Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 30
Offentligt
2069382_0001.png
Senest revideret juli 2019
Rapportering af implementering af arbejdsmiljødirektiver 2018
Indholdsfortegnelse:
1. Læsevejledning og
svar på ”General points”
2. Del A - Spørgeskema
Afsnit I
–
Generelle spørgsmål
Tabel med generelle data og oplysninger
Beskrivelse af konkrete foranstaltninger
Vurdering af erfaringer
Arbejdsmarkedets parter
Afsnit II, bilag
–
Særdirektiverne
Læsevejledning
Besvarelsen består af:
en generel del, som indeholder tal og oplysninger om arbejdsmiljøregulering og håndhævelse
heraf i Danmark.
en beskrivelse af hvilke konkrete foranstaltninger, som er truffet i Danmark for at gennemføre
direktiverne om sikkerhed og sundhed i perioden 2013-2017.
en beskrivelse af erfaringerne med den praktiske gennemførelse af de grundlæggende principper
i EU’s arbejdsmiljødirektiver vurderet.
Derefter kommer
enkelte forslag fra den danske regering til ændringer af direktiverne eller andre foranstaltninger,
der skal træffes på EU-plan.
Endelig er de danske arbejdsmarkedets parters holdning til rapportens indhold gengivet. Generelle
bemærkninger fra parterne fremgår af rapportens afsnit 4. Denne udgave af rapporten er en
opdateret udgave af rapporten fra 2013, og opdateringerne er markeret med ændringsmarkeringer.
Herefter følger en række bilag med svar på Kommissionens konkrete spørgsmål til de enkelte
direktiver. Hvert direktiv har et eget bilag, som er bogstavnummeret og indeholder bidrag fra
relevante myndigheder og fra arbejdsmarkedets parter. Der er flere steder henvist med
afsnitsangivelse til svar, som forekommer tidligere eller senere i rapporten, for at undgå at øge
rapportens omfang unødigt.
For så vidt angår direktivernes implementering i forhold til de gældende arbejdsmiljøregler på land,
har Arbejdstilsynet valgt at besvare spørgsmålene på et generelt plan, og henviser i øvrigt til
Arbejdstilsynets hjemmeside www.amid.dk for yderligere informationer, herunder de konkrete AT-
vejledninger om de enkelte emner og problemstillinger. Enkelte steder i rapporten er indsat links,
hvor dette vurderes at være særligt relevant.
Henvisning til konkret vejledningsmateriale udarbejdet af arbejdsmarkedets parter om arbejdsmiljø
på landjorden, herunder materiale fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, er beskrevet under
bidragene fra arbejdsmarkedets parter. For så vidt angår vejledningsmateriale om arbejdsmiljø på
luftfartsområdet, er der henvist til de konkrete materialer i både den generelle del af besvarelsen og
i svarene i forhold til de enkelte særdirektiver.
1
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Svar på Generelle Punkter
Spørgsmål 1:Since the last National Practical Implementation Report transmitted to the
Commission, has the Member State changed its
legal framework
for health and safety at work?
If yes, please describe the changes, indicating to which EU Directive(s) they relate, and give a short
explanation why the changes were implemented.
Svar:
Det juridiske grundlag er overordnet set uændret. Arbejdsmiljøloven er en rammelov, der beskriver
de overordnede rammer. Herudover er der en række bekendtgørelser, der beskriver mere specifikke
regler på alle områder. Direktivet om elektromagnetisk stråling er endeligt implementeret, der er en
særskilt rapport om dette i bilag V.
I perioden 2013-2017 er der vedtaget en række ændringer til både love og bekendtgørelser, disse er
beskrevet i de specifikke afsnit i hoveddelen og i bilag for de enkelte direktiver.
Spørgsmål 2: During the period 2013-2017, has the Member State implemented any
measures
and/or policy actions
addressing health and safety at work? For example, relevant enforcement of
the law, awareness raising activities, campaigns, development of guidance, etc.
Please consider different areas of health and safety at work, such as risk assessment, risk
prevention, information and training of workers, health surveillance, involvement of workers and
their representatives.
Svar:
I rapporteringsperioden er der sket justeringer af tilgangen til arbejdsmiljø og tilsyn. Det er således
præciseret at psykosociale risikofaktorer er ligestillet med andre risikofaktorer i arbejdsmiljøet.
Lovgivningen er justeret i forhold til hvilke virksomheder, der skal have besøg af
tilsynsmyndighederne.
Der er i luftfarten gennemført ensartet lovgivning for Færøerne og Grønland, så den er
identisk med den danske, på nær to særbekendtgørelser (støj og vibrationer).
Spørgsmål 3: Has the Member State or social partners taken any
specific measures to support
SMEs
in implementing the Directives?
If yes, please describe the measures, indicating which particular difficulties experienced by SMEs
were addressed.
Svar:
De små og mellemstore virksomheder er behandlet i mange dele af denne rapport. Generelt er langt
størstedelen af danske virksomheder i denne kategori, så størstedelen af målgruppen for både
lovgivning, tilsyn og information er rettet imod de mindre virksomheder. Der er ikke implementeret
specifik lovgivning for særskilte størrelser af virksomheder. I forbindelse med fastsættelse af
bødestørrelser differentieres der i nogle tilfælde imellem virksomheder med forskellige antal
ansatte, det er beskrevet i afsnit 1.2 nedenfor.
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Luftfarten opererer dog ikke med differentierede bødestørrelser.
Spørgsmål 4: What does the Member State see as
key future OSH challenges?
Svar:
Danmark forventer at besvare spørgsmålet særskilt, henset til nytiltrådt regering.
Spørgsmål 5: Briefly describe how
social partners
were consulted and involved in the preparation
of this report. What are their views on the content of this report?
Svar:
Arbejdsmarkedets parters involvering er beskrevet i detaljer i punkt 1.3 nedenfor. Generelt er
arbejdsmarkedets parter blevet hørt i skriftlig høring. Bemærkninger er skrevet ind i rapporten med
tydelig markering af, hvem der har fremsendt dem.
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0004.png
A: Spørgeskema med henblik på udarbejdelse af rapporterne om den praktiske
gennemførelse
Afsnit I
–
GENERELLE SPØRGSMÅL
1.
Indledning: Generelle data og oplysninger
2013
Samlet arbejdsstyrke i 1000 - total
Mænd
Kvinder
2014
2.832
1.484
1.350
2015
2.860
1.501
1.360
2016
2.934
1.532
1.402
2017
2.906
1.519
1.388
T
M
K
T
M
K
2.826
1.469
1.357
Personer i beskæftigelse i 1000 - total
Mænd
Kvinder
2.624
1.367
1.257
2.641
1.386
1.256
2.680
1.409
1.271
2.748
1.441
1.307
2.735
1.432
1.304
Antal arbejdsgivere (1)
antal virksomheder
1-9 ansatte
10-49 ansatte
50-99 ansatte (2)
>= 100 ansatte (2)
298.581
299.763
297.238
308.157
*
237.708
43.872
5.500
3.665
236.324
44.204
5.681
3.728
234.585
44.958
5.809
3.889
240.130
45.738
6.012
3.943
*
*
*
*
Antal ulykker, alle +3 dages fravær (3)
Kvinder
Mænd
2013
2014
9.720
14.039
2015
9.690
15.062
2016
9.805
15.196
2017
9.298
14.158
K
M
T
9.713
14.531
I alt
24.244
23.759
24.752
25.001
23.456
Arbejdsulykkesfrekvens (antal arbejdsulykker pr. 100.000
beskæftigede, som har medført fravær i mere end 3 dage)
924
900
924
910
858
Ulykkesfrekvens, 55 år og ældre
Kvinder
Mænd
I alt
839
814
825
852
816
831
851
876
865
902
904
903
810
839
826
2017
*
*
*
2013
Antal
anmeldte
erhvervssygdomme (året er anmeldelsesår) (3) - total
Mænd
Kvinder
2014
21.670
11.011
10.650
2015
21.606
10.846
10.755
2016
19.943
10.273
9.667
T
M
K
21.299
10.591
10.697
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0005.png
Antal
anerkendte
erhvervssygdomme (året er anerkendelsesåret) -
total
T
4.924
3.236
4.660
4.328
5.555
Hyppighed af
anmeldte
erhvervsygdomme (pr. 100.000
arbejdstagere)
754
765
755
680
*
Hyppighed af
anerkendte
erhvervsygdomme (pr. 100.000
arbejdstagere)
174
114
163
148
*
Antal tilsynsførende, AT
366
352
336
304
255
Inspektører, Søfartsstyrelsen(5)
tilsynsførende, i luften
1
367
1
353
1
337
1
305
1
256
I alt
Antal arbejdstagere pr. tilsynsførende
7.700
8.023
8.487
9.620
11.352
Antal inspektioner, Landjord
Søfart
Luftfart
51.710
51.491
51.296
38.928
32.551
17
51.727
20
51.511
23
51.319
19
39017
17
32.568
I alt
Antal inspektioner pr. 100.000 arbejdstagere
1.830
1.818
1.794
1.327
1.120
Antal arbejdsulykker, med døden til følge.
Kvinder
Mænd
Uoplyste
Køn (alle)
2013
2014
2
34
2015
3
23
1
2016
5
26
1
32
2017
1
20
3
24
K
M
?
3
33
36
36
27
Dødsulykkesfrekvens antal pr. 100.000 beskæftigede
1
1
1
1
1
Samlet antal overtrædelser med retslige følger 6)
1.099
1.076
1.030
1.002
1031
Noter:
* Data er ikke tilgængelige for disse år.
1) Antal produktionsenheder (ikke virksomheder). Beskæftigelsen er inklusiv arbejdsgivere, der arbejder i virksomheden. De
selvstændige kan derfor indgå i tallet.
2) Data ikke tilgængelige i grupperne 50-249 ansatte og over 250 ansatte.
3) Der anslås at være en ikke ubetydelig underanmeldelse i forhold det reelt forekommende.
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
4) Arbejdstilsynet oplyser, at der ikke foreligger statistisk data med antallet af tilsynsførende i afrapporteringsperioden, men i 2013 er
der 11.
5) Søfartsstyrelsen oplyser, at der er ca. 53 skibsinspektører. De pågældende gennemfører syn på fiskeskibe og samtlige
passagerskibe og risikobasserede stikprøver på øvrige handelsskibe. Syn på øvrige handelsskibe er uddelegeret til anerkendte
organisationer (klassifikationsselskaber). I henhold til internationale konventioner skal skibene synes med regelmæssige mellemrum.
Hvert 5 år gennemgår et skib et fornyelsessyn og midt i 5 års perioden gennemgår skibet et mellemliggende syn. Synene er
omfattende og tager udgangspunkt i skibenes konstruktion, udrustning, udstyr, og procedurer for arbejdets udførelse, hvorved krav til
arbejdsmiljøreglerne i vidt omfang gennemgås. Herudover foretager Søfartsstyrelsen med mellemrum kampagnesyn.
6) Dette er antal sager, hvor der er indledt strafferetlig procedure, som i sidste ende kan lede til behandling ved de nationale
domstole.
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmiljødirektiverne og ressortfordeling i Danmark
I Danmark henhører implementering af arbejdsmiljødirektiverne under de enkelte fagministerier.
Beskæftigelsesministeriet (Arbejdstilsynet) har ansvaret for regulering af arbejdsmiljøet, når
arbejdet foregår på landjorden, og for det arbejde, der foregår ved lastning og losning af skibe og
fly, det værftsarbejde, der foregår ombord på skibe, på vindmøller til lands og offshore samt tilsyn
med indvinding af olie og gas på offshoreanlæg. Hvis arbejdet foregår på et civilt luftfartøj, har
Transport-, Bygnings og Boligministeriet (Transport-, Bygge- og Boligstyrelsen) ansvaret for
reguleringen af arbejdsmiljøet. Hvis arbejdet foregår til søs, har Erhvervsministeriet
(Søfartsstyrelsen) ansvaret for reguleringen af arbejdsmiljøet.
1.2. Beskrivelse af alle vigtige ændringer i medlemsstatens lovgivning om sikkerhed og sundhed
på arbejdspladsen i rapporteringsperioden.
Lovændringer
Land
Den danske arbejdsmiljølov er en rammelov, som angiver mere generelle
forsvarlighedsbestemmelser vedr. et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Loven fastlægger ansvaret for
arbejdsgiveren og andre samt fastlægger opgaver for Arbejdstilsynet og andre arbejdsmiljøaktører.
Loven giver beskæftigelsesministeren kompetence til at udstede bekendtgørelser, som uddyber
forsvarlighedsbestemmelserne mv.
Ved lov nr. 356 af 9. april 2013 om ændring af arbejdsmiljøloven m.v. blev der i arbejdsmiljøloven
indsat en bestemmelse om, at loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Formålet var
at præcisere, at arbejdsmiljøloven både omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Loven
trådte i kraft 15. april 2013.
Ved lov nr. 54 af 27. januar 2015 blev frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter for en
almennyttig forening, der ikke har fortjeneste som formål, undtaget fra krav om
arbejdspladsvurdering (APV) og arbejdsmiljøorganisation (AMO). Frivilligt arbejde skulle fortsat
være omfattet af arbejdsmiljølovens øvrige bestemmelser. Ændringen trådte i kraft den 1. februar
2015. Med loven fik beskæftigelsesministeren desuden hjemmel til at fastsætte, at visse
bestemmelser i arbejdsmiljøloven, som primært handler om arbejdets udførelse, også skal gælde
arbejdsrelateret vold, trusler og anden krænkende adfærd, der finder sted uden for arbejdstiden.
Derudover skabtes hjemmel til at fastsætte regler om retningslinjer og vejledning til ansatte om
håndtering af vold, trusler og anden krænkende adfærd samt regler om opfølgning på sådanne
episoder.
Ved lov nr. 1869 af 29. december 2015 blev arbejdsmiljøindsatsen i endnu højere grad målrettet de
virksomheder, der har størst risiko for arbejdsmiljøproblemer. Der skabtes med forslaget hjemmel
til, at 80 pct. af de virksomheder, der årligt skal have risikobaseret tilsyn, udvælges på baggrund af
en risikovurdering. Derfor blev det vedtaget at grove overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen
skal give højere bøder. Med forslaget ændredes straffebestemmelserne om skærpende og særligt
skærpende omstændigheder, så bødeniveauet forhøjes. Endvidere skulle det fremover være den
samlede forhøjede bøde efter tillæg ved skærpende og særligt skærpende omstændigheder, der skal
differentieres efter virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte. Endelig blev området for særligt
skærpende omstændigheder udvidet. For yderligere at motivere virksomhederne til at overholde
reglerne skulle tilsynet med virksomheder, der groft overtræder reglerne, skærpes. Derfor blev der
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
med loven indført mulighed for på Arbejdstilsynets hjemmeside at offentliggøre navne på
virksomheder, som groft overtræder reglerne.
Bekendtgørelser
Den 1. juli 2016 trådte bekendtgørelse nr. 472 af 25. maj 2016 om beskyttelse mod udsættelse for
elektromagnetiske felter i forbindelse med arbejdet om bl.a. grænseværdier i kraft som en
implementering af direktiv 2013/35/EU om elektromagnetiske felter.
Reglerne om virksomhedens sikkerheds- og sundhedsarbejde ændret i 2010 med bekendtgørelse nr.
1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed med senere ændringer. Reglerne
herom blev evalueret med udgangen af 2013, hvilket gav anledning til mindre justeringer i reglerne.
Den 1. januar 2016 trådte bekendtgørelse nr. 1504 af 04/12/2015 om arbejdsrelateret vold uden for
arbejdstid i kraft. Bekendtgørelsen handler om beskyttelse mod vold uden for arbejdstid som følge
af det arbejde man varetager.
Luftfart
Fra 2013 - 2018 har bekendtgørelse
Bek. 918/2003
om arbejdsmiljøforhold
for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj og for deres arbejdsgivere, taget følgende
udvikling:
Bek. 138/2015
Ændringerne i Bek. 138/2015 skabte bedre rammer for en proaktiv og fremadrettet
arbejdsmiljøindsats i form af en forenklet organisering af arbejdsmiljøarbejdet i luftfartsselskaber.
Regelsættet blev gjort mere fleksibelt i forhold til en lang række krav relateret til den interne
organisering omkring arbejdsmiljøarbejdet. Endvidere indebar reglerne en mere målrettet
arbejdsmiljøuddannelse. Der blev i tilknytning til regelændringerne også udgivet en supplerende
vejledning om regler vedrørende arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer og for deres
arbejdsgivere fra 2015, som skulle lette tilgangen til lovgrundlaget.
Med Bek. 138/2015 har det lovteknisk vist sig nødvendigt også at udgive fem særlige
bekendtgørelser på luftfartsområdet som følgende:
• Bekendtgørelse
137/2015 om arbejde med stoffer og materialer på luftfartsområdet.
• Bekendtgørelse
142/2015 om grænseværdier for stoffer og materialer på luftfartsområdet.
• Bekendtgørelse
139/2015 om biologiske agenser og arbejdsmiljø på luftfartsområdet.
• Bekendtgørelse
140/2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med
stoffer og materialer på luftfartsområdet.
• Bekendtgørelse
141/2015 om brug af personlige værnemidler på luftfartsområdet.
Bek. 1179/2016
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Ændringerne i Bek. 1179/2016
bestod i ”genimplementeringen” af bestemmelser fra EU-direktiv
96/29/Euratom og 2013/59/Euratom, som skal sikre beskyttelse mod de farer, som er forbundet med
udsættelse for ioniserende stråling.
Derudover blev der for selskaber hjemmehørende i Danmark foretaget nogle ændringer, som følge
af en ændring af luftfartsloven i 2016, hvorefter luftfartslovens regler om organisering af
sikkerheds- og sundhedsarbejdet for besætningsmedlemmer under tjeneste på luftfartøj blev
tilpasset de generelle bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
Derudover indførtes nogle regler om supplerende arbejdsmiljøuddannelse for at tilpasse reglerne til
Arbejdstilsynets generelle regler.
I 2016 har Arbejdsmiljørådet i samarbejde med Branchefællesskabet for bl.a. Transport og engros
og Trafikstyrelsen
bidraget med håndbogen ”Højt at flyve”. En håndbog som er trykt i så stort et
oplæg, så alle piloter og kabinebesætningsmedlemmer kan få deres eget eksemplar. Derigennem
kan piloter og kabinebesætningsmedlemmer nemt få overblik og finde oplysninger om de vigtigste
forhold i arbejdsmiljøet i luften.
Offshore olie og gasområdet
Offshoresikkerhedsloven finder anvendelse på anlæg, der befinder sig på dansk søterritorium eller
dansk kontinentalsokkelområde.
Der er sket følgende væsentlige ændringer af offshoresikkerhedsloven i afrapporteringsperioden:
Lov nr. 1499 af 23. december 2014 om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til
efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og
miljøskadeloven (Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet m.v.), blev Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og
gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet) gennemført i
dansk ret. Ved loven indførtes bl.a. en obligatorisk, uafhængig verifikationsordning for boringer og
andre brøndaktiviteter samt for sikkerheds- og miljøkritiske elementer, dvs. udstyr m.v., hvis
funktion har væsentlig betydning for risikoen for større ulykker. Endvidere blev reglerne om
virksomhedernes ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed, herunder om sikkerheds- og
sundhedsredegørelsen justeret, og det blev præciseret, at styringen af sikkerheds- og
sundhedsmæssige risici også skal omfatte styring af risici for større ulykker. Endelig indebar loven
en adskillelse af myndighedsfunktionerne på offshore olie- og gasområdet, således at det ikke
længere var den samme myndighed, der skulle føre tilsyn med arbejdsmiljømæssige og
sikkerhedsmæssige forhold, og varetage myndighedsopgaver i forhold til den økonomiske udvikling
af offshore olie- og gasressourcer. Regulering og tilsyn med arbejdsmiljø og sikkerhed blev således
overført til Arbejdstilsynet.
Ved lov nr. 1542 af 19. december 2017 om ændring af offshoresikkerhedsloven
og lov om
kontinentalsoklen blev reglerne om sikkerhedszoner omkring offshore olie- og gasanlæg og
eventuel tilsluttet infrastruktur overført til offshoresikkerhedsloven. Derudover blev der foretaget en
række præciseringer af lovens bestemmelser, herunder vedr. lovens anvendelsesområde og
definitioner.
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Ved bekendtgørelse om beskyttelse mod risici ved eksponering for elektromagnetiske felter i
forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter blev Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/35/EU af 26. juni 2013 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med
arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter),
gennemført i dansk ret på offshore olie- og gasområdet. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. juli
2016.
Bekendtgørelser på offshore olie og gasområdet af betydning for sikkerheds og sundhed på
arbejdspladsen er i øvrigt løbende blevet justeret i rapporteringsperioden, navnlig i forlængelse af
ikrafttrædelsen af lov nr. 1499 af 23. december 2014, således at de i videst mulige omfang svarer til
reglerne på landjorden mht. grænseværdier m.v.
Søfart
Arbejdsmiljødirektiver, hvis anvendelsesområde omfatter søfart, er gennemført ved bekendtgørelse
nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om
arbejdsmiljø i skibe.
Af væsentlige ændringer kan nævnes, at kapitel II, afsnit C er ændret ved bekendtgørelse nr. 508 af
23. april 2015 med henblik på at tydeliggøre, at regler vedrørende asbest også gælder skibe ved at
indsætte regler svarende til Arbejdstilsynets bekendtgørelse i det regelsæt, som Søfartsstyrelsen i
øvrigt administrerer. I 2013 gennemførtes nye regler om støj ved bekendtgørelse nr. 1283 af 11.
november 2013. Reglerne var afledt af regler vedtaget af
FN’s Internationale
Søfartsorganisation
(IMO).
Tilsyn
Land
Reaktionsformer
Når Arbejdstilsynet på tilsyn konstaterer akutte arbejdsmiljøproblemer på en virksomhed, kan
Arbejdstilsynet afgive forbud mod, at der arbejdes videre, indtil problemet er løst. Arbejdstilsynet
kan også afgive påbud, som skal efterkommes straks. Endvidere kan Arbejdstilsynet politianmelde
virksomheden eller kan afgive en administrativ bøde ved grove overtrædelser etc.
Er arbejdsmiljøproblemet ikke akut eller hurtigt at løse, kan Arbejdstilsynet afgive påbud med en
frist til at løse problemet. Der kan gives påbud for overtrædelser indenfor både det fysiske
arbejdsmiljø og det psykosociale område. Arbejdstilsynet kan også afgive en afgørelse uden
handlepligt, hvis arbejdsmiljøproblemet er løst, før Arbejdstilsynet har fremsendt et påbud.
Hvis der er en konkret mistanke om, at forholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt
forsvarlige, kan Arbejdstilsynet desuden forlange, at arbejdsgiveren undersøger dette nærmere. Er
der tale om arbejdsmiljøproblemer, som er komplekse eller alvorlige, eller har virksomheden mange
overtrædelser, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden at bruge en autoriseret
rådgivningsvirksomhed til at løse problemet.
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Endelig kan Arbejdstilsynet på tilsyn vejlede virksomhederne om arbejdsmiljø.
Risikobaseret tilsyn
Arbejdstilsynets generelle håndhævelse af arbejdsmiljøreglerne i Danmark har siden 1. januar 2012
været udført som risikobaserede tilsyn i to spor.
Det ene spor indebærer, at en del af virksomhederne med ét årsværk eller derover ansat bliver
udtaget til tilsyn på baggrund af en indeksmodel, som identificerer de virksomheder, som har størst
risiko for at få problemer med arbejdsmiljøet. Den indeksmodel, der danner grundlag for
udvælgelse af virksomheder indeholder en række parametre, som er henholdsvis
virksomhedsrettede og brancherettede. Disse parametre skal tilsammen identificere de
virksomheder, der forventes at have størst risiko for problemer i arbejdsmiljøet. Indeksmodellen er
dynamisk og bliver løbende justeret, hvis der fremkommer ny viden om arbejdsmiljø og ny viden
om virksomhederne.
Det andet spor indebærer, at de øvrige virksomheder med ét årsværk eller derover ansat kan blive
udtaget til tilsyn på baggrund af stikprøver.
80 % af de virksomheder, der udtages til risikobaseret tilsyn inden for et år, udtages via
indeksmodellen, mens 20 % udtages via stikprøve. Virksomheder indenfor bestemte brancher har
siden januar 2016 kunnet få et udvidet risikobaseret tilsyn. Her udvides det almindelige
risikobaserede tilsyn med en særlig grundig og målrettet gennemgang af virksomhedens
ergonomiske og psykiske arbejdsmiljø.
Det risikobaserede tilsyn indebærer, at de virksomheder, der vurderes at have de væsentligste
arbejdsmiljøproblemer, får flere tilsynsbesøg. Det risikobaserede tilsyn er også en tilsynsform, som
gennemføres med udgangspunkt i både den konkrete virksomheds arbejdsmiljøforhold og de
arbejdsmiljøforhold, som er væsentlige for branchen.
På denne måde adskiller det risikobaserede tilsyn sig fra Arbejdstilsynets andre tilsynsformer, hvor
konkrete og afgrænsede arbejdsmiljøproblemer er i fokus, fx tilsyn i forbindelse med klager over
arbejdsmiljø og tilsyn som følge af arbejdsulykker. Indførelsen af de risikobaserede tilsyn har ikke
ændret på, at Arbejdstilsynet fortsat anvender flere forskellige tilsynsformer.
Arbejdstilsynet kontakter som hovedregel virksomheden minimum 1 måned før et risikobaseret
tilsyn, så virksomheden får mulighed for selv at løse eventuelle arbejdsmiljøproblemer inden
tilsynet. Selve tilsynet sker uanmeldt.
Detailtilsyn
Detailtilsyn er tilsyn med et konkret og afgrænset arbejdsmiljøproblem på en virksomhed.
Baggrunden kan fx være at kontrollere, om virksomheden har efterkommet et påbud, at
Arbejdstilsynet har mistanke om et alvorligt arbejdsmiljøproblem på virksomheden, f.eks. som
følge af klager, at der er sket en alvorlig arbejdsulykke eller at Arbejdstilsynet gennemfører særlige
indsatser i bestemte brancher eller inden for udvalgte arbejdsmiljøproblemer.
Aktioner i bygge/anlægsbranche
Arbejdstilsynet har i en årrække ført særligt tilsyn med byggebranchen i form af aktioner, som kører
sideløbende med de risikobaserede tilsyn med branchen. Baggrunden er, at byggebranchen er den
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
branche, der har næst flest ulykker set i forhold til beskæftigelsen. Hertil kommer, at
byggebranchen også tegner sig for langt de fleste alvorlige ulykker, det vil sige ulykker, der har
medført tre ugers fravær eller mere.
Fra 1. november 2017 er byggepladsaktionerne og de risikobaserede tilsyn i bygge- og
anlægsbranchen erstattet af en ny metode, hvor der gennemføres et tilsynsforsøg kaldet det
”helhedsorienterede byggepladstilsyn (HOT)”,
hvor det forventes at der afdækkes
arbejdsmiljøproblemer på en større andel af virksomhederne sammenlignet med det risikobaserede
tilsyn.
Arbejdstilsynet gennemførte fra 2013-2015 også tilsynsindsatser specifikt i forhold til det psykiske
arbejdsmiljø. Det psykiske arbejdsmiljø blev afdækket gennem interviews og gruppesamtaler på
besøgene, og Arbejdstilsynet kunne afgive påbud, hvis der var problemerne i det psykiske
arbejdsmiljø direkte eller indirekte er forårsaget af den enkeltes arbejdsfunktion.
Arbejdstilsynet har afsluttet de særlige indsatser, der fokuserede på ergonomi og psykisk
arbejdsmiljø. Det særlige fokus disse emner er inkluderet i det udvidede risikobasserede tilsyn, som
er beskrevet ovenfor.
Alle tilsynsbesøg bygger på, at Arbejdstilsynet inddrager virksomhedens ledelse og medarbejdere i
tilsynet med virksomhedens arbejdsmiljø. Generelt forsøger Arbejdstilsynet konsekvent at kontakte
virksomhedens ledelse og nogle af dens medarbejdere i forbindelse med tilsynet, og både ledelsen
og medarbejderne bør være til stede i den udstrækning, det kan lades sig gøre.
Offshore olie og gasområdet
Arbejdstilsynet fører løbende tilsyn med, at offshoresikkerhedslovgivningen på sikkerheds- og
sundhedsområdet overholdes gennem besøg på offshoreanlæg og selskabernes kontorer på land.
Tilsynet fokuserer på selskabernes styring og kontrol af de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici
samt risici for større miljøhændelser gennem deres ledelsessystemer for sikkerhed og sundhed.
Endvidere føres der bl.a. tilsyn med udstyr, beredskab og faste- og midlertidige arbejdssteder på
anlæggene. Der gennemføres interview med ledelses- og medarbejderrepræsentanter og
medarbejdere, og der fokuseres endvidere på inddragelsen af de ansatte i forhold af betydning for
sikkerhed og sundhed på anlæggene.
Tilsynet omfatter endvidere godkendelser af planlagte brøndaktiviteter, hvor der er risiko for
utilsigtet udslip af olie, gas eller farlige stoffer eller materialer, som kan medføre en større ulykke,
gennemgang af anmeldelse af design af produktionsanlæg og faste ikkeproduktionsanlæg samt
rørledninger, tilladelser i forbindelse med drift, ændringer og demontering af anlæg og rørledninger
samt godkendelser og gennemgang af anmeldelser af brøndaktiviteter.
Luftfart
Risikobaseret tilsyn.
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0013.png
Som det fremgår af punkt 2.2 har tilsynet med arbejdsmiljøet i danske luftfartsselskaber siden
starten af 2012 bygget på en konkret vurdering, der bl.a. baserer sig på følgende elementer:
Faktuelle oplysninger om selskabet såsom demografi, antal baser, antal luftfartstyper,
flyvningernes karakter, antal ansatte, bemanding og selskabets alder/historik.
Arbejdsmiljøorganisationen. Antal medlemmer, repræsentation/nærheds-princippet,
udvalgets mødefrekvens, samarbejdet i sikkerhedsudvalget og status på obligatorisk
uddannelse.
APV. Hvornår er seneste APV gennemført, status på spørgeskemaer,
handlingsplan/prioritering, gennemførelse/opfølgning.
Indstilling. Villighed og evne til at arbejde med arbejdsmiljø. Ledelsens involvering.
Findings. Antal findings ved de seneste 2 tilsyn herunder karakteren af findings.
Arbejdsskader/arbejdsulykker. Antal anmeldte arbejdsskader de seneste 2 år.
I slutningen af hvert år planlægges næste års tilsyn, og de selskaber der skal føres tilsyn med i det
kommende år, får umiddelbart besked om det forestående tilsyn.
Tilsynet består af 2 dele. Først afholdes et møde med arbejdsmiljøudvalget, hvor de organisatoriske
og administrative forhold afklares, og derefter aftales og gennemføres en eller flere
tilsynsflyvninger. Der udarbejdes en tilsynsrapport på baggrund af både tilsynet med
arbejdsmiljøorganisationen og tilsynsflyvningen. Selskabet vil som udgangspunkt få 3 måneder til
at efterkomme eventuelle påbud.
Det risikobaserede tilsyn bevirker, at selskaber, der viser sig at have væsentlige
arbejdsmiljøproblemer, over en årrække vil få flere tilsynsbesøg. Trafikstyrelsen kan om
nødvendigt, hvis der findes begrundet behov herfor, foretage et fornyet tilsyn med henblik på at
konstatere om eventuelle påbud er effektueret.
1.3. Beskrivelse af ordningerne for høring og inddragelse af arbejdsmarkedets parter i
forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport.
Land
Arbejdsmiljørådets medlemmer har haft rapporten til kommentering. I Arbejdsmiljørådet sidder
repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer fra både det private og offentlige
arbejdsmarked. Arbejdsmiljørådets medlemmer har fået tilbud om at få Arbejdstilsynets udkast til
rapport til kommentering. Medlemmernes kommentarer er indarbejdet i rapporten.
Offshore olie og gasområdet
Offshoresikkerhedsrådet, der er sammensat af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter,
tilsynsmyndigheden og andre relevante myndigheder, er blevet anmodet om bemærkninger til
Arbejdstilsynets udkast til besvarelse på offshore olie- og gasområdet. Rådets kommentarer er
indarbejdet i den endelige besvarelse.
Søfart
De to arbejdsmiljøråd på området, Søfartens Arbejdsmiljøråd og Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, har
bidraget til besvarelsen. De to råd udgøres af erhvervets organisationer.
Luftfart
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmiljørådet for Luftfart, der er paritetisk sammensat af henholdsvis 4 repræsentanter udpeget
af arbejdsgiverne og 4 repræsentanter udpeget af arbejdstagerne samt en uvildig formand, har haft
rapporten til kommentering fra d. 6. til d. 15 november 2018. Rådets kommentarer er indarbejdet i
den endelige besvarelse.
2.
–
Beskrivelse af konkrete foranstaltninger, som er truffet for at gennemføre direktiverne om
sikkerhed og sundhed (relevant håndhævelse af lovgivningen, oplysningsarbejde, kampagner,
vejledning osv.) i rapporteringsperioden.
Land
Oplysning og information til virksomhederne om arbejdsmiljø
Arbejdstilsynet formidler arbejdsmiljøfaglig viden og regler, så virksomhederne har kendskab til og
sættes i stand til på egen hånd at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer. Dette formål forfølges
ved en målrettet kommunikation til virksomheder, arbejdsmiljøaktører og den brede offentlighed
via Arbejdstilsynets hjemmeside, Arbejdstilsynet callcenter, elektronisk nyhedsbrev, løbende
kontakt med pressen og digitale selvbetjeningsværktøjer. Arbejdstilsynets materialer kan findes på
flere sprog, hvor det er særlig relevant.
I perioden 2013-2017 har Arbejdstilsynet fortsat informeret på flere områder.
Arbejdstilsynets skriftlige materialer, som fx At-vejledninger og foldere, eksisterer
elektronisk på hjemmesiden, og målrettes bestemte arbejdsmiljøproblemer eller målgrupper.
Arbejdstilsynets hjemmeside er blevet en stadig mere central kommunikationskanal, og er i
takt med den digitale udvikling i Danmark gjort tilgængelig fra bærebare enheder.
Arbejdstilsynet har udviklet og videreudviklet forskellige digitale redskaber for
virksomhederne til at selvbetjene sig
–
fx systemet, EASY, hvor virksomheder kan anmelde
og arbejde forebyggende med arbejdsulykker og det digitale univers ”online.at” hvor
virksomheder kan se reaktioner fra Arbejdstilsynet og kommunikere digitalt med
myndigheden.
Dertil har Arbejdstilsynet udviklet elektroniske formularer på Arbejdstilsynets hjemmeside
til indberetning af fx sager om mobning samt App’en ”Løftetjek”, som kan downloades til
smartphones og bruges til at afprøve, om løft er for tunge og dermed sundhedsskadelige.
Arbejdstilsynet bruger dags- og fagpressen aktivt i arbejdet på at formidle viden om
arbejdsmiljø.
I perioden 2013-2017 er Arbejdstilsynets call center er fortsat fagligt styrket og bemandet
med tilsynsførende, hvilket har fastholdt virksomhedernes mulighed for at få hurtig faglig
vejledning om, hvordan de kan efterleve arbejdsmiljøreglerne. Det vurderes at være en god
måde at hjælpe virksomhederne i deres daglige arbejdsmiljøarbejde.
Arbejdstilsynet er aktivt på Facebook og Linkedin og har udviklet en række forskellige
nyhedsbreve
–
en del af disse er brancherettede.
Arbejdstilsynet satte i 2017 gang i udviklingen af nye digitale virksomhedsrettede løsninger,
der sigter mod at understøtte virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde - bl.a. ved at sprede
relevant viden og data til virksomhederne.
Desuden leverer Videncenter for Arbejdsmiljø under Det Nationale Forskningscenter for
arbejdsmiljø ny viden og produkter om forskning og god praksis indenfor arbejdsmiljø til ledere og
medarbejdere, som har behov for dette i deres virke.
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Partssamarbejdet inden for arbejdsmiljøloven
Den overordnede opgave for Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø (BFA) er at bistå de
forskellige brancher med information og vejledning om arbejdsmiljø, og branchefællesskaberne kan
iværksætte virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen. Aktiviteterne i det
enkelte branchefællesskab skal bidrage til at løse eller forebygge arbejdsmiljøproblemer eller have
en målsætning, der ligger inden for beskæftigelsesministerens prioriteringer af
arbejdsmiljøindsatser. Branchefællesskaberne udarbejder fx information og vejledninger, der
beskriver hvordan virksomhederne kan leve op til arbejdsmiljølovgivningen i forskellige brancher.
En vejledning fra et branchefællesskab kan indeholde fortolkning af reglerne, og hvad
arbejdsmarkedets parter finder er god branchepraksis. Desuden har branchefællesskaberne i
perioden 2013-2017 fortsat udviklingen med i stiende grad at udarbejde digitale redskaber, som er
interaktive og kan målrettes den enkelte virksomhed. Arbejdsmarkedets parter bidrager således også
med konkret formidling af relevant arbejdsmiljøviden til virksomhederne.
Håndhævelse
Når Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af arbejdsmiljøloven, afgives normalt en reaktion i
form af et forbud eller et påbud, der pålægger virksomheden at bringe forholdene i orden straks
eller inden for en frist.
I særlige tilfælde overvejes, om der også skal rejses en straffesag på grund af en overtrædelse af
klare og velkendte regler eller praksis, hvor der er en dokumenteret risiko for arbejdsulykker eller
sundhedsskadelig påvirkning, f.eks. når der er fare for ned- eller gennemstyrtning, ved arbejde med
farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger eller manuelle løft af tunge byrder med
risiko for personskade
Arbejdstilsynet kan også rejse en straffesag, hvis det konstateres, at arbejdsgiveren ikke har
efterkommet et tidligere afgivet påbud om at bringe et eller flere forhold i overensstemmelse med
lovgivningen.
Arbejdstilsynet kan på en række områder udstede bøder som administrative bødeforelæg, når der er
tale om klare overtrædelser og ukomplicerede sager, herunder bl.a. der foreligger en fast retspraksis
på området, og når modtageren af bødeforelægget ikke har modsat sig, at sagen afgøres på denne
måde. Hvis modtageren af et administrativt bødeforelæg oplyser, at vedkommende ikke ønsker at
betale bøden eller ikke reagerer på bødeforelægget, udarbejder Arbejdstilsynet i stedet en
politianmeldelse.
Offshore olie- og gasområdet
Arbejdstilsynet har udarbejdet en række vejledninger i samarbejde med Offshoresikkerhedsrådets
arbejdsgruppe. Vejledningerne er efterfølgende blevet forelagt Offshoresikkerhedsrådet.
Vejledningerne er tilgængelige på Arbejdstilsynets hjemmeside og på retsinformation.dk.
Vejledningerne opdateres med jævne mellemrum og efter behov, og de seneste versioner er derfor i
flere tilfælde dateret efter rapporteringsperioden. Der findes for øjeblikket følgende vejledninger på
offshore olie- og gasområdet:
ALARP-princippet ved offshore olie- og gasaktiviteter - At-vejledning 65.1.2.
Ansvarsfordeling og samarbejde ved offshore olie- og gasaktiviteter - At-vejledning 65.1.11.
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstidsregler ved offshore olie- og gasaktiviteter - At-vejledning 65.1.6.
Begreber ved offshore olie- og gasaktiviteter - At-vejledning 65.1.1.
Health and safety aspects regarding offshore well operations - At-vejledning 65.2.1.
Registrering og anmeldelse af ulykker mv. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter
mv. - At-vejledning 65.1.3.
Risikostyring ved offshore og gasaktiviteter - 65.1.8.
Samarbejde om sikkerhed og sundhed ved offshore olie- og gasaktiviteter - At-vejledning
65.1.10.
Sikkerheds- og sundhedsredegørelser ved offshore olie- og gasaktiviteter - At-vejledning
65.1.13.
Tilladelser og forhåndstilsagn for mobile ikkeproduktionsanlæg ved offshore olie- og
gasaktiviteter - At-vejledning 65.1.17.
Verifikation i forbindelse med godkendelse af offshore brøndaktiviteter - At-vejledning
65.2.2.
Luft
Der er på foranledning af Arbejdsmiljørådet for Luftfart i samarbejde med Branchefællesskabet for
Arbejdsmiljø for bl.a. Transport og Trafikstyrelsen udarbejdet nedenstående vejledninger, der har
haft til formål at informere branchen om specifikke emner:
Vejledning til Bek. om regler vedrørende arbejdsmiljøforhold for besætningsmedlemmer og
for deres arbejdsgivere (2015)
Håndbogen ”Højt at flyve” (2016)
Vejledningerne er dels trykt i hard copy dels tilgængelige elektronisk hos henholdsvis
branchefællesskabet og trafikmyndighederne.
2.1. Vurdering af risici på arbejdspladsen og fastlæggelse af modsvarende forebyggende
foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger
Land
Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV), som er et
redskab, der anvendes til vurdering af risiciene på arbejdspladsen. Et sikkert og sundt arbejdsmiljø
skabes i sidste ende gennem samarbejdet mellem arbejdsgivere og de ansatte på den enkelte
virksomhed. APV er et centralt redskab i virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde.
APV’en anses som et redskab, som virksomheden kan bruge til at sætte sit arbejde med
arbejdsmiljøet i system, og som kan bidrage til et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø kan
medføre færre omkostninger som følge af ulykker og erhvervsbetingede lidelser, mindre
sygefravær, mindre udskiftning blandt medarbejderne og øget arbejdsglæde, motivation og
produktivitet.
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Der skal være gennemført en kortlægning af arbejdsmiljøet, der dækker alle
afdelinger/arbejdssteder og dækker alle relevante arbejdsmiljøemner, og hvis kortlægningen har
vist, at der er arbejdsmiljøproblemer, skal de være vurderet/prioriteret og indført i en handlingsplan
med retningslinjer for opfølgning. Sygefravær skal være inddraget i arbejdspladsvurderingen.
Desuden skal arbejdsmiljøorganisationen/de ansatte være inddraget i APV-arbejdet. APV’en skal
være skriftlig, tilgængelig for de ansatte og skal revideres hver 3. år. Virksomheden vælger selv
efter hvilken metoden, APV´en skal udarbejdes.
På en række områder stilles særlige krav til APV’en. Det gælder bl.a. manuel håndtering,
skærmarbejde, kræftrisiko, biologiske agenser, gravide og ammendes arbejdsmiljø, udvinding af
mineraler, unges arbejdsmiljø, kemiske agenser, arbejde i eksplosiv atmosfære, vibrationer og støj.
Håndhævelse
Kontrol og tilsyn med arbejdspladsvurderingen indgår som en integreret del i tilsynsarbejdet med
virksomhedens arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet fører kontrol med APV’ens overordnede struktur, og
afgiver påbud herom, hvis APV’en ikke lever op til kravene.
Arbejdstilsynets påbud skal bidrage til at sikre, at virksomheden aktivt inddrager og løser deres
arbejdsmiljøproblemer gennem APV’en og sammen med arbejdsmiljøorganisationen.
APV er fortsat virksomhedens arbejdsredskab til afdækning og løsning af arbejdsmiljøproblemer
med udgangspunkt i egne forudsætninger og muligheder. Virksomheden kan fortsat vælge efter
hvilken metode en APV skal udarbejdes, og skal ikke sende APV’en
til Arbejdstilsynet.
Oplysning, kampagner, vejledning mv.
Som en hjælp til virksomhederne har Arbejdstilsynet udarbejdet 86 brancherettede APV-tjeklister,
der især henvender sig til små virksomheder, dvs. virksomheder med færre end 10 ansatte. APV-
tjeklisterne er et tilbud - ikke et myndighedskrav. Virksomheden kan selv vælge, hvilken metode
den vil bruge i sin APV - blot den omfatter alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer.
Arbejdstilsynet har også udarbejdet 36 brancherettede arbejdsmiljøvejvisere, der indeholder en
oversigt over de typiske arbejdsmiljøproblemer i hver branche - og generelle råd om, hvordan de
løser problemerne.
Offshore olie og gasområdet
Arbejdsgiveren skal sikre, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er
identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt, at de relevante dele
af det ledelsessystem, der er fastsat i offshoresikkerhedslovgivningen, følges. Arbejdstilsynet fører
tilsyn med, at dette bliver gjort og udført. Et af de grundlæggende principper i
offshoresikkerhedsloven er, at risiciene skal nedbringes til et, niveau der er ’så lavt, som det er
rimeligt praktisk muligt’. Udtrykket er en oversættelse af ’as low as resonably practicable’,
forkortet ALARP, som er et internationalt anerkendt og anvendt princip i offshorebranchen.
Virksomhederne skal efter ALARP-princippet først og fremmest nedbringe risiciene, så konkrete
krav, anvisninger og grænseværdier ubetinget overholdes. Dernæst skal virksomhederne overveje,
om det er muligt helt at fjerne eller nedbringe de sikkerheds- og sundhedsmæssige risici yderligere.
Dette indebærer en proportionalitetsafvejning mellem den opnåede risikoreduktion og omkostninger
hertil.
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Søfart
Gennem lovgivningen er rederierne og skibsførerne pålagt at vurdere risici og fastlægge
forebyggende foranstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger. I praksis sker det gennem de i
medfør af bekendtgørelsen nedsatte sikkerhedsudvalg i skibene. Endelig spiller
arbejdspladsvurderingerne også en afgørende rolle for forebyggende og beskyttende
foranstaltninger.
Søfartens Arbejdsmiljøråd har udviklet programmet Health and Safety at Sea. Programmet gør det
bl.a. muligt løbende at opdatere og gemme skibets risikovurderinger. Der findes et tilsvarende
program udviklet af Fiskeriets Arbejdsmiljøråd (Safety Management Systemet), som alle fiskere har
fri adgang til. Her kan man udarbejde skibets arbejdspladsvurdering (APV),
arbejdspladsbrugsanvisning (APB), holde styr på udløb af skibets certifikater, synsterminer,
eftersynsdatoer for sikkerheds- og redningsudstyr, skibsmedicin, personlige certifikater samt
beskrive øvelser og evaluere disse. Der er også et modul til skibets sikkerhedsorganisation, hvor
man kan strukturere og koordinere sikkerhedsarbejdet på de fartøjer, som har egen
sikkerhedsorganisation om bord.
Luftfart
Der opererer pt. cirka 25 luftfartsselskaber i Danmark. Det faktum gør, at branchen ikke er større,
end at det fortsat er muligt at følge udviklingen på tæt hold. Dette understreges yderligere af, at der i
praksis føres tilsyn med det enkelte selskab hvert andet år.
2.2. Generelle principper for risikoforebyggelse.
Land
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Forsigtighedsprincippet (ALARA
–
As Low As Reasonable
Achievable eller ALARP
–
As Low As Reasonable Practicable) er et bærende element i den danske
arbejdsmiljøregulering. Arbejdsgiveren skal planlægge og tilrettelægge arbejdet under hensyntagen
til de forebyggelsesprincipper, der er angivet i rammedirektivet.
Disse principper er stadig helt grundlæggende og afspejles fortsat i Arbejdstilsynets tilsynstilgang
og i vejledning af virksomhederne ligesom principperne er styrende for det generelle
oplysningsarbejde om arbejdsmiljø.
Offshore olie og gasområdet
Arbejdstilsynet kan oplyse, at de generelle forebyggelsesprincipper, jf. artikel 6 (2) i Rådets direktiv
89/391/EØF, Rammedirektivet, er gengivet i bilag 1 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og
sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at
disse bliver overholdt.
Søfart
De generelle forebyggelsesprincipper er gengivet i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009
om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, Afsnit A
Almindelige bestemmelser, bilag 1.
Luftfart
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0019.png
Siden 2012 har tilsynet med arbejdsmiljøet i danske luftfartsselskaber bygget på en konkret
vurdering, der bl.a. indeholder følgende elementer:
Faktuelle oplysninger om selskabet såsom demografi, antal baser, antal luftfartstyper, flyvningernes
karakter, antal ansatte, bemanding og selskabets alder/historik.
Arbejdsmiljøorganisationen. Antal medlemmer, repræsentation/nærheds-princippet, udvalgets
mødefrekvens, samarbejdet i sikkerhedsudvalget og status på obligatorisk uddannelse.
APV. Hvornår er seneste APV gennemført, status på spørgeskemaer, handlingsplan/prioritering,
gennemførelse/opfølgning.
Indstilling. Villighed og evne til at arbejde med arbejdsmiljø. Ledelsens involvering.
Findings. Antal findings ved de seneste 2 tilsyn herunder karakteren af findings.
Arbejdsskader/arbejdsulykker. Antal anmeldte arbejdsskader de seneste 2 år.
2.3. Inddragelse af forebyggelsestjenester, jf. artikel 7 i direktiv 89/391/EØF, i
risikoforebyggelsesforanstaltninger
Land
Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og
sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med
henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Hertil kommer, at
Arbejdstilsynet kan påbyde en virksomhed at bruge autoriseret rådgivning til at bistå sig med at løse
og forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud om.
Reglerne om rådgivningspåbud har det formål, at rådgivningen i højere grad end før skal skabe
sammenhængende løsninger på problemer. Fokus er på de materielle arbejdsmiljøproblemer,
herunder fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Samtidig er pligten til at bruge en rådgiver gjort mere
fremadrettet og forebyggende. Formålet med at påbyde hjælp fra en rådgiver er således at
virksomheden bliver i stand til at forebygge de konkrete arbejdsmiljøproblemer, så problemerne
ikke gentager sig. Virksomheden skal benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, som har viden
om arbejdsmiljølovgivningen og kan vurdere, om en løsning af et bestemt arbejdsmiljøproblem
lever op til lovens krav.
Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud ved nærmere definerede komplekse og alvorlige
arbejdsmiljøproblemer bl.a. inden for bygge- og anlægsområdet. Påbud vedrørende mobning,
herunder seksuel chikane, er i perioden 2013-2017 også blevet fulgt af krav om brug af rådgiver
6
.
Rådgivningspåbud er i den forbindelse udtryk for, at virksomheden har et eller flere
arbejdsmiljøproblemer, som kan være vanskelige at finde en varig løsning på. Desuden afgiver
Arbejdstilsynet rådgivningspåbud ved 5 eller flere arbejdsmiljøproblemer, fordi det er udtryk for, at
virksomheden har generelle problemer med at løfte det forebyggende arbejdsmiljøarbejde. Endelig
afgiver Arbejdstilsynet rådgivningspåbud, hvis virksomheden får et påbud om at undersøge
arbejdsmiljøforholdene på det psykiske område eller på det kemiske område.
Virksomheden skal benytte så meget rådgivning, som der er behov for til at løse
arbejdsmiljøproblemerne, og rådgivningen tager både sigte på at løse det eller de konkrete
6
Der henvises til note 2 om ændrede regler i 2013 om rådgivningspåbud i forbindelse med psykisk arbejdsmiljø.
Nærmere om reglerne vil fremgå af næste afrapportering.
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsmiljøproblemer og at forebygge at de samme problemer opstår igen. Ved
undersøgelsespåbud skal virksomheden sikre, at undersøgelsen udføres af en
rådgivningsvirksomhed. Virksomheden skal inddrage AMO (eller de ansatte i virksomheder uden
AMO) i rådgivningsprocessen.
Håndhævelse, oplysningsarbejde, kampagne, vejledning osv.
Hvis Arbejdstilsynet ikke modtager en tilbagemelding om, at påbuddet er
efterkommet/undersøgelsen gennemført, fører Arbejdstilsynet tilsyn med, om rådgivningen er
gennemført.
Offshore olie og gasområdet
Arbejdstilsynet er ikke bekendt med inddragelse af ekstern kompetent sagkundskab til løsning af
arbejdsmiljø-problemer inden for offshoreområdet. Arbejdstilsynets medarbejdere underviser
jævnligt på arbejdsmiljøkurser.
Søfart
Bekendtgørelse nr. 863 af 22. juni 2017 om sikkerhedsarbejde i handelsskibe (Arbejdsmiljø i
skibe) og bekendtgørelse nr 862 af 22. juni 2017 om sikkerhedsarbejde i fiskeskibe (Arbejdsmiljø i
skibe)beskriver, hvorledes sikkerhedsorganisationen i fiskeskibe og handelsskibe sker, herunder
hvordan organisationen sammensættes i forskellige skibstyper, organisationens kompetenceområde
samt aktiviteter, herunder sikkerhedsudvalgsmøder.
Som tjeneste med særlige sagkundskaber på området er der oprettet to arbejdsmiljøråd
–
et for
søfarten og et for fiskeriet.
Søfartens Arbejdsmiljøråd har gennemført en lang række projekter og indsatser på arbejdsmiljø-
samt sikkerheds- og sundhedsområdet for det maritime erhverv. Som eksempler kan nævnes
følgende:
Løbende information om sikkerhed og sundhed gennem forskellige aktiviteter,
gåhjemmøder, kampagner, information på hjemmesiden og i publikationer.
Udviklingsprojekt, kemikaliedatabase, kemiportal samt programmet Health and Safety at
Sea.
Lovpligtig film om håndtering af kemikalier samt kemikaliehåndbog til arbejdslederen.
Vejledningen ”Søfart og Hviletid”.
Vejledningen ”Det gode arbejdsliv til søs”.
Vejledningen ”Mindre skibe og særlige opgaver”.
Vejledningen ”Skib og Kontor på Bølgelængde”.
Udviklingsprojekt, kost og kompetencer til søs, Projekt NEPTUNE.
Vægkalender om kost, motion og rygning.
Spørgeskemaundersøgelse vedr. trivsel til søs.
Kampagne om hygiejne og fødevaresikkerhed, herunder vejledninger, film, plakater mv.
Kampagne om hånd- og fingerskader.
MSSM konferencen om maritim sikkerhed, sundhed og miljø er blevet afholdt siden 2006
med et deltagerantal på 250-320 deltagere.
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0021.png
Fortøjningsvejledning
Leading diversity
E-learning for nye medlemmer af sikkerhedsorganisationen
Yderligere oplysninger vedrørende rådets arbejde med sikkerhed og sundhed til søs kan findes på
Søfartens Arbejdsmiljøråds hjemmeside www.shw.dk, hvor bl.a. rådets årsberetninger kan læses.
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har gennemført en række projekter, og som eksempler kan følgende
projekter og indsatsområder på arbejdsmiljø- samt sikkerheds- og sundhedsområdet for
fiskerierhvervet nævnes:
Løbende oplysningskampagner med fokus på specifikke ulykkestyper.
Udvikling af Safety management system (RVM).
Udarbejdelse af ”Støj og vibrationshåndbog”.
Udarbejdelse af ”Sikkerhedsguide for mindre fartøjer”.
Gennemførelse af stabilitetsprojekt med udarbejdelse af videomateriale og
stabilitetshåndbog.
Målrettede sikkerhedskampagner mod specifikke fartøjskategorier.
Generelle kampagner for brugen af redningsveste og PLBèr.
Tilbud til alle fartøjsejere om før-syn inden det ordinære syn fra Søfartsstyrelsen.
Udarbejdelse og distribution af oplysnings videoer.
Årlige seminarer om arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed.
Udføre støj- og vibrationsmålinger på fiskeskibe(ub)
Udføre radiosyn på A1 radioanlæg VHF DSC(ub)
Uddanner alle sikkerhedsrepræsentanter i fiskeriet, i § 8 arbejdsmiljøuddannelsen
Yderligere oplysninger vedrørende rådets arbejde med sikkerhed og sundhed til søs kan findes på
Fiskeriets Arbejdsmiljøråds hjemmeside www.f-a.dk, hvor bl.a. rådets årsberetninger kan læses.
Luftfart
Brug af ekstern kompetent sagkundskab til løsning af arbejdsmiljø-problemer er ikke så udbredt
inden for luftfartsbranchen. Rådet og Trafikstyrelsen har kun kendskab til få tilfælde. I disse
tilfælde er det sket efter aftale mellem arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne i
arbejdsmiljøorganisationen.
2.4. Information, instruktion og uddannelse af arbejdstagere
Land
Arbejdsgiveren har pligt til at give den ansatte en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og
instruktion i at udføre arbejdet på en farefri måde. Det vil sige, at pligtens omfang afhænger af det
konkrete arbejde.
Oplæring foregår primært ved demonstration, træning, instruktion og oplysninger, men
arbejdsgiveren kan også vælge at sende de ansatte på kurser. Instruktionen skal ikke nødvendigvis
have en bestemt form, f.eks. skriftlig, men det afgørende er, at oplæring og instruktion finder sted.
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0022.png
Det er særligt vigtigt, at der sker instruktion i forbindelse med ansættelsen, ændring af
arbejdsopgaver og ved indførelse eller ændring af arbejdsudstyr, teknologi, arbejdsprocesser eller
stoffer og materialer. Arbejdsgiveren har pligt til at føre et effektivt tilsyn med, at arbejdet rent
faktisk udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, og at instruktionerne bliver fulgt.
Der er en særlig instruktionsforpligtelse ved arbejde, der indebærer en risiko af alvorlig eller særlig
karakter.
Desuden er der en særlig instruktionsforpligtelse i forhold til ansatte fra en fremmed virksomhed.
Virksomheden skal oplyse om det krævede faglige niveau, herunder om særlige kvalifikationer er
nødvendige og arbejdets særlige art, herunder eventuelle faremomenter.
Uddannelse
Faglige uddannelser og lovpligtige arbejdsmiljøuddannelser kan indgå som en del af oplæringen af
den ansatte. Når den ansatte har gennemgået en lovpligtig uddannelse, fx stilladsuddannelsen,
svejsekursus e.l. indgår dette i vurderingen af, om den ansatte er tilstrækkelig oplært.
En gennemgået uddannelse kan dog aldrig i sig selv begrunde, at der ikke sker oplæring i forhold til
den konkrete arbejdsfunktion. Om der er behov for oplæring ud over uddannelsen, er en konkret
vurdering, som arbejdsgiveren skal foretage i hvert enkelt tilfælde.
Efter de danske regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed har arbejdsgiveren pligt til at sørge
for, at arbejdsmiljøorganisationens medlemmer gennemfører en arbejdsmiljøuddannelse.
Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført inden tre måneder efter, at
arbejdsmiljørepræsentanten eller arbejdslederen er valgt eller udpeget. Desuden skal
arbejdsmiljøorganisationens medlemmer have tilbud om løbende, supplerende uddannelse til
arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i funktionsperioden og der skal lægges en plan for
kompetenceudvikling. Inden for det første år som medlem af arbejdsmiljøorganisationen skal
medlemmerne have tilbudt to dages supplerende uddannelse. Herefter skal arbejdsgiveren hvert af
de efterfølgende år tilbyde uddannelse svarende til 1�½ dags varighed Arbejdsgiveren afholder
udgifterne hertil.
De indholdsmæssige elementer i den danske arbejdsmiljøuddannelse omfatter bl.a. principper for
samarbejde, arbejdsmiljøorganisationens opgaver og funktion, arbejdsmetoder, udarbejdelse af
arbejdspladsvurderinger, samt opgaver i relation til ulykker og sundhedsfarer og
arbejdsmiljøledelse.
Håndhævelse og information
Arbejdstilsynet afgiver påbud om oplæring og instruktion, hvis det på et tilsyn konstateres, at
arbejdsgiveren ikke har opfyldt sine pligter, og dette har afgørende betydning for, at den ansatte kan
udføre sit arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har på
hjemmesiden www.at.dk en særlig temaside om ulykker, hvor man kan læse mere om oplæring og
instruktion, ligesom emnet indgår i alle APV-tjeklister.
Offshore olie- og gasområdet
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdstilsynet kan oplyse, at forpligtelsen om information, instruktion og uddannelse af
arbejdstagerne påhviler arbejdsgiveren, jf. kapitel 6 i bekendtgørelse om styring af sikkerhed og
sundhed i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter . Arbejdstilsynet fører regelmæssigt
tilsyn hermed.
Søfart
Forpligtelsen om information, instruktion og uddannelse af arbejdstagerne påhviler arbejdsgiveren,
jf. kapitel I, regel 5, i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra
Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe.
Luftfart
Som omtalt under punkt 2 har Arbejdsmiljørådet for Luftfart i perioden siden 2012 taget initiativ til
de to derunder nævnte vejledninger. Derudover har alle nye arbejdsmiljørepræsentanter, herunder
også arbejdsgiverrepræsentanter, fortsat gennemgået en tre dages obligatorisk arbejdsmiljø-
uddannelse.
Fra maj
–september
2017 gennemførte Arbejdsmiljørådet for luftfart, sammen med Trafikstyrelsen
og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø en spørgeskemaundersøgelse indenfor
Arbejdsmiljø og Helbred. Resultaterne vil danne grundlag for en række kommende initiativer.
2.5. Inddragelse af arbejdstagere og deres repræsentanter (f.eks. høring, medarbejder
indflydelse).
Land
Der er en lang tradition i Danmark for, at arbejdsmarkedets parter involveres tæt i planer og
strategier for at forbedre arbejdsmiljøet og i udarbejdelse af arbejdsmiljølovgivningen. Dermed
opnås en fælles tilslutning til mål og midler.
Alle aktører på arbejdsmiljøområdet samarbejder og bidrager til udrulningen af Folketingets strategi
for den danske arbejdsmiljøindsats frem til 2020. Der er tre prioriterede områder og der er fastsat
reduktionsmål for disse. Områderne er:
Arbejdsulykker (reduktionsmål 25 %)
Psykisk arbejdsmiljø (reduktionsmål 20 %)
Muskel- og skeletpåvirkninger (reduktionsmål 20 %)
Arbejdsmiljørådet, der er sammensat af repræsentanter for arbejdstager- og arbejdsgiverforeninger i
Danmark, iværksætter en lang række initiativer og aktiviteter for arbejdsmiljøindsatsen og rådets
aktiviteter og indsatser er fælles initiativer, som både arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne
står bag, og tager ansvar for.
Arbejdsmiljørådet arbejder med aktuelle problemstillinger på arbejdsmiljøområdet, og har iværtsat
egne indsatser i forhold til bl.a. integration af sundhedsfremme og arbejdsmiljø og unge og
nyansattes arbejdsmiljø. Rådet afholder desuden konferencer om arbejdsmiljøemner og uddeler
hvert år ArbejdsmiljøPrisen. Prisen gives til virksomheder eller institutioner, der er gået nye og
spændende veje i deres arbejdsmiljøarbejde.
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Arbejdsmiljørådet medvirker ved udarbejdelsen af bekendtgørelser, idet Arbejdsmiljørådet afgiver
udtalelse til beskæftigelsesministeren om nye bekendtgørelser. Forslag udarbejdes typisk af
Arbejdstilsynet efter bemyndigelse fra ministeren, og gennemgås af et udvalg under
Arbejdsmiljørådet med repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside. Bekendtgørelsen
forelægges derefter for selve Arbejdsmiljørådet før udkastet overgives til ministerens endelige
afgørelse. Arbejdsmiljørådet har desuden til opgave at udtale sig om og give forslag til
lovændringer.
Arbejdsmiljørådet deltager også i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den samlede
arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren om de overordnede mål for og
prioritering af arbejdsmiljøindsatsen.
Derudover er arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne ligeligt repræsenteret i 5
Branchefællesskaber for Arbejdsmiljø (BFA). Hvert branchefællesskab har til opgave at bistå et
antal branchers virksomheder med information og vejledning om arbejdsmiljø.
Branchefællesskaberne kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper
virksomhedernes med at løse dem ved bl.a. at lave information, temamøder, uddannelse og foreslå
forskning.
Branchefællesskaberne udarbejder desuden vejledninger, der beskriver indholdet og efterlevelsen af
arbejdsmiljølovgivningen i den eller de pågældende brancher. En -vejledning fra et
branchefællesskab kan indeholde fortolkning af reglerne, og udtrykker hvad arbejdsmarkedets
parter finder er god branchepraksis. Arbejdsmarkedets parter bidrager således også med konkret
formidling af relevant arbejdsmiljøviden til virksomhederne.
Det er centralt for den danske arbejdsmiljøindsats, at sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte
virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige
ansatte. Det sker i små virksomheder ved løbende direkte kontakt og dialog. I virksomheder med
over 10 ansatte skal samarbejdet organiseres i en arbejdsmiljøorganisation.
Arbejdsmiljøorganisationen tilrettelægger ved den årlige drøftelse arbejdsmiljøarbejdet for det
kommende år, og det drøftes, om der er behov for yderligere viden om arbejdsmiljø, og dette
planlægges.
Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige og de overordnede opgaver vedrørende
sikkerhed og sundhed, herunder deltagelse i alle faser af virksomhedens APV - arbejde.
Arbejdsmiljøorganisationen deltager også i kontrol af, om arbejdsmiljøforholdene er forsvarlige, at
der gives oplæring og instruktion, samt deltager i undersøgelse af ulykker mv. Både ansatte,
arbejdsledere og arbejdsgiveren bidrager således i det daglige til, at der samarbejdes om
arbejdsmiljø på den enkelte virksomhed.
Reglerne om samarbejde om arbejdsmiljø på virksomhederne er ændret i 2010. Formålet hermed
var at styrke det forebyggende og dynamiske arbejdsmiljøarbejde på virksomhederne. Det betyder,
at reglerne om arbejdsmiljøorganisationen nu har fokus på samarbejdet mellem arbejdsgivere,
arbejdsledere og ansatte, og arbejdsmiljøet som element i virksomhedens strategiske ledelse.
Desuden er der mere fleksibilitet i virksomhedens arbejdsmiljøorganisering og krav om øgede
kompetencer hos arbejdsmiljøorganisationens medlemmer.
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Efter de danske regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed på virksomhederne, skal
virksomheder med 10-34 ansatte organisere sikkerheds- og sundhedsarbejdet gennem en
arbejdsmiljøorganisation. Der skal etableres et udvalg, der består af en eller flere
arbejdsmiljørepræsentanter, en eller flere arbejdsledere og arbejdsgiveren eller dennes repræsentant
som formand. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte og arbejdsledere antallet af
medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen med udgangspunkt i bl.a virksomhedens størrelse,
arbejdsmiljøforhold og de ansattes mulighed for at komme i kontakt med deres
arbejdsmiljørepræsentanter.
Der skal foregå en årlig drøftelse, hvor arbejdsgiveren i samarbejdet med ansatte og arbejdsledere
tilrettelægger det kommende års arbejdsmiljøarbejde, herunder indhold, form og møder. Alle
virksomheder skal således holde en årlig arbejdsmiljødrøftelse. En arbejdsmiljødrøftelse skal
indeholde følgende punkter:
1.
2.
3.
4.
5.
Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år.
Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå.
Vurdere, om det foregående års mål er nået.
Fastlægge mål for det kommende års samarbejde.
Bidrage til virksomhedens kompetenceudviklingsplan for medlemmerne af
arbejdsmiljøorganisationen.
I virksomheder med færre end 10 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed udføres ved
personlig kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og øvrige ansatte på
virksomheden. Der skal foregå en årlig drøftelse om tilrettelæggelse af samarbejdet om
arbejdsmiljø, herunder hvilken viden, der er behov for.
I virksomheder, hvor der er beskæftiget 35 ansatte eller derover skal der etableres en
arbejdsmiljøorganisation på mindst 2 niveauer, et gruppeniveau og et udvalgsniveau. De daglige
opgaver om sikkerhed og sundhed skal varetages af en eller flere grupper. De overordnede,
planlæggende og koordinerende opgaver om sikkerhed og sundhed varetages af et eller flere udvalg.
Der skal foregå en årlig drøftelse, hvor arbejdsgiveren i samarbejdet med ansatte og arbejdsledere
tilrettelægger det kommende års arbejdsmiljøarbejde, herunder indhold, form og møder.
Der er fortsat mulighed for, at arbejdsgiveren i den enkelte virksomhed på visse betingelser kan
fravige den legale organiseringsmåde, hvis der bl.a. foreligger en organisationsaftale og en
virksomhedsaftale herom. Der kan indgås aftale om en tværgående organisering mellem flere
virksomheder. En aftale herom berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og
rettigheder mv., der er fastsat i reglerne.
Arbejdsmiljøorganisationens opgaver mv. omfatter bl.a. varetagelse og deltagelse i aktiviteterne til
beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed, herunder forebyggelse af risici, og deltagelse i
virksomhedens APV - arbejde. Arbejdsmiljøorganisationen deltager endvidere i kontrol af, om
arbejdsmiljøforholdene er forsvarlige, herunder arbejdsprocesser og metoder. Den skal ligeledes
kontrollere, at der gives oplæring og instruktion, samt deltage i undersøgelse af ulykker mv.
I små virksomheder med 1-9 ansatte er der ikke pligt til at oprette arbejdsmiljøorganisation, men
arbejdsgiveren skal i disse virksomheder sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren,
eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte. Arbejdsgiveren kan således ikke repræsentere de
ansattes interesser og alene forestå arbejdet med sikkerhed og sundhed i virksomheden.
De danske regler om samarbejde om sikkerhed og sundhed på virksomhederne, og deres virkning er
blevet evalueret ved udgangen af 2013. Evalueringen gav anledning til mindre justeringer i
reglerne.
Håndhævelse, oplysningsarbejde, kampagne, vejledning osv.
Arbejdstilsynet fører tilsyn med, om virksomheden har etableret en arbejdsmiljøorganisation, om
den har afholdt en årlig arbejdsmiljødrøftelse og om medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen
har gennemført obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse.
Offshore olie og gasområdet
Det er arbejdsgiverens forpligtelse at inddrage arbejdstagere og deres repræsentanter i relevant
omfang. Det følger således direkte af offshoresikkerhedsloven, at henholdsvis operatøren og ejeren
skal sikre, at repræsentanterne for de ansatte på anlægget, hvor sådanne findes, inddrages i
udarbejdelsen af det sikkerheds- og sundhedsdokument, som der stilles krav om udarbejdelse af i
Rådets direktiv 92/91/EØF, eller ændringer af dokumentet, og at denne inddragelse dokumenteres i
form af en sammenfatning af, hvordan inddragelsen har fundet sted, jf. lovens § 23, stk. 4.
Arbejdstilsynet inddrager arbejdstagere og repræsentanter i forbindelse med tilsyn
–
herunder
samtaler. Der er for offshoresikkerhedsområdet nedsat et råd (Offshoresikkerhedsrådet) bestående
af medlemmer fra arbejdsmarkedets parter og de relevante myndigheder. Rådet medvirker ved
udarbejdelse af regler for offshoresikkerhedsområdet. Desuden følger rådet den tekniske og sociale
udvikling på området og drøfter øvrige forhold, der er omfattet af offshoresikkerhedsloven. Det er
Arbejdstilsynet opfattelse, at dette samarbejde er et positivt bidrag til arbejdsmiljøet for sektoren.
Luftfart
Udover repræsentationen i Arbejdsmiljørådet for Luftfart har der siddet arbejdstagerrepræsentanter i
alle de følgegrupper, der har været nedsat i forbindelse med udarbejdelsen af de i punkt 2 nævnte
vejledninger. Erfaringerne herfra siger entydigt, at det har bidraget til et mere nuanceret billede af
behovet for forebyggelse, og det har været absolut positivt.
Søfart
Der henvises til punkt 2.3. Herudover består de to arbejdsmiljøråd af repræsentanter for erhvervet.
Endelig inddrages erhvervets parter i forbindelse med forberedelse af arbejdsmiljøregler.
2.6. Tilsyn med arbejdstagernes sundhed
Land
Der henvises til besvarelsen under pkt. 1.2. om Arbejdstilsynets tilsynstilgang.
Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, som har medført mere end 1 dags fravær, og
læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Enhver har dog mulighed for at anmelde arbejdsulykker og
erhvervssygdomme.
26
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
En arbejdsgiver kan tilbyde, at der indhentes helbredsoplysninger om en lønmodtager, hvis forhold i
arbejdsmiljøet gør det rimeligt og hensigtsmæssigt af hensyn til lønmodtageren selv eller andre
ansatte. Indhentning af oplysninger skal være velegnet til at forebygge erhvervssygdomme eller til
forbedring af arbejdsmiljøforholdene. Forebyggende og regelmæssige helbredsundersøgelser skal
foretages på specifikke områder med det formål at påvise sygdomme, der kan opstå som følge af
arbejdet. Det gælder ved arbejde med , farlige stoffer og materialer, biologiske agenser, asbest, støj
etc. Hvis personen er dækket af en offentlig sygeforsikring i et andet EU/EØS-land, har
vedkommende adgang til at søge offentlige behandlinger i Danmark.
Personen kan blive bedt om at dokumentere, at vedkommende er dækket af en offentlig
sygeforsikring. Dokumentation kan fx være dit EU-sygesikringskort.
Arbejdsgiveren skal tilbyde gratis helbredskontrol til ansatte, inden de begynder beskæftigelse med
natarbejde, og derefter med regelmæssige tidsrum på mindre end 3 år.
De nævnte helbredsundersøgelser foretages af arbejdsmedicinske klinikker eller af andre lignende
sagkyndige. Arbejdsgiveren skal meddele den , der foretager helbredsundersøgelsen, alle
nødvendige oplysninger til brug for undersøgelsen. Den der forestår helbredsundersøgelsen skal
give den ansatte besked om resultatet, men må ikke overlade resultatet af undersøgelsen til
arbejdsgiveren.
Håndhævelse
En arbejdsgiver skal orientere Arbejdstilsynet om planlagt helbredskontrol. De relevante
oplysninger skal være indeholdt i orienteringen. Helbredskontrollen må først iværksættes 4 uger
efter at orienteringen er kommet frem til Arbejdstilsynet. Hvis kontrollen ikke opfylder formålet,
kan Arbejdstilsynet give påbud om, at den ikke må gennemføres.
Offshore olie og gasområdet
Arbejdsgivere har pligt til at anmelde arbejdsulykker, som har medført mere end 1 dags fravær, og
læger og tandlæger har pligt til at anmelde formodede erhvervssygdomme til Arbejdstilsynet og
Arbejdsskadestyrelsen. Enhver har dog mulighed for at anmelde arbejdsulykker og
erhvervssygdomme.
Tilsynspligten er reguleret i §§ 61-66a i offshoresikkerhedsloven. Arbejdstilsynet fører
regelmæssigt tilsyn, og der bliver løbende arbejdet på at udvikle og forbedre tilsynet med
arbejdstagernes sundhed som fokus.
Søfart
Det påhviler rederen og skibsføreren at sikre de søfarendes sundhed. Herudover henhører
spørgsmålet også under sikkerhedsorganisationen om bord. Endelig gennemgår søfarende og fiskere
en helbredsundersøgelse hvert andet år. Som ansvarlig myndighed fører Søfartsstyrelsen tilsyn med
arbejdsmiljøet om bord i skibe, jf. fodnote 5 i Afsnit I
–
GENERELLE SPØRGSMÅL.
Luftfart
Besætningsmedlemmer skal være i besiddelse af en gyldig helbredserklæring, hvis løbetid er
afhængig dels af funktion
–
piloter skal oftere til helbredsundersøgelse end kabinepersonale, dels af
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
alder. Derudover har besætningsmedlemmer, jf. bekendtgørelse 340/1997 om arbejdsmedicinske
undersøgelser, efter lov om luftfart ret til at få foretaget en arbejdsmedicinsk undersøgelse såfremt
vedkommende mener at være påvirket af helbredsmæssige problemer, som ikke kan udelukkes at
være forårsaget af besætningsmedlemmets arbejdsmiljømæssige forhold.
2.7. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke foranstaltninger til støtte
for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af direktiverne?
Beskriv foranstaltningerne.
Land
Som nævnt under pkt. 2.1. har Arbejdstilsynet udarbejdet 86 brancherettede APV-tjeklister, der især
henvender sig til virksomheder med færre end 10 ansatte. Endelig har Arbejdstilsynet etableret et
call center, som kan besvare spørgsmål om arbejdsmiljø her og nu, hvilket ofte kan være behovet
for små virksomheder.
Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø producerer materialer og aktiviteter til virksomheder, deres
ledelse og deres medarbejdere. Mange af disse materialer er særligt anvendelige i små
virksomheder.
Offshore olie og gasområdet
Arbejdstilsynet har ikke truffet nogen særlige foranstaltninger til støtte for SMVere i
gennemførelsen af direktiverne.
Søfart
Søfartsstyrelsen har ikke truffet nogen særlige foranstaltninger til støtte for SMV’er i
gennemførelsen af direktiverne. Dog har de to arbejdsmiljøråd for henholdsvis søfart og fiskeri
udarbejdet særlige vejledninger specielt rettet mod SMV, herunder mindre rederier og skibe.
Luftfart
Hverken Trafikstyrelsen eller Arbejdsmiljørådet for Luftfart, der er paritetisk sammensat, har
gennemført særlige indsatser rettet mod små eller mellemstore luftfartsselskaber, da
Kommissionens definition på små virksomheder (mindre end 250 ansatte) medfører, at hovedparten
af luftfartsselskaberne i Danmark er små eller mellemstore virksomheder.
2.8. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivernes krav? I bekræftende fald
bedes disse beskrevet.
Land
Små virksomheder er ofte karakteriseret ved, at ejer og den daglige leder ofte er samme person.
Mange små virksomheder er styret af at handle ”her og nu” og mangler ressourcer i form af bl.a. tid
og viden til at sætte sig ind reglerne på arbejdsmiljøområdet og til at løse eventuelle
arbejdsmiljøproblemer.
På den baggrund er det væsentligt at tage højde for forskelle på små og store virksomheder, og
Danmark er optaget af at lette f.eks. administrative byrder også for mindre virksomheder, dér hvor
udfordringerne er størst. Det indebærer dog ikke, at der på arbejdsmiljøområdet indføres forskellige
regelsæt eller forskelligt beskyttelsesniveau for henholdsvis små og store virksomheder. Det vil
indebære en forskelsbehandling og konkurrenceforvridning at fritage små virksomheder for
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
arbejdsmiljøkrav. Ansatte i små virksomheder har krav på samme beskyttelse mod
arbejdsmiljørisici som ansatte i større virksomheder. Der henvises desuden til afsnit 2.7. om dialog
på tilsyn.
Luftfart
Det er ikke rådets opfattelse, at SMVérne har særlige vanskeligheder her.
Offshore olie og gasområdet
Arbejdstilsynet er ikke bekendt med, at SMVere har særlige vanskeligheder med at følge kravene i
direktiverne.
Søfart
Søfartsstyrelsen er ikke bekendt med, at SMVere har særlige vanskeligheder med at følge kravene i
direktiverne.
3. Vurdering af erfaringen med den praktiske gennemførelse af de grundprincipper, der er nævnt
i punkt 2.
Land
Den danske arbejdsmiljølov bygger på grundprincipper om ansvar og samarbejde. Det betyder, at
reglerne dels fastlægger ansvaret for arbejdsmiljøet og dels skal bidrage til, at virksomhederne selv
kortlægger og forebygger arbejdsmiljørisici ude på arbejdspladserne. Hovedprincippet er, at det er
arbejdsgiverens ansvar at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Derudover lægges vægt på, at
sikkerheds- og sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem
arbejdsgiveren, arbejdslederne og de øvrige ansatte. Det er centralt, at der fokuseres på forebyggelse
ved at arbejdspladsen i et samarbejde mellem arbejdsgivere, -ledere og de ansatte kortlægger
arbejdsmiljøet og sikre iværksættelse af de nødvendige tiltag. Arbejdsmiljøorganisationen varetager
både de daglige og de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed, herunder deltagelse i
virksomhedens APV - arbejde. Arbejdsmiljøorganisationen deltager også i kontrol af, om
arbejdsmiljøforholdene er forsvarlige, at der gives oplæring og instruktion, samt deltager i
undersøgelse af ulykker mv. Både ansatte, arbejdsledere og arbejdsgiveren bidrager således til at
sikre den konkrete implementering af reguleringen i en praktisk kontekst.
Der henvises desuden til besvarelsen af spørgsmål 2 ovenfor, herunder besvarelsen af spørgsmål nr.
2.1
–
2.8.
Luftfart
Det er Arbejdsmiljørådet for Luftfarts opfattelse, at der er behov for fortsat fokus på området.
3.1. og 3.2. Angiv eksempler og indikatorer, der viser, hvorvidt direktiverne er effektive eller
ineffektive med hensyn til at nå deres mål, og hvilke praktiske vanskeligheder er man stødt på
i forbindelse med sikringen af, at direktiverne når deres mål? Giv eksempler herpå.
Land
Der er ikke foretaget en direkte måling af effekten af de enkelte direktiver og bestemmelserne heri,
men der er ikke i perioden fundet behov for at regulere ud over direktiverne.
29
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0030.png
I 2017 har Arbejdstilsynet afgivet ca. 19.000 administrative afgørelser (påbud mv.) om
overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. Langt størstedelen af påbuddene efterkommes, og
Arbejdstilsynets afgørelser er derfor en effektiv måde at håndhæve arbejdsmiljøreglerne på, som
bidrager til at få løst arbejdsmiljøproblemer på de enkelte virksomheder. I perioden 2013-2017 har
Arbejdstilsynet indstillet til bødestraf overfor virksomheder i imellem 1002 og 1099 sager årligt,
hvor der er konstateret særligt grove overtrædelser af reglerne.
Der henvises i øvrigt til tallene i tabellen i den generelle besvarelsen under pkt.1.1.
Et sikkert og sundt arbejdsmiljø skabes gennem samarbejdet mellem arbejdsgivere og de ansatte på
den enkelte virksomhed. APV er et centralt redskab i virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde.
Arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udføres sikkerheds- og
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt og under hensyntagen til de generelle forebyggelsesprincipper,
som fremgår af artikel 6, stk. 2 i Rådets direktiv 89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger
til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Virksomheden skal således
forebygge og fjerne unødig påvirkning, f.eks. fra stoffer og materialer og støj, og anvendelsen af
disse principper bidrager til at løfte arbejdsmiljøet i takt med den tekniske og sociale
samfundsudvikling. Principperne anses for en velegnet måde at forebygge påvirkninger og undgå at
gode arbejdsmiljøløsninger skaber nye og andre problemer.
Offshore olie og gasområdet
For så vidt angår Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for
risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) findes, at måden at fastlægge eksponeringsværdierne som fastsat i
direktivets bilag 1, vanskelige at arbejde med i praksis, da udregningen og fastlæggelsen er så
krævende, at det kun lader sig gøre med meget specialiseret viden.
Søfart
Det er Søfartsstyrelsens indtryk, at de danske arbejdsmiljøregler på søfartsområdet gavner de
søfarendes og fiskeres sikkerhed og sundhed om bord. Således må det udledes, at direktiverne lever
op til deres formål.
Luftfart
Rådet og Trafikstyrelsen er af den klare opfattelse, at arbejdspladsvurderingen (APV) er en yderst
vigtig brik i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne. Skulle der ikke foreligge en skriftlig APV ville
det vanskeliggøre arbejdsmiljøarbejdet og gøre det langt mindre struktureret og synligt. Rådet og
Trafikstyrelsen deler opfattelsen af, at udbredelsen af kendskabet til direktiverne og deres indhold er
den klart største udfordring.
3.3. Hvad er den samlede og interaktive virkning af direktiverne (synergier, overlapninger,
modsætningsforhold, uoverensstemmelser)?
Land
Den
praktiske implementering af EU’s direktiver på arbejdsmiljøområdet foregår i samarbejde med
arbejdsmarkedets parter i de enkelte medlemslande. De 24 minimumsdirektiver om arbejdsmiljø
spiller en vigtig rolle ved sikringen af et grundlæggende beskyttelsesniveau i EU. De giver et fælles
30
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
udgangspunkt, og det er ikke ukendt, at et godt arbejdsmiljø med trivsel og sundhed kan medføre
højere produktivitet og et mindre sygefravær.
Der er i Danmark tradition for, at et sikkert og sundt arbejdsmiljø skabes gennem samarbejdet
mellem arbejdsgiveren og de ansatte om arbejdsmiljøindsatsen på den enkelte arbejdsplads. Det er
vigtigt at kunne fastholde den danske tilgang til reglernes systematik og den terminologi, som
virksomhederne er vant til.
Der er ikke i Danmark tradition for at understøtte forskel i arbejdsmiljøniveauet for medarbejderne,
afhængigt af om de er ansat i en stor eller lille virksomhed. En forskel i reguleringen efter størrelse
medfører en stor risiko for konkurrenceforvridning mellem små og store virksomheder.
Nogle EU regelsæt indeholder krav til indretning af produkter og retter sig især til producenter
mens andre regelsæt retter sig primært til arbejdsgivere og handler om anvendelse af produkter i
arbejdsmæssig sammenhæng. På flere områder er det ikke altid klart for arbejdsgiveren, hvilke
regler, som skal opfyldes, når produkter, der opfylder produktkrav samtidig indgår i en konkret
arbejdsproces. Det gælder for f.eks. reguleringen af kemiske agenser, maskiner, personlige
værnemidler og mobile byggepladser..
For så vidt angår kemiske agenser, fungerer direktiv 98/24/EF om kemisk agenser som et
fundament, der udstikker en generel ramme for det kemiske arbejdsmiljøarbejde på
virksomhederne. Direktiv 2009/148/EF om udsættelse for asbest og direktiv 2004/37/EF om
kræftfremkaldende stoffer mv. supplerer direktiv 98/24/EF om kemisk agenser og sætter samtidig
ekstra fokus på en række særligt farlige kemiske agenser, der kan give alvorlige irreversible og evt.
livstruende sundhedseffekter. Er der belæg for, at et stof eller materiale er kræftfremkaldende, giver
det mening for virksomhederne, at bindende grænseværdier fremgår af direktiv 2004/37/EF om
kræftfremkaldende stoffer mv.
Direktiv 92/85/EØF om foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet
for gravide og ammende skal sikre, at gravide ikke arbejder med fx kemiske agenser, som kan skade
fosteret og det nyfødte barn. Af hensyn til endnu ikke gravide kvinders og mænds risiko ved
eksponering for reproduktionsskadelige stoffer anbefales det at eksisterende viden om
reproduktionsskadelige stoffer og materialer inddrages i overvejelserne om en mulig udvidelse af
kræft-direktivets gyldighedsområde.
Luftfart
Arbejdsmiljørådet for Luftfart har ikke fundet eksempler herpå.
3.4 Resume og eventuelle forslag til ændringer af direktiverne eller andre foranstaltninger,
der skal træffes på EU-plan?
Danmark forventer at besvare spørgsmålet særskilt, henset til nytiltrådt regering.
4. Parternes holdning til rapportens indhold
Land
31
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Rapporten har været forelagt Arbejdsmiljørådet, som har nedsat et ad hoc udvalg til at indgå i
arbejdet hermed. Udkast til rapport blev fremsendt til ad hoc udvalget. Herefter har udvalget fået
mulighed for at komme med de skriftlige kommentarer, som parterne vurderer, at Kommissionen
skal underrettes om i denne forbindelse. Lønmodtager- og arbejdsgiversiden har bidraget med en
række generelle bemærkninger, som er gengivet både i indeværende afsnit 4 og i de relevante bilag,
og en række konkrete bemærkninger, som alene fremgår af bilagene.
Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne understreger betydningen af parternes
vejledningsindsats, hvor der i Danmark opnås en synergieffekt ved at arbejdsmiljøindsatsen både
består af en myndigheds- og en partsindsats.
I myndighedsindsatsen fastsættes reglerne på et generelt niveau, med udgangspunkt i sikkerheds- og
sundhedsfaglige hensyn, og Arbejdstilsynet formidler, hvordan reglerne skal forstås, og hvad der
skal til for at leve op til dem.
I partsindsatsen formidles de generelle regler brancherettet til de enkelte virksomheder, hvilket i
højere grad gør det muligt at omsætte reglerne til konkret forebyggelse. Dertil fastslår parternes
vejledninger, hvad der er god praksis i branchen. Dermed sætter partsindsatsen også standarden for
et højt forebyggelsesniveau, som virksomhederne kan tilrettelægge arbejdsmiljøindsatsen efter.
Herefter følger arbejdsgiversidens generelle bemærkninger. Desuden er arbejdsgiversidens
bemærkninger til de enkelte direktiver gengivet i de enkelte bilag.
Generelt
Arbejdsgiversiden
finder, at den hurtige teknologiske udvikling kalder på, at der ikke sker
detailregulering i direktiver om arbejdsmiljø, da detailbestemmelser, der baserer sig på konkrete
teknologier og deres afledte betydning for indretning og organisering af arbejdet, hurtigt bliver
forældede og dermed irrelevante. Skærmdirektivet er et tydeligt eksempel herpå.
Antal arbejdsulykker og erhvervssygdomme (se tabellen i afsnit A.1.1.)
Arbejdsgiversiden
påpeger, at et betydeligt antal af de underanmeldelser af arbejdsulykker der ses
i dag, skyldes uklare og modstridende regler om, hvad der skal anmeldes. Reglerne findes i dag i to
helt forskellige lovgivninger, og anvender ganske forskellige kriterier. Derfor vil virksomheder, der
ikke er bekendt med at der findes to forskellige love om anmeldelse, tydeligt kunne fastslå, at de
efter den lov de kender, ikke har pligt til at anmelde en hændelse som en arbejdsulykke, og samtidig
- i god tro- kunne være uvidende om, at de efter den anden lov om anmeldelser, alligevel skulle
have anmeldt hændelsen. Det er indlysende, at der med en sådan uigennemskuelig indretning af
reglerne om at anmelde ulykker, vil kunne opgøres en del underanmeldelse.
For så vidt underanmeldelse af erhvervssygdomme, er det væsentligt for
arbejdsgiversiden
at
påpege, at anmeldepligten påhviler læger og tandlæger mv. og altså ikke arbejdsgiveren.
Arbejdsgiversiden
påpeger dertil, at det er misvisende at medtage antallet af
anmeldelser
af
erhvervssygdomme i afsnit 1, særligt når antallet af
anerkendte
sygdomme fremgår. Anmeldelser
består af sager, hvor en praktiserende læge har haft mistanke om sammenhæng med en patients
sygdomssymptomer og arbejde, mens anerkendelser består af den andel af de anmeldte sager, hvor
32
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0033.png
det efter grundig udredning og lægefaglig vurdering er fastslået, at en diagnose kan henføres til
udsættelser fra arbejdet. Forskellen mellem de to opgørelser af henholdsvis anmeldelser og
anerkendelser, består således alene af de sager, hvor den indledende mistanke efter omhyggelig
lægelig udredning har vist sig grundløs.
Unge
Arbejdsgiversiden
er enig i, at det fortsat er relevant at stille krav til arbejdsmiljøet for unge men
finder, at dele af den detaljerede regulering af unges arbejdstid med fordel kan genovervejes uden at
beskyttelsesniveauet dermed forringes. En mere fleksibel bestemmelse om daglig arbejdstid vil
f.eks. give unge større mulighed for at tilrettelægge arbejdstidens placering på dage, som ikke
følges af undervisningsdage og begrænse unges behov for transporttid.
MSB
Arbejdsgiversiden
er enig med Kommissionen i, at der ikke er behov for et nyt og mere
omfattende direktiv, der dækker alle risikofaktorer, som kan medføre MSB.
Forholdet til produktregulering
Arbejdsgiversiden
finder, at da flere forskellige EU-retlige regelsæt finder anvendelse på kemiske
agenser og kræftfremkaldende stoffer mv., og at disse ikke er koordineret, giver det anledning til
alvorlige problemer i forståelse af de retslige virkninger af de forskellige regelsæt. Det der primært
giver anledning til problemer er REACH-forordningen i forhold til kemisk agensdirektivet og i
forhold til kræftdirektivet.
Dette indebærer eksempelvis, at kravene i eksponeringsscenarierne efter REACH i en række
tilfælde vil være anderledes end de krav der stilles efter direktivet om kemisk agenser eller i
kræftdirektivet. Dertil er det et problem, at REACH indeholder regulering af organisering af
arbejdet på arbejdspladsen, der overlapper nøjagtig samme krav til arbejdsorganisering i
arbejdsmiljødirektiver. Uklart for arbejdsgivere hvad de skal rette sig efter. Det giver uklarhed når
flere regler forskellige stedet om nøjagtig det samme arbejde. Der ses en udvikling mod flere
arbejdspladsreguleringer i REACH i stedet for gennem arbejdsmiljødirektiverne, f.eks. om
isocyanater og coboltforbindelser.
Arbejdsgiversiden
vil derfor foreslå, at arbejdsmiljøforhold om kemisk arbejdsmiljø alene
reguleres i arbejdsmiljødirektiverne og at REACH forordningen bliver afgrænset til at regulere
miljø- og markedsføringsforhold, under rammerne af det indre marked..
Herefter følger lønmodtagersidens generelle bemærkninger. Desuden har lønmodtagersiden til
de enkelte direktiver en række bemærkninger både af specifik og af mere overordnet karakter,
hvilket fremgår af de enkelte bilag.
Generelle bemærkninger
Lønmodtagersiden
(LO og FTF) konstaterer, at Kommissionen i 2015 har offentliggjort en
grundig evaluering af samtlige arbejdsmiljødirektiver og deres praktiske implementering i
medlemslandene. Kommissionen skriver på baggrund af evalueringen i sin meddelelse om
33
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
”Modernisering af EU’s arbejdsmiljølovgivning” fra januar 2017,
at arbejdsmiljødirektiverne stadig
er relevante
for medlemsstaterne og EU’s virksomheder, og at den samlede arbejdsmiljølovgivning
er effektiv og passende for sit formål. Der er imidlertid direktiver, hvor indholdet ikke er
tidssvarende, og der er brug for effektive måder at håndtere nye risici på. Evalueringen viser også,
at det er sværere for små og mellemstore virksomheder (SMV) at overholde lovgivningen, og at
antallet af dødsulykker og alvorlige ulykker er højere på denne størrelse virksomheder. Der er
derfor brug for en særlig indsats over SMV.
Lønmodtagersiden
beklager, at nærværende evalueringsrapport for perioden 2013-2017 ikke
bygger videre på den store evaluering af alle arbejdsmiljødirektiverne. Vi beklager, at hverken
Kommissionen eller Danmark har benyttet sig af muligheden for at tage afsætning i resultaterne fra
den store evaluering.
Lønmodtagersiden
tilkendegiver, at den danske implementering af EU-direktiverne generelt
fungerer godt. Reglerne medvirker til at give medarbejdere, ledere og arbejdsgivere i de små
virksomheder, hvor mester selv arbejder, en grundlæggende beskyttelse. Forebyggelsesprincipperne
er vigtige og i Danmark, hvor der er en lang tradition for samarbejde mellem arbejdsgivere og
arbejdstagere, samarbejdes der om at forbedre arbejdsmiljøet. Evalueringsrapporten for Danmark
slår fast, at arbejdsmiljødirektiverne er implementeret på en effektiv og konsekvent måde.
Det er
lønmodtagersidens
erfaring, at direktiverne generelt set stadig er effektive
–
direktiverne
udgør en meget konkret ramme for forebyggelse og håndtering af risici i arbejdsmiljøet.
Direktiverne er årsag til, at ansatte beskyttes på et stadigt stigende niveau mod risici i arbejdet.
Direktiverne skaber lige minimumvilkår for virksomheder og ansatte i EU, hvilket er afgørende for
både beskyttelse og konkurrenceevne.
Lønmodtagersiden udtrykker at størrelsen på en virksomhed kan aldrig blive et parameter for at
vurdere risiko, og at forskelsbehandle virksomheder efter størrelse vil give en urimelig forskellig
beskyttelse for arbejdstagere og en urimelig konkurrenceforvridning for virksomheder. Faktisk
mener lønmodtagerne, at dette er på kant med EU Traktaten.
Lønmodtagersiden
udtrykker: Et godt arbejdsmiljø for medarbejdere og en god konkurrenceevne
for virksomheder er hinandens forudsætninger. Der skal arbejdes for et godt, sikkert og sundt
arbejdsmiljø, som sikrer at medarbejdere ikke nedslides eller skades, så de i yderste konsekvens må
forlade arbejdsmarkedet. Arbejdsmiljødirektiver, der er minimumslovgivning i EU, er absolut
nødvendig, da det sikrer ansatte og ledere et vist beskyttelsesniveau. Men det er
minimumslovgivning, og det følger deraf, at medlemsstaterne kan vedtage regler, der giver en
højere arbejdsmiljøbeskyttelse og bedre arbejdsvilkår for arbejdstagerne. Det hedder således i
Traktaten om Den Europæiske Union art. 151, at ”Unionen og medlemsstaterne….har som
mål…..en forbedring af leve-
og arbejdsvilkårene for herigennem at muliggøre en udjævning af
disse vilkår på et stadigt stigende niveau…..”.
Det er i den forbindelse væsentligt, at den mange
steder herskende retorik om arbejdsmiljø og arbejdsmiljøregler, som ”unnecessary adminstrative
burdens”, balanceres af en stigende forståelse og italesættelse af, at investeringer i arbejdsmiljø er
en fordel for både arbejdsgivere, virksomhedere, samfundene og den enkelte lønmodtager. Det er
væsentligt, at Danmark og EU-Kommissionen holder fast i, at direktiverne bør ses i deres egenskab
af minimumsdirektiver, at direktiverne ikke blot søges implementeret på minimumsniveau, og at
mulighederne for at anlægge et højere beskyttelsesniveau udnyttes.
34
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Lønmodtagersiden
vurderer, at der er visse mangler i den fælles EU-lovgivning og stiller derfor,
ligesom ved sidste afrapportering, forslag om nye direktiver på følgende områder:
Direktiv om arbejdsmiljøorganisation (social dialog på arbejdspladsen om arbejdsmiljø)
Direktiv om muskel- og skeletbesvær
Direktiv om forebyggelse af belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø
Direktiv om forebyggelse af arbejdsrelateret vold
Fortsat revision af kræftdirektivet og optagelse af reproduktionsskadende stoffer i direktivet.
Direktiv om beskyttelse mod nanomaterialer i arbejdsmiljøet
Nedenfor er en kort beskrivelse af forslagene til nye direktiver.
Forslag (fra lønmodtagerne)til direktiv om arbejdsmiljøorganisation
(social dialog på
arbejdspladsen om arbejdsmiljø)
Der er behov for at få udarbejdet fælles EU-minimumsregler for virksomhedernes høring og
inddragelse af medarbejderne og deres repræsentanter i virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.
Hidtil henvises der både i Rammedirektivet og særdirektiverne til, at medarbejderne og deres
repræsentanter skal høres og inddrages i virksomhedens gennemførelse af de opgaver og pligter,
som arbejdsgiverne har efter direktiverne og i overensstemmelse med de nationale ordninger og
praksis.
Men i flere medlemslande, herunder i Danmark, har der udviklet sig en praksis og et regelgrundlag,
som både fastlægger regler for opbygningen en egentlig arbejdsmiljøorganisation samt deres
opgaver, pligter og rettigheder. Mens sådanne ordninger er mere eller mindre fraværende i andre
medlemslande. Et velkonsolideret regelgrundlag for inddragelse og deltagelse af medarbejderne i
virksomhedens arbejdsmiljøindsats vil kunne supplere den myndighedskontrol som
medlemslandene udøver med svingende kvalitet og omfang.
Lønmodtagerne skal derfor foreslå, at der udarbejdes et egentlig direktiv om virksomhedernes
samarbejde om sikkerhed og sundhed og vi skal anbefale at de danske regler og erfaringer anvendes
som grundlag for at udarbejde et forslag til et sådant direktiv.
Forslag (fra lønmodtagerne) til direktiv om muskel- og skeletbesvær
Muskel- og skeletbesvær (MSB) er årsag til et enormt sygefravær i alle EU-lande, og skader mange
arbejdstagere samtidig med, at MSB belaster samfundet økonomisk. EU-Kommissionen skriver i
sin meddelelse fra januar 2017 om ”modernisering af EU’s arbejdsmiljølovgivning”, at udsættelsen
for ergonomiske risici er en af de væsentligste arbejdsmiljøproblemer i EU, og er skyld i meget
omfattende udgifter for den enkelte, virksomhederne og samfundet som helhed. Dårlig ergonomi er
den væsentligste årsag til sygefravær, er skyld i 60 % af alle arbejdsrelaterede sygdomme og den
væsentligste årsag til udstødning fra arbejdsmarkedet. Der er et stort forebyggelsespotentiale i at
have et stærkt og dækkende fælles regelsæt i alle EU-landene om MSB. Det vil gavne de enkelte
lønmodtagere, den enkelte virksomhed og dermed arbejdsgivere samt samfundsøkonomien, der vil
spare penge på hospitalsindlæggelser, behandling og sygefravær.
Lønmodtagerne
vil opfordre til, at Kommissionen nedsætter en arbejdsgruppe under Det
Rådgivende Udvalg til at udarbejde et forslag til direktivtekst, som udvalget også selv foreslår
Kommissionen i en udtalelse fra november 2017.
Muskel- og skeletbesvær er et af de prioriterede områder i Danmark, og der arbejdes med at
forebygge skader i mange brancher. I øjeblikket er der 2 direktiver, hvor MSB er relevant, det er
35
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
”direktivet om manual håndtering” og ”skærmdirektivet”.
Lønmodtagerne
mener, det vil være
relevant med et MSB-direktiv, der omfatter alt arbejde, der kan forårsage skader på
bevægeapparatet. Vi vil foreslå et fælles direktiv, der omfatter vibrationer, arbejdsstillinger,
psykosociale risikofaktorers betydning for MSB, mangelfuld tilrettelæggelse af arbejdet, tunge løft,
stillesiddende arbejde, ensidigt gentaget arbejde, støj mv. og hvor de forskellige påvirkninger og
deres indbyrdes synergieffekt skal tænkes ind i forebyggelsen.
Forslag (fra lønmodtagerne) til direktiv om forebyggelse af belastninger i det psykosociale
arbejdsmiljø
Kommissionen fastslår i sin meddelelse fra 2017, at rammedirektivet også dækker det psykiske
arbejdsmiljø. Der er imidlertid behov for tydelige og klare regler om, hvilke krav arbejdsgiverne
skal leve op til, når det gælder psykisk arbejdsmiljø.
Lønmodtagerne
anbefaler derfor, at Kommissionen fremsætter forslag til et minimumdirektiv om
forebyggelse af belastninger i det psykosociale arbejdsmiljø. Arbejdsrelateret stress udgør et
stigende problem på tværs af EU's medlemslande. Dertil kommer øvrige psykiske og fysiske
belastninger, som følger af et dårligt psykisk arbejdsmiljø. Problemer i det psykosociale
arbejdsmiljø koster virksomhederne store summer i bl.a. sygefravær, personaleomsætning og
faldende produktivitet og effektivitet. For den enkelte kan det føre til uarbejdsdygtighed og/eller
alvorlige psykiske lidelser som depression og angst. Gennem et direktiv kan vi sikre, at
virksomheder på tværs af EU højner forebyggelsesniveauet, samt at overholdelsen af
rammedirektivets bestemmelse i artikel 5 stk. 1, om at ”Arbejdsgiveren har pligt til at sikre
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet”, specificeres på
en sådan måde, at både medlemsnationer og virksomheder ved hvilke krav, der som minimum skal
opfyldes i forhold til forebyggelsen af belastninger i det psykiske arbejdsmiljø.
Forslaget bør inkludere de væsentligste risikofaktorer i det psykosociale arbejdsmiljø, det bør bygge
på forebyggelsesprincipperne i rammedirektivet og det bør knytte sig direkte til rammedirektivet.
Forslag (fra lønmodtagerne) til direktiv om forebyggelse af arbejdsrelateret vold
Lønmodtagerne
anbefaler, at Kommissionen fremsætter forslag til et minimumdirektiv om
forebyggelse af arbejdsrelateret vold. Fysisk vold, psykisk vold, såvel som trusler om vold udgør
alvorlige helbredsrisici for europæiske arbejdstagere. Hertil kommer alenearbejde i situationer med
alvorlig risiko for vold. Arbejdsrelateret vold koster virksomhederne store summer i bl.a.
sygefravær og personaleomsætning, ligesom det både fører til dødsfald og uarbejdsdygtighed.
Gennem et direktiv kan vi sikre, at virksomheder på tværs af EU højner forebyggelsesniveauet,
samt at overholdelsen af rammedirektivets bestemmelse i artikel 5 stk. 1 om at ”Arbejdsgiveren har
pligt til at sikre arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle forhold, der er forbundet med arbejdet”,
specificeres på en sådan måde, at både medlemsnationer og virksomheder ved hvilke krav, der som
minimum skal opfyldes i forhold til forebyggelse af arbejdsrelateret vold.
Forslaget bør bygge på forebyggelsesprincipperne i rammedirektivet og bør knytte sig direkte til
rammedirektivet.
Fortsat revision af kræftdirektivet og optagelse af reproduktionsskadende stoffer i direktivet.
Lønmodtagersiden
hilser den igangværende revision af kræftdirektivet velkommen. Dog ser vi
gerne, at arbejdet skrider hurtigere frem, idet arbejdsrelateret kræft udgør den største årsag til
arbejdsrelaterede dødsfald i EU.
36
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Derudover bør reproduktionsskadende stoffer inkluderes i kræftdirektivet, således at direktivets
krav om at anvende forebyggelsesprincipperne (substitution, tekniske løsninger, organisatoriske
løsninger, personlige værnemidler) også kommer til at gælde for disse skadelige stoffer.
Forslag (fra lønmodtagerne) til direktiv om beskyttelse mod nanomaterialer i arbejdsmiljøet
Lønmodtagerne
anbefaler, at Kommissionen fremsætter forslag til et minimumdirektiv om
beskyttelse af arbejdstagerne mod risici ved udsættelse for nanomaterialer. Der er behov for at sikre
arbejdstagerne den nødvendige beskyttelse på dette område, hvor den teknologiske udvikling er
gået meget stærkt, og hvor den toksikologiske viden og viden om passende
beskyttelsesforanstaltninger endnu er stærkt begrænset. Forslaget bør bygge på
forsigtighedsprincippet og bør inkludere en model for nanogrænseværdier i arbejdsmiljøet.
Initiativet kan overvejes knyttet til direktivet om kemiske agenser
(98/24).
Luftfart
Rapporten er forelagt for Arbejdsmiljørådet for Luftfart, der består af fire repræsentanter for
arbejdsgiverne og fire repræsentanter for arbejdstagerne samt en uafhængig formand. Rådet har haft
lejlighed til skriftligt at fremkomme med eventuelle bemærkninger. Rådet, der således har ligelig
repræsentation af arbejdsmarkedets parter, kan helt tilslutte sig indholdet af denne rapport. Rådet vil
gerne understrege, at både arbejdsgivere og arbejdstagere støtter rapportens fremhævelse af
regelmæssige arbejdspladsvurderinger (APV) som det nok væsentligste værktøj i forbindelse med
arbejdsmiljøarbejdet.
Offshore olie- og gasområdet
Medlemmerne af Offshoresikkerhedsrådet, der repræsenterer arbejdsgivere og arbejdstagere inden
for offshore olie- og gasområdet er blevet bedt om bemærkninger til Arbejdstilsynets udkast til den
del af denne rapport, som vedrører offshore olie- og gasområdet. Danske rederier og Olie Gas
Danmark er kommet med et fælles bemærkninger, som er blevet indarbejdet i afrapporteringen på
offshore olie- og gasområdet.
Søfart
Følgende bemærkninger er modtaget fra de to arbejdsmiljøråd, hvor erhvervets organisationer
(arbejdsgiver og arbejdstager) er repræsenteret:
I Søfartens Arbejdsmiljøråd er det vores opfattelse, at de danske arbejdsmiljøregler på
søfartsområdet gavner de søfarendes sikkerhed og sundhed om bord. I det maritime erhverv har vi
konstateret, at det øgede fokus på arbejdsmiljø, sikkerhed og sundhed, gennem årene har ført til, at
sikkerhedskulturen er styrket og ulykkesfrekvensen i det maritime erhverv er faldende,. Søfartens
Arbejdsmiljøråd har i perioden bidraget hertil.
I Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er det vores opfattelse, at de danske arbejdsmiljøregler på
søfartsområdet gavner de søfarendes- og fiskernes sikkerhed og sundhed om bord. I fiskerierhvervet
har vi konstateret, at den øgede fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed, som startede med oprettelsen af
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd og Tjeneste tilbage i 1993, gennem årene har ført til, at
sikkerhedskulturen er styrket og ulykkesfrekvensen i fiskerierhvervet er faldene. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at i Danmark er der anmeldepligt, hvis ulykken medfører fravær på mere end
37
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
2069382_0038.png
en dag ud over tilskadekomstdagen, hvilket er en skærpelse i forhold til øvrige EU lande, som har
tre dage.
Set i lyset af erfaringerne og resultaterne i Danmark på arbejdsmiljø og sikkerhedsområdet specielt i
fiskeriet, herunder reduktion i antallet af anmeldte arbejdsulykker, finder Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, at spørgsmålet/forslag til, om ikke oprettelse af arbejdsmiljøråd og tjeneste efter
den danske model på europæisk plan kunne bidrage til styrkelse af sikkerheden, sundheden og
arbejdsmiljøet i fiskeriet i hele EU. Der kan i denne forbindelse henvises til resultatet af en de
undersøgelser, der er foretaget i Danmark omkring udviklingen af sikkerhedskulturen i fiskeriet
kaldet
”Sikkerhed i fiskerierhvervet”
(se https://www.f-a.dk/projekt-sikkerhed-i-fiskerierhvervet)
samt konklusionen i et efterfølgende nordisk projekt kaldet
“Virkemidler
i Forebyggelse af
Arbejdsulykker i Fiskeriet”
(se https://www.f-a.dk/forebyggelse-af-arbejdsulykker-i-fiskeriet-
virker), hvori Fiskeriets Arbejdsmiljøråd i begge disse projekter fremhæves som en væsentlig faktor
i forbindelse med de forbedringer og styrkelse af sikkerheden, sundheden og arbejdsmiljøet i
fiskerierhvervet gennem årene. Det fremhæves, at det var et eksempel til efterfølgelse, som det
efterfølgende citat vidner om:
Hjælp og assistance til fiskerne er også et centralt anliggende.
Der kan argumenteres for, at en rådgivende funktion
–
såsom det danske Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd
–
er vigtigt. De øvrige nordiske lande kan utvivlsomt nyde godt af en
lignende service.
Herudover er bemærkninger til de enkelte svar modtaget efter høringen indarbejdet i rapporten.
38
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
Afsnit II – Særdirektiverne
Bilagsoversigt:
1.
Bilag A
–
Rådsdirektiv 89/391/EØF af 12. juni om iværksættelse af foranstaltninger til
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet
2.
Bilag B
- Rådets direktiv 89/654/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i
forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF)
3.
Bilag C
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af
arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv
89/391/EØF)
–
Kodificering af direktiv 89/655/EØF som ændret ved direktiv 95/63/EF og
direktiv 2001/45/EF.
4.
Bilag D
- Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler
under arbejdet (tredje særdirektiv iht. artikel 16, stk.1, i direktiv 89/391/EØF.
5.
Bilag E -
Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre
risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
6.
Bilag F
- Rådets direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved skærmterminaler (femte særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
7.
Bilag G
–
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om
beskyttelse af arbejdstagerne med risici for under arbejdet at være udsat for
kræftfremkaldende stoffer og mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i
Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodificering af direktiv 90/394/EØF).
8.
Bilag H
- Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om
beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under
arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
–
Kodificering af direktiv 90/679/EØF
9.
Bilag I -
Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne
til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et
tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold.
10.
Bilag J
–
Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 992 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed med henblik på lægelig bistand om bord på skibe
11.
Bilag K -
Rådets direktiv 92/57/EØF om sikkerhed og sundhed på midlertidige eller mobile
byggepladser, jf. direktivets artikel 14, stk. 4 (ottende særdirektiv i henhold til artikel 16,
stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
12.
Bilag L
- Rådets direktiv 92/58/EØF om minimumsforskrifter for signalgivning i
forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til
artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).
13.
Bilag M
- Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere
som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel
16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
39
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren
14.
Bilag N
- Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om minimumsforskrifter for
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede
udvindingsindustri (ellevte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
15.
Bilag O
- Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter for
forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustrien over eller under
jorden (tolvte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
16.
Bilag P
–
Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for
sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer (trettende særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. , i direktiv 89/391/EØF)
17.
Bilag Q
- Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på
arbejdspladsen
18.
Bilag R
- Rådet direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes
sikkerhed og sundhed under arbejdet med risici i forbindelse med kemiske agenser
(fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikle 16, stk. 1)
19.
Bilag S -
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om
minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for
arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære (femtende
særdirektiv i henhold til artikkel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF.
20.
Bilag T
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for
risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16. stk. 1, i
direktiv 89/391/EØF)
.
21.
Bilag U
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2002 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (17. særdirektiv i henhold til artikel
16, stk.
22.
Bilag V
–
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/40/EF om 29. april 2004 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
eksponering for risici på grund af fysiske agenser (elektromagnetiske felter) (18. særdirektiv
i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
–
23.
Bilag X
- Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om
minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes
eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig optisk stråling) (19. særdirektiv i
henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)
24.
Bilag Y
- Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest
–
kodificering af direktiv 83/477/EØF som ændret ved direktiv 91/382/EØF og 2003/18/EF
40