Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
S 404
Offentligt
2001934_0001.png
Spørgsmål nr. S 404
§ 20-spørgsmål til skriftlig besvarelse
Til:
Dato:
Stillet af:
OMTRYKT:
Forsvarsministeren
17. januar 2019
Henrik Old (JF)
(Tilføjet mailadresse, den 17. januar 2019)
Er det efter regeringens opfattelse forsvarligt set ud fra en
sikkerhedspolitisk betragtning at tillade indkøb af central teleinfrastruktur
såsom 5G-netværk fra kinesiske Huawei, når flere lande enten har forbudt
eller overvejer at forbyde dette?
(Spm. nr. S 404).
Begrundelse
Det kommende 5G-netværk forventes at spille en central rolle i den fortsatte
digitalisering af samfundet. Der tales om, at der i et gennemsnitligt hjem vil
være adskillige almindelige husholdningsapparater tilknyttet 5G, ligesom
teknologien kan spille en stor rolle inden for eksempelvis telemedicin og
selvkørende biler. Det er på alle måder vigtigt, at borgerne kan være trygge
ved den infrastruktur, som skal gøre disse fremskridt mulige. Spørgsmålet
stilles derfor for at få ministeren til at forholde sig til Huawei som leverandør
til det færøske 5G-netværk
set i lyset af de betænkeligheder andre lande
har udtrykt vedrørende firmaet.
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på
[email protected],
[email protected] og til Lovsekretariatet på [email protected].
På Folketingets formands vegne
Lovsekretariatet
Side 1 | 1