Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
S 39
Offentligt
1950925_0001.png
10. oktober 2018
J.nr. 2018-6490
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 39 af 5. oktober 2018, indleveret af Christian Rabjerg
Madsen (S).
Karsten Lauritzen
/ Kristina Astrup Blomquist
S 39 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på S 39: Støtter regeringen Socialdemokratiets forslag om at afskaffe tinglysningsafgiften i forbindelse med jordbytte?
1950925_0002.png
Spørgsmål
Støtter regeringen Socialdemokratiets forslag om at afskaffe tinglysningsafgiften ved jord-
bytte?
Svar
Regeringen ønsker at støtte op om, at landbruget via jordfordelinger kan anvende jorden
så effektivt som muligt. Derfor har regeringen sammen med Socialdemokratiet og Dansk
Folkeparti med
Hjælpepakke til Landbruget
aftalt at etablere en tilskudsordning på 10 mio.
kr. i 2019 til jordfordelinger.
Med aftalen kompenserer vi landmændene fuldt ud for deres omkostninger til jordforde-
linger inden for den afsatte ramme på 10 mio. kr. Det dækker også omkostningerne til be-
taling af tinglysningsafgiften.
Det er regeringens opfattelse, at en tilskudsordning, som kompenserer landbruget for alle
omkostninger ved jordfordelinger, vil have en større effekt end en fritagelse for tinglys-
ningsafgiften. Det skal ses i lyset af, at tinglysningsafgiften kun udgør omkring 20 pct. af
de samlede omkostninger ved en jordfordeling.
Side 2 af 2