Tak for spørgsmålet.
Allerførst:
Naturstyrelsen har begået en fejl ved ikke at orientere Verdens Skove.
Det har styrelsen beklaget, og det skal styrelsen også gøre.
Der er et stort lokalt engagement i Bjergskov Overdrev, som den her sag helst ikke skal gå ud over, og det har bestemt heller ikke været Naturstyrelsens hensigt.
Jeg tror, at sagen skyldes en misforstået modsætning mellem naturpleje med græssende dyr og naturpleje via maskinel fjernelse af f.eks.
brombærkrat.
Bjergskov Overdrev er et af de vigtigste lysåbne overdrev i Sønderjylland, og tilgroning med brombær er sådan set en væsentlig trussel mod naturtilstanden på overdrevet.
Uden naturplejen vil arter, der trives i næringsfattige miljøer, blive udkonkurreret af hurtigtvoksende arter, f.eks.
brombær.
Brombærrene kan holdes nede med både græssende dyr og maskiner – det er altså ikke maskinerne, der er græssende, det er kun dyrene – men det er ikke altid muligt at sikre et højt nok græsningstryk.
Derfor bruges maskinel slåning, hvis det bliver nødvendigt.
Kørespor efter store maskiner i et naturlandskab er ikke kønt, men brud og åben jord til frøspredning kan altså også have en gavnlig effekt.
Der er stadig brombærkrat, og der er stadig andre vedplanter på arealerne, som hestene også vil kunne spise i løbet af vinteren.
Så bliver jeg altså nødt til at anfægte, at spørgeren kalder rydningen af et brombærkrat på 0,3 ha for et dybt tragisk forløb.
Altså, tragedier opstår ved menneskelig ulykke og ikke ved beskæring af et brombærkrat – kan vi lige få bare en anelse proportioner i debatten her, vil det være alle tiders.
Gør Naturstyrelsen altid det rigtige?
Nej.
Friske øjne på indsatsen skader aldrig, og derfor vil jeg nu se nærmere på Naturstyrelsens arealpleje – ikke fordi jeg tror, at den sådan skal omkalfatres i alt væsentligt, men fordi vi skal sikre, at naturen altid er i fokus.
Tak.