Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
S 403
Offentligt
2004434_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 22-01-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPZIQ
Sagsnr.: 1900645
Dok. nr.: 805986
Medlem af Folketinget Henrik Old (JF) har den 16. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. S 403 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 403:
Har regeringen betænkeligheder ved den måde, hvorpå regionerne har valgt at
indgå samarbejder med Novo Nordisk Fonden om etablering af de såkaldte Steno dia-
betes-centre, herunder at der er tale om betydelige private investeringer i sundheds-
sektoren, og at fonden har ret til at udpege et medlem af de respektive bestyrelser
for centrene?
Svar:
I Danmark er der en lang tradition for, at fonde bidrager til at udvikle velfærdssam-
fundet. Det er en god tradition, som regeringen bakker op om.
Forudsætningen for fondes donationer er, at den slags samarbejdsformer sker inden
for de gældende lovgivningsmæssige rammer
og i overensstemmelse med helt fun-
damentale offentligretlige grundsætninger om bl.a. legalitet, faglighed og saglighed.
Regeringens udgangspunkt er, at det er de ansvarlige politikere og myndigheder, som
har til opgave at vurdere, hvornår det er hensigtsmæssigt at indgå samarbejde med
fonde om donationer til et givent område.
Det er vigtigt med et stærkt offentligt og privat partnerskab på sundhedsområdet.
Regeringen er derfor positive overfor, at regionerne indgår samarbejde med private
aktører om etableringen af Steno Diabetes Centre.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Zoheeb Iqbal