L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 84 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Forebyggelseskontoret

Marie Jørgensen

2017-186-0017

886921

KOMMENTERET OVERSIGT

over

høringssvar om forslag til lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet

I. Høringen

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. september 2018 til den 1.

oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Den Dan-

ske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten,

Rigspolitiet, Advokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, BUPL,

Børn og Familie, Børnehjælpsdagen, Børne- og Kulturchefforeningen,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Børnerådet, Børnesagens Fælles-

råd, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Dansk Børne- og Ungdoms-

psykiatrisk Selskab, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening,

Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Data-

tilsynet, Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen,

Faaborg-Midtfyn Kommune (Socialtilsyn Syd), Fabu, Foreningen af Døgn-

og Dagtilbud (FADD), Foreningen af Institutionschefer og Områdechefer

m.fl., Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer, For-

sete, Forældrelandsforeningen (FBU), Frederiksberg Kommune (Socialtil-

syn Hovedstaden), Fængselsforbundet i Danmark, High:five, Hjørring

Kommune (Socialtilsyn Nord), HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK

Landsklubben Kriminalforsorgen, Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), In-

stitut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kriminalforsorgsforeningen,

Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsfor-

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

eningen for Socialpædagoger, Landsklubben af Socialrådgivere ansat i Kri-

minalforsorgen, Livsværk – Børn med vilje, LOS – De Private Sociale Til-

bud, Plejefamiliernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark, Red Bar-

net, Retspolitisk Forening, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt

Udsatte, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn Midt), Soci-

alpædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, Tabuka og Ungdommens

Røde Kors.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Østre og Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening, Dommerfuld-

mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Advo-

katrådet, Ankestyrelsen, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnesa-

gens Fællesråd, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Lærerforening, Dansk

Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Det Kriminalpræ-

ventive Råd, Foreningen af Døgn- og Dagtilbud (FADD), Forsete, Hjørring

Kommune (Socialtilsyn Nord), Institut for Menneskerettigheder, Justitia,

KL, Københavns Byret, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsfore-

ningen KRIM, Livsværk – Børn med vilje, LOS – Landsorganisationen for

sociale tilbud, Procesbevillingsnævnet, Red Barnet, Region Midtjylland,

Retspolitisk Forening, Selveje Danmark, Socialforvaltningen i Københavns

Kommune, Socialpædagogernes Landsforbund, SSP-samrådet, Tabuka og

Aarhus Kommune.

Det bemærkes, at Justitsministeriet har modtaget mange høringssvar, hvor

der bl.a. gives udtryk for mere politiske holdninger til lovforslaget. Neden-

for gengives de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene samt Justits-

ministeriets kommentarer hertil. Justitsministeriets kommentarer er anført i

kursiv.

II. Høringssvarene

1. Generelt

Dansk Psykiatrisk Selskab, Fængselsforbundet i Danmark, High:five,

Holbæk Kommune (Socialtilsyn Øst), Politiforbundet i Danmark

Sø-

og Handelsretten

har ingen bemærkninger til lovforslaget

2. Generelt om lovforslaget

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Landsforeningen af forsvarsadvokater

anfører, at forslaget indeholder en

afgørende ændring i forhold til gældende ret, idet kriminaliteten og ikke bar-

nets trivsel skal være afgørende for behandling i nævnet. Foreningen anfø-

rer, at kriminaliteten hidtil alene har været et af flere parametre i sagsbe-

handlingen ved børn- og ungeudvalgene, men at det i forslaget er et bærende

element, at den unge er dømt eller mistænkt for et grovere strafbart forhold.

Børns Vilkår, Red Barnet

SSP-samrådet

anfører, at barnets eller den

unges kriminalitet er i fokus, og at der således er tale om et paradigmeskifte,

som understreger den strafferetlige kontekst.

Aarhus Kommune

anfører, at

der er tale om et paradigmeskifte gående fra en social indsats til et mere ud-

præget fokus på straf og konsekvens, og at der sker en tilsidesættelse af den

sociale faglighed.

Dansk Socialrådgiverforening

Tabuka

anfører, at det nuværende sy-

stem har virket særdeles godt, og foreningerne er således uforstående over-

for, at der skal indføres et nyt system til at tage sig af kriminelle børn og

unge.

BUPL, Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen KRIM

Livsværk

anfører, at der er reelt tale om en nedsættelse af den kriminelle

lavalder

Det er en grundlæggende misforståelse, når visse høringsparter anfører, at

den kriminelle lavalder de facto nedsættes med reformen af indsatsen mod

ungdomskriminalitet. Den kriminelle lavalder vil fortsat være 15 år, og for-

målet med reformen er ikke at straffe børn, men at styrke indsatsen markant,

så børn og unge bringes ud af kriminalitet gennem en tidligere og mere

mærkbar indsats.

Det er tilsvarende en grundlæggende misforståelse, når det hævdes, at det

er en nyskabelse, at mistanke om kriminalitet har betydning for, om der skal

fastsættes foranstaltninger i forhold til børn og unge. Det eksisterende so-

ciale system er i dag også indrettet sådan, at politiet orienterer kommunen

i sager, hvor et barn eller en ung i alderen 10 til 14 år mistænkes for krimi-

nalitet, med henblik på at kommunen eller børn- og ungeudvalget kan fast-

sætte foranstaltninger for barnet eller den unge, herunder anbringelse uden

for hjemmet. Det eksisterende sociale system behandler altså i dag sager,

hvor barnet eller den unge er mistænkt for kriminalitet, og hvor barnet el-

ler den unge eventuelt nægter at have begået den kriminalitet, som danner

grundlag for sagens behandling.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Grundlaget for reformen om indsatsen mod ungdomskriminalitet er, at der

i den nuværende kommunale indsats mod ungdomskriminalitet mangler fæl-

les retning og konsekvens, og at der ikke i tilstrækkeligt omfang tages hånd

om børn og unge, der er på vej ud i en kriminel løbebane.

Derfor oprettes der et Ungdomskriminalitetsnævn, som skal behandle sager

vedrørende børn og unge i alderen 10 til 17 år, som er mistænkt eller dømt

for personfarlig kriminalitet eller mistænkt eller dømt for anden alvorlig kri-

minalitet, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yder-

ligere kriminalitet. Det skal ske gennem skræddersyede og længerevarende

indsatser på grundlag af den eksisterende sociale værktøjskasse, hvor bar-

nets eller den unges udvikling følges tæt, og der skal være en hurtig reak-

tion, hvis barnet eller den unge igen kommer på afveje. Det er således helt

forkert, når det hævdes, at der med reformen sker en tilsidesættelse af den

sociale faglighed.

Der er derfor ikke behov for en helt ny værktøjskasse med sociale foran-

staltninger for børn og unge, men indsatsen skal løftes og fokuseres, og det

skal sikres, at kommunerne iværksætter de nødvendige indsatser, så børn og

unge kommer ud af kriminalitet.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil kunne pålægge børn og unge de samme

foranstaltninger, som i dag kan fastsættes af kommunen eller børn- og un-

geudvalget. Der er altså reelt tale om, at kompetencen til at træffe disse af-

gørelser flyttes til Ungdomskriminalitetsnævnet. Det er derfor ikke rigtig,

når visse høringsparter anfører, at Ungdomskriminalitetsnævnet alene skal

have fokus på barnets eller den unges kriminalitet. Ungdomskriminali-

tetsnævnet skal netop have fokus på, at barnet eller den unge kommer på ret

kurs og tilbage i fællesskabet.

2.1. Forholdet til FN’s Konvention om Barnets Rettigheder

Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, Institut for Menneskerettighe-

der

Retspolitisk Forening

anfører, at lovforslaget bør forholde sig til

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.

Det fremgår af den foreslåede formålsbestemmelse i lovforslagets § 1, at

formålet med loven er at forebygge ungdomskriminalitet ved et Ungdom-

skriminalitetsnævn, der skal fastlægge målrettede individuelle forebyg-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gende indsatser for børn og unge i alderen 10 til 17 år, og en ungekriminal-

forsorg, der skal føre tilsyn med, at indsatserne gennemføres.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til at præ-

cisere bestemmelsen, således at det tilføjes, at Ungdomskriminalitetsnæv-

nets indsatser skal fastlægges og gennemføres med henblik på at sikre bar-

nets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge på barnets el-

ler den unges egne ressourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret

vurdering af barnets eller den unges og familiens forhold. Det fremgår end-

videre af bestemmelsen, at barnets eller den unges synspunkter altid skal

inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed

I bemærkningerne til lovforslagets § 1 henvises der endvidere til, at et af de

vigtigste principper i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder er, at bar-

nets tarv skal komme i første række. Den foreslåede bestemmelse understre-

ger således vigtigheden af, at der altid skal tages udgangspunkt i det enkelte

barn eller den enkelte unge, og at alle relevante elementer i barnets eller

den unges hjem og nærmiljø indgår i tilrettelæggelsen af indsatsen over for

barnet.

Justitsministeriet har desuden tilføjet lovforslaget et afsnit om forholdet til

Børnekonventionens artikel 40 (pkt. 2.2.3.2). Som det fremgår heraf, opstil-

ler Børnekonventionens artikel 40, stk. 2, litra b, ligesom EMRK artikel 6,

stk. 2 og 3, en række processuelle retsgarantier, der skal overholdes i for-

bindelse med straffesager mod børn. Af de grunde, der er nævnt under pkt.

2.2.3.1 om EMRK artikel 6, er det Justitsministeriets vurdering, at sager,

der behandles ved Ungdomskriminalitetsnævnet, ikke er straffesager i Bør-

nekonventionens artikel 40’s forstand, og at nævnets sagsbehandling derfor

ikke vil skulle opfylde de processuelle retsgarantier, der ifølge bestemmel-

sen gælder i straffesager.

2.2. Forholdet til FN's Handicapkonvention

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at der bør redegøres nærmere

for, hvordan ordningen sikrer, at børn med handicap ikke bliver stillet rin-

gere på grund af deres handicap, og at der bliver tilvejebragt den fornødne

støtte og rimelig tilpasning i relation til processen for nævnet, og i forhold

til udmåling af foranstaltninger.

Justitsministeriet har i lyset af bl.a. bemærkningerne fra Institut for Menne-

skerettigheder fundet anledning til i bemærkningerne til lovens formålsbe-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

stemmelse at tilføje, at det forudsættes, at der ved behandlingen af en sag i

Ungdomskriminalitetsnævnet og ved nævnets afgørelser tages passende

hensyn til barnets eller den unges eventuelle handicap for at sikre, at den

pågældende ikke som følge af sit handicap stilles ringere end andre børn og

unge, jf. herved bl.a. artikel 5 om lighed og ikke-diskrimination og artikel 7

om børn med handicap i FN’s konvention om rettigheder for personer med

handicap.

2.3. Forholdet til den Europæiske Menneskerettighedskonventions

(EMRK) artikel 6 om ret til en retfærdig rettergang

Institut for Menneskerettigheder

bemærker, at det er tvivlsomt, om der er

tale om straf efter EMRK artikel 6, men at der efter instituttets opfattelse al-

ligevel – af hensyn til barnets retssikkerhed og med internationale standar-

der og retningslinjer om børns retspleje for øje – bør indføres visse proces-

suelle retssikkerhedsgarantier.

Advokatrådet, Forsete, Justitia

Landsforeningen KRIM

finder det

betænkeligt, at Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling ikke opfylder

de straffeprocessuelle retsgarantier, som følger af EMRK artikel 6.

Forsete

foreslår i forlængelse heraf, at sager vedrørende børn i alderen 10 til 14 år

fortsat behandles af kommunernes børn- og ungeudvalg.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

det Justitsministeriets vurdering, at sager, der behandles af Ungdomskrimi-

nalitetsnævnets ikke er straffesager i EMRK artikel 6’s forstand, og at Ung-

domskriminalitetsnævnets sagsbehandling derfor ikke vil skulle opfylde de

processuelle retsgarantier, der følger af denne bestemmelse.

Ungdomskriminalitetsnævnets sagsbehandling skal derimod opfylde de pro-

cessuelle retsgarantier, der gælder for sager, som behandles af den offent-

lige forvaltning, herunder forvaltningsloven, ligesom barnet eller den unge

og forældremyndighedsindehaverne efter lovforslaget er tillagt en række

retsgarantier, som skal iagttages i forbindelse med Ungdomskriminali-

tetsnævnets sagsbehandling. Det drejer sig navnlig om retten til forud for

mødet at gøre sig bekendt med sagens akter, retten til at udtale sig under

mødet, retten til en bisidder, retten til partsrepræsentation og – afhængig af

sagens karakter – retten til gratis advokatbistand.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

3. Oprettelse af Ungdomskriminalitetsnævnet

3.1. Ungdomskriminalitetsnævnets uafhængighed

Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår, Forsete, Dansk Socialrådgi-

verforening, Institut for Menneskerettigheder, KL, Landsforeningen af

forsvarsadvokater, Landsorganisationen for sociale tilbud, Landsfore-

ningen KRIM, Red Barnet, SSP-Samrådet

Aarhus Kommune

frem-

hæver, at sammensætningen af Ungdomskriminalitetsnævnet giver anled-

ning til bekymring for nævnets upartiskhed, da politiet vil have mange for-

skellige roller i processen.

SSP-samrådet, Forsete, Dansk Socialrådgiverforening

Landsfore-

ningen af forsvarsadvokater

anfører, at det synes vanskeligt, at Ungdom-

skriminalitetsnævnet skal være og fremstå neutralt, hvis et af nævnsmed-

lemmerne repræsenterer den myndighed, der har henvist sagen til nævnet.

Børns Vilkår, Institut for Menneskerettigheder

Landsforeningen for

sociale tilbud

anbefaler, at politiansatte ikke sidder med i Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet.

Forsete, Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Landsorganisatio-

nen for sociale tilbud

foreslår, at der oprettes et selvstændigt sekretariat for

Ungdomskriminalitetsnævnet, da politiets sekretariatsbistand kan rejse

spørgsmål af habilitetsmæssig karakter. Tilsvarende anbefaler

Institut for

Menneskerettigheder,

at politiet ikke bliver sekretariat for Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet, og at der i bemærkningerne til lovforslaget redegøres for,

hvordan retssikkerhedsmæssige og forvaltningsretlige principper vil blive

overholdt, hvis en politiansat er medlem af nævnet, og politiet er sekretariat

for nævnet.

Rigspolitiet

anfører, at det bør fremgå, at sekretariatet organisatorisk for-

ankres i Rigspolitiet, men at sekretariatet refererer til nævnets formand.

Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.4, foreslås

det, for at sikre at sagerne i Ungdomskriminalitetsnævnet behandles og af-

gøres på et sagligt og objektivt grundlag, at nævnet skal være uafhængigt.

Ungdomskriminalitetsnævnet vil således fungere uafhængigt af den politi-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

ske proces, og nævnets medlemmer vil være funktionelt uafhængige og vil

ikke kunne modtage eller søge instruktioner eller henstillinger fra den be-

skikkende eller indstillende myndighed eller organisation.

Medlemmerne af Ungdomskriminalitetsnævnet skal således alene bedømme

den enkelte sag ud fra deres personlige vurdering og faglige indsigt, og de

må ikke drøfte konkrete sager med den beskikkende eller indstillende myn-

dighed forud for sagens behandling i nævnet.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

vil Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer være underlagt forvaltnings-

lovens regler, herunder om bl.a. inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3.

Nævnsmedlemmerne vil på denne baggrund ikke kunne deltage i behandlin-

gen af andre sager vedrørende samme person i den offentlige forvaltning el-

ler ved domstolene. Det skal således sikres, at nævnsmedlemmerne ikke som

led i deres øvrige arbejde har eller har haft kontakt med de børn og unge,

som skal have deres sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet, i et om-

fang der vil medføre inhabilitet.

Som følge heraf vil Ungdomskriminalitetsnævnet f.eks. ikke kunne sættes

med en repræsentant fra politiet, som har deltaget i de indledende efter-

forskningsskridt, som har dannet grundlaget for sagens henvisning til næv-

net. Det lægges endvidere til grund, at repræsentanten for politiet ikke må

være placeret i samme enhed som de medarbejdere hos politiet, der scree-

ner sagerne med henblik på henvisning til nævnet.

Det skal endvidere bemærkes, at nævnsmedlemmer, som er ansat i politiet,

skal udpeges på baggrund af deres viden om og indsigt i kriminalitetsfore-

byggende arbejde, herunder kriminalitetsmønstre og tilbud til kriminalitet-

struede unge. Det er således ikke udelukkende politiuddannede, der kan ud-

peges til medlemmer af nævnet, men også forebyggelsesmedarbejdere, her-

under ledere, med anden uddannelsesmæssige baggrund, så længe medlem-

merne har de fornødne kompetencer.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i lovforsalgets § 9, skal politiet stille se-

kretariatsbistand til rådighed for Ungdomskriminalitetsnævnet. Det frem-

går af bemærkningerne til bestemmelsen, at nævnssekretariatets hovedop-

gave er at yde en kvalificeret juridisk og praktisk servicering af Ungdom-

skriminalitetsnævnets formandskab, koordinationsudvalget og nævnets øv-

rige medlemmer i form af hurtig og korrekt sagsbehandling, hurtig og sik-

ker ekspedition af sagerne samt en hensigtsmæssig og effektiv tilrettelæg-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

gelse af nævnsmøderne. Sekretariatet vil bl.a. skulle forberede sagerne til

brug for nævnets behandling, så sagerne så vidt muligt kan behandles og

afgøres under et og samme nævnsmøde. Den nærmere fysiske organisering

af sekretariatet tilrettelægges af Rigspolitiet.

Det bemærkes, at der bl.a. i lyset af høringssvarene er foretaget visse præ-

ciseringer i bemærkningerne til lovforslagets § 9. Det fremgår således nu af

bemærkningerne, at politiets sekretariatsbetjening af Ungdomskriminali-

tetsnævnet vil ske gennem selvstændige sekretariater, hvor der bl.a. ansæt-

tes jurister og administrativt personale. Sagsbehandlingen og betjeningen

af nævnet i sekretariaterne vil således foregå uafhængigt af politiets øvrige

arbejde.

3.2. Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer

Østre

Vestre Landsret

anfører, at der ikke bør stilles udtrykkeligt krav

om, at formanden skal være landsdommer, men blot at formand og næstfor-

mand skal være dommere.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1, at

Ungdomskriminalitetsnævnet består af en formand og et antal næstformænd

(formandskabet) og andre medlemmer.

Justitsministeriet har i lyset af bl.a. bemærkningerne fra Østre og Vestre

Landsret fundet anledning til at ændre den foreslåede bestemmelse, således

at der ikke stilles krav om, at den dommer, som udnævnes som nævnet, skal

være landsretsdommer. Det fremgår således nu af lovforslagets § 3, stk. 2,

1. pkt., at formanden og næstformændene skal være dommere.

Advokatrådet

Institut for Menneskerettigheder

anfører, at en advo-

kat bør være medlem af Ungdomskriminalitetsnævnet som en retssikker-

hedsgarant.

Som anført i 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, skal Ung-

domskriminalitetsnævnet sammensættes på en sådan måde, at det besidder

den nødvendige sagkundskab for at sikre barnet eller den unge en grundig

og retfærdig behandling af sin sag og de bedst mulige betingelser for at

blive bragt ud af kriminalitet. Nævnet skal derfor besidde såvel generel juri-

disk ekspertise som social- og politifaglig ekspertise inden for kriminalitets-

forebyggelse.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

På den baggrund er der i lovforslaget lagt op til, at Ungdomskriminali-

tetsnævnet skal ledes af en dommer. Dommerne skal i bidrage til at sikre en

høj juridisk faglighed i nævnet, herunder sikre at de retsgarantier, som skal

tilbydes barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne, er iagt-

taget. Det drejer sig navnlig om retten til forud for mødet at gøre sig be-

kendt med sagens akter, retten til at udtale sig under mødet, retten til en bi-

sidder, retten til partsrepræsentation og – afhængig af sagens karakter –

retten til gratis advokatbistand. Dommeren skal således bl.a. varetage de

retssikkerhedsmæssige hensyn, der anføres af Advokatrådet og Institut for

Menneskerettigheder som begrundelse for at udpege en advokat som med-

lem af Ungdomskriminalitetsnævnet. På den baggrund har Justitsministe-

riet ikke fundet anledning til at ændre sammensætningen af nævnet.

anfører, at man ikke kan støtte, at KL skal have ansvaret for at indstille

kommunale repræsentanter til Ungdomskriminalitetsnævnet, og foreslår, at

kommunerne i politikredsene i stedet selv beskikker et passende antal re-

præsentanter.

Det følger af lovforslagets § 4, stk. 1, 3. pkt., at de øvrige medlemmer (ud

over formand og næstformænd) i Ungdomskriminalitetsnævnet beskikkes ef-

ter indstilling fra henholdsvis Rigspolitiet og KL. Det fremgår af bemærk-

ningerne til bestemmelsen, at der skal beskikkes et passende antal repræ-

sentanter fra den relevante politikreds’ kommuner, men at det ikke er et

krav, at der beskikkes et medlem fra hver af politikredsens kommuner. Be-

stemmelsen har dels til formål at sikre, at nævnet sættes med medlemmer,

der besidder lokalkendskab i forhold til de unges kriminalitetsmønstre og

relevante tilbud til udsatte unge i kredsen, dels at begrænse rejseafstanden

for medlemmerne til den politikreds, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet sæt-

tes.

Det er således ikke efter lovforslaget et krav, at der skal beskikkes et med-

lem fra hver af politikredsens kommuner, og der vil på den baggrund være

et koordineringsarbejde på tværs af kommunerne i forhold til at indstille

medlemmer til Ungdomskriminalitetsnævnet. På den baggrund er det Ju-

stitsministeriets vurdering, at opgaven med at indstille medlemmer med ind-

sigt i sager om social støtte til udsatte unge skal placeres i KL.

3.2.1. Efteruddannelse af Ungdomskriminalitetsnævnets medlemmer

Børnerådet, Børns Vilkår, Det Kriminal Præventive Råd, Forsete, Red

Barnet

Socialpædagogernes Landsforbund

anfører, at dommere bør

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

efteruddannes i forhold til varetagelse af alle sager om 10-17 årige eller som

minimum de 10-14-årige, og ikke alene i forhold til varetagelse af sager om

10-11 årige.

Justitsminisiteriet har i lyset af bemærkningerne fra bl.a. Børnerådet og Red

Barnet fundet anledning til at ændre pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, så det fremgår, at Ungdomskriminalitetsnævnet i sager ved-

rørende børn i alderen 10 til 14 år vil blive ledt af en dommer, der har gen-

nemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering af sager vedrø-

rende denne del af målgruppen. Alle dommere, som skal sidde i Ungdom-

skriminalitetsnævnet, skal således gennemgå denne uddannelse.

Justitsministeriet har imidlertid ikke lagt op til, at uddannelsen skal omfatte

håndteringen sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, da der er tale

om en målgruppe, som dommerne allerede har erfaring med at håndtere i

det strafferetlige system.

Red Barnet

anfører, at nævnsmedlemmerne fra politiet og kommunerne

også bør undergå en børnefaglig efteruddannelse.

Som anført i pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger er det af-

gørende, at nævnsmedlemmerne besidder de fornødne faglige kompetencer

til at behandle sager om kriminalitetstruede unge. Nævnsmedlemmer, som

er ansat i politiet, skal udpeges på baggrund af deres viden om og indsigt i

kriminalitetsforebyggende arbejde, herunder kriminalitetsmønstre og tilbud

til kriminalitetstruede unge, mens det for de kommunalt ansatte nævnsmed-

lemmer er afgørende, at de pågældende personer har erfaring med og ind-

sigt i sager om social støtte til udsatte børn og unge.

Herudover vil Ungdomskriminalitetsnævnet blive bistået af en børnesag-

kyndig i alle sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 14 år og i sa-

ger vedrørende unge i alderen 15 til 17 år, hvor nævnet skal træffe afgørel-

ser af mere indgribende karakter. Den børnesagkyndiges opgave er at sikre

en yderligere faglig indsigt i forhold til børn og unge.

Det forudsættes således i lovforslaget, at nævnsmedlemmerne fra politiet og

kommunerne udpeges på baggrund af deres viden om og indsigt i sager om

kriminalitetstruede og udsatte unge. Der er på den baggrund ikke lagt op

til, at nævnsmedlemmerne fra politiet og kommunen skal undergå en særlig

børnefaglig efteruddannelse.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

3.2.2. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse (stemmeflerhed)

Den Danske Dommerforening

Forsete

anfører, at ved uenighed bør

dissensen fremgå af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 8 fastsætter justitsmini-

steren Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden. Det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at der i forretningsor-

denen navnlig vil blive fastsat nærmere regler for valg af formand, beskik-

kelse af medlemmer, nævnets virksomhed, herunder generelle regler om

nævnets behandling af sager mv. og retningslinjer for nævnets koordina-

tionsudvalg.

Justitsministeriet har i lyset af bemærkningerne fra bl.a. Den Danske Dom-

merforening og Forsete fundet anledning til at præcisere bemærkningerne

til lovforslagets § 8, så det tilføjes, at det forudsættes, at det af Ungdomskri-

minalitetsnævnets forretningsorden vil fremgå, at nævnets medlemmer kan

afgive en navngiven og begrundet dissens i afgørelser om: 1) Gennemfø-

relse af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæg-

gelse på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. lovforslagets § 32, 2)

anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. lovforslagets § 14, stk. 2-

4, 3) anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger, jf.

lovforslagets § 15, 4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. lovforsla-

gets § 16, 5) anbringelse på særligt sikrede afdelinger, jf. lovforslagets §

17, 6) tilbageholdelse under en anbringelse, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, 7)

samvær og kontakt, jf. lovforslagets § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2, 8) opret-

holdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. lovforslagets § 23, og 9) æn-

dring af anbringelsessted, jf. lovforslagets § 24.

Disse afgørelser svarer til de afgørelser, som i dag træffes af kommunernes

børn- og ungeudvalg, og hvor der kan afgives dissens.

3.3. Børnesagkyndige

BUPL, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Dansk Soci-

alrådgiverforening, FADD, Forsete, KL, Livsværk, Red Barnet, Selveje

Danmark, Socialpædagogerne, SSP-Samrådet

Aarhus Kommune

anfører, at en børnesagkyndig bør være fast medlem af ungdomskriminali-

tetsnævnet.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening

anbefaler, at i alle de tilfælde, hvor nævnet

skal træffe afgørelser, der i dag træffes af børn- og ungeudvalget, bør næv-

net sammensættes, så der deltager to børnesagkyndige med stemmeret.

Justitia

finder det betænkeligt, at afgørelser om bl.a. tvangsanbringelse

fremover skal kunne træffes uden den faglige viden og lægmandsmedvir-

ken, som normalt kendetegner denne proces.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 6, stk. 1, at

Ungdomskriminalitetsnævnet bistås af en børnesagkyndig i sager vedrø-

rende børn og unge i alderen 10 til 14 år.

Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at den børnesagkyndige vil

være til stede under hele mødet, hvor barnets eller den unges situation drøf-

tes, og under voteringen for at rådgive nævnet, når nævnet træffer afgørelse.

Det fremgår endvidere, at den børnesagkyndiges opgave vil være at sikre en

yderligere faglig indsigt i forhold til børn og unge i alderen 10 til 14 år.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til at udvide

adgangen til børnesagkyndige til også at finde anvendelse i sager vedrø-

rende unge i alderen 15 til 17 år, hvor Ungdomskriminalitetsnævnet skal

træffe afgørelser af mere indgribende karakter. Der er således i lovforsla-

gets § 6 indsat et nyt stk. 2, hvorefter Ungdomskriminalitetsnævnet i sager

om unge i alderen 15 til 17 år bistås af en børnesagkyndig, når der træffes

afgørelse om: 1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under op-

hold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et bør-

nehus, jf. lovforslagets § 32, 2) anbringelse uden for hjemmet uden

samtykke, jf. lovforslagets § 14, stk. 2-4, 3) anbringelse på delvist lukkede

døgninstitutioner eller afdelinger, jf. lovforslagets § 15, 4) anbringelse på

sikrede døgninstitutioner, jf. lovforslagets § 16, 5) anbringelse på særligt

sikrede afdelinger, jf. lovforslagets § 17, 6) tilbageholdelse under en an-

bringelse, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, 7) samvær og kontakt, jf. lovforsla-

gets § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2, 8) Opretholdelse af en anbringelse uden

samtykke, jf. lovforslagets § 23, og 9) ændring af anbringelsessted, jf. lov-

forslagets § 24.

Disse afgørelser svarer til de afgørelser, der i dag træffes i det sociale sy-

stem af børn- og ungeudvalget, hvor der deltager børnesagkyndige. I sager,

hvor der ikke skal træffes afgørelse af de ovenfor nævnte typer, vil der ikke

deltage en børnesagkyndig. Dette svarer til retsstillingen på det sociale om-

råde, hvor sådanne afgørelse træffes af en kommunal sagsbehandler.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den foreslåede ordning adskiller sig fra retsstillingen på det sociale om-

råde ved, at den børnesagkyndige ikke vil tiltræde Ungdomskriminali-

tetsnævnet som nævnsmedlem og således ikke have stemmeret. Som det

fremgår af pkt. 2.1.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger sammen-

sættes Ungdomskriminalitetsnævnet på en sådan måde, at det besidder den

nødvendige sagkundskab for at sikre barnet eller den unge en grundig og

retfærdig behandling af sin sag og de bedst mulige betingelser for at blive

bragt ud af kriminalitet. Ungdomskriminalitetsnævnet vil derfor bestå af en

dommer, der bidrager med høj juridisk faglighed, en ansat i politiet med

indsigt i kriminalitetsforebyggende arbejde og en kommunalt ansat med ind-

sigt i sager om social støtte til udsatte unge. Det er på den baggrund Justits-

ministeriets opfattelse, at Ungdomskriminalitetsnævnet besidder den for-

nødne faglighed til at sikre barnet eller den unge en grundig og retfærdig

behandling af sin sag, og at det på den baggrund er tilstrækkeligt, at den

børnesagkyndige bistår nævnet.

I praksis vil Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat indkalde en børne-

sagkyndig til at bistå nævnet i sager vedrørende unge i alderen 15 til 17 år,

hvis kommunens indstilling, jf. lovforslaget § 33, giver anledning hertil.

4. Henvisning af sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 14 år til

Ungdomskriminalitetsnævnet

Børnerådet

Red Barnet

anfører, at det bestyrker indtrykket af, at børn

og unge i alderen 10 til 14 år betragtes som skyldige, når det er retten, som

tager stilling til, om en ung i alderen 15 til 17 år skal henvises til Ungdom-

skriminalitetsnævnet.

Dansk Socialrådgiverforening, FADD

Red Barnet

bemærker, at det er

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt at iværksætte sanktioner på baggrund af

mistanke.

Den Danske Dommerforening

foreslår, at der skal være en særligt bestyr-

ket mistanke mod de 10-14 årige, før sagen henvises til nævnet. Alternativt,

skal nævnet have mulighed for at afvise en sag eller sende den retur til po-

litiet, hvis nævnet finder, at sagen ikke er tilstrækkelig oplyst.

Københavns

Kommune

Landsorganisationen for sociale tilbud

efterspørger ligele-

des, at det i lovforslaget angives, om der er særlige krav til mistankegrund-

laget.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, at politiet

henviser en sag vedrørende et barn eller en ung i alderen 10 til 14 år, som

opfylder betingelserne i lovforslagets § 2, stk. 2, til behandling i Ungdom-

skriminalitetsnævnet. Efter lovforslagets § 2, stk. 2, finder loven anvendelse

for børn og unge i alderen 10 til 14 år, som har opholdstilladelse eller i øv-

rigt fast, lovligt ophold i Danmark, og som er 1) mistænkt for personfarlig

kriminalitet, eller 2) mistænkt for anden alvorlig kriminalitet ved overtræ-

delse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer, våbenloven eller kniv-

loven, og som samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderli-

gere kriminalitet.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til at præ-

cisere begrebet ”mistænkt” i pkt. 2.1.2.6.1 i lovforslagets almindelige be-

mærkninger. Det fremgår således af bemærkningerne, at begrebet

”mistænkt” er anvendt, da børn og unge under 15 år i sagens natur ikke kan

sigtes eller tiltales, da de er under den kriminelle lavalder, og at begrebet

ikke er anvendt i den forstand, som det f.eks. anvendes i retsplejeloven.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at politiet ligesom i dag vil fo-

retage de samme indledende efterforskningskridt, som var barnet eller den

unge over den kriminelle lavalder, og at politiet først vil afslutte en sag, når

den anses for tilstrækkeligt oplyst – og dermed færdigefterforsket. Dette skal

ses i lyset af, at det – uanset om en gerningsmand er over eller under den

kriminelle lavalder – er afgørende for retssamfundet og eventuelle ofre, at

kriminelle handlinger efterforskes og opklares. Begrebet mistænkt anvendes

således i denne lov i den situation, hvor politiet på baggrund af efterforsk-

ningen anser det for tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsmand er fun-

det. Det skal i denne forbindelse endvidere bemærkes, at ”mistænkt for per-

sonfarlig eller anden alvorlig kriminalitet” knytter sig til vurderingen af,

om politiet kan henvise sagen til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Som nævnt ovenfor skal politiet efter gældende ret i dag orientere kommu-

nen i sager, hvor et barn eller en ung i alderen 10 til 14 år mistænkes for

kriminalitet med henblik på, at kommunen vurderer, om der skal fastsættes

foranstaltninger efter serviceloven for barnet eller den unge. Det eksiste-

rende sociale system behandler således også i dag sager, hvor barnet eller

den unge er mistænkt for kriminalitet, og hvor barnet eller den unge even-

tuelt nægter at have begået den kriminalitet, som danner grundlag for sa-

gens behandling.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Aarhus Kommune, KL, Retspolitisk Forening

SSP-Samrådet

anfø-

rer, at det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, hvilke kriterier der

skal indgå i screeningsværktøj, som vil blive udvikler med henblik på at un-

derstøtte politiets identificering af nævnets målgruppe.

Forsete

foreslår, at

man i forhold til udviklingen af screeningsværktøjet henter inspiration fra

redskabet YLS-CMI, der i dag benyttes af mange kommuner.

Børns Vilkår

anfører, at kriminelle søskende eller forældre, misbrugspro-

blemer mv. ikke alene bør begrunde, at en ung, der har begået kriminalitet,

henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet.

Politiets henvisning af en sag til Ungdomskriminalitetsnævnet vil altid

skulle ske med udgangspunkt i karakteren af kriminaliteten og barnets eller

den unges udsathed i forhold til at begå yderligere kriminalitet.

I forhold til børn og unge, der begår personfarlig kriminalitet som f.eks.

vold eller røveri, vil kriminalitetens karakter alene kunne begrunde henvis-

ningen, da denne form for kriminalitet i sig selv vil tale for iværksættelse af

en særlig kriminalitetsforebyggende indsats over for barnet eller den unge.

I forhold til børn og unge, der begår anden alvorlig (ikke-personfarlig) kri-

minalitet, vil sagen skulle henvises til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis

barnet eller den unge i øvrigt har særlige risikofaktorer, der gør vedkom-

mende særligt udsat for at begå yderligere kriminalitet. Ved anden alvorlig

kriminalitet forstås i denne sammenhæng overtrædelser af straffeloven, lov

om euforiserende stoffer, våbenloven eller knivloven, der har haft en sådan

grovhed, at det har begrundet fængselsstraf for den unge. Risikofaktorer kan

f.eks. være, at barnet eller den unge tidligere har været mistænkt eller dømt

for kriminalitet, har søskende eller forældre, der er dømt for kriminalitet,

har misbrugsproblemer eller andre sociale problemer.

Det fremgår af pkt. 2.1.2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

politiet vil skulle foretage en screening af sager vedrørende børn og unge,

der har begået alvorlig kriminalitet, for særlige risikofaktorer med henblik

på henvisning af sager til behandling i Ungdomskriminalitetsnævnet. Det

fremgår endvidere, at der til dette formål vil blive udviklet et særligt scree-

ningsværktøj, som politiet vil kunne anvende med henblik på at udfinde de

børn og unge, som opfylder betingelserne for henvisning til Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet kan i forlængelse af ovenstående oplyse, at der på nuvæ-

rende tidspunkt pågår et arbejde i politiet med at udvikle et screeningsværk-

tøj, som bl.a. vil tage udgangspunkt i de ovenfor nævnte risikofaktorer. Po-

litiet vil anvende screeningsværktøjet til at foretage en samlet vurdering af

de foreliggende risikofaktorer, hvor de enkelte risikofaktorer vil indgå med

relevant vægt. Politiets udvikling af et screeningsværktøj vil ske i dialog med

KL.

Justitsministeriet har i øvrigt noteret sig de anførte synspunkter i bemærk-

ningerne fra Forsete i relation til udvikling af screeningsværktøjet.

5. Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser

5.1. Straksreaktioner

FADD

Socialpædagogerne

finder, at hvis der skal iværksættes straks-

reaktioner, skal disse have en direkte sammenhæng med den eventuelle kri-

minelle handling.

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Københavns Kommune

Red

Barnet

finder, at det er beundringsværdigt, at der tænkes i genoprettende

ret. Det er dog afgørende, at børn og unge, som er undergivet en straksreak-

tion, gives de relevante vilkår efter arbejdsmiljøloven.

Det følger af lovforslagets § 12, stk. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan

pålægge et barn eller en ung en straksreaktion, som kan bestå i at bidrage

til at genoprette forrettet skade eller deltage i andre aktiviteter med genop-

rettende formål, herunder udføre samfundsnyttigt arbejde.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at formålet med straks-

reaktionen er, at den skal have en opdragende og genoprettende karakter

og dermed et socialpædagogisk formål. Straksreaktionen indgår i den fore-

byggende indsats og skal støtte barnet eller den unge i at ændre adfærd. Det

fremgår endvidere, at der således ikke er tale om arbejde for en arbejdsgi-

ver i arbejdsmiljølovgivningens forstand, men at der ved fastsættelsen af

straksreaktionen vil skulle tages hensyn til de gældende regler for børn og

unges muligheder for at udføre arbejde for en arbejdsgiver, herunder i for-

hold til varighed og tyngden af arbejdet.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at der ikke kan

opregnes en udtømmende liste over de straksreaktioner, som vil kunne an-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

vendes, idet det ikke på forhånd er muligt at forudse, hvilken konkret reak-

tion, der vil være bedst egnet i en konkret sag i forhold til barnet eller den

unge og under hensyn til de lokale forhold. Straksreaktionen skal dog i alle

tilfælde angive en eller flere konkrete handlepligter for barnet eller den

unge, som vurderes egnede til at bidrage til løsningen af barnets eller den

unges problemer.

Som anført i pkt. 2.1.2.7.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil en

straksreaktion, hvor et barn eller ung eksempelvis har begået groft hærværk

på skolen, f.eks. kunne bestå i at rydde op efter hærværket eller lignende

sammen med en lærer eller en pædagog, så det bliver tydeligt, at barnets el-

ler den unges handlinger har haft negative konsekvenser for lokalområdet.

Har et barn eller en ung udøvet vold mod en anden, vil en straksreaktion ek-

sempelvis kunne bestå i konfliktmægling, hvor den forurettede og barnet el-

ler den unge mødes under tilstedeværelsen af en neutral mægler.

Det forudsættes således i lovforslaget, at en straksreaktion kan have sam-

menhæng med de af barnets eller den unges handlinger, som har begrundet

foranstaltningen.

5.2. Forbedringsforløb

Advokatrådet, Børnerådet, Børns Vilkår

Red Barnet

anfører, at mu-

ligheden for at fastsætte et forbedringsforløb forekommer vidtrækkende og

til dels i strid med proportionalitetsprincippet – særligt i forhold til forbed-

ringsforløb på op til 4 års varighed.

Børns Vilkår

understreger endvidere,

at det er vigtigt, at det fastsatte forbedringsforløb løbende genvurderes, så

børn og unge ikke holdes fast i en indsats, der ikke virker.

Det fremgår af lovforslagets § 13, stk. 1, at Ungdomskriminalitetsnævnet

kan fastsætte et forbedringsforløb i form af en handleplan med en varighed

af op til to år. Efter bestemmelsens stk. 2 kan handleplanen i helt særlige si-

tuationer have en varighed af op til fire år for børn og unge i alderen 10 til

14 år.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 13, er et forbedrings-

forløb et struktureret og kontrolleret fremadrettet forløb, som skal have til

formål at bringe barnet eller den unge tilbage i trivsel og positiv udvikling

og væk fra sin kriminelle løbebane. Det følger endvidere af bemærknin-

gerne, at varigheden af et forbedringsforløb vil blive fastsat ud fra en vur-

dering af, hvor stort et behov for opfølgning og opsyn barnet eller den unge

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

vurderes at have. Det er således ikke afgørende, hvilken type af kriminalitet

barnet eller den unge er mistænkt eller dømt for at have begået, men hvil-

ken grad af støtte barnet eller den unge har brug for, hvis det skal sikres, at

barnet eller den unge bringes tilbage i trivsel. Meget alvorlig kriminalitet

som f.eks. grov vold, røveri og voldtægt kan dog i sig selv tale for et læn-

gerevarende forbedringsforløb henset til, at karakteren af kriminaliteten in-

dikerer, at barnet eller den unge har udviklingsmæssige problemer af et så-

dant omfang, at der er behov for støtte i en længere periode.

Forbedringsforløbet skal således sikre, at der ud fra en konkret vurdering

af barnets eller den unges behov fastsættes en længerevarende indsats over

for barnet eller den unge. Det skal endvidere bemærkes, at det alene er i

helt særlige situationer, hvor der vurderes at være behov for langvarig

støtte, at en handleplan for børn og unge i alderen 10 til 14 år kan have en

varighed af op til fire år.

Det følger af lovforslagets § 54, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter reg-

lerne i §§ 70 og 148 i lov om social service fører tilsyn med børn og unge,

der er underlagt en afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet, herunder

med at de straksreaktioner og forbedringsforløb, som Ungdomskriminali-

tetsnævnet efter §§ 12-14 har truffet afgørelse om, til stadighed opfylder de-

res formål i forhold til det enkelte barn eller den enkelte unge.

Henvisningen til §§ 70 og 148 i lov om social service indebærer, at kommu-

nalbestyrelsen i den ansvarlige kommune skal føre tilsyn med de foranstalt-

ninger, som Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgørelse om, på

samme måde som der i dag føres et personrettet tilsyn med børn og unge,

som er undergivet foranstaltninger efter afgørelse fra kommunen eller børn-

og ungeudvalget. Kommunalbestyrelsen vil således løbende vurdere, om en

foranstaltning er egnet i forhold til barnets eller den unges problemer eller

behov. En foranstaltning skal således bringes til ophør, når den ikke læn-

gere er egnet. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor foranstaltningen har op-

fyldt sit formål, og derfor ikke længere er nødvendig, eller hvor foranstalt-

ningen på grund af en ændring af barnets eller den unges forhold, ikke læn-

gere er egnet til at løse barnets eller den unges problemer.

Efter bestemmelsen i lovforslagets § 54, stk. 2, skal kommunalbestyrelsen

forelægge sagen for Ungdomskriminalitetsnævnet efter lovforslagets § 21,

hvis kommunalbestyrelsen på baggrund af tilsynet vurderer, at indsatsen

bør revideres. Nævnet vil således på grundlag af kommunens henvendelse

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tage stilling til, om der er behov for at træffe en ny afgørelse om ændrede

foranstaltninger.

Børnerådet

Red Barnet

har fremhævet, at der for så vidt angår mulig-

heden for praktikforløb efter lovforslaget § 13, stk. 1, nr. 8, bør fastsættes

en aldersgrænse, så 10-12-årige ikke sættes til arbejde, som de bør være be-

skyttet mod.

Det følger af lovforslagets § 13, stk. 1, nr. 8, at det kan indgå i forbedrings-

forløbet, at den unge skal have formidlet et praktiktilbud hos en offentlig el-

ler privat arbejdsgiver og i den forbindelse modtage udbetaling af godtgø-

relse. Som anført i bemærkningerne til bestemmelsen svarer denne foran-

staltning indholdsmæssigt til foranstaltninger efter § 52, stk. 1, nr. 8, i lov

om social service og skal administreres i overensstemmelse med denne be-

stemmelse.

Muligheden for at udbetale en godtgørelse til den unge i forbindelse med

formidlingen af et praktiktilbud er et led i indsatsen over for utilpassede

unge, idet den giver mulighed for at motivere særligt socialt belastede unge

til at lade sig integrere i det almindelige samfundsliv. Målgruppen er såle-

des socialt belastede unge, der har problemer med at begå sig i livet. Det

vil i denne sammenhæng primært sige i forhold til at fastholde tilknytningen

til uddannelsessystemet eller at opnå eller fastholde en tilknytning til ar-

bejdsmarkedet ved egen hjælp.

Justitsministeriet skal i forlængelse af ovenstående bemærke, at Ungdom-

skriminalitetsnævnets afgørelser altid vil skulle holde sig inden for ram-

merne af Danmarks internationale forpligtelser. Ungdomskriminalitetsnæv-

net vil således ikke kunne pålægge børn under 13 år at indgå i et praktiktil-

bud eller påtage sig arbejde hos en offentlig eller privat arbejdsgiver.

5.3. Anbringelse på en delvis lukket eller sikret døgninstitution

FADD, Livsværk, Red Barnet

Tabuka

anfører, at det er meget betæn-

keligt, at børn ned til 10 år kan anbringes på delvis lukkede døgninstitutio-

ner, delvis lukkede afdelinger og sikrede døgninstitutioner.

Justitsministeriet skal indledningsvis understrege, at børn ned til 10 år al-

lerede i dag i særlige situationer kan anbringes på sikrede døgninstitutio-

ner og afdelinger. Det følger således af § 63 b, stk. 5, i lov om social ser-

vice, at børne- og socialministeren kan fastsætte regler om, at børn- og un-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

geudvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i sær-

lige situationer i forhold til børn under 12 år.

Lovforslagets § 16, stk. 1, fastsætter de nærmere betingelser for, hvornår

Ungdomskriminalitetsnævnet kan anbringe en ung i alderen 12 til 17 år på

en sikret døgninstitution. Efter bestemmelsens stk. 3 kan børne- og social-

ministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af sikrede døgninsti-

tutioner, herunder om kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte de nær-

mere rammer og vilkår for den konkrete anbringelse, og at om Ungdomskri-

minalitetsnævnet i særlige situationer kan træffe afgørelse om at dispensere

fra aldersgrænsen i stk. 1 i forhold til børn under 12 år.

Bestemmelsen skal således sikre en identisk retsstilling for børn og unge,

der anbringes efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, og børn og

unge, der anbringes efter lov om social service, og lovforslagets § 16, stk.

3, svarer således til retstillingen på det sociale område i dag.

Lovforslagets § 15, stk. 1, fastsætter de nærmere betingelser for, hvornår

Ungdomskriminalitetsnævnet kan anbringe en ung i alderen 12 til 17 år på

en delvis lukket døgn institution eller delvis lukket afdeling på en døgninsti-

tution. Efter bestemmelsens stk. 3 kan børne- og socialministeren ligeledes

fastsætte nærmere regler om anvendelsen af og forholdene under en anbrin-

gelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på

døgninstitutioner, herunder at Ungdomskriminalitetsnævnet i særlige situ-

ationer kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i forhold

til børn under 12 år.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 15, stk. 3, skal be-

stemmelsen bl.a. ses i lyset af, at børn under 12 år allerede efter gældende

ret kan anbringes på sikrede døgninstitutioner og afdelinger, hvor barnet

vil opleve flere indskrænkninger i sin frihed end på en delvis lukket døgnin-

stitution eller afdeling, og at mulighederne for at kunne tilbageholde børn i

et positivt pædagogisk og behandlingsmæssigt forløb på åbne døgninstitu-

tioner i visse tilfælde er utilstrækkelige og dermed – som reglerne er i dag

– kun kan foregå på sikrede afdelinger.

En afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i lovforslagets §§ 15, stk.

1, og 16, stk. 1, vil skulle træffes ud fra en konkret og individuel vurdering

af, om betingelserne for anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner el-

ler delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner er opfyldt. I lyset af hø-

ringssvarene har Justitsministeriet fundet anledning til at præcisere be-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

mærkningerne til lovforslaget §§ 15, stk. 3, og 16, stk. 3, således at det frem-

går, at Ungdomskriminalitetsnævnet vil føre statistik over antallet af sager,

hvor nævnet måtte træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen på

12 år i forhold til anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller en

delvis lukket afdeling på en døgninstitution eller anbringelse på en sikret

døgninstitution.”

5.4. Hjemgivelse

Aarhus Kommune

finder, at det bør præciseres i lovforslaget, hvilke

konsekvenser det har, hvis Ungdomskriminalitetsnævnet ikke er enig i kom-

munalbestyrelsens afgørelse om hjemgivelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 22, stk. 1, 1. pkt.,

at afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14, stk.

2 (anbringelse uden for hjemmet uden samtykke), eller § 14, stk. 3, jf. stk. 2,

(anbringelse uden for hjemmet efter reglerne i stk. 2, uanset samtykke fra

forældremyndighedsindehaverne og en ung, der er fyldt 15 år) træffes af

Ungdomskriminalitetsnævnet efter forelæggelse fra kommunalbestyrelsen.

Det er således Ungdomskriminalitetsnævnet, som på baggrund af kommu-

nalbestyrelsens forelæggelse træffer afgørelse om hjemgivelse.

Det følger dog af lovforslagets § 22, stk. 5 og 6, at kommunalbestyrelsen i

visse nærmere angivne tilfælde kan træffe afgørelse om hjemgivelse. Det føl-

ger således af bestemmelsens stk. 5, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan

træffe afgørelse om hjemgivelse af et barn eller en ung anbragt efter § 14,

stk. 1 (frivillig anbringelse), hvis forældremyndighedsindehaverne og en

ung, der er fyldt 15 år, samtykker hertil. Endvidere følger det af bestemmel-

sens stk. 6, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om hjemgi-

velse af en ung, der er fyldt 15 år og anbragt efter § 14, stk. 4 (anbringelse

uden samtykke fra forældrene men med samtykke fra den unge, der er fyldt

15 år), hvis den unge samtykker til hjemgivelsen. Afgørelsen træffes efter

reglerne i § 68, stk. 1- 4, i lov om social service.

Efter lovforslagets § 22, stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 3. pkt., skal kommunalbe-

styrelsens afgørelse om hjemgivelse altid forelægges Ungdomskriminali-

tetsnævnet til orientering. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforsla-

gets § 22, kan Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af orienteringen

genoptage sagen, hvilket straks skal meddeles til den ansvarlige kommune,

ungekriminalforsorgen og barnet eller den unge og forældremyndighedsin-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

dehaverne. Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet er uenig i kommunalbestyrel-

sens afgørelse om hjemgivelse, vil nævnet genoptage sagen med henblik på

at træffe en anden afgørelse.

Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af lovforslagets § 22, stk. 5, 3.

pkt., og stk. 6, 3. pkt., at kommunalbestyrelsen ved fastsættelsen af længden

af hjemgivelsesperioden skal tage hensyn til, at Ungdomskriminalitetsnæv-

net skal have mulighed for at gennemgå kommunalbestyrelsens orientering

om hjemgivelse med samtykke. Bestemmelsen skal imødegå, at et barn eller

en ung hjemgives for kort efter på ny at blive anbragt, og bestemmelsen skal

således at sikre den videst mulige stabilitet i anbringelsen for barnet eller

den unge. Det fremgår derfor af bemærkningerne til bestemmelsen, at det

forudsættes, at kommunalbestyrelsen som minimum fastsætter en hjemgivel-

sesperiode på to uger for at sikre, at Ungdomskriminalitetsnævnet har mu-

lighed for at reagere, før en eventuel hjemgivelse effektueres.

6. Behandling af sager og afvikling af nævnsmøder

6.1. Ungefaglige undersøgelse

Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Den

Danske Dommerforening, KL, Københavns Kommune, SSP-samrådet

Tabuka

anfører, at kommunerne vil have vanskeligt ved at færdiggøre

den ungefaglige undersøgelse inden for fristen på tre uger.

Justitia

bemær-

ker ligeledes, at de kortere frister og det manglende entydige krav om udar-

bejdelse af undersøgelser vil kunne få negativ indflydelse på sagens oplys-

ning.

Børnerådet, Børns Vilkår, Red Barnet, Selveje Danmark

Aarhus

Kommune

finder betegnelse ”ungefaglig undersøgelse” uhensigtsmæssig,

da der reelt er tale om en undersøgelse identisk med den børnefaglige un-

dersøgelse efter serviceloven.

Selveje Danmark

har endvidere bemærket,

at den ungefaglige undersøgelse enkelte steder i lovforslaget er betegnet

”børnefaglig undersøgelse”.

Det følger af lovforslagets § 29, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan

iværksætte en ungefaglig undersøgelse vedrørende et barn i alderen 10 til

14 år, når barnet eller den unge er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet,

jf. § 11. Efter bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., skal kommunalbestyrelsen udar-

bejde den ungefaglige undersøgelse efter anmodning fra Ungdomskrimina-

litetsnævnet.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der tilvejebringes det tilstrække-

lige afgørelsesgrundlag. Kommunalbestyrelsen skal som udgangspunkt al-

tid udarbejde en ungefaglig undersøgelse, hvis et barn eller en ung i alde-

ren 10 til 14 år er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet. Som anført i be-

mærkningerne til lovforslagets § 29, kan kommunalbestyrelsen således

alene undlade at iværksætte en ungefaglig undersøgelse, hvis der ikke vur-

deres at være et behov for yderligere oplysninger i sagen, og sagen således

allerede er tilstrækkeligt oplyst. Dette kan f.eks. være tilfældet i sager, hvor

der foreligger en nyligt afsluttet børnefaglig undersøgelse

Det følger af lovforslagets § 29, stk. 2, at den ungefaglige undersøgelse skal

afsluttes senest tre uger efter modtagelsen af en anmodning fra Ungdom-

skriminalitetsnævnet. Det fremgår af bemærkningerne til denne bestem-

melse, at fristen skal ses i lyset af, at barnet eller den unge skal opleve en

hurtig reaktion på sin adfærd. Det forhold, at den ungefaglige undersøgelse

skal udføres hurtigere end den børnefaglige undersøgelse, jf. § 50 i lov om

social service, betyder ikke, at der ikke skal foretages de nødvendige under-

søgelser af barnets eller den unges forhold. Det er imidlertid forventningen,

at den ansvarlige kommune i forhold til denne gruppe af børn og unge, der

enten er mistænkt eller dømt for personfarlig kriminalitet eller anden alvor-

lig kriminalitet, ofte vil have kendskab til barnet eller den unge og dermed

være i besiddelse af en række relevante oplysninger om barnets eller den

unges og familiens forhold. Hvis undersøgelsen ikke kan afsluttes inden for

fristen, skal der udarbejdes en foreløbig vurdering, hvor det bl.a. skal

fremgå, hvilke oplysninger de mangler at blive indhentet og tidspunktet for,

hvornår undersøgelsen kan forventes afsluttet, jf. lovforslagets § 29, stk. 2,

2. og 3. pkt.

Det følger endvidere af lovforslagets § 30, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbesty-

relsen kan iværksætte en ungefaglig undersøgelse, når en ung i alderen 15

til 17 år ved dom er henvist til Ungdomskriminalitetsnævnet, jf. § 10. Efter

bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., iværksætter kommunalbestyrelsen om nødven-

digt af egen drift en ungefaglig undersøgelse til brug for Ungdomskrimina-

litetsnævnets afgørelse i en sag henvist fra domstolene. Bestemmelsen skal

ses i lyset af, at det er kommunalbestyrelsen, der har forpligtelsen til at ind-

bringe sagen for nævnet, og at kommunalbestyrelsen således modtager sa-

gen før Ungdomskriminalitetsnævnet. Det er således tids- og ressourcebe-

sparende, at kommunalbestyrelsen om nødvendigt selv iværksætter den un-

gefaglige undersøgelse. Som det er anført i bemærkningerne til bestemmel-

sen, vil der i sager, der henvises fra domstolene, ofte allerede foreligge en

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

undersøgelse af den unges forhold til brug for straffesagens behandling.

Kommunalbestyrelsen skal således af egen drift vurdere, om de allerede fo-

religgende oplysninger er tilstrækkelige til, at der kan træffes afgørelse i sa-

gen.

Den ungefaglige undersøgelse adskiller sig bl.a. fra den eksisterende bør-

nefaglige undersøgelse ved, at den børnefaglige undersøgelse kan finde an-

vendelse i forhold til alle børn og unge i alderen 0 til 17 år, mens den unge-

faglige undersøgelse alene vil kunne finde anvendelse i forhold til børn og

unge i alderen 10 til 17 år, der er mistænkt eller dømt for personfarlig kri-

minalitet eller mistænkt eller dømt for anden alvorlig kriminalitet, og som

samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at anvende en anden betegnelse for

undersøgelsen.

Justitsministeriet kan afslutningsvis oplyse, at ministeriet på bagrund af be-

mærkningerne fra Selveje Danmark har ændret de steder i lovforslaget,

hvor der ved en fejl var skrevet ”børnefaglige undersøgelse”.

Rigspolitiet

anfører, at der i lovforslaget ikke ses at være taget stilling til

anvendelsen af tolk i forbindelse med nævnsmødernes afvikling, herunder

hvem der afklarer behovet for tolk og rekvirerer tolkebistand.

Den foreslåede bestemmelsen i lovforslagets § 34 omhandler kommunens

indstilling til brug for Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse. Som det

fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, bør kommunalbestyrelsen ved

fremsendelse af indstillingen oplyse, om der foreligger der andre forhold,

som Ungdomskriminalitetsnævnet bør være opmærksom på. Det kan bl.a.

være oplysning om, at der skal indkaldes en tolk til mødet. Det vil herefter

være Ungdomskriminalitetsnævnets sekretariat, som vil tage stilling til, om

der er behov for tolkebistand og i givet fald rekvirerer en tolk til nævnsmø-

det. Ungdomskriminalitetsnævnet vil afholde eventuelle udgifter til tolkebi-

stand i forbindelse med nævnsmødet.

6.2. Udeblivelse fra nævnsmødet

KL, SSP-samrådet

Aarhus Kommune

anfører, at det bør fremgå af

lovforslaget, hvilke momenter der skal lægges vægt på ved vurderingen af,

om politiet skal yde bistand med henblik på at sikre barnets eller den unges

tilstedeværelse, herunder om politiet i den forbindelse bistås af en børnesag-

kyndig.

Børnerådet, Børns Vilkår, Dansk Socialrådgiverforening,

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

FADD

Red Barnet

mener ligeledes, at det er uhensigtsmæssigt, at bar-

net eller den unge kan hentes af politiet, hvis de forlader eller udebliver fra

nævnsmødet.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 38, stk. 1, at sa-

gen i Ungdomskriminalitetsnævnet udsættes, hvis barnet eller den unge el-

ler forældremyndighedsindehaverne udebliver fra mødet i nævnet, eller for-

lader nævnsmødet uden tilladelse fra nævnet, medmindre den pågældende

straks kan bringes til stede.

Bestemmelsen skal ses i lyset af den foreslåede § 37, hvorefter barnet eller

den unge og forældremyndighedsindehaverne skal være til stede under hele

mødet i nævnet. Formålet med bestemmelsen er dels at sikre, at både bar-

net eller den unge og forældremyndighedsindehaverne forstår, at kriminel

adfærd har konsekvenser, hvorfor der er behov for en særlig indsats over

for barnet eller den unge, dels at sikre den bedste dialog om barnets eller

den unges situation med henblik på at finde de rigtige løsninger på barnets

eller den unges problemer og behov.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 38, stk. 4, at po-

litiet yder bistand til Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på at sikre

barnets eller den unges og forældremyndighedsindehavernes tilstedevæ-

relse ved nævnsmødet. Ungdomskriminalitetsnævnet kan således træffe af-

gørelse om afhentning af barnet eller den unge og forældremyndighedsin-

dehaverne ved politiet på baggrund af en konkret vurdering, herunder en

vurdering af, om afhentning ved politiets bistand må anses for at være pro-

portional i forhold til det formål, som søges opnået. Afhentning vil enten

kunne ske med det samme eller forud for næste nævnsmøde i sagen.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvarene fundet anledning til at ud-

dybe, hvilke omstændigheder der vil indgå i Ungdomskriminalitetsnævnets

afgørelse om politiets bistand. Det fremgår således af pkt. 2.1.2.6.4.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger og af bemærkningerne til bestemmel-

sen, at barnets eller den unges personlige situation vil være tungtvejende i

en sådan vurdering, at det skal sikres, at en afhentning ved politiet ikke bli-

ver unødigt indgribende for barnet eller den unge, og at det altid skal over-

vejes, om afhentningen bør ske sammen med en medarbejder fra den an-

svarlige kommune, der har kendskab til barnets eller den unges situation,

herunder den samlede families situation.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til bestemmelsen, at selve afhent-

ningen skal tilpasses den konkrete situationen og i alle tilfælde skal gen-

nemføres så skånsomt som muligt. Det betyder f.eks., at afhentningen som

udgangspunkt bør foregå i civil og ikke ved brug af udrykningskøretøjer og

uniformerede betjente. Det fremgår endvidere, at politiets afhentning af et

barn på 10-11 år vil skulle ske sammen med forældrene. Er det ikke muligt

at få forældrene til at deltage, skal politiet afhente barnet sammen med en

medarbejder fra socialforvaltningen. Afhentes barnet i f.eks. skolen eller i

forbindelse med en fritidsaktivitet, vil det være forældrene/socialforvaltnin-

gen, som henter barnet i klassen eller lignende og bringer barnet ud til po-

litiet.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet redegør

for, hvordan man i udeblivelsessager vil sikre barnets ret til at blive hørt,

som er beskyttet i artikel 12 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder.

Ungdomskriminalitetsnævnet kan efter lovforslagets § 38, stk. 2, under sær-

lige omstændigheder fremme en sag, hvis sagen anses for tilstrækkeligt op-

lyst, og barnet eller den unge eller forældremyndighedsindehaverne er ude-

blevet uden lovligt forfald eller efter at være mødt ved sagens begyndelse

har forladt nævnsmødet uden nævnets tilladelse. Som det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, kan fremme af sagen bl.a. ske, når der fo-

religger oplysninger om, at barnet eller den unge – f.eks. ved at skjule sig –

forsøger at unddrage sig mødet og en fremtidig afgørelse fra nævnet, og

hvor det derfor ikke er sandsynligt, at politiet kan gennemføre en afhent-

ning, idet barnets eller den unges opholdssted ikke er kendt, og der samti-

dig er behov for, at der – uden udsættelse – fastsættes de nødvendige foran-

staltninger for barnet eller den unge.

Efter bestemmelsens stk. 3 kan nævnet endvidere under særlige omstændig-

heder fremme en sag, hvor barnet eller den unge eller forældremyndigheds-

indehaverne har lovligt forfald, hvis sagen anses for tilstrækkeligt oplyst, og

barnets eller den unges eller forældremyndighedsindehavernes forhold ta-

ler for, at sagen fremmes uden deres tilstedeværelse. Som det fremgår af be-

mærkningerne til bestemmelsen, skal dette ses i lyset af, at der kan fore-

komme sager, hvor barnets eller den unges eller forældremyndighedsinde-

havernes lovlige forfald har en sådan karakter eller forventet varighed, at

det må anses for udsigtsløst at gennemføre et nævnsmøde inden for en over-

skuelig tidsperiode. Barnet eller den unge kan imidlertid have behov for, at

der – uden yderligere udsættelse – træffes afgørelse om iværksættelse af for-

anstaltninger.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det er således en betingelse for at fremme sagen, at den må anses for til-

strækkeligt oplyst, uanset om Ungdomskriminalitetsnævnet træffer en ude-

blivelsesafgørelse efter lovforslagets § 38, stk. 2 eller 3.

Som det fremgår af lovforslagets § 1, 3. pkt., skal barnets eller den unges

synspunkter altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med al-

der og modenhed, hvilket betyder, at barnets eller den unges opfattelse skal

tillægges betydning i den samlede vurdering af, hvilken afgørelse der skal

træffes. Som det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, skal dette ses

i lyset af artikel 12 i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder, hvoraf det

følger, at barnets eller den unges synspunkter skal tillægges passende vægt

i overensstemmelse med den pågældendes alder og modenhed.

Hvis Ungdomskriminalitetsnævnet i en sag træffer en udeblivelsesafgørelse,

vil der som udgangspunkt forinden være udarbejdet en ungefaglig undersø-

gelse efter reglerne i lovforslagets §§ 29 (børn og unge i alderen 10 til 14

år) eller 30 (unge i alderen 15 til 17 år). Efter lovforslagets § 33 skal kom-

munalbestyrelsen på denne baggrund udarbejde en indstilling til nævnet,

som bl.a. skal indeholde oplysninger, om hvilke foranstaltninger der bør

iværksættes og barnets eller den unges og forældremyndighedsindehaver-

nes holdning hertil. På den baggrund vil barnets eller den unges synspun-

ker således indgå i Ungdomskriminalitetsnævnets behandling af en sag, selv

om barnet eller den unge er udeblevet.

6.3. Advokatbistand

Advokatrådet, Børns Vilkår, Den Danske Dommerforening, Forsete,

Institut for Menneskerettigheder, Københavns Kommune

Landsor-

ganisationens for sociale tilbud

anfører, at lovforslagets § 46 bør udvides,

så nævnet kan foranstalte, at der beskikkes gratis advokatbistand i alle sa-

ger for nævnet.

Justitia

anfører, at det henset til afgørelsernes indgribende

karakter og advokatbistandens afgørende betydning for retssikkerheden for

både forældre og børn, vil være at foretrække, at der automatisk beskikkes

en advokat til forældremyndighedsindehavere og børn, der er fyldt 12 år.

Selveje Danmark

anbefaler, at det mere tydeligt fremgår af loven, hvordan

forældremyndighedsindehaverne og den unge der er fyldt 12 år, får infor-

mation om retten til gratis advokatbistand.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 46, at Ungdom-

skriminalitetsnævnet skal tilbyde forældremyndighedsindehaverne og en

ung, der er fyldt 12 år, gratis advokatbistand i sager om: 1) Gennemførelse

af en ungefaglig undersøgelse under ophold på en institution, indlæggelse

på et sygehus eller benyttelse af et børnehus, jf. lovforslagets § 32, 2) an-

bringelse uden for hjemmet, jf. lovforslagets §§ 14-17, 3) tilbageholdelse

under en anbringelse, jf. lovforslagets § 18, stk. 1, 4) samvær og kontakt, jf.

lovforslagets § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2, 5) opretholdelse af anbringelse

uden samtykke, jf. lovforslagets § 23, og 6) ændring af anbringelsessted, jf.

lovforslagets § 24.

Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 46, at vil barnet el-

ler den unge og forældremyndighedsindehaverne endvidere – uanset om be-

tingelserne for gratis advokatbistand er opfyldt – altid have ret til for egen

regning at antage og lade sig repræsentere ved en advokat under sagens be-

handling i Ungdomskriminalitetsnævnet.

For så vidt angår information om retten til gratis advokatbistand, følger det

af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 28, stk. 2, at barnet eller den

unge og forældremyndighedsindehaverne i forbindelse med indkaldelsen til

nævnsmødet vejledes om reglerne om retten til gratis advokatbistand. Det

følger endvidere af lovforslagets § 35, stk. 3, at den ansvarlige kommune,

hvis den ungefaglige undersøgelse peger på, at barnet eller den unge bør

anbringes uden for hjemmet, samtidig med fremsendelsen af indstillingen,

skal oplyse barnet eller den unge og forældremyndighedsindehaverne om

retten til gratis advokatbistand under sagens behandling. Formålet med be-

stemmelsen er på ny at gøre barnet eller den unge og forældremyndigheds-

indehaverne opmærksomme på retten til gratis advokatbistand.

Justitsministeriet skal i forlængelse af ovenstående bemærke, at retten til

gratis advokatbistand omfatter alle de afgørelser, der i dag træffes af det

kommunale børn- og ungeudvalg efter reglerne i lov om social service. Der

er således samme adgang til gratis advokatbistand som i det gældende so-

ciale system, hvorfor Justitsministeriet ikke har fundet anledning til at æn-

dre bestemmelsen i lyset af høringssvarene.

6.4. Påmindelse om møde i Ungdomskriminalitetsnævnet

Datatilsynet

fremhæver, at det efter tilsynet umiddelbare opfattelse vil være

tale om personoplysninger om strafbare forhold, hvis det af en sms-beskeds

indhold kan konstateres, at en bestemt fysisk person er genstand for et møde

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

hos Ungdomskriminalitetsnævnet. Hvis den foreslåede bestemmelse inde-

bærer en behandling af personoplysninger vedrørende strafbare forhold, op-

fordrer Datatilsynet til, at lovgrundlaget for denne behandling beskrives i

bemærkningerne til lovforslaget.

Ifølge den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 58, stk. 2, kan politiet

og ungekriminalforsorgen anvende digital kommunikation til at påminde

den, der er indkaldt til et møde i Ungdomskriminalitetsnævnet eller unge-

kriminalforsorgen, om tid og sted for fremmøde mv.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at det med forslaget for-

udsættes, at beskeden alene indeholder de oplysninger om tid og sted, som

sætter den indkaldte i stand til at møde i nævnet. Det fremgår endvidere, at

anvendelse af digital kommunikation til påmindelser (sms-beskeder) om mø-

der er en behandling af personoplysninger. Politiets og ungekriminalforsor-

gens anvendelse af digital kommunikation i medfør af den foreslåede be-

stemmelse kan ikke anses for at være en behandling af personoplysninger

omfattet af lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger, og politiets og ungekriminalforsorgens anvendelse af digital

kommunikation er derfor en behandling af personoplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, jf. databeskyttelses-

forordningens artikel 2, stk. 2, litra d, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk. 2,

2. pkt., modsætningsvist.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der med forslaget alene vil

være tale om behandling af ikke-følsomme personoplysninger omfattet af

databeskyttelsesforordningens artikel 6 henset til indholdet af påmindelsen.

Der er, bl.a. i lyset af bemærkningerne fra Datatilsynet, foretaget visse præ-

ciseringer i bemærkningerne til den foreslåedes § 58, stk. 2. Det fremgår så-

ledes af bemærkningerne, at det forudsættes, at beskeden ikke vil indeholde

øvrige oplysninger, herunder oplysninger om karakteren af mødet, eller at

mødet er i Ungdomskriminalitetsnævnet. Der vil med forslaget alene være

tale om behandling af ikke-følsomme personoplysninger omfattet af databe-

skyttelsesforordningens artikel 6 henset til indholdet af påmindelsen. Med

forslaget vil der således ikke ske en behandling af personoplysninger ved-

rørende straffedomme og lovovertrædelser omfattet af databeskyttelsesfor-

ordningens artikel 10.

6.5. Ungdomskriminalitetsnævnets mulighed for at afvise en sag mv.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Den Danske Dommerforening

foreslår, at Ungdomskriminalitetsnævnet

skal have mulighed for at afvise en sag eller sende den retur til politiet, hvis

nævnet ikke finder, at sagen er tilstrækkelig oplyst.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 42, stk. 1, at

Ungdomskriminalitetsnævnet afviser en sag, hvis nævnet finder, at barnet

eller den unge ikke opfylder betingelserne i lovforslagets § 2, stk. 2, der om-

handler lovens anvendelse for børn og unge i alderen 10 til 14 år. Det kan

f.eks. skyldes, at barnet eller den unge ikke opfylder kravet til alder, ophold

eller kriminel adfærd, herunder betingelserne om at barnet eller den unge

er i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.

Justitsministeriet har i lyset af høringssvaret fra Den Danske Dommerfore-

ning fundet anledning til at ændre lovforslagets § 42, således at det tilføjes,

at Ungdomskriminalitetsnævnet efter bestemmelsens stk. 2 kan udsætte en

sag med henblik på politiets vurdering af sagens oplysninger, hvis der un-

der sagens behandling fremkommer nye væsentlige oplysninger om mistan-

ken mod barnet eller den unge. Hvis politiet på baggrund af de nye oplys-

ninger frafalder mistanken mod barnet eller den unge, skal Ungdomskrimi-

nalitetsnævnet underrettes herom, hvorefter nævnets formand eller næstfor-

mand kan afvise sagen efter lovforslagets § 42, stk. 1.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at bestemmelsens formål

er at sikre, at barnet eller den unge er i nævnets målgruppe. Der kan såle-

des forekomme tilfælde, hvor oplysninger, der fremkommer efter politiets

henvisning af sagen til nævnet, har en sådan karakter, at politiet bør have

mulighed for at genvurdere, om barnet eller den unge er i nævnets mål-

gruppe. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at der skal være tale om

nye væsentlige oplysninger, hvilket betyder at det skal være overvejende

sandsynligt, at politiet ikke ville have henvist sagen til nævnet, hvis disse op-

lysninger havde foreligget tidligere.

Herudover har Justitsministeriet fundet anledning til at præcisere i lovfor-

slagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.7, at der kan forekomme sager

– f.eks. enkeltstående episoder om simpel vold, hvor et barn som overord-

net er i trivsel og med gode sociale forhold, giver en klassekammerat en lus-

sing i skolegården – hvor Ungdomskriminalitetsnævnet ikke finder anled-

ning til at fastsætte en straksreaktion eller et forbedringsforløb. I sådanne

sager kan nævnsmødet og drøftelserne på mødet om betydning og konse-

kvenserne af kriminalitet og barnets eller den unges generelle trivsel være

tilstrækkeligt til at sikre, at den pågældende ændrer adfærd.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

7. Oprettelse af en ungekriminalforsorg

Dansk Socialrådgiverforening

SSP-Samrådet

bemærker, at ungekri-

minalforsorgens tilsyn skal bestå ved siden af kommunernes tilsyn, og der

ønskes i den forbindelse en præcisering af ungekriminalforsorgens opgaver

og rolle, herunder koordinering af samarbejdet med kommunerne.

Dansk

Socialrådgiverforening

Tabuka

anfører endvidere, at det fremgår af

lovforslaget, at Ungdomskriminalitetsnævnet kan pålægge en kommune be-

stemte indsatser, men at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvad der sker,

hvis barnet eller den unge fortsat ikke følger nævnets afgørelse.

Børnerådet, Børns Vilkår, Forsete, KL

Red Barnet

finder, at kommu-

nen bør være den eneste tilsynsmyndighed

Som det fremgår af pkt. 2.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger

foreslås det, at der oprettes en ungekriminalforsorg, sammen med kommu-

nerne sørge for, at barnet eller den unge gennemfører den straksreaktion og

det forbedringsforløb, som er bestemt af Ungdomskriminalitetsnævnet. Un-

gekriminalforsorgen vil således skulle føre tilsyn med overholdelsen af for-

pligtelserne. Det omfatter f.eks., om barnet eller den unge er anbragt i over-

ensstemmelse med nævnets afgørelse, om barnet eller den unge opfylder

krav om at deltage i undervisning, og om barnet eller den unge deltager i

tilsynet. Det foreslås således, at ungekriminalforsorgen fører det generelle

tilsyn med, at barnet eller den unge overholder sine forpligtelser.

Som anført i pkt. 2.2.2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ændrer

lovforslaget ikke på indholdet af det personrettede tilsyn, kommunerne skal

føre med det enkelte barn, jf. lovforslagets § 54. Kommunerne vil derfor på

samme måde som i dag føre tilsyn med de foranstaltninger, der er iværksat

over for barnet eller den unge, uagtet om disse foranstaltninger er fastsat af

Ungdomskriminalitetsnævnet. Kommunen vil således fortsat skulle stå for

den løbende vurdering af foranstaltningernes egnethed, det løbende tilsyn

med anbringelser osv. Det personrettede tilsyn har til formål at sikre, at de

foranstaltninger, der er truffet afgørelse om, fortsat opfylder deres formål.

Det indebærer, at kommunalbestyrelsen løbende skal følge de enkelte sager

for at sikre sig dette.

Det foreslås endvidere, at kommunalbestyrelsen skal have ansvaret for at

fuldbyrde Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser. Det vil således være

kommunalbestyrelsen, der har ansvaret for at sikre gennemførelsen af even-

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

tuelle straksreaktioner og forbedringsforløb – ligesom det i dag er kommu-

nen, der iværksætter de foranstaltninger, der skal iværksættes over for et

barn eller en ung efter lov om social service.

Det følger af lovforslagets § 51, stk. 1, at ungekriminalforsorgen skal ind-

berette det til Ungdomskriminalitetsnævnet, hvis barnet eller den unge ikke

efterlever Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelse, og den ansvarlige kom-

mune ikke træffer de fornødne foranstaltninger med henblik på at sikre

dette, skal. Bestemmelsens formål er at sikre, at den ansvarlige kommune i

tilstrækkelig grad benytter de redskaber, som er til rådighed for at fuldbyrde

nævnets afgørelse, herunder muligheden for at benytte politiets bistand. Ef-

ter bestemmelsens stk. 2 kan Ungdomskriminalitetsnævnet på baggrund af

en indberetning pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre afgørelsen

inden for en nærmere angivet tidsfrist og henstille til, at dette om nødven-

digt sker ved politiets bistand.

Hvis det ikke er muligt at fuldbyrde afgørelsen over for barnet eller den

unge, har kommunen endvidere mulighed for selv at indbringe sagen på ny

for nævnet, så der kan ske ændringer i de fastsatte foranstaltninger, jf. den

foreslåede § 21.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2.2 og 2.2.2.4 i lovforslagets almindelige

bemærkninger.

8. Indbringelse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser for Anke-

styrelsen og domstolene

8.1. Indbringelse af afgørelser for Ankestyrelsen

Ankestyrelsen

bemærker, at lovforslaget ikke ses at indeholde en adgang

til at påklage afgørelser truffet i medfør af §§ 12, 13 og 14, stk. 1, til Anke-

styrelsen, men at det anføres i forslagets § 61, at sådanne sager skal behand-

les med udvidet votering i Ankestyrelsen efter § 55 i retssikkerhedsloven.

Dertil kommer, at afgørelser truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet efter

lovforslagets §§ 15-18 og §§ 23-24, som efter § 55, stk. 2, vil kunne påkla-

ges til Ankestyrelsen, ikke ud fra det foreslåede vil skulle behandles på an-

kemøde under udvidet votering, selv om det er tilfælde for sådanne afgørel-

ser, der efter gældende ret træffes i første instans af børn- og ungeudval-

gene.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Justitsministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Ankestyrelsen

fundet anledning til at præcisere lovforslagets § 61, nr. 3, således at det af

det foreslåede nye § 55, stk. 2, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område, fremgår, at sager, hvor Ungdomskriminali-

tetsnævnet har truffet afgørelse i medfør af lovforslagets § 14, stk. 2-4, og

§§ 15-18, 23, 24 og 32 skal behandles på ankemøde med udvidet votering i

Ankestyrelsen.

Børnerådet, Forsete, Dansk Socialrådgiverforening, Københavns Kom-

mune, Landsforeningen KRIM, Tabuka, Red Barnet

Selveje Dan-

mark

anfører, at der bør være klageadgang for alle Ungdomskriminali-

tetsnævnets afgørelser, da lovforslaget indebærer en indskrænkning af ret-

ten til at klage over afgørelser i forhold til servicelovens klagemuligheder.

Aarhus Kommune

anfører, at det ikke fremgår af bemærkningerne,

om Ungdomskriminalitetsnævnet er bundet af Ankestyrelsens praksis, her-

under principafgørelser.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at Justitsministeriet i be-

mærkningerne til lovforslaget behandler spørgsmålet om, hvorvidt Ankesty-

relsen er tilstrækkelig og relevant rekursinstans for Ungdomskriminali-

tetsnævnet.

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 55 indeholder reglerne om på-

klage af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser til andre administrative

myndigheder. Efter bestemmelsens stk. 1 er udgangspunktet således, at

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser ikke kan indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed.

Den foreslåede ordning adskiller sig herved fra klageadgangen i lov om so-

cial service, hvorefter udgangspunktet er, at alle afgørelser om særlig støtte

til børn og unge kan indbringes for Ankestyrelsen. Som det fremgår af be-

mærkningerne til lovforslagets § 55, er der herved lagt vægt på, at Ungdom-

skriminalitetsnævnets afgørelser – i modsætning til kommunernes afgørel-

ser om støtteforanstaltninger efter § 52 i lov om social service eller ungepå-

læg efter § 57 b i lov om social service – træffes af et uafhængigt nævn.

Det følger dog af bestemmelsens stk. 2, at følgende afgørelser kan indbrin-

ges for Ankestyrelsen: 1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse un-

der ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et

børnehus, jf. § 32, 2) anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14,

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

stk. 2-4, 3) anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger

efter § 15, 4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16, 5) anbrin-

gelse på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17, 6) tilbageholdelse under en an-

bringelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og

unge, jf. § 18, stk. 1, 7) samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2,

8) opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23 og 9) ændring af

anbringelsessted, jf. § 24.

Som det er angivet i bemærkningerne til bestemmelsen, er baggrunden her-

for, at de ovennævnte afgørelser er kendetegnet ved at være af meget ind-

gribende karakter. Tilsvarende afgørelser vedrørende børn og unge, som

ikke er omfattet af Ungdomskriminalitetsnævnets kompetence, vil i det soci-

ale system blive truffet af det kommunale børn- og ungeudvalg med klage-

adgang til Ankestyrelsen.

I forhold til de afgørelser, hvor Ankestyrelsen er rekursinstans for Ungdom-

skriminalitetsnævnet, vil Ankestyrelsen være sidste instans, hvis sagen ikke

indbringes for domstolene. Ungdomskriminalitetsnævnet vil ikke være bun-

det af afgørelser, som Ankestyrelsen træffer i henhold til lov om social ser-

vice, men Ankestyrelsens praksis i sager efter lov om bekæmpelse af ung-

domskriminalitet, vil indgå i nævnets overvejelser, når der træffes afgørel-

ser i lignende sager.

For så vidt angår bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheders

om, hvorvidt Ankestyrelsen er tilstrækkelig og relevant rekursinstans for

Ungdomskriminalitetsnævnet, skal Justitsministeriet bemærke, at de afgø-

relser som kan påklages til Ankestyrelsen er kendetegnet ved at være af me-

get indgribende karakter, og at det på den baggrund er ministeriets vurde-

ring, at der er behov for, at disse afgørelser kan indbringes for anden ad-

ministrativ myndighed. Som anført ovenfor er Ankestyrelsen allerede rekur-

sinstans i forhold til tilsvarende afgørelser, som træffes efter reglerne i lov

om social service i forhold til børn og unge, som ikke er omfattet af Ung-

domskriminalitetsnævnets kompetence.

8.2. Indbringelse af afgørelser for domstolene

Den Danske Dommerforening

finder det uhensigtsmæssigt, at de afgørel-

ser, der ikke kan påklages til Ankestyrelsen. skal indbringes direkte for dom-

stolene efter grundlovens § 63, da bestemmelsen alene giver retten mulig-

hed for at foretage en legalitetsprøvelse.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Advokatrådet

anfører, at der er tale om så indgribende afgørelser over for

barnet eller den unge, at det med lovforslaget bør bestemmes, at domstolene

skal prøve afgørelserne fuldt ud. Dette gælder både de afgørelser, der kan

indbringes med hjemmel i grundlovens § 63 og de afgørelser, der kan ind-

bringes med hjemmel i lovforslagets § 56.

Justitsministeriet skal bemærke, at der efter lovforslagets § 55, stk. 2, er ad-

gang til at indbringe visse af Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser ind-

bringes for Ankestyrelsen. Det drejer sig om følgende afgørelser, som på

grund af deres indgribende karakter, bør kunne påklages til anden admini-

strativ myndighed: 1) Gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse under

ophold på en institution, indlæggelse på et sygehus eller benyttelse af et bør-

nehus, jf. § 32, 2) anbringelse uden for hjemmet uden samtykke, jf. § 14, stk.

2-4, 3) anbringelse på delvist lukkede døgninstitutioner eller afdelinger ef-

ter § 15, 4) anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 16, 5) anbringelse

på særligt sikrede afdelinger, jf. § 17, 6) tilbageholdelse under en anbrin-

gelse efter § 11, stk. 1 og 2, i lov om voksenansvar for anbragte børn og

unge, jf. § 18, stk. 1, 7) samvær og kontakt, jf. § 18, stk. 2, eller § 32, stk. 2,

8) opretholdelse af en anbringelse uden samtykke, jf. § 23 og 9) ændring af

anbringelsessted, jf. § 24.

Der er med lovforslagets § 56, stk. 1, endvidere lagt op til en særlig adgang

til domstolsprøvelse, idet barnet eller den unge eller forældremyndigheds-

indehaveren kan kræve, at Ankestyrelsens afgørelser i disse sager forlæg-

ges domstolene. Domstolene vil i sager, der indbringes for retten i medfør

af den foreslåede § 56, stk. 1, foretage en fuldstændig prøvelse af Ankesty-

relsens afgørelse, herunder af et eventuelt forvaltningsretligt skøn.

Det er en forudsætning for denne domstolsprøvelse, at muligheden for at

klage til Ankestyrelsen forinden er udnyttet.

Er muligheden ikke udnyttet, eller er der tale om mindre indgribende afgø-

relser, hvor der ikke efter lovforslagets § 55, stk. 2, er klageadgang til An-

kestyrelsen, kan Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser indbringes for

domstolene efter grundlovens § 63, stk. 1, 1. pkt., og domstolsprøvelsen af

nævnets afgørelse vil således være undergivet de almindelige regler for

domstolsprøvelse af forvaltningsafgørelser.

Henset til, at der er tale om mindre indgribende afgørelser, og at der for så

vidt angår de mere indgribende afgørelser er mulighed for en fuldstændig

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

prøvelse, er det Justitsministeriets vurdering, at den almindelige adgang til

domstolsprøvelse efter grundlovens § 63 er tilstrækkelig.

9. Ikrafttrædelse

anfører, at det er urealistisk at få udviklet, tilpasset og implementeret de

nye regler, arbejdsgange, sagsbehandlingsskridt mv. i kommunernes sags-

behandling og it-systemer til den 1. januar 2019, og anbefaler derfor, at

ikrafttrædelsesdatoen ændres til den 1. juli 2019.

Justitsministeriet kan oplyse, at det i forbindelse med forhandlingerne om

den politiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemo-

kratiet om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet er forudsat, at

lovforslaget sammen med de øvrige initiativer i aftalen skal træde i kraft den

1. januar 2019.

Rigsadvokaten

foreslår, at det i bestemmelsen præciseres, at den med lov-

forslaget indførte fast-track ordning alene finder anvendelse på sager, som

er anmeldt efter den 1. januar 2019.

Det fremgår af pkt. 2.1.2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

der, for at der ikke går for lang tid fra den unges kriminalitet til samfundets

reaktion, skal sikres en særlig hurtig sagsbehandling i retssystemet (”fast-

track” procedure) af de sager, som skal i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Fast-track proceduren for de 15-17-årige indrettes således, at det for poli-

tiet og anklagemyndigheden er målsætningen, at det samlede tidsforbrug,

fra sigtelsen (identifikation af gerningsmand) til sagen sendes i retten, ikke

bør overstige 30 dage, dog 60 dage i voldtægtssager.

Justitsministeriet har i lyset af Rigsadvokatens bemærkninger fundet anled-

ning til at tilpasse pkt. 2.1.2.6.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

således at det tilføjes, at fast-track proceduren vil omfatte alle nye sager,

hvor gerningstidspunktet ligger efter lovens ikrafttræden.

10. Evaluering af loven

Børnesagernes Fællesråd, Det Kriminalpræventive Råd, FADD, For-

sete

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at reformen løbende

evalueres.

Institut for Menneskerettigheder

anfører endvidere, at der bør

fremlægges en grundig evaluering af reformen for Folketinget.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Socialpædagogerne

foreslår, at loven evalueres efter 2 år, samtidig med at

der arbejdes målrettet med vidensindsamling.

Livsværk

anbefaler, at man tilknytter forskning i forbindelse med imple-

menteringen.

Justitsministeriet har noteret sig de anførte synspunkter.

Som det fremgår af lovforslagets indledende bemærkninger, er en effektiv

implementering og opfølgning et af de fem fokusområder i den politiske af-

tale om en reform af indsatsen mod ungdomskriminalitet, som regeringen,

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti indgik den 29. juni 2018.

Det fremgår af den politiske aftale (fokusområde 5), at Justitsministeriet i

forbindelse med implementeringen af reformen vil fastlægge en række pa-

rametre, som ministeriet vil evaluere og løbende følge op på i samarbejde

med de pågældende myndigheder, herunder Ungdomskriminalitetsnævnet

og ungekriminalforsorgen. Det drejer sig bl.a. om registrering af, om tids-

fristerne for sagsbehandlingen overholdes, om mødepligten i nævnet over-

holdes, i hvilket omfang nævnets afgørelser efterleves og antallet af sager,

der genindbringes for Ungdomskriminalitetsnævnet eller for domstolene.

Det vil endvidere skulle registreres, hvilke afgørelser nævnet træffer, her-

under om der er truffet afgørelse om anbringelse. I den forbindelse vil det

særskilt skulle opgøres, om Ungdomskriminalitetsnævnet har truffet afgø-

relse om anbringelse af børn i alderen 10 til 11 år på en delvis lukket døg-

ninstitution, en delvis lukket afdeling på en døgninstitution eller på en sik-

ret døgninstitution.

I den forbindelse kan det endvidere fremhæves, at det fremgår af bemærk-

ningerne til lovforslagets § 24 om ændring af anbringelsessted, at Ungdom-

skriminalitetsnævnet vil føre statistik over antallet af sager, hvor den an-

svarlige kommune ændrer et anbringelsessted med samtykke fra forældre-

myndighedsindehaverne og den unge, der er fyldt 15 år, herunder opgørelse

over antallet af sager, hvor nævnet på denne baggrund har genoptaget sa-

gen til fornyet behandling i nævnet. Det fremgår endvidere, at de statistiske

data vil indgå i den samlede evaluering af bl.a. Ungdomskriminalitetsnæv-

net, der vil bliver gennemført, når nævnet har virket i en passende periode.

Det følger desuden af den politiske aftale, at der, når reformen er fuldt im-

plementeret og har virket i en passende periode, igangsættes en evaluering,

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

der mere overordnet evaluerer resultaterne af indsatsen over for de børn og

unge, der har været igennem det nye Ungdomskriminalitetsnævn, herunder

i forhold til recidiv. Det kan i forlængelse heraf oplyses, at der i implemen-

teringsarbejdet lægges op til, at der på grundlag af registreringerne fra

myndighederne skal ske afrapportering til aftalepartierne, når reformen har

virket i henholdsvis tre og seks måneder, og at der herefter skal ske en hal-

vårlig afrapportering til aftalepartierne.

Det skal herudover bemærkes, at det fremgår af bemærkningerne til lovfor-

slagets § 8 om Ungdomskriminalitetsnævnets forretningsorden, at der heri

fastsættes nærmere bestemmelser om, at Ungdomskriminalitetsnævnet år-

ligt skal afgive en beretning om sin virksomhed til justitsministeren. Beret-

ningen vil blive offentliggjort.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Der er i det fremsatte lovforslag foretaget visse ændringer af sproglig og

lovteknisk karakter i forhold til det udkast, som har været sendt i høring.

Der er endvidere foretaget en række præciseringer og tilføjelser til bemærk-

ningerne i lovudkastet.

Herudover adskiller det fremsatte lovforslag sig fra det udkast, som har væ-

ret i høring, på følgende måde:

FN’s Konvention om Barnets Rettigheder

Det er i den foreslåede formålsbestemmelse i lovforslagets § 1 tilføjet, at

Ungdomskriminalitetsnævnets indsatser skal fastlægges og gennemføres for

barnets eller den unges bedste, være helhedsorienterede, bygge på barnets

eller den unges egne ressourcer og tilrettelægges på baggrund af en konkret

vurdering af barnets eller den unges og familiens forhold. Barnets eller den

unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstem-

melse med alder og modenhed.

I bemærkningerne til bestemmelsen henvises der endvidere til, at et af de

væsentligste principper i FN’s Konvention om Barnets Rettigheder er, at

barnets tarv skal komme i første række, og at der ved anvendelsen af loven

skal lægges afgørende vægt på, at støtten ydes ud fra barnets eller den un-

ges bedste.

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

FN’s handicapkonvention

Det er tilføjet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, at det forudsættes, at

der ved behandlingen af en sag i Ungdomskriminalitetsnævnet og ved næv-

nets afgørelser tages passende hensyn til barnets eller den unges eventuelle

handicap for at sikre, at den pågældende ikke som følge af sit handicap stil-

les ringere end andre børn og unge, jf. herved bl.a. artikel 5 om lighed og

ikke-diskrimination og artikel 7 om børn med handicap i FN’s konvention

om rettigheder for personer med handicap.

Mulighed for dissens i Ungdomskriminalitetsnævnet

Det er i bemærkningerne til lovforslagets § 8 om Ungdomskriminali-

tetsnævnets forretningsorden anført, at det vil fremgå af nævnets forret-

ningsorden, at nævnets medlemmer kan afgive en navngiven og begrundet

dissens i forbindelse med afgørelser om anbringelse uden for hjemmet uden

samtykke, anbringelse på en delvist lukket eller sikret døgninstitution eller

afdeling, anbringelse på en særligt sikret afdeling, opretholdelse af de

nævnte anbringelser og gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse uden

samtykke under f.eks. indlæggelse på et hospital, ændring af anbringelses-

sted og tilbageholdelse under en anbringelse.

Efteruddannelse af dommere

Justitsministeriet har fundet anledning til at ændre pkt. 2.1.2.2 i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, således at fremgår, at Ungdomskriminali-

tetsnævnet i sager vedrørende børn i alderen 10 til 14 år vil blive ledt af en

dommer, der har gennemgået en særlig efteruddannelse målrettet håndtering

af sager vedrørende denne del af målgruppen.

Børnesagkyndige i Ungdomskriminalitetsnævnet

Der er i lovforslagets § 6 om børnesagkyndige tilføjet et stk. 2, hvorefter

Ungdomskriminalitetsnævnet også bistås af børnesagkyndige i sager om

unge i alderen 15 til 17 år, hvis sagerne vedrører anbringelse uden for hjem-

met uden samtykke, anbringelse på en delvist lukket eller sikret døgninsti-

tution eller afdeling, anbringelse på en særligt sikret afdeling, opretholdelse

af de nævnte anbringelser og gennemførelse af en ungefaglig undersøgelse

uden samtykke under f.eks. indlæggelse på et hospital, ændring af anbrin-

gelsessted og tilbageholdelse under en anbringelse.

Henvisning af sager vedrørende børn og unge i alderen 10 til 14 år

I bemærkningerne til lovforslagets § 11 om henvisning af sager vedrørende

børn og unge i alderen 10 til 14 år, samt i pkt. 2.1.2.6.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger er begrebet ”mistænkt” præciseret, således at det

L 84 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

bl.a. fremgår, at politiet ligesom i dag vil foretage de samme indledende ef-

terforskningsskridt, som var barnet eller den unge over den kriminelle laval-

der, og at politiet først vil afslutte en sag, når den anses for tilstrækkeligt op-

lyst – og dermed færdigefterforsket. Begrebet ”mistænkt” anvendes således

om den situation, hvor politiet på baggrund af efterforskningen anser det for

tilstrækkeligt bevist, at den rette gerningsmand er fundet.

Ungdomskriminalitetsnævnets mulighed for at afvise en sag

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 42 om Ungdomskriminali-

tetsnævnets mulighed for at afvise en sag er tilføjet et stk. 2, hvorefter næv-

net kan udsætte en sag med henblik på politiets vurdering af sagens oplys-

ninger, hvis der under sagens behandling fremkommer nye væsentlige op-

lysninger om mistanken mod barnet eller den unge. Formålet er at sikre, at

barnet eller den unge er i nævnets målgruppe.

Ungdomskriminalitetsnævnets afgørelser mv.

Det er præciseret i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.7, at

der kan forekomme sager – f.eks. enkeltstående episoder om simpel vold,

hvor et barn som overordnet er i trivsel og med gode sociale forhold, giver

en klassekammerat en lussing i skolegården – hvor Ungdomskriminali-

tetsnævnet ikke finder anledning til at fastsætte en straksreaktion eller et

forbedringsforløb. I sådanne sager kan nævnsmødet og drøftelserne på mø-

det om betydning og konsekvenserne af kriminalitet og barnets eller den

unges generelle trivsel være tilstrækkeligt til at sikre, at den pågældende

ændrer adfærd.