Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 § 7 Bilag 2
Offentligt
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 1
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 1 (Aktstykke nr. 162) af
17. september 2019
Spørgsmål
I aftalen om
kommunernes økonomi for 2019 står der: ”Regeringen og KL er
enige om at igangsætte et fælles arbejde for at afdække konsekvenserne af den nu-
værende styring af de kommunale udgifter og indtægter til køb af jord og ejen-
domme”. Hvor langt er dette arbejde kommet;
hvorfor indgår jordkøb fortsat i
anlægsrammen for 2020, da jordkøb i sig selv udløser ingen eller kun en meget be-
grænset økonomisk aktivitet?
Svar
Det kan oplyses, at regeringen og KL som opfølgning på aftalen om kommuner-
nes økonomi for 2019 har igangsat et fælles arbejde for at afdække konsekven-
serne af den nuværende styring af de kommunale udgifter og indtægter til køb af
jord og ejendomme.
Der har som led i arbejdet ikke været muligt at afdække forslag til justering af sty-
ringen af de kommunale udgifter og indtægter til køb af jord og ejendomme, som
ikke forringer den finanspolitiske styring af de offentlige investeringer.
Kommunernes realiserede udgifter til køb af jord og ejendomme udgjorde ca. 1,4
mia. kr. i 2018. Såfremt udgifter til køb af jord og ejendomme undtages fra den
kommunale anlægsramme uden en modsvarende reduktion af den kommunale an-
lægsramme, vil det isoleret set indebære en tilsvarende svækkelse af de offentlige
finanser.
Det kan afslutningsvis bemærkes, at aftalen mellem regeringen og KL om kom-
munernes økonomi for 2020 indebærer, at kommunernes anlægsramme løftes til
19,1 mia. kr., som kommunerne kan prioritere, herunder til køb af jord og ejen-
domme.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 2 af 2
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0003.png
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 2
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 2 (Aktstykke nr. 162) af
17. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse hvor meget de kommunale serviceudgifter ifølge aftalen kan
stige fra 2019 til 2020 i forhold til den gennemsnitlige stigning for de 4 kommune-
aftaler, der blev gennemført under Lars Løkke Rasmussens regeringer fra 2015-
2019 (altså stigningerne fra 2015 til 2019)
–
opgjort i sammenligneligt PL og opga-
veniveau?
Svar
Den aftalte udvikling i kommunernes serviceudgifter fra år til år i perioden 2015-
2020 fremgår i
tabel 1.
Opgørelsen viser den i økonomiaftalerne aftalte udgifts-
vækst i de kommunale serviceudgifter i forhold til det foregående års aftalte ni-
veau. Udgiftsudviklingen er opgjort i årets pris- og lønniveau.
Tabel 1
Aftalt udgiftsvækst fra år til år ifm. økonomiaftaler mellem regeringen og KL
Gennemsnitlig
årlig udgifts-
vækst
2015-2019
+0,1
Mia. kr. (årets pl)
Udgiftsvækst i
serviceudgifter
ØA16
(2015-2016)
-0,5
ØA17
(2016-2017)
-0,5
ØA18
(2017-2018)
+0,3
ØA19
(2018-2019)
+1,2
ØA20
(2019-2020)
+1,7
Kilde: Aftale om den kommunale økonomi for 2015 til 2020.
Det bemærkes, at opgørelsen ikke nødvendigvis udtrykker den aftalte udgiftsvækst
i forhold til udgangspunktet for økonomiforhandlingerne, idet udgangspunktet fx
kan afspejle en vedtaget reduktion eller stigning i forhold til det foregående års af-
talte udgiftsniveau. Tilsvarende udtrykker opgørelsen ikke omprioritering af fri-
gjorte midler i kommunerne.
I forhold til den aftalte udgiftsudvikling fra 2019 til 2020 ved økonomiaftalen for
2020 kan der således bemærkes følgende:
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 2 af 3
Regeringen og KL er med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 enige om,
at kommunernes serviceudgifter udgør 262,5 mia. kr. i 2020. Det indebærer en
aftalt realvækst på 1,7 mia. kr. i forhold til aftalen for 2019, når der tages højde for
omlægningen af værdighedsmilliarden mv.
Udgangspunktet for aftalen om kommunernes økonomi for 2020 var det kommu-
nale udgiftsloft, der afspejlede, at der med moderniserings- og effektiviseringspro-
grammet frigøres 1 mia. kr. i 2020, hvoraf �½ mia. kr. prioriteres bredt i den of-
fentlige sektor.
Med aftalen er regeringen og KL enige om et løft af kommunernes serviceudgifter
på 2,2 mia. kr. i forhold til det kommunale udgiftsloft for 2020.
Regeringen og KL er dertil enige om, at kommunerne inden for eksisterende
rammer kan frigive 0,5 mia. kr. i 2020 i form af en Velfærdsprioritering. Det sker
ved en række initiativer, som understøtter en bedre ressourceanvendelse. Samtidig
afskaffes det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram således, at
det kommunale udgiftsloft fremover ikke indeholder en årlig nedregulering på 0,5
mia. kr.
Samlet giver det mulighed for at prioritere i alt 2,7 mia. kr. i 2020 til at dække den
demografiske udvikling og udbygge kernevelfærden, herunder flere
velfærdsmedarbejdere, til gavn for borgerne.
Spørger har spurgt til en opgørelse af udviklingen i kommunernes aftalte service-
udgifter i perioden 2015 til 2020 i sammenligneligt opgave- og pris- og lønniveau,
jf. tabel 2.
Opgørelserne i tabel 1 og tabel 2 er således ikke sammenlignelige.
Kommunernes aftalte serviceudgifter er opgjort eksklusiv løft af de kommunale
serviceudgifter, der følger af finanslovsaftalerne for 2014 og frem, og som ligger
under det statslige delloft for driftsudgifter.
Løft, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, udmøntes som
statslige driftstilskud efter ansøgning og fremgår derfor ikke af de kommunale ser-
viceudgifter, som opgøres netto. Løft af den kommunale service i finanslovsafta-
lerne er angivet særskilt i
tabel 2
og omfatter bl.a. pulje til bedre bemanding i hjem-
meplejen og på plejehjem mv.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en del af udviklingen i kommunernes netto-
serviceudgifter kan ses i lyset af, at løftene efter to til fire år omlægges til bloktil-
skud og dermed er afspejlet i opgørelsen af kommunernes nettoserviceudgifter.
Eksempelvis skal udviklingen i de aftalte serviceudgifter fra 2019 til 2020 bl.a. ses i
lyset af, at puljen under det statslige delloft for driftsudgifter til en mere værdig
ældrepleje (’værdighedsmilliarden’)
omlægges til særtilskud og dermed indgår i
kommunernes serviceramme i 2020 og frem. Væksten på 2,8 mia. kr. mellem det
aftalte niveau for 2019 og 2020 afspejler således primært den aftalte realvækst på
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0005.png
Side 3 af 3
1,7 mia. kr. mellem aftalen for 2019 og aftalen for 2020 (uden korrektion for mer-
opgaver) samt omlægningen af værdighedsmilliarden på ca. 1,1 mia. kr.
Det skal hertil bemærkes, at eventuelle løft ved finanslovsaftalen for 2020 ikke er
afspejlet i tabellen. Det aftalte niveau af serviceudgifter i kommunerne i 2020 inkl.
løft af den kommunale service, som indgår i det statslige udgiftsloft, er således
ikke sammenlignelig med forudgående år.
Tabel 2
Kommunernes aftalte serviceudgifter, 2015-2020
Mia. kr., 2020-pl, B2020-op-
gaveniveau
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Aftale ekskl. løft
Løft af kommunal service (i
alt) som indgår i det stats-
lige
udgiftsloft
Løft af ældreområdet (’ældre-
milliarden’)
Udbredelse af klippekort til
ekstra hjemmehjælp
Mere pædagogisk personale i
dagtilbud
Løft til en værdig ældrepleje
(’værdighedsmilliarden’)
Klippekort til ekstra hjælp til
plejehjemsbeboere
Løft til bedre bemanding i
hjemmeplejen og på plejehjem
mv.
257,1
257,8
257,4
258,2
259,7
262,5
1,5
1,5
1,5
2,0
1,6
0,5
1,1
0,1
0,3
-
-
-
*
0,2
0,3
1,1
-
-
*
*
*
1,1
0,4
-
*
*
*
1,1
0,4
0,5
*
*
*
1,1
*
0,5
*
*
*
*
*
0,5
Anm.: Serviceudgifter er defineret som kommunernes nettodriftsudgifter eksklusive udgifter vedrørende
forsyningsvirksomheder, almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes
sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder, udgifter vedrørende forsikrede ledige
samt ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning. Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT
mv. til budget 2020-opgaveniveau samt ændrede pris- og lønforudsætninger til 2020-niveau. Dette har til
formål at øge sammenligneligheden mellem årene, idet der tages højde for opgaveændringer mv. Dette
indebærer, at de opgjorte udgifter ikke svarer 1:1 til de aftalte, budgetterede og regnskabsførte udgifter i de
enkelte år. Summer kan afvige som følge af afrundinger.
*Omlagt til kommunalt bloktilskud og indgår dermed i kommunernes serviceramme.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om kommunernes økonomi for 2007-2020, aftaler om finansloven for 2014 og
frem, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 3
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 3 (Aktstykke nr. 162) af
17. september 2019
Spørgsmål
Kan ministeren oplyse hvorfor det regionale bloktilskud på sundhedsområdet re-
duceres med 214,3 mio. kr. i 2019 og 196,5 mio. kr. fra 2020 og frem ”af hensyn
til en balanceret udvikling i den regionale økonomi.”?
Svar
Staten yder et årligt tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet. Til-
skuddet kan forhøjes eller reduceres, hvis hensynet til en balanceret udvikling i re-
gionernes økonomi taler herfor, herunder ved ændringer i pris- og lønudvikling,
udgifts- og opgavefordeling, statslig regulering, engangsreguleringer mv.,
jf. lov om
regionernes finansiering § 3.
Det følger af aftalen mellem regeringen og Danske Regioner om regionernes øko-
nomi for 2020, at statstilskud til regioner til sundhedsområdet reduceres med hen-
holdsvis 214,3 mio. kr. i 2019 og 196,5 mio. kr. i 2020 ud fra hensynet til en balan-
ceret udvikling i regionernes økonomi. Det sker som følge af ændrede pris- og
lønforudsætninger, teknisk omlægning af finansieringen til regionernes deponering
til kvalitetsfondsbyggerierne fra statstilskud til et særskilt finansieringstilskud fra
Sundheds- og Ældreministeriet samt likviditetsfinansiering af anlæg svarende til af-
tale om regionernes økonomi for 2019 mv.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 4
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 4 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse det opdaterede demografiske udgiftstræk i procent og mia.
kr. med 2 decimaler for henholdsvis stat, regioner og kommuner i hvert af årene i
perioden 2020-2025?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk er opdateret som en del af det
Opdaterede
2025-forløb, august 2019
med DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsprog-
nose 2019 samt seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2018.
Befolkningsprognose 2019 indebærer nedjusterede forventninger til antallet af
børn og ældre i de kommende år. Børn og ældre har typisk et større træk på det
offentlige forbrug end personer i den erhvervsaktive alder. De nedjusterede for-
ventninger til antallet af børn og ældre i de kommende år indebærer, at det demo-
grafiske træk nedjusteres.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Beregnin-
gen er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen
mv., som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudvik-
lingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk.
Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsfor-
bedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den lø-
bende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prio-
riteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx la-
vere skat. Således kan de historiske udgiftsniveauer, som ligger til grund for bereg-
ningen af det demografiske træk, være udtryk for en politisk prioritering, god såvel
som mindre god styring, lokale behov og ønsker mv.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 2 af 3
Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke
tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-
nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportio-
nal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Desuden indregnes ikke adfærdsændringer, fx ændret uddannelsestilbøjelighed el-
ler ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder.
Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i individuelt og kollektivt offentligt
forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker over uddannelse (folkeskole, gym-
nasier og videregående uddannelse mv.), sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler,
plejehjem), social beskyttelse (daginstitutioner og hjemmehjælp) og fritid, kultur
mv. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på alder, køn og herkomst-
grupper. Visse udgifter kan dog ikke individualiseres, fx udgifter til fritid og kultur,
der ligesom det kollektive offentlige forbrug fordeles ligeligt blandt alle borgere.
Det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt på kommuner, re-
gioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usikkerhed en grov for-
deling af udgiftsområderne på det individuelle offentlige forbrug:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-
indsats.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommu-
nerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale
sektor. Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregnings-
teknisk fordelt mellem sektorerne.
Det bemærkes i tillæg hertil, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de of-
fentlige udgifter i
budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng,
mens det offentlige for-
brug er en udgiftspost i
nationalregnskabsmæssig sammenhæng.
Der er således ikke en
direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og op-
gørelsen af det offentlige forbrug
–
og dermed det demografiske træk
–
i natio-
nalregnskabet.
Frem mod 2025 udgør væksten i det demografiske træk ca. 17�½ mia. kr. (2020-
priser, målt i forhold til 2019) svarende til en gennemsnitlige årlig vækstrate på
0,60,
jf. tabel 1.
Den procentvise vækst fordelt på sektorer er opgjort med én deci-
mal efter vanlig praksis.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0009.png
Side 3 af 3
I
Opdateret 2025-forløb, august 2019
er væksten i det demografiske træk opgjort i for-
hold til niveauet i 2020, dvs. væksten i 2021-2025. I
Opdateret 2025-forløb, august
2019
er væksten således beregnet til ca. 15 mia. kr. i 2021-2025. Det skal ses i lyset
af, at det finanspolitiske råderum aktuelt måles fra udgiftsniveauet i 2020, fordi det
finanspolitiske råderum i 2020 udmøntes i forbindelse med finanslovforslaget og
finansloven for 2020. Forskellen mellem væksten i det demografiske træk målt fra
hhv. 2019- og 2020-niveauet på ca. 2�½ mia. kr. skyldes således alene, at der indgår
et år mindre i den opgørelse, som fremgår af det opdaterede 2025-forløb.
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk fordelt på sektorer, 2020-2025
2020-2025 2021-2025
(akk.)
(akk.)
17�½
9
6�½
2
15
8
5�½
1�½
Mia. kr. (2020-priser)
Vækst i det samlede demografiske
træk
- Kommuner
- Regioner
- Stat
2020
2�½
1
1
�½
2021
2�½
1
1
�½
2022
3
1�½
1
�½
2023
3
1�½
1
�½
2024
3
2
1
�½
2025
3�½
2
1
�½
Pct.vis vækst
Vækst i det samlede demografiske
træk
- Kommuner
- Regioner
- Stat
0,5
0,4
0,9
0,3
0,5
0,5
0,9
0,2
0,5
0,5
0,9
0,2
0,6
0,6
0,9
0,3
0,6
0,7
0,8
0,3
0,6
0,8
0,8
0,3
2020-2025 2021-2025
(gns.)
(gns.)
0,55
0,6
0,9
0,3
0,60
0,6
0,8
0,3
Anm.: Væksten i det demografiske træk er opgjort i halve mia. kr. efter vanlig praksis, og derfor kan den beregnede
sum afvige fra totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2019 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 5
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 5 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for metoden til beregning af det demografiske udgifts-
træk, herunder særligt hvordan de offentlige udgifter i nationalregnskabet for 2018
anvendes i beregningerne?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Beregningen af det demografiske træk er senest opdateret som en del af det
Opda-
terede 2025-forløb, august 2019
med DREAM og Danmarks Statistiks Befolknings-
prognose 2019 samt seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2018.
Overordnet beregnes det demografiske træk på det offentlige forbrug ved meka-
nisk at sammenholde den forventede befolkningsudvikling fordelt på alder, køn
og herkomst (fra DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsprognose 2019)
med senest tilgængelige data for individualiserbart offentligt forbrug, som skaleres
til seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug for 2018 fordelt på un-
derområder, dog med en korrektion for delvis sund aldring.
Med individualiserbart offentligt forbrug menes offentlige forbrugsudgifter som
på baggrund af detaljerede oplysninger fra Lovmodellen og statistisk metode kan
henføres til borgere fordelt på køn, alder og herkomst. Det er således muligt at
opgøre en real udgift pr. borger på tværs af udgiftsområderne i det offentlige for-
brug.
Det offentlige forbrug kan overordnet opdeles i individuelt og kollektivt offentligt
forbrug, hvor det individuelle forbrug dækker over uddannelse (folkeskole, gym-
nasier og videregående uddannelse mv.), sundhedsvæsenet (medicin, hospitaler,
plejehjem), social beskyttelse (daginstitutioner og hjemmehjælp) og fritid, kultur
mv. Størstedelen af disse udgifter kan individualiseres på alder, køn og herkomst-
grupper. Visse udgifter kan dog ikke individualiseres, fx udgifter til fritid og kultur,
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 2 af 2
der ligesom det kollektive offentlige forbrug (forsvar, politi, centraladministration
mv.) fordeles ligeligt blandt alle borgere.
Opgørelsen af det demografiske træk på tværs af hovedgrupper tager udgangs-
punkt i nationalregnskabets COFOG-fordeling af offentlige udgifter. Idet visse
COFOG-grupper både indeholder udgifter under det individuelle og kollektive of-
fentlige forbrug, og det demografiske træk opdeles på hhv. individuelt og kollek-
tivt offentligt forbrug, er væksten i det demografiske træk ikke opgjort på tværs af
de ti COFOG-hovedgrupper. Det kan dog oplyses, at grupperne under individuelt
offentligt forbrug (dvs. undervisning, sundhedsvæsen, social beskyttelse og fritid
og kultur mv.) svarer til det individuelle offentlige forbrug (ekskl. afskrivninger) i
COFOG-gruppe 7 til 10.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Beregnin-
gen er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen
mv., som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudvik-
lingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk.
Det demografiske træk tager blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsfor-
bedringer i den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den lø-
bende tilrettelæggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prio-
riteres mellem tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx la-
vere skat. Således kan de historiske udgiftsniveauer, som ligger til grund for bereg-
ningen af det demografiske træk, være udtryk for en politisk prioritering, god såvel
som mindre god styring, lokale behov og ønsker mv.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke
tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-
nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportio-
nal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
Desuden indregnes ikke adfærdsændringer, fx ændret uddannelsestilbøjelighed el-
ler ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 6
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 6 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse om de offentlige udgifter for kommuner og regioner i natio-
nalregnskabet for 2018 ligger over eller under de aftalte rammer for service i øko-
nomiaftalerne med KL og DR for 2018?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at de aftalte rammer for kommunernes serviceud-
gifter hhv. regionernes driftsudgifter fastsættes på budgetform som led i de årlige
økonomiaftaler. Der aftales således ikke økonomiske rammer baseret på en natio-
nalregnskabsmæssig opgørelse af de kommunale og regionale forbrugsudgifter.
Det er dermed heller ikke muligt at foretage en opfølgning på de aftalte rammer
med afsæt i nationalregnskabsopgørelsen af de kommunale og regionale udgifter.
Det bemærkes, at der ikke er 1:1 overensstemmelse mellem det offentlige forbrug
og de kommunale og regionale service- hhv. driftsudgifter. Det skyldes eksempel-
vis, at det offentlige forbrug indeholder udgifter til moms.
Det kan oplyses, at det offentlige forbrug for kommuner og regioner i national-
regnskabet for 2018 udgør hhv. 269,1 mia. kr. og 128,6 mia. kr.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 7
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for metoden til beregning af delvis sund aldring, og oplyse
betydningen for det demografiske udgiftstræk på delsektorer i hvert af årene 2020-
2025?
Svar
Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-
get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-
dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.
bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring,
jf. ne-
denfor.
Beregningen af det demografiske træk er opdateret som en del af det
Opdaterede
2025-forløb, august 2019
med DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsprog-
nose 2019 samt seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2018.
Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Beregnin-
gen er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen
mv., som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudvik-
lingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk. Opgørel-
sen tager desuden blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i
den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrette-
læggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem
tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat. Således
kan de historiske udgiftsniveauer, som ligger til grund for beregningen af det de-
mografiske træk, være udtryk for en politisk prioritering, god såvel som mindre
god styring, lokale behov og ønsker mv.
Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke
tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-
nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige
forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportio-
nal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 2 af 4
Desuden indregnes ikke adfærdsændringer, fx ændret uddannelsestilbøjelighed el-
ler ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder.
Det bemærkes, at det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt
på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usik-
kerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det individuelle offentlige for-
brug:
Kommuner:
Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-
indsats.
Regioner:
Hospitaler, sygesikring og medicin.
Stat:
Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.
folkeskole) og kultur, fritid mv.
Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommu-
nerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale
sektor. Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregnings-
teknisk fordelt mellem sektorerne.
Det bemærkes i tillæg hertil, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de of-
fentlige udgifter i
budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng,
mens det offentlige for-
brug er en udgiftspost i
nationalregnskabsmæssig sammenhæng.
Der er således ikke en
direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og op-
gørelsen af det offentlige forbrug
–
og dermed det demografiske træk
–
i natio-
nalregnskabet.
Sund aldring
I Finansministeriets beregning af det demografiske træk indgår en korrektion for
delvis sund aldring.
Baggrunden er, at helbredsrelaterede udgifter til personer på et
givet alderstrin er betydeligt højere for personer, der har få leveår tilbage, i forhold
til personer på samme alderstrin med flere leveår tilbage,
jf. Svar på Finansudvalgets
spørgsmål 639 (alm. del) af 21. september 2018.
Fx er hospitalsudgifterne for de 70-79-
årige, der dør i løbet af ét år, omkring 8 gange højere end for de 70-79-årige, der
har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsvarende tendens ses både for andre alders-
grupper samt for øvrige helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem, hjem-
mehjælp og medicin.
Beregningen af det demografiske træk med korrektion for delvis sund aldring in-
debærer således, at befolkningen opdeles i en gruppe, der befinder sig i den så-
kaldte terminale fase (konkret defineret i Finansministeriets beregninger som de
sidste 3 leveår) og en gruppe, der har mere end 3 leveår tilbage. Når levetiden sti-
ger, svarer det til, at en lavere andel af hver aldersgruppe befinder sig i den termi-
nale fase, hvor sundhedsudgifterne mv. er relativt høje. Når der tages højde for af-
tagende terminaludgifter i hver aldersgruppe, vokser det demografiske træk min-
dre, end hvis der ikke blev taget særskilt højde for terminaludgifterne.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0015.png
Side 3 af 4
Korrektionen for
delvis sund aldring
–
hvor den anvendte metode altså hviler på en
observeret sammenhæng mellem alder, restlevetid og udgiftstræk
–
ligger ca. midt
i mellem et scenarie, hvor der forudsættes
ingen sund aldring
(dvs. udgifterne forud-
sættes uændrede på hvert alderstrin i forhold til lønudviklingen), og et scenarie,
hvor der antages
fuld sund aldring
(dvs. udgifterne afhænger af restlevetiden og ikke
alderen som sådan). Et scenarie med fuld sund aldring anslås at undervurdere det
demografisk betingede udgiftspres, mens et scenarie helt uden sund aldring anslås
at overvurdere det demografisk betingede udgiftspres.
De Økonomiske Råd (DØRS) foretager en korrektion for delvis sund aldring på
baggrund af en lignende metode. DØRS indregner en effekt for de sidste seks le-
veår (tre år i Finansministeriets beregninger), dvs. en større korrektion for så vidt
angår sund aldring af det demografiske træk ift. Finansministeriets beregninger.
Tabel 1 indeholder en opgørelse af væksten i det demografiske træk samlet og for-
delt på delsektorer med korrektionen for
delvis sund aldring
og scenariet, hvor der
forudsættes
ingen sund aldring.
Frem mod 2025 udgør væksten i det demografiske
træk
uden
korrektionen for sund aldring ca. 19�½ mia. kr. (2020-priser, målt i for-
hold til 2019), mens korrektionen for
delvis sund aldring
(nuværende) ca. 17�½ mia.
kr.
Med udgangspunkt i forventningen om en fortsat gradvis stigning i levetiden i de
kommende år
–
svarende til et gradvist fald i dødeligheden på hvert alderstrin
–
sker der en ændring af fordelingen af personer i og uden for den terminale fase.
For et givet alderstrin vil en lavere andel nu befinde sig i den terminale fase, hvor
de helbredsrelaterede udgifter er væsentligt højere end for personer, som ikke er i
den terminale fase.
I
Opdateret 2025-forløb, august 2019
er væksten i det demografiske træk opgjort i for-
hold til niveauet i 2020, dvs. væksten i 2021-2025. I
Opdateret 2025-forløb, august
2019
er væksten således beregnet til ca. 15 mia. kr. (med korrektion for delvis
sund aldring) i 2021-2025. Det skal ses i lyset af, at det finanspolitiske råderum
aktuelt måles fra udgiftsniveauet i 2020, fordi det finanspolitiske råderum i 2020
udmøntes i forbindelse med finanslovforslaget og finansloven for 2020. Forskel-
len mellem væksten i det demografiske træk målt fra hhv. 2019- og 2020-niveauet
på ca. 2�½ mia. kr. skyldes således alene, at der indgår et år mindre i den opgørelse,
som fremgår af det opdaterede 2025-forløb.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0016.png
Side 4 af 4
Tabel 1
Vækst i det demografiske træk fordelt på sektorer med korrektion for hhv. delvis, ingen og fuld sund
aldring, 2020-2025
2020-2025 2021-2025
(akk.)
(akk.)
Mia. kr. (2020-priser)
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Korrektion for delvis sund aldring (anvendt korrektion,
hvor der tages eksplicit højde for terminaludgifter)
Vækst i det samlede demografiske træk
- Kommuner
- Regioner
- Stat
2�½
1
1
�½
2�½
1
1
�½
3
1�½
1
�½
3
1�½
1
�½
3
2
1
�½
3�½
2
1
�½
17�½
9
6�½
2
15
8
5�½
1�½
Ingen korrektion for sund aldring
Vækst i det samlede demografiske træk
- Kommuner
- Regioner
- Stat
3
1
1�½
�½
3
1�½
1�½
�½
3
1�½
1�½
�½
3�½
1�½
1�½
�½
3�½
2
1�½
�½
4
2
1
�½
19�½
10
7�½
2
17
8�½
6�½
1�½
Fuld korrektion for sund aldring
Vækst i det samlede demografiske træk
- Kommuner
- Regioner
- Stat
2
�½
1
�½
2
1
1
�½
2
1
1
�½
2�½
1
1
�½
2�½
1�½
1
�½
2�½
1�½
1
�½
14
6�½
5�½
2
12
5�½
4�½
1�½
Anm.: Væksten i det demografiske træk er opgjort i halve mia. kr. efter vanlig praksis, og derfor kan den beregnede
sum afvige fra totalen.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2019 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 8
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den årlige stigning i udgifterne
–
i procent og i mia. kr. med
én decimal
–
i hhv. stat, kommuner og regioner såfremt finansministeriets bereg-
ningstekniske principper for fremskrivningen efter den mellemfristede planlæg-
ningshorisont anvendes for perioden 2020-2025?
Svar
Finansministeriets langfristede fremskrivninger baseres på beregningstekniske
principper efter den mellemfristede planlægningshorisont (aktuelt 2025), idet der
efter 2025 ikke er taget stilling til den samlede finanspolitiske prioritering.
De beregningstekniske principper efter 2025 tager udgangspunkt i en række bereg-
ningstekniske antagelser, herunder uændret skattebelastning og kompensationsgra-
der (fx i dagpengesystemet), og at de nominelle offentlige serviceudgifter målt ”pr.
bruger” følger lønudviklingen. Samtidig antages, at befolkningens fordeling på ar-
bejdsmarkedskategorier såsom beskæftigelse, ledighed, førtidspension mv., før
indregning af reformvirkninger, er konstant for de enkelte alders-, køns- og her-
komstgrupper. Herudover indregnes bidrag fra ændringer i efterløns- og folkepen-
sionsalder mv. og fra øget uddannelsesniveau. Ændringer i befolkningens sam-
mensætning på alder, køn, herkomst og uddannelse mv. slår dermed igennem i
fremskrivningen af beskæftigelse og antallet af overførselsmodtagere.
Antagelserne om det offentlige forbrug efter 2025 tager udgangspunkt i et bereg-
ningsprincip om, at det nominelle offentlige forbrug følger det beregnede demo-
grafiske træk og lønudviklingen. Det vil sige dels demografi og dels den generelle
velstandsudvikling. Det svarer til de principper, der også anvendes i holdbarheds-
vurderinger fra DØR, DREAM, EU m.fl. Hvis befolkningssammensætningen på
alder, herkomst mv. var uændret, vil de anvendte principper svare til, at det of-
fentlige forbrug efter 2025 udgør en uændret andel af BNP (nominelt).
Når der er produktivitetsvækst i de private erhverv, der leverer til offentligt for-
brug, vil produktionsomkostningerne og prisen på disse leverancer stige mindre
end lønstigningstakten. Når der er produktivitetsvækst i de private erhverv inde-
bærer de beregningstekniske antagelser dermed, at der indregnes en løbende vækst
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 2 af 3
i det reale varekøb og derigennem i de samlede reale ressourcer til offentlig service
pr. bruger. Dette bidrag til realvæksten i det offentlige forbrug i de langsigtede
fremskrivninger er
ikke
knyttet til den demografiske udvikling, men derimod til
produktivitetsvækst i den private sektor. Hvis fx produktivitetsvæksten i den pri-
vate sektor var nul, ville den beregnede vækst i det offentlige forbrug pba. bereg-
ningstekniske princip svare til væksten i det demografiske træk. Det bemærkes, at
der ikke tages højde for stigende produktivitet i den offentlige sektor i beregnin-
gen.
Det forudsættes i besvarelsen, at spørgeren ønsker en beregning af, hvad det of-
fentlige forbrug samlet set og for delsektorer ville stige med, hvis det år for år
fulgte den beregnede
gennemsnitlige årlige vækst
i årene 2020-2025 på baggrund af Fi-
nansministeriets beregningstekniske principper for væksten i det offentlige for-
brug efter planlægningshorisonten.
For 2020 er niveauet for de kommunale og regionale service-, og driftsudgifter
fastsat med
Aftale om kommunernes økonomi for 2020 af 6. september 2019 og Aftale om
regionernes økonomi for 2020 af 4. september.
Det bemærkes, at beregninger for enkeltår tilbage i tid af den offentlige forbrugs-
vækst efter Finansministeriets langsigtede fremskrivningsprincipper ikke er me-
ningsfulde. Det langsigtede fremskrivningsprincip efter 2025 anvendes i en nor-
mal konjunktursituation med stabil lønudvikling. Med de konjunkturudsving mv.,
som der har været i den historiske periode, har den faktiske lønstigningstakt imid-
lertid svinget mellem 1¼ og 4¾ pct. om året. Det er ikke meningsfyldt at opgøre
den beregningstekniske realvækst år for år ud fra så store udsving i lønstignings-
takten. I tabel 1 er derfor vist det beregnede gennemsnit for perioden.
Det bemærkes desuden, at der i nationalregnskabet kun findes en samlet deflator
for det offentlige forbrug under ét. Prisudviklingen er teknisk forudsat at være ens
i delsektorerne. De andele af det offentlige forbrug, som består af hhv. lønninger
og varekøb, varierer imidlertid på tværs af delsektorer, hvorfor pris- og lønudvik-
lingen også i praksis kan forventes at variere.
Det bemærkes, at Finansministeriet ikke skønner over udviklingen i det offentlige
forbrug opdelt på kommuner, regioner og den statslige sektor frem mod 2025.
Det er i beregningen forudsat, at delsektorernes andel af det offentlige forbrug i
2019 svarer til den gennemsnitlige andel fra 2007 til 2018.
Det bemærkes, at de beregningstekniske principper anvendt illustrativt i tabel 1
ikke er udtryk for et demografisk træk, men netop som redegjort ovenfor afspejler
langsigtede beregningstekniske principper i holdbarhedsberegningen.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0019.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Beregnet vækst i det offentlige forbrug på baggrund af Finansministeriets beregningstekniske
fremskrivningsprincip inden for den mellemfristede planlægningshorisont, 2020-2025
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Beregnet gennemsnitlig årlig vækst forudsat i beregningerne, 2020-2025
Samlet
- Kommuner
- Regioner
- Stat
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
Stigning i mia. kr. forudsat i beregningerne, 2020-priser
Samlet
- Kommuner
- Regioner
- Stat
6
3
2
1
6
3
2
1
6
3
2
1
6
3
2
1
6
3
2
1
6
3
2
1
Anm.: Den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug er beregnet på baggrund af finansministerets
beregningstekniske principper efter den mellemfristede planlægningshorisont, er en gennemsnitsbetragtning,
som ikke er tiltænkt til beregninger i enkeltår.
Det er i beregningen forudsat, at kommunernes, regionernes og statens andel af det offentlige forbrug i 2019
svarer til den gennemsnitlige andel fra 2007 til 2018 (hhv. ca. 50 pct., 25 pct. og 25 pct.).
Der er i beregningen anvendt en beregnet lønstigningstakt på baggrund af et gennemsnit af lønstignings-
takten i hele økonomien ifølge Nationalregnskabet samt DA’s lønindeks for industrien. For pris-
og
lønstigningstakten for det offentlige forbrug er anvendt Nationalregnskabets deflator for det samlede
offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden ekskl. afskrivninger. Det bemærkes, at der i nationalregnskabet
kun findes én samlet deflator for det offentlige forbrug. Prisudviklingen er således teknisk forudsat at være
ens i sektorerne.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2019 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 9
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse ministerens skøn for stigning i sygehusenes medicinudgifter
fra 2019 til 2020, og sammenholde den med skønnet fra Danske Regioner/Am-
gros?
Svar
Det skal indledningsvis bemærkes, at regeringen og Danske Regioner med økono-
miaftalen aftaler én samlet ramme for regionernes udgifter til sundhedsområdet,
herunder til medicinudgifter. Der aftales derfor ikke en særskilt ramme for udvik-
lingen i udgifter på enkeltområder. Det er således regionernes opgave at prioritere
inden for den samlede regionale ramme til sundhedsområdet, hvis udgifterne på et
udgiftsområde stiger eller falder.
Med økonomiaftalen for 2020 løftes det regionale udgiftsniveau på sundhedsom-
rådet med 1,5 mia. kr. i forhold til udgangspunktet. Endvidere er der med aftalen
forudsat et regionalt teknologibidrag på 500 mio. kr. i 2020, som regionerne fri-
gør, og som prioriteres til finansiering af øget behandlingskapacitet. Hertil kom-
mer, at der er forudsat frigjort 136 mio. kr. i 2020 til ny sygehusaktivitet gennem
en bedre tilrettelæggelse af patientbehandlingen til gavn for både patient og øko-
nomi i de nye kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.
Regeringen og Danske Regioner er enige om, at der med aftalen om regionernes
økonomi for 2020 dermed sikres, at der følger penge med til dækning af det de-
mografiske træk, når der bliver flere patienter. Samtidig kan stigende medicinud-
gifter dækkes, og det vil give mulighed for løft af kapaciteten og mere personale.
Finansministeriet udarbejder ikke skøn over væksten i medicinudgifterne. Som en
del af forberedelserne til økonomiaftalen udarbejder Sundhedsdatastyrelsen og re-
gionernes indkøbsorganisations Amgros deres respektive skøn for væksten i medi-
cinudgifterne.
Sundhedsdatastyrelsen udarbejder både skøn over udgifterne for sygehusmedicin
og primærsektormedicin (medicintilskud). Amgros udarbejder et skøn for udgif-
terne for sygehusmedicin. Skønnet er baseret på udviklingen til og med maj 2019
samt kendskab til bl.a. patentudløb, nye lægemidler og indikationsudvidelser.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 2 af 2
Det bemærkes, at skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed, idet det er van-
skeligt at vurdere effekten af patentudløb, introduktionstidspunkt og priser for
nye lægemidler samt Medicinrådets vurderinger af ibrugtagen af ny medicin mv.
I forbindelse med økonomiaftalen for 2020 har Sundhedsdatastyrelsen skønnet, at
udgifterne til sygehusmedicin vil stige med ca. 500 mio. kr. fra 2019 til 2020, mens
Amgros skønner en stigning på ca. 400 mio. kr. Sundhedsdatastyrelsen skønner
endvidere, at udgifterne til medicintilskud vil stige med ca. 140 mio. kr. fra 2019 til
2020.
Det bemærkes, at Sundhedsdatastyrelsen i forbindelse med økonomiaftalerne lige-
ledes udarbejder et opdateret skøn for indeværende år. Det opdaterede skøn forud
for økonomiaftalen for 2020 viser, at medicinudgifterne er lavere i 2019, end
skønnet i forbindelse med økonomiaftalen for 2019. Det opdaterede skøn tilsiger,
at medicinudgifterne i 2019 vil ligge under regionernes budgetter for medicin.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 10
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 10 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse kommunernes samlede udgifter til det specialiserede social-
område i perioden 2014-2018 og foreløbige tal for 2019, samt give ministerens
skøn over udgifterne i 2020?
Svar
Det er lagt til grund, at der spørges til kommunernes serviceudgifter. Udviklingen
i kommunernes budgetterede og realiserede serviceudgifter i 2014-2018 og kom-
munernes budgetterede serviceudgifter i 2019 på hhv. sundhedsområdet, ældre-
området og det specialiserede socialområde fremgår af
tabel 1.
Det bemærkes, at en ny metode til at opgøre kommunernes udgifter til ældre og
personer med handicap mv. er taget i anvendelse i forbindelse med kommunernes
budgetlægning for 2018. Den nye opgørelsesmetode indebærer et databrud, hvor
de opgjorte udgifter til hhv. ældre og personer med handicap mv. ikke er sammen-
lignelige med tidligere års opgørelser. Det indebærer, at udgifterne til ældreområ-
det og det specialiserede socialområde i nedenstående opgørelse for 2018 og frem
ikke
kan sammenlignes med tidligere år.
Det bemærkes, at der alene er tale om en teknisk revision i forhold til at sikre
mere retvisende opgørelser af udgifterne for ældre og mennesker med handicap.
Der er således ikke tale om, at der vil ske justeringer i de faktiske udgifter, som
kommunerne bruger til hhv. ældre og mennesker med handicap.
Kommunernes serviceudgifter er opgjort eksklusiv løft af de kommunale service-
udgifter, der følger af finanslovsaftalerne for 2014 og frem, og som ligger under
det statslige delloft for driftsudgifter. Løft, der er placeret under det statslige del-
loft for driftsudgifter, udmøntes som statslige driftstilskud efter ansøgning og
fremgår derfor ikke af de kommunale serviceudgifter, som opgøres netto. Løft af
den kommunale service i finanslovsaftalerne er angivet særskilt
i tabel 1.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en del af udviklingen i kommunernes netto-
serviceudgifter kan ses i lyset af, at løftene efter to til fire år omlægges til bloktil-
skud.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0023.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Kommunernes budgetterede og realiserede udgifter til sundhedsområdet, ældreområdet og det
specialiserede socialområde
Mia. kr., 19-PL og B19-opgave-
niveau
Budget
Sundhedsområdet
Ældreområdet
Det specialiserede socialom-
råde
Regnskab
Sundhedsområdet
Ældreområdet
Det specialiserede socialom-
råde
8,0
42,3
46,4
8,2
43,2
46,3
8,5
43,9
45,8
8,6
44,8
45,5
8,7
43,3
48,6
-
-
-
8,3
41,9
45,9
8,4
42,0
45,8
8,5
43,2
45,3
8,7
43,7
44,7
8,9
43,4
45,7
8,8
44,0
46,7
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Hertil løft under det statslige
delloft for driftsudgifter vedr.
ældreområdet (i alt)
Løft af ældreområdet (’ældre-
milliarden’)
Udbredelse af klippekort til
ekstra hjemmehjælp
Løft til en værdig ældrepleje
(’værdighedsmilliarden’)
Klippekort til ekstra hjælp til
plejehjemsbeboere
Løft til bedre bemanding i
hjemmeplejen og på pleje-
hjem mv.
1,1
1,1
-
-
-
-
1,2
1,1
0,1
-
-
-
1,2
*
0,2
1,1
-
-
1,4
*
*
1,1
0,4
-
2,0
*
*
1,1
0,4
0,5
1,6
*
*
1,1
*
0,5
Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2019-opgaveniveau samt ændrede pris- og
lønforudsætninger til 2019-niveau. Der er foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne til ældre og
personer med handicap mv. frem til og med 2017. I budget 2019 er udgifterne til ældreområdet afgrænset til
funktion 5.30.26-5.30.36, og udgifterne til det specialiserede socialområde er afgrænset til 5.25.17, 5.28.20-
5.28.25 og 5.38.38-5.38.59. Udgifterne til sundhedsområdet er i budget 2019 afgrænset til 4.62.82-4.62.90.
*Omlagt til kommunalt bloktilskud og indgår dermed i kommunernes serviceramme.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse, aftaler om finansloven for 2014 og frem samt
egne beregninger.
Kommunernes serviceramme aftales for kommunerne under ét i de årlige for-
handlinger mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi. Den enkelte
kommune vedtager herefter sit budget, bl.a. på baggrund af lokale prioriteringer
og behov samt under hensyntagen til den samlede serviceramme. Der foreligger
således ikke skøn for kommunernes udgifter til enkelte sektorområder i 2020.
Det kan bemærkes, at regeringen og KL med aftale om kommunernes økonomi
for 2020 er enige om, at kommunernes serviceudgifter udgør 262,5 mia. kr. i 2020.
Det indebærer en aftalt realvækst på 1,7 mia. kr. i forhold til aftalen for 2019, når
der tages højde for omlægningen af værdighedsmilliarden mv.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 3 af 3
Udgangspunktet for aftalen om kommunernes økonomi for 2020 var det kommu-
nale udgiftsloft, der afspejlede, at der med moderniserings- og effektiviseringspro-
grammet frigøres 1 mia. kr. i 2020, hvoraf �½ mia. kr. prioriteres bredt i den of-
fentlige sektor.
Med aftalen er regeringen og KL enige om et løft af kommunernes serviceudgifter
på 2,2 mia. kr. i forhold til det kommunale udgiftsloft for 2020.
Regeringen og KL er dertil enige om, at kommunerne inden for eksisterende
rammer kan frigive 0,5 mia. kr. i 2020 i form af en Velfærdsprioritering. Det sker
ved en række initiativer, som understøtter en bedre ressourceanvendelse. Samtidig
afskaffes det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram således, at
det kommunale udgiftsloft fremover ikke indeholder en årlig nedregulering på 0,5
mia. kr.
Samlet giver det mulighed for at prioritere i alt 2,7 mia. kr. i 2020 til at dække den
demografiske udvikling og udbygge kernevelfærden, herunder flere
velfærdsmedarbejdere, til gavn for borgerne.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 11
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 11 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse kommunernes samlede udgifter til det sundheds- og
ældreområdet i perioden 2014-2018 og foreløbige tal for 2019, samt give
ministerens skøn over udgifterne i 2020?
Svar
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 10 (Aktstykke nr. 162)
stillet den 19. september 2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 12
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 12 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse kommunernes samlede udgifter til børn og ungeområdet i
perioden 2014-2018 og foreløbige tal for 2019, samt give ministerens skøn over
udgifterne i 2020?
Svar
Det er lagt til grund, at der spørges til kommunernes serviceudgifter på dag- og
fritidstilbudsområdet samt skoleområdet. Udviklingen i kommunernes budgette-
rede og realiserede serviceudgifter i 2014-2018 og kommunernes budgetterede ser-
viceudgifter i 2019 til dag- og fritidstilbudsområdet samt skoleområdet fremgår af
tabel 1.
Kommunernes serviceudgifter er opgjort eksklusiv løft til mere pædagogisk perso-
nale i dagtilbud på ca. 0,3 mia. kr. (2019-PL), der fulgte af finanslovsaftalen for
2015, og som lå under det statslige delloft. Løft, der er placeret under det statslige
delloft for driftsudgifter, udmøntes som statslige driftstilskud efter ansøgning og
fremgår derfor ikke af de kommunale serviceudgifter, som opgøres netto.
Det bemærkes, at der har været et faldende børnetal i perioden 2014-2019.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0027.png
Side 2 af 3
Tabel 1
Kommunernes budgetterede og realiserede udgifter til dag- og fritidstilbudsområdet samt skoleområdet
Mia. kr., 19-PL og B19 opgaveniveau
Budget
Dag- og fritidstilbudsområdet
Skoleområdet
Regnskab
Dag- og fritidstilbudsområdet
Skoleområdet
32,6
42,8
31,3
43,7
30,5
42,8
30,8
42,6
30,9
42,5
-
-
33,4
41,7
31,8
43,2
31,1
42,5
30,9
42,1
31,1
41,8
30,9
41,5
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2019-opgaveniveau samt ændrede pris- og
lønforudsætninger til 2019-niveau. Dag- og fritidstilbudsområdet er i budget 2019 afgrænset til funktion
3.22.05, 5.25.10-5.25.16 og 5.25.18-5.25.19 i den kommunale kontoplan. Skoleområdet er i budget 2019
afgrænset til funktion 3.22.01 og 3.22.07-3.22.09 i den kommunale kontoplan.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger.
Kommunernes serviceramme aftales for kommunerne under ét i de årlige for-
handlinger mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi. Den enkelte
kommune vedtager herefter sit budget, bl.a. på baggrund af lokale prioriteringer
og behov samt under hensyntagen til den samlede serviceramme. Der foreligger
således ikke skøn for kommunernes udgifter til enkelte sektorområder i 2020.
Det kan bemærkes, at regeringen og KL med aftale om kommunernes økonomi
for 2020 er enige om, at kommunernes serviceudgifter udgør 262,5 mia. kr. i 2020.
Det indebærer en aftalt realvækst på 1,7 mia. kr. i forhold til aftalen for 2019, når
der tages højde for omlægningen af værdighedsmilliarden mv.
Udgangspunktet for aftalen om kommunernes økonomi for 2020 var det kommu-
nale udgiftsloft, der afspejlede, at der med moderniserings- og effektiviseringspro-
grammet frigøres 1 mia. kr. i 2020, hvoraf �½ mia. kr. prioriteres bredt i den of-
fentlige sektor.
Med aftalen er regeringen og KL enige om et løft af kommunernes serviceudgifter
på 2,2 mia. kr. i forhold til det kommunale udgiftsloft for 2020.
Regeringen og KL er dertil enige om, at kommunerne inden for eksisterende
rammer kan frigive 0,5 mia. kr. i 2020 i form af en Velfærdsprioritering. Det sker
ved en række initiativer, som understøtter en bedre ressourceanvendelse. Samtidig
afskaffes det kommunale moderniserings- og effektiviseringsprogram således, at
det kommunale udgiftsloft fremover ikke indeholder en årlig nedregulering på 0,5
mia. kr.
Samlet giver det mulighed for at prioritere i alt 2,7 mia. kr. i 2020 til at dække den
demografiske udvikling og udbygge kernevelfærden, herunder flere
velfærdsmedarbejdere, til gavn for borgerne.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 3 af 3
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0029.png
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 13
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 13 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse kommunernes aftalte, budgetterede og regnskabsførte
serviceudgifter i hvert af årene 2007-2020?
Svar
Udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede serviceudgifter i
perioden 2007 til 2020 fremgår af
tabel 1.
Kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede serviceudgifter er opgjort eks-
klusiv løft af de kommunale serviceudgifter, der følger af finanslovsaftalerne for
2014 og frem, og som ligger under det statslige delloft for driftsudgifter.
Løft, der er placeret under det statslige delloft for driftsudgifter, udmøntes som
statslige driftstilskud efter ansøgning og fremgår derfor ikke af de kommunale ser-
viceudgifter, som opgøres netto. Løft af den kommunale service i finanslovsafta-
lerne er angivet særskilt i
tabel 1
og omfatter bl.a. pulje til bedre bemanding i hjem-
meplejen og på plejehjem mv.
Det bemærkes i denne forbindelse, at en del af udviklingen i kommunernes netto-
serviceudgifter kan ses i lyset af, at løftene efter to til fire år omlægges til bloktil-
skud og dermed er afspejlet i opgørelsen af kommunernes nettoserviceudgifter.
Eksempelvis skal udviklingen i de aftalte serviceudgifter fra 2019 til 2020 bl.a. ses i
lyset af, at puljen under det statslige delloft for driftsudgifter til en mere værdig
ældrepleje
(’værdighedsmilliarden’) omlægges til særtilskud og dermed indgår i
kommunernes serviceramme i 2020 og frem. Væksten på 2,8 mia. kr. mellem det
aftalte niveau for 2019 og 2020 afspejler således primært den aftalte realvækst på
1,7 mia. kr. mellem aftalen for 2019 og aftalen for 2020 (uden korrektion for mer-
opgaver) samt omlægningen af værdighedsmilliarden på ca. 1,1 mia. kr.
Det skal hertil bemærkes, at eventuelle løft ved finanslovsaftalen for 2020 ikke er
afspejlet i tabellen. Det aftalte niveau af serviceudgifter i kommunerne i 2020 inkl.
løft af den kommunale service, som indgår i det statslige udgiftsloft, er således
ikke sammenlignelig med forudgående år.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0030.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Kommunale serviceudgifter, aftale, budget og regnskab, 2007-2020
Mia. kr., 2020-pl
B2020-opgave-
niveau
Aftale
Budget
Regnskab
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
252,3 255,5 260,3 263,0 262,0 261,8 259,4 256,7 257,1 257,8 257,4 258,2 259,7 262,5
252,5 257,1 259,6 262,0 260,3 259,0 256,5 256,7 256,9 257,6 256,9 258,2 259,4
257,2 259,7 266,6 263,9 253,8 253,1 253,4 254,1 255,2 254,5 256,0 258,1
-
-
-
Løft af kommu-
nal service (i
alt) som indgår
i det statslige
udgiftsloft
Løft af ældreom-
rådet (’ældremil-
liarden’)
Udbredelse af
klippekort til eks-
tra hjemmehjælp
Mere pædago-
gisk personale i
dagtilbud
Løft til en værdig
ældrepleje (’vær-
dighedsmilliar-
den’)
Klippekort til eks-
tra hjælp til pleje-
hjemsbeboere
Løft til bedre be-
manding i hjem-
meplejen og på
plejehjem mv.
-
-
-
-
-
-
-
1,1
1,5
1,5
1,5
2,0
1,6
0,5
-
-
-
-
-
-
-
1,1
1,1
*
*
*
*
*
-
-
-
-
-
-
-
-
0,1
0,2
*
*
*
*
-
-
-
-
-
-
-
-
0,3
0,3
*
*
*
*
-
-
-
-
-
-
-
-
-
1,1
1,1
1,1
1,1
*
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,4
0,4
*
*
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
0,5
0,5
0,5
Anm.: Serviceudgifter er defineret som kommunernes nettodriftsudgifter eksklusive udgifter vedrørende forsynings-
virksomheder, almene ældreboliger, udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæ-
sen, udgifter til overførsler og budgetgaranterede områder, udgifter vedrørende forsikrede ledige samt ekskl.
indtægter fra den centrale refusionsordning. Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget
2020-opgaveniveau samt ændrede pris- og lønforudsætninger til 2020-niveau. Dette har til formål at øge
sammenligneligheden mellem årene, idet der tages højde for opgaveændringer mv. Dette indebærer, at de
opgjorte udgifter ikke svarer 1:1 til de aftalte, budgetterede og regnskabsførte udgifter i de enkelte år.
1
Budget 2013 er korrigeret for, at kommunerne efter aftale med regeringen valgte at prioritere et løft af investe-
ringerne på samlet set 2,6 mia. kr. (13-pl) ift. aftalen mod tilsvarende lavere serviceudgifter.
*Omlagt til kommunalt bloktilskud og indgår dermed i kommunernes serviceramme.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om kommunernes økonomi for 2007-2020, Aftaler om finansloven 2014 og frem,
Finansministeriets meropgaveopgørelse samt egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0031.png
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 14
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 14 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse serviceudgifterne for regionerne fra 2007 til 2020 med aftalt,
budgetteret og regnskabstal (i det omfang der foreligger budget- og regnskabstal)?
Oplysningerne bedes opgave- og PL-korrigeret.
Svar
De aftalte, budgetterede og regnskabsførte regionale nettodriftsudgifter til sundhed
i perioden 2007 til 2020 fremgår af
tabel 1.
Opgørelsen er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger mv. samt opgave-
ændringer i medfør af DUT-princippet mv. Det bemærkes, at opgørelsen ikke tager
højde for løft af regionernes driftsudgifter fra puljer under det statslige udgiftsloft.
Det fremgår af opgørelsen, at niveauet for den aftalte driftsramme for sundheds-
udgifter i 2020 er løftet med ca. 1,5 mia. kr. i forhold til 2019. Det dækker bl.a.
over et løft i økonomiaftalen for 2020 og løft af tidligere vedtagne prioriteringer
fra finanslovsaftaler.
Tabel 1
Regionale nettodriftsudgifter til sundhed (inkl. medicin), aftale, budget og regnskab, 2007-2020
Mia. kr.,
20-pl og
-opgave-
niveau
Aftale
Budget
Regn-
skab
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
101,4
101,5
101,5
104,4
104,3
105,1
107,1
107,0
108,8
107,9
107,9
108,2
109,7
109,4
107,2
111,0
110,4
109,2
111,1
111,1
109,9
111,6
111,6
111,3
112,8
112,8
112,7
114,6
114,6
114,3
115,1
115,1
114,8
115,8
115,8
115,6
117,1
117,1
-
118,6
-
-
Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2020-opgaveniveau samt ændrede pris- og
lønforudsætninger til 2020-niveau.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om regionernes økonomi for 2007-2020, Finansministeriets meropgavedatabase
samt egne beregninger.
De aftalte, budgetterede og regnskabsførte regionale nettodriftsudgifter til det regi-
onale udviklingsområde i perioden 2007 til 2020 er vist nedenfor,
jf. tabel 2.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0032.png
Side 2 af 2
Opgørelsen er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger mv. samt opgave-
ændringer i medfør af DUT-princippet mv. Det bemærkes, at opgørelsen ikke tager
højde for løft af regionernes driftsudgifter fra puljer under det statslige udgiftsloft.
Niveauet for den aftalte driftsramme for regional udvikling i 2020 svarer til ni-
veauet for 2019.
Tabel 2
Regionale nettodriftsudgifter til udvikling, aftale, budget og regnskab, 2007-2020
Mia. kr.
20-pl og -op-
gaveniveau
Aftale
Budget
Regnskab
2007
2,5
2,5
1,8
2008
2,6
2,6
2,6
2009
2,7
2,7
2,5
2010
2,7
2,7
2,5
2011
2,7
2,7
2,5
2012
2,6
2,7
2,7
2013
2,6
2,6
2,5
2014
2,6
2,6
2,6
2015
2,6
2,6
2,6
2016
2,6
2,6
2,6
2017
2,6
2,6
2,6
2018
2,5
2,5
2,5
2019
2,6
2,6
-
2020
2,6
-
-
Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2020-opgaveniveau samt ændrede pris- og
lønforudsætninger til 2020-niveau.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om regionernes økonomi for 2007-2020, Finansministeriets meropgavedatabase
samt egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0033.png
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 15
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den forventede stigning i medicinudgifterne i 2020 opdelt på
anvendelsesområder (hospitaler m.v.), idet ministeren i sit svar samtidig bedes an-
give udgifterne til medicin i årene 2007-2020?
Svar
For så vidt angår den forventede stigning i medicinudgifterne i 2020 henvises til
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 9 (Aktstykke nr. 162) af 19. september
2019.
Regionernes udgifter til medicintilskud og sygehusmedicin i perioden 2007-2018
fremgår af
tabel 1.
Tabel 1
Regionale udgifter til medicin 2007-2018
Mia. kr., årets priser
Sygehusmedicin
Medicintilskud
2007
4,3
7,3
2008
4,9
7,2
2009
5,5
6,9
2010
5,8
7,1
2011
5,9
6,5
2012
6,5
6,1
2013
6,9
5,5
2014
7,6
5,6
2015
8,0
5,7
2016
8,2
5,7
2017
8,8
5,6
2018
9,2
5,6
Anm.: I henhold til praksis pris- og lønreguleres medicinudgifterne ikke grundet tekniske årsager. Der er korrigeret
for, at en region ikke har indberettet udgifter til sygehusmedicin i 2007.
Kilde: Danmarks Statistik
De regionale udgifterne til medicin for 2019 og 2020 forligger i hhv. april 2020 og
2021 i forbindelse med offentliggørelse af de regionale regnskaber hos Danmarks
Statistik.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0034.png
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 16
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 16 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse anlægsudgifterne for regionerne fra 2007 til 2020 med angi-
velse af anlægsramme (i det omfang der har været en sådan), budgetteret og regn-
skabstal (i det omfang der foreligger budget- og regnskabstal)? Oplysningerne be-
des opgave- og PL-korrigeret.
Svar
Med aftale om regionernes økonomi for 2020 er regeringen og Danske Regioner
enige om, at regionernes bruttoanlægsudgifter på sundhedsområdet udgør 7,3 mia.
kr. i 2020.
Udviklingen i regionernes bruttoanlægsudgifter i perioden 2007-2020 fordelt på
aftale-, budget- og regnskabsniveau fremgår nedenfor,
jf. tabel 1.
Det bemærkes, at
der er korrigeret for ekstraordinære løft af anlæg i medfør af politiske aftaler, mv.
Udviklingen i anlægsniveauet fra 2019 til 2020 skal således ses i lyset af, at anlægs-
midler som følge af Kræftplan IV udløber i 2020, jf. Aftale om finansloven 2017.
Det bemærkes, at der fra og med 2009 indgår investeringer vedrørende kvalitets-
fondsbyggerier i aftaleniveauet. Regionernes bruttoanlægsniveauer skal således ses
i lyset af, at det er prioriteret at kvalitetsfondsbyggerierne realiseres i overensstem-
melse med indgående kontrakter og planer.
Tabel 1
Regionernes bruttoanlægsudgifter (sundhed), aftale, budget og regnskab, 2007-2020
Mia. kr.,
2020-pl
Aftale
Budget
Regnskab
2007
3,6
3,5
3,1
2008
4,5
4,4
3,7
2009
4,8
4,3
4,5
2010
4,7
5,8
4,6
2011
3,8
5,4
5,3
2012
5,9
5,5
7,1
2013
5,8
5,9
5,8
2014
7,9
7,9
7,1
2015
7,8
7,7
7,0
2016
7,8
7,6
6,4
2017
8,0
8,0
6,9
2018
7,6
7,6
6,6
2019
7,5
7,5
-
2020
7,3
-
-
Anm.: Der er korrigeret for ændrede pris- og lønforudsætninger. For 2009-2012 er niveauet for kvalitetsfondsbyg-
geri fastsat til niveauet for deponering til kvalitetsfondsbyggeri, da der ikke blev forudsat særskilte niveauer i
økonomiaftalerne. Der er korrigeret for ekstraordinære løft af anlæg i medfør af politiske aftaler, FL, mv.
Budget 2018 og regnskab 2017-2018 er opgjort ekskl. anlægsudgifter finansieret af private.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om den regionernes økonomi 2007-2020 samt egne beregninger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0036.png
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 17
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 17 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse kommunernes aftalte, budgetterede og regnskabsførte
anlægsudgifter i hvert af årene 2007-2020?
Svar
Med aftale om kommunernes økonomi for 2020 er regeringen og KL enige om, at
kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter udgør 19,1 mia. kr. i 2020.
Udviklingen i kommunernes aftalte, budgetterede og realiserede skattefinansierede
bruttoanlægsudgifter i perioden 2007-2020 fremgår af
tabel 1.
I opgørelsen af aftaler og budgetter er der særskilt angivet ekstraordinære løft af
kommunernes anlægsinvesteringer, der bl.a. afspejler diskretionære fremrykninger
af kommunale investeringer med henblik på at understøtte vækst og beskæftigelse
i årene op til 2015.
Udviklingen i kommunernes aftalte bruttoanlægsudgifter skal ses i lyset af de tidli-
gere ekstraordinære løft af kommunernes anlægsinvesteringer, der afspejler diskre-
tionære fremrykninger af kommunale investeringer med henblik på at understøtte
vækst og beskæftigelse. Udviklingen i de aftalte bruttoanlægsudgifter afspejler såle-
des en tilpasning af de kommunale anlægsudgifter, således at niveauet for de kom-
munale investeringer er afstemt med konjunktursituationen.
Det bemærkes, at udviklingen i kommunernes realiserede bruttoanlægsudgifter
ikke afspejler den aftalte tilpasning. Det bemærkes hertil, at kommunernes anlægs-
udgifter ikke er omfattet af sanktioner i regnskabet.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
2078988_0037.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Kommunale anlægsudgifter, aftale, budget og regnskab, inkl. ekstraordinære løft, 2007-2020
Mia. kr. (2020-pl)
Aftale
Hertil ekstraordi-
nære løft i medfør
af politiske aftaler,
FL mv.
Budget
Hertil ekstraordi-
nære løft i medfør
af politiske aftaler,
FL mv.
Regnskab
20,4
22,0
17,2
19,7
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020
17,0
18,8
18,3
2,4
1
24,0
17,5
17,6
4,4
2
17,4 19,9
4)
18,9
2,9
3
0,1
5
17,7
0,1
6
17,2
0,4
7
17,7
0,2
8
18,1
0,0
9
19,1
0,0
10
18,8
2,4
1
20,5
19,6
23,1
18,0 20,1
4)
19,1
2,2
3
0,1
5
17,9
0,1
6
17,7
0,4
7
17,7
0,2
8
18,5
0,0
9
-
-
19,5
20,3
21,2
21,8
20,4
20,4
20,3
20,0
19,8
20,0
-
-
Anm.: Kommunernes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter er opgjort ekskl. ældreboliger. Der er korrigeret for
ændrede pris- og lønforudsætninger. Der er korrigeret for ekstraordinære løft af anlæg i medfør af politiske
aftaler, FL, mv., herunder:
1) Løft på 2,0 mia. kr. (2009-pl) som følge af martsaftalen i 2009, hvor den daværende regering og KL blev
enige om, at kommunerne havde mulighed for at igangsætte yderligere investeringer for mindst 2 mia. kr. i
2009.
2) Løft på 3,9 mia. kr. (2012-pl) som følge af kickstarten.
3) Løft som følge af, at den daværende regering og KL i januar 2013 indgik aftale om, at kommunerne kunne
hæve anlægsinvesteringerne for 2013 med 2,0 mia. kr. (2013-pl) i forhold til anlægsbudgettet for 2013 (og 2,6
mia. kr. (2013-pl) i forhold til aftalen) mod tilsvarende lavere serviceudgifter.
4) Den daværende regering og KL indgik en forståelse om at videreføre det høje anlægsniveau i 2013 til det
aftalte og budgetterede anlægsniveau i 2014 som følge af Vækstplan DK.
5) Løft på 125 mio. kr. (2015-pl) på integrationsområdet som følge af forståelse mellem den daværende rege-
ring og KL af januar 2015.
6) Løft på 75 mio. kr. (2016-pl) til etablering af midlertidige boliger målrettet flygtninge, som følge af aftale
mellem den daværende regering og KL om bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge af marts
2016.
7) Løft på 425 mio. kr. (2017-pl) som følge af pulje til bedre mad til etablering og genetablering af køkkener
på plejehjem, som følger Aftale om finansloven for 2017.
8) Løft på 25 mio. kr. (2018-pl) til digitaliseringsfond til fælles prioritering af digitale løsninger., som følger af
Aftale om kommunernes økonomi for 2019, samt 166,5 mio. kr. (2018-pl) til pulje til etablering af læge- og
sundhedshuse.
9) Løft på 10 mio. kr. (2019-pl) til digitaliseringsfond samt løft på 2,4 mio. kr., (2019-pl) til signaturprojekter.
10) Løft på 11,1 mio. kr. (2020-pl) til signaturprojekter.
Kilde: Danmarks Statistik, aftaler om den kommunale økonomi 2007-2020, Aftaler om finansloven 2007-2019
samt egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Samtlige spørgsmål og svar til aktstykket
Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162 endeligt svar på § 7 spørgsmål 18
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 18 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Vil ministeren oplyse om
–
og i givet fald hvor
–
aktstykket nedjusterer eller fjer-
ner prioriteringer, puljer og reserver sammenlignet med sidste års bloktilskudsakt-
stykke?
Svar
Spørgsmål
Bloktilskudsaktstykket for 2019 udmøntede aftalerne om kommunernes og regio-
nernes økonomi for 2019 af hhv. den 5. og 7. juni 2018. Der er med bloktilskuds-
aktstykket for 2020, som udmønter aftalerne om kommunernes og regionernes
økonomi for 2020 af hhv. den 4. og 6. september 2019, ikke foretaget nedjusterin-
ger eller fjernet prioriteringer, puljer og reserver, der ikke følger af aftalerne om
kommunernes og regionernes økonomi for 2019 eller bloktilskudsaktstykket for
2019.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister