L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard om kriminalisering af påvirkningsvirksomhed, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. januar 2019

Strafferetskontoret

Mads Møller Langtved

2019-0037-0054

979304

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til

justitsministeren den 15. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra

Peter Kofod (DF).

Søren Pape Poulsen

Mikkel Plannthin

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om kommentar til henvendelsen af 14/3-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard om kriminalisering af påvirkningsvirksomhed, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (L 95):

”Vil ministeren tydeligt definere ordene "påvirkningsvirksom-

hed", "afhængighed" og "samarbejde", som de anvendes i lov-

forslaget?”

Svar:

Det fremgår af pkt. 3.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at ”på-

virkningsvirksomhed” skal forstås som den virksomhed, der udøves med

henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse.

I begrebet påvirkningsvirksomhed ligger, at virksomheden har til formål at

få nogen til at mene noget bestemt eller foretage en bestemt handling. På-

virkningen kan f.eks. vise sig ved, at en person øver indflydelse på, influe-

rer, præger, overbeviser eller styrer en anden person eller en persongruppe.

Påvirkningsvirksomhed kan ligeledes udøves ved anvendelse af f.eks. tvang

eller trusler. Påvirkningsvirksomheden skal være rettet mod beslutningstag-

ning eller den almene meningsdannelse for at være strafbar efter straffe-

lovens § 108, og den kan være rettet mod beslutningstagning eller den al-

mene meningsdannelse både i Danmark og i udlandet.

Med lovforslaget er det, for så vidt angår påvirkningsvirksomhed, alene

strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at

virke inden for dansk område, hvis man

samarbejder

med efterretningstje-

nesten om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke be-

slutningstagning eller den almene meningsdannelse

Begreberne ”samarbejde” og ”afhængighed” er nærmere defineret i pkt.

3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det fremgår heraf, at et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste

vil kunne tage en lang række forskellige former. Hvis der har været kontakt

til en fremmed efterretningstjeneste, har det formodningen for sig, at der er

tale om et samarbejde. En konkakt kan f.eks. tænkes etableret gennem in-

ternettet, telefonisk eller ved personlige møder. En kontakt er imidlertid ikke

i sig selv en forudsætning for, at der er tale om et samarbejde.

I den forbindelse er der i lovforslagets almindelige bemærkninger anført en

række indikationer på, hvad der kan tænkes at udgøre et samarbejde. Det

kan være indikation på et samarbejde, hvis gerningsmanden f.eks. har mod-

taget materiale fra en fremmed efterretningstjeneste, hvorefter gernings-

manden har udbredt dette med forsæt til at sætte en fremmed efterretnings-

tjeneste i stand til at virke inden for den danske stats område ved udøvelse

af påvirkningsvirksomhed. Det samme gælder, hvis efterretningstjenesten

f.eks. har stillet udstyr til rådighed. Omvendt vil det ikke være en indikation

på et samarbejde, hvis gerningsmanden selv har fundet frem til materialet,

uden at der har været kontakt til efterretningstjenesten. Det betyder, at ud-

bredelse af materiale, som stammer fra en fremmed efterretningstjeneste

ikke vil anses for at være et strafbart samarbejde, hvis gerningsmanden selv

har fundet frem til materialet på f.eks. sociale medier og hverken har mod-

taget det fra den fremmede efterretningstjeneste eller været i kontakt med

denne.

Det kan også være en indikation på samarbejde, at gerningsmanden på den

ene eller anden måde har samordnet eller koordineret sin påvirkningsvirk-

somhed med en fremmed efterretningstjenestes påvirkningsvirksomhed.

Dette gælder ligeledes, hvis gerningsmanden og efterretningstjenesten f.eks.

har arbejdet i en fælles forståelse om, at gerningsmanden skal hjælpe efter-

retningstjenesten med at nå et fælles mål om udøvelse af påvirkningsvirk-

somhed.

Der vil under alle omstændigheder være tale om et samarbejde, hvis der fo-

religger en aftale om udøvelse af påvirkningsvirksomhed, hvis der er sket

betaling (i form af penge eller andre ydelser), eller hvis der på anden måde

består en afhængighed mellem gerningsmanden og efterretningstjenesten.

Særligt i forhold til afhængighed fremgår det af pkt. 3.3.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at en afhængighed f.eks. kan bestå i, at den ene

part har ydet den anden part en tjeneste, som må kunne forventes gengældt

efterfølgende, eller hvis efterretningstjenesten er i besiddelse af og benytter

eller truer med at benytte oplysninger om gerningsmanden eller dennes

nærtstående, som vil kunne kompromittere vedkommende.

Det er samlet set Justitsministeriets opfattelse, at de begreber, der anvendes

i lovforslaget, herunder de begreber der er redegjort for ovenfor, er tilstræk-

kelig klart defineret. Det vil være op til domstolene i den konkrete sag på

baggrund af sagens omstændigheder at afgøre, om der er tale om strafbar

påvirkningsvirksomhed efter den foreslåede § 108 i straffeloven eller ej.