L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om et ændringsforslag, der indebærer, at ordningen indskrænkes til at gælde i byretten, til justitsministeren

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

19. februar 2019

Procesretskontoret

Ketilbjørn Hertz

2018-0037-0028

1009779

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 14 (L 74) vedrørende forslag til

lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af stats-

lige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indfø-

relse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommer-

fuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 11. februar 2019.

Søren Pape Poulsen

Henrik Hjort Elmquist

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om et ændringsforslag, der indebærer, at ordningen indskrænkes til at gælde i byretten, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 14 (L 74) vedrørende forslag til lov om ændring af rets-

plejeloven og lov om retsafgifter. (Udvidelse af statslige myndigheders

adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til

at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-

tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) fra Folketingets

Retsudvalg:

”Vil ministeren udarbejde et ændringsforslag, der indebærer, at

den foreslåede ordning i lovforslaget – om at udvide statsligt an-

sattes adgang til at møde i retten for deres arbejdsgiver – ind-

skrænkes til alene at gælde i byretten?”

Svar:

Som anført i pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger vil det

efter Justitsministeriets opfattelse begrænse en hensigtsmæssig brug af de

udvidede muligheder for, at statsligt ansatte kan møde i civile retssager, hvis

statsligt ansatte afskæres fra at møde for deres arbejdsgiver i landsretten.

En begrænsning, som indebærer, at statsligt ansatte kun kan møde i civile

retssager i byretten, vil endvidere indskrænke de muligheder, statslige myn-

digheder allerede i dag har for at kunne møde i landsretten ved egne ansatte.

Efter Justitsministeriets opfattelse bør et ændringsforslag som nævnt i

spørgsmålet derfor i det mindste suppleres med en adgang til, at en statsligt

ansat, der – eksempelvis under en tidligere ansættelse som advokat eller ad-

vokatfuldmægtig – har opnået møderet for landsret, også kan møde i lands-

retten.

Endvidere bør møde i Sø- og Handelsretten i sager om insolvensskifte si-

destilles med møde i byretten. Sådanne sager behandles uden for Storkøben-

havn ved byretten (skifteretten), og der bør ikke være forskel på statsligt an-

sattes mulighed for at møde i sådanne sager afhængig af, hvor i landet sa-

gen hører hjemme.

Et ændringsforslag som nævnt i spørgsmålet kan med disse tilføjelser ud-

formes på følgende måde:

“Æ n d r i n g s f o r s l a g

Til § 1

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om et ændringsforslag, der indebærer, at ordningen indskrænkes til at gælde i byretten, til justitsministeren

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 260, stk. 4, 1. pkt.,

ændres ”, landsretten

og Sø- og Handelsretten” til: ”og i Sø- og Handelsretten i sager omfattet af

§ 15, stk. 2, nr. 3”.

[Statsligt ansatte kan møde i byretten og i Sø- og Handelsretten i sager om

insolvensskifte]

I det under

nr. 13

foreslåede

§ 260, stk. 4,

indsættes som

3. pkt.:

”Personer omfattet af stk. 3, nr. 4, der er ansat i en statslig myndighed, kan

møde for en part i landsretten og i alle sager i Sø- og Handelsretten, når den

ansatte har opnået møderet for landsretten og for Sø- og Handelsretten efter

bestemmelsen i § 133 eller møder med henblik på at opnå en sådan møde-

ret.”

[Statsligt ansatte med møderet for landsret kan møde i landsretten og i alle

sager i Sø- og Handelsretten]

Bemærkninger

Til nr. x

En ansat i en offentlig myndighed, der ikke er ansat med det særlige formål

at møde i retten, kan efter de gældende regler møde i en civil retssag for

myndigheden, jf. retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4.

Med lovforslaget foreslås det, at statslige myndigheder fremover også kan

møde i retten ved personer, der er ansat med det særlige formål at møde i

retten, jf. lovforslagets § 1, nr. 12. Samtidig foreslås det, at en ansat i en

statslig myndighed fremover skal have en dansk juridisk bachelor- og kan-

didatuddannelse for at kunne møde i retten for myndigheden, og at ansatte i

en statslig myndighed fremover kun skal kunne møde for myndigheden i

byretten, landsretten og Sø- og Handelsretten, jf. lovforslagets § 1, nr. 13.

Med ændringsforslaget foreslås det at ændre den foreslåede adgang for stats-

ligt ansatte til at møde for myndigheden i byretten, landsretten og Sø- og

Handelsretten til en adgang til at møde for myndigheden i byretten og i Sø-

og Handelsretten i sager omfattet af retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 3 (det

hidtidige nr. 5, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, bliver nr. 3).

Ændringsforslaget indebærer, at statsligt ansatte, der ikke har opnået møde-

ret for landsret eller møder for at opnå sådan møderet, alene kan møde i ret-

ten i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 3, nr. 4, dels i byretten og dels i

Sø- og Handelsretten i sager vedrørende begæring om rekonstruktionsbe-

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om et ændringsforslag, der indebærer, at ordningen indskrænkes til at gælde i byretten, til justitsministeren

handling, konkurs eller gældssanering i de områder, der er henlagt under

Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og

Lyngby. Om statsligt ansatte, der har opnået møderet for landsret eller mø-

der for at opnå sådan møderet, henvises til ændringsforslag nr. y.

Som anført i den kommenterede høringsoversigt (L 74 – bilag 1) påhviler

det en offentlig myndigheds ledelse at tilrettelægge myndighedens arbejde,

så det sikres, at myndigheden handler sagligt og i overensstemmelse med

god forvaltningsskik. Dette gælder også med hensyn til organiseringen af en

statslig myndigheds repræsentation i civile retssager, herunder ved at sikre,

at de pågældende ansatte har de nødvendige kvalifikationer.

Heri ligger også, at myndighedens ledelse skal sikre, at de pågældende an-

satte har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage førelsen af en ci-

vil retssag. Det vil altså ikke være tilstrækkeligt, at den ansatte har et indgå-

ende kendskab til det materielle retsområde, som myndighedens retssager

falder ind under. Den enkelte ansatte vil også skulle besidde relevante pro-

cessuelle kvalifikationer, herunder i forhold til at kunne varetage såvel fore-

beredelsen som hovedforhandlingen på professionel måde.

Det vil grundlæggende være op til den enkelte statslige myndighed, som

vælger at benytte sig af muligheden for at lade en ansat møde for myndig-

heden i en civil retssag, nærmere at bestemme, hvordan myndigheden vil bi-

bringe de pågældende ansatte de nødvendige kvalifikationer.

Som nærliggende muligheder – ud over at ansætte personer, der fra tidligere

ansættelse, eksempelvis i advokatbranchen, har erfaring med førelse af ci-

vile retssager – kan nævnes sidemandsoplæring, mentorordninger, supervi-

sion og feedback, kursusdeltagelse, efteruddannelse mv.

Som det fremgår af pkt. 2.1.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

er det med lovforslaget forudsat, at når en statslig myndighed møder ved en

af sine ansatte i en civil retssag, kan dommeren eller dommerne i sagen, hvis

de finder det relevant, efter hovedforhandlingen give en tilbagemelding om

den statsligt ansattes førelse af sagen.

Retten vil således bl.a. kunne give en tilbagemelding i tilfælde af, at den an-

sattes førelse af sagen har været utilfredsstillende. Retten vil i den forbin-

delse kunne angive, hvad der nærmere var utilfredsstillende ved sagsførel-

sen.

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om et ændringsforslag, der indebærer, at ordningen indskrænkes til at gælde i byretten, til justitsministeren

Retten vil kunne give en tilbagemelding både på eget initiativ, og fordi den

mødende selv har bedt om en tilbagemelding.

Tilbagemeldingen vil kunne gives mundtligt til den mødende selv, f.eks. ef-

ter hovedforhandlingen, men tilbagemeldingen vil også kunne gives mundt-

ligt eller skriftligt til den myndighed, hvor den pågældende er ansat, even-

tuelt gennem rettens præsident.

En myndighed, der modtager en tilbagemelding om, at en af myndighedens

ansattes førelse af en civil retssag har været utilfredsstillende, vil være for-

pligtet til at reagere adækvat herpå. Det vil afhænge af situationen, hvilken

reaktion der vil være adækvat. Som eksempler på reaktioner, der afhængig

af situationen kan være adækvate, kan nævnes, at den pågældende ansatte

ikke fremover fungerer som rettergangsfuldmægtig, at den pågældende an-

satte modtager øget støtte og/eller supervision i fremtidige retssager, eller at

den pågældende ansatte efteruddannes i retssagsførelse. Afhængig af situa-

tionen kan det også være relevant for myndigheden at iværksætte mere ge-

nerelle tiltag, som også omfatter andre ansatte, eksempelvis af organisato-

risk eller uddannelsesmæssig karakter.

Hvis en statslig ansat efter rettens vurdering ikke fører en civil retssag på en

hensigtsmæssig måde, vil retten – ud over det, der er nævnt ovenfor om en

tilbagemelding – kunne give den pågældende henstillinger eller pålæg om

sagens førelse, jf. de generelle regler i retsplejeloven om førelsen af civile

retssager.

Må sådanne henstillinger eller pålæg anses for utilstrækkelige, kan retten

pålægge den statslige myndighed at lade retssagen udføre af en advokat,

hvis retten ikke finder det muligt at behandle sagen på hensigtsmæssig

måde, uden at parten har advokatbistand, jf. retsplejelovens § 259, stk. 2. Et

advokatpålæg vil givet fald kunne gives både under sagens forberedelse og

under hovedforhandlingen.

Et advokatpålæg vil i givet fald også kunne gives under anke til landsretten,

hvis den statslige myndighed under ankesagen giver møde ved en af sine

ansatte, der ikke er advokat, jf. herved ændringsforslag nr. y.

Hverken lovforslaget eller ændringsforslaget berører statsligt ansattes ad-

gang til at møde i retten i medfør af andre bestemmelser end retsplejelovens

§ 260, stk. 3, nr. 4. Lovforslaget og ændringsforslaget berører således ikke

L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om et ændringsforslag, der indebærer, at ordningen indskrænkes til at gælde i byretten, til justitsministeren

adgangen til at møde i retten i medfør af retsplejelovens § 260, stk. 5, 7 og

10 (fremover stk. 6, 8 og 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 13).

Til nr. y

Med ændringsforslag nr. x foreslås det at ændre den foreslåede adgang for

statsligt ansatte til at møde for myndigheden i byretten, landsretten og Sø-

og Handelsretten til en adgang til at møde for myndigheden i byretten og i

Sø- og Handelsretten i sager omfattet af retsplejelovens § 15, stk. 2, nr. 3

(det hidtidige nr. 5, der som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, bliver nr. 3).

Ændringsforslag nr. x medfører således, at der ikke længere vil være en al-

mindelig adgang for statsligt ansatte til at møde i landsretten for myndighe-

den.

Med ændringsforsalg nr. y foreslås det at tilføje, at statsligt ansatte kan møde

for myndigheden i landsretten og i alle sager i Sø- og Handelsretten, når den

ansatte har opnået møderet for landsretten og Sø- og Handelsretten efter

retsplejelovens § 133 eller møder med henblik på at opnå en sådan møderet.

Ændringsforslaget indebærer, at en statsligt ansat, der tidligere som advokat

eller advokatfuldmægtig har opnået møderet for landsretten og Sø- og Han-

delsretten i medfør af retsplejelovens § 133, også fremover vil kunne møde

for myndigheden i landsretten og Sø- og Handelsretten i medfør af retspleje-

lovens § 260, stk. 3, nr. 4.

Ændringsforslaget indebærer endvidere, at en statsligt ansat vil kunne møde

for myndigheden i landsretten og Sø- og Handelsretten i medfør af retspleje-

lovens § 260, stk. 3, nr. 4, når sagen er en prøvesag med henblik på at opnå

møderet for landsretten og Sø- og Handelsretten i medfør af retsplejelovens

§ 133. For at kunne aflægge prøve i procedure efter retsplejelovens § 133

skal den pågældende være autoriseret advokatfuldmægtig med procedure-

tilladelse eller advokat, jf. retsplejelovens § 133, stk. 2. For at en statsligt

ansat skal kunne aflægge en sådan prøve vil det derfor i praksis typisk for-

udsætte, at den pågældende tidligere har opnået beskikkelse som advokat,

og at justitsministeren i medfør af retsplejelovens § 122, stk. 3, tillader, at

den pågældende udfører den pågældende retssag som advokat.”