BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 30
Offentligt

NOTAT

Sag

20185100899

Bilag 3. Bilag til afrapportering [august] 2019

Klik her for at angive tekst.

Enhed

Kemi, ulykker og internationalt

Ansvarlig:

Jens Rise Rasmussen

Bilag A

06-05-2019

Senest

revideretjuli

2019

Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af

foranstaltninger til forbedringer af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed under arbejdet.

Hvordan tilpasses den praktiske gennemførelse af direktivet for at tage hensyn

til ændringer i arbejdsmiljøet, f.eks. arbejde i hjemmet, mobile arbejdstagere,

deltidsarbejde, herunder mange forskellige former for deltidsjob, flere kvinder,

vandrende arbejdstagere og udførelse af arbejde med underentreprise?

Land

Arbejdsmiljøloven er en rammelov, som angiver generelle

forsvarlighedsbestemmelser vedr. et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljølovgivningen gælder for alle ansatte, uanset ansættelsesforholdets

karakter. Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. For arbejde, der ikke

udføres for en arbejdsgiver, herunder selvstændige, gælder, at arbejdet ikke må

foregå uforsvarligt. Reglerne om arbejdspladsvurdering, arbejdsstedets

indretning, hviletid- og fridøgn, børn og unge og arbejdsgiverens instruktion og

tilsyn gælder ikke for dette arbejde.

Det er virksomhederne selv, som har ansvaret for at sikre overholdelse af

arbejdsmiljølovgivningen. Kravet om, at alle virksomheder med ansatte skal

gennemføre arbejdspladsvurderinger (APV) er et centralt redskab i

virksomhedens eget arbejdsmiljøarbejde og indgår som et tilsynsobjekt for

Arbejdstilsynet.

Virksomheder med 10 eller flere beskæftigede skal have etableret en

arbejdsmiljøorganisation (AMO). AMO er en formel, intern organisering af

samarbejdet om arbejdsmiljø i virksomheden, hvor nøglepersonerne er

arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, valgte arbejdsmiljørepræsentanter

og udpegede arbejdsledere.

Side 1/104

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 30: Orientering vedrørende afrapportering til EU-Kommissionen om dansk implementering af arbejdsmiljødirektiver i perioden 2013-2017, fra beskæftigelsesministeren

Den teknologiske udvikling har gjort det muligt for et stigende antal personer i

Danmark at udføre deres arbejde på forskellige måder, bl.a. hjemmefra. En

revision af arbejdsmiljødirektiverne bør tage højde herfor.

Arbejdsgiveren har ansvar for, at arbejdsmiljøreglerne bliver overholdt, men det

er Arbejdstilsynets erfaring, at den ansattes medvirken har særlig betydning, når

den ansatte arbejder hjemme, fordi arbejdsgiveren ikke har samme ret til at

kontrollere arbejdsforholdene i den ansattes hjem. Som udgangspunkt aflægger

Arbejdstilsynet ikke tilsynsbesøg i den ansattes hjem, men er det nødvendigt vil

det ske efter henvendelse til virksomheden og med inddragelse af

arbejdsmiljørepræsentanten. I arbejdsmiljølovens § 4 er der hjemmel til, at

beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal

gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem. Ansatte, der arbejder helt

eller delvist hjemme er dog omfattet af reglerne om organisering af

arbejdsmiljøarbejdet. Virksomhedens arbejdspladsvurdering skal også omfatte

hjemmearbejdspladser.

Ligeledes har Arbejdstilsynet i perioden fra 2013-2017 oplevet et stort antal

vandrende arbejdstagere og udenlandske virksomheder, der udfører arbejde i

Danmark. Tilsynet med arbejdsmiljøet gennemføres på samme måde som i

forhold til danske virksomheder: Dette medfører nogle gange behov for at

inddrage tolkebistand, så Arbejdstilsynet kan gå i dialog med de, der udfører

arbejdet. Arbejdstilsynet anvender samme reaktionstyper, som overfor danske

virksomheder, og tilsynet er afgrænset til de aktiviteter, den udenlandske

virksomhed har i Danmark.

Offshore olie- og gasområdet

Indledningsvist bemærkes det, at flere af de i spørgsmål 1 nævnte eksempler

ikke er relevante i forhold til arbejde offshore, fx hjemmearbejde.

Arbejdstilsynet kan oplyse, at i offshoresikkerhedslovens kapitel 2 fastlægges

ansvarsfordelingen, idet §§ 5-9 omhandler ansvarsfordeling mellem de enkelte

typer af virksomhed, §§ 10-17 omhandler ansvarsfordeling indenfor den

enkelte virksomhed, der beskæftiger ansatte, mens § 18 omhandler

leverandører m.v.

Søfart

Ikke alle i spørgsmål 1 nævnte eksempler har relevans for tjeneste til søs.

Den praktiske gennemførelse sker i samarbejde med erhvervets

organisationer samt de to arbejdsmiljøråd for henholdsvis handelsflåden

og fiskeriet.

Luftfart

Dansk luftfart er kun perifert berørt af de nævnte ændringer i arbejdsmiljøet,

og de steder hvor det er tilfældet, er der forsøgt at sætte fokus på

problemstillingerne i de tidligere nævnte vejledninger, som Arbejdsmiljørådet

for Luftfart har ladet udarbejde i perioden.

Side 2/104

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

peger på, at en række internationale komparative

undersøgelser fra blandt andet OECD, EUROFOUND og Den europæiske

fagbevægelses forskningsenhed ETUI, samstemmende viser, at danske

lønmodtageres arbejdsmiljø og arbejdsforhold er blandt EU's bedste. Dermed

synes der i Danmark at være en høj grad af opfyldelse af rammedirektivets

målsætning om et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

Lønmodtagersiden

gør opmærksom på, at der er store

udfordringer i arbejdsmiljøet på tværs af brancher, virksomheder

og arbejdspladser.

Direktivet er i høj grad med til at give arbejdstagere en grundlæggende

beskyttelse og til at sikre forebyggelse af sikkerheds- og sundhedsrisici i

arbejdet. Særligt forebyggelsesprincipperne er relevante og udgør en god

tilgang til arbejdsmiljøet.

Lønmodtagersiden

mener at der er behov for at inkludere selvstændige i

direktivets dækningsområde

–

en mulighed der allerede er taget i brug i

byggepladsdirektivet (92/57)

Side 3/104

Lønmodtagersiden

beklager, at arbejdsmiljørådgivningen i Danmark (ifølge en

hvidbog om arbejdsmiljørådgivning) er reduceret kraftigt, og at mange

virksomheder i praksis ikke har adgang til arbejdsmiljørådgivning.

Arbejdstilsynet fører i praksis ikke tilsyn med bestemmelsen om, at arbejdsgiver

skal benytte ekstern sagkyndig, når de relevante kompetencer ikke er tilstede i

virksomheden (rammedirektivet artikel 7, stk. 3). Samtidig er antallet af påbud

om at benytte rådgivning til løsning af konkrete arbejdsmiljøproblemer faldet

markant i perioden.

Lønmodtagersiden

påpeger at kun en lille del af arbejdsmarkedet dækkes i dag

af arbejdsmiljørådgivning. Potentialet i arbejdsmiljø-rådgivning som

virkemiddel til at forbedre arbejdsmiljøet i Danmark udnyttes derfor ikke, og

der er behov for at finde frem til systemer som effektivt kan levere

arbejdsmiljørådgivning til de danske virksomheder.

Eventuel forenkling af regler må ikke sænke beskyttelsesniveauet for

arbejdstagere.

Lønmodtagersiden

henleder opmærksomheden på, at der i den danske

lovgivning om APV ikke er krav til kvaliteten af indholdet i APV’en.

2. Har den praktiske erfaring vist, at direktivets anvendelsesområde fortsat er

relevant eller finder det f.eks. ikke anvendelse på visse grupper?

Land

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, at arbejdsmiljølovgivningens

regler om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler og stoffer og materialer

gælder for arbejde udført i arbejdsgiverens private husholdning; for arbejde, der

udføres af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste og for

arbejde, som ikke udføres for en arbejdsgiver.

Det er fortsat relevant at undtage særlige forhold i tilknytning til visse

specifikke aktiviteter i f.eks. de væbnede styrker, dog således at

arbejdstagernes sikkerhed og sundhed sikres i videst muligt omfang, jf. artikel

Det er også stadig relevant

at undtage ”hushjælp” i direktivets art. 3, da det

indebærer betydelige tilsynsmæssige udfordringer at håndhæve

rammedirektivets regler for arbejde af denne karakter, der udføres i

arbejdsgiverens private hjem.

Fra den 1. februar 2015 blev frivilligt arbejde, der har karakter af

fritidsaktiviteter for en almennyttig forening, der ikke har fortjeneste som

formål, undtaget fra kravet om APV og AMO. Der henvises til den generelle

besvarelse under pkt. 2.1.

Studerende og elever er omfattet af reglerne om elevers og studerendes

undervisningsmiljø, hvorefter undervisningen skal foregå sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Når elever deltager i praktiske øvelser af

arbejdsmæssig karakter i skolen, typisk i fag som fx fysik og sløjd, gælder

arbejdsmiljølovens regler om arbejdets udførelse, tekniske hjælpemidler og

stoffer og materialer. Der ses ikke at være behov for at ændre på denne

opdeling.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet skal bemærke, at de grupper, som direktivet ikke finder

anvendelse på, jf. art. 2 (2) ikke har relevans i forhold til arbejdet på

offshoreanlæg, hvorfor Arbejdstilsynet ikke har bemærkninger hertil.

Søfart

Søfartsstyrelsen finder, at direktivet fortsat har relevans for søfarts- og

fiskerierhvervet.

Luftfart

Arbejdsmiljørådet for Luftfart

finder fortsat direktivets

anvendelsesområde relevant. Omkring direktivets personlige

anvendelsesområde kan det oplyses, at hverken selvstændige, studerende

eller hushjælp finder anvendelse inden for dansk luftfart.

Bemærkninger fra lønmodtagersiden til direktivets artikel 3, a:

Lønmodtagersiden

mener, at rammedirektivet bør inkludere ”hushjælp og

andre ansatte i arbejdsgiverens private husholdning” i direktivets definition af

en arbejdstager. Den sociale udvikling i samfundet har betydet at bl.a. au pair

ordningen ikke længere kan anskues som en kulturel udveksling, men der er

tale om reelt arbejde for en arbejdsgiver, hvor arbejdstager blot bor privat hos

arbejdsgiveren. Lønmodtagersiden finder, at Arbejdstilsynet kan føre tilsyn i

private hjem, når det f.eks. drejer sig om hjemmehjælp, og derved vil det også

kunne gøres ved hushjælp mv. Selvom Danmark og andre medlemsstater måtte

Side 4/104

vælge at ratificere ILO’s

konvention om arbejde i private husholdninger, er der

behov for fælles regler i EU.

Side 5/104

3. I hvilket omfang gøres der ved den praktiske gennemførelse af direktivet

brug af muligheden for at tilpasse det til virksomhedernes størrelse og

aktiviteternes art ?

Land

I reglerne om arbejdsmiljøorganisation tages der direkte hensyn til

virksomhedernes størrelse. Virksomheder med under 10 ansatte skal samarbejde

om sikkerhed og sundhed, men skal ikke have en formel organisering af

samarbejdet, der foregår i direkte kontakt mellem arbejdsgiveren og de ansatte.

Ved arbejde, der helt eller delvist udføres på midlertidige eller skiftende

arbejdssteder uden for virksomhedens faste arbejdssted, herunder bygge- og

anlægsarbejde, skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed foregå i en

arbejdsmiljøorganisation, når 5 eller flere ansatte arbejder for samme

arbejdsgiver på udearbejdsstedet, og arbejdet foregår i en periode på mindst 14

dage.

Ved kontorarbejde, andet administrativt arbejde og ved arbejde i butikker og

lignende, medregnes kun ansatte, der er beskæftiget 10 timer eller mere

ugentligt. Ved sæsonbetonet virksomhed skal samarbejdet om sikkerhed og

sundhed foregå i en arbejdsmiljøorganisation, når 10 eller flere ansatte er

beskæftiget samtidigt i mindst 3 ud af 12 sammenhængende måneder.

Arbejdspladsvurderingen skal tilpasses arbejdet, herunder virksomhedens art og

farligheden af de aktiviteter, som udføres. Derfor stilles der på en række

områder særlige krav til APV’en. Det gælder bl.a. risikofaktorer som manuel

håndtering, skærmarbejde, kræftrisiko, biologiske agenser, gravide og

ammendes arbejdsmiljø, udvinding af mineraler, unges arbejdsmiljø, kemiske

agenser, arbejde i eksplosiv atmosfære, vibrationer og støj. For små

virksomheder vil APV’en ofte være mindre omfattende og kompleks end på

store virksomheder. Virksomheden kan vælge efter hvilken metode en APV skal

udarbejdes og hvilke redskaber, der er behov for.

Der henvises til den generelle besvarelse spørgsmål 2.1.

Offshore olie- og gasområdet

I forbindelse med arbejde på et offshoreanlæg er der tale om store internationale

virksomheder, hvorfor Arbejdstilsynet ikke ved implementeringen har taget

specielle hensyn til virksomhedsstørrelser. Det er således i alle tilfælde

virksomhedens ansvar, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici på et

offshoreanlæg er identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimelig

praktisk muligt. Der er ej heller ved implementeringen taget hensyn til arten af

det arbejde, der bliver udført, idet det er de enkelte arbejdsgivere, der skal sørge

for, at sikkerheds- og sundhedsmæssige risici forbundet med arbejdet er

identificeret, vurderet og nedbragt så meget, som det er rimeligt praktisk muligt.

Side 6/104

Søfart

Der skelnes ikke mellem større eller mindre virksomheder, hverken for så vidt

angår rederiets eller skibets størrelse, med hensyn til gennemførelse af

arbejdsmiljøregler. Der er dog i forbindelse med udarbejdelse af de danske

regler om sikkerhedsgruppe om bord i handels- eller fiskeskibe taget behørigt

hensyn til antallet foreskreven besætningsmedlemmer om bord.

Luftfart

Der er ikke gjort brug af muligheden for at tilpasse direktivet, da

Kommissionens definition på små virksomheder (mindre end 250 ansatte)

medfører, at hovedparten af luftfartsselskaberne i Danmark er små eller

mellemstore virksomheder.

4. Hvordan tages der ved den praktiske gennemførelse af direktivet hensyn til

nødvendigheden af samarbejde mellem arbejdsgivere, der deler arbejdssted

Land

Efter arbejdsmiljøloven skal flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på

samme arbejdssted, og alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted,

samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede.

For at bedre betingelserne herfor, har Arbejdstilsynet i 2010 opdateret reglerne

om samarbejde om sikkerhed og sundhed, således at flere virksomheder under

visse betingelser har mulighed for at have en fælles arbejdsmiljøorganisation

når der er flere driftsmæssigt forbundne virksomheder, flere arbejdsgivere på

samme arbejdssted, eller kommuner eller regioner og selvejende institutioner,

som kommunen eller regionen har indgået driftsoverenskomst med.

Endvidere skal bygherren ved ethvert bygge- og anlægsarbejde, hvor to eller

flere arbejdsgivere forventes at være til stede på byggepladsen samtidigt,

sikre at der udpeges en eller flere personer, der skal koordinere arbejdet for

sikkerhed og sundhed under projektering af bygge- og anlægsprojektet og

under udførelse af bygge- og anlægsarbejdet.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet har med offshoresikkerhedslovens § 10, stk. 5, ved den

praktiske implementering af direktivet taget højde for nødvendigheden af

samarbejde mellem arbejdsgivere, der deler samme arbejdssted. Det fremgår af

§ 10, stk. 5, at hvis der er flere arbejdsgivere på samme offshoreanlæg, skal

arbejdsgiverne indgå i et samarbejde om forhold, der har betydning for

sikkerhed og sundhed. Dette samarbejde skal etableres af henholdsvis

operatøren og ejeren, jf. § 8, stk. 2.

Søfart

Forholdet er reguleret i regel 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december

2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i

skibe, kapitel 1 A, der bestemmer, at der på skibe, hvor der beskæftiges

personer, hvis arbejdskraft er udlejet til skibet eller på anden måde stillet til

rådighed for skibet af en fremmed virksomhed, har rederen og i hans sted

skibsføreren pligt til at sørge for, at arbejdet planlægges, tilrettelægges og

udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Luftfart

Dette punkt er ikke relevant inden for dansk luftfart.

5. Har der ifm. den praktiske gennemførelse af direktivet fundet

større ændringer sted i beskyttelses- og forebyggelsestjenesternes

arbejde?

Land

Arbejdsmiljøorganisationens operationelle og forebyggende opgaver er

uændrede og omfatter bl.a. varetagelse og deltagelse i aktiviteterne til

beskyttelse af de ansattes sikkerhed og sundhed, herunder forebyggelse af

risici, og deltagelse i virksomhedens APV - arbejde.

Arbejdsmiljøorganisationen deltager endvidere i kontrol af, om

arbejdsmiljøforholdene er forsvarlige, herunder arbejdsprocesser og metoder.

Den skal ligeledes kontrollere, at der gives oplæring og instruktion, samt

deltage i undersøgelse af ulykker mv.

Arbejdsmiljørådgivning

Der har ikke fundet større ændringer sted. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder

over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og

sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern

sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til

stadighed er fuldt forsvarligt. Hertil kommer, at Arbejdstilsynet kan påbyde en

virksomhed at bruge autoriseret rådgivning til at bistå sig med at løse og

forebygge det eller de arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har fået påbud

om.

Virksomheden skal benytte så meget rådgivning, som der er behov for til at

løse arbejdsmiljøproblemerne, og rådgivningen tager både sigte på at løse det

eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer og at forebygge, at de samme

problemer opstår igen. Virksomheden og den autoriserede rådgiver aftaler ,

hvorledes samarbejdet skal foregå. Virksomheden skal inddrage AMO eller de

ansatte i rådgivningsprocessen.

Der henvises til besvarelsen under pkt. 2.3 og pkt. 2.5.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet har ikke ved den praktiske implementering af direktivet

foretaget betydningsfulde ændringer i forhold til beskyttelses- og

forebyggelsestjenester.

Søfart

Søfartsstyrelsen har ikke ved den praktiske implementering af direktivet

foretaget betydningsfulde ændringer i forhold til beskyttelses- og

forebyggelsestjenester.

Side 7/104

Luftfart

Nej, det har ikke været tilfældet.

Side 8/104

Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Land

Der er ikke i perioden 2013-2017 truffet supplerende foranstaltninger.

I 2013 er det blevet tydeliggjort i arbejdsmiljøloven, at loven omfatter både det

fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, så arbejdsgiverne ved, hvad der forventes

af dem. Formålet hermed var at skærpe opmærksomheden på, at det psykiske

arbejdsmiljø er ligestillet med det fysiske arbejdsmiljø, og at arbejdsgiveren har

pligt til at håndtere begge dele i forhold til sine ansatte.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger indenfor dette direktiv.

Søfart

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger indenfor dette direktiv.

Luftfart

Nej. Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er medtaget i

direktivet.

Har medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger

til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet?

Land

Arbejdstilsynet har udarbejdet flere brancherettede APV-tjeklister, således at

der nu i alt er 86 tjeklister, der særligt henvender sig til virksomheder med

mindre end 10 ansatte.

Desuden har Arbejdstilsynet udarbejdet Online APV, der er et webbaseret

værktøj, der gør det lettere at udarbejde den lovpligtige APV. Værktøjet

henvender sig særligt til mindre virksomheder med under 10 ansatte, men større

virksomheder kan med fordel bruge det. Online APV er et digitalt alternativ til

Arbejdstilsynets 86 brancheopdelte APV-tjeklister.

Arbejdstilsynet vejleder virksomheder med 1-4 ansatte om, hvordan

arbejdsmiljølovens krav til virksomhedernes egen arbejdsmiljøindsats (fx

APV) kan opfyldes og om, hvordan arbejdsmiljøproblemer kan løses fx ved

at oplyse om konkrete eksempler i tilsynets vejledninger.

Arbejdstilsynets hjælp til små virksomheder tager bl.a. udgangspunkt i

Arbejdstilsynets vejledninger, instrukser og arbejdsmiljøvejvisere og materiale

fra BFA.

Hver nystartet virksomhed med ansatte modtager en startpakke med en

introduktion til de krav, som arbejdsmiljølovens stiller til virksomheder med

ansatte.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse under punkt 2.7

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

Luftfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Side 9/104

8. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Arbejdstilsynet er i tilsynsarbejdet opmærksom på, at det kan være vanskeligt

for små virksomheder selv at have den fornødne arbejdsmiljøekspertise.

Siden 1. januar 2012 har Arbejdstilsynet ydet en særlig vejledning til små

virksomheder, dvs. at virksomheder med 1 til 4 ansatte får ekstra vejledning om

et sikkert og sundt arbejdsmiljø ift. større virksomheder. Den tilsynsførende

forklarer reglerne og omsætter dem til de konkrete situationer på virksomheden,

så det bliver klart, hvad der kræves. Desuden vejledes de små virksomheder om,

hvordan forskellige løsninger kan findes, fx vise, hvor APV-materiale kan

findes og de får eksempler på, hvordan det pågældende problem kan løses og

ideer til at forebygge arbejdsmiljøproblemer

–

fx ved at give dem redskaber til

at flytte eget arbejdsmiljø. Det er stadig virksomheden selv, der skal udføre det

egentlige arbejde med at opfylde kravene til lovgivningen. Det er også

virksomheden selv, der skal vælge den løsning, der passer bedst, når der tages

hensyn til fx de konkrete forhold, erfaringer i virksomheden og indhentning af

ekspertise.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse under punkt. 2.8

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

Luftfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Bilag B Senest

revideret . juni

2019

Rådets direktiv 89/654/EØF om minimumsforskrifter for sikkerhed og

sundhed i forbindelse med arbejdsstedet (første særdirektiv i henhold

til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

1-Er definitionen af arbejdssted i artikel 2 fortsat relevant i lyset af den

praktiske erfaring?

Definitionen er stadig relevant.

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

bemærker, at Arbejdstilsynet ikke har fremsat forslag til en

revision.

Arbejdsgiversiden

peger dertil på, at en udvidelse som omfatter krav

til, at arbejdsgivere skal sikre særlige indretningsmæssige forhold i private

hjem, må skønnes uforeneligt med helt grundlæggende regler om beskyttelse af

privatlivets fred og af privat ejendom. Samtidig

påpeges, at ansatte allerede i

dag i medfør af gældende regler, i fuldt tilstrækkelig grad opnår beskyttelse ved

arbejde i eget hjem. Der ses således ikke behov for en udvidelse af

indretningskrav ved arbejde i eget hjem, ej heller hjemmel hertil ifølge dansk

ret.

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet i høj grad er med til at give

arbejdstagere en grundlæggende beskyttelse og til at sikre forebyggelse af

sikkerheds- og sundhedsrisici i forbindelse med arbejdsstedets indretning.

Lønmodtagersiden

ser frem til, at det nedsættes en arbejdsgruppe under det

Rådgivende udvalg om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen (ACSH),

som har til opgave at udarbejde en holdning om, hvordan direktivet kan

opdateres og moderniseres. Vi henviser her til den holdning om

”Modernisation of Six OSH Directives to Ensure Healthier and Safer Work

for All”, som blev vedtaget af det rådgivende udvalg i november 2017.

Lønmodtagersiden

finder, at direktivet bør opdateres, så det dækker

sundhedsrisici (på kortere og længere sigt) og ikke kun sikkerhed. Det bør

også dække en større gruppe arbejdstagere, herunder vikarer og selvstændige.

Derudover bør direktivet dække arbejde på midlertidige og skiftende

arbejdssteder samt arbejde, som foregår udendørs, som ikke er dækket af

direktiv om midlertidige og skiftende arbejdssteder (92/57), samt inkludere nye

steder at udføre arbejdet fra det, jf. bl.a. det stigende antal

hjemmearbejdspladser og arbejde fra distancen.

Lønmodtagersiden

finder

også, at risikoen for udsættelse for vold bør inkluderes i artikel 6, hvor

arbejdspladser, hvor der er risiko for vold skal have et layout og design, som

tager hensyn til risikoen. Det samme gælder også for ergonomi, hvor

Side 10/104

arbejdspladsen skal have et design, layout og være udstyret, så det er muligt at

arbejde i gode arbejdsstillinger og med sunde bevægelser.

Side 11/104

Der bør også ske en udvidelse af pligten til at informere arbejdstagere, så den

også inkluderer arbejdstagere fra andre virksomheder, som arbejder på

arbejdsstedet.

Lønmodtagersiden påpeger at: Eventuel forenkling af regler må ikke

sænke beskyttelsesniveauet for arbejdstagerne.

2- Er der på baggrund af den praktiske erfaring bestemmelser i

direktivet, som bør anvendes eller ikke anvendes på visse

arbejdssteder?

Der ses ikke umiddelbart eksempler på dette. De danske regler omfatter

virksomheder med ansatte, som fx industri-, handels- og kontorvirksomheder,

skoler, hospitaler og andre institutioner, og omfatter virksomhedens

bedriftsområde. Virksomhedens bedriftsområde omfatter alle bygninger,

bedriftsanlæg mv., som virksomhedens ansatte har adgang til som led i deres

arbejde, og arealer i umiddelbar tilknytning hertil. På landbrug, skovbrug og i

gartnerier gælder reglerne dog kun for virksomhedens bygninger og

bedriftsanlæg samt arealer i umiddelbar tilknytning hertil. Det samme gælder

anden virksomhed, hvis område er meget udstrakt eller spredt beliggende.

Hvis arbejdet udføres uden for virksomhedens bedriftsområde, anses

arbejdsstedet ikke som fast, og skal derfor opfylde andre krav. Fx er en

hjemmesygeplejerske og en håndværker, der udfører arbejde i private hjem, i

stedet omfattet af reglerne for skiftende arbejdssteder.

3-Er detaljerne i bilag 1 og 2 fortsat relevante for arbejdsstederne i lyset af

den praktiske erfaring?

Detaljerne i bilaget er stadig relevante.

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

peger på, at der ikke er kendskab til nogen nationale

surveys, der har undersøgt omfanget af virksomheder, der ikke måtte

overholde reglerne om særlig beskyttelse af gravide eller ammende. Generelt

viser nationale surveys fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø,

at 93 pct. af virksomhederne overholder reglerne om at udarbejde

arbejdspladsvurdering. Dertil viser data fra Socialforskningsinstituttet, at i

Danmark, giver det at arbejde under graviditeten en

lavere

risiko for at føde

for tidligt.

For så vidt angår bilag 1, punkt 17:om gravide kvinder og ammende mødre,

peger

lønmodtagersiden

på, at der generelt er problemer med, at gravide og

ammende ikke får anvist mulighed for at hvile sig liggende under passende

forhold.

4. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og

grundene til, at de supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes

angivet.

I Danmark er der også givet regler for midlertidige og mobile arbejdssteder samt

regler for arbejde i ansatte eget hjem. Ligeledes er der fastlagt supplerende

regler i Bygningsreglementet om bl.a.. størrelsen af og mekanisk ventilation af

arbejdsrum, flugtveje og akustik. Der er også givet regler for arbejdspladser i

transportmidler. Bl.a. som følge af forskellige opgaver, der udføres uden for

arbejdsgiverens bygning eller område og med den teknologiske udvikling er det

fundet nødvendigt at regulere for indretningen af arbejdsstedet på andre

lokaliteter end på arbejdsgiverens bedriftsområde.

5. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV'er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Der henvises til svar på spørgsmål 2.7. i den generelle del.

6. Har SMV'er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Der henvises til svar på spørgsmål 2.8. i den generelle del.

Side 12/104

Bilag C Senest

revideret juni

2019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september

2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse

med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

–

Kodificering af direktiv 89/655/EØF som ændret ved direktiv 95/63/EF

og direktiv 2001/45/EF.

l. Hvordan gennemfører medlemsstaterne i praksis kravet i artikel 4 om, at

arbejdsgiverne skal kontrollere, at såvel gammelt som nyt arbejdsudstyr er i

overensstemmelse med reglerne? Hvordan håndhæves det?

Land

Arbejdstilsynet fører tilsyn med om de tekniske hjælpemidler, der anvendes,

udgør en fare for de ansatte. Såfremt dette er tilfældet reageres der med påbud

til virksomheden om anvendelsen af det tekniske hjælpemiddel. Derudover

foretager Arbejdstilsynet en vurdering af, om faren skyldes mangelfuld

indretning af en CE mærket maskine, stillads, m.v., og gennemfører en sag

overfor fabrikanten, hvis det er relevant

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet har med bekendtgørelse om styring af sikkerhed og sundhed

m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. og bekendtgørelse

om anlægs, tilsluttet infrastrukturs og rørledningers konstruktion, indretning og

udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v., implementeret

direktivet. Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af

offshoresikkerhedsloven og de tilhørende bekendtgørelser, Ved jævnlige besøg

på offshoreanlæggene, ved gennemgang af sikkerheds- og sundhedsredegørelser

og gennemgang af det for offshoreanlægget udarbejdet ledelsessystem for

sikkerhed og sundhed påser Arbejdstilsynet , at de gældende regler på

offshoreområdet overholdes.

Søfart

Direktivet er implementeret ved bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009

om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i

skibe, kapitel VI,A VI Anvendelse af arbejdsudstyr i skibe, dateret 1. juli 2004.

Forskriften pålægger rederiet og skibsføreren at sikre, at det mest

hensigtsmæssige arbejdsudstyr anvendes. Herudover drøftes eventuelle

spørgsmål herom i skibets sikkerhedsudvalg.

Lov om indretning m.v. af visse produkter (lov nr. 155 af 20. februar 2013) er

trådt i kraft 1. juli 2013.

Luftfart

Arbejdsudstyr om bord i dansk indregistrerede

luftfartøjer indgår i den øvrige vedligeholdelse/kontrol af

Side 13/104

udstyr om bord i flyene.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at brug af arbejdsudstyr er en integreret del af

arbejdet, og direktivets bestemmelser om brug af arbejdsudstyr har således

stor betydning for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Lønmodtagersiden anbefaler, at der sættes yderligere fokus på at sikre

efterlevelse og effektiv håndhævelse af reglerne om brug af arbejdsudstyr.

Lønmodtagersiden

konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har

udgivet en vejledning om arbejde i højden: ”Ikke bindende vejledning om

god praksis ved gennemførelsen af

direktiv 2001/45/EF (arbejde i højden)”.

Vejledningen styrker bl.a. små virksomheders muligheder for at beskytte

arbejdstagerne mod risici ved arbejde på i højden.

Eventuel forenkling af regler må ikke sænke beskyttelsesniveauet.

Minimumsdirektiver er udtryk

for ”et fælles minimum i EU”, hvor det

samtidig er en forudsætning, at medlemsstaterne kan fastsætte regler, der er

på et stadigt højere beskyttelsesniveau.

2. Hvordan har medlemsstaterne i praksis gennemført kravet i artikel 5 om

"kontrol" af arbejdsudstyr og om "kompetence" til at gøre det i deres nationale

lovgivning/praksis? Har disse krav givet anledning til nogen praktiske

problemer?

Land

I forhold til direktivets krav har Arbejdstilsynet et generelt supplerende krav

om, at eftersyn (kontrol) skal ske i henhold til leverandørens (fabrikantens)

anvisninger. Derudover har Arbejdstilsynet supplerende eftersynskrav

vedrørende hejse-, løfte- og transportredskaber, metalpresser, centrifuger samt

stilladser. Hejse- løfte- og transportredskaber, metalpresser og centrifuger er

omfattet af et specifikt krav om periodisk hovedeftersyn. Stilladser er omfattet

af et specifikt krav om eftersyn inden ibrugtagning.

Direktivkravet om, at kontrollen skal ske af ”personale, der efter national

lovgivning, eller praksis er kvalificeret hertil” er implementeret ved, at der

stilles krav om, at kontrollen skal ske af en ”sagkyndig” person. Det er

arbejdsgiverens ansvar at sikre, at personen er kvalificeret. Der gælder særlige

krav i forbindelse med stilladseftersyn, som kun må udføres af en person, som

har gennemgået en særlig stilladsuddannelse, eller har lignende erfaring og

kendskab.

Arbejdstilsynets kontrol hermed er primært fokuseret på overholdelse af de

specifikke eftersynskrav vedrørende hejse-, løfte- og transportredskaber,

metalpresser, centrifuger, stilladser samt elevatorer og trykbærende udstyr.

Øvrige tekniske hjælpemidler kontrolleres som led i Arbejdstilsynets

almindelige tilsyn. Såfremt de tekniske hjælpemidler udgør en fare for de

ansatte, og skyldes faren manglende eftersyn, afgiver Arbejdstilsynet påbud om

eftersyn.

Side 14/104

Kravet, om at kontrollen skal udføres af en sagkyndig person, giver anledning

til en del spørgsmål fra virksomhederne, der ofte gerne vil vide, hvilke krav

der helt konkret stilles, for at man må udføre en bestemt kontrol. Dette

afhænger imidlertid af den pågældende kontrolopgave.

Arbejdstilsynets tilsyn er fokuseret på, om der er gennemført den krævede

kontrol, og om de tekniske hjælpemidler fremstår i sikker og forsvarlig stand.

Såfremt dette ikke er tilfældet afgives der påbud herom.

Luftfart

Reparation, ændringer og vedligeholdelse foretages i udgangspunktet ikke af

de flyvende besætningsmedlemmer, men udelukkende af medarbejdere fra den

tekniske stab med den fornødne uddannelse, indsigt og kompetence.

Arbejdsmiljørådet for Luftfart er ikke vidende om, at de pågældende krav har

givet anledning til praktiske problemer.

Offshore olie- og gasområdet

I bekendtgørelse om drift af anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledninger i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. er fastsat krav om, at

eftersyn og vedligeholdelse skal udføres af personer med tilstrækkelig

uddannelse og kompetence . Dette har ikke forårsaget praktiske problemer.

Søfart

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1. Der er ikke konstateret

praktiske problemer i forbindelse hermed.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at selvom der sker forholdsvis mange ulykker

ved brug af tekniske hjælpemidler er langt de fleste årsager allerede dækket af

direktivets bestemmelser. Det er således helt på sin plads, at både opstilling,

drift og reparation/vedligeholde er dækket af direktivet og de danske regler.

Arbejdstilsynet og de autoriserede rådgivere er meget opmærksomme på

maskinsikkerheden

–

både indretning og brug af tekniske hjælpemidler, i

forbindelse med tilsyn og rådgivning af virksomhederne, og arbejdsmarkedets

parter har udgivet en lang række vejledninger om arbejde med forskellige

former for tekniske hjælpemidler.

Der er dog efter

lønmodtagersidens

opfattelse et helt evident behov for, at

kravet om fyldestgørende anvisninger fra leverandøren bliver håndhævet.

Anvisningerne og kravene i brugsanvisningerne skal følges af brugerne, men

leverandørerne er generelt meget dårlige til at anvise sikre arbejdsmetoder og

begrænsninger i brug af udstyret. I mange tilfælde gemmer de

sikkerhedsmæssige anvisninger sig i de tekniske data som leverandørerne

forsyner købere og brugere med. Det ville være på sin plads med en egentlig

punktopstilling af de forhold som krævede fyldestgøre oplysninger fra

leverandøren, på samme måde som gælder for leverandører af kemiske agenser.

Det er

lønmodtagersidens

erfaring, at der på mange arbejdspladser

mangler rutiner vedrørende kontrol af arbejdsudstyr, jf. artikel 4a. Det er

almindeligt, at resultaterne af kontrollen ikke registreres.

Side 15/104

Oplæring, instruktion og uddannelse er afgørende for, at arbejdsudstyret

anvendes korrekt. Forekomst af krav om specifik arbejdsmiljøfaglig

uddannelse er et velegnet instrument til at sikre, at arbejdsudstyr med særlig

risiko, jf. artikel 6, forbeholdes arbejdstagere, der er kompetente til at udføre

opgaven (når arbejdsgiveren har anvist, at de har til opgave at udføre de

tilknyttede opgaver). Muligheden for at stille nationale krav om

arbejdsmiljøfaglig uddannelse, bl.a. ved opstilling af stilladser, jf. bilagets

afsnit 4.3.6 er helt nødvendig for at sikre både arbejdstagerne og den

offentlige sikkerhed.

Efter

lønmodtagersidens

vurdering bør effekten af bestemmelsen i bilag

II nr. 3.1.6.d (mobilt arbejdsudstyr) vurderes nærmere og et krav om at

installere sensorer og kamera til at styrke synsfeltet bør overvejes.

Lønmodtagersiden

konstaterer med bekymring, at rapelling, jf. bilag II nr. 4.4

ved arbejde i højden er i fremdrift, og at dette udfordrer princippet om, at

kollektive beskyttelsesforanstaltninger skal gå forud for individuelle

foranstaltninger.

Direktivets bilag II med bestemmelser om brug af arbejdsudstyr ved arbejde

midlertidigt i højden bør opdateres, så det afspejler den teknologiske

udvikling og god praksis inden for området ”arbejdsudstyr”, jf. også afsnit 4,7

i Kommissionens ikke-bindende vejledning om god praksis ved

gennemførelsen af direktiv 2001/45/EF (arbejde i højden), hvor det anføres, at

”andet udstyr til arbejde i højden” ikke er omtalt i bilaget til direktiv 2001/45,

herunder bl.a. lifte (jf. vejledningens afsnit 4.7.2) og en- eller flersøjlede

arbejdsplatforme (jf. afsnit 4.7.3).

3. Hvordan anvender medlemsstaterne begrebet "særlig risiko"? Hvordan

har medlemsstaterne gennemført artikel 5 i praksis og har de nogensinde

håndhævet den?

Land

Det er arbejdsgiveren, der vurderer om anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel

kan frembyde særlig risiko, som kræver, at brugen forbeholdes visse

arbejdstagere. Der er krav om en specifik uddannelse/certifikat for at arbejde

med følgende tekniske hjælpemidler: Kraner, gaffeltrucks, teleskoplæssere,

elevatorer m.v., dampkedler m.v., køleanlæg m.v. samt opstilling og nedtagning

af stilladser.

Med Arbejdstilsynets tilsynstilgange, er der særlig fare, når sikkerheden i

væsentlig grad afhænger af brugerens adfærd, og der samtidig er behov for

særlig viden og færdigheder for at imødegå faren. Særlig fare forekommer

normalt også i forbindelse med eftersyn, vedligeholdelse og reparation af

tekniske hjælpemidler, der udgør en særlig fare. Eksempler herpå er føring af

mobile maskiner, anhugning, brug af personløfter med arbejdsstandplads samt

anvendelse af tekniske hjælpemidler som er omfattet af

uddannelses/certifikatkrav.

Arbejdstilsynets primære tilsynsfokus ligger på overholdelse af de specifikke

uddannelseskrav samt arbejdsgiverens generelle instruktions- og oplæringspligt,

der siger, at arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte, der arbejder med et teknisk

Side 16/104

hjælpemiddel, er tilstrækkeligt instrueret og oplært til at kunne udføre arbejdet

fuldt forsvarligt.

Side 17/104

Luftfart

Luftfartsselskaberne uddanner alle besætningsmedlemmer i brugen af alt

relevant udstyr om bord.

Offshore olie- og gasområdet

Sikkerheds- og sundhedsdokumentet skal beskrive, hvorvidt tekniske

hjælpemiddeler kan frembyde særlig risiko, som kræver, at brugen forbeholdes

visse arbejdstagere. Der er krav om en specifik uddannelse/certifikat for at

arbejde med bl.a. følgende tekniske hjælpemidler: Kraner, gaffeltrucks,

elevatorer m.v., køleanlæg m.v. samt opstilling og nedtagning af stilladser.

Der foreligger ingen oplysninger om, at der har været grund til at håndhæve

bestemmelsen i afrapporteringsperioden.

Søfart

Regel 7, stk. 4, i ovennævnte bekendtgørelse påbyder, at hvis anvendelsen af et

teknisk hjælpemiddel frembyder en særlig fare for den, der beskæftiges herved,

eller andre personer, skal arbejdsgiveren sørge for, at det kun anvendes af

personer, der er specielt udpeget hertil, og som har modtaget den hertil fornødne

instruktion og oplæring. Søfartsstyrelsen kan ikke fremkomme med eksempler,

hvor det har været nødvendigt at håndhæve nævnte bestemmelse.

4. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som

ikke er medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de

beskrevet, og grundene til, at de supplerende foranstaltninger

blev truffet, bedes angivet.

Land

Arbejdstilsynet har i 2011 truffet supplerende foranstaltninger

vedrørende anvendelsen af teleskoplæssere, idet der er indført krav om at

man skal have et certifikat for at man må føre teleskoplæsser.

Arbejdstilsynet har gennem mange år haft krav om gaffeltruckcertifikat for at

man må føre gaffeltruck. De senere år er virksomhederne begyndt at anvende

teleskoplæssere med gafler som alternativ til gaffeltrucks, og da

teleskoplæssere er mindst lige så farlige at anvende som gaffeltrucks, er det

besluttet at indføre krav om certifikat for at man må føre teleskoplæsser med

gafler. Der er i den anledning oprettet en særlig teleskoplæsseruddannelse

Førercertifikatreglerne er revideret i 2017, gældende fra 1. januar 2018. Som

noget nyt er kravet om teleskoplæssercertifikat udvidet til også at gælde for

personløft med teleskoplæsser. Endvidere vil det også fra den 31. december

2018 være et krav at man har teleskoplæssercertifikat for at anvende en

teleskoplæsser til kranarbejde. Hidtil har et kranførercertifikat været

tilstrækkeligt. De reviderede førercertifikatregler medfører endvidere, at

gaffeltruckcertifikat ikke vil give ret til at føre teleskoplæssere med gafler fra

den 31. december 2018.

Begrundelsen er, at løft af byrder, herunder personer, med teleskoplæsser er

forbundet med særlig fare, og det er derfor nødvendigt at operatøren har de

fornødne kompetencer. Teleskoplæssere er væsentlig forskellige fra gaffeltruck

og kraner, og det er derfor besluttet, at alle der anvender teleskoplæssere til løft

af byrder på gafler, til personløft, eller til kranløft, skal have den målrettede

teleskoplæsseruddannelse.

Luftfart

Nej. Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er medtaget i

direktivet.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Søfart

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette

direktiv.

Side 18/104

5. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet

specifikke foranstaltninger til støtte for SMV'er i forbindelse med

gennemførelsen af direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Land

Der henvises til svar på spørgsmål 2.7. i den generelle del.

Luftfart

Der henvises til svar på spørgsmål 2.7. i den generelle del.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til svar på spørgsmål. 2.7 i den generelle del.

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

6. Har SMV'er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Der henvises til svar på spørgsmål 2.8. i den generelle del

Luftfart

Der henvises til svar på spørgsmål 2.8. i den generelle del

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til svar på spørgsmål 2.8. i den generelle del

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

Side 19/104

Bilag D Senest

revideret juni

2019

Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje

særdirektiv iht. artikel 16, stk.1, i direktiv 89/391/EØF)

Helt generelt skal det bemærkes, at dette direktiv har været under revision i regi

af et ekspertudvalg og det rådgivende udvalg. Det afventer Kommissionens

stillingtagen. Danmark støtter dette arbejde.

1. Hvilken praktisk erfaring er der, med at sikre, at personlige

værnemidler kun anvendes, hvis risikoen ikke kan undgås eller i

tilstrækkelig grad begrænses ved kollektive tekniske

beskyttelsesforanstaltninger?

Land

Arbejdstilsynet fører tilsyn med fare ved arbejdet, og reagerer med påbud til

virksomheden om at sørge for, at ansatte anvender personlige værnemidler,

hvis det er nødvendigt. Derudover foretager Arbejdstilsynet en vurdering af,

om faren skyldes mangelfuld indretning af anvendte personlige værnemidler

og gennemfører en sag overfor fabrikanten, hvis det er relevant.

For at sikre, at personlige værnemidler kun anvendes, hvis risikoen

ikke kan undgås eller i tilstrækkelig grad begrænses ved kollektive

tekniske beskyttelsesforanstaltninger, lægger Arbejdstilsynet vægt på,

at personlige værnemidler kun anvendes, hvis risikoen ikke kan

imødekommes ved andre beskyttelsesforanstaltninger.

Som eksempel kan nævnes, at Arbejdstilsynet i forbindelse med sikring mod

nedstyrtning ved bygge- og anlægsarbejde kun accepterer anvendelse af

faldsikringsudstyr, hvor sikkerhedsforanstaltninger til kollektiv beskyttelse

ikke med rimelighed kan anvendes på grund af arbejdets art og karakter. De

kollektive sikkerhedsforanstaltninger kan i dette tilfælde være fx rækværk,

skærme, net eller overdækninger.

Ved udførelse af den type arbejde, som udvikler meget støv eller aerosoler

(sprøjtning), kan det være svært helt at fjerne forureningen med ventilation, fx

pga. emnernes størrelse, hvor det ikke vil være muligt at etablere et lukket

anlæg eller en afgrænset arbejdszone, fx produktion af vindmøllevinger,

hvor der overfladebehandles med sprøjteføring, eller arbejde på bygninger, hvor

der udvikles støv.

I disse tilfælde stilles der krav om, at kollektive beskyttelsesforanstaltninger,

som fx ventilation,

kombineres med personlige værnemidler.

Offshore olie- og gasområdet

Det følger af de generelle forebyggelsesprincipper, at der skal tages andre

Side 20/104

forholdsregler, før personlige værnemidler tages i brug. Det er således fastsat, at

der skal iværksættes foranstaltninger til kollektiv beskyttelse frem for

foranstaltninger til individuel beskyttelse, jf. bilag 1 til bekendtgørelsen om

styring af sikkerhed og sundhed m.v. i forbindelse med offshore olie-og

gasaktiviteter m.v.

Søfart

Det er Søfartsstyrelsens indtryk, at de, hvor det er hensigtsmæssigt, tages

andre forholdsregler, før personlige værnemidler tages i brug, og der således

er gode erfaringer på området.

Luftfart

Når der tales om personlige værnemidler inden for luftfart, er det som

udgangspunkt primært høreværn, der er tale om. Det har været kendt i branchen

i mange år, at der på visse flytyper er meget støj. Heldigvis har den teknologiske

udvikling ført til en reduktion i antallet af støjende flytyper, idet bl.a. MD 80

stort set er udfaset. Det skal dog erkendes, at støj om bord i fly fortsat er en

væsentlig udfordring. Brug af høreværn er derfor den eneste mulighed for aktivt

at nedbringe risikoen for høreskade mv. Erfaringerne viser, at det specielt er et

problem at få kabinebesætningsmedlemmerne til at forstå vigtigheden af at

benytte høreværn om bord.

Side 21/104

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet og de nationale regler på området

har overordentlig stor betydning for sikkerheden og arbejdsmiljøet i

forbindelse med arbejdets udførelse. Det er helt afgørende, at medarbejderne

får udleveret de korrekte personlige værnemidler (PV) og bliver instrueret i

korrekt brug. Herunder hvor ofte de skal skiftes/kasseres.

Lønmodtagersiden

hilser den nyligt afsluttede opdatering af direktivets bilag

velkommen og opfordrer til, at Kommissionen løbende sikrer, at direktivet med

tilhørende bilag er up-to-date og inkluderer de rette personlige værnemidler.

Hvilken praktisk erfaring er der, med at sikre, at:



Arbejdstagerne høres inden der træffes en beslutning om brug af

personlige værnemidler?



Arbejdstagerne informeres om de risici, som brugen af personlige

værnemidler skal beskytte dem imod?



Arbejdstagerne uddannes/instrueres i brug af personlige

værnemidler?

Land

Brug af personlige værnemidler indgår som et element i den obligatoriske

arbejdspladsvurdering og i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. Det følger af

bekendtgørelse om arbejdets udførelse, at arbejdsmiljøorganisationen skal

deltage i planlægningen af bl.a. anskaffelse af personlige værnemidler.

Arbejdsgiveren skal desuden instruere de ansatte i brug og vedligehold af

personlige værnemidler samt føre kontrol med, at virksomhedens forskrifter,

foranstaltninger og planer overholdes. Herunder kontrol med, at

sikkerhedsforanstaltninger er egnede og mulige at anvende i praksis, samt at de

anvendes og vedligeholdes efter forskrifterne. Arbejdstilsynet fører tilsyn med,

at arbejdsgiveren overholder disse forpligtigelser.

Det vurderes at være kutyme i brancher, hvor der er tale om anvendelse af

personlige værnemidler under særlige forhold, fx påvirkning af stærk varme

eller kulde eller intens kemisk eller biologisk påvirkning, evt. kombineret med

særlige arbejdsforhold, at arbejdstagerne høres, inden der træffes en

beslutning om anskaffelse og anvendelse af konkrete personlige værnemidler.

Det er ligeledes Arbejdstilsynets opfattelse, at arbejdstagerne deltager i

afprøvningen af visse personlige værnemidler, fx åndedrætsværn, under

virkelige anvendelseskonditioner forud for det endelige valg, såfremt dette er

relevant.

Arbejdstagerne informeres om nødvendigheden af at bruge personlige

værnemidler ved advarselsskiltning, påbudsskiltning mv. Risici og den

korrekte brug synliggøres typisk ved hjælp af brugsanvisninger,

påbudsskiltning og anden relevant information, placeret synligt relevante steder

i virksomheden.

Side 22/104

Offshore olie- og gasområdet

Brug af personlige værnemidler indgår som et element i det

arbejdstilladelsessystem, som anvendes offshore. Det er Arbejdstilsynets

indtryk, at der foregår en dialog på arbejdspladsen offshore om anvendelse af

personlige værnemidler, og hvilke personlige værnemidler der skal benyttes.

Søfart

Gennem uddannelsesforløb er såvel arbejdsledere (skibsofficerer) som

arbejdstager trænet i at bruge personlige værnemidler. Udarbejdelse og brugen

af arbejdspladsbrugsanvisninger og arbejdspladsvurdering har tillige positiv

betydning for forholdet. Det er derfor Søfartsstyrelsens opfattelse, at der hvis

nødvendigt sker yderligere instruktion eller drøftelser finder sted, inden det

konkrete stykke arbejde påbegyndes.

Luftfart

Det er rådets opfattelse, at de valgte arbejdsmiljørepræsentanter i selskaberne

gør et stort stykke arbejde for at synliggøre behovet og hjælpe kollegerne

med at finde den/de rette løsninger lokalt. Det er rådets opfattelse, at det er

nødvendigt løbende at have fokus på dette punkt. Dette sker i praksis

gennem Trafikstyrelsens løbende tilsyn med selskaberne. I den i 2017

gennemførte spørgeskemaundersøgelse indgik der en række spørgsmål om

både støj og høreværn. Resultatet foreligger nu og vil blive genstand for en

nøjere bearbejdning på en forestående konference i 2019.

Hvordan gennemføres og håndhæves i praksis kravet om, at arbejdsgiverne

skal kontrollere CE-mærkning af personlige værnemidler, jf. artikel 4?

Land

Arbejdsgiveren skal sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er

korrekt CE-mærket. Under tilsyn kontrollerer Arbejdstilsynet, om et

værnemiddel eller eventuelt emballagen er forsynet med en korrekt CE-

mærkning. Derudover føres der tilsyn via markedsovervågningen, som bl.a. er

med til at begrænse muligheden for at anskaffe ikke CE-mærkede personlige

værnemidler. Når der i forbindelse med markedsovervågningen er en konkret

eller begrundet mistanke om sikkerheds- og sundhedsmæssige mangler ved et

personligt værnemiddel, kontrolleres både opfyldelsen af formelle krav (CE-

mærkning), men også andre relevante sikkerheds- og sundhedsmæssige krav.

Offshore olie og gasområdet

Anvendelsen af personlige værnemidler er på offshoreområdet reguleret af

bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter m.v. De materielle krav til personlige

værnemidler er reguleret i bekendtgørelse om indretning m.v. til personlige

værnemidler. Disse krav finder også anvendelse offshore, jf. § 5 i

bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter m.v., hvorefter henholdsvis operatøren og ejeren

skal sikre, at de personlige værnemidler, der anvendes på anlægget, er i

overensstemmelse med bekendtgørelse om indretning m.v. af personlige

værnemidler. Henholdsvis operatøren og ejeren er forpligtet til at fastsætte et

ledelsessystem og at føre tilsyn med, at ledelsessystemet er implementeret i

praksis. Arbejdstilsynet fører tilsyn med, at forpligtelsen til at fastsætte et

ledelsessystem er opfyldt, at ledelsessystemet er implementeret i praksis, og at

det overholder gældende regler, herunder at værnemidlerne er CE-mærkede,

såfremt dette kræves.

Søfart

Den nationale gennemførelse på søfartsområdet er sket ved bekendtgørelse nr.

1246 af 11. december 2009om meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk

forskrift om arbejdsmiljø i skibe, kapitel VII Personlige værnemidler, A VII

Brug af personlige værnemidler, dateret 1. januar 2006.

Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af lov om sikkerhed til søs, jf.

lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010 af lov om sikkerhed til søs. Loven

indeholder almindelige bestemmelser, som forpligter rederen til at sikre, at

reglerne i loven og regler udstedt i medfør af loven vedrørende skibet og dets

drift overholdes. Rederen skal tillige sørge for, at skibsføreren har mulighed for

at opfylde de forpligtelser, der påhviler denne .Loven forpligter også

skibsføreren til at sørge for, at skibet er i sikkerheds- og sundhedsmæssigt

forsvarlig stand, og at arbejdet om bord kan tilrettelægges således, at det kan

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Luftfart

I udgangspunktet føres der tilsyn med det enkelte selskab hvert andet år. Det

indgår i Trafikstyrelsens tilsyn.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

påpeger følgende vedrørende artikel 4:

Artikel 4, stk. 1, litra c og d, påpeges det at PV skal passe til brugeren,

Side 23/104

dette bliver ikke altid overholdt, og derfor skal det måske fremgå

tydeligere at dette skal ske.

Side 24/104

I stk. 4 omtales, at PV i særlige tilfælde kan anvendes af flere personer, dette

er en klar ulempe, bl.a. er det således at åndedrætsværn ifølge den danske

bekendtgørelse kan anvendes af flere hvis den er ordentligt rengjort og

desinficeret.

Hvem har lyst til at anvende en maske som andre har båret?

I stk. 6 omtaler, at PV skal stilles gratis til rådighed af arbejdsgiveren, men at

der kan findes undtagelser til stede, hvor medarbejderne selv kan betale en del

af udgifterne. Denne undtagelse bør fjernes. PV bør altid stilles gratis til

rådighed for medarbejderne, for at sikre at undtagelsen ikke bliver misbrugt.

I stk. 8 omtales, at arbejdsgiveren skal oplære og træne medarbejderne i

korrekt brug, det sker meget ofte ikke, hvorfor det bør tydeliggøres at dette

skal ske.

Lønmodtagersiden

påpeger følgende vedrørende artikel 5: Artikel 5, stk. 1

beskriver, at arbejdsgiveren er forpligtet til at foretage en bedømmelse af PV og

dets egnethed til at beskytte brugeren.

Det er ofte uklart, om der er foretaget test af om PV kan beskytte mod det

enkelte kemikalie. Ofte er det grupper af aktiv stoffer der er testet for, og ikke

de færdige formuleringer som kan have helt andre gennemtrængningseffekter

end de aktive stoffer.

Der bør derfor strammes op på reglerne om testkrav, hvilket evt. henhører under

artikel 9.

Arbejdsgiversiden

finder, at de undtagelser der eksisterer, hvorefter der kan

aftales delt betaling har tydeligt afgrænset rækkevidde, og sikrer at ansatte, der

har personlige præferencer for et dyrere mærke og model af f.eks. værnefodtøj

kan få dette tilgodeset. Hvis de vil. Dette er en ordning, der er til alles fordel, og

derfor giver god mening, uden ulemper i forhold til arbejdsmiljøet.

Arbejdsgiversiden

bemærker i øvrigt, at der ikke findes surveys, opgørelser

eller andet, der belyser om der ikke foregår den nødvendige oplæring i brug af

værnemidler. Arbejdstilsynet har i 2018 samlet set givet mindre end 200

afgørelser vedr. instruktion, ved tilsyn på mere end 14.000 virksomheder.

Hvordan er vurderingen, at der bliver sikret den praktiske overholdelse

af kravene i artikel 4 stk.2, når arbejdstagere må bære to eller flere stykker

personlige værnemidler?

Land

Information om, hvordan flere personlige værnemidler i praksis kan

kombineres, uden at de mister deres virkning i forhold til hver enkel risiko, sker

både i forbindelse med tilsyn og ved vejledning. Her informeres om, at samtidig

brug af høreværn og åndedrætsværn, eller af høreværn, åndedrætsværn og

sikkerhedshjelm, eller af visir og åndedrætsværn er eksempler på

kombinationer, hvor der kan være risiko for, at de mister deres virkning i

forhold til hver enkel risiko, som skal forebygges og værnes mod. Der skal tages

hensyn til om der samtidig skal bruges briller, hjelm, høreværn e.l., der kan

påvirke åndedrætsværnets funktion.

Et andet eksempel er brug af øjenværn sammen med hoved-, høre- eller

åndedrætsværn, hvor den samlede beskyttelse ikke må forringes. I disse

tilfælde kan der med fordel anvendes et “kombiværn”. Eller at man ved

kemikaliehåndtering kan vælge at anskaffe en helmaske, idet åndedrætsværn i

disse tilfælde også ofte er påbudt.

Offshore olie- og gasområdet

Artikel 4 (2) er implementeret i § 10, stk. 2, i bekendtgørelse om anvendelse af

personlige værnemidler i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.

Der er i samme bekendtgørelse i § 19 hjemlet straf for overtrædelse af § 10.

Overholdelsen bliver sikret ved det under punkt 3 beskrevne tilsyn.

Søfart

Artikel 4, stk. 2, er gennemført ved regel 3, stk. 9, i bekendtgørelse nr. 1246 af

11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift

om arbejdsmiljø i skibe, kapitel VII Personlige værnemidler, A VII Brug af

personlige værnemidler, dateret 1. januar 2006.

Luftfart

Det ses ikke som et problem inden for dansk luftfart.

5. Har medlemsstaten truffet yderligere foranstaltninger, som ikke er omfattet af

direktivet?

Land

Der er i perioden ikke iværksat dansk regulering udover den, der følger af

direktivet.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Søfart

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Luftfart

Nej. Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger.

6. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedsparter truffet nogle særlige

foranstaltninger for at støtte små og mellemstore virksomheder, når det gælder

overholdelsen af direktivet? Hvis ja, beskriv disse foranstaltninger.

Land

Se besvarelsens punkt 2.7 i den generelle del

Side 25/104

Offshore olie- og gasområdet

Se besvarelsens punkt 2.7 i den generelle del.

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7.

Luftfart

Se besvarelsens punkt 2.7 i den generelle del.

7-Vil små og mellemstore virksomheder have særlige vanskeligheder ved

at opfylde direktivets krav? Hvis ja, beskriv disse vanskeligheder?

Land

Se besvarelsens generelle del punkt 2.8.

Offshore olie- og gasområdet

Se besvarelsens generelle del punkt 2.8.

Luftfart

Se besvarelsens indledning punkt 2.8.

Side 26/104

Bilag E .Seneste

revideret juni

2019

Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for

sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som

kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF).

1. Hvad er den praktiske erfaring med at sikre, at arbejdsgiveren benytter de

rette midler, herunder navnlig mekanisk udstyr, til at undgå, at arbejdstagerne

skal håndtere byrder manuelt?

Land

Muskel- og skeletbesvær er prioriteret i den danske arbejdsmiljøstrategi frem

til 2020. Det betyder også, at alle arbejdsmiljøaktører har fokus på dette

arbejdsmiljøområde. I Danmark er direktivet implementeret i bekendtgørelse

om manuel håndtering fra 1992. Heraf fremgår det, at egnede tekniske

hjælpemidler skal bruges, når det er hensigtsmæssigt og muligt, og altid når

den manuelle transport indebærer fare for sikkerhed og sundhed. Denne

bekendtgørelse lægger sammen med 4 vejledninger rammen for

arbejdsmiljøindsatsen, og danner derfor også grundlaget for Arbejdstilsynets

tilsyn og for virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.

Det fremgår blandt andet heraf, at der skal anvendes egnede tekniske

hjælpemidler ved manuel håndtering. De tekniske hjælpemidler skal være til

stede i tilstrækkeligt antal og hensigtsmæssigt placeret i forhold til arbejdet.

De skal være udformet efter ergonomiske principper, skal både passe til

byrden, arbejdsstedet og brugeren, så hjælpemidlet fjerner eller mindsker

belastningen uden at påføre brugeren andre helbredsrisici og skal være holdt

ved lige. En fast procedure for vedligeholdelse kan sikre dette.

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at manuel håndtering foregår på en måde,

som vurderes at være sundhedsskadelig, afgives der påbud. I de situationer,

hvor Arbejdstilsynet ikke kan give et påbud, er det muligt at vejlede om brug

af tekniske hjælpemidler med henblik på at opnå et sundere og bedre

arbejdsmiljø.

Luftfart

Overordnet set benyttes der kun få hjælpemidler (mekanisk udstyr) til at

håndtere byrder om bord på luftfartøjer. Årsagen hertil er først og fremmest

den manglende plads/vægten. I erkendelsen heraf, er der sat stor fokus på

information om brugen af korrekte ergonomiske stillinger. Inden for

ambulanceflyvning er der dog taget en række konkrete initiativer, og der

arbejdes på at finde de rette hjælpemidler til at indtage/udtage patienter på

bårer af fly. Supplerende er der indenfor de seneste tre år lavet flere

instruktive videofilm der bl.a. viser korrekt løfteteknik, lukning af flydøre etc

Offshore olie- og gasområdet

Hvis Arbejdstilsynet konstaterer, at manuel håndtering foregår på en måde,

som vurderes at sundhedsskadelig, afgives påbud/påtale. På de ældre anlæg

kan der være udfordringer med at få installeret elevatorer mellem de

Side 27/104

forskellige etager. Dette bliver dog afhjulpet ved anvendelse af kraner til at

transportere byrder mellem etagerne.

Side 28/104

Søfart

Der er Søfartsstyrelsens indtryk, at der om bord i skibe er den nødvendige

opmærksomhed med henblik på at undgå manuel håndtering af byrder som

defineret i direktivet .

Hvad er den praktiske erfaring med at sikre, at arbejdsgiveren indretter

arbejdspladserne på en sådan måde, at manuel håndtering af byrder kan

udføres af arbejdstagerne på så sikker og sunde arbejdsvilkår som muligt, når

dette ikke kan undgås, og at arbejdstagerne høres, inden en sådan manuel

håndtering finder sted?

Land

Hvis de tilsynsførende konstaterer at arbejdspladsen ikke er hensigtsmæssigt

indrettet og at manuel håndtering i konsekvens heraf foregår på en måde, som

vurderes sundhedsskadelig, afgives påbud. Afhængig af situationen kan

påbuddet enten rettes mod arbejdspladsens indretning, brug af tekniske

hjælpemidler eller instruktion af de ansatte.

Virksomheden er forpligtet til at melde tilbage til Arbejdstilsynet om, hvordan

de har løst problemet. I de fleste tilfælde løser virksomhederne problemet på

en acceptabel måde. I få tilfælde er det nødvendigt for Arbejdstilsynet at

afgive påbuddet igen og i meget få tilfælde er det nødvendigt at anlægge

retssag mod virksomheden.

Luftfart

Det er rådets opfattelse, at luftfartsselskaberne har yderst begrænsede

muligheder for at få imødekommet deres krav til indretning, herunder af galleys

mv., hos flyproducenterne. Med mindre der er tale om en meget stor leverance,

vil flyproducenterne ofte forsøge at sælge en standardløsning. Det er rådets

opfattelse, at selskaberne har fokus på at medinddrage de valgte

medarbejderrepræsentanter i forbindelse med indretning af nye fly og ved

ombygning af eksisterende fly. Erfaringerne siger, at det fungerer i praksis til

fordel for begge parter.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet kan oplyse, at det er styrelsens indtryk, at operatørerne ved

opførelsen af nye anlæg er meget opmærksomme på, at der bliver fortaget en

grundig analyse af håndtering af byrder. De manuelle byrder søges minimeret

ved fx installation af vareelevatorer i nybyggede anlæg. Ved de eksisterende

anlæg kan der forekomme større udfordringer, men det er Arbejdstilsynets

opfattelse, at operatørerne forsøger at minimere de manuelle byrder på

arbejdspladsen ved fx at tage kontakt til leverandører og få arrangeret, at varer

bliver leveret i mindre pakker for derved ikke at være for tunge at løfte.

Endvidere har Arbejdstilsynet afholdt tematilsyn for at forbedre løfteteknikker

på arbejdspladserne.

I forhold til høring af arbejdstagerne, kan Arbejdstilsynet oplyse, at

sikkerhedsorganisationerne inddrages ved udarbejdelsen af procedurer for

manuel håndtering af byrder. Arbejdstagerne har også mulighed for at

kontakte deres sikkerhedsrepræsentanter, såfremt der skulle opstå problemer

undervejs.

Søfart

Det er Søfartsstyrelsens indtryk, at arbejdet om i skibe tilrettelægges på en

sådan måde, at manuelle byrder søges minimeret ved forskellige tekniske

foranstaltninger, som løfte- og hejseanordninger, transportmidler og andet

udstyr, der er beregnet til at undgå eller mindske risikoen ved manuel

håndtering af byrder. Den, der leder arbejdet, skal sørge for, at arbejdstagerne

instrueres om, hvorledes arbejdet med manuelhåndtering udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstagerne skal gives alle oplysninger,

der er nødvendige for, at et sådan arbejde kan udføres forsvarligt.

3. Hvordan er den praktiske erfaring med at sikre, at arbejdstagerne modtager

ordentlig uddannelse og oplysning om, hvordan de skal håndtere byrder

korrekt, og om de risici, som de kan blive udsat for?

Land

Arbejdsgiveren skal sørge for, at ansatte, der udfører manuel håndtering,

instrueres om, hvordan arbejdet udføres på en forsvarlig måde. De ansatte skal

have alle oplysninger, der er nødvendige for arbejdets udførelse. De skal fx om

muligt oplyses om vægten af de byrder, der skal løftes, trækkes eller skubbes

eller på anden måde håndteres. De ansatte skal have gennemgået en passende

oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrekt brug af tekniske

hjælpemidler, hvis arbejdet kan indebære risiko for sikkerhed og sundhed.

Når Arbejdstilsynets tilsynsførende besøger virksomheder er manuel

håndtering et af de emner, som er i fokus. De tilsynsførende vurderer manuel

håndtering på baggrund af en vurderingsmodel, som indikerer, om

håndteringen enten er sundhedsskadeligt, kan være sundhedsskadeligt eller

ikke vurderes sundhedsskadeligt. Modellen er konkretiseret i elektronisk

version.

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

bemærker, at indikatorerne i Arbejdstilsynets

vurderingsmodel er sat op i et skema, der i praksis fastlægger hvornår

Arbejdstilsynet afgiver påbud, hvilket

er i strid med hjemmelsgrundlaget, som

foreskriver at afgørelser skal basere sig på en konkret, individuel vurdering.

Dette er problematisk, og medfører, at der bliver givet påbud for få daglige

enkeltløft med lav vægt, der udfordrer virksomheders muligheder for i det hele

taget at tilrettelægge let manuelt arbejde, med løft af endog ganske få emner

med lav vægt.

Modellen for vurdering af enkeltløft og få daglige løft er samtidig i strid med de

retningslinjer, myndigheden benytter for vurdering af samlet daglig

løftemængde. Således er det antal daglige løft, der accepteres inden for

rammerne af vurderingsmodellen for enkelløft langt mindre end summen af de

løft, der accepteres inden for rammerne af "samlet daglig løftemængde". Der er

altså tale om modstridende kriterier, i hvilken forbindelse

arbejdsgiversiden

Side 29/104

peger på, vurderingsmodellen for enkeltløft heller ikke er i overensstemmelse

med de modeller for vurdering af løft, der benyttes i vores nabolande.

Side 30/104

Luftfart

Rådet er fortsat bevidst om problemstillingen, og har indenfor de seneste år

udarbejdet en række instruktive videofilm der viser korrekt løfteteknik mv.

Offshore olie- og gasområdet

Det er ligeledes her Arbejdstilsynets opfattelse, at arbejdsgiverne tager

arbejdet med belastninger alvorligt ved blandt andet at have rådgivere ude på

anlæggene til at rådgive arbejdstagerne om korrekte arbejdsstillinger.

Søfart

Arbejdstagere, der udfører arbejde med manuel håndtering, som kan indebære

risiko for sikkerhed eller sundhed, skal forinden have gennemgået en passende

oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrektbrug af tekniske

hjælpemidler. Udover den grundlæggende uddannelse herom inden for

søfartsområdet, er det Søfartsstyrelsens indtryk, at redere, skibsførere samt

arbejdsledere om bord i skibe sørger for forudgående instruktion i

overensstemmelse med gældende regler.

4. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Land

Forebyggelse af muskel- og skeletbesvær er et prioriteret område i Danmark

som led i den danske arbejdsmiljøstrategi. Der har været særligt fokus på

forebyggelse af muskel- og skeletbesvær de sidste cirka 30 år. Derfor adresserer

den danske regulering alle former for muskel- og skeletbesvær og fra forskellige

vinkler. Der tages højde for risikofaktorer for arbejde i belastende

arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser, ensidigt belastende arbejde, manuel

håndtering af emner og personer. Der stilles krav til arbejdets udførelse, til faste

arbejdssteders indretning og der stilles krav om, at

egnede tekniske hjælpemidler

skal bruges, når det er hensigtsmæssigt og muligt, og altid når den manuelle

transport indebærer fare for sikkerhed og sundhed.

Bekendtgørelsen har

desuden bestemmelser om manuel håndtering af personer, og den gælder for

ansatte og arbejdsgiver.

Luftfart

Nej. Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er medtaget i

direktivet.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Søfart

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Har medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet?

Land

Der henvises til den generelle del og besvarelsen af 2.7.

Luftfart

Der henvises til den generelle del og besvarelsen af 2.7.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle del og besvarelsen af 2.7.

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

6. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets

krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Der henvises til den generelle del og besvarelsen af 2.8.

Luftfart

Der savnes en generel forståelse/indsigt, fleksibilitet og interesse hos

flyproducenterne for at udvikle kundespecifikke løsninger, hvilket især

rammer SMV’erne, der ofte kun bestiller et enkelt flyindivid af gangen.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle del og besvarelsen af 2.8.

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7.

Side 31/104

Bilag F Senest

revideret juni

2019

Side 32/104

Rådets direktiv 90/270/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejde ved

skærmterminaler (femte særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i

direktiv 89/391/EØF).

Er der behov for at tilpasse direktivet for at tage hensyn til den

teknologiske udvikling? Beskriv de ændringer, som der er behov for.

Land

Skærmdirektivet har været med til at henlede opmærksomheden på sikkerheds-

og sundhedsmæssige risici ved skærmarbejde. Erfaringen har dog vist, at

detailregulering er uhensigtsmæssig. Det skyldes bl.a. at skærme nu

forekommer i mange forskellige udformninger og anvendes i mange

forskellige arbejdssituationer, og at nogle af de emner, som fremgår af bilaget

ikke længere har samme aktualitet som tidligere.

Grundet den teknologiske udvikling er nogle af de emner, som nævnes i

bilaget ikke længere et problem. Det gælder for de forhold, som er beskrevet

under ”1. UDSTYR, b) Skærmen” samt ”2. ARBEJDSMILJØ, d) Støj, e)

Varme og f) Stråling”, fordi nyere udstyr typisk

indebærer mindre

belastninger på de nævnte områder. Ligeledes anses udtryk som

skærmterminal, disketteenhed og modem, som fremgår af direktivet, at være

utidssvarende. Der er behov for mindre detailregulering og mere tidsvarende

regulering, som tager højde for den teknologiske udvikling , psykosociale

perspektivet og forskellige måder at arbejde med skærme. I de seneste år er

bærbart udstyr, som f.eks Ipads og smartphones blevet mere og mere

almindeligt brugt. Det er nødvendigt at adressere dette i en eventuel revision

af direktivet.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet finder, at bekendtgørelsen, der implementerer direktivet,

hjælper til med at sørge for et positivt arbejdsmiljø ved skærmarbejde, men

styrelsen finder dog, at direktivet kunne trænge til en sproglig revidering i

lyset af den sociale og teknologiske udvikling.

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

finder, at den hurtige teknologiske udvikling kalder på, at

der ikke sker detailregulering i direktiver om arbejdsmiljø, da

detailbestemmelser, der baserer sig på konkrete teknologier og deres afledte

betydning for indretning og organisering af arbejdet, hurtigt bliver forældede

og dermed irrelevante. Skærmdirektivet er et tydeligt eksempel herpå.

Lønmodtagersiden

støtter, at skærmdirektivet opdateres og moderniseres uden

at reducere beskyttelsesniveauet og henviser til den enighed om at nedsætte en

arbejdsgruppe, som er opnået mellem parterne og regeringerne i Det

Rådgivende Udvalg om Arbejdsmiljø.

Ved revision af direktivet skal der tages højde for den teknologiske

udvikling, psykosociale forhold, arbejdets organisering og nye

arbejdsformer. Det er en forudsætning for

lønmodtagerne,

at ændringer i

skærmdirektivet, herunder evt. forenkling af regler, ikke må sænke

beskyttelsesniveauet. Direktivets bilag skal fastholdes og bør revideres.

Lønmodtagersiden

konstaterer med tilfredshed, at implementeringen af

direktivet om skærmarbejde har bidraget til, at arbejdsmarkedets parter har

udarbejdet brancherettede vejledninger, der har gjort det lettere for

arbejdspladserne at implementere reglerne. Disse vejledninger er ligeledes

velegnede for SMV’er.

Lønmodtagersiden

anbefaler ligeledes, at der sættes fokus på at sikre

efterlevelse og effektiv håndhævelse af reglerne om skærmarbejde.

Side 33/104

Er undtagelserne i artikel 1, stk. 3, i direktivet fortsat relevante?

Land

Ikke alle undtagelser er stadig relevante, og kan med fordel genovervejes i

forhold til den teknologiske udvikling. Det gælder fx. kasseapparater som er

nævnt i punkt e). Kasseapparater fx i supermarkeder er i dag typisk udstyret

med scanningsudstyr og computerskærme, og scanningsarbejde forekommer i

flere forskellige brancher. Skrivemaskiner, som er nævnt i punkt f), eksisterer

næsten ikke mere.

Offshore olie-og gasområdet

Der har været en kraftig udvikling i maskiner med skærme, hvilket gør

detailregulering problematisk. Her kan opmærksomheden henledes på artikel

1 (3) litra f, som vedrører ”skrivemaskiner

i sædvanlig udformning”.

En sådan

maskine forekommer ikke tidssvarende, eller som noget der er behov for at

undtage fra direktivet, da det er tvivlsomt, hvorvidt disse bliver anvendt på

arbejdsmarkedet pt.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

er enig i, at ikke alle undtagelser i artikel 1 er relevante.

F.eks. bør direktivet også omfatte a) fører-/betjeningspladser på køretøjer og

b) edb-systemer installeret på eller i et transportmiddel

Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til,

at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Land

Direktivet blev implementeret i den danske lovgivning med en bekendtgørelse

om arbejde ved skærmterminaler i december 1992. Bekendtgørelsen har samme

form som direktivet, og der er ikke medtaget ekstra bestemmelser. Ved arbejde,

hvor en ansat regelmæssigt og i en ikke ubetydelig del af sin normale arbejdstid

anvender en skærmterminal, gælder de fleste af bekendtgørelsens regler. I

Danmark er den administrative praksis, at ”en ubetydelig del af den normale

arbejdstid” svarer til ca. 2 timer dagligt.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Har medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet?

Der henvises til den generelle del og besvarelsen af 2.7.

5. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Der henvises til den generelle del og besvarelsen af 2.8.

Side 34/104

Bilag G Senest

revideret juni

2019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om

beskyttelse af arbejdstagerne med risici for under arbejdet at være udsat

for kræftfremkaldende stoffer og mutagener (sjette særdirektiv i henhold

til artikel 16, stk. 1, i Rådets direktiv 89/391/EØF) (kodificering af

direktiv 90/394/EØF):

1. Hvor let synes SMV’erne, det er at forstå grænsefladerne i EU-lovgivningen,

sådan som den gennemføres på nationalt plan, vedrørende kræftfremkaldende

stoffer og mutagener, f.eks. REACH, GHS og direktiverne om kemiske agenser?

Land

Der henvises til besvarelsen for direktiv 98/24/EF om kemiske agenser i bilag

R, hvoraf det fremgår, at danske virksomheder ofte oplever, at

arbejdsmiljøreglerne er svære at tilgå og anvende i praksis, og at en stor del af

udfordringerne kan henvises til kompleksiteten i EU-lovgivningen om kemiske

agenser, herunder også, at der for kemiske agenser er betydelige snitflader til

anden EU-lovgivning som fx REACH-forordningen og CLP-forordningen.

Specielt for kræftfremkaldende stoffer og mutagener kan suppleres med

følgende:

Det er efter Arbejdstilsynets opfattelse en udfordring for SMV’erne at finde

information om, at kemiske produkter som f.eks. foderstoffer kan indebære en

kræftrisiko, da sådanne produkter ikke skal mærkes for kræftrisikoen efter CLP-

forordningen og have et sikkerhedsdatablad efter REACH- forordningen.

Arbejdstilsynet informerer bl.a. via vejledningsmateriale om

kræftfremkaldende stoffer og mutagener. og om de særlige krav, der gør sig

gældende for nogle anvendelser af en række kræftfremkaldende stoffer som fx

en arbejdsmiljøuddannelse ved svejsning i metal.

Luftfart

Trafikstyrelsen har i 2015 indført en bekendtgørelse på området,

Bekendtgørelse 140/2015 om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen

ved arbejde med stoffer og materialer på luftfartsområdet. Bekendtgørelsen er

efterfølgende erstattet af 159/2018.

Dansk luftfart er kun perifert i berøring med direktivet om kræftfremkaldende

stoffer og Arbejdsmiljørådet for Luftfart finder det derfor vanskeligt at give et

uddybende svar her. I en række af selskaberne er der tale om fælles

sikkerhedsudvalg for landjorden og de flyvende besætningsmedlemmer. I de

tilfælde, der typisk omfatter SMV’erne, vil der være kendskab til samspillet

mellem regelsættene, men det kan med stor sandsynlighed forbedres.

Offshore olie- og gasområdet

Det er Arbejdstilsynet opfattelse, at virksomhederne, der er beskæftiget i

Side 35/104

offshore olie- og gassektoren ikke har problemer med at forstå de forskellige

anvendelsesområder af REACH, GHS og direktivet om kemiske agenser.

Side 36/104

Søfart

Der er i reglerne for kemiske agenser fastsat krav om, at alle, der arbejder med

farlige kemikalier, skal have en uddannelse. Denne uddannelse foregår om

bord, hvor der for handelsflåden er udarbejdet en undervisningsfilm for alle og

et supplerende bog for arbejdslederen, som forklarer sammenhængen og de

vigtigste regler.

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

finder, at da flere forskellige EU-retlige regelsæt finder

anvendelse på kemiske agenser og kræftfremkaldende stoffer mv., og at disse

ikke er koordineret, giver det anledning til alvorlige problemer i forståelse af

de retslige virkninger af de forskellige regelsæt. Det der primært giver

anledning til problemer er REACH-forordningen i forhold til kemisk

agensdirektivet og i forhold til kræftdirektivet.

Dette indebærer eksempelvis, at kravene i eksponeringsscenarierne efter

REACH i en række tilfælde vil være anderledes end de krav der stilles efter

direktivet om kemisk agenser eller i kræftdirektivet.

Arbejdsgiversiden

peger på, at det konkret viser sig derved at der i REACH

forordningen indføres egentligt arbejdsmiljøregulering, som ellers er fastlagt i

arbejdsmiljødirektiverne. Det sker gennem anvendelsesrestriktioner for

enkeltstoffer i forordningens bilag XVII, som består af regulering af arbejdets

tilrettelæggelse, organisering, indretning af arbejdsstedet og af arbejdets

udførsel. Særligt da dette sker uden om den proces der er fastlagt med

partsinddragelse i Det Rådgivende Udvalg under Generaldirektoratet for

Beskæftigelse, hvor det via trepartsdrøftelser sikres, at reglerne i praksis er

egnede til at opfylde beskyttelseshensynet, uden at reglerne påfører

virksomhederne unødvendigt bureaukrati og administrative omkostninger.

Regelfastsættelsen med restriktioner via REACH sikrer ingen processer hvor

regelfastsættelsen inddrager nogen viden om virksomhedernes organisering og

teknologi. Der sker ligeledes ingen koordinering eller tilpasning af

arbejdsmiljørestriktioner i REACH til den systematik og struktur der regulerer

virksomhedernes kemiske arbejdsmiljø i øvrigt, hvilket indebærer risiko for

helt parallelle, ikke sammenfaldende krav til organisering, teknologi og

dokumentation, for forskelige enkelte stoffer der forekommer på

virksomhederne. Også det, vil indebære væsentlige administrative byrder og

komplicere regelefterlevelsen, især for mindre virksomheder, betydeligt.

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet og de nationale regler på området har

overordentlig stor betydning for sikkerheden og arbejdsmiljøet i forbindelse

med arbejdets udførelse. Det er helt afgørende, at medarbejderne får den

nødvendige instruktion og opladning i forbindelse med arbejde med

kræftfremkaldende stoffer, hvis disse ikke kan forebygges via substitution til

andre metoder eller anvendelse af mindre skadelige kemiske stoffer, gennem

tekniske (bl.a. procesventilation), organisatoriske løsninger og personlige

værnemidler (STOP princippet).

Selvom der er et stort kendskab til, hvorledes man skal anvende

kræftfremkaldende stoffer, og både Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere og

de faglige organisationer fastholder virksomhedernes fokus på nødvendigheden

af sikker omgang med kræftfremkaldende stoffer, er der behov for at skærpe

indsatsen for at sikre overholdelsen af direktivets bestemmelser om instruktion

og oplæring, samt arbejdsgiverens pligt til at substituere, samt at gøre

arbejdsgiverne bekendt med reglerne om, at udsættelsen skal holdes så lavt,

som det er teknisk muligt, og det derved ikke er nok at sikre at grænseværdien

er overholdt.

Virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation har efter de danske regler pligt til

at udarbejde principper for instruktion og oplæring, men der foregår sjældent

en kontrol af, hvorledes medarbejderne konkret instrueres og oplæres.

Efter

lønmodtagersidens

opfattelse, er der ikke altid fokus på kravet om at

erstatte kræftfremkaldende stoffer med et stof, et præparat eller en proces, som

under anvendelsesbetingelserne ikke er farligt eller er mindre farligt for

arbejdstagernes sundhed og sikkerhed (når det er teknisk muligt).

Lønmodtagersiden

finder det afgørende, at reproduktionsskadelige stoffer

omfattes af kræftdirektivet. Ligeledes finder

arbejdstagersiden,

at det

igangværende arbejde med at inkludere yderligere stoffer i kræftdirektivet skal

videreføres og intensiveres.

Lønmodtagersiden

finder, at det kan overvejes, om kræftdirektivet og

direktivet om kemiske agenser bør sammenskrives.

2. Hvad er den praktiske erfaring med at erstatte kræftfremkaldende stoffer og

mutagener med mindre farlige på arbejdspladsen?

Land

Der henvises til besvarelsen for direktiv 98/24/EF om kemiske agenser.

Specielt for kræftfremkaldende stoffer og mutagener kan suppleres med

følgende:

Det er Arbejdstilsynets erfaring fra tilsynet med virksomhederne, at

virksomhederne generelt oplever substitution af stoffer og mutagener som

vanskeligt. Derfor er viden og konkrete redskaber helt afgørende for, at

virksomhederne kan opfylde deres pligt til at substituere til mindre farlige

stoffer uden kræftrisiko. Der findes forskellige veje hertil, bl.a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at virksomheden benytter rådgivning

til at undersøge om det er muligt at substituere særligt farlige stoffer, gælder

bl.a. for kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

Miljøstyrelsens giftregler omfatter også stoffer og blandinger

omfattet af kræftdirektivet. For at kunne købe sådanne stoffer og blandinger

skal industrivirksomheder og virksomheder i fx bygge- og anlægsbranchen have

anmeldt arbejdet med disse stoffer og blandinger til Arbejdstilsynet.

Side 37/104

Den danske kræftbekendtgørelse stiller krav om f.eks. anmeldelse

og godkendelse af arbejde med en række specifikke særlig farlige

kræftfremkaldende stoffer, hvor der ofte kan ske substitution. En vigtig del af

anmeldelsen og anmodning om godkendelse er virksomhedens dokumentation

af, at der ikke kan ske substitution til mindre farlige stoffer og materialer.

Luftfart

Der er ikke gjort særlige praktiske erfaringer her. Heller ikke fra arbejdsgiverens

side.

Offshore olie- og gasområdet

Direktiv nr. 2004/37/EF af 29. april 2004 er implementeret i bekendtgørelse om

anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v. I bekendtgørelsens §§ 9-10, , er substitutionskravet fra

direktivets artikel 4

(1) implementeret. Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af

bekendtgørelsen.

Reglerne om arbejde med kræftfremkaldende stoffer på offshoreanlæg bliver

iagttaget i forbindelse med godkendelse af design og ved driftstilladelser til

anlæg. Ved jævnlige besøg på offshoreanlæggene og ved gennemgang af et for

offshoreanlægget udarbejdet ledelsessystem for sikkerhed og sundhed påser

Arbejdstilsynet, at de gældende regler for offshoreområdet overholdes,

herunder bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse

med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Ved tidligere tilsyn har

Arbejdstilsynet ikke haft noget at bemærke i forhold til virksomhedernes

substitutionsprocedurer.

Søfart

Der er i reglerne indført forbud mod brug af en lang række kræftfremkaldende

stoffer. For handelsflåden er der i it-programmet om bord, der anvendes til

registrering af kemikalier, gjort særligt opmærksom på de kræftfremkaldende

stoffer, som alle er mærket med ”Indeholder uønskede stoffer

- bør erstattes

med mindre farligt”.

Side 38/104

3. Hvor stor en andel af de nuværende årlige dødsfald som følge af kræft kan

tilskrives erhvervsmæssig eksponering, og hvor mange dødsfald pr. år svarer

det til?

Land

Der føres ikke statistik i Danmark om, hvor mange af de årlige kræftdødsfald,

der kan tilskrives erhvervsmæssig eksponering.

Luftfart

Antal dødsfald er ikke opgjort separat for denne branche.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet ligger ikke inde med data om kræfttilfælde som følge af

erhvervsmæssig eksponering på offshoreområdet.

Søfart

Der er ikke kendskab til disse tal, da en stor del af de ansatte i handelsflåden

ikke er danskere, og langtidsvirkninger således er vanskelige at registrere og

finde sammenhæng for.

4. Hvor stor en andel af de årlige tilfælde (nye tilfælde hvert år) kan tilskrives

erhvervsmæssig eksponering for kræftfremkaldende stoffer, og hvor mange

tilfælde pr. år svarer det til?

Land

For så vidt angår det samlede antal af anerkendte erhvervssygdomme, henvises

til datatabellen pkt. 1.1. i den generelle besvarelse. I perioden 2012-2016 er der

anmeldt følgende antal mistænkte arbejdsbetingede kræftsygdomme fordelt på

årstal:

Sygdomsgruppe

Kræftsygdomme

2012

484

2013

537

2014

537

2015

535

2016

533

Side 39/104

I perioden 2013-2017 er følgende antal kræftsygdomme fordelt på årstal blevet

administrativt

anerkendt

som

erhvervsbetingede

efter

erhvervssygdomsfortegnelsen*:

Sygdomsdiagnosegruppe

Kræftsygdomme

2013

197

2014

177

2015

223

2016

193

2017

197

(*Erhvervssygdomsfortegnelsen er tilgængelig på dansk her:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183350).

Antallet af anerkendte erhvervsbetingede kræftsygdomme er minimumstal, idet

der udover administrative anerkendelser efter erhvervssygdomsfortegnelsen

også kan ske anerkendelser af erhvervssygdomme efter konkret vurdering i

Erhvervssygdomsudvalget.

Anerkendte erhvervsbetingede kræftsygdomme som følge af udsættelse for

stråling (erhvervssygdomsfortegnelsens grupper K 6.2, K 6.3 og K 6.5) er ikke

inkluderet i tallene, idet disse påvirkninger falder uden for kræftdirektivets

område.

Luftfart

Trafikstyrelsen ligger ikke inde med data om kræfttilfælde som følge af

erhvervsmæssig eksponering på luftfartsområdet.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet ligger ikke inde med data om kræfttilfælde som følge af

erhvervsmæssig eksponering på offshore olie- og gasområdet.

Søfart

Se under spørgsmål 3.

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

peger på at det er misvisende at medtage antallet af

anmeldelser af erhvervssygdomme, særligt når antallet af anerkendte sygdomme

fremgår. Anmeldelser består af sager, hvor der har været en mistanke om

sammenhæng med sygdomssymptomer og arbejdet, mens anerkendelser består

af den andel af de anmeldte sager, hvor der efter grundig udredning og

lægefaglig vurdering er fastslået en diagnose, som kan henføres til udsættelser

fra arbejdet. Forskellen mellem de to opgørelser af henholdsvis anmeldelser og

anerkendelser, består således alene af de sager, hvor den indledende mistanke

efter omhyggelig udredning har vist sig grundløs.

Side 40/104

5. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til,

at disse supplerende foranstaltninger er blevet truffet, bedes angivet.

Land

Efter mangeårig dansk praksis omfatter den nationale arbejdsmiljølovgivning

for kræftfremkaldende og mutagene stoffer og materialer også stoffer, der er

optaget med en harmoniseret klassificering som kræftfremkaldende i kategori 2

på bilag VI til CLP-forordningen såvel som stoffer og materialer vurderet af

IARC som klassificeret i den tilsvarende kategori,

muligt kræftfremkaldende i

mennesker,

gruppe 2B. De stoffer, der siden seneste afrapportering er blevet

klassificeret i nævnte kategorier, er efter eksisterende praksis blevet omfattet af

den danske kræftregulering. Denne praksis begrundes bl.a. i

forsigtighedsprincippet.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen for direktiv 98/24/EF om kemiske agenser i

bilag R.

Luftfart

Nej. Hverken Arbejdsmiljørådet for Luftfart eller Trafikstyrelsen har truffet

supplerende foranstaltninger, som ikke er medtaget i direktivet.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Søfart

Ja, der er indført forbud for en del af de kræftfremkaldende stoffer og der er

reguleret for flere (kræftfremkaldende) stoffer herunder alle IARC

klassificerede stoffer.

6. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger

til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Søfart

Arbejdsmarkedets parter (handelsflåden) har gennem SEAHEALTH udviklet

et program, der angiver, at der bør foretages substitution, når et

kræftfremkaldende produkt registreres om bord.

7. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Side 41/104

Bilag H Senest

revideret juni

2019

Side 42/104

Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000

om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for

biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel

16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

–

Kodificering af direktiv 90/679/EØF

Helt generelt skal det bemærkes, at dette direktiv har været under revision i regi

af et ekspertudvalg og det rådgivende udvalg. Det afventer Kommissionens

stillingtagen. Danmark støtter dette arbejde.

1. Er bestemmelserne i direktivet fortsat relevante i lyset af den

praktiske erfaring og den teknologiske, sociale og kulturelle

udvikling.

Land

Arbejdstilsynet vurderer, at bestemmelserne stadig er relevante.

Luftfart

Arbejdsmiljørådet for Luftfart finder fortsat direktivet relevant. Trafikstyrelsen har i

2015 udarbejdet en bekendtgørelse 139/2015 om biologiske agenser og arbejdsmiljø på

luftfartsområdet. Bekendtgørelsen er efterfølgende erstattet af 160/2018.

Offshore olie- og gasområdet

arbejdstilsynet finder, at bestemmelserne i direktivet fortsat er passende.

Søfart

Søfartsstyrelsen finder, at bestemmelserne i direktivet stadig er relevante.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet og de nationale regler på området

har overordentlig stor betydning for sikkerheden og arbejdsmiljøet i

forbindelse med arbejdets udførelse. Det er helt afgørende, at medarbejderne

får den nødvendige påmindelse om risiciene ved arbejde med biologiske

agenser, hvis disse ikke kan forebygges via substitution til andre metoder

eller anvendelse af mindre skadelige biologiske agenser.

Selvom der er et stort kendskab til, hvorledes man skal anvende biologiske

agenser, og både Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere og de faglige

organisationer fastholder virksomhedernes fokus på nødvendigheden af

sikker omgang med biologiske agenser, er der behov for at skærpe indsatsen

for at sikre overholdelsen af direktivets bestemmelser om instruktion og

oplæring, samt arbejdsgiverens pligt til at substituere.

Lønmodtagersiden

fortsætter: Virksomhedernes

arbejdsmiljøorganisation har efter de danske regler pligt til at

udarbejde principper for instruktion og oplæring, men der foregår

sjældent en kontrol af, hvorledes medarbejderne konkret instrueres og

oplæres.

Ligesom der ikke altid er fokus på kravet om så vidt det er teknisk muligt at

erstatte det farlige biologiske stof med et stof, et præparat eller en proces, som

under anvendelsesbetingelserne ikke er farligt eller er mindre farligt for

arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

Arbejdsgiversiden

bemærker, at der ikke findes surveys, opgørelser eller andet,

der belyser om der ikke foregår den nødvendige kontrol af om medarbejdere

oplæres og instrueres. Arbejdstilsynet har i 2018 samlet set givet mindre end

200 afgørelser vedr. instruktion, ved tilsyn på mere end 14.000 virksomheder.

Side 43/104

2. Er der behov for at ændre direktivet for at tage hensyn til mønstret for

ulykker eller dårligt helbred? Beskriv de ændringer, der er behov for.

Land

Arbejdstilsynet mener ikke, at der er behov for ændringer i direktivet.

Luftfart

Arbejdsmiljørådet for Luftfart er ikke bekendt med forhold der gør, at der er et

umiddelbart behov for at ændre direktivet.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet finder ikke, at der er behov for tilpasning af direktivet.

Søfart

Søfartsstyrelsen har ikke forslag til direktivændringer eller andre EU initiativer.

3. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til,

at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet?

Land

Der er ikke foretaget indholdsmæssige ændringer i de regler, som

implementerer direktivet i evalueringsperioden 2007-2012.

Luftfart

Nej. Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er medtaget i

direktivet.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Søfart

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

4. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Side 44/104

Land

Der er udarbejdet diverse skriftligt materiale. Her kan bl.a. nævnes

vejledningsmateriale om udsættelse for bakterier, svampe og andre

mikroorganismer, samt arbejdsmiljøvejvisere for specifikke brancher.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Luftfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

5. Har SMV’er

særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Ved etablering af nye faciliteter kan der være en del spørgsmål til, hvordan de

specifikke krav i direktivet bliver opfyldt. Erfaringsmæssigt benytter både

store og små virksomheder sig ofte af vejledning fra Arbejdstilsynet og fra

eksterne rådgivere.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Luftfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

Bilag I Senest

revideret juni 2019

Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af

foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på

arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset

ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold

1. Har medlemsstaterne anvendt bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, i

direktivet til at forhindre arbejdstagere, der har et tidsbegrænset

ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, i at blive sat til visse

former for arbejde, som ville være særligt farligt for deres sikkerhed eller

sundhed? I bekræftende fald bedes anført en liste over disse former for

arbejde.

Land

Disse arbejdstagere er omfattet af samme regler som alle øvrige arbejdstagere i

Danmark, herunder at arbejdsgiveren har pligt til at sørge for at oplære og

instruere nyansatte, og føre kontrol med, at arbejdet udføres forsvarligt.

Luftfart

Nej, det har ikke været tilfældet. Arbejdstagere, der har et tidsbegrænset

ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold vil inden for luftfart skulle

udføre nøjagtig det samme arbejde som de fastansatte kolleger.

Offshore olie- og gasområdet

I offshoresikkerhedsloven skelnes der ikke mellem tidsbegrænsede og

ikke tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Offshoresikkerhedsloven og den

dertilhørende beskyttelse af arbejdstagere gælder således for alle ansatte,

uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed.

Søfart

Der skelnes ikke mellem tidsbegrænsede og ikke tidsbegrænsede

ansættelsesforhold, for så vidt angår arbejdsmiljøforhold, sikkerhed og sundhed.

Lov om sikkerhed til søs og tilhørende forskrifter, herunder beskyttelse af

arbejdstagere, omfatter således alle ansatte, uanset ansættelsesforholdets

karakter og varighed.

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

peger på, at alt arbejde for en arbejdsgiver, i fuldt

omfang er omfattet af arbejdsmiljøreglerne. Dertil er alt arbejde, der ikke

sker for en arbejdsgiver, omfattet af de forsvarlighedsbestemmelser der

gælder for arbejde for en arbejdsgiver, ligesom Arbejdstilsynet har fuld

kompetence til at føre tilsyn med alt arbejde, på nær arbejde af ren privat

karakter i eller ved egen bolig.

Omfanget af midlertidige og tidsbegrænsede ansættelser er i øvrigt

ikke

i vækst i

Danmark, sådan som det ses i nogle EU-lande. Det fremgår således af

Side 45/104

arbejdmarkedsdata fra Danmarks Statistik, at de såkaldt "prekære" ansættelser

ikke er et fænomen, der ses i vækst på det danske arbejdsmarked.

Side 46/104

Arbejdsgiversiden

anfører videre, at andelen af personer i Danmark, der er

ansat i en tidsbegrænset stilling faktisk faldet fra år 2000 til 2015. Andelen af

personer der arbejder som "freelancere" udgør kun godt 0,2 pct. af

arbejdsstyrken, mens en stigning i deltidsansættelser på 5 procentpoint i

perioden helt overvejende udgøres af studiejobs, som skyldes at der er kommet

langt flere studerende.

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet i høj grad med til at

beskytte arbejdstagere i tidsbegrænsede stillinger eller som er

vikarer mod sikkerheds- og sundhedsrisici.

Lønmodtagersiden

gør opmærksom på, at der er store udfordringer for

arbejdstagere, som er i tidsbegrænsede stillinger eller er vikarer.

Udfordringerne omhandler vikarer m.fl. manglende kendskab til

arbejdspladserne og til de procedurer for sikkerhed og sundhed, som

gælder på arbejdspladserne.

Det er et faktum at bl.a. unge (som ofte er vikarer eller i tidsbegrænsede

stillinger) og nyansatte er i større risiko for arbejdsulykker, end ordinære

ansatte.

Lønmodtagersiden:

Udfordringerne i forhold til direktivet vedrører i

Danmark især manglende efterlevelse og iværksættelse af forebyggende

foranstaltninger. Problemerne med efterlevelse og forebyggelse knytter sig

til kravet om at instruere arbejdstagere i tidsbegrænsede stillinger og

vikarer. Denne instruktion er mange steder slet ikke på højde med

instruktionen af arbejdstagere i ordinære stillinger. Andre steder finder

instruktionen ikke sted.

Lønmodtagersiden:

Et andet problem er manglende oplysning til arbejdstagere

i tidsbegrænsede stillinger og vikarer om risici i arbejdet (artikel 3 stk. 1).

Lønmodtagersiden:

Eventuel forenkling af regler må ikke sænke

beskyttelsesniveauet for arbejdstagere i tidsbegrænsede stillinger samt

vikarer. Minimumsdirektiver er udtryk for ”et fælles minimum i EU”, hvor

det samtidig er en forudsætning, at medlemsstaterne kan fastsætte regler,

der er på et stadigt højere beskyttelsesniveau

2. Hvilke praktiske foranstaltninger er der truffet for at sikre, at

arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et

vikaransættelsesforhold, og som sættes til arbejde, der kræver specielt

lægetilsyn, underkastes et sådan tilsyn i henhold til artikel 5, stk. 2 i

direktivet? Fortsætter dette tilsyn efter afslutningen af ansættelsesforholdet

(jf. artikel 5, stk. 3 i direktivet) Hvilke praktiske foranstaltninger er der

truffet for at sikre, at arbejdstagere, der har et tidsbegrænset

ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, informeres om og

oplæres i de risici, som de kan blive udsat for under arbejdet, i

overensstemmelse med de særlige krav i direktivet, før de påbegynder en

aktivitet?

Land

I den danske arbejdsmiljølovgivning skelnes der ikke mellem tidsbegrænset og

ikke tidsbegrænset ansættelse. Arbejdsmiljølovgivningen gælder således for

alle ansatte uanset ansættelsesforholdets karakter og varighed. Det betyder, at

brugsvirksomheden er ansvarlig for de vilkår, der gælder for vikaransatte og

tidsbegrænsede ansattes udførelse af arbejdet. Arbejdstilsynet fører derfor det

samme tilsyn med ansatte, der er ansat i en tidsbegrænset stilling, som det gør

med de fastansatte i virksomheden.

Da der generelt ikke opleves problemer med at få virksomhederne til at

overholde kravene om helbredsundersøgelser og lægetilsyn er det ikke et

område, som har nødvendiggjort, at der fra Arbejdstilsynets side træffes

særlige foranstaltninger for at sikre overholdelse af reglerne herom. Dette

kan skyldes, at det danske sundhedssystem indebærer, at man frit kan

henvende sig til praktiserende læge.

Arbejdstilsynet har også på tilsyn fokus på arbejdsgiverens pligt til at sørge

for at oplære og instruere nyansatte, dvs. personer, som har udført arbejdet i

kort tid, og føre tilsyn med, at de nyansatte udfører arbejdet forsvarligt.

Dette indebærer bl.a. en dialog mellem Arbejdstilsynet og virksomhederne

med udgangspunkt i gode eksempler, men Arbejdstilsynet afgiver påbud til

virksomheder, som ikke overholder reglerne.

Arbejdstilsynet har desuden udarbejdet virksomhedsrettet information på sin

hjemmeside i form af en digital folder, der handler om oplæring og instruktion

af nyansatte, en AT-vejledning om oplæring, instruktion og tilsyn med

arbejdet samt APV-tjeklister med afsnit om oplæring, instruktion og tilsyn

med nyansatte.

Ovenstående tiltag gælder som nævnt for alle nyansatte, men omfatter således

også arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et

vikaransættelsesforhold.

Luftfart

Piloter og kabinebesætningsmedlemmer, der ansættes i et tidsbegrænset

ansættelsesforhold eller i et vikaransættelsesforhold, vil skulle opfylde de

samme krav til helbredsgodkendelse som de fastansatte kolleger, og skal være i

besiddelse af en gyldig helbredsgodkendelse for at måtte udføre respektive

funktion. Arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et

vikaran-sættelsesforhold, vil skulle gennemføre et Operators Conversion Course

hos den midlertidige arbejdsgiver med henblik på at blive gjort bekendt med de

særlige procedurer og arbejdsgange, der kendetegner den midlertidige

arbejdsgiver.

Offshore olie og gasområdet

Side 47/104

Der henvises til besvarelsen under pkt. 1

Søfart

Der henvises til besvarelsen under punkt 1.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at der er uklart om vikarer får de

helbredsundersøgelser og lægetilsyn, de har krav på. Det er efter

lønmodtagersidens

mening ikke tilstrækkeligt at det danske Arbejdstilsyn

henviser til muligheden for at benytte sin praktiserende læge. I dette tilfælde

skal der foreligge en opfordring /tilbud fra arbejdsgiveren.

3. Hvilke andre foranstaltninger har Arbejdstilsynet truffet med hensyn til

arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et

vikaransættelsesforhold?

Land

Der henvises til besvarelsen til spørgsmål 2.

Desuden gennemfører Arbejdstilsynet årligt en landsdækkende indsats i

forhold til unges sommerjobs, hvor fokus er på unge under 18 år. Indsatsen

koncentrerer sig om brancher, hvor de unge er beskæftiget i

sommerperioden, herunder butiksområdet.

Luftfart

Trafikstyrelsen godkender det nævnte Operators Conversion Course

over for den enkelte virksomhed.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til besvarelsen under pkt. 1

Søfart

Der henvises til besvarelsen under punkt 1.

4. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet. I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til,

at disse supplerende foranstaltninger blev truffet bedes angivet?

Land

Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger.

Luftfart

Nej. Hverken Arbejdsmiljørådet for Luftfart eller Trafikstyrelsen har truffet

supplerende foranstaltninger, men der blev i 2017, i samarbejde med Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø gennemført en omfattende

spørgeskemaundersøgelse af arbejdsmiljøet inden for luftfart med henblik på at

afdække den aktuelle situation. Resultatet foreligger nu, og vil blive genstand

for en konference i starten af 2019.

Side 48/104

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger.

Søfart

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

5. Har medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelse af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.7

6. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.8

Luftfart

Arbejdsmiljørådet for Luftfart er ikke i besiddelse af oplysninger, der

indikerer, at SMV’erne har særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets

krav.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2.8

Søfart

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

Side 49/104

Bilag J Senest

revideret juni

2019

Rådets direktiv 92/29/EØF af 31. marts 1992 om

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik på at

forbedre den lægelige bistand om bord på skibe

1. Hvor mange centre i medlemsstaterne er udpeget til at yde gratis

lægerådgivning via radio og andre kommunikationsmetoder (jf. artikel 6 i

direktivet), og hvem er ansvarlig for deres drift?

Der findes et center i Danmark

–

Radio Medical Denmark, placeret i

Esbjerg. Sydvestjysk Sygehus driver Radio Medical i samarbejde med

Søfartsstyrelsen.

2. Hvilke skridt tages der i medlemsstaterne for at sikre, at den årlige kontrol (jr.

Artikel 7 i direktivet) udføres?

Direktivets kontrolbestemmelse er gennemført ved regel 6, stk.8, i

bekendtgørelse nr. 1246

11. december 2009om Meddelelser fra

Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe,kapitel IX, afsnit B,

Sygdomsbehandling og medicin om bord i skibe, hvorefter lægemidler og

medicinsk udstyr skal ved skibsførerens foranstaltning underkastes eftersyn

mindst éngang årligt. Eftersynet skal dokumenteres og dokumentationen

attesteres af skibsføreren.

3. Er bestemmelserne i direktivet fortsat relevante, eller er der behov for

ændringer. Fx af fortegnelsen over lægemidler og de centre, som medlemsstaten

har udpeget til at yde arbejdstagerne gratis lægerådgivning via radio? Beskriv

forslag til eventuelle ændringer.

Direktivets bestemmelser anses for fortsat relevante. De foreløbige

drøftelser i kommissionsregi af behovet for ændringer af direktivets

tekniske bilag har dog vist, at direktivet i sin helhed vil have gavn af at

gennemgå en mere detaljeret gennemgang. Der vil bl.a. være behov for at

revurdere direktivets anvendelsesområde, herunder bilag I, ligesom der er

uhensigtsmæssigheder i forhold til direktiv 2009/13/EF, der i dets bilag

indeholder bestemmelser om uddannelse af sygdomsbehandler.

4. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette

direktiv.

5. Har medlemsstaterne eller arbejdsmarkedets parter lavet specifikke tiltag for

at hjælpe SMV’erne med at implementere direktivet? Vær venlig at beskriv

Side 50/104

disse?

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

6. Har SMV’erne særlige udfordringer ved at følge kravene fra direktivet? Hvis

ja, beskriv dem?

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

Side 51/104

Bilag K Senest

revideret juni 2019

Rådets direktiv 92/57/EØF om sikkerhed og sundhed på midlertidige eller

mobile byggepladser, jf. direktivets artikel 14, stk. 4 (ottende særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

1. Hvad er erfaringen med den praktiske gennemførelse af direktivets

anvendelsesområde, herunder definitionen af en byggeplads?

Arbejdstilsynet har udfoldet de danske regler, der implementerer direktivets

bestemmelser rettet mod bygherren, i flere vejledninger, og har her bl.a.

forklaret, hvornår der er tale om en byggeplads.

Arbejdstilsynet fører tilsyn på byggepladser med både arbejdsgivernes pligter

og med bygherrernes pligter, og når det er relevant også projekterendes

pligter. Frem til november 2017 har dette bl.a. været gennemført med

byggepladsaktioner og dialoginitiativer. Byggepladstilsynene supplerede det

almindelige risikobaserede tilsyn med virksomhederne i bygge- og

anlægsbranchen. Byggebranchen er en af de brancher, der har flest ulykker

set i forhold til beskæftigelsen. Hertil kommer, at byggebranchen også tegner

sig for et stort antal alvorlige ulykker (det vil sige ulykker, der har givet tre

ugers fravær eller mere).

Fra november 2017 har Arbejdstilsynet afprøvet en ny tilsynsmetode i

forhold til bygge- og anlægsbranchen. I forsøgsperioden er både

byggepladsaktionerne og risikobaserede tilsyn med virksomhederne i

branchen suspenderet. Den nye tilsynsmetode

–

det helhedsorienterede

bygge- og anlægstilsyn - er tilpasset branchens kompleksitet med mange

forskellige aktører i et byggeprojekt både i forhold til planlægning og

udførelse. Metoden tager udgangspunkt i byggepladserne, hvor der føres

tilsyn med alle tilstedeværende virksomheder, de fælles

sikkerhedsforanstaltninger, bygherrens koordinering samt rådgiverne og de

projekterende. I alle tilfælde, hvor der konstateres risiko for ulykker og

nedslidning fx tunge løft, afholdes der efterfølgende dialogmøder med de

relevante parter. Det kan være med de enkelte virksomheder hver for sig,

eller gennem dialog på byggepladsen med de relevante virksomheder og

koordinatoren. Der afholdes også selvstændige dialogmøder med

bygherrerne, rådgiverne og de projekterende. På de byggepladser, hvor der

konstateres arbejdsmiljøproblemer, foretages der opfølgningsbesøg, og

virksomheders hjemmeadresse kan også blive besøgt med et

opfølgningsbesøg.

I Danmark havde man også regler for bygge- og anlægsarbejder samt for

bygherrer før udstedelsen af direktivet.

Der er generelt positive erfaringer med den praktiske gennemførelse af

direktivet. Direktivets anvendelsesområde betragtes som relevant og vigtigt,

og direktivets definition af, hvad der er en byggeplads, betragtes som

dækkende.

Bemærkninger fra parterne:

Side 52/104

Lønmodtagersiden

gør opmærksom på, at byggeri foregår i et komplekst

samspil mellem bygherrer, koordinatorer, arbejdsgivere og de ansatte samt

selvstændige, og at direktivet meget fint fastlægger rammer for disse mange

aktørers rolle for sikkerhed og sundhed på byggepladser. Direktivet udgør en

fælles referenceramme for sikkerhed og sundhed i byggeriet, og direktivets

indhold er nødvendigt og fyldestgørende.

Udfordringerne med sikkerhed og sundhed i byggeriet handler især om, at

velkendte regler ikke efterleves af bygherrer og udførende firmaer. Der er ikke

behov for at forenkle reglerne, men behov for at styrke vejledningen til

pligtsubjekterne, og behov for at styrke myndighedernes kontrol med sikkerhed

og sundhed. Navnlig offentlige bygherrer samt mindre, private bygherrer

mangler ofte kendskab til de pligter, de har i henhold til direktivet. Stor brug af

underentreprenører og manglede eller uklare krav i byggeriets værdikæde er

typiske kilder til ulykker i byggeriet.

Lønmodtagersiden

konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen har udgivet

en vejledning om byggepladsdirektivet: ”Ikke-bindende

vejledning om god

praksis for forståelsen og gennemførelsen af direktiv 92/57EØF

(»byggepladsdirektivet«). Vejledningen styrker bl.a. små virksomheders

muligheder for at beskytte arbejdstagerne mod risici ved arbejde på

byggepladser, og vejledningen er generelt et godt middel til store og små

bygherrer og virksomheder, ligesom vejledningen styrker de sociale parters

mulighed for at vejlede bl.a. små virksomheder om god sikkerhedspraksis.

Minimumsdirektiver er udtryk for ”et fælles minimum i EU”, hvor det

samtidig

er en forudsætning, at medlemsstaterne kan fastsætte regler, der er på et stadigt

højere beskyttelsesniveau. Derfor må regelforenkling ikke ske på bekostning af

et højt beskyttelsesniveau for arbejdstagere i byggeriet.

2. I hvilket omfang gøres der ved den praktiske gennemførelse af direktivet

brug for muligheden for at tilpasse det til arbejdsmængden, arbejde, som

indebærer særlige risici, og projektets karakteristika?

I Danmark er der kun i mindre omfang gjort brug af muligheden for at tilpasse

direktivkravene til arbejdsmængden, arbejde, som indebærer særlige risici, og

projektets karakteristika. I praksis tager Arbejdstilsynets håndhævelse højde

for de konkrete forhold og problemernes omfang.

Et eksempel herpå er kravene til velfærdsforanstaltninger. Ved tilsyn i

bygge/anlægsbranchen differentieres kravene til velfærdsforanstaltninger

således, at overstiger virksomhedens arbejde på byggepladsen ikke 3 hele

arbejdsdage, eller de ansattes samlede beskæftigelse er på højest 6

manddage, eller at de ansatte begynder og afslutter den daglige arbejdstid på

et andet sted end byggepladsen, kan velfærdsforanstaltninger indrettes til at

opfylde mindre vidtrækkende krav end ellers.

Hvis Arbejdstilsynet på tilsyn konstaterer, at der fx arbejdes med

asbestnedrivning, arbejdes med epoxy- og isocyanater, bly og asfalt uden

tilstrækkelige velfærdsforhold, afgiver Arbejdstilsynet påbud. I andre

tilfælde vurderer Arbejdstilsynet, om der konkret består en sundhedsfare ved

anvendelsen af velfærdsforanstaltningen, og afgiver i så fald påbud.

Side 53/104

Et andet eksempel er, at der efter de danske regler skal udarbejdes en plan for

sikkerhed og sundhed, hvis byggepladsen har flere end 10 personer

beskæftigede samtidigt. Der skal dog altid udarbejdes en plan for sikkerhed og

sundhed, hvis der udføres særligt farligt arbejde.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at der er plads til forbedring, hvad angår

ajourføring af planen for sikkerhed og sundhed, jf. artikel 5 punkt b. Planen

udgør et vigtigt instrument for sikkerhed og sundhed i byggeprojektet.

Sammenhængen mellem de involverede entreprenørers risikovurdering, jf.

rammedirektivet, og byggepladsdirektivets plan for sikkerhed og sundhed kan

med fordel styrkes.

Lønmodtagersiden:

Der er plads til forbedring, hvad angår arbejdsmiljøjournal

for særlige forhold i det færdige byggeri. Der er således behov for uddybning af

indhold af denne arbejdsmiljøjournal

–

fx i forhold til almindelig brug af det

færdige bygværk som arbejdssted, og især ved renoveringer af tilbageværende

områder i bygværket, hvor miljøfarlige stoffer ikke er bortsaneret eller taget

hånd om.

Koordinatorfunktionen, jf. artikel 6, er af væsentlig betydning for

arbejdsmiljøet på byggepladsen. Koordinatorfunktionen bør styrkes ved at

fastlægge minimumskrav for uddannelse og efteruddannelse af

koordinatorer, ligesom der kan arbejdes med at præcisere, hvor ofte

koordinatorer bør være aktive og synlige i løbet af byggeprojektet. Det er

vigtigt at etablere dialog tidligt i byggefasen, hvor bygherrens

retningslinjer afstemmes med entreprenørernes risikovurderinger samt

løbende at afklare grænseflader med nærtvedliggende byggepladser, hvis

sikkerhed og sundhed interagerer. Det kan tillige præciseres yderligere,

hvorledes koordinatorfunktionen gøres yderligere uafhængig af

byggeledelsesfunktioner.

Lønmodtagersiden:

Underretningen af arbejdstagerne, jf. artikel 11, er ofte

ikke fyldestgørende, når der er tale om udenlandsk arbejdskraft med anden

sikkerhedskultur og andre sprogkundskaber end de ansatte fra værtslandet.

Koordinering mellem arbejdstagerne, jf. artikel 12, fx i forbindelse med

opstartsmøder og sikkerhedsmøder på byggepladsen, er vigtig for at sikre, at

ansatte fra forskellige firmaer samarbejder om at sikre et højt niveau af

sikkerhed og sundhed på byggepladsen.

Lønmodtagersiden

peger også på, at arbejde i højden udgør en særlig risiko for

alvorlig tilskadekomst i byggeriet, og det er vigtigt at sikre en stærk kobling

mellem bestemmelser i byggepladsdirektivet og direktiv 89/655 om

arbejdsudstyr, navnlig afsnit 4 om brug af arbejdsudstyr i direktiv 2001/45.

Netop afsnit 4 i direktiv 2001/45 kan med fordel opdateres, så det mere konkret

vedrører brug af bl.a. lifte og arbejdsplatforme ved arbejde i højden.

3. Hvad er erfaringen med den praktiske gennemførelse af direktivet, for så

vidt angår pligtsubjekternes ansvar?

Direktivets angivelser af krav og pligter og de ansvar, der påhviler de fastsatte

pligtsubjekter anses i praksis som relevante og hensigtsmæssige i forhold til den

organisering og struktur, der er på byggeprojekter, og som udfoldes på

byggepladser i Danmark. I Danmark er der fastsat regler med pligter for både

Side 54/104

projekterende, bygherrer og arbejdsgivere.

Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet?

Den nugældende bekendtgørelse om bygherres pligter er udstedt i

februar 2013. Der er i de danske regler fastsat en række supplerende

foranstaltninger i forhold til direktivet:

Bygherren skal sikre, at koordinator får adgang til alle de relevante

oplysninger, der er nødvendige for at kunne udføre koordinatoropgaven.

Dette krav skal medvirke til at sikre, at koordinator for sikkerhed og sundhed får

adgang til de oplysninger og det materiale, der er nødvendigt for at kunne

udføre koordinatoropgaven. Kravet gælder både koordinering i forbindelse med

projektering og koordinering i forbindelse med udførelsen af bygge- og

anlægsarbejdet.

Der skal ske en fyldestgørende overdragelse af plan for sikkerhed og

sundhed fra den, der har koordineret projekteringen til den, der skal

koordinere for sikkerhed og sundhed i forbindelse med udførelsen af

bygge- og anlægsprojektet.

Dette krav skal medvirke til at sikre, at den, der koordinerer for udførelsen

af bygge- og anlægsprojektet kender bevæggrundene for den plan for

sikkerhed og sundhed, der er udarbejdet i forbindelse med projekteringen.

Koordinator skal afholde opstartsmøder med alle arbejdsgiverne og

deres

arbejdsmiljøorganisationer på byggepladsen.

Dette skal medvirke til at sikre, at alle kender de regler, som bygherren har

stillet op for arbejdet på byggepladsen.

5. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse

med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne

Der er ikke i forhold til fastsættelse af reglerne truffet specifikke

foranstaltninger i forhold til SMV, men der er udarbejdet vejledninger på

baggrund af en række af de krav, der gælder efter direktivet. Vejledningerne er

udarbejdet, så de konkret forklarer, hvordan virksomhederne kan efterleve

kravene, herunder med tegninger. Ved udarbejdelsen har SMV’er været en

væsentlig målgruppe.

6. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde

direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Side 55/104

Bilag L

Senest revideret . juni

2019

Side 56/104

Rådets direktiv 92/58/EØF om minimumsforskrifter for signalgivning i

forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende

særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

1. Er direktivets anvendelsesområde fortsat relevant?

Land

Ja, direktivets anvendelsesområde er stadig relevant.

Offshore olie- og gasområdet

Søfart

Søfartsstyrelsen har ingen bemærkninger hertil.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet og de nationale regler på området

har overordentlig stor betydning for sikkerheden og arbejdsmiljøet i

forbindelse med arbejdets udførelse. Det er helt afgørende, at medarbejderne

får den nødvendige advarsel om farlige arbejdsforhold og situationer, som ikke

kan forebygges via tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.

Lønmodtagersiden:

Selvom der er et stort kendskab til, i hvilke

situationer der skal anvendes signaler og skiltning og både

Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere og de faglige organisationer

fastholder virksomhedernes fokus på nødvendigheden af advarsler ved

farlige arbejdsforhold, er der behov for at skærpe indsatsen for at sikre

overholdelsen af direktivets bestemmelser om instruktion og oplæring i

artikel 7.

Lønmodtagersiden:

Virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation har efter de

danske regler pligt til at udarbejde principper for instruktion og oplæring, men

der foregår sjældent en kontrol af, hvorledes medarbejderne konkret instrueres

og oplæres, herunder om betydningen af forskellige typer af skilte og andre

former for signalgivning og advarsler. Der er behov for at evaluere, om

tegngivningen ved kranarbejde er optimal, fx kan stoptegnet være svært at se

for kranføreren, når denne er placeret over personen, der giver signal, jf.

følgende tegn:

Lønmodtagersiden

finder det givtigt, at der er nedsat en arbejdsgruppe under

det Rådgivende udvalg om arbejdsmiljø (ACSH), som skal arbejde med en

vejledning om den praktiske implementering af direktivet og sammenhængen

mellem direktivet og ISO EN 7010-standarden, med det formål at sikre bedre

harmonisering af skiltning på tværs af EU.

Side 57/104

Arbejdsgiversiden bemærker, at der ikke findes surveys, opgørelser eller andet,

der belyser om der ikke foregår den nødvendige kontrol af om medarbejdere

oplæres og instrueres. Arbejdstilsynet har i 2018 samlet set givet mindre end

200 afgørelser vedr. instruktion, ved tilsyn på mere end 14.000 virksomheder.

2. Er der nogle praktiske problemer i forholdet mellem de signaler,

der er anført i direktivet, og dem, der er angivet i andre internationale

instrumenter?

Land

Arbejdstilsynet er blevet gjort opmærksomt på, at der er mindre grafiske

forskelle mellem de flugtvejsskilte, der er angivet i direktivet og de skilte, der er

registrerede sikkerhedsskilte efter CEN-standarden ISO 7010. Idet direktivet

tillader at de anvendte piktogrammer kan afvige en smule fra direktivets, under

forudsætning af at de har en tilsvarende betydning og ikke bliver vanskeligere at

forstå, er der reelt ikke tale om en uoverensstemmelse. Den tilsyneladende

uoverensstemmelse har dog givet anledning til en vis forvirring hos

virksomhederne, der har set de to skilte som modsætninger, da pilen på

piktogrammerne peger i hver sin retning. Så

vidt Arbejdstilsynet er orienteret, er

de pågældende flugtsvejsskilte dog sidenhen trukket tilbage fra standarden

Arbejdstilsynet skal i den forbindelse referere til version DS/EN ISO

7010:2012/A7:2017 af standarden

Offshore olie- og gasområdet

Det kan på ældre anlæg være et problem, at vedligeholdelsen

signalgivningen (f.eks. flugtveje) ikke er tilstrækkelig. Arbejdstilsynet har

fokus på dette ved tilsyn.

Søfart

Søfartsstyrelsen har ikke observeret praktiske problemer hermed.

3. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til,

at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet?

Direktivet er gennemført uden fastsættelse af supplerende nationale krav.

4. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Der er ikke truffet specifikke foranstaltninger i forhold til SMV. Der henvises

i øvrigt til besvarelsen af 2.7.

5. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Side 58/104

SMV ses ikke at have særlige problemer med at opfylde direktivets krav. Der

henvises i øvrigt til besvarelsen af 2.7 og 2.8.

Bilag M

Senest

revideret

juni 2019

Side 59/104

Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om

iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden

og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er

gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

1. Er bestemmelserne i direktivet fortsat relevante i lyset af den praktiske

erfaring og teknologiske, sociale og kulturelle udvikling?

Land

Det er fortsat relevant at gravide arbejdstagere, arbejdstagere som lige har

født eller som ammer nyder en særlig beskyttelse mod farer, som for dem er

særlig alvorlige. De arbejdsmiljømæssige beskyttelseshensyn fordrer at

særlige følsomme grupper, som gravide og ammende arbejdstagere, sikres

passende og særlig beskyttelse, herunder også i relation til virksomhedens

APV-arbejde.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet finder bestemmelserne i direktivet fortsat for passende.

Søfart

Søfartsstyrelsen finder bestemmelserne i direktivet stadig passende.

Bemærkninger fra parterne

Luftfart

Se nedenfor pkt. 2

Lønmodtagersiden

gør opmærksom på, at der er store udfordringer for

gravide arbejdstagere. Mange gravide sygemeldes i løbet af graviditeten pga.

dels problemer med at udføre arbejdet uden risiko for foster eller for den

gravide selv og dels pga. graviditetsgener, herunder smerter. Det er en stor

udgift for virksomheder og for den danske stat, at så mange gravide

sygemeldes i løbet af graviditeten.

Lønmodtagersiden:

Direktivet er i høj grad med til at beskytte gravide og

ammende arbejdstagerne mod udsættelse for alvorlige helbredsrisici for foster

og barn. Der er generelt ikke problemer med at overholde de forbud mod

arbejde med agenser og arbejdsforhold, som er anført i bilag 2.

Direktivets bestemmelser om barselsorlov, ret til fravær ved

graviditetsundersøgelser, forbud mod afskedigelse fungerer fint i praksis.

Bestemmelserne om forbud mod afskedigelse har sågar medført en forbedring af

beskyttelsen af gravide arbejdstagere, idet den har ført en styrket retspraksis på

området.

Side 60/104

Lønmodtagersiden:

Udfordringerne i forhold til direktivet vedrører i

Danmark især manglende efterlevelse og iværksættelse af

forebyggende foranstaltninger.

Lønmodtagersiden:

Problemerne med efterlevelse og forebyggelse knytter

sig til kravet om at udarbejde en vurdering (APV) af de arbejdsopgaver, som

kan indebære en specifik risiko for gravide arbejdstagere (artikel 4, stk. 1 med

tilhørende liste i bilag 1). Denne opgave løftes ikke i mange virksomheder og

på mange arbejdspladser. Det betyder bl.a. at der ikke lægges en plan for

hvilke opgaver den gravide må og ikke må udføre samt hvordan den gravide

skal udføre arbejdet. Særligt i forhold til tunge løft, og nat- og skiftarbejde

samt psykisk træthed og stress er dette et problem.

Lønmodtagersiden:

Arbejdstilsynet kontrollerer meget sjældent

overholdelsen af kravet om en risikovurdering (APV) for gravide

arbejdstagere.

Der er derfor behov for at iværksætte en indsats, der sikrer effektiv

håndhævelse af de nationale regler, der bygger på og gennemfører

direktivet.

Lønmodtagersiden

anbefaler, at Kommissionen iværksætter et initiativ om

udarbejdelse af skabeloner for risikovurdering for gravide og ammende

arbejdstagere. En sådan skabelon kan herefter af de nationale Arbejdstilsyn

og de nationale parter tilrettes de nationale lovgivninger og målrettes

specifikke brancher.

Konkrete bemærkninger fra

lønmodtagersiden:

Artikel 4. stk. 1 med tilhørende bilag 1:

Der er store problemer med efterlevelsen af denne bestemmelse. Der bør

derfor iværksættes et arbejde med at:

Lønmodtagersiden:

Udarbejde skabeloner for risikovurderinger, som af de

nationale Arbejdstilsynet/de nationale parter tilrettes national lovgivning og

forhold.

Opfordres til at de nationale Arbejdstilsynet løfter opgaven med kontrol af

om virksomhederne udarbejder risikovurderingerne.

Derudover bør listen i bilag 1 udvides med et punkt om natarbejde samt arbejde

i skiftende arbejdstider, som en del af de forhold, som bør indgå i

risikovurderingen. Det er vigtigt at virksomhederne for hver enkelt gravide og

ammende arbejdstager vurderer, om og I hvilken omfang arbejdstageren er i

stand til at varetage natarbejde samt arbejde i skiftende vagter. Dette vil kunne

medvirke til at begrænse de sygemeldinger, som opstår i forbindelse med

graviditeter.

Artikel 3. stk. 1.

Lønmodtagersiden:

Nat

–

og skiftarbejde bør også medtages i de i Artikel 3.

stk. 1. nævnte retningslinjer, som udarbejdes af kommissionen i samråd med

medlemsstaterne og bistået af Det Rådgivende Udvalg for Sikkerhed,

Hygiejne og Sundhedsbeskyttelse på Arbejdspladsen.

Artikel 7. stk. 1.

Lønmodtagerne

er i tvivl om, hvordan artiklen er implementeret og om

arbejdstagere er klar over deres rettigheder, i form af at de med en

lægeerklæring kan blive overført til dagarbejde og hvis dette ikke er muligt

blive fritaget fra arbejdet.

I At-vejledningen om gravide om ammendes arbejdsmiljø er denne

rettighed/mulighed ikke nævnt.

Lønmodtagersiden:

I bekendtgørelse om arbejdets udførelse er natarbejde

nævnt som en faktor, som man måske skal begrænse efter en konkret

risikovurdering, men lægeerklæringer er ikke nævnt.

2. Er der blevet offentliggjort nye retningslinjer eller nyt

oplysningsmateriale eller blevet gennemført nye kampagner siden

den foregående rapport?

Land

Arbejdstilsynets vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø udgør

sammen med bekendtgørelsen om arbejdets udførelse de primære

informationskilder vedrørende direktivets bestemmelser om arbejdstagere

der er gravide, som lige har født eller som ammers sikkerhed og sundhed og

den administrative praksis på området.

Desuden offentliggøres der jævnligt vejledningsmateriale til forældre og

arbejdsgivere om mulighederne for at holde barsel, blandt andet fra

Beskæftigelsesministeriet, som er ressortansvarlig for barselsreglerne, og fra

den myndighed, Udbetaling Danmark, der forestår administrationen og

udbetalingen af ydelser under barselsorlov.

Offshore olie- og gasområdet

Da reglerne svarer til, hvad der er gældende på land, og forholdene på

offshoreanlæg for så vidt angår gravide ikke er anderledes end på land,

henvises normalt til det informationsmateriale, der løbende udarbejdes af

Arbejdstilsynet og brancheorganisationer.

Søfart

Der er ikke produceret nogen nye retningslinjer eller informationsmateriale

eller blevet gennemført nye kampagner siden sidste rapport.

Luftfart

Dansk luftfart er omfattet af gældende EU-lovgivning fra EASA.

Specifikt omkring gravide henvises til:

Acceptable Means of Compliance and Guidance Material to Commission

Side 61/104

Regulation (EU) No 1178/2011 of 3 November 2011 laying down technical

requirements and administrative procedures related to civil aviation aircrew

pursuant to Regulation (EC) No 216/2008 of the European Parliament and of

the Council.

AMC9 MED.C.025 Obstetrics and gynaecology

(a) Cabin crew members who have undergone a major gynaecological operation

should be assessed as unfit until full recovery.

(b) Pregnancy

(1) A pregnant cabin crew member may be assessed as fit only during the first

16 weeks of gestation following review of the obstetric evaluation by the AME

or OHMP.

(2) A limitation not to perform duties as single cabin crew member should be

considered.

(3) The AME or OHMP should provide written advice to the cabin crew

member and supervising physician regarding potentially significant

complications of pregnancy resulting from flying duties.

Side 62/104

3. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes beskrevet, og grundene til, at

disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet?

Land

I Danmark har fædre ret til 2 ugers fædreorlov, der skal afholdes i den

periode, hvor moderen har beskyttelsesorlov, dvs. de første 14 uger efter

fødslen. Baggrunden er, at man har ønsket at give fædre mulighed for at være

sammen med moderen og barnet i den første tid efter fødslen.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Søfart

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Luftfart

Se ovenfor pkt. 2

4. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Der henvises til den generelle besvarelse af spørgsmål 2.7

5. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Der henvises til den generelle besvarelse af spørgsmål 2.8

Side 63/104

Bilag N Senest

revideret juni

2019

Rådets direktiv 92/91/EØF af 3. november 1992 om

minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og

sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri (ellevte særdirektiv

i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

Hvad er den praktiske erfaring med gennemførelsen af direktivet navnlig med

hensyn til :

-personalets,

den ansvarlige persons og de

tilsynsførendes/ledernes kvalifikationer

-førstehjælpsudstyr -

arbejdstilladelser

-evakuerings-

og redningsudstyr

-beskyttelse

mod brand,

eksplosion, og sundhedsfarlige stoffer i den omgivende atmosfære

vedligeholdelse af sikkerhedsudstyr

-gennemførelse

af relevante

sikkerhedsøvelser med jævne mellemrum

-helbredskontrol? -

Offshoreindkvartering

Land

De praktiske erfaringer er meget begrænsede, da der ikke er boringsrelateret

udvindingsindustri på landjorden i Danmark. Der er kun gennemført et

begrænset antal efterforskningsboringer. Arbejdstilsynet fører tilsyn i

nødvendigt omfang med prøveboringer, og har ikke mødt problemer i relation

til ovennævnte.

Offshore olie- og gasområdet

Direktivet et implementeret i offshoresikkerhedsloven, bekendtgørelse om

beredskab m.v. i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,

bekendtgørelse om anlæg, tilsluttet infrastruktur og rørledningers konstruktion,

indretning og udstyr i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v.,

bekendtgørelse om registrering og anmeldelse af ulykker m.v. i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter m.v. samt bekendtgørelse om drift af anlæg

tilsluttet infrastruktur og rørledninger i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v. Vi henviser i øvrigt til den generelle besvarelse pkt. 3.4.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med de ovennævnte områder, hvilket ikke giver

anledning til problemer eller yderlige bemærkninger.

Side 64/104

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet har løftet arbejdsmiljøet og

sikkerhedsniveauet i den danske del af Nordsøen (offshore olie- og

gasområdet), og kan også få betydning for en eventuel efterforskning og

udvinding af gasforekomster på land, som er i søgelyset i øjeblikket.

Direktivet anvendes stadig som grundlag for 3-partsdrøftelser i regi af

Arbejdstilsynet om forbedring af arbejdsmiljø og

sikkerhedsforholdene på offshore olie-og gasområdet.

Lønmodtagersiden:

I den daglige drift er der alvorlige udfordringer med at

få underleverandører og operatører til at følge bestemmelserne for arbejdets

udførelse, herunder også operatørernes interne sikkerhedsprincipper.

Branchen i Danmark tager dette problem meget alvorligt, og det gør det

bydende nødvendigt at have et solidt og deltaljeret juridisk grundlag at

arbejde på understøttet af nidkær kontrol fra myndighedernes side.

2. Er bestemmelserne i bilaget fortsat relevante i lyset af den praktiske

erfaring, vidensgrundlaget og den teknologiske udvikling?

Land

De vurderes at være relevante.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet finder, at bestemmelserne i bilaget fortsat er relevante.

3. Er der truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er medtaget i

direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til, at disse er

supplerende foranstaltninger blev truffet bedes angivet

Land

Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger.

Offshore olie- og gasområdet

De i bilaget, Del C, punkt 10 angivne minimumsstandarder for indkvartering

offshore er blevet hævet i dansk ret, så der eksempelvis stilles krav om, at

indkvarteringen på offshoreanlæg efter 1988 skal være indrettet med et antal

soverum tilpasset det antal personer der forventes at skulle samtidigt i

forbindelse medarbejde på anlægget i forbindelse med normal drift og

vedligehold, og antallet af soverum skal være således, at hver af de overnattende

personer er tildelt sit eget rum. For nyere anlæg er der tillige krav om eget bad

og toilet i tilknytning til soverummet. Soverummene skal være indrettet med

adgang til privat kommunikation til land, til TV, og radio og internet samt

udstyr til afspilning af video og lydkilder. For mobile offshoreanlæg gælder, at

soverum som udgangspunkt kun skal anvendes af en person. Såfremt dette ikke

er praktisk muligt, kan der overnatte to i hvert soverum- fortrinsvist på skift.

Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for

SMV’er i forbindelse med gennemførelse af

direktivet

Har SMV’erne særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets

krav?

Der henvises til den generelle besvarelse af 2.7.

Der henvises til den generelle besvarelse af 2.8.

Side 65/104

Bilag O Senest

revideret juni

2019

Rådets direktiv 92/104/EØF af 3. december 1992 om minimumsforskrifter

for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i

udvindingsindustrien over eller under jorden (tolvte særdirektiv i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF)

1.Hvad er den praktiske erfaring med gennemførelsen af direktivet navnlig med

hensyn til :

-personalets,

den ansvarlige persons og de tilsynsførendes/ledernes

kvalifikationer

-arbejdstilladelser

-helbredskontrol?

-evakuering-

og redningsudstyr?

I Danmark foregår der ikke råstofudvinding under jorden, jf. tidligere rapporter.

Det er et lille erhvervsområde med under 2.000 beskæftigede med kalkbrud og

grusgrave som de største områder. Arbejdstilsynet fører det nødvendige tilsyn

med området og har ikke erfaring med, at ovennævnte giver anledning til

problemer.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at arbejde i grusgrave og lignende er vel reguleret

i Danmark. Der findes ikke egentlige underjordiske miner her i landet, så derfor

er der heller ikke fastsat regler for det område. Både Arbejdstilsynet og

fagforeningerne og arbejdsgiverforeningerne har udarbejdet gode vejledninger,

som gennemgår de enkelte krav til arbejdet og anviser konkrete løsninger.

Det er ikke et område, som er præget af mange ulykker og der er rimeligt

styr på arbejdsmiljø og sikkerhed.

Arbejdstilsynet har tidligere gennemført egentlige indsatser overfor

grusgrave og lignende, og det kunne overvejes, at gøre dette med jævne

mellemrum eftersom branchen er forholdsvis nem at overskue.

2. Er bestemmelserne i bilaget fortsat relevante i lyset af den praktiske

erfaring, vidensgrundlaget og den teknologiske udvikling

Det vurderes, at bestemmelserne i bilaget fortsat er relevante.

3. Har den praktiske erfaring vist, at der finder nogen overlapning sted af

andre direktiver, eller at der er noget modsætningsforhold til disse, fx ATEX-

direktiv 99/92EF?

Det er ikke Arbejdstilsynets erfaring, at der er overlapning eller

modsætningsforhold til andre direktiver, herunder ATEX.

4. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet?

Side 66/104

Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger.

5. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelse af

direktivet?

Der henvises til den generelle besvarelse spm. 2.7.

6. Har SMV’er vanskeligheder med at opfylde

direktivets krav ?

Der henvises til den generelle besvarelse spm. 2.8.

Side 67/104

Bilag P Senest

revideret juni 2018

Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter

for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskerfartøjer

(trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF)

1. Hvad er den praktiske erfaring med kravene i direktivet, og er direktivets

anvendelsesområde fortsat relevant, navnlig med hensyn til fartøjernes

længde?

Søfartsstyrelsen finder direktivets anvendelsesområdestadig passende.

Internationale konventioner og bygningsforskrifter inden for EU for

fiskeskibe (Torremolinos konventionen og protokol) tager udgangspunkt i

fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover. Der er derfor fortsat

behov for regulering for fiskeskibe med en længde på 15 meter og derover,

for så vidt angår bygningsforskrifter (bilagene til direktivet) og

arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed).

2. Hvad er tendens i antallet af fartøjer og de forskellige typer af

arbejdstagere, der er omfattet af direktivet?

Der er en tendens til fald i antallet af fartøjer i takt med effektivisering og

bedres fangstværkstøjer. Siden 1997 har der i Danmark været et generelt

uddannelseskrav for fiskere i alle typer fiskeskibe, uanset størrelse. Der er

samtidig sket et generationsskifte, der præger erhvervet i positiv retning.

3. Hvilke skridt har medlemsstaterne taget til at fremme

tilrådighedsstillelse af og deltagelse i uddannelse?

Danmarks ratificerede i 1998 STCW-F konventionen. Forinden

ratifikationen havde Danmark sikret den nationale gennemførelse ved bl.a.

lov om skibes besætning og lov om de maritime uddannelser. Således har

der siden 1997 været uddannelsesregler for førere og styrmænd i fiskeskibe,

ligesom der er krav om et grundliggende sikkerhedskursus for alle, der

arbejder om bord i fiskeskibe, uanset skibets størrelse. Danmark har

endvidere det nødvendige grundlag på plads til at ratificere ILO konvention

188 om leve- og arbejdsvilkår for fiskere. Gennem de danske

arbejdsmiljøregler er der etableret krav om sikkerhedsorganisation i

fiskeskibe, ligesom et Fiskeriets Arbejdsmiljøråd er etableret. For mindre

skibe med få besætningsmedlemmer er der i stedet for en

sikkerhedsorganisation om bord i fiskeskibe etableret et passende antal

fælles sikkerhedsudvalg, som er sikkerhedsudvalg for alle fiskerne i et

mindre geografisk område, således at alle fiskere i Danmark er tilknyttet et

sikkerhedsudvalg. Udvalgene er etableret i samarbejde med redere og

fiskerorganisationer.

4. Er bestemmelserne i direktivet fortsat relevante i lyset af den praktiske

erfaring, vidensgrundlaget og den teknologiske udvikling?

Direktivets bestemmelser findes fortsat relevante.

5. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

Side 68/104

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Side 69/104

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette

direktiv.

6. Har medlemsstaterne, eller arbejdsmarkedets parter lavet

specifikke tiltag for at hjælpe SMV’erne

med at implementere

direktivet? Vær venlig at beskriv disse?

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

7. Har SMV’erne særlige udfordringer ved at følge kravene fra direktivet? Hvis

ja, beskriv dem?

Der henvises til sektion I, punkt. 2.7

Bilag Q

Senest revideret

juni 2019

Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på

arbejdspladsen

Er bestemmelserne i direktivet fortsat relevante i lyset af den

praktiske erfaring og den teknologiske, sociale og kulturelle

udvikling? Land

Det er fortsat relevant, at der stilles særlige krav til arbejdsmiljøet for de unge af

hensyn til deres udvikling og den indsigt, de besidder. Det arbejdsmiljømæssige

beskyttelseshensyn til den unge sammenholdt med de generelle

udviklingstendenser på arbejdsmarkedsområdet i øvrigt fordrer, at den unge

stadig sikres særlig beskyttelse. Desuden er der stor politisk fokus på, at børn og

unge har mulighed for at gennemføre grundskolen for derefter at tage en

kompetencegivende uddannelse. De unges arbejde er typisk kategoriseret som

fritidsjob.

Offshore olie- og gasområdet

Det følger af § 50, stk. 3, i offshoresikkerhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

125 af 6. februar 2018, hvoraf det fremgår, at personer under 18 år ikke må

udføre arbejde på offshoreanlæg.

Arbejdstilsynet finder, at bestemmelserne i direktivet, herunder artikel 4 og

7, der er kommet til udtryk i den nationale lov, jf. ovenstående, fortsat er

relevante.

Søfart

Søfartsstyrelsen finder, at bestemmelserne i direktivet stadig er relevante.

Bemærkninger fra parterne

Arbejdsgiversiden

er enig i, at det fortsat er relevant at stille krav til

arbejdsmiljøet for unge men finder, at dele af den detaljerede regulering af

unges arbejdstid med fordel kan genovervejes uden at beskyttelsesniveauet

dermed forringes. En mere fleksibel bestemmelse om daglig arbejdstid vil f.eks.

give unge større mulighed for at tilrettelægge arbejdstidens placering på dage,

som ikke følges af undervisningsdage og begrænse unges behov for transporttid.

Lønmodtagersiden

finder, at børn og unge er en ekstra sårbar gruppe, som der

skal træffes helt særlige forholdsregler for at beskytte. Lønmodtagersiden

beklager lempelsen af reglerne om børns (undervisningspligtige, 13-14 åriges)

adgang til lettere arbejde i restaurationer, som blev gennemført i 2017.

Lønmodtagersiden finder, at udvidelsen er et skridt i den forkerte retning og

strider mod intentionen i ILO-konvention C138 om mindstealder for adgang til

beskæftigelse, hvorefter medlemsstaterne skal forfølge en national politik, der

tager sigte på at sikre en effektiv afskaffelse af børnearbejde og på gradvis at

hæve mindstealderen for adgang til beskæftigelse.

Side 70/104

Lønmodtagersiden efterlyser, at myndigheden udarbejder vejledningsmateriale,

som tydeligt oplyser arbejdsgivere om, hvornår et arbejde kan betegnes som

lettere. Herunder f.eks. lettere ekspedition, lettere rengøring osv.

Side 71/104

Er der blevet offentliggjort nye retningslinjer eller nyt

oplysningsmateriale eller blevet gennemført nye kampagner siden

den foregående rapport?

Land

Som følge af gennemførelsen af EU-direktiv 2014/27/EU er listen over stoffer

og materialer, som unge under 18 år ikke må arbejde med eller på anden måde

udsættes for, ændret. Endvidere har der været få justeringer i reglerne om

unges arbejde som følge af ændringer i organisatoriske forhold hos anden

kompetent myndighed (politiet).

Endelig har der været en justering af reglerne om unges arbejde i forhold til

undervisningspligtiges mulighed for at arbejde med lettere ekspedition. Som

følge heraf har Arbejdstilsynet opdateret AT-vejledningen om

undervisningspligtiges unges arbejde, som sammen med bekendtgørelsen om

unges arbejde udgør de primære informationskilder vedrørende direktivets

bestemmelser og den administrative praksis på området.

Hver sommer gennemfører Arbejdstilsynet sin årlige sommerjobindsats,

hvor fokus er på unge under 18 år. Unges arbejdsmiljø er relevant på alle

typer af tilsyn. Som en del af sommerjobindsatsen laves en opsøgende og

proaktiv presseindsats, hvor pressen inviteres med på tilsyn.

Bemærkninger fra parterne

Arbejdsgiversiden

påpeger, at Arbejdstilsynet på uhensigtsmæssig vis har

strammet sin praksis for hvor unge må arbejde, i forhold til begrebet "farlig

nærhed". Det har konkret bevirket, at en række store virksomheder vurderer, det

slet ikke giver mening at have skolepligtige beskæftiget.

Det er således fastlagt som ny praksis, at unge end ikke må færdes i nærhed af

slukkede maskiner, der er taget ud af drift, såfremt maskinen ville kunne

indebære en risiko ved utilsigtet betjening eller lign, hvis den havde været i

drift. Dette skønnes ikke at være i overensstemmelse med nogen relevant

risikovurdering jf. direktivets sigte.

Arbejdsgiversiden

finder, at det fortsat er af betydning, at unge omfattet af

undervisningspligten, kan få lejlighed til at stifte bekendtskab med

arbejdsmarkedet på sikre vilkår, inden de skal foretage deres karrierevalg via

erhvervs- eller ungdomsuddannelser.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til bemærkningerne under pkt. 1.

Søfart

Der er ikke produceret nogen nye retningslinjer eller informationsmateriale

eller blevet gennemført nye kampagner siden sidste rapport.

I henhold til artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 2,

artikel 10, stk. 3 og stk. 4, og artikel 13 kan medlemsstaterne tillade

undtagelser på visse betingelser. Er der blevet indrømmet sådanne

undtagelser, og i givet fald hvor mange? Hvad er grunden til undtagelserne?

Land

Arbejdstilsynet har for perioden 2013 -2017 registreret 158 ansøgninger om

dispensation fra reglerne om unges arbejde. Ansøgningerne omhandler

hovedsageligt fravigelser fra reglerne om unges arbejde ved brug af

maskiner på produktionsskoler, herunder også dispensationer til

erhvervsvirksomheder ved brug af fx gulvvaskemaskiner og andre

maskiner. Endelig har der været enkelte sager om dispensation fra reglerne

om arbejdstidens placering.

Ved dispensation fra reglerne om unges arbejde har Arbejdstilsynet ud fra en

konkret vurdering lagt vægt på, at forholdene har været rimelige og fuldt

forsvarlige.

Offshore olie-og gasområdet

Arbejdstilsynet kan oplyse, at der ikke er givet dispensation på området i

afrapporteringsperioden. Der er altså ikke til dato udstedt tilladelser til

anvendelse af unge under 18 år til erhvervsmæssigt arbejde på offshoreanlæg.

Søfart

I medfør af § 7.i bekendtgørelse nr. 1016 af 16/08/2013 om søfarendes hviletid

er fastsat følgende for en ansat under 18 år: Den pågældende skal have en

samlet hvileperiode på mindst 12 timer inden for arbejdsdøgnet. Hvileperioden

skal i almindelighed omfatte tidsrummet mellem kl. 20 og kl. 06. For ansatte

under 18 år, der går vagt, kan hvileperioden deles i højst 2 perioder. Den ene

hvileperiode skal være på mindst 8 timer og ligge i tidsrummet mellem kl. 20 og

kl. 06. Tiden mellem to på hinanden følgende hvileperioder må ikke overstige

12 timer. Den samlede hviletid for en uge skal mindst være på 84 timer. Der kan

ske fravigelser, hvis anden placering af hvileperioder er nødvendig som led i en

erhvervsuddannelse, en af Søfartsstyrelsen godkendt maritim uddannelse, eller

tilsvarende uddannelse af mindst 2 års varighed, som giver

erhvervskompetence. Ansatte under 18 år skal have 2 sammenhængende fridøgn

om ugen. Hvis det er påkrævet, kan de ugentlige fridøgn udskydes, mod at disse

erstattes af tilsvarende frihed senere. Det kan tilføjes, at der sjældent ansættes

unge under 17 år inden for søfartsområdet eller fiskeri.

Hvad er hyppigheden af dødsulykker blandt unge pr. 100 000 arbejdstagere

for hvert år i rapporteringsperioden? Hvad er hyppigheden af ulykker blandt

unge, som forårsager fravær i mere end tre arbejdsuger, pr. 100 000

arbejdstagere for hvert år i rapporteringsperioden?

Land

Side 72/104

Incidens, Unge under 18 år*

Incidens**, dødsulykker***

Incidens, alvorlige****

ulykker

Incidens, alle ulykker

2013

409

2014

393

2015

379

2016

404

2017

Side 73/104

368

*) Incidenserne for unge under 18 år skal tages med forbehold, da fastsættelse af

beskæftigelsesgraden ifølge Danmarks Statistik vurderes at være usikker.

Arbejdstilsynet angiver normalt ikke disse incidenser.

**) Incidenser er angivet opr. 100.000 beskæftigede

***) Usikkerheden på incidensberegningerne er meget stor på grund af det lille og meget svingende antal

dødsulykker.

****) Alvorlige arbejdsulykker er ulykker med forventet arbejdsudygtighed på 3 uger eller mere

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til bemærkningerne under punkt 1.

Søfart

Der er ikke registreret dødsfald af unge i handels- eller fiskeskibe som følge

af arbejdsulykker i rapporteringsperioden.

Har medlemsstagerne truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til,

at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Land

Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger.

Offshore olie og gasområdet

Der henvises til bemærkningerne under pkt. 1.

Søfart

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Der henvises til det generelle svar på spm. 2.7.

Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Der henvises til det generelle svar på spm. 2.8.

Bilag R Senest

revideret juni

2019

Rådet direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes

sikkerhed og sundhed under arbejdet med risici i forbindelse med kemiske

agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 89/391/EØF, artikel 16,

stk. 1)

1. Hvor let er det for arbejdsgiverne, især SMV’erne, at forstå,

hvad de

skal gøre for at opfylde EU-lovgivningen om kemiske agenser f.eks.

REACH, GHS og direktiverne om kræftfremkaldende stoffer og

mutagener?

Land

Arbejdstilsynet: Parterne

har udtrykt at arbejdsmiljøreglerne på kemiområdet

er svære at tilgå og anvende i praksis. De danske regler på kemiområdet er, på

linje med de øvrige medlemslande, i høj grad er baseret på EU-lovgivningen om

kemiske agenser, hvorfor en del af disse problemer kan henføres til

kompleksiteten heri.

EU-lovgivningen om kemiske agenser er et komplekst område, som forudsætter,

at virksomhederne sætter sig grundigt ind i de forskellige EU-regler, der

regulerer kemiområdet som helhed. Nogle farlige stoffer og materialer har CLP

mærkning og et sikkerhedsdatablad efter REACH. Andre kemiske produkter

som fx kosmetik, foderstoffer og medicin kan indebære alvorlige sundhedsrisici,

men er omfattet af andre EU-regler uden krav om CLP mærkning og et

sikkerhedsdatablad efter REACH.

Det er endvidere Arbejdstilsynets opfattelse, at nogle af de største

udfordringer for virksomhederne består i at opfylde kravene om specielt

kemisk arbejdspladsvurdering og substitution til mindre farlige stoffer og

materialer.

Arbejdsmiljødirektiver bør adskille sig fra produktreguleringen på

kemiområdet ved at være rettet mod de forhold, situationer og scenarier

vedrørende farlige kemiske agenser, som en arbejdsgiver skal forholde sig til.

Det er desuden afgørende, at disse direktiver er bygget op på en logisk og

systematisk måde, så de hver for sig afspejler de generelle krav til arbejde

med kemiske agenser samt de særlige krav til arbejde med stoffer med

alvorlige langtidseffekter som fx kræftfremkaldende stoffer og mutagener.

Arbejdstilsynet lægger både i sine regler og vejledning vægt på enkle redskaber,

der gør det let for virksomhederne hurtigt at identificere det, der er farligt, og

finde frem til en løsning. Foruden arbejdsmiljøreglerne informerer

Arbejdstilsynet på hjemmesiden om de dele af REACH og CLP, der har

betydning for arbejdsmiljøarbejdet på de danske virksomheder. Det kan fx være

om krav til sikkerhedsdatablade, eksponeringsscenarier og til ommærkning af

Side 74/104

stoffer og materialer efter CLP. Der findes information på Arbejdstilsynets

hjemmeside og på Miljøstyrelsens hjemmeside, hvorfra der henvises til EU-

materiale som fx ECHA’s vejledninger.

Arbejdstilsynets vejledningsmateriale om arbejde med kemiske agenser

omfatter både generel systematik og redskaber målrettet virksomhederne,

herunder en konkret og håndterbar måde for virksomhederne til at udarbejde

den særlige kemiske arbejdspladsvurdering, hvor der arbejdes med farlige

stoffer og materialer, uanset om disse er omfattet af krav om CLP mærkning og

sikkerhedsdatablade eller ej.

Det bemærkes, at der på foranledning af den danske beskæftigelsesminister i

2016 blev igangsat et arbejde med at gøre de danske kemiregler mere

transparente for virksomhederne. I arbejdet indgår en analyse af den måde,

Danmark har valgt at implementere EU-lovgivningen om kemiske agenser. He.

Arbejdet forventes afsluttet i 2019.

Offshore olie-og gasområdet

Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at virksomhederne, der er beskæftiget

i offshoresektoren, ikke har problemer hermed.

Søfart

Det er Søfartsstyrelsens opfattelse, at rederier ikke har større problemer hermed.

Luftfart

Trafikstyrelsen henviser i sin bekendtgørelse 157/2018 til Arbejdstilsynets

gældende bekendtgørelse på området. I en række af selskaberne er der tale om

fælles sikkerhedsudvalg for landjorden og de flyvende besætningsmedlemmer.

I de tilfælde, der typisk omfatter SMVérne, er der et lidt større kendskab til,

hvad de skal gøre for at opfylde EU-lovgivningen om kemiske agenser, men

det kan med stor sandsynlighed forbedres yderligere. Det samme gør sig

gældende med hensyn til kendskabet til samspillet mellem regelsættene.

Bemærkninger fra parterne:

Arbejdsgiversiden

finder, at da flere forskellige EU-retlige regelsæt finder

anvendelse på kemiske agenser og kræftfremkaldende stoffer mv., og at disse

ikke er koordineret, giver det anledning til alvorlige problemer i forståelse af de

retslige virkninger af de forskellige regelsæt. Det der primært giver anledning til

problemer er REACH-forordningen i forhold til kemisk agensdirektivet og i

forhold til kræftdirektivet.

Dette indebærer eksempelvis, at kravene i eksponeringsscenarierne efter

REACH i en række tilfælde vil være anderledes end de krav der stilles efter

direktivet om kemisk agenser eller i kræftdirektivet.

Arbejdsgiversiden

peger på, at det konkret viser sig ved, at der i REACH-

forordningen indføres egentligt arbejdsmiljøregulering, som ellers er fastlagt i

arbejdsmiljødirektiverne. Det sker gennem anvendelsesrestriktioner for

Side 75/104

enkeltstoffer i forordningens bilag XVII, som består af regulering af arbejdets

tilrettelæggelse, organisering, indretning af arbejdsstedet og af arbejdets

udførsel. Problemstillingen bliver særlig udtalt, da dette sker uden om den

proces der er fastlagt med partsinddragelse i Det Rådgivende Udvalg under

Generaldirektoratet for Beskæftigelse, hvor det via trepartsdrøftelser sikres, at

reglerne i praksis er egnede til at opfylde beskyttelseshensynet, uden at

reglerne påfører virksomhederne unødvendigt bureaukrati og administrative

omkostninger. Arbejdsgiversiden finder, at regelfastsættelsen med

restriktioner via REACH ikke sikrer processer, hvor der inddrages nogen

viden om virksomhedernes organisering og teknologi. Der sker ligeledes ingen

koordinering eller tilpasning af arbejdsmiljørestriktioner i REACH til den

systematik og struktur der regulerer virksomhedernes kemiske arbejdsmiljø i

direktiverne, hvilket indebærer risiko for helt parallelle, ikke sammenfaldende

krav til organisering, teknologi og dokumentation, for forskelige enkelte

stoffer der forekommer på virksomhederne. Også det, vil indebære væsentlige

administrative byrder og komplicere regelefterlevelsen, især for mindre

virksomheder, betydeligt.

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet og de nationale regler på området

har overordentlig stor betydning for sikkerheden og arbejdsmiljøet i

forbindelse med arbejdets udførelse. Det er helt afgørende, at medarbejderne

modtager oplæring og instruktion om risiciene ved arbejde med kemiske

agenser, hvis disse ikke kan forebygges via substitution.

Lønmodtagersiden:

Selvom der er et stort kendskab til, hvorledes man skal

anvende kemiske agenser, og både Arbejdstilsynet, arbejdsmiljørådgivere og

branchefællesskaber for arbejdsmiljø fastholder virksomhedernes fokus på

nødvendigheden af sikker omgang med kemiske agenser, er der behov for at

skærpe indsatsen for at sikre overholdelsen af direktivets bestemmelser om

instruktion og oplæring, samt arbejdsgiverens pligt til at substituere.

Lønmodtagersiden:

Virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation har efter de

danske regler pligt til at udarbejde principper for instruktion og oplæring, men

der foregår sjældent en kontrol af, hvorledes medarbejderne konkret instrueres

og oplæres.

Lønmodtagersiden

peger desuden på, at ligesom der ikke altid er fokus på

kravet om substitution. Som eksempel kan nævnes, at man i landbruget meget

ofte ikke ser på anvendelse af teknologiske metoder til at fjerne ukrudt eller

muligheden for at anvende økologiske bekæmpelsesmetoder.

Lønmodtagersiden:

Det er også vigtigt at arbejde med REACH og kemisk

agensdirektivet i sammenhæng. Det er hensigtsmæssigt, at producenter og

leverandører som aktører tidligt i værdikæden har pligter om bl.a. at vurdere

risici samt informere om og reducere kemiske agensers sundhedsmæssige

risici. Her supplerer REACH og kemisk agensdirektivet hinanden.

Endelig peger

lønmodtagersiden

på, at nanomaterialer er et problem for

virksomhederne (slutbrugerne), og at de ofte ikke modtager information om

nanomaterialer fra værdikædens tidligere led (producenter og leverandører), og

Side 76/104

at dette forringer arbejdsgivers muligheder for at leve op til pligten om at

beskytte arbejdstagerne for udsættelse for skadelige nanomaterialer.

Side 77/104

2. Hvilke praktiske vanskeligheder har medlemsstaterne haft med at

gennemføre vejledende grænseværdier for eksponering under arbejdet?

Land

Arbejdstilsynet oplever ikke vanskeligheder i forhold til håndhævelse af

vejledende grænseværdier.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet har ikke observeret praktiske vanskeligheder ved at

implementere vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

Søfart

Søfartsstyrelsen har ikke observeret praktiske vanskeligheder ved at

implementere vejledende grænseværdier for erhvervsmæssig eksponering.

Luftfart

Arbejdsmiljørådet for Luftfart er ikke bekendt med særlige praktiske

vanskeligheder med at gennemføre vejledende grænseværdier for

eksponering under arbejdet.

3. Hvad er den praktiske erfaring med at erstatte farlige kemiske

agenser med mindre farlige på arbejdspladsen?

Land

Det er Arbejdstilsynets erfaring fra tilsynet med virksomhederne, at substitution

af farlige kemiske agenser af virksomhederne generelt opleves som vanskeligt.

Derfor er viden og konkrete redskaber helt afgørende for, at virksomhederne

kan opfylde substitutionskravet. Arbejdstilsynets regler og vejledninger på

området understøtter på forskellig vis virksomhedernes substitutionsarbejde:

En virksomhed kan få påbud om at indhente bistand fra en

arbejdsmiljørådgiver til at undersøge om det er muligt at substituere særligt

farlige stoffer. Påbuddet gælder f.eks. for giftige, meget giftige,

kræftfremkaldende og reproduktionsskadende stoffer. Bestemmelserne har til

formål at løfte niveauet for virksomhedernes substitutionsarbejde

Der er miljøkrav til bl.a. salg og opbevaring af giftige og meget

giftige stoffer og blandinger. For at kunne købe sådanne stoffer og blandinger

skal industrivirksomheder og virksomheder i f.eks. bygge- og anlægsbranchen

have anmeldt arbejdet med disse stoffer og blandinger til Arbejdstilsynet.

Arbejdstilsynets vejledninger indeholder specifikke redskaber, der

kan anvendes i forbindelse med virksomhedernes substitutionsarbejde.

Offshore olie- og gasområdet

Direktiv nr. 98/24/EF af 7. april 1998 er implementeret i bekendtgørelse om

anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v.. Substitutionskravet fra direktivets artikel 6 (2) er

implementeret i bekendtgørelsens §§ 9-11. Arbejdstilsynet fører tilsyn med

ovennævnte bekendtgørelse.

Reglerne om arbejde med kræftfremkaldende stoffer på offshoreanlæg bliver

iagttaget ved driftstilladelser for såvel faste som flytbare offshoreanlæg. Ved

jævnlige besøg på offshoreanlæggene og ved en gennemgang af, en for

offshoreanlægget udarbejdet kontrolordning (som er en del af sikkerheds- og

sundhedsdokumentet), påser Arbejdstilsynet, at de gældende regler for

offshoreområdet overholdes, herunder bekendtgørelse om anvendelse af stoffer

og materialer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Ved

tidligere kontrol har Arbejdstilsynet ikke haft noget at bemærke i forhold til

virksomhedernes substitutionsprocedurer.

Søfart

I forbindelse med syn på skibe, indflagning, ISM-audit, synskampagner mv.

indgår der kontrol af rederiernes procedurer for forebyggelsesprincipper og

substitutionsprincipper, hvilket medfører en dialog om anvendelse af andre

mindre farlige produkter.

Luftfart

Der er ikke gjort særlige praktiske erfaringer her.

4. Tager direktivet tilstrækkeligt hensyn til risiciene i forbindelse med

nanomaterialer set i lyset af den praktiske erfaring?

Land

Centralt for systematikken i kemisk agens-direktivet er kravet om kemisk

risikovurdering. Det bør tydeliggøres i direktivet, at direktivet også gælder for

nanomaterialer, og en fælles definition på nanomaterialer bør fremgå af

direktivet eller af anden EU-lovgivning om kemiske agenser. Udfordringerne

for virksomhederne består dels i at udarbejde en kemisk risikovurdering i

forbindelse med nanomaterialer, da der bl.a. ikke er fastsat grænseværdier, og

dels i at identificere nanomaterialer på arbejdspladsen, da der ikke er fastsat en

definition af nanomaterialer. Til at understøtte risikovurderingen bør EU

fremskynde arbejdet med at fastsætte grænseværdier for stoffer på nanoform.

Arbejdstilsynet vejleder på sin hjemmeside virksomhederne i forhold til denne

udfordring. Det vil være hensigtsmæssigt, at virksomheder på EU-plan i endnu

højere grad informeres om sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet har ingen praktisk erfaring i forhold til nanomaterialer.

Søfart

Søfartsstyrelsen har ingen praktisk erfaring i forhold til nanomaterialer.

Luftfart

Se ovenfor i pkt. 3

5. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til,

at disse supplerende foranstaltninger er blevet truffet, bedes angivet.

Side 78/104

Land

Arbejdstilsynet har fastsat nationale grænseværdier for anæstesigasserne:

Sevofluran, desfluran, isofluran samt nedsat grænseværdierne for terpener og

inhalerbart træstøv. Grænseværdierne for sevofluran, desfluran, isofluran er

fastsat for at skærpe fokus på risikoen ved arbejde med disse stoffer.

Nedsættelsen af grænseværdierne for terpener og inhalerbart træstøv er et

resultat af forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Søfart

I bekendtgørelse nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra

Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, kapitel 2, er

særlige bestemmelser om arbejdspladsbrugsanvisning, kodenumre og 2-

komponent produkter (Epoxy og isocyanat).

Luftfart

Nej. Hverken Arbejdsmiljørådet for Luftfart eller Trafikstyrelsen har truffet

supplerende foranstaltninger, som ikke er medtaget i direktivet.

6. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

6. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Side 79/104

Bilag S Senest

revideret juni

2019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december

1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og

sundhedsbeskyttelse for Arbejdstagere, der kan blive udsat for fare

hidrørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til

artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF.

1-Hvad er den praktiske erfaring med at forvalte grænsefladerne mellem dette

direktiv og direktiv 94/9/EF?

Land

Arbejdstilsynet fører tilsyn med overholdelse af reglerne, hvor der anvendes

tekniske hjælpemidler i eksplosiv atmosfære, i forbindelse med det almene

tilsyn med virksomhederne. Derudover føres der tilsyn via

markedsovervågningen, som bl.a. er med til at begrænse muligheden for at

anskaffe ikke CE-mærket udstyr. Når der i forbindelse med

markedsovervågningen er en konkret eller begrundet mistanke om sikkerheds-

og sundhedsmæssige mangler ved udstyr, kontrolleres både opfyldelsen af

formelle krav (CE-mærkning), men også andre relevante sikkerheds- og

sundhedsmæssige krav. Er det Arbejdstilsynets vurdering at en fare skyldes

mangelfuld indretning af udstyr, gennemføres en sag overfor fabrikanten, hvis

det er relevant.

Arbejdstilsynet undersøger på tilsyn, om der er gennemført målrettet

risikovurdering og forebyggelse i forhold til særlige farlige risici og om

ATEX-reglerne er overholdt ved brand- og eksplosionsfare. Arbejdstilsynet

kan ved tilsyn fortsat finde virksomheder, der endnu ikke har udarbejdet

ATEX-APV (eksplosionssikringsdokument). Der kan være udfordringer når

det drejer sig om små og mellemstore virksomheder: utilstrækkelig viden og

fokus, tidspres på grund af arbejdsopgaver og minimering af

omkostningerne.

Reglerne om virksomhedernes pligt til at fortage identifikation, afmærkning

og klassifikation af eksplosionsfarlige områder henhører under

Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet.

Luftfart

Besætningsmedlemmer på dansk indregistrerede luftfartøjer kommer

ikke i situationer, hvor Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

1999/92/EF af 16. december 1999 finder anvendelse.

Søfart

Jf. artikel 1.4 er skibe og mobile offshore enheder og udstyr på skibe og

mobile offshore enheder ikke omfattet af2014/34/EU.

Bemærkninger fra parterne:

Side 80/104

Lønmodtagersiden

peger på, at der desværre sker stadig eksplosioner ind

i mellem på danske virksomheder, som kan have katastrofale

konsekvenser for medarbejderne men også for virksomhederne.

Lønmodtagersiden finder, at der stadig er mange virksomheder, som ikke

er opmærksomme på fare og risiko, og derfor ikke får gennemført

fyldestgørende risikovurderinger, jf. ATEX direktivet anvisninger for

hvorledes virksomhederne selv skal undersøge eksplosionsfaren, og

direktivets principper for forebyggelse.

Både Arbejdstilsynet, fagforeningerne, arbejdsgiverforeningerne og

private rådgivere har gennemført en stor indsats for at få reglerne

efterlevet. Fx har branchearbejdsmiljørådene udarbejdet flere vejledninger

om ATEX så virksomhederne selv kunne finde ud af at få styr på deres

farlige arbejde og områder.

Lønmodtagersiden

peger på, at det er et af de områder, hvor der er behov for

styrket instruktion og oplæring i at gennemføre risikovurderinger og

gennemføre effektive forebyggende foranstaltninger, og hvor både

Arbejdstilsynet og organisationerne kan opfordre virksomhederne til at sørge for

at en del af medarbejderne fik en egentlig uddannelse i gennemførelse af

ATEX-reglerne på virksomheden.

2-Hvad er den praktiske erfaring med at mindske de administrative byrder for

arbejdsgiverne ved at udnytte bestemmelserne i artikel 8 om kombination af

dokumentet om eksplosionssikkerhed og andre dokumenter?

Land

Arbejdsmiljøloven stiller krav om en skriftlig arbejdspladsvurdering i forhold

til sikkerheds- og sundhedsforholdene. Arbejdspladsvurderingen kan med

fordel kombineres med eksplosionssikringsdokumentet for derved at reducere

den administrative byrde. Kravet om udarbejdelse af et eksplosionssikrings-

dokument er derfor også formuleret som et krav om skriftlig arbejdsplads-

vurdering indeholdende de krav der er til et eksplosionssikringsdokument.

Søfart

Det er Søfartsstyrelsens erfaring dokumentet om eksplosionssikring med

fordel kan kombineres med risikovurdering (arbejdspladsvurdering).

3-Hvad har medlemsstaternes erfaringer været med den ikke-bindende

vejledning i god praksis, der er omhandlet i artikel 11? Er denne vejledning

navnlig tilstrækkelig klar for brugerne?

Land

Det er Arbejdstilsynets opfattelse at vejledningen er til stor hjælp for

brugerne. I tillæg hertil har Arbejdstilsynet og Branchemiljørådene

udarbejdet flere vejledningsmaterialer om arbejde i forbindelse med

eksplosiv atmosfære.

Søfart

Søfartsstyrelsen er ikke bekendt med at vejledningen ikke er tilstrækkelig.

Side 81/104

I hvilket omfang har arbejdsgiverne i medlemsstaterne modtaget den

relevante information, jf. artikel 12?

Land

Arbejdstilsynet har udarbejdet en vejledning, som kan findes på

Arbejdstilsynets hjemmeside:

At-vejledning C.0.9 om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære

Søfart

I forbindelse med 1 syn og indflagnings syn på skibe gennemgås

arbejdsmiljøet i en dialog med rederiet/skibet og i den forbindelse kan der

være stillet spørgsmål om relevant information.

5-Har

medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Der er ikke i perioden truffet supplerende foranstaltninger.

6-Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelse af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Land

Arbejdstilsynet og Branchemiljørådene har blandt mange andre

vejledninger udarbejdet vejledningen

”ATEX – sådan gør du i praksis”

der

primært henvender sig til små virksomheder indenfor metal og

maskinindustrien.

Generelt er vejledningerne til gavn for alle virksomheder og arbejdstagere i

virksomheder, hvor der forekommer eksplosiv atmosfære. Dermed

imødekommes et behov for letforståelig information, et behov som vurderes at

være mest udtalt for små virksomheder.

Luftfart

Hverken Trafikstyrelsen eller Arbejdsmiljørådet for Luftfart, der er paritetisk

sammensat har gennemført særlige indsatser rettet mod små eller mellemstore

luftfartsselskaber, da Kommissionens definition på små virksomheder (mindre

end 250 ansatte) medfører, at hovedparten af luftfartsselskaberne i Danmark er

små eller mellemstore virksomheder.

Der henvises til den generelle besvarelse pkt.2.7.

7-Har

SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Der henvises til

den generelle

besvarelse

pkt.2.8.Bilag

Seneste

Side 82/104

revideret juni

2019

Side 83/104

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser

(vibrationer) (16. særdirektiv i henhold til artikel 16. stk. 1, i direktiv

89/391/EØF)

1. Hvilke erfaringer har medlemsstaterne haft i forbindelse med anvendelsen

af den nationale lovgivning til gennemførelse af direktivet, især i små og

mellemstore virksomheder?

Land

Der har ikke været problemer. I forhold til andre arbejdsmiljøpåvirkninger,

som fx støj, er det relativt få personer, som er eksponeret for kraftige

vibrationer i Danmark.

Arbejdsmiljørådet og Trafikstyrelsen har i 2017 udgivet en

arbejdsmiljøhåndbog til samtlige besætningsmedlemmer i dansk luftfart. I

håndbogen sættes der bl.a. fokus på vibrationer i helikoptere. Derudover har

Arbejdsmiljørådet og Trafikstyrelsen i 2017 gennemført en

spørgeskemaundersøgelse, hvor der indgik en række spørgsmål om vibrationer.

Resultatet foreligger nu og vil blive bearbejdet på en kommende konference i

2019.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse punkt. 2.7 vedr. SMV’ere.

Søfart

Der henvises til den generelle besvarelse punkt. 2.7 vedr. SMV’ere.

Luftfart

Helikopterbranchen i Danmark er kendetegnet ved alene at bestå af små eller

mellemstore virksomheder, og er derfor behandlet under et.

Bemærkninger fra parterne:

Branchearbejdsmiljørådet for transport

har i perioden udarbejdet

vejledningsmateriale om helkropsvibrationer, og rådet for industrien har

udarbejdet vejledningsmateriale om såvel hånd/arm- som helkropsvibrationer.

Lønmodtagersiden

peger på, at der er behov for at være opmærksom på dårlig

og manglende vedligeholdelse af vibrerende maskiner og arbejdsudstyr, da

lønmodtagersiden

finder, at et program for vedligeholdelse kan medvirke til

at forebygge udsættelse for vibrationer.

2. I henhold til artikel 10 kan medlemsstaterne på visse betingelser tillade

dispensationer fra kravet om overholdelse af grænseværdierne for

helkropsvibration. Er der blevet givet sådanne dispensationer, og i givet

fald hvor mange? Hvad er grundene til dispensationerne?

Side 84/104

Land

Arbejdstilsynet har ikke modtaget dispensationsansøgninger.

Offshore olie og gasområdet

Arbejdstilsynet har indført dispensationsadgang i § 13 i bekendtgørelse om

beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v. Det følger af § 13, at for at give dispensationer skal tre krav

opfyldes: For det første skal der være tale om særlige omstændigheder, for det

andet skal dispensationen skønnes rimelig og sikkerheds- og sundhedsmæssig

forsvarlig, og sluttelig skal dispensationen være i overensstemmelse med

direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002. Arbejdstilsynet har ikke i perioden 2013-

2017 givet dispensationer for grænseværdierne for helkropsvibrationer.

Søfart

Søfartsstyrelsen har ikke udstedt dispensationer for overholdelse af

grænseværdierne for helkropsvibrationer.

Luftfart

Nej, der er ikke givet dispensationer til helikoptere på dansk register.

3. Hvad er den praktiske erfaring i medlemsstaterne med

gennemførelsen af direktivets krav om helbredskontrol?

Land

På grund af det danske sundhedssystem, hvor man frit kan henvende

sig til praktiserende læge (og behandlingen er gratis), har

Arbejdstilsynet ikke indblik i omfanget af helbredskontrol.

Direktivets krav om helbredskontrol ses derfor ikke at have haft nogen specifik

betydning inden for luftfart.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet er ikke bekendt med, at den praktiske gennemførelse skulle

skabe problemer for branchen.

Søfart

Søfarende skal gennemføre en særlig lægeundersøgelse hvert andet år.

Således er søfarende under løbende lægelig kontrol. Hvis en

arbejdspladsvurdering viser, at der er fare for arbejdstagerens helbred, skal

der gives den pågældende adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse.

Arbejdstagere, der eksponeres for vibrationer, som overstiger foreskrevne

aktionsværdi, har under alle omstændigheder ret til en passende

helbredskontrol

Luftfart

Helikoptere på dansk register er i dag alle på nær en enkelt af en størrelse

(sædeantal) der gør, at der ikke er krav om, at der skal medføres

kabinebesætningsmedlem. Helikopterne er derfor på nær en alene bemandet

med piloter, der i forbindelse med deres certifikat, skal være i besiddelse af en

gyldig helbredsgodkendelse. Denne skal alt efter pilotens alder fornyes med

kortere eller længere intervaller. For kabinebesætningen på den ene helikopter,

der opererer i øjeblikket, gælder, at hvert kabinebesætningsmedlem skal have

foretaget en flyvemedicinsk vurdering, før vedkommende pålægges opgaver på

et luftfartøj og derefter med et interval på maksimalt 60 måneder.

Vibrationsstyrken på denne type helikopter (S-61) er i gennemsnit på 0,3m/s og

er derved blandt den laveste af de målte.

4. Beskriv medlemsstaternes erfaringer med den praktiske gennemførelse af

bestemmelserne i artikel 5, stk. 3, hvorefter arbejdstagere ikke må eksponeres

for en påvirkning, der overskrider eksponeringsgrænseværdien. Hvilke

oplysninger har medlemsstaterne om de sektorer og typer af arbejde, hvor

eksponeringsgrænserne efter al sandsynlighed vil blive overskredet?

Land

Mht helkropsvibrationer: Kraftig eksponering sker primært ved kørsel på meget

ujævnt underlag, det kan være inden for landbrug og skovbrug samt

jordbearbejdningsmateriel inden for byggeri og anlæg. Der findes mange gode

vibrationsdæmpende sæder, hvilket i væsentlig grad bidrager til, at mobile

maskiner kan anvendes en hel arbejdsdag uden at overskride grænseværdierne.

Mht hånd-/armsvibrationer: Kraftig eksponering for hånd-arm vibrationer finder

sted inden for en række brancher, fx byggeri og anlæg, metalindustri og

autoværksteder. Der findes ikke effektive personlige værnemidler til dæmpning

af hånd-/armsvibrationer, hvorfor organisatoriske tiltag i form af

tidsbegrænsning af arbejdet i en del tilfælde er den eneste mulighed

arbejdsgiveren har for at overholde grænseværdierne.

Offshore

Arbejdstilsynet har implementeret direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 med

bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for vibrationer i forbindelse med

offshore olie- og gasaktiviteter m.v. I bekendtgørelsens § 8, stk. 1, er kravet om,

at grænseværdierne under ingen omstændighed må overskrides, implementeret.

I bekendtgørelsens § 8, stk. 2, er kravene til arbejdsgiverens handling, såfremt

grænserne overskrides, implementeret. Arbejdstilsynet fører tilsyn med arbejdet

på offshoreanlæg, og det er Arbejdstilsynets opfattelse, at der indenfor den

sektor, ikke er typer af arbejde, hvor grænseværdierne efter al sandsynlighed

overskrides.

Søfart

Direktivets artikel 5, stk. 3, er gennemført ved regel 5, nr. 3, kapitel III,

sektion A III B (2) Vibrationer, dateret 1. juli 2005, i bekendtgørelse nr. 1246

af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift

om arbejdsmiljø i skibe. Søfartsstyrelsen har ingen indikationer af, at der sker

Side 85/104

overskridelse af grænseværdierne inden for søfartsområdet.

Luftfart

Side 86/104

Med reference til besvarelse af ovenstående pkt. 1.

5. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene til, at

disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger.

6. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV'er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Land

Arbejdstilsynet har udarbejdet en del vejledningsmateriale om vibrationer, som

er af en generel karakter og derfor til gavn for alle virksomheder og

arbejdstagere. Særligt i forhold til SME kan nævnes AT’s Arbejdsmiljøvejvisere

(samt diverse vejledninger fra branchefællesskaber for arbejdsmiljø), som især

hjælper virksomhederne med risikovurdering ifm vibrationer. Dermed

imødekommes et behov for letforståelig information, et behov som vurderes at

være mest udtalt for SMV.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse pkt. 2.7.

Søfart

Der henvises til den generelle besvarelse pkt. 2.7.

Luftfart

Nej. Der er ikke truffet specifikke foranstaltninger, som ikke er medtaget i

direktivet.

7. Har SMV'er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Både SMV og store firmaer er afhængige af eksterne rådgivere, som har den

fornødne ekspertise. Årsagen hertil er, at vibrationseksponering, i modsætning

til fx støj, er svær at vurdere uden at der foretages måling. Selve målingen skal

udføres iht. diverse meget tekniske standarder, og det er erfaringen, at både

store og små virksomheder overlader måleopgaver til eksterne konsulenter.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse pkt. 2.8.

Søfart

Der henvises til den generelle besvarelse pkt. 2.

Luftfart

Helikopterbranchen i Danmark består stort set alene af mindre selskaber med

under 100 ansatte. Rådet oplever ikke, at disse har særlige vanskeligheder

med at opfylde direktivets krav.

Side 87/104

Bilag U Senest

revideret juni

2019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2002

om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj)

(17. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk.

1. I hvilket omfang gør medlemsstaterne brug af bestemmelsen i artikel 3,

stk. 3, til at lægge det ugentlige støjeksponeringsniveau til grund i stedet for

det daglige støjeksponeringsniveau?

Land

De danske regler er baseret på begrænsning af den daglige

støjbelastning. Regulering af støjbelastningen, baseret på ugentlig

støjbelastning, vil kun kunne finde anvendelse ifm dispensation -

og der har ikke været ansøgt om det.

Side 88/104

Offshore olie- og gasområdet

Direktivet er for offshoreområdet implementeret i bekendtgørelse om

beskyttelse mod støjbelastning m.v. i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v. Dispensationsadgangen i artikel 3(3) er implementeret i den

generelle dispensationsbestemmelse i § 21 i førnævnte bekendtgørelse,

hvorefter dispensation til at benytte ugentlige støjmålinger skal gives.

Arbejdstilsynet har ikke givet dispensationer til at afvige kravet om, at

støjbelastning måles per dag indenfor afrapporteringsperioden.

Søfart

Direktivet er implementeret i kapitel III,A III B (1) Støj, dateret 1. januar

2006, i bekendtgørelsen nr. 1246

11. december 2009 om Meddelelser fra

Søfartsstyrelsen A, teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe.

Dispensationsadgangen i artikel 3(3) er implementeret i den generelle

dispensationsbestemmelse i førnævnte bekendtgørelse, hvorefter dispensation

til at benytte ugentlige støjmålinger skal gives. Søfartsstyrelsen har ikke givet

dispensationer til at afvige kravet om, at støjbelastning måles per dag indenfor

afrapporteringsperioden.

Luftfart

Hverken Trafikstyrelsen som tilsynsmyndighed eller Arbejdsmiljørådet for

Luftfart er vidende om, at der skulle være selskaber, der gør brug af

bestemmelsen i artikel 3, stk. 3, til at lægge det ugentlige

støjeksponeringsniveau til grund i stedet for det daglige

støjeksponeringsniveau.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet synes dækkende, men beregningen

af den daglige støjbelastning kan være meget svær, hvis der sker arbejde for

forskellige arbejdsgivere. Det bør drøftes, hvorledes eksempelvis musikere

kan sikres, når de måske arbejder for 3 forskellige i løbet af en arbejdsdag.

Side 89/104

2. Hvad er den praktiske erfaring med at sikre, at arbejdsgiveren i forbindelse

med risikovurderingen navnlig er opmærksom på:

a) Eksponeringens styrke, type og varighed, herunder eksponering for

impulsstøj?

b) Enhver effekt af sundheds- og sikkerhedsmæssig art på arbejdstagere, der

tilhører særlige

risikogrupper (f.eks. unge arbejdstagere og gravide)?

c) Enhver effekt på arbejdstagernes sundhed og sikkerhed af samspillet mellem

støj

og arbejdsrelaterede ototoksiske stoffer og mellem støj og vibrationer?

Land

Ad a) Lydniveau, varighed etc.:

Arbejdsgiverne har god opmærksomhed på disse fysiske parametre. Årsagen

hertil er uden tvivl, at støjens styrke og varighed sanses umiddelbart (i

modsætning til fx eksponering for elektromagnetiske felter eller kemi, hvor man

i mange tilfælde ikke kan mærke eksponeringen). Der er således ifm støj tale

om forhold, som det er nemt for lægmand at opfatte og relatere sig til. Der er

i øvrigt også tale om velkendte støjparametre og vurderingskriterier, som

virksomhederne har anvendt i mange år.

Ad b) Særlige risikogrupper:

Gravide må i Danmark ikke udsættes for kraftig støj, der indeholder

lavfrekvente bidrag (under 500

Hz), og unges brug af en række meget vibrerende - og i tilgift særdeles støjende

–

håndværktøj er enten ikke tilladt eller begrænset til max 30 min daglig.

Ad c) Kombinationseffekter:

Der udestår videnskabelig basis for at fastlægge en dosis-respons

sammenhæng mellem støj og ototoksiske stoffer samt for sammenhængen

mellem støj og vibrationer. Det udgør et praktisk problem ifm inddragelse

i risikovurderingen.

Virksomheden skal i Danmark dæmpe unødig støj, også selv om støjen er

lavere end den nedre aktionsværdi på 80 dB(A). Dette anses for en praktisk

håndterlig måde, hvorpå bl.a. hensynet til forebyggelse af

kombinationseffekter kan imødekommes.

Offshore olie- og gasområdet

Det er Arbejdstilsynets opfattelse, at arbejdsgiverne ved risikovurdering er

opmærksomme på eksponeringens styrke, type, varighed og impulsstøj,

herunder også påvirkning af særlige risikogrupper.

Søfart

Kapitel III,A III B (1) Støj, i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A, teknisk

forskrift om arbejdsmiljø i skibe indeholder krav til daglig støjbelastning,

begrænsning af eksponering for støj, forebyggelse af støj,

arbejdspladsvurdering, information og undervisning samt inddragelse af

arbejdstagere. Det er Søfartsstyrelsens erfaring, at disse regler sikrer, at

arbejdsgiveren er særlig opmærksom på ovennævnte risici.

Luftfart

Arbejdsmiljørådet for Luftfart har i 2017 udgivet en arbejdsmiljøhåndbog der

bl.a. indeholder et afsnit om støj, herunder en tabel, der angiver en

sammenhæng mellem lydniveau og opholdstid. Når Trafikstyrelsen

gennemfører arbejdsmiljøtilsyn hos selskaberne, indgår der et fast punkt

omkring støjpåvirkning.

3. I henhold til artikel 11 kan medlemsstaterne på særlige betingelser

dispensere fra brugen af personlige værne midler og overholdelse af

grænseværdierne? Er der blevet givet sådanne dispensationer, og i givet

fald hvor mange? Hvad er grundene til dispensationerne?

Land

Der har ikke været ansøgt om dispensationer. Der har ikke været

væsentlige praktiske vanskeligheder med at opfylde kravene. Dog er det

for nogle musikere en udfordring at bruge høreværn - især musikere, som

spiller på blæseinstrumenter.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet har ikke givet dispensation til at afvige fra at benytte

personlige værnemidler indenfor afrapporteringsperioden.

Søfart

Søfartsstyrelsen har ikke givet dispensation til at afvige fra at benytte

personlige værnemidler indenfor afrapporteringsperioden

Luftfart

Nej. Der er ikke givet særlige dispensationer fra brugen af personlige

værnemidler og overholdelse af grænseværdierne inden for dansk luftfart.

Side 90/104

4. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Land

Den danske støjgrænse er strammet, så grænsen for støjbelastning er på 85

dB(A) i modsætning til direktivets 87 dB(A). Der er tale om en grænseværdi,

der har været gældende siden 1995, og som er blevet bibeholdt ifm

implementeringen af 2003-direktivet. Desuden skal unødig støj undgås.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Side 91/104

Søfart

I bekendtgørelse nr. 377 af 4. af maj 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen

B, teknisk forskrift for skibes bygning og udstyr m.v., kapitel II-4, regel 3, stk.

3, er der angivet krav til, hvor højt støjniveauet for de enkelte rum på et skib

må være. Det skal herunder sikres, at unødige påvirkninger fra stoffer og

materialer, stråling, høje temperaturer, ildelugt, støj, vibrationer m.v. fra

omgivelserne undgås eller alternativt reduceres mest muligt.

Luftfart

Nej. Der er ikke truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er medtaget i

direktivet

5. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV'er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Land

Arbejdstilsynet har udarbejdet meget vejledningsmateriale om støj, som er af

generel karakter og til gavn for alle virksomheder og arbejdstagere. Særligt i

forhold til SME kan nævnes AT’s Arbejdsmiljøvejvisere (samt diverse BFA-

vejledninger), som især hjælper virksomhederne med risikovurdering ifm støj.

Dermed imødekommes et behov for letforståelig information, et behov som

vurderes at være mest udtalt for SME.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Søfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Luftfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Spm. 6. Har SMV'er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets

krav? I bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Høj støj er umiddelbart til at erkende, så i forhold til afdækning af

støjproblemer er der næppe afgørende forskel på store og små

virksomheder. Måling af støjeksponering er heller ikke kompliceret, og

måleapparater er billige og dermed alment tilgængelige. Det er imidlertid

erfaringen at kun store firmaer har mulighed for at opbygge den fornødne

ekspertise til selv at kunne foretage støjdæmpning.

Luftfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Søfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Side 92/104

Bilag V Første

rapportering

juni 2019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/35/EU af 26. juni 2013 om

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser

(elektromagnetiske felter) (20. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i

direktiv 89/391/EØF) og om ophævelse af direktiv 2004/40/EF(1)What

is the

experience of the Member State in the practical implementation of this

Directive?

Land

Eksponering for elektromagnetiske felter (EMF) udgør et særdeles begrænset

arbejdsmiljøproblem i DK, og arbejdsmarkedets parter rapporterer ikke om

betydende gener og skader fra EMF. Der har gennem tiden stort set heller ikke

været anmeldt arbejdsbetingede skade til Arbejdstilsynet. Virksomhederne er

meget åbne og lydhøre over for EMF som problemstilling, men har meget svært

ved at forstå den.

Kommissionens vejledning til SMV’er opleves som en

værdifuld hjælp til mange virksomheder. Det gælder især tabel 3.2, som med

fordel kunne udbygges og detaljers mere.

Måling af EMF-eksponering kræver dyre måleapparater og faglig ekspertise,

som kun ganske få rådgivende virksomheder besidder.

Offshore olie- og gasområdet

Direktivet er gennemført i dansk ret i bekendtgørelse om beskyttelse mod risici

ved eksponering for elektromagnetiske felter i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v., som er udstedt i medfør af offshoresikkerhedsloven.

Arbejdstilsynet fører tilsyn med området og har ikke indtryk af, at den praktiske

gennemførelse og overholdelse af reglerne giver anledning til problemer i

branchen.

(2) Has the Member State taken additional measures not included in the

Directive? If yes, please describe them and give reasons why these additional

measures were taken.

Land

Nej, der er ikke særlige danske krav.

Offshore olie- og gasområdet

Nej.

(3) Have the Member State or the social partners taken any specific measures to

support SMEs in implementing the Directive? Please describe these measures.

Side 93/104

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse punkt 2.7.

Land

Nej.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

finder, at spørgsmålet om udsættelse for EMF ved bl.a. MR

er dårligt belyst i Danmark, og at det er vigtigt, at Arbejdstilsynet har fokus på

at føre tilsyn med efterlevelse af arbejdsmiljøreglerne om EMF.

(4) Do SMEs have particular difficulties in following the requirements of the

Directive? If yes, please describe them.

Land

Det er først og fremmest kravet om særlig risikovurdering, som virksomhederne

skal leve op til, og her har små og store virksomheder alle svært ved leve op til

kravene i direktivet, hvis det rækker videre end til at finde svaret i

Kommissionens vejledning til SMV’er.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse punkt 2.8.

Side 94/104

Bilag X Senest

revideret juni

2019

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/25/EF af 5. april 2006 om

minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med

arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (kunstig

optisk stråling) (19. særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv

89/391/EØF)

l. Hvad er de praktiske erfaringer med gennemførelsen af

bestemmelserne i artikel 4 om identificering af eksponering og

vurdering af risici?

Land

Direktivets grænseværdier er formuleret på en meget teknisk, matematisk

kompliceret måde, som er utilgængelig for andre end eksperter.

Risikovurderingen og forebyggelsen baseres derfor primært på overholdelse af

god praksis. Og det fungerer godt

–

bl.a. fordi lys normalt er nemt at afskærme,

og der findes mange effektive personlige værnemidler. Se yderligere under

besvarelsen vedr. spm. 2. Branchevejledningen

”Arbejdsmiljø

ved svejsning -

gode løsninger” beskriver gode forholdsregler til beskyttelse af svejseoperatør

samt omkringstående kolleger mod svejselys.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet finder, at måden at fastlægge eksponeringsværdierne, som

fastsat i direktivets bilag 1, er vanskelige at arbejde med i praksis, da

udregningen og fastlæggelsen er så krævende, at det kun lader sig gøre med

meget specialiseret viden.

Luftfart

Det opleves fortsat som et problem i de tilfælde, hvor piloter under flyvning,

herunder landing, bliver chikaneret af lys fra laserpenne. Det er yderst

vanskeligt at identificere eksponeringen og ikke muligt at vurdere risiciene.

Bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

peger på, at direktivet og de nationale regler på området

har væsentlig betydning for arbejdsmiljøet i forbindelse med arbejdets

udførelse. Det er helt afgørende, at medarbejderne får nødvendige oplæring og

instruktion om risici ved udsættelse for optisk stråling, herunder behovet for at

bruge personlige værnemidler

Lønmodtagersiden:

Virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation har

efter de danske regler pligt til at udarbejde principper for instruktion

og oplæring, men der foregår sjældent en kontrol af, hvorledes

medarbejderne konkret instrueres og oplæres.

2. Hvad er den praktiske erfaring navnlig med hensyn til kun at foretage

måling og/eller beregning af eksponering, når det er nødvendigt?

Side 95/104

Land

Selv før direktivets implementering var der kun yderst få skader i DK som følge

af overeksponering. I praksis måles eller beregnes eksponeringen for optisk

stråling ikke, og forebyggelsen baseres på god praksis og information. Især kan

fremhæves overholdelse af god praksis ifm svejsning (primært baseret kravet

om obligatorisk svejsekursus) og god skiltning/information vedrørende UV-

lamper. Begge dele synes at være centrale for forebyggelsen af skader.

Der udvises generelt stor agtpågivenhed omkring arbejdet med lasere, og i

realiteten er lasere kun et

arbejdsmiljøproblem på landjorden ifm vold/mobning af fx lærere og

buschauffører. Dette problemkan forekomme periodevist.

Offshore olie- og gasområdet

Arbejdstilsynet har ingen praktiske erfaringer på området.

Luftfart

Der er ikke indhøstet særlige praktiske erfaringer her.

3. Beskriv medlemsstatens erfaring med den praktiske gennemførelse af

bestemmelserne i artikel 5, stk. 4, hvorefter arbejdstagere ikke må eksponeres

for niveauer, som ligger over eksponeringsgrænseværdierne. Råder

medlemsstaterne over oplysninger om sektorer og typer af arbejde, hvor

eksponeringsgrænserne efter al sandsynlighed vil blive overskredet?

Land

Diverse typer af svejsning/skæring med lysbue udgør det største problem ift

mulig overeksponering. Her har svejseuddannelsen som nævnt vist sig at være

et godt forebyggende tiltag. Det er derfor snarere kolleger, som ikke selv

svejser, men som opholder sig i nærheden af steder, hvor der svejses, der

overeksponeres. Eksponering i forbindelse med svejsning forekommer i rigtig

mange brancher, idet mange virksomheder inden for fx håndværk og

fremstillingsindustri har en vedligeholdelsesafdeling, som varetager mindre

interne svejseopgaver.

De relativt få problemer/ulykker med UV-lamper fremkommer primært i

forbindelse med tekniske svigt, som fx revner i beskyttelsesglas eller

tvangsafbrydere, der ikke virker.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke registreret tilfælde, hvor grænseværdierne er overskredet.

Arbejdstilsynet er ikke bekendt med sektorer eller typer af arbejde, hvor

det er sandsynligt, at grænseværdierne overskrides.

Luftfart

Det er i sagens natur vanskeligt om ikke umuligt at forhindre chikanerende

brug af laserpenne mod fly. I de konkrete tilfælde fører det umiddelbart til en

politianmeldelse, og i flere tilfælde er vedkommende blevet dømt bøde og eller

betinget fængselsstraf.

Side 96/104

4. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Land

Svejsning og skæring i metal, må kun udføres af personer, der har gennemgået

en særlig uddannelse godkendt af Arbejdstilsynet. I svejsekurset undervises der

bl.a. i den skadelige virkning ved svejselys og i, hvordan man skal beskytte sig.

Offshore olie- og gasområdet

Der er ikke blevet truffet supplerende foranstaltninger i forhold til dette direktiv.

Luftfart

Nej. Der er ikke truffet specifikke foranstaltninger, som ikke er medtaget i

direktivet.

5. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV'er i forbindelse med gennemførelsen af

direktivet? Beskriv foranstaltningerne.

Land

Nej, der er ikke tale om særlig hjælp til SME, for alle virksomheder har

(lige) stor gavn af den hjælp, som overholdelse af god praksis giver.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

Luftfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.7.

6. Har SMV'er særlige vanskeligheder med at opfylde direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Land

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Luftfart

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Side 97/104

Bilag Y Senest

revideret juni 2019

Side 98/104

Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november

2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at

være udsat for asbest

–

kodificering af direktiv 83/477/EØF som ændret

ved direktiv 91/382/EØF og 2003/18/EF

1. De praktiske retningslinjer for konstatering af sporadisk eksponering

af svag intensitet, der kræves i artikel 3, stk. 4, bedes oplyst.

Land

I Danmark er det fortsat forbudt at fremstille, importere, anvende eller arbejde

med asbest og asbestholdige materialer. Dog er det tilladt at udføre

nedrivningsarbejde samt foretage reparation og vedligeholdelse af bygninger,

anlæg m.m. der indeholder asbest. Det er endvidere forbudt at genbruge

asbestholdigt materiale, det vil sige, at det fx er forbudt at genopsætte en

nedtagen asbestcementplade.

Hvis Arbejdstilsynet finder, at der er en begrundet mistanke for, at der findes

asbest i den bygning eller lignende, hvor der fx udføres nedrivningsarbejde,

skal der enten arbejdes efter reglerne om asbest, eller der skal foretages

undersøgelser, så det konstateres, hvorvidt der er asbest tilstede i bygningen

eller ej.

Dette samme gør sig gældende, hvis der under et arbejde med fx nedrivning,

dannes meget støv. Her vil Arbejdstilsynet typisk reagere med et påbud, om at

firmaet skal undersøge, hvor vidt der er asbest i et materiale eller ej, med

mindre virksomheden har dokumentation for, at der ikke er asbest i materialet.

Arbejdstilsynet har i en vejledning fastsat retningslinjer for visse former for

asbestarbejde, hvor der som udgangspunkt kun vil ske en sporadisk

eksponering af svag intensitet, og under forudsætning af, at grænseværdien for

asbest ikke overskrides under arbejdet. Det drejer sig om kortvarige

vedligeholdelsesopgaver, fjernelse af ubeskadiget asbestholdigt materiale,

arbejde med indkapsling og indpakning af asbestholdigt materiale samt

udførsel af asbeststøvmålinger. Såfremt der er tvivl, om grænseværdien er

overholdt, skal der udføres målinger for at undersøge koncentrationen af asbest

i luften.

Beskæftigelsesministeren nedsatte i foråret 2017 en arbejdsgruppe om asbest

med arbejdsmarkedets parter med det formål at afdække behovet for nye

initiativer om asbest på arbejdsmiljøet, så færre ansatte udsættes for asbest.

Parternes anbefalinger er udmøntet i et samarbejde mellem parterne og

Arbejdstilsynet og handler om at styrke forundersøgelserne i byggeriet, at skabe

klarhed om roller og pligter i forhold til reglerne om asbest og om at

gennemføre en fælles kommunikationsindsats om asbest rettet mod de enkelte

aktører i byggeriet. I denne forbindelse har Beskæftigelsesministeren i 2018 på

anbefaling fra arbejdsmarkedets parter taget initiativ til at revurdere

grænseværdien. Asbest har de seneste år været et særligt fokuspunkt ved

Arbejdstilsynets tilsyn i bygge- og anlægsbranchen.

Side 99/104

Luftfart

Besætningsmedlemmer på dansk indregistrerede luftfartøjer kommer ikke i

kontakt med asbest i forbindelse med deres arbejde.

Offshore olie og gasområdet

For offshoreområdet er direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009

implementeret i bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og materialer i

forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. I § 5 i førnævnte

bekendtgørelse fastsættes grænseværdien offshore til at være den, som er fastsat

i bekendtgørelse om grænseværdier for stoffer og materialer. Pt. er den fastsatte

grænseværdi for arbejde med asbest 0,1 fiber/cm .

Søfart

Der hersker et generelt forbud mod asbest i danske skibe, jf. bekendtgørelse

nr. 1246 af 11. december 2009 om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen A,

teknisk forskrift om arbejdsmiljø i skibe, kapitel II.

Luftfart

Besætningsmedlemmer på dansk indregistrerede luftfartøjer kommer ikke i

kontakt med asbest i forbindelse med deres arbejde.

Generelle bemærkninger fra parterne:

Lønmodtagersiden

gør opmærksom på, at asbest fortsat giver anledning til

store udfordringer, både for bygherrer, arbejdsgivere og ansatte. Direktivet er i

høj grad med til at beskytte arbejdstagerne mod udsættelse for asbest.

Udfordringerne i forhold til direktivet medfører i Danmark især manglende

efterlevelse og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.

Lønmodtagersiden

ser med tilfredshed på, at den politiske aftale om asbest,

der blev indgået i september 2018, forventes at medføre en øget

opmærksomhed på behovet for at forebygge udsættelse for asbest. Byggeriets

organisationer har i fællesskab udarbejdet let tilgængelig information om

asbest i Asbesthuset, jf.

https://asbest-huset.dk/.

Offentlige og private bygherrers og udførende firmaers og deres ansattes

kendskab til forekomst af asbest i bygninger er beskeden, og kendskab til

forebyggelse af risici er for nedadgående blandt både bygherrer, arbejdsgivere

og ansatte i byggebranchen.

Lønmodtagerne

anbefaler, at Kommissionen

iværksætter et initiativ om kortlægning og sikker fjernelse af asbest i EU. Der

er behov for at opnå kendskab til skjult asbest, så passende forebyggende

foranstaltninger kan iværksættes. Der er også behov for at vurdere, om den

aktuelle grænseværdi i direktivet sikrer tilstrækkelig beskyttelse af

arbejdstagerne.

Lønmodtagerne

konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen i samarbejde

med SLIC har udgivet en vejledning om asbest: ”Praktisk vejledning for

arbejdsgivere, arbejdstagere og Arbejdstilsynet om bedste praksis til at

forebygge eller minimere asbestrisikoen ved arbejde, hvor der forekommer

(eller kan forekomme) asbest”. Vejledningen styrker bl.a. små virksomheders

muligheder for at beskytte arbejdstagerne mod asbest i arbejdsmiljøet.

Lønmodtagersiden

opfordrer Kommissionen til, at kommende initiativer om

asbest tager højde for Europa-Parlamentets initiativrapport fra marts 2013.

Arbejdsgiversiden

påpeger, at det fremgik af det udvalgsarbejde

Beskæftigelsesministeren igangsatte i 2017, at der generelt er rigtig godt styr på

asbestproblematikken i Danmark i dag. De arbejdsmedicinske klinikker kan

således rapportere om kun meget få tilfælde af ansatte, der udsættes for asbest.

Arbejdsgiversiden

mener at det giver bedst mening, at den resterende asbest

der i dag findes i bygningsmassen fjernes under ordnede forhold i takt med at

bygningsmassen moderniseres og saneres, snarere end at søge hurtigt at fjerne al

asbest med risiko for at virksomheder og ansatte uden de fornødne kompetencer

kommer ind på markedet og udfører arbejdet.

Arbejdsgiversiden:

Arbejdsmarkedets parter har i regi af Branchefællesskabet

for Bygge og Anlæg, taget skridt til at sikre en fælles indsats for at sætte fokus

på sikker fjernelse af asbest, sammen med Arbejdstilsynet. Dette vil i væsentlig

grad bidrage til at sætte den fornødne opmærksomhed på problemstillingen i de

kommende år.

Side 100/104

Konkrete bemærkninger fra parterne:

Land

Lønmodtagersiden:

Grænseværdien, jf. artikel 8, på 0,1 fibre pr. cm

antagelig for høj til at beskytte arbejdstagerne. Der henvises til, at Tyskland,

Frankrig og Holland har fastsat en lavere grænseværdi end EU i

asbestdirektivet. Grænseværdien i EU og DK er aktuelt ens. Arbejdstagerne

anbefaler, at grænseværdien i direktivet vurderes og reduceres.

Lønmodtagersiden:

Artikel 11: Koblingen mellem arbejdsgiver og ejerne

(arbejdsgiver indhenter oplysninger hos ejerne) kan med fordel styrkes, både

via lovgivning (kan præciseres i byggepladsdirektivets bestemmelser om

bygherrens pligter) og via styrket information og kontrol. Der er behov for at

styrke ejeres (ikke udelukkende som arbejdsgivere) ansvar for at registrere

forekomst af asbest i ejendomme og anlæg.

Lønmodtagersiden

peger på, at anmeldelsesordningen, jf. artikel 4, stk. 2 ofte

ignoreres underrapportering gør det vanskeligt for myndigheden at få kendskab

til, hvor der skal føres kontrol med asbest.

Lønmodtagersiden:

Der gennemføres kun sjældent regelmæssige målinger, jf.

artikel 7, stk. 1, hvilket er problematisk for arbejdstagernes sundhed. Der kan

med fordel etableres databaser, der på bredt erfaringsgrundlag viser typiske

koncentrationer af asbest i luft ved forskellige arbejdssituationer.

Lønmodtagersiden

finder, at der bør lægges større vægt på uddannelse af

arbejdstagere, der er i risiko for utilsigtet at blive udsat for asbest under

renovering af bygninger, jf. artikel 14.

Arbejdsgiversiden

henholder sig til de

fælles anbefalinger arbejdsmarkedets parter er endes om i arbejdsgruppen om

asbest.

2. De praktiske foranstaltninger, der er truffet, og de erfaringer, der er gjort,

med hensyn til bestemmelserne i artikel 15, hvorefter virksomhederne skal

bevise, at de har kvalifikationer til at udføre arbejde i form af nedrivning eller

fjernelse af asbest, bedes oplyst.

Land

På forlangende af Arbejdstilsynet skal virksomheder, der skal nedrive eller på

anden måde fjerne asbest, kunne vise, at de er kvalificerede til at udføre

arbejdet, herunder at Arbejdstilsynets krav om uddannelse er opfyldt.

Personer, der skal udføre indvending nedrivning, skal gennemgå en særlig

asbestuddannelse, før de må udføre arbejdet. På uddannelsen lærer personerne

bl.a. om asbests farlige egenskaber, produkter og materialer, der kan indeholde

asbest samt sikre arbejdsmetoder og brug af personlige værnemidler.

Personer, der udfører udendørs arbejde og andet arbejde, som ikke er

nedrivning, hvor de bliver eller kan blive udsat for påvirkning fra

asbeststøv under arbejdet, skal gennemgå et relevant oplærings- og

instruktionsforløb i forhold til forebyggelse og sikkerhed ved arbejde med

asbestholdige materialer.

Offshore olie- og gasområdet

Der har ved stikprøve ikke kunnet påvises asbest i indeklimaet på

offshoreanlæg, og der findes sandsynligvis ikke asbest i de materialer, som er

anvendt på offshoreanlæg.

Kravet i artikel 15 i direktiv 2009/148/EF om, at virksomheden skal bevise, at

den besidder kvalifikationer, er implementeret i § 46 i bekendtgørelse om

anvendelse af stoffer og materialer i forbindelse med offshore olie- og

gasaktiviteter m.v. Kravene til, hvilke kvalifikationer virksomheden skal

besidde, er fastsat i samme bekendtgørelses § 50. Såfremt der skulle arbejdes

med asbest, ville Arbejdstilsynet kontrollere dette ved tilsyn med offshoreanlæg,

men da asbest ikke er mødt offshore i afrapporteringsperioden, bliver § 46 og §

50 ikke anvendt.

Luftfart

Se pkt. 1 for svar på spørgsmål 2-8.

3. Angiv antallet af anmeldelser, som arbejdsgiverne har foretaget hvert år

på grundlag af artikel 4, stk. 2 (anmeldelse inden arbejdets påbegyndelse).

Hvordan håndhæves dette krav?

Side 101/104

Land

Arbejde med nedrivning af asbestholdigt materiale indvendigt i bygninger, i

skibe, tog, maskiner

m.v. skal anmeldes til Arbejdstilsynet, før arbejdet påbegyndes.

Derudover skal arbejde, der vurderes til ikke kun at indebære kortvarige

og lave påvirkninger ligeledes anmeldes til Arbejdstilsynet. Det vil typisk

være særligt støvende arbejde. Ved manglende anmeldelse kan

Arbejdstilsynet træffe afgørelse om overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen.

Arbejdstilsynet har i perioden 2013 - 2017 modtaget omkring 800-1.000

anmeldelser om asbestarbejde årligt.

Offshore og gasområdet

Virksomhederne er forpligtet til at anmelde arbejde med asbest til

Arbejdstilsynet jf. § 49 i bekendtgørelse om anvendelse af stoffer og

materialer i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter m.v. Som

følge af, at der i praksis ikke ses asbest på offshoreanlæg, er der ikke

modtaget anmeldelser indenfor afrapporteringsperioden.

4. Beskriv medlemsstatens erfaringer med bestemmelserne i artikel 10, der

fastsætter de målinger, der skal foretages, når grænseværdierne i artikel 8 er

overskredet. Der bedes givet et skøn over antallet af arbejdstagere, der er

eksponeret for sådanne situationer, for hvert år i rapporteringsperioden og

eventuelle vanskeligheder med den praktiske gennemførelse.

Land

Afhængigt af resultatet af den særlige arbejdspladsvurdering for asbest og

for at sikre medarbejderne mod udsættelse for asbestholdigt støv, kan

Arbejdstilsynet sætte krav om måling af asbest i luften.

I tilfælde, hvor der er mistanke om en unødig påvirkning af asbest, kan målinger

være relevante. I praksis giver Arbejdstilsynet kun få påbud om målinger af

asbest. Der er en række arbejdsopgaver, hvor det er Arbejdstilsynets erfaring og

vurdering, at der ikke sker en unødig påvirkning, såfremt der arbejdes efter

asbestreglerne.

Arbejdstilsynet reagerer med påbud om foranstaltninger, så snart der blot er en

begrundet mistanke om eller kendt eksponering af medarbejderne for asbest.

Dette sker ved langt lavere koncentrationer end ved overskridelse af

grænseværdien for asbest i luften.

Det er ikke muligt for Arbejdstilsynet at give et skøn over antallet af

medarbejdere, der bliver eksponeret for asbest i situationer, hvor

grænseværdien er overskredet, da Arbejdstilsynet ikke registrerer sådanne

oplysninger.

Offshore olie og gasområdet

Som nævnt i punkt 3 ses asbest ikke offshore, hvorfor Arbejdstilsynet ikke

har bemærkninger til punkt 4.

Side 102/104

5. De praktiske foranstaltninger, der er truffet med hensyn til de

personlige helbredsjournaler (artikel 18) og adgangen til og

ajourføringen af registret, jf. artikel 19, bedes oplyst.

Land

Helbredsundersøgelsen skal foregå på en arbejdsmedicinsk klinik. Resultatet af

undersøgelsen skal sendes til det stedlige Arbejdstilsyn. Den, der forestår

undersøgelsen, skal opbevare resultatet i mindst 40 år. Arbejdsgiveren skal føre

protokol over de medarbejdere, der er beskæftiget med asbest, og hvor længe og

hvor meget, de er blevet eksponeret for asbest. Arbejdstilsynet og den

undersøgende læge har adgang til denne protokol. De ansatte har adgang til de

oplysninger, der for deres egen person er indført i protokollen. De ansatte og

deres repræsentanter inden for virksomheden eller anlægget har adgang til de

kollektive og anonyme oplysninger i protokollen. Arbejdsgiveren skal opbevare

protokollen i mindst 40 år, efter at asbestpåvirkningen er ophørt. Ved

virksomhedsophør skal protokollen sendes til Arbejdstilsynet. Der er ikke krav

om helbredsundersøgelse og registrering ved arbejde, der kun medfører risiko

for kortvarige og lave udsættelser for asbest, og hvor udsættelsen kun har været

ringe.

Offshore olie og gasområdet

Som nævnt i punkt 3, ses asbest ikke offshore, hvorfor Arbejdstilsynet ikke

har bemærkninger hertil.

6. Har medlemsstaten truffet supplerende foranstaltninger, som ikke er

medtaget i direktivet? I bekræftende fald bedes de beskrevet, og grundene

til, at disse supplerende foranstaltninger blev truffet, bedes angivet.

Land

Der henvises til besvarelsen på spm. 1

Offshore olie og gasområdet

På offshoreområdet gælder et forbud mod anvendelse af asbest.

7. Har medlemsstaten eller arbejdsmarkedets parter truffet specifikke

foranstaltninger til støtte for SMV’er i forbindelse med gennemførelsen af

direktiver? Beskriv foranstaltningerne.

Land

Arbejdstilsynet har på sin hjemmeside gjort det let at få et overblik over

krav,

som skal være opfyldt,

når der arbejdes med asbest, og som skal medvirke til at

begrænse udsættelsen for asbestholdigt støv.

Arbejdstilsynet har også udarbejdet en

asbestguide,

hvor det er muligt at se,

hvilke materialer der typisk indeholder asbest i forskellige former for bygninger

inddelt efter opførelsesår. Ved hjælp af guiden kan en håndværker, der fx skal

udføre et arbejde i et badeværelse i en etagebolig, der er opført i perioden 1955

til 1972, se, hvilke materialer der ofte indeholder asbest, og hvilke materialer

der sjældnere indeholder asbest.

Side 103/104

Arbejdstilsynet har desuden publiceret råd og vejledning om

arbejde med

asbest.

Det handler om, hvordan asbest skal håndteres i forskellige situationer,

når der skal udføres reparationer eller udskiftninger i bygninger, der kan

indeholde asbestholdige byggemateriale. Fx kan en håndværker se, hvordan

asbestholdige plader fjernes.

Offshore olie- og gasområdet

Der henvises til den generelle besvarelse pkt. 2.7

8. Har SMV’er særlige vanskeligheder med at opfylde

direktivets krav? I

bekræftende fald bedes disse beskrevet.

Der henvises til den generelle besvarelse under pkt. 2.8.

Side 104/104