsen. Det følger desuden af den politiske aftale, at der skal udvikles
en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der skal udtages
til tilsyn.
Det fremgår af "Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020", at offentlige data i højere grad skal
deles og genbruges for at kunne skabe en mere overskuelig og sammenhængende offentlig sektor. Det
forudsætter, at myndighederne i højere grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante oplysninger, som de
enkelte myndigheder allerede ligger inde med.
2.7.3.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
For bedre at kunne måle effekten af Arbejdstilsynets indsats og virkemidler er det nødvendigt at opbygge
viden om, hvilke af Arbejdstilsynets virkemidler der fungerer bedst i forhold til at få virksomhederne til at
32
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
forbedre arbejdsmiljøet. Der er derfor behov for, at Arbejdstilsynet får adgang til at gennemføre forsøgs- og
udviklingsaktiviteter i forhold til de virkemidler, tilsynet i forvejen har.
Tilsynet kan allerede i dag gennemføre forsøgs
–
og udviklingsaktiviteter i forhold til virkemidlerne tilsyn og
vejledning. Det vurderes, at der også vil være behov for, at tilsynet kan gennemføre forsøgsaktiviteter i
forhold til Arbejdstilsynets reaktioner.
Et forsøg kan f.eks. gå ud på, at der anvendes forskellige reaktioner, fx vejledning henholdsvis afgørelse,
over for de samme problemer to forskellige steder i en stor virksomhed eller på to forskellige
virksomheder. Effekten af anvendelsen af forskellige virkemidler vil blive fulgt og analyseret med henblik på
fremadrettet at kunne målrette og anvende de bedst egnede virkemidler.
Der skal ikke kunne laves forsøg med forskellige former for virkemidler i situationer, hvor Arbejdstilsynet vil
udstede forbud eller afgive strakspåbud ved betydelig fare. I sådanne situationer vil Arbejdstilsynet skulle
reagere på sædvanlig vis ved at træffe afgørelse.
2.7.3.2. Adgang til data og videregivelse af data
Arbejdstilsynet har i dag adgang til at indsamle og samkøre visse eksterne oplysninger fra
indkomstregistret, CPR-registret, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.v., når det er nødvendigt i
kontroløjemed og til analyse-, forebyggelses- og statistiske formål.
Samkøring af Arbejdstilsynets data og de eksterne data, som Arbejdstilsynet i dag har adgang til at
indsamle, bidrager til, at tilsynet med større sandsynlighed kan identificere de virksomheder, der ikke
overholder arbejdsmiljølovgivningen.
Den politiske aftale betyder, at der skal udvikles nye og forbedrede risikomodeller, der på baggrund af nye
parametre og nye data mere præcist kan udpege de virksomheder, der skal udvælges til tilsyn. Da
modellerne først skal udvikles, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive, hvilke præcise
parametre og data der vil indgå i de forbedrede risikomodeller.
Det tilsigtes primært at anvende oplysninger fra offentlige registre i udviklingen af nye risikomodeller for at
sikre tilstrækkelig sikkerhed i de pågældende oplysninger.
Det vurderes, at oplysninger fra andre offentlige myndigheders registre, fx fra Skattestyrelsen,
Erhvervsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, vil kunne bidrage til et forbedret risikobillede,
således at Arbejdstilsynet får mulighed for at udtage de virksomheder til tilsyn, hvor der er en særlig risiko
for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det er derfor nødvendigt, at Arbejdstilsynet har hjemmel til
at indhente, behandle og samkøre nødvendige oplysninger fra andre offentlige myndigheder.
Da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at beskrive præcist hvilke oplysninger fra andre
myndigheder, der vil kunne bidrage til forbedrede risikomodeller, vurderes det hensigtsmæssigt, at de
nærmere rammer for indsamling og behandling af oplysninger fastsættes i bekendtgørelsesform.
Det vil formentlig være relevant, at indhente kontroldata i form af resultater fra andre myndigheders
kontrolordninger, som f.eks. kontroldata fra Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og
Erhvervsstyrelsen, for at undersøge, om disse data kan medvirke til at forbedre risikomodellerne. Det
kunne eksempelvis være oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om ejerhistorik, herunder oplysninger om
33
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
virksomhedsejere, der hyppigt opretter og lukker virksomheder. Det vil være en forudsætning, at disse
myndigheder har eller får en hjemmel til at videregive oplysninger til Arbejdstilsynet. Herudover vil det
formentlig være relevant at afprøve, om data om helbred fra Sundhedsdatastyrelsen og fx offentlige
ydelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan styrke udpegningen af virksomheder til tilsyn
ved at give indikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet, og dermed forbedre risikomodellerne.
Tilsvarende vil det formentlig være relevant at afprøve om virksomhedsdata om fx regnskab fra
Erhvervsstyrelsen og produktion fra Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen har en sammenhæng med
virksomhedens arbejdsmiljø. Det kan også afprøves, om data fra jobeksponeringsmatricer fra
Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital kan understøtte udpegningen af virksomheder til tilsyn ved
at synliggøre, hvor der kan forventes at være større arbejdsbelastninger og dermed forbedre
risikomodellerne.
Da de oplysninger, som Arbejdstilsynet i forvejen er i besiddelse af, forventes at kunne forbedre
risikobilledet for andre offentlige myndigheder, findes det samtidig nødvendigt at Arbejdstilsynet får
hjemmel til at udlevere sådanne oplysninger til andre offentlige myndigheder. Det vil være en
forudsætning, at disse myndigheder har eller får en hjemmel til at indhente oplysninger fra Arbejdstilsynet.
Det bemærkes, at det fremgår af Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol kapitel 3, at det anbefales,
at myndigheder samarbejder systematisk om kontrollen på tværs, idet myndighederne har en række
ensartede problematikker i forbindelse med at tilrettelægge en effektiv kontrol.
2.7.4. Den foreslåede ordning
2.7.4.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet gennemfører forsøgs-
og udviklingsaktiviteter, der indebærer, at bestemmelserne om fx påbud efter lovens § 77, stk. 1, og de
konsekvenser, som påbud medfører, fx visning af smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, kan fraviges.
Med forslaget vil det blive muligt at opnå et styrket videngrundlag om effekten af Arbejdstilsynets
virkemidler, herunder effekten af afgørelser sammenlignet med andre virkemidler.
Med forslaget vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte bestemmelser om, at reglerne om fx påbud og
de konsekvenser, som påbud medfører, fx visning af smiley, fraviges i forbindelse med forsøgs-og
udviklingsaktiviteter. Ministeren vil dog ikke kunne fastsætte bestemmelser om, at reglerne fraviges, når
Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg og finder anledning til at udstede forbud eller strakspåbud om
betydelig fare.
Som noget nyt foreslås det, at Arbejdstilsynets skal kunne indgå aftale med virksomhederne om at forbedre
arbejdsmiljøet og løse et eller flere arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist, jf. pkt. 2.3. Denne
foreslåede bestemmelse vil også være omfattet af forslaget.
Bemyndigelsesbestemmelsen medfører, at de nærmere regler for de enkelte forsøg fastsættes i en
forsøgsbekendtgørelse, hvor beskæftigelsesministeren fastsætter regler for forsøget, herunder om den
periode, forsøget skal løbe i, den eller de brancher eller virksomhedsgrupper, der skal være omfattet af
forsøget, og de virkemidler, som skal afprøves i forsøget.
2.7.4.2. Adgang til data og videregivelse af data
34
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det foreslås, at Arbejdstilsynet får adgang til at indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra andre
myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver. Det tilsigtes primært at
anvende oplysninger fra offentlige registre, af hensyn til datakvaliteten.
En vigtig opgave for Arbejdstilsynet er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder
arbejdsmiljølovgivningen. I den forbindelse er der behov for, at Arbejdstilsynet kan udvikle forbedrede
risikomodeller, således at der kan ske en mere målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn. Derfor er det
nødvendigt at få adgang til yderligere data end dem, som tilsynet har adgang til i dag.
Med forslaget vil Arbejdstilsynet også få adgang til at indsamle og behandle oplysninger for at kunne
varetage sin opgave med at analysere data og udarbejde statistisk materiale til brug for forebyggelse af
arbejdsulykker og erhvervssygdomme.
For at kunne foretage en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der skal udtages til tilsyn, og for at
kunne tilvejebringe et bedre grundlag til forebyggelse af arbejdsskader og erhvervssygdomme, vil
Arbejdstilsynet med forslaget få adgang til at behandle og samkøre nye oplysninger med oplysninger, som
Arbejdstilsynet allerede er i besiddelse af.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet får mulighed for at anvende machine learning i forbindelse med udvikling og
anvendelse af nye og forbedrede risikomodeller. Machine learning er en teknologi, der bl.a. kan genkende
mønstre og tegn på overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvilket gør, at den efterfølgende kontrol af
virksomhedernes arbejdsmiljø kan målrettes.
Mønstrene dannes ud fra de virksomheder, hvor der f.eks. er konstateret overtrædelser eller
uregelmæssigheder, og det vil således være disse, der ligger til grund for, at virksomheder bliver udtaget til
tilsyn. Det kan eksempelvis være, at der ved de virksomheder, hvor der tidligere er konstateret f.eks
overtrædelser, gør sig særlige forhold gældende, og det vil dermed være muligt at udtage virksomheder,
hvor de tilsvarende forhold gør sig gældende, til tilsyn. På den måde kan de virksomheder, der har den
højeste risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne, blive udtaget til tilsyn, mens virksomheder, der ikke
har en høj risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne, kan undgå at bruge tid på at få besøg af
Arbejdstilsynet.
Hvis der f.eks. skal ske udtag af virksomheder til indsatsen for ordnede forhold, er der behov for, at
Arbejdstilsynet ved hjælp af machine learning kan samkøre data fra tilsynets egne registre samt
Skattestyrelsens registre. Erfaringerne fra den fælles myndighedsindsats mellem Skattestyrelsen, Politiet og
Arbejdstilsynet viser, at virksomheder, der har udfordringer på et myndighedsområde, også kan have det
på andre myndighedsområder. Generelt lever udenlandske virksomheder, som har anmeldt sig i
Erhvervsstyrelsens register for udenlandske tjenesteydere (RUT-registret), i højere grad op til
arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-anmeldepligten. I
gennemsnit i perioden 2012 -1. halvår 2019 har knap halvdelen af de udenlandske virksomheder
(arbejdssteder), der ikke har anmeldt sig i RUT, når Arbejdstilsynet møder dem, modtaget en alvorlig
arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller forbud mod at fortsætte arbejdet, fordi der er alvorlig fare for fx
nedstyrtning). Til sammenligning er det under 5 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdssteder),
der er anmeldt i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion.
35
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
En samkøring af data fra Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet vil kunne målrette, hvilke udenlandske
virksomheder, der skal prioriteres til tilsyn. Oplysninger om virksomhedernes økonomiske aktivitet vil f. eks.
kunne reducere forekomsten af forgæves tilsyn på virksomheder, hvor der ingen aktivitet er. På samme
måde vil oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en ejer af en virksomhed hyppigt lukker
virksomheden for derefter at oprette en ny, kunne indeholde en indikation af, at der er tale om en
virksomhedsejer, der prøver at omgå reglerne.
Oplysninger fra Skattestyrelsen om fx bødeniveau for overtrædelser af skattelovgivningen kan indeholde en
indikation af, om der er tale om en virksomhed, som groft overtræder reglerne. På samme måde kan det
afprøves, om oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en virksomhed overholder de formelle krav om
at aflægge regnskab, indeholder en indikation af, hvorvidt der er tale om en virksomhed, der overholder
reglerne om arbejdsmiljø.
Videre kan det afprøves, om oplysninger fra Fødevarestyrelsen om resultaterne af denne styrelses
kontrolindsatser vil kunne indeholde indikationer af, i hvilke brancher Arbejdstilsynet kan forvente
overtrædelser af reglerne. I og med at det ikke på forhånd vides hvilke mønstre og tegn på overtrædelser,
der dannes ved anvendelsen af machine learning, fraviges det forvaltningsretlige saglighedsprincip.
Ved anvendelsen af machine learning er det ikke på forhånd givet, hvilke kriterier der ligger til grund for, at
en virksomhed udtages til tilsyn, idet det vurderes, om de mønstre, der gør sig gældende for virksomheder,
der har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, tilsvarende gør sig gældende for andre eller nye virksomheder,
som dermed kan formodes også at ville overtræde reglerne. Derfor er det nødvendigt at anvende et relativt
stort datasæt, som omfatter oplysninger fra både Arbejdstilsynet og andre myndigheder.
Uanset at det ikke er givet på forhånd, hvilke kriterier der ligger til grund for, at en virksomhed udtages til
tilsyn, vil det altid være klart, hvilke oplysninger der er tilgået i forbindelse med anvendelsen af machine
learning. Der vil således blive sikret gennemsigtighed i forhold til de data, der anvendes. Det vil derfor være
muligt at tilvejebringe en databeskrivelse, såfremt der måtte blive begæret aktindsigt, i henhold til
offentlighedslovens § 12, eller indsigtsret i henhold til persondataforordningens artikel 15.
Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler om behandlingssikkerhed
vil skulle iagttages parallelt med denne lov. Særligt reglerne i Databeskyttelsesforordningens artikel 32 skal
iagttages, herunder kravet om, at den dataansvarlige og databehandleren gennemfører tekniske og
organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de aktuelle risici. Det foreslås
derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen, da lovforslaget giver anledning til behandling af store
mængder data, herunder følsomme personoplysninger. Der vurderes på den baggrund at være behov for
klare regler om behandlingssikkerhed. De tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal navnlig sikre, at
faktorer, der resulterer i unøjagtige personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres.
Arbejdstilsynet har forskellige beføjelser, som anvendes ved et tilsyn. Arbejdstilsynet kan f. eks. kræve
tilgængelig dokumentation udleveret og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Det er
ikke hensigten med lovforslaget, at resultaterne, som genereres ved machine learning, skal kunne anvendes
som en del af en afgørelse. En afgørelse vil altid blive truffet på baggrund af en konkret vurdering af
forholdene foretaget af en tilsynsførende. En virksomhed, som er udtaget til tilsyn på baggrund af
resultatet af machine learning, vil først ved selve tilsynet kunne blive afkrævet at udlevere tilgængelig
36
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
dokumentation m.v. efter de nugældende regler herom. Afgørelser til virksomheder, som er udtaget til
tilsyn på baggrund af resultatet af machine learning, vil kunne påklages i samme omfang som hidtil.
Som det fremgår af pkt. 2.7.1.3., vil Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysninger som
udgangspunkt ske inden for forvaltningslovens og persondatareguleringens rammer. Som beskrevet under
lovforslagets pkt. 2.7.1.2. har Arbejdstilsynet allerede i dag - i kraft af de allerede gældende bestemmelser i
arbejdsmiljøloven - i et vist omfang mulighed for indsamling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed
og til analyse-, forebyggelses- og statistiske formål i forhold til interne oplysninger og eksterne oplysninger
fra indkomstregistret, CPR-registret, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.v.
Der er dog efter de gældende regler ikke mulighed for yderligere at indsamle, behandle og samkøre
oplysninger fra andre offentlige myndigheders datakilder og registre foruden den almindelige adgang til at
indsamle og behandle oplysninger til brug for behandlingen af konkrete sager.
De datakilder og registre fra andre offentlige myndigheder, som Arbejdstilsynet bl.a. påtænker at indsamle
oplysninger fra, er data fra kontrolordninger hos Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og
Erhvervsstyrelsen. Herudover vil Arbejdstilsynet kunne afprøve, om data om helbred fra
Sundhedsdatastyrelsen og fx offentlige ydelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan styrke
udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at give indikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet og
dermed forbedre risikomodellerne. Tilsvarende vil Arbejdstilsynet kunne afprøve, om virksomhedsdata om
fx regnskab fra Erhvervsstyrelsen og produktion fra Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen har en
sammenhæng med virksomhedens arbejdsmiljø. Det vil også kunne afprøves, om data om jobfunktioner og
data fra jobeksponeringsmatricer fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital kan understøtte
udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at synliggøre, hvor der kan forventes at være større
arbejdsbelastninger og dermed forbedre risikomodellerne.
I forbindelse med afprøvning af data til brug for udvikling af risikomodeller, vil der ikke blive anvendt
personoplysninger i testmiljøer.
Det foreslås herudover, at Arbejdstilsynet kan videregive indsamlede og behandlede oplysninger samt egne
oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse
myndigheders opgaver, herunder kontrol
–
og tilsynsopgaver.
Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til videregivelse af oplysninger til andre myndigheder. Derved
vil et samtykke til videregivelse af oplysningerne efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, og § 29, stk. 2, nr. 1,
ikke være nødvendig.
Lovforslaget giver et klart retligt grundlag for, at Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herunder
foretage samkøring af, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål, jf.
bestemmelsen i den foreslåede § 72, stk. 6, med tilhørende bemærkninger.
Endvidere giver lovforslaget et klart retligt grundlag for, at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til
andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til myndighedernes opgavevaretagelse.
37
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det fremgår af Databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 10, at i forbindelse med
behandling af personoplysninger bør medlemsstaterne kunne opretholde eller indføre nationale
bestemmelser for yderligere at præcisere anvendelsen af denne forordnings bestemmelser, for at
overholde en retlig forpligtelse eller for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører
under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det bemærkes, at der ikke af
Arbejdstilsynet vil blive truffet automatisk afgørelse på baggrund af datasamkøringen, idet virksomheder,
hvor der vurderes at være en høj risiko for, at der kan ske overtrædelse af arbejdsmiljølovgivning, vil blive
besøgt af Arbejdstilsynet og virksomhedens arbejdsmiljø vil blive vurderet konkret og manuelt af tilsynets
tilsynsførende og eventuelle afgørelser vil blive afgivet efter en konkret vurdering af forholdene i
virksomheden.
Lovforslaget indebærer desuden, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for
Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysninger fra andre myndigheder, herunder om til hvilke
formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvem der er den dataansvarlige, om
opbevaring og journalisering, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og
organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen bl.a. for at forhindre fejl og misbrug.
Endvidere indebærer lovforsalget, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
videregivelse af oplysninger, herunder til hvilke myndigheder videregivelse kan ske.
Det vurderes, at detaljerede regler om Arbejdstilsynets behandling af oplysninger mest hensigtsmæssigt
fastsættes på bekendtgørelsesniveau, hvorfor der foreslås bemyndigelse hertil. Baggrunden herfor er at
sikre en så konkret og agil regulering som muligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der løbende vil kunne
tages hensyn til og foretages nærmere regulering af nye værktøjer, systemer m.v., som Arbejdstilsynet
tager i brug inden for de rammer, som lovforslaget etablerer. Endvidere vil det kunne sikres, at de
teknologiske muligheder for behandling af store datamængder ledsages af detaljerede regler om
behandlingssikkerhed, herunder om adgang til data.
Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse vil endvidere kunne udnyttes til at skabe et klart retligt grundlag
for de indledende afprøvninger ved anvendelse af de data, som omfattes af den foreslåede bestemmelse
om indsamling og behandling af data. Formålet er i læringsøjemed at udvikle Arbejdstilsynets
risikomodeller, således at de kan genkende mønstre og tegn på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
på tværs af data. Herved kan identificeres virksomheder med forhøjet risiko for overtrædelse af
arbejdsmiljøreglerne. Det bemærkes, at de almindelige krav om proportionalitet og dataminimering fortsat
gælder ved afprøvning af data. Det forudsættes derfor, at adgangen til at foretage afprøvning ikke benyttes
i et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model
vedrørende behandling af data er operationel og virker efter hensigten.
Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt eller andre nationale og EU-retlige specifikke
begrænsninger i behandlingen af oplysninger. Behandling af oplysninger omfattet af reglerne i særlige
tavshedspligtsbestemmelser overholdes og administreres efter de betingelser, som følger af de enkelte
tavshedspligtsbestemmelser.
Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at oplysninger, herunder oplysninger af fortrolig karakter, fx
helbredsoplysninger og oplysninger om offentlige ydelser, kan indsamles af Arbejdstilsynet, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug
for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, og til analyse- og forebyggelsesopgaver samt statistiske
formål. Det bemærkes, at lovforslaget ikke sigter til at ændre på det grundlæggende forvaltningsretlige
38
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og at
behandlingen ikke skal være mere omfattende, end forholdet tilsiger.
Det bemærkes, at indsamlingen og behandlingen af data ikke vil blive anvendt til andre formål end at
målrette Arbejdstilsynets udtag af virksomheder til tilsyn yderligere, det vil sige profilering af virksomheder,
og til opgaver med analyser, forebyggelse og statistik. Det er således ikke formålet at anvende indsamlingen
og behandlingen af data til at udstille virksomhederne eller deres forhold.
2.7.4.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Lovforslaget har til formål at skabe en klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger, herunder
foretage samkøring af tilsynets egne oplysninger og oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt
videregive oplysninger til andre myndigheder.
Lovforslaget giver endvidere hjemmel til, at personoplysninger kan indsamles og behandles af
Arbejdstilsynet med henblik på læring og opbygning af en machine learning-model til brug for profilering af
virksomheder.
Lovforslaget omfatter oplysninger om virksomheder, men vedrører imidlertid også oplysninger om
personer, som har tilknytning til de pågældende virksomheder, fx i de tilfælde, hvor virksomhederne er
personligt ejede. En del af de omhandlede oplysninger, der er nødvendige at inddrage i forbindelse med
machine learning-modellen, er derfor personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Inddragelsen af disse er nødvendige, for at øge sandsynligheden for at identificere
mønstre og tegn på, at lovgivningen ikke bliver overholdt.
I forhold til samkøring af oplysninger vil gennemførelsen af lovforslaget sikre, at der er et klart og sikkert
retsgrundlag, idet det dog bemærkes, at databeskyttelsesforordningen ikke indeholder et udtrykkeligt krav
om, at der skal være en direkte lovhjemmel til samkøring. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.7.4.
Herved bemærkes, at databeskyttelsesforordningen heller ikke fastsætter krav om, at myndighedens
tilladelse skal indhentes, når der foretages samkøring af oplysninger, eller at der skal gives information til
den registrerede, inden samkøringen foretages. Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring således
skulle leve op til de almindelige principper for og regler om behandling. Da samkøring per definition vil
være en indgribende behandlingssituation, vil forordningens artikel 5 om principper for behandling af
personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet, være særligt relevant. I den forbindelse
bemærkes det, at antallet af sagsbehandlere, der vil blive beskæftiget med samkøring i kontroløjemed og til
analyse-, forebyggelses- og statistiske formål, bliver begrænset mest muligt. Der henvises om samkøring til
Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 86-87 og side 96-97.
De behandlinger af personoplysninger, som foretages hos Arbejdstilsynet efter lovforslaget, skal leve op til
de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget indebærer
således ikke fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven, jf. nedenstående afsnit.
Beskæftigelsesministeren vil i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse og inden for rammerne
af databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet må behandle
personoplysninger til andre formål, end de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt var indsamlet,
uafhængigt af, om der er forenelighed mellem disse formål, og det formål, som de anvendes til ved
tilsynets læring og udvikling af modeller. Det indebærer konkret, at Arbejdstilsynet får adgang til at udnytte
39
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
og foretage læring med de data, som omfattes af den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 6, samt udnytte
disse til udtagning af virksomheder til tilsyn. Det fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017
om databeskyttelsesforordningen, side 401, at en sådan fremgangsmåde, hvorefter der i lovgivningen
foretages fravigelser af forordningen, er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, såfremt
fravigelsen opfylder de krav, som er fastlagt i forordningens artikel 23.
Det følger således af forordningens artikel 23, at en medlemsstats nationale ret kan begrænse rækkevidden
af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i bl.a. artikel 5, når en sådan begrænsning respekterer
det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og
forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. kontrol-, tilsyns- eller
reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i
litra a)-e) og g). Det omfatter bl.a. en medlemsstats generelle samfundsinteresser. Det må betragtes som
en generel samfundsinteresse, at ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade af at gå på arbejde.
Arbejdstilsynet udfører myndighedsopgaven med at føre tilsyn og kontrol med overholdelsen af
arbejdsmiljølovgivningen med henblik på at forebygge arbejdsulykker og erhvervssygdomme. For at
målrette myndighedsopgaven mest muligt er det nødvendigt at udvikle nye risikomodeller. Udviklingen af
nye risikomodeller og anvendelsen af nye data vurderes at stå i et rimeligt forhold til målet om yderligere at
risikobasere udtaget af virksomheder til tilsyn og målet om ikke at pålægge virksomheder, der overholder
reglerne, unødige byrder. Arbejdstilsynet har ved denne vurdering lagt vægt på, at risikoen for misbrug af
registreredes oplysninger ikke er større ved, at Arbejdstilsynet behandler data, end den nuværende risiko
ved, at andre myndigheder behandler data, samtidig med, at Arbejdstilsynets brug af data til målrettet
tilsyn med virksomheder, bør resultere i generelt større sikkerhed på arbejdspladserne.
Formålet med begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet er i læringsøjemed at udvikle
Arbejdstilsynets anvendelse af en machine learning-model, således at denne kan genkende mønstre og
tegn på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på tværs af data. Herved kan virksomheder med forhøjet
risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne identificeres. Det bemærkes, at de almindelige krav om
proportionalitet og dataminimering fortsat gælder ved brug af data. Adgangen til at anvende oplysninger til
læring og udvikling samt udnyttelse af modelresultaterne vil således ikke kunne benyttes i et videre
omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model vedrørende
samkøring af data er operationel og virker efter hensigten. Dermed bliver proportionalitetprincippet
overholdt. Uanset, at der foretages en begrænsning af formålsbestemthedsprincippet i henhold til
databeskyttelsesforordningens artikel 23, respekterer begrænsningen det væsentligste indhold af de
grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, og
fravigelsen hviler på væsentlige samfundsmæssige hensyn til kontrol på arbejdsmiljøområdet. Udviklingen
af machine learning-modellen er en nødvendig forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan udvikle forbedrede
risikomodeller i praksis. Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet relaterer sig udelukkende til de
teknisk nødvendige tiltag forud for ibrugtagningen af machine learning-modellen. Forudgående udvikling af
modellen indebærer i øvrigt, at modellens træfsikkerhed øges, hvilket får betydning for, hvilke
virksomheder der udtages til tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet. Dermed kan det sikres, at den konkrete
vurdering og manuelle behandling af oplysninger, som foretages af Arbejdstilsynets tilsynsførende,
fokuseres på de virksomheder, som med høj sandsynlighed overtræder arbejdsmiljølovgivningen.
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes på denne baggrund at være en nødvendig og
forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til Arbejdstilsynets og andre offentlige
myndigheders kontrol-, tilsyns- og reguleringsfunktioner. Disse funktioner er en central del af den offentlige
myndighedsudøvelse og har tilknytning til bl.a. generelle samfundsinteresser. Begrænsningen af
40
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
formålsbestemthedsprincippet vurderes således i denne henseende at opfylde kravene til fravigelser i
databeskyttelsesforordningens artikel 23. Det bemærkes, at det ved fastsættelsen af regler efter
bestemmelsen skal vurderes, om betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 23 er opfyldt.
Minimumskravene i artikel 23, stk. 2, skal således være opfyldt, for at formålsbestemthedsprincippet kan
fraviges.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 8, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler for
Arbejdstilsynets indsamling og behandling samt videregivelse af oplysninger efter de foreslåede § 72, stk. 6
og 7, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvem
der er den dataansvarlige, i hvilken periode oplysningerne skal opbevares, hvornår der skal ske
journalisering, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen, bl.a. for at forhindre fejl og misbrug. Der er ikke
generelle regler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved behandling af data, idet der
skal tages hensyn til de konkrete risici. Disse vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelse af
bekendtgørelser om indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger.
Det forudsættes, at bemyndigelsen kan bruges til at fravige formålsbestemthedsprincippet i
databeskyttelsesforordningens artikel 5, og at denne fremgangsmåde er forenelig med forordningens
artikel 23. Bemyndigelsen skal således opfylde kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, som fastslår, at
enhver lovgivningsmæssig foranstaltning, der begrænser bl.a. formålsbestemthedsprincippet, som
minimum, hvor det er relevant, navnlig skal indeholde specifikke bestemmelser vedrørende: a) formålene
med behandlingen eller kategorierne af behandling, b) kategorierne af personoplysninger, c) rækkevidden
af de indførte begrænsninger, g) garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel, e)
specifikation af den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, f) opbevaringsperioder og de
gældende garantier under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af
behandling, g) risiciene for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og h) de registreredes ret til
at blive underrettet om begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med begrænsningen. Der
henvises nærmere til lovforslaget pkt. 2.7.3. samt bemærkningerne til den foreslåede § 72, stk. 8.
Bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 72, stk. 8, vil således kunne anvendes til at fravige
formålsbestemthedsprincippet, hvilket vil ske i relation til i læringsøjemed at udvikle risikomodeller m.v.,
der kan genkende mønstre og tegn på overtrædelse af reglerne på tværs af data. Der foretages ikke øvrige
begrænsninger i de registreredes rettigheder, og underretning og indsigt i data følger de almindelige regler
i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 72, stk.
8, og § 1, nr. 24. I forhold til databeskyttelsesforordningens regulering af profilering, bliver der ikke med
lovforslaget taget stilling til den administrative anvendelse og betydning af de dataanalyser, som er et
resultat af den læring og modelvikling, som de foreslåede bestemmelser har til hensigt at skabe hjemmel til
at foretage.
Databeskyttelsesforordningens artikel 22 fastslår, at personer har ret til ikke at være genstand for en
afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller
på tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. Risikomodellerne skal anvendes til profilering af
virksomheder, således at udtaget af virksomheder til tilsyn kan målrettes yderligere. Således skal afgørelser
ikke træffes på baggrund af den behandling af oplysninger, som foretages ved profilering og machine
learning. Ved vurdering af arbejdsmiljøet på de enkelte virksomheder, vil de tilsynsførende ikke træffe
afgørelse på baggrund af profilering eller risikomodeller. Afgørelser vil altid blive truffet på baggrund af de
tilsynsførendes konkrete vurdering af arbejdsmiljøforholdene på de virksomheder, der udtages til
41
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
tilsynsbesøg. På den baggrund er det vurderingen, at profileringen af virksomheder ikke falder ind under
databeskyttelsesforordningens artikel 22.
Udtaget af virksomheder til tilsyn på baggrund af profilering vil desuden ikke påvirke den enkelte
virksomhed så betydeligt, at dette kan begrunde, at databeskyttelsesforordningens artikel 22 finder
anvendelse. Udtaget af virksomheder til tilsyn vil have karakter af en procesledende beslutning.
Inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser vil det blive sikret, at der anvendes passende
matematiske eller statistiske procedurer til profileringen. Der vil endvidere blive gennemført tekniske og
organisatoriske foranstaltninger, der navnlig kan sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige
personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres. Foranstaltningerne skal tillige sikre
personoplysninger på en måde, der tager højde for de potentielle risici for den registreredes interesser og
rettigheder, og som hindrer bl.a. forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller etnisk
oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk
status eller helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som resulterer i foranstaltninger, der har en
sådan virkning.
2.8. Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen og nedlæggelse af Videncenter for Arbejdsmiljø
2.8.1. Gældende ret på området
Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret af beskæftigelsesministeren med hjemmel i arbejdsmiljølovens §
67, stk. 9. Med hjemmel i bl.a. samme bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 1758 af 27. december
2016 om branchefællesskaber for arbejdsmiljø, hvor Videncenter for Arbejdsmiljø er omtalt som en blandt
flere kilder til viden om arbejdsmiljø.
Videncenter for Arbejdsmiljø har til formål at samle og formidle national og international arbejdsmiljøviden
og skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden med fokus på brugerkredsen.
Arbejdsmiljørådet giver anbefalinger til beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser videncentret skal
igangsætte for de midler, som videncentret får tildelt, jf. arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, og § 68, stk. 1.
Arbejdsmiljørådet indstiller endvidere til ministeren, hvilke midler videncentret skal have tildelt, jf.
bekendtgørelse nr. 1758 af 27. december 2016. Beskæftigelsesministeren tildeler videncentret midler, jf. §
68 a, stk. 1.
2.8.2. Ekspertudvalgets overvejelser
Ekspertudvalget har anbefalet, at formidlingsindsatsen om arbejdsmiljø bliver mere sammenhængende
med en klar rollefordeling mellem aktørerne.
Det følger af Ekspertudvalgets rapport, at en klarere opgave- og ansvarsfordeling i formidlingen af viden om
arbejdsmiljøemner skal sikre, at kommunikationen til arbejdspladserne bliver mere sammenhængende, og
at arbejdspladserne ved, hvor de skal gå hen for at få viden om arbejdsmiljø.
Der er allerede taget skridt i retning af en mere sammenhængende formidling ved etablering af den fælles
portal for viden om arbejdsmiljø mellem Videncenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet, idet vfa.dk lukkes
ned, så der sikres mindre overlap mellem de forskellige aktørers indsatser.
42
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Med henblik på at sikre, at formidlingen af viden om arbejdsmiljø ikke alene forenkles i form af brugerflade,
men at der reelt sker en sammenhængende kommunikation til arbejdspladserne, kan formidlingen til den
fælles portal med fordel samles i regi af Arbejdstilsynet. Det kan ske ved at overføre Videncenter for
Arbejdsmiljøs rolle og opgaver til Arbejdstilsynet, så formidling såvel som produktion og organisering ligger
samme sted.
2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det følger af den politiske aftale fra april 2019, at formidlingsindsatsen vedrørende arbejdsmiljø skal være
mere enstrenget og sammenhængende. Derfor nedlægges Videncenter for Arbejdsmiljø, og
formidlingsindsatsen tilpasses og varetages fremover af Arbejdstilsynet.
Da Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret med hjemmel i loven, vil det være nødvendigt at ændre loven
for at nedlægge videncentret. Videncentrets opgaver vil blive tilpasset og Arbejdstilsynet varetager
formidlingsopgaven.
2.8.4. Den foreslåede ordning
På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at § 67, stk. 9 i arbejdsmiljøloven ophæves, og at
Videncenter for Arbejdsmiljø således nedlægges.
2.9. Ophævelse af bestemmelse om revision af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid
2.9.1 Gældende ret på området
Med virkning fra 1. februar 2015 blev arbejdsmiljøloven ændret, jf. lov nr. 54 af 27. januar 2015, således at
beskæftigelsesministeren med § 2 a er bemyndiget til at fastsætte regler om, at et udvalg af
arbejdsgivernes eksisterende pligter i arbejdsmiljøloven til at forebygge og håndtere vold, trusler og anden
adfærd i arbejdstiden, udvides til også at gælde uden for arbejdstid. Det følger af § 3 i lov nr. 54 af 27.
januar 2015, at der senest i folketingssamlingen 2019-2020 skal fremsættes forslag til revision af 2 a. Det
fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Arbejdstilsynet, når reglerne har virket i ca. 3 år, vil
igangsætte en evaluering af reglerne i den bekendtgørelse, der udmønter bemyndigelsesbestemmelserne i
arbejdsmiljøloven § 2 a. Behovet for en revision af reglerne vil blive vurderet på baggrund af den
gennemførte evaluering.
Bemyndigelsen i § 2 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1504 af 4. december 2015 om arbejdsrelateret vold
uden for arbejdstid, som trådte i kraft 1. januar 2016.
2.9.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Arbejdstilsynet igangsatte i starten af 2019 evalueringen af reglerne. Arbejdsmarkedets parter blev via
Arbejdsmiljørådet hørt om deres erfaringer med de nye regler og deres betydning på virksomhedsniveau
inden for relevante brancher. Evalueringen har vist, at der med de nye regler om arbejdsrelateret vold uden
for arbejdstid er kommet øget fokus på området. Det har blandt andet givet sig udtryk i ændringer i
arbejdspladsernes voldspolitikker og retningslinjer, samt forskellige aktiviteter fra branchefællesskaberne
for arbejdsmiljø. Evalueringen peger ikke på et behov for revision af reglerne.
43
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
På baggrund af evalueringen er det Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at reglerne i deres nuværende
form fungerer efter hensigten.
2.9.3 Den foreslåede ordning
Da evalueringen af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid er gennemført, og evalueringen
har vist, at der ikke er behov for revision af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, foreslås
revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om arbejdsmiljø ophævet.
2.10. Forsøgsbestemmelse i arbejdsskadesikringsloven
2.10.1. Gældende ret på området
Arbejdsskadesikringsloven indeholder i dag ingen bestemmelser, der giver mulighed for at gennemføre
forsøg med sigte på at bevare arbejdsmarkedstilknytningen for personer med en arbejdsskade.
2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Det er en udfordring, at nogle mennesker, som har været udsat for en arbejdsulykke eller er ramt af en
erhvervssygdom, alene eller delvist som følge af arbejdsskaden har vanskeligt ved at bevare tilknytningen
til arbejdsmarkedet efter arbejdsskaden. Det kan have store menneskelige, sociale og økonomiske
konsekvenser for den enkelte. Det har også betydelige samfundsmæssige konsekvenser som følge af
reduceret arbejdsudbud og forøgede sociale udgifter.
Der er begrænset viden om, hvilke redskaber og indsatser, som bedst vil kunne understøtte, at personer
med en arbejdsskade bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, og derved modvirker, at de udstødes af
arbejdsmarkedet. På foranledning af Arbejdstilsynet har et team af forskere fra Holbæk Sygehus og det
Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2017 derfor gennemført en litteraturoversigt over
virksomhedernes indsats for at fastholde personer med arbejdsskader. Litteraturoversigten viser blandt
andet, at en tidlig indsats over for syge medarbejdere fra virksomhedernes side og en koordineret indsats
mellem den sygemeldte medarbejder, virksomheden og sundhedsvæsenet har en positiv indflydelse på
medarbejderens mulighed for at komme godt tilbage i arbejde.
Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det af hensyn til at forbedre indsatsen for arbejdsmiljøet
generelt og for at understøtte, at flere tilskadekomne opretholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet
efter en skade, vil være hensigtsmæssigt og nødvendigt løbende at få opdateret viden om, hvilke initiativer
der i praksis har den bedste effekt i forhold til at bevare arbejdsmarkedstilknytningen på det ordinære
arbejdsmarked for personer med en arbejdsskade. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at afgrænsede
forsøg med deltagelse af udvalgte målgrupper på arbejdsskadeområdet kan bidrage til at afdække egnede
indsatser og redskaber. Disse forsøg vil alene omhandle initiativer og tilbud, der ud over de tilbud og
ydelser, som i dag tilbydes personer, der er ramt af en arbejdsskade, forventes at kunne øge de
tilskadekomnes arbejdsmarkedstilknytning.
Det vil være frivilligt for de deltagende personer at medvirke i det enkelte forsøg, og deltagelse i forsøgene
vil ske på grundlag af udtrykkeligt samtykke fra de deltagende. I den forbindelse bemærkes det, at der vil
være tale om tilbud til tilskadekomne, der vil supplere de eksisterende tilbud på beskæftigelsesområdet.
44
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Tilskadekomne vil således blive tilbudt yderligere initiativer og tilbud, der ikke negativt vil påvirke
tilskadekomnes rettigheder.
Beskæftigelsesministeriet vurderer i den forbindelse, at det er nødvendigt at benytte afgrænsede forsøg for
at kunne afprøve forskellige initiativers og tilbuds effekt, og at der ikke ses at være andre metoder, og som
samtidig vil kunne bidrage til at opnå formålet med at afprøve nye initiativer og indsatser til at styrke
tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en skade.
Eksempler på forsøg iværksat af beskæftigelsesministeren kan fx være, at Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring for en afgrænset målgruppe af sygemeldte tilskadekomne i en periode afprøver nye
sagsgange som fx en fast track-ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for særligt udsatte
tilskadekomne, eller at der afprøves nye tværfaglige indsatser fx ved at inddrage arbejdsmedicinske
klinikker, fagforbund, virksomheder og kommunerne i en målrettet fastholdelsesindsats for personer, der
har fået en arbejdsskade.
Forsøgene kan ikke foranledige fravigelse af rettigheder og krav, som tilskadekomne har efter
arbejdsskadesikringsloven, ligesom den forvaltningsretlige lovgivning og reglerne om databeskyttelse
fortsat gælder fuldt ud under forsøgene.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i lov om arbejdsskadesikring, som giver
beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte regler om, at der gennemføres forsøg på frivillig basis
for de tilskadekomne, som skal bidrage til at skabe mere viden om, hvilke initiativer og redskaber som har
den største virkning i indsatsen for at bevare arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der er kommet til
skade i forbindelse med deres arbejde. Arbejdsmiljøforligskredsen vil blive inddraget ved udmøntningen af
bemyndigelsen.
Bemyndigelsen kan blandt andet udnyttes til i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,
arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund, forsikringsselskaber og virksomheder eller kommuner at
iværksætte særlige indsatser over for personer, som er i risiko for at miste tilknytningen til
arbejdsmarkedet på grund af en arbejdsskade. Det foreslås i den forbindelse, at det er
beskæftigelsesministeren, som ligeledes fastsætter, hvilken målgruppe af tilskadekomne, som skal tilbydes
deltagelse i de enkelte forsøg, og hvordan og hvem der skal forestå selve udvælgelsen af de enkelte
tilskadekomne, som skal tilbydes deltagelse i det konkrete forsøg. Selve udvælgelsen af de enkelte
tilskadekomne, der skal tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, forventes
–
afhængig af forsøgets indhold
–
eksempelvis at kunne være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskaberne, selvforsikrede
enheder eller en anden aktør, som er bedst kvalificeret ud fra aktørens kendskab til arbejdsskadesagerne
og dermed muligheden for at kunne finde relevante tilskadekomne. Det vil blive præciseret i
bekendtgørelsen, at det vil være frivilligt for den enkelte tilskadekomne at medvirke i det konkrete forsøg.
Bestemmelsen vil medføre, at rammerne for og indholdet af hvert forsøg vil blive fastlagt i en
bekendtgørelse. Beskæftigelsesministeren vil i bekendtgørelsen fastsætte de nærmere regler og rammer
for de enkelte forsøg. I bekendtgørelsen vil målgruppen for forsøget skulle fastlægges. I den forbindelse vil
der ligeledes blive fastsat nærmere regler for udvælgelse af og udvælgelseskriterier for tilskadekomnes
deltagelse i forsøget, processen for forsøgets gennemførsel, udvælgelse af informationer om
45
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
tilskadekomne og vedkommendes arbejdsskadesag til brug for forsøget samt fastlæggelse af
forsøgsperiode. De tilskadekomne, der tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, vil eksempelvis kunne
udvælges på baggrund af deres skadestype, alder, branchetilknytning eller bopæl. Dette vil afhænge af det
specifikke formål med forsøget og hvilke samarbejdspartnere Beskæftigelsesministeriet gennemfører
forsøget med. Beskæftigelsesministeriet vil eksempelvis kunne gennemføre forsøgene med eksterne
samarbejdspartnere som fx de arbejdsmedicinske klinikker.
Erfaringerne fra forsøgene vil på sigt kunne danne grundlag for mere permanente ændringer i forhold til de
tilbud og indsatser, som kan tilbydes personer med en arbejdsskade. Erfaringerne vil ligeledes kunne styrke
vidensgrundlaget om, hvad der skal til, for at flere sygemeldte generelt bevarer eller øger deres
arbejdsmarkedstilknytning efter sygdom. Det vil samtidig blive præciseret, at forsøgshjemlen ikke vil kunne
omfatte forsøg, som indebærer nedsættelse af erstatninger og godtgørelser m.v. eller påvirker de
tilskadekomnes rettigheder og pligter efter loven negativt.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Forslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for det offentlige. Arbejdstilsynet forventer
at skulle udvikle ny IT-understøttelse i forbindelse med fornyelse og modernisering af eksisterende
funktionaliteter/systemer, som vedrører forskellige forretningsdomæner og systemer inden for en
størrelsesorden af [24] mio. kr. i perioden 2020-21. Udviklingsaktiviteterne vil ske indenfor den
eksisterende 4- årige rammekontrakt, som var i EU-udbud senest i 2017. Midlerne hertil er afsat på
Arbejdstilsynets bevilling, jf. forslag til Finanslov for 2020 med baggrund i den politiske aftale fra april
2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.
Forslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter
nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling og behandling samt videregivelse af oplysninger.
Bestemmelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om hvornår og til hvilke formål Arbejdstilsynet
kan indsamle, behandle og videregive oplysninger. I den forbindelse vil der bl.a. blive fastsat regler om,
hvem der er den dataansvarlige, i hvilken periode oplysningerne skal opbevares, hvornår sletning af
oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages.
Der er ikke generelle regler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved behandling af
data, da der skal tages hensyn til de konkrete risici. Disse vil blive vurderet i forbindelse med den
konkrete udmøntning af bekendtgørelser om indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger.
Forslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet det indeholder forslag om forenkling
af reglerne, herunder regler der ikke er teknologineutrale, og idet der er indtænkt sikker og tryg
datahåndtering. Sekretariatet for Digitaliseringsstyrelsen finder, at lovforslaget i høj grad er
digitaliseringsklart.
46
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0047.png
Udkast - 10. september 2019
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative
konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.
Arbejdstilsynet vurderer, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de
konkrete ændringer i lovforslaget. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har ingen
bemærkninger hertil.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7.
Forholdet til EU-retten
Forslaget lever op til kravene i Databeskyttelsesforordningen.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx.yy 2019 til den zz.øø 2019 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer:
9. Sammenfattende skema
Positive
Negative
konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis
a før ”I ge ”
ej, a før ”I ge ”
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
[24] mio. kr.
1
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
47
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0048.png
Udkast - 10. september 2019
Forholdet til EU-retten
Er i strid med de fem principper
for implementering af
erhvervsrettet EU-
lovgivning/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten
JA
NEJ
X
Anmærkning: 1) Udgifterne afspejler implementeringskonsekvenserne af ekspertudvalgets anbefalinger inkl. forslaget om betaling for tilsyn.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 1, at det ved loven bl.a. tilstræbes at
skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale
udvikling i samfundet.
Af den gældende bestemmelse i lovens § 1 a fremgår det, at loven omfatter det fysiske og det psykiske
arbejdsmiljø.
Det foreslås, at det i § 1, nr. 1, præciseres, at loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.
Samtidig foreslås det at ophæve § 1 a, jf. forslagets § 1, nr. 2. Forslaget er et led i målet om at forenkle
reglerne. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens formålsbestemmelse i § 1
.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 1 a, at loven omfatter det fysiske og det
psykiske arbejdsmiljø.
Forslaget om ophævelse af § 1 a, hvorefter loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, er en
konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 1, hvorefter det af lovens 1 nr. 1, fremgår, at
arbejdsmiljøloven tilstræber at skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, at loven omfatter arbejde for en
arbejdsgiver.
Det foreslås at formulere § 2, stk. 1, mere præcist ved at angive, at loven omfatter arbejde, der udføres for
en arbejdsgiver. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, 1. linje, at der er undtagelser til
stk. 1, om at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
48
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det foreslås at formulere § 2, stk. 2, mere præcist ved at angive, at undtagelserne i bestemmelsen knytter
sig til arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i
arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, at loven ikke
omfatter arbejde for en arbejdsgiver, hvis der er tale om 1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,
eller 2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til
dennes husstand. Dette gælder dog ikke for arbejde omfattet af lovens § 59 vedrørende unges arbejde.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 59, at reglerne i kapitel 10 om unge under 18 år, finder
anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr.
1 og 2.
Det foreslås, at henvisningen til lovens § 59, skrives mere udførligt, så det bl.a. fremgår, at § 59 drejer sig
om unge under 18 år. Der er tale om en tydeliggørelse af reglerne. Der er ikke med forslaget tilsigtet
ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, at lovens
forsvarlighedsbestemmelser også omfatter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde,
der er nævnt i § 3, stk. 2.
Det foreslås, at lovens § 2, stk. 3, som efter gældende ret udvider loven til at finde anvendelse på arbejde,
selv om dette ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er tale om arbejde, der er undtaget efter stk.
2, formuleres mere fuldstændigt for derved at blive mere let læselig. Der er ikke med forslaget tilsigtet
ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 2, at §§ 38 og 39, for så vidt
angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a, også omfatter arbejde, der ikke
udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i § 3, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningerne i lovens § 2, stk. 3, nr. 2, skrives mere præcist, så det tydeligt fremgår, at
henvisningerne handler om arbejdets udførelse, farligt arbejde og erhvervsmæssige kvalifikationer fra
udlandet. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 4, at kapitel 8 om stoffer og
materialer også omfatter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i §
3, stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen til reglerne om stoffer og materialer angives i paragrafform for at tydeliggøre,
hvilke bestemmelser, der henvises til, og for at udforme henvisningen på samme måde som de andre
49
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
henvisninger i § 3, stk. 2. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens
anvendelsesområde.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 4, at frivilligt arbejde, der har
karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som
formål, er undtaget fra §§ 5-11 a og 15 a.
Det foreslås at formulere § 2, stk. 4, mere præcist ved at angive, at §§ 5-11 a handler om samarbejde om
sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljøorganisation, og at § 15 a handler om arbejdspladsvurdering. Der er
ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 13 c, at beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret
arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77 a, stk. 1.
Arbejdstilsynet autoriserer virksomheder, som vil rådgive om arbejdsmiljø med hjemmel i lovens § 13 c og
bekendtgørelse nr. 65 af 17. januar 2013 om autorisation af rådgivningsvirksomheder på
arbejdsmiljøområdet.
Forslaget om at ændre § 13 c er en konsekvensændring af den i lovforslagets § 1, nr. 31 foreslåede ændring
af den gældende bestemmelse i § 77 a, hvorefter Arbejdstilsynet vil kunne påbyde, at arbejdsgivere, der
modtager påbud eller andre afgørelser, skal anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af det eller de
arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen omhandler.
Der henvises til bemærkningerne til nr. 31 og de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4. ovenfor.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 18, at arbejdsgiveren har pligt til at gøre
de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt
med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet.
Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter og
tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbuddet,
jf. § 78.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 78, at at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for
tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om
anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.
Forslaget om at slette henvisningen til § 78 i den gældende bestemmelses § 18 er en konsekvens af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter § 78 om tilsynsbog ophæves.
50
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 21, stk. 2, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal
foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af
autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet, hvorefter at Arbejdstilsynet bl.a. afgiver
rådgivningspåbud, når der gives undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21 og undersøgelsespåbuddet
samtidig vedrører det psykiske eller kemiske område.
Forslaget om at ændre bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.
31.
Der vil med bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at det i nogle tilfælde ikke vil være muligt at
efterkomme et kompetencepåbud ved at anvende egne interne kompetencer, f.eks. i tilfælde hvor der
gives påbud om at undersøge forholdene i det psykiske arbejdsmiljø
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 52, at § 50 om hviletid og § 51 om
fridøgn kan fraviges ved force majeure. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation.
Forslaget om at ændre § 52
o , at ”fravigelse skal oteres i tilsy s oge ”
er en konsekvens af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter den gældende bestemmelse i § 78 om tilsynsbog
ophæves. Det foreslås, at fravigelser af § 50 om hviletid og § 51 om fridøgn stadig skal kunne dokumenteres
skriftligt på anden måde, fx ved at blive noteret digitalt.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 64, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte
regler om lægeundersøgelse af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en
arbejdsgiver. Det fremgår af stk. 2, at der i den forbindelse kan fastsættes regler om, at en skolelæge på
grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider
eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på dennes sikkerhed og sundhed under
erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
Det
foreslås, at egre et ”e skolelæge” erstattes af orde e ”de ko
munale sundhedstje
este”, so
den betegnelse, der anvendes i dag. Dermed moderniseres begrebet. Der er ikke tilsigtet nogen
indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.
er
Til nr. 15
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65, stk. 3, kan der
–
som grundlag for at få et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat
–
stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret form skal oplyse
inspektions- eller certificeringsorganet om arbejdsulykker, som virksomheden har pligt til at anmelde, og
om anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til, og om forebyggelse heraf.
51
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det foreslås, at ”i spektio s- eller” udgår af § , stk. .
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede
ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter muligheden for at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat via
akkrediteret inspektion ophæves.
Til nr. 16
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65 c, stk. 1, at et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat kan opnås gennem enten akkrediteret inspektion eller akkrediteret certificering.
Akkrediteret inspektion foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, mens akkrediteret certificering
foretages af et akkrediteret certificeringsorgan.
Det foreslås, at muligheden for at opnå anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion
ophæves, fordi inspektionsmodellen ikke anvendes i praksis. Så vidt vides er der kun én virksomhed, der
har opnået et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter inspektionsmodellen i forbindelse med at modellen
blev indført i 2001. Virksomhederne vil fortsat kunne få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat via akkrediteret
certificering.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65 c, stk. 2, at inspektions- og
certificeringsorganer betaler for at blive akkrediteret efter regler fastsat af akkrediteringsorganet.
Virksomhederne betaler for inspektion og certificering, herunder udstedelse af certifikat.
Det foreslås, at inspektionsmodellen udgår af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter
inspektionsordningen afskaffes. Det er herefter ikke relevant at akkreditere organer til at udstede et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter inspektionsmodellen.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65 d, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om inspektion og certificering i
forbindelse med udstedelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den forbindelse fastsættes
regler om krav til akkrediterings-, inspektions- og certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til
inspektions- og certificeringsorganernes inspektion, audit og kompetencer, og regler om udstedelse af
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse af virksomheder med certifikat.
Det foreslås, at inspektionsmodellen udgår af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter
inspektionsordningen afskaffes. Bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober 2013 om arbejdsmiljøcertifikat
opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne, som er udstedt
med hjemmel i denne bestemmelse, vil samtidig bortfalde.
Til nr. 19
52
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i
forbindelse med indstillingerne efter stk. 1, giver anbefalinger til beskæftigelsesministeren om, hvilke
indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har
fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 23, hvorefter Videncenter for
Arbejdsmiljø nedlægges.
Efter forslaget skal Arbejdsmiljørådet fremover
–
i forbindelse med indstillingerne til
beskæftigelsesministeren efter § 66, stk. 1,
–
give en redegørelse til ministeren om, hvilke konkrete måltal
Arbejdsmiljørådet har opstillet på brancheniveau, og hvordan der er fulgt op på indfrielsen af måltallene.
De konkrete måltal opstilles, fordi der er meget store forskelle på arbejdsmiljøproblemerne på tværs af
brancher.
Arbejdsmiljørådet får således fremover til opgave at omsætte de fælles nationale mål for
arbejdsmiljøindsatsen til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal.
Det vil være op til Arbejdsmiljørådet at beslutte, om der eventuelt skal fastsættes progressionsmål eller
konkrete modeller på brancheniveau.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 2, at Akademikernes
Centralorganisation udpeger to medlemmer til Arbejdsmiljørådet. Endvidere fremgår det, at § 81 a, stk. 1,
nr. 2, at Akademikernes Centralorganisation udpeger et medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det foreslås, at erstatte ”Akade iker es Ce tralorga isatio ”
organisationens officielle navn i dag.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 7, at Kommunernes
Landsforening og Danske Regioner i fællesskab udpeger to medlemmer til Arbejdsmiljørådet. Endvidere
fremgår det, at § 81 a, stk. 1, nr. 6, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i forening i
fællesskab med Finansministeriet udpeger et medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet.
Det foreslås, at erstatte ”Ko
dag.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 9, at Finansministeriet
udpeger et medlem til Arbejdsmiljørådet. Endvidere fremgår det, at § 81 a, stk. 1, nr. 6, at Kommunernes
Landsforening og Danske Regioner i forening i fællesskab med Finansministeriet udpeger et medlem til
Arbejdsmiljøklagenævnet.
u er es La dsfore i g”
ed ”KL”, so
er orga isatio e s offi ielle av
i
ed ”Akade iker e”, so
er
53
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det foreslås, at erstatte ”Finansministeriet” ed ”Skatteministeriet”,
idet ressortansvaret for
overenskomstforhandlinger, pension, ledelse og personale er overført fra Finansministeriet til
Skatteministeriet ved kongelig resolution af 27. juni 2019.
Til nr. 23
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 9, at beskæftigelsesministeren
etablerer et videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler herom.
Det foreslås at ophæve § 67, stk. 9, således at Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges. Forslaget
indebærer, at formidlingsindsatsen om arbejdsmiljø fremover tilpasses og varetages af Arbejdstilsynet.
Dette skal sikre en mere sammenhængende kommunikation til arbejdspladserne, og at arbejdspladserne
ved, hvor de skal gå hen for at få viden om arbejdsmiljø.
Til nr. 24
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, at midler til staten og til
gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter, indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og
Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag fra staten,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og forsikringsselskaber m.fl.
Det foreslås, at Videncenter for Arbejdsmiljø udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konsekvens af den
foreslåede ændring i § 1, nr. 23, hvorefter Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af
arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til
tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø og Videncenter for
Arbejdsmiljø.
Det foreslås, at Videncenter for Arbejdsmiljø udgår af bestemmelsen.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 23, hvorefter Videncenter for Arbejdsmiljø
nedlægges.
Til nr. 26
Arbejdstilsynet har allerede i dag i et vist omfang mulighed for at indsamle og samkøre oplysninger fra
andre myndigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2-5, til brug for dels målretning af Arbejdstilsynets
kontrol og tilsyn dels analyse-, og forebyggelses- og statistiske formål.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet får yderligere adgang til at indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra
andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder analyse,
forebyggelses og statistiske opgaver.
54
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 6,
har til formål at etablere et klart retligt grundlag for, at
Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle en række oplysninger fra andre offentlige myndigheder i form af
samkøring af data, herunder med egne data, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af
Arbejdstilsynets opgaver, herunder til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål.
Det tilsigtes, at det primært vil være oplysninger fra offentlige registre, der skal indsamles og behandles.
Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige tavshedspligtsbestemmelser m.v. på Arbejdstilsynets
område, og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved udnyttelse af oplysninger til samkøring af data
efter den foreslåede bestemmelse.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 6,
kan Arbejdstilsynet indsamle og behandle, herunder
foretage samkøring af, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af tilsynets opgaver. Dette omfatter både almindelige, fortrolige og følsomme oplysninger.
Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynet får forbedrede muligheder for at målrettet tilsynsindsatsen og
anvende ressourcerne på de virksomheder, der har størst risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne.
Derved undgås det at pålægge virksomheder, som overholder reglerne, unødige byrder i form af
tilsynsbesøg. Målretningen skal samtidig anvendes til at kunne vejlede og understøtte virksomheder i deres
eget arbejdsmiljøarbejde. Ved at indhente oplysninger om fx brug af sundhedsydelser på individniveau og
aggregere til virksomhedsniveau kan virksomheder med relativt høj forekomst af sygdom bedre
identificeres. På den måde er der størst chance for at forebygge konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø som
arbejdsulykker og erhvervssygdomme. På den baggrund vurderes den foreslåede bestemmelse i § 72, stk.
6, at opfylde kravet om proportionalitet.
Oplysningerne, som indsamles og behandles efter bestemmelsen, vil i første række være oplysninger i form
af resultater fra andre myndigheders kontrolordninger, som f.eks. kontroldata fra Skattestyrelsen,
Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Det er en forudsætning, at disse myndigheder
har eller får en hjemmel til at udlevere oplysninger til Arbejdstilsynet. Herudover vil det blive overvejet at
afprøve, om data om helbred og fx offentlige ydelser kan styrke udpegningen af virksomheder til tilsyn ved
at give indikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet. Tilsvarende vil det blive overvejet at afprøve om
virksomhedsdata om fx regnskab og produktion har en sammenhæng med virksomhedens arbejdsmiljø.
Det vil også blive overvejet at undersøge, om data om jobfunktioner og data fra jobeksponeringsmatricer
kan understøtte udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at synliggøre, hvor der kan forventes at være
større arbejdsbelastninger og dermed forbedre risikomodellerne.
I forbindelse med afprøvning af data til udvikling af nye risikomodeller vil der ikke blive anvendt
personoplysninger i testmiljøer.
Indsamlingen og behandlingen, herunder samkøringen, efter den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 6,
vil
blive brugt til yderligere at målrette udtaget af virksomheder til tilsyn samt blive brugt til analyse-,
forebyggelses- og statistiske formål.
Udtrykket »samkøring« er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører
sammenkobling af oplysninger, der kommer fra forskellige registre. Under samkøring hører maskinelle
overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet register, således at det modtagende
55
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
register udvides med disse oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes endvidere maskinelle
sammenstillinger af oplysninger fra forskellige registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks.
et nyt register.
Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver« sigtes til, at der ikke ændres på det
grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt
formål, og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger. Der vil ikke ske nogen
fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslovens regler i den forbindelse.
Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil omfatte
oplysninger, som andre myndigheder er i besiddelse af forud for ikrafttræden. Oplysningerne vil således
kunne vedrøre forhold fra tidligere end nærværende lovs ikrafttræden.
Med den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, foreslås indsat hjemmel til at indsamle og behandle
oplysninger efter stk. 1-6, samt videregive disse oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det er
nødvendigt for deres opgavevaretagelse, herunder for deres myndighedsudøvelse i kontrol- og
tilsynsøjemed.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Arbejdstilsynet et klart retligt grundlag for, at tilsynet af
egen drift kan videregive oplysninger direkte til andre offentlige myndigheder, som vurderes at være af
væsentlig betydning for disse myndigheders opgaver, herunder kontrol
–
og tilsynsopgaver i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 31. Vurderingen af, hvilke oplysninger, som vil være af
væsentlig betydning for andre offentlige myndigheders opgavevaretagelse, foretages på grundlag af
kriterier, der er fastsat på forhånd i samarbejde med de pågældende myndigheder. Arbejdstilsynet vil tage
stilling til, om kriterierne er opfyldt, således at de dels sikrer, at videregivelse af oplysninger tjener et sagligt
formål, og dels at oplysningerne er begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til den modtagende
myndigheds opgaver.
Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke er tilsigtet nogen ændring af andre offentlige
myndigheders adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger, som tilsynet er kommet i
besiddelse af, herunder oplysninger indsamlet i medfør af de foranstående bestemmelser i § 72. Der er
med den foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet nogen ændring af, i hvilket omfang
Arbejdstilsynet på baggrund af en konkret vurdering kan videregive oplysninger til andre offentlige
myndigheder. Disse spørgsmål afgøres efter de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem
offentlige myndigheder, herunder de regler, som er fastsat i databeskyttelsesforordningen og
forvaltningsloven. Derudover kan oplysninger i medfør af den foreslåede § 72, stk. 7, alene videregives til
andre offentlige myndigheder, som har hjemmel til at anvende disse. Dette medfører ikke et krav om
eksplicit lovhjemmel i alle tilfælde, men kan konkret gøre det i forhold til bestemte oplysninger, hvor der er
krav om hjemmel i lov eller bekendtgørelse.
Med den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 8,
foreslås indsat hjemmel for beskæftigelsesministeren til at
fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger,
herunder om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan indsamles og behandles, hvem der er
dataansvarlig, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen samt til hvilke offentlige myndigheder oplysningerne
kan videregives. Ved fastsættelsen af disse regler vil de involverede offentlige myndigheder blive inddraget.
56
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Reglerne om tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal særligt være med til at sikre, at faktorer, der
resulterer i unøjagtige personoplysninger bliver rettet og at risikoen for fejl minimeres.
Der er ikke generelle regler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved behandling af data,
idet der skal foretages en konkret vurdering af risiciene. Denne vil blive gennemført i forbindelse med
udarbejdelse af bekendtgørelser om indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger.
Adgangen til at fastsætte regler skal ske inden for rammerne af arkivlovens regler om bevaring og kassation
af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som indeholder krav til opbevaring og sletning. Ved
sletning forstås i overensstemmelse hermed arkivering og kassation af de omfattede oplysninger.
Bestemmelsen indebærer herudover, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler, som sikrer et
passende beskyttelsesniveau i forbindelse med Arbejdstilsynets gennemførelse af behandling i henhold til
de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 32 om passende sikkerhedsniveau.
Som nævnt i pkt. 2.8.4. i de almindelige bemærkninger vil beskæftigelsesministeren i medfør af den
foreslåede
§ 72, stk. 8,
og inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet må viderebehandle personoplysninger til andre formål, end de
oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed (formålsbestemthedsprincippet).
Ved udnyttelsen af bemyndigelsen skal kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, være opfyldt, hvilket
medfører, at der ved Arbejdstilsynets udstedelse af en bekendtgørelse, der begrænser bl.a.
formålsbestemthedsprincippet, som minimum, hvor det er relevant, skal indeholde specifikke
bestemmelser vedrørende de i artikel 23, stk. 2, nævnte forhold.
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet indebærer konkret, at Arbejdstilsynet får adgang til at
foretage afprøvning af de data, som omfattes af den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 6,
med henblik på
løbende forbedring af risikomodeller, før Arbejdstilsynet har mulighed for, at udpege de virksomheder, der
har størst risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne til tilsyn,. Det fremgår af Justitsministeriets
betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 401, at en sådan fremgangsmåde,
hvorefter der i lovgivningen foretages fravigelser af forordningen, er i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen, såfremt fravigelsen opfylder de krav, som er fastlagt i forordningens artikel
23.
Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes at være en nødvendig og forholdsmæssig
foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til Arbejdstilsynets kontrol-, tilsyns- og
reguleringsfunktioner, der udgør offentlig myndighedsudøvelse.
Formålet er bl.a. at sikre det lovgivningsmæssige grundlag for, at der i læringsøjemed kan udvikles
risikomodeller m.v., der kan genkende mønstre og tegn på overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen tværs
af data. Det bemærkes, at de almindelige krav om gennemsigtighed, proportionalitet, dataminimering og
rigtighed af oplysninger fortsat gælder ved anvendelse af data. Det forudsættes derfor at adgangen til at
fastsætte regler om, at der kan anvendes oplysninger til læringsformål for modeludviklingen ikke benyttes i
et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model
vedrørende samkøring af data er operationel og virker efter hensigten.
57
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Den foreslåede bestemmelse i
§ 72, stk. 8,
kan alene anvendes til at fravige formålsbestemthedsprincippet i
relation til behandling af oplysninger i henhold til den foreslåede
§ 72, stk. 6.
Det skal vurderes konkret, om
fravigelser, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, lever op til databeskyttelsesforordningens artikel 23.
Der foretages ikke i øvrigt fravigelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder de registreredes
rettigheder. Spørgsmålet om underretning og indsigt i data m.v., som behandles i medfør af den foreslåede
§ 72, stk. 6,
skal derfor afgøres efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven. Der vil være gennemsigtighed i forhold til de data, der anvendes i forbindelse med
profilering af virksomheder og machine-learning.
Det vurderes, at den foreslåede hjemmel til indhentning af oplysninger med henblik på profilering af
virksomheder, ikke falder ind under databeskyttelsesforordningens artikel 22, idet afgørelser altid vil blive
truffet på baggrund af de tilsynsførendes konkrete vurdering af arbejdsmiljøforholdene på virksomheden.
Profileringen af virksomheder og udviklingen af nye risikomodeller, vil blive anvendt til yderligere at
målrette udtaget af virksomheder til tilsyn og vil ikke blive anvendt i forbindelse med afgørelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 27
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i
tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte
udvalgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver.
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren
fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper
gennemfører andre målrettede indsatser end tilsyn efter stk. 1.
Det foreslås, at § 72 a, stk. 1, om risikobaserede tilsyn ophæves, da den vurderes at være overflødig, idet
Arbejdstilsynet generelt fører tilsyn i henhold til bestemmelsen i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7.
Arbejdstilsynet vil fortsat risikobasere udvælgelsen af virksomheder til tilsyn, herunder udvikle nye og
forbedrede risikomodeller med nye parametre og nye data med henblik på mere præcist at kunne udvælge
de virksomheder, der har behov for tilsyn med hjemmel i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7. Det foreslås
endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 72 a, nr. 5, ophæves som en konsekvens af, at § 72 a, stk. 1,
foreslås ophævet.
Det forudsættes herved, at Arbejdstilsynet med hjemmel i den generelle bestemmelse i § 72, stk. 1, nr. 7,
fortsat vil kunne gennemføre forsøg, herunder forsøg med særligt målrettede tilsynsaktiviteter inden for
bestemte virksomheds- eller branchegrupper, som led i tilsynsopgaven. Det følger af, at bestemmelsen i
den gældende § 72, stk. 1, nr. 7, er af generel karakter og at tilsynet, ifølge lovbemærkningerne, derfor kan
antage forskellige karakter.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.
Til nr. 28
58
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, fritages for
tilsyn efter stk. 1.
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 27 om, at § 72 a, stk. 1, ophæves, foreslås det at ændre den
gældende stk. 2, således at det fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kun får tilsyn, når der er særlig anledning til det. Virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat vil således ligesom i dag også fremover kunne få et tilsyn, hvis der f.eks.
sker alvorlige ulykker, er mange anmeldte erhvervssygdomme eller kommer klager over arbejdsmiljøet.
Til nr. 29
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører
undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i undersøgelsesbesøg på virksomheder med
et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2, alene træffer afgørelse om forhold, der straks skal imødegås
for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, jf. § 77, stk. 2, eller
forhold, der skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.
Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 27.
Til nr. 30
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet kan påbyde,
at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente
bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende
arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Det betyder, at Arbejdstilsynet kan udstede såkaldte
rådgivningspåbud til virksomheder, når de i øvrigt får en afgørelse fra Arbejdstilsynet.
Videre fremgår det af § 77 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om
rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.
Det følger af bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på
arbejdsmiljøområdet, at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud i tre situationer; når påbud vedrører et
eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når der gives fem eller flere afgørelser, eller når
der gives undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21 og undersøgelsespåbuddet samtidig vedrører det
psykiske eller kemiske område.
Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at en arbejdsgiver eller bygherre, der modtager
rådgivningspåbud, skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed til at løse det eller de
arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører. Endelig fremgår det af bekendtgørelsen, at et
rådgivningspåbud ikke kan efterkommes ved at benytte en rådgivningsvirksomhed, der hører under den
juridiske enhed, som har modtaget påbuddet.
59
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det foreslås, at § 77 a ændres, således at det bliver muligt for Arbejdstilsynet at påbyde, at modtageren af
påbud eller andre afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, skal anvende den nødvendige
sagkundskab til løsning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen omhandler.
Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren kan opfylde et såkaldt kompetencepåbud på tre forskellige måder;
enten ved at opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden, ved at anvende en intern autoriseret
arbejdsmiljørådgiver eller ved at anvende en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Et kompetencepåbud vil indeholde oplysninger om, at der skal anvendes den nødvendige sagkundskab for
at opfylde påbuddet. Derudover vil kompetencepåbuddet indeholde oplysninger om, hvilke former for
sagkundskab, der kan anvendes. Det vil i første omgang være op til arbejdsgiveren at tage stilling til, om
den nødvendige sagkundskab ønskes tilvejebragt ved at opbygge og anvende egne interne kompetencer i
virksomheden, f. eks. via kompetenceudvikling, eller ved at indhente bistand fra en intern autoriseret
arbejdsmiljørådgiver eller en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Arbejdsgiveren vil over for Arbejdstilsynet skulle redegøre for, hvilken form for sagkundskab der ønskes
anvendt. Hvis arbejdsgiveren ønsker at anvende egne interne kompetencer i virksomheden, skal det enten
godtgøres, at det sker ved at indhente disse fra en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller godtgøres,
hvordan disse kompetencer vil blive tilvejebragt, herunder hvilken form for kompetenceudvikling der vil
blive gennemført.
Det vil være Arbejdstilsynet, der skal tage stilling til, hvilken form for sagkundskab, herunder eventuel
kompetencetilførsel, der kan accepteres. Ved opbygning af kompetencer i virksomheden vil Arbejdstilsynet
vurdere, om den foreslåede kompetenceopbygning er tilstrækkelig til dels at afdække årsagerne til
arbejdsmiljøproblemerne og løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører, dels at
forebygge at lignende arbejdsmiljøproblemer opstår. Ved brug af intern eller ekstern autoriset
arbejdsmiljørådgiver vil Arbejdstilsynet undersøge, om den valgte autoriserede rådgiver er autoriseret
inden for det område, som påbuddet vedrører.
Hvis der sker udskiftning i de interne kompetencer, der skal løse arbejdsmiljøproblemet, skal virksomheden
give Arbejdstilsynet besked herom. Arbejdstilsynet vil derefter vurdere, om den nødvendige sagkundskab
fortsat er til stede i virksomheden.
Virksomheden vil kunne anvende egne interne kompetencer i forbindelse med efterkommelse af
kompetencepåbud i alle tre situationer, hvor kompetencepåbud vil blive givet. Det vil sige når påbud
vedrører et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når der gives fem eller flere
afgørelser, eller når der gives undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21 og undersøgelsespåbuddet
samtidig vedrører angivne områder.
Kriterierne for, hvilke typer af påbud der udløser et kompetencepåbud, vil være de samme som i dag, jf.
bekendtgørelse om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet.
Det betyder, at der vil være automatik i, hvornår en afgørelse ledsages af et påbud om at anvende den
nødvendige sagkundskab til løsning af arbejdsmiljøproblemet eller -problemerne.
Kompetencepåbud vil kunne gives i forbindelse med alle former for tilsyn og til alle virksomheder med
ansatte samt til bygherrer.
En virksomhed vil kunne klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over det underliggende påbud og påbuddet om
at anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af arbejdsmiljøproblemet eller -problemerne.
60
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Virksomheden vil ikke kunne klage over Arbejdstilsynets manglende accept af virksomhedens forslag til,
hvilken form for sagkundskab, der ønskes anvendt. Arbejdstilsynet vurdering heraf er som altovervejende
udgangspunkt ikke en afgørelse, men en procesledende beslutning.
Hvis Arbejdstilsynet ikke kan acceptere virksomhedens tilbagemelding på påbuddet og
kompetencepåbuddet, og hvis virksomheden har anvendt egne interne kompetencer til at løse
arbejdsmiljøproblemet, kan et eventuelt nyt kompetencepåbud i det konkrete tilfælde ikke opfyldes ved at
anvende egne interne kompetencer igen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.4
Til nr. 31
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår
herfor.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte eventuelle frister for opbygning og
anvendelse af egne interne kompetencer, således at det sikres, at løsningen af det eller de konkrete
arbejdsmiljøproblemer kan løses inden for den af Arbejdstilsynet fastlagte frist.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at det ikke vil være muligt at
efterkomme et kompetencepåbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø ved anvendelse af egne interne
kompetencer, når der gives et undersøgelsespåbud efter § 21. At der ikke kan anvendes interne
kompetencer skyldes, at et undersøgelsespåbud om psykisk arbejdsmiljø, som samtidig indebærer pligt til
at anvende den nødvendige sagkundskab, ofte vil handle om forskellige opfattelser internt på
virksomheden.
Forslaget er en konsekvensændring af den i § 1, nr. 30 foreslåede ændring. Der henvises til
bemærkningerne til denne bestemmelse, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.
Til nr. 32
Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgivere, der vil
gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, om, at virksomheden af egen drift løser et eller flere
arbejdsmiljøproblemer. Hvis Arbejdstilsynet i dag konstaterer en overtrædelse af lovgivningen på en
virksomhed, vil arbejdsgiveren som udgangspunkt få en afgørelse, typisk i form af et påbud, jf. § 77.
Det foreslås, at Arbejdstilsynet får mulighed for at kunne vælge at indgå skriftlige aftaler med
arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkrete
arbejdsmiljøproblemer indenfor en aftalt frist i to situationer:
1) Når Arbejdstilsynet påtænker at afgive et påbud med frist og arbejdsgiveren ønsker at løse det
pågældende arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden, eller
2) Når Arbejdstilsynet har mistanke om, at reglerne bliver overtrådt og arbejdsgiveren ønsker at løse
det forhold, der er mistanke om.
Den sidstnævnte situation vil især være relevant i forhold til komplekse problemer, fx inden for det
psykiske arbejdsmiljø.
61
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Der kan ikke indgås aftaler om formelle arbejdsmiljøproblemer. Der kan alene indgås aftaler om materielle
arbejdsmiljøproblemer. Ved et materielt arbejdsmiljøproblem forstås et problem, som indebærer en
direkte risiko for at forringe sikkerhed og sundhed ved det konkrete arbejde, som fx problemer om ulykker,
kemi, ergonomi eller psykisk arbejdsmiljø. Ved et formelt arbejdsmiljøproblem forstås fx manglende
arbejdspladsvurdering eller manglende arbejdsmiljøorganisation.
Med forslaget vil det ikke være muligt at indgå aftale med arbejdsgiveren, hvis Arbejdstilsynet påtænker at
udstede forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, da der er tale om farlige situationer, som skal løses
med det samme eller inden for en meget kort frist. På samme måde vil det ikke være muligt at indgå aftale,
hvis Arbejdstilsynet påtænker at udstede strakspåbud, uden at der er en betydelig fare. Også her vil der
være en meget kort frist til at løse problemet, fx fordi formålet med afgørelsen ellers vil blive forspildt.
Det vil desuden ikke være muligt at indgå aftale om, at arbejdsgiveren skal undersøge, om
arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, når Arbejdstilsynet påtænker at afgive
undersøgelsespåbud. Det vil heller ikke være muligt at indgå aftale, når Arbejdstilsynet påtænker at give
afgørelse uden handlepligt, da der i disse tilfælde ikke skal iværksættes handlinger. Det vil endeligt ikke
være muligt at indgå aftale, hvis virksomheden allerede er i gang med at løse arbejdsmiljøproblemet på
baggrund af en tidligere afgørelse fra Arbejdstilsynet.
Det vil være frivilligt for arbejdsgiveren, om denne ønsker at indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Samtidig
skal Arbejdstilsynet vurdere, at en aftale vil være egnet til at løse det pågældende arbejdsmiljø-problem.
Begge parter skal således være enige i, at en aftale er en egnet løsning, før der vil kunne indgås en aftale.
Når der er enighed om at indgå en aftale, vil denne skulle indgås med den juridiske enhed i virksomheden.
Hvis arbejdsgiveren ikke er enig i mistanken, dvs. formodningen om, at der er et arbejdsmiljøproblem, kan
arbejdsgiveren vælge ikke at indgå en aftale. Arbejdstilsynet vil altid kunne gå videre i afdækningen af
eventuelle mistanker om arbejdsmiljøproblemer med henblik på at kunne give påbud, hvis Arbejdstilsynet
vurderer, at et påbud vil være mere egnet.
Aftalen mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren skal være skriftlig, og arbejdsgiveren skal forpligte sig til
at løse arbejdsmiljøproblemet på det eller de steder i virksomheden, som angives i aftalen.
Arbejdsmiljøproblemet skal løses inden for en frist, som aftales nærmere mellem Arbejdstilsynet og
arbejdsgiveren, og som vil afhænge af arbejdsmiljøproblemets karakter og omfang. Hvis virksomheden
søger om fristforlængelse for løsning af det arbejdsmiljøproblem, der indgår i aftalen, kan Arbejdstilsynet
efter en konkret vurdering forlænge tidsfristen.
I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet påtænker at give påbud med frist og samtidig give et rådgivningspåbud
(fremover et kompetencepåbud, jf. forslaget under lovforslagets § 1, nr. 31), kan der indgås en aftale, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. I sådanne tilfælde skal det indgå i aftalen, at virksomheden
forpligter sig til at anvende den nødvendige sagkundskab, enten ved at opbygge og anvende egne
kompetencer eller ved at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
Med lovforslaget vil aftaler kunne indgås på alle former for tilsyn og med forskellige typer af arbejdsgivere.
Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan ikke indgå aftaler, da disse virksomheder har
løbende kontakt til et certificeringsorgan i forhold til virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem og
virksomhedens arbejdsmiljø og derfor forventes virksomheden allerede at arbejde med læring og spredning
af løsninger på arbejdsmiljøproblemer.
62
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Med lovforslaget vil der kunne indgås aftaler om løsning af et eller flere arbejdsmiljøproblemer sideløbende
med, at virksomheden får afgørelser om andre arbejdsmiljøproblemer end dét eller de
arbejdsmiljøproblemer, som skal løses ifølge aftalen.
Arbejdsgiveren vil også skulle skrive under på, at Arbejdstilsynet vil blive kontaktet, hvis der sker væsentlige
ændringer i forhold til aftalen.
Hvis Arbejdstilsynet fører tilsyn med en virksomhed, som har indgået en aftale med Arbejdstilsynet om
løsning af et arbejdsmiljøproblem, vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt ikke føre tilsyn med det
arbejdsmiljøproblem, der er omfattet af en aftale. Arbejdstilsynet kan dog altid føre tilsyn på baggrund af
en konkret begrundet mistanke om arbejdsmiljøproblemer, fx på grund af ulykker eller klager.
Med forslaget skal arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheder uden
arbejdsmiljøorganisation, orienteres om, at der er indgået en aftale. Arbejdsmiljøorganisationen eller de
ansatte skal desuden inddrages i arbejdet med løsningen af det pågældende arbejdsmiljøproblem, der
indgås aftale om.
Med forslaget vil der efter udløbet af den aftalte tidsfrist som udgangspunkt blive fulgt op med et tilsyn fra
Arbejdstilsynets side. Tilsynet vil have fokus på det arbejdsmiljøproblem, som virksomheden har forpligtet
sig til at løse inden for fristen. Hvis aftalen drejer sig om, at virksomheden vil løse det samme
arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden, og dermed sprede den samme løsning flere steder, kan
Arbejdstilsynet ud fra en konkret vurdering vælge at gennemføre tilsyn på et mindre antal steder.
Der vil som udgangspunkt blive fulgt mere konsekvent op på et aftaleforløb end på et påbud, hvor
opfyldelsen af påbuddet ofte alene vurderes ud fra en tilbagemelding uden et fysisk besøg.
Hvis tilsynet viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke er løst, vil Arbejdstilsynet have mulighed for at gå videre
med at afdække problemet med henblik på at afgive en afgørelse. Arbejdsgiveren vil ikke have mulighed for
at indgå et nyt aftaleforløb med Arbejdstilsynet om løsning af arbejdsmiljøproblemer inden for de næste
tolv måneder.
Ifølge forslaget vil en aftale kunne opsiges af arbejdsgiveren, hvis denne ønsker det. Det kan f.eks. være, at
det viser sig, at der er tale om et andet arbejdsmiljøproblem, end dét, der er beskrevet i aftalen. Opsigelsen
kan ske på et hvilket som helst tidspunkt. Aftalen vil også kunne opsiges af Arbejdstilsynet, hvis de forhold,
der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt. Det kan f.eks. være, at Arbejdstilsynet får en begrundet
mistanke om, at virksomheden ikke arbejder på at løse det arbejdsmiljøproblem, der indgår i aftalen. Eller
det kan være, at virksomhedens arbejde med at løse det pågældende problem, som indgår i aftalen, ikke vil
være egnet til at løse problemet. Hvis aftaleforløbet afbrydes vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt følge op
med tilsyn.
Da en aftale ikke vil være en afgørelse, kan arbejdsgiveren ikke klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over en
aftale eller over at virksomheden ikke får tilbud om en aftale. En afbrydelse af en aftale vil heller ikke være
en afgørelse, og kan derfor heller ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet. Der vil heller ikke kunne klages
til Beskæftigelsesministeriet over at der ikke indgås aftale eller at en aftale afbrydes af Arbejdstilsynet.
Virksomheden vil dog altid kunne klage til Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets
myndighedsudøvelse, fx den tilsynsførendes opførsel ved et tilsynsbesøg. En aftale vil ikke udløse en smiley
på Arbejdstilsynet hjemmeside, da der ikke er tale om en afgørelse.
63
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.3.
Til nr. 33
Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 78, at beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende
dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige
forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.
Tilsynsbogen skal anvendes til at dokumentere besøg og afgørelser m.v. fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen
er udmøntet i bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter. Bekendtgørelsen
indeholder bestemmelser om, at Arbejdstilsynet kan kræve, at der på virksomheder og arbejdssteder findes
en tilsynsbog i form af et ringbind, og at der skal findes genparter af anmeldelser af arbejdsulykker.
Bekendtgørelsen indeholder også bestemmelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at melde tilbage på
Arbejdstilsynets skriftlige påbud m.v., når Arbejdstilsynet kræver det. Bestemmelsen om tilsynsbog og
bekendtgørelsen indført i 1977 og er ikke ændret siden.
Det foreslås, at bestemmelsen (og den med hjemmel heri udstedte bekendtgørelse) ophæves, således at
virksomhederne ikke længere skal have en fysisk tilsynsbog.
Arbejdstilsynet kommunikerer i dag digitalt med virksomhederne. Virksomhederne modtager således i dag
afgørelser fra Arbejdstilsynet via Arbejdstilsynets digitale selvbetjeningssystem
”Arbejdsmiljø
i din
virksomhed” ADVI –
tidligere
OnlineAt,
hvor Arbejdstilsynet også skal have skriftlige tilbagemeldinger fra
virksomhederne, jf. bekendtgørelse nr. 1203 af 16. november 2017 om obligatorisk digital kommunikation
til Arbejdstilsynet.
På
ADVI
kan virksomhederne få overblik over tilsynsprocessen. Virksomhederne kan her se udestående
frister, melde tilbage på afgørelser og se, når Arbejdstilsynet har vurderet, at virksomhederne har
efterkommet et påbud. Virksomhederne kan også her finde de aktive og afsluttede sager, som
virksomhederne har haft med Arbejdstilsynet de sidste fem år
–
og et emneoverblik over virksomhedernes
tidligere arbejdsmiljøproblemer.
Bestemmelsen om, at arbejdsgiveren har pligt til at melde tilbage skriftligt på afgørelser fra Arbejdstilsynet,
når Arbejdstilsynet anmoder om det, svarer til bestemmelsen i § 3 i den bekendtgørelse, der er udstedt
med hjemmel i § 78, og foreslås indsat i loven som § 78 c, jf. forslagets § 1, nr. 34.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, for så vidt angår kravet om, at fravigelse af
hviletid og fridøgn skal noteres i tilsynsbogen.
Til nr. 34
Vedr. den foreslåede § 78 b
Der er i dag ikke hjemmel til at Arbejdstilsynet kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter i forhold til
at træffe afgørelse vedrørende overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
64
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan
gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger § 77, 77 a, den nu foreslåede § 77 b samt § 78 a
–
dvs. de bestemmelser i loven, der handler om Arbejdstilsynets afgørelser og de virkemidler, der knytter sig
til afgørelser.
Et forsøg kan f.eks. gå ud på, at der anvendes forskellige virkemidler, fx vejledning henholdsvis afgørelse,
overfor de samme problemer to forskellige steder i en stor virksomhed eller på to forskellige virksomheder.
Effekten af anvendelsen af forskellige virkemidler vil blive fulgt og analyseret med henblik på fremadrettet
at kunne målrette og anvende de bedst egnede virkemidler.
Det vil ikke blive muligt at lave forsøg med forskellige former for virkemidler i situationer, hvor
Arbejdstilsynet vil udstede forbud eller afgive strakspåbud ved betydelig fare. I sådanne situationer vil
Arbejdstilsynet skulle reagere på sædvanlig vis ved at træffe afgørelse.
Med forslaget vil beskæftigelsesministeren skulle fastsætte de nærmere rammer for forsøgs- og
udviklingsaktiviteterne. Det vil medføre, at der skal udstedes en forsøgsbekendtgørelse, hvori det bl.a.
fastsættes, hvilken periode, forsøget skal løbe i, hvilke brancher eller virksomhedsgrupper, der skal indgå i
forsøget, og hvilke typer af virkemidler, der skal afprøves i forsøget.
Vedr. den foreslåede § 78 c
Med hjemmel i § 78 er bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter udstedt.
Bekendtgørelsen indeholder en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal melde tilbage på afgørelser fra
Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet anmoder om det.
Da den nævnte bekendtgørelse bortfalder med ophævelsen af § 78, foreslås det, at der i arbejdsmiljøloven
indsættes en ny bestemmelse i § 78 c om, at arbejdsgiveren skal melde skriftligt tilbage på afgørelser fra
Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet anmoder om det.
Det vurderes hensigtsmæssigt og rimeligt, at virksomhederne skal melde skriftligt tilbage på afgørelser fra
Arbejdstilsynet, idet Arbejdstilsynet sender afgørelser skriftligt til virksomhederne, og idet virksomhederne
ka
elde til age via Ar ejdstilsy ets selv etje i gsløs i g ”Ar ejds iljø i di virkso hed” ADVI .
Endvidere foreslås det, at der i loven indsættes bestemmelse om, at arbejdsgiveren
–
ved tilbagemelding på
Arbejdstilsynet afgørelser
–
skal erklære, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de
ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden
tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.
Reglen vil være en kodificering af gældende praksis. Arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter
havde således tidligere adgang til tilsynsbogen, hvor virksomhedens korrespondance med Arbejdstilsynet
fremgik. Denne korrespondance fremgår nu af
”
Arbejdsmiljø i din virksomhed” (ADVI).
Det betyder, at
arbejdsmiljørepræsentanter ikke i dag har samme fysiske mulighed som tidligere for at orientere sig i
korrespondancen mellem virksomheden og Arbejdstilsynet. Derfor skal arbejdsgiveren sørge for, at gøre
arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden
arbejdsmiljøorganisation, bekendt med indholdet af tilbagemeldingen på afgørelser fra Arbejdstilsynet.
65
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Dette kan gøres på forskellig vis alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte virksomhed.
Der er således ingen formkrav. Arbejdsgiveren skal ved tilbagemeldingen på afgørelser erklære over for
Arbejdstilsynet, at arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte er blevet gjort
bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.
Arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte skal, ved at blive gjort bekendt med
indholdet af tilbagemeldinger på afgørelser inden disse sendes til Arbejdstilsynet, have mulighed for at
vurdere, om de er enige i tilbagemeldingen, idet arbejdet om sikkerhed og sundhed skal foregå i en
arbejdsmiljøorganisation eller i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de
øvrige ansatte, jf. bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
Til nr. 35
Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2 kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år,
hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge.
Med lovforslaget foreslås det at æ dre ”hvis” til ” år” i ar ejds iljølove s § , stk. .
Der er alene tale om
en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive
nærmere retningslinjer om straffeniveauet efter bestemmelsen. Med ændringen er det forudsat, at
straffen efter bestemmelsen forhøjes med det dobbelte i forhold til den forhøjelse, der hidtil ville blive
fastsat med henvisning til at overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlige personskade eller døden
til følge.
For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for overtrædelser omfattet af § 82, stk. 2 skal forhøjes med:
40.000 kr. ved overtrædelser med en grundbøde på 20.000 kr., og
80.000 kr. ved overtrædelser med en grundbøde på 40.000 kr.
Herefter kan bøden, som hidtil, forhøjes yderligere med henvisning til skærpende omstændigheder eller
særligt skærpende omstændigheder samt virksomhedens størrelse.
For andre persongrupper end arbejdsgivere, der straffes efter § 82, stk. 2 er det med lovforslaget ligeledes
forudsat, at straffen forhøjes med det dobbelte i forhold til den forhøjelse, der hidtil ville blive fastsat.
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.
Til nr. 36
Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4 skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at
den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen.
Med lovforslaget foreslås det at supplere § 82, stk. 5, nr. 4, med et 2. punktum. Med ændringen er det
forudsat, at bøden for grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes yderligere, hver gang
66
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af
arbejdsmiljøloven.
For arbejdsgivere betyder det, at bøden forhøjes yderligere 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren inden
for 4 års perioden tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at bøden
forhøjes med 20.000 kr. ved én tidligere straf (som hidtil), med 30.000 kr. ved to tidligere straffe, med
40.000 kr. ved tre tidligere straffe, med 50.000 kr. ved fire tidligere straffe, etc.
Det er som hidtil enhver tidligere grov overtrædelse, der har medført en straf for overtrædelse af
arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år forud for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse, der
tillægges gentagelsesvirkning ved bødens udmåling. Den tidligere sag skal således være afgjort ved
bødevedtagelse eller endelig dom inden for 4 år fra gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.
Det er som hidtil uden betydning, om de tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre
overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere lovovertrædelse og den
lovovertrædelse, der aktuelt er til pådømmelse, kan karakteriseres som en grov overtrædelse.
Bøden kan, som hidtil, forhøjes yderligere med henvisning til skærpende omstændigheder eller andre
særligt skærpende omstændigheder. Herefter differentieres den samlede bøde som hidtil efter
virksomhedsstørrelse, dvs. efter antal ansatte, jf. § 82, stk. 6. Det betyder, at den samlede bøde inkl.
forhøjelsen med henvisning til gentagelsestilfælde bliver forhøjet yderligere med 50 pct. for mellemstore
virksomheder (9-34 ansatte), med 75 pct. for store virksomheder (35-99 ansatte) og med 100 pct. for
meget store virksomheder(100 eller flere ansatte).
Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel
10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.6.
Til § 2
Til nr. 1.
Ifølge § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 skal beskæftigelsesministeren senest i folketingsåret 2019-20
fremsætte forslag til revision af § 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september
2017.
Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen skal indholdet i et revisionsforslag udarbejdes på baggrund af en
evaluering af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, når reglerne har været i kraft i ca. 3 år.
Evalueringen, som er gennemført i 2019, viser ikke et behov for revision af reglerne.
Med den foreslåede bestemmelse ophæves denne revisionsbestemmelse derfor.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.
Til § 3
67
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
Til nr. 1
Arbejdsskadesikringsloven indeholder i dag ingen bestemmelser, der giver mulighed for at gennemføre
forsøg på arbejdsskadeområdet.
Det foreslås, at der som ny
§ 84
indsættes en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte
regler om, at der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at flere kan opretholde tilknytningen til
arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Der kan dog ikke gennemføres forsøg, som indebærer nedsættelse
af ydelserne efter § 11.
Med forslaget skabes der hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der
igangsættes forsøg med henblik på at teste og udvikle konkrete arbejdsmarkedsfastholdende initiativer.
Forsøgene vil være frivillige for de tilskadekomne.
Arbejdsmiljøforligskredsen vil blive inddraget ved udmøntningen af bemyndigelsen.
Eksempler på forsøg kan fx være, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for en afgrænset målgruppe af
sygemeldte tilskadekomne i en periode afprøver nye sagsgange som fx en fast track-ordning i
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for særligt udsatte tilskadekomne, eller at der indgås en
samarbejdsaftale med de arbejdsmedicinske klinikker om at nogle tilskadekomne tilbydes et særligt
afklarings- og udredningsforløb hurtigt efter tilskadekomsten. Der vil også kunne være tale om
arbejdsrettede forsøg i samarbejde med fagforbund, virksomheder eller kommunerne, fx i form af forsøg
med etablering af kommunale arbejdsskadekoordinatorer m.v.
Forsøgshjemlen kan bidrage til at undersøge konkrete initiativers effekt i forhold til tilskadekomnes
arbejdsmarkedstilknytning efter en arbejdsskade i en afgrænset periode inden eventuel beslutning om
udbredelse til større skala, permanentgørelse eller eventuelt ny lovgivning. Forsøgsbestemmelsen tænkes
anvendt til at afprøve nye redskaber, metoder og tilbud, som kan øge graden af tilskadekomnes tilknytning
til arbejdsmarkedet, og som ikke indgår i de tilbud, som tilskadekomne tilbydes i dag. Forsøgene kan ikke
indebære, at ydelserne efter lovens § 11 nedsættes, eller at der sker fravigelse af de rettigheder og krav,
som tilskadekomne har efter loven, ligesom den forvaltningsretlige lovgivning og persondatalovgivningen
fortsat gælder fuldt ud under forsøgene.
Det foreslås, at det er beskæftigelsesministeren, som fastsætter, hvilken målgruppe af tilskadekomne, som
skal tilbydes deltagelse i de enkelte forsøg, og hvordan og hvem der skal forestå selve udvælgelsen af de
enkelte tilskadekomne, som skal tilbydes deltagelse i det konkrete forsøg. Selve udvælgelsen af de enkelte
tilskadekomne, der skal tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, forventes
–
afhængig af forsøgets indhold
–
eksempelvis at kunne være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskaberne, selvforsikrede
enheder eller en anden aktør, som er bedst kvalificeret ud fra aktørens kendskab til arbejdsskadesagerne
og dermed muligheden for at kunne finde relevante tilskadekomne.
Det vil være frivilligt for den enkelte tilskadekomne at medvirke i det konkrete forsøg, og deltagelse i
forsøgene vil ske på grundlag af udtrykkeligt samtykke fra de deltagende. I den forbindelse bemærkes det,
68
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
Udkast - 10. september 2019
at der vil være tale om tilbud til tilskadekomne, der supplerer de eksisterende tilbud på beskæftigelses-
og/eller arbejdsskadeområdet. Tilskadekomne vil således blive tilbudt yderligere initiativer og tilbud, der
ikke negativt vil påvirke tilskadekomnes rettigheder.
Bestemmelsen vil medføre, at rammerne for og indholdet af hvert forsøg vil blive fastlagt i en
bekendtgørelse. Beskæftigelsesministeren vil i bekendtgørelsen fastsætte de nærmere regler og rammer
for de enkelte forsøg, herunder vil målgruppen for forsøget skulle fastlægges. I den forbindelse vil der
ligeledes blive fastsat nærmere regler for udvælgelse af og udvælgelseskriterier for tilskadekomnes
deltagelse i forsøget, processen for forsøgets gennemførsel, udvælgelse af informationer om
tilskadekomne og vedkommendes arbejdsskadesag til brug for forsøget samt fastlæggelse af
forsøgsperiode. De tilskadekomne, der tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, vil eksempelvis kunne
udvælges på baggrund af deres skadestype, alder, branchetilknytning eller bopæl. Dette vil afhænge af det
specifikke formål med forsøget og hvilke samarbejdspartnere Beskæftigelsesministeriet gennemfører
forsøget med. Beskæftigelsesministeriet vil eksempelvis kunne gennemføre forsøgene med eksterne
samarbejdspartnere som fx de arbejdsmedicinske klinikker.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.9.
Til § 4
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Til stk. 2
De nye regler om aftaler skal efter forslaget træde i kraft den 1. september 2020.
Til stk. 3
De nye regler om anvendelse af den nødvendige sagkundskab skal efter forslaget træde i kraft den 1. april
2021.
Til stk. 4
Ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om arbejdsmiljø
skal efter forslaget træde i kraft ved lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
arbejdsmiljølovens § 90 og arbejdsskadesikringslovens § 90, og derfor gælder dette lovforslag heller ikke for
Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
69
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0070.png
Udkast - 10. september 2019
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af
19. september 2017, som senest ændret ved lov nr.
549 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, nr. 1,
indsættes efter
”et
sikkert og sundt”:
§ 1.
Ved loven tilstræbes at skabe
et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i
”fysisk
og psykisk”.
overensstemmelse med den tekniske og sociale
udvikling i samfundet, samt
Stk. 2) ---
§ 1 a.
Loven omfatter det fysiske og det psykiske
arbejdsmiljø.
§ 2.
Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.
2.
§ 1 a,
ophæves.
3.
I
§ 2, stk. 1,
i dsættes efter ”ar ejde”: ”, der
udføres”.
4.
I
§ 2, stk. 2,
æ dres ”u dtaget er” til: ”Følge de
ar ejde, der udføres for e ar ejdsgiver, er u dtaget:”
§ 2.
---
Stk. 2.
Undtaget er
1-3) ---
Stk. 3-4.
5.
I
§ 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,
æ dres ”jf. dog § ” til:
§ 2.
---
” ed de
begrænsninger, der følger af § 59 om unge
Stk. 2.
Undtaget er
1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,
u der år”.
jf. dog § 59,
2) arbejde, der udelukkende udføres af de
medlemmer af arbejdsgiverens familie, som
hører til dennes husstand, jf. dog § 59,
3) -------
6.
I
§ 2, stk. 3,
æ dres ”følge de este
elser
omfatter også arbjede, der ikke udføres for en
ar ejdsgiver, sa t det ar ejde, der er æv t i stk. ”
til
: ”For ar ejde, der ikke udføres for e
arbejdsgiver,
samt det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, som
æv t i stk. , gælder dog følge de este
elser:”
7.
§ 2, stk. 3, nr. 2,
affattes således: ”§§ og o
arbejdets udførelse for så vidt angår det arbejde, der
er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt § 41 om farligt
arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer
fra udla det”.
§ 2.
---
Stk 2. ---
Stk. 3.
Følgende bestemmelser omfatter også arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde,
der er nævnt i stk. 2:
Stk. 4.
---
§ 2.
---
Stk. 2. ---
Stk. 3.
Følgende bestemmelser omfatter også arbejde,
der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde,
der er nævnt i stk. 2:
1) ---
70
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0071.png
Udkast - 10. september 2019
2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr. 1
og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a,
3-5) ---
§ 2.
---
Stk. 2. ---
8.
§ 2, stk. 3, nr. 4,
affattes således: ”§§
Stk. 3.
Følgende bestemmelser omfatter også arbejde,
stoffer og aterialer, og”.
der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde,
der er nævnt i stk. 2:
1-3) ---
4) kapitel 8 om stoffer og materialer,
5) ---
§ 2.
---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har karakter af
fritidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige
foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, er
undtaget fra §§ 5-11 a og 15 a.
-49 c om
9.
I
§ 2, stk. 4,
æ dres ”§§
-
a og a” til: ”§§
-11
a om samarbejde om sikkerhed og sundhed og
arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om
ar ejdspladsvurderi g”.
10.
I
§ 13 c,
æ dres ” e ytte e autoriseret
§ 13 c
. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om
arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder
autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om
rådgivning”
til: ”a ve de de ødve dige
pligt til at benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,
sagku dska , år Ar ejdstilsy et på yder det”.
når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77 a, stk.
1.
11.
I
§ 18,
udgår ”, jf. §
”.
§ 18
. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes
arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter
inden for vedkommende område bekendt med de
afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de
påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet.
Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre
arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter,
der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt
med afgørelsen eller påbuddet, jf. § 78.
12.
I
§ 21, stk. 2,
ændres »skal foretages af en
§ 21.---
autoriseret arbejdsmiljørådgiver« til: » skal ske ved
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
anvendelse af den nødvendige sagkundskab«.
Nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er
forlangt af Arbejdstilsynet efter stk.1, skal foretages af
en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.
13.
I
§ 52
æ dres ” oteres i tilsy s oge eller a de
tilsvare de doku e tatio ” til: ”ku e doku e teres
§ 52.
§§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang,
når naturomstændigheder, ulykker,
71
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0072.png
Udkast - 10. september 2019
maskinsammenbrud eller lignende uforudsete
begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den
regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal
noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende
dokumentation.
skriftligt”.
§ 64.---
14.
I
§ 64, stk. 2,
æ dres ”e skolelæge” til: ”de
Stk. 2.
I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge på
ko
u ale su dhedstje este”.
grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven
forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven
lider eller har lidt af sygdomme, der kan have
indflydelse på dennes sikkerhed og sundhed under
erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for
unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.
§ 65 b.---
15.
I
§ 65 b, stk. 3,
udgår
”i spektio s- eller”
Stk. 2.
---
Stk. 3.
Ud over de krav, der er anført i stk. 1 og 2, kan
der stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret
form skal oplyse inspektions- eller certificeringsorganet
om arbejdsulykker, som virksomheden har pligt til at
anmelde, og om anmeldte erhvervssygdomme, som
virksomheden har kendskab til, og om forebyggelse
heraf.
Stk. 4-5. ---
§ 65 c.
Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan opnås
gennem enten akkrediteret inspektion eller
akkrediteret certificering. Akkrediteret inspektion
foretages af et inspektionsorgan, mens akkrediteret
certificering foretages af et certificeringsorgan. De
pågældende organer skal være akkrediteret hertil af
DANAK eller et tilsvarende anerkendt
akkrediteringsorgan.
Stk. 2-3. ---
16.
I
§ 65 c, stk. 1,
udgår ”e te akkrediteret
i spektio eller” og ”i spektio foretages af et
i spektio sorga , e s akkrediteret”.
§ 65.
---
Stk. 2.
Inspektions- og certificeringsorganer betaler for
17.
I
§ 65 c, stk. 2,
æ dres ”I spektio s-
og
at blive akkrediteret efter regler fastsat af
ertifi eri gsorga er” til: ”Certifi eri gsorga er” og
akkrediteringsorganet. Virksomhederne betaler for
”i spektio og” udgår.
inspektion og certificering, herunder udstedelse af
certifikat.
Stk. 3. ---
§ 65 d.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling
18.
I
§ 65 d
udgår ”i spektio og”, ”, i spektio s-”,
med erhvervsministeren fastsætte nærmere regler om
”i spektio s- og,” og ”i spektio ,”.
inspektion og certificering i forbindelse med udstedelse
af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den
forbindelse fastsættes regler om krav til akkrediterings-
, inspektions- og certificeringsorganerne, herunder
72
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0073.png
Udkast - 10. september 2019
supplerende krav til inspektions- og
certificeringsorganernes inspektion, audit og
kompetencer, og regler om udstedelse af anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse af
virksomheder med certifikat.
§ 66.
---
Stk. 2.
Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med
indstillingerne efter stk. 1 anbefalinger til
beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser
Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de
midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået
tildelt efter § 68 a, stk. 1.
Stk. 3-7.
---
19.
I
§ 66, stk. 2,
æ dres ”a efali ger til
beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser
Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de
midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået
tildelt efter § a, stk. ” til: ”e redegørelse til
beskæftigelsesministeren om, hvilke konkrete måltal
på brancheniveau Arbejdsmiljørådet har opstillet, og
hvorda
der er fulgt op på i dfrielse af åltalle e”.
§ 67.
Arbejdsmiljørådet består af en formand og
følgende andre medlemmer:
1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens
Hovedorganisation
2) To medlemmer indstillet af Akademikernes
Centralorganisation.
3) Fire medlemmer indstillet af Dansk
Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem indstillet af Ledernes
Hovedorganisation.
5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening
og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
6) Et medlem indstillet af Finanssektorens
Arbejdsgiverforening.
7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening
og Kommunernes Landsforening i fællesskab.
8) Et medlem indstillet af Finansministeriet.
Stk. 2.-9. ---
20.
I
§ 67, stk. 1, nr. 2,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 2,
ændres
”Akade iker es Ce tralorga isatio ” til:
”Akade iker e”.
21.
I
§ 67, stk. 1, nr. 7,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres
”Ko
u er es La dsfore i g” til: ”KL”.
22.
I
§ 67, stk. 1, nr. 9,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 7,
ændres
»Finansministeriet« til: »Skatteministeriet«.
§ 67.
…
23.
§ 67, stk. 9 ophæves.
Stk. 2-8. ---
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren etablerer et
videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere
regler herom.
§ 68.
Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse af
24.
I
§ 68, stk. 1,
æ dres ”aktiviteter,” til: ”aktiviteter
Arbejdsmiljørådets aktiviteter, indsatsen fra
og” og ”, og Vide e ter for Ar ejds iljøs i dsats”
branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og
udgår.
Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af
73
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0074.png
Udkast - 10. september 2019
arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2 og 3,
fra
1) staten,
2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår
opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af
erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
3) forsikringsselskaber, der tegner
arbejdsskadeforsikring, og
4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der
ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og § 88 i
lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2-8.
---
§ 68 a.
Beskæftigelsesministeren fordeler efter
25.
I
§ 68 a, stk. 1,
i dsættes efter ”§ , stk. ,”: ”og
indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler
til”, og ”og Vide e ter for Ar ejds iljø” udgår.
efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen
og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets
aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66,
stk. 6, de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø
og Videncenter for Arbejdsmiljø.
Stk. 2-7.
---
§ 72.---
Stk. 2-5.---
26.
I
§ 72,
indsættes
som
stk. 6-8:
”Stk.
6
Arbejdstilsynet kan, ud over de tilfælde, der er
nævnt i § 72, stk. 2
–
5, indsamle og behandle,
herunder foretage samkøring af, oplysninger fra andre
myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder, når
det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets
opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til
brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og
tilsyn samt til analyse- og forebyggelsesformål samt
statistiske formål.
Stk. 7.
Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle de
oplysninger, som omfattes af stk. 1-6, samt videregive
disse oplysninger samt egne oplysninger til andre
myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til
udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder
kontrol- og tilsynsopgaver.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler for Arbejdstilsynets indsamling og behandling af
oplysninger efter stk. 6, herunder hvornår og til hvilke
formål og opgaver oplysninger kan indsamles og
behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde
sted, og om de tekniske og organisatoriske
foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.
”
27.
§ 72 a, stk. 1 og stk. 5
ophæves.
§ 72 a.
Arbejdstilsynet gennemfører som led i
74
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0075.png
Udkast - 10. september 2019
tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, risikobaserede Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.
tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på
baggrund af en indeksmodel og stikprøver.
Stk. 2-4.
---
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for
bestemte virksomheds- eller branchegrupper
gennemfører andre målrettede indsatser end tilsyn
efter stk. 1.«
§ 72. a.
---
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at virksomheder, der har et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, fritages for tilsyn
efter stk. 1.
Stk. 3-5.
---
28.
I
§ 72 a, stk. 2,
der liver stk. , æ dres ”fritages
for tilsy efter stk. ” til: ”ku får tilsy , år der er
særlig a led i g til det”.
§ 72. a.
---
29.
I
§ 72 a, stk. 3,
der bliver stk. 2, og i
§ 72a, stk. 4,
Stk. 2. ---
der liver stk. , æ dres ”jf. stk. ” til: ”jf. stk. ”.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i
tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på
virksomheder, der har et anerkendt
arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2. I forbindelse hermed
kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,
hvilke virksomheder der skal have undersøgelsesbesøg,
hvornår undersøgelsesbesøg skal gennemføres,
varigheden af den periode, hvor Arbejdstilsynet
gennemfører undersøgelsesbesøg, indholdet af
undersøgelsesbesøget m.v.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i
undersøgelsesbesøg på virksomheder med et
anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2, alene
træffer afgørelser om forhold, der straks skal imødegås
for at afværge en overhængende, betydelig fare for de
ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77,
stk. 2, eller forhold, der skal bringes i orden straks på
grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.
Stk. 5.
---
§ 77 a.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af
30.
I
§ 77 a. stk. 1,
i dsættes efter ”skal”: ”a ve de
påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af
den nødvendige sagkundskab, enten ved at opbygge
arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en
og a ve de eg e ko pete er eller ved at”.
autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på,
at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i
virksomheden styrkes.
Stk. 2.
---
75
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0076.png
Udkast - 10. september 2019
§ 77. a. ---
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og
varighed og de nærmere vilkår herfor.
§ 77. a. ---
31.
I
§ 77 a. stk. 2,
æ dres ”rådgiv i gspå uddet” til:
”på uddet”, og efter ”herfor” i dsættes: ”heru der
eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne
ko pete er”.
32.
Efter
§ 77 a.
indsættes:
Ӥ
77 b.
Arbejdstilsynet kan vælge at indgå en skriftlig
aftale med arbejdsgiveren om forbedring af
arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkrete
arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist.
Stk. 2.
Aftale kan indgås, når
1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der
strider mod loven, mod regler udstedt i
medfør af loven, eller mod afgørelser truffet i
medfør af loven, som skal bringes i orden
inden for en frist, og arbejdsgiveren ønsker at
løse det pågældende arbejdsmiljøproblem
flere steder på virksomheden, eller
2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der
strider mod loven, mod regler udstedt i
medfør af loven eller mod afgørelser truffet i
medfør af loven, og arbejdsgiveren ønsker at
løse det eller de forhold, der er mistanke om.
Stk. 3.
Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal
arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i
virksomheder uden pligt til at etablere
arbejdsmiljøorganisation, orienteres om, at der er
indgået en aftale, og arbejdsmiljøorganisationen eller
de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen af
forholdene.
Stk. 4.
En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at
kontrollere forholdene.
Stk. 5.
En aftale kan opsiges af
1) Arbejdsgiveren, eller
2) Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund
for aftale , æ drer sig væse tligt. ”
33.
§ 78 ophæves.
§ 78.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog
eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets
inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser
om arbejdsmiljømæssige forhold og om anvendelse og
opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.
§ 78 a. ---
34.
Efter
§ 78 a,
indsættes:
Ӥ
78 b.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at der gennemføres forsøgs- og
udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne i §§
76
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0077.png
Udkast - 10. september 2019
77
–
78 a. Dette gælder dog ikke, når der træffes
afgørelse om forhold, der skal imødegås straks, jf. §
77, stk. 2, eller som skal bringes i orden straks på
grund af en betydelig fare, jf § 77, stk. 1.
§ 78 c.
Arbejdsgiveren skal melde skriftligt tilbage på
Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet
anmoder om det.
Stk. 2.
Ved tilbagemelding på afgørelser skal
arbejdsgiveren erklære, at arbejdsmiljøorganisationen
eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder,
der ikke har pligt til at etablere
arbejdsmiljøorganisation, inden
tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt
ed i dholdet af til age eldi ge .”
§ 81 a.
Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand [20. I
§ 67, stk. 1, nr. 2,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 2,
ændres
og af følgende beskikkede medlemmer:
”Akade iker es Ce tralorga isatio ” til:
1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens
”Akade iker e”.
Hovedorganisation
2) Et medlem indstillet af Akademikernes
21.
I
§ 67, stk. 1, nr. 7,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 6,
ændres
Centralorganisation.
”Ko
u er es La dsfore i g” til: ”KL”.
3) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening.
4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening
og Landbrug & Fødevarer i fællesskab.
22.
I
§ 67, stk. 1, nr. 9,
og
§ 81 a, stk. 1, nr. 7,
ændres
5) Et medlem indstillet af Finanssektorens
»Finansministeriet« til: »Skatteministeriet«.]
Arbejdsgiverforening.
6) Et medlem indstillet af Kommunernes
Landsforening, regionerne i forening samt
Finansministeriet i fællesskab.
7) Et medlem indstillet af Ledernes
Hovedorganisation.
8) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab
indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.
9) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk
sagkundskab indstillet af Ministeriet for sundhed
og forebyggelse.
Stk. 2-12.---
§ 82.
---
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis
overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig
personskade eller døden til følge.
Stk. 3-9.
---
35.
§ 82, stk. 2,
æ dres ”hvis” til: ” år
77
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0078.png
Udkast - 10. september 2019
§ 82. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5.
Det skal betragtes som en særlig skærpende
omstændighed,
1-3) ---
4)
at den pågældende fysiske eller juridiske person
inden for 4 år tidligere er straffet for grov
overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Stk. 6-9.
---
36.
I
§ 82, stk. 5, nr. 4,
indsættes som 2. pkt.:
»Når den pågældende fysiske eller juridiske person
inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere
gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven,
skal det betragtes som en yderligere skærpelse.«
§2
I lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om
arbejdsmiljø foretages følgende ændringer
§ 3.
Forslag til revision af § 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf.
1.
§ 3
ophæves
§ 1, nr. 3, fremsættes senest i folketingsåret 2019-20.
§3
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr.
216 af 27. februar 2017, som senest ændret ved lov nr.
550 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
§ 84.
(Ophævet)
1.
§ 84 affattes således:
Ӥ
84.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om, at der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at
flere kan opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet
efter en arbejdsskade. Der kan dog ikke gennemføres
forsøg, som indebærer nedsættelse af ydelserne efter
§ 11.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog
stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 33 træder i kraft den 1. september
2020.
Stk. 3.
§ 1, nr. 10, 12, 30 og 31 træder i kraft den 1.
april 2021.
Stk. 4.
§ 2, nr. 1, træder i kraft ved bekendtgørelse i
Lovtidende.
78
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven, fra beskæftigelsesministeren
2074572_0079.png
Udkast - 10. september 2019
79