Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 20
Offentligt
1990482_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
17. december 2018
Strafferetskontoret
Julie Christine Gade Mi-
kkelsen
2018-0037-0032
954110
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og medie-
ansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20), som Folketingets Rets-
udvalg har stillet til justitsministeren den 13. december 2018. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Rosa Lund (EL).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 20 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om Menneskeretsdomstolens praksis angiver, at formidling fra journalister og medier ikke kan straffes med fængsel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven, retsplejeloven, erstatningsansvarsloven og
medieansvarsloven (Freds- og ærekrænkelser m.v.) (L 20):
”Kan ministeren, idet det fremgår af bemærkningerne til lovfor-
slaget, at der i 5 års perioden var én bagvaskelsessag (§ 268), op-
lyse, hvilke konkrete mediesager som ville kunne henføres til §
268, nr. 2 om mere end 1 års fængsel?”
Svar:
Med lovforslaget foreslås det bl.a. at nyaffatte straffelovens § 268 om bag-
vaskelse (lovforslagets § 1, nr. 12) således, at bestemmelsen fremover vil
omfatte tilfælde, hvor en alvorlig beskyldning er usand (§ 268, nr. 1), eller
hvor en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et masse-
medie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede (§
268, nr. 2).
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede § 268 i straffeloven,
vil bestemmelsens nr. 2 alene finde anvendelse på ”beskyldninger”, som i
overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis skal forstås
som en påstand om fakta, der kan bevises eller modbevises.
Beskyldningen skal være udbredt gennem indholdet af et ”massemedie”,
som skal forstås i overensstemmelse med medieansvarslovens § 1.
Endelig skal beskyldningen være egnet til væsentligt at skade den foruret-
tede ud fra en objektiv vurdering. Med ”væsentlig skade” forstås en skade,
som går ud over den skade på omdømmet, som sædvanligvis kan ramme en
person, der beskyldes for noget. Der kan f.eks. være tale om, at forurettede
indtager en særlig stilling, varetager en særlig post eller er i en særlig posi-
tion, som beskyldningen er egnet til at bringe i fare.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til den foreslåede § 268 i straf-
feloven, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen for eksempel vil kunne finde
anvendelse i situationer, hvor en person på et mangelfuldt grundlag beskyl-
des for at have begået et strafbart forhold af mindre grovhed, f.eks. visse
overtrædelser af særlovgivningen, men hvor grovheden heraf forstærkes
ved, at beskyldningen udbredes gennem et landsdækkende medie, og foru-
rettede er særligt udsat for at lide skade på grund af beskyldningen.
2
L 20 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om Menneskeretsdomstolens praksis angiver, at formidling fra journalister og medier ikke kan straffes med fængsel, til justitsministeren
Justitsministeriet har ikke mulighed for mere konkret at forholde sig til,
hvilke mediesager som fremover vil være omfattet af den foreslåede § 268,
nr. 2, i straffeloven, da det vil afhænge af domstolenes vurdering i hver en-
kelt sag, herunder af den konkrete beskyldning samt dens udbredelse og ska-
devirkning.
3