L 172 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/4-19 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om debatindlæg i "Rule of Law", jf. L 172

Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 172
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

17. april 2019

Formueretskontoret

Malene Lejbach

2019-0037-0060

1092172

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Nedbrin-

gelse af sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet m.v.) (L 172), som Fol-

ketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. april 2019.

Søren Pape Poulsen

Mette Kjølby Miller-Harris

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 172 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om kommentar til henvendelsen af 15/4-19 fra Karsten Høj, Elmer Advokater, om debatindlæg i "Rule of Law", jf. L 172 - bilag 9, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 4 vedrørende forslag til lov om ændring af lov om erstat-

ning fra staten til ofre for forbrydelser (Nedbringelse af sagsbehand-

lingstiden i Erstatningsnævnet m.v.) (L 172) fra Folketingets Retsud-

valg:

”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/4-19 fra Kar-

sten Høj, Elmer Advokater om debatindlæg i "Rule of Law", jf.

L 172 - bilag 9?”

Svar:

I den henvendelse, der er nævnt i spørgsmålet, er gengivet flere af de

synspunkter, der fremgår af Danske Advokaters høringssvar over lovforsla-

get, og som derfor er kommenteret i den kommenterede høringsoversigt, der

er sendt til Folketingets Retsudvalg den 21. februar 2019 (omdelt som bilag

1 til L 172, Retsudvalget 2018-19).

Det anføres i henvendelsen indledningsvis, at det er ærgerligt, at justits-

ministeren ikke er gået videre med et forslag om at overføre ansvaret for be-

handlingen af offererstatningssagerne til Patienterstatningen.

Den analyse, der ligger til grund for lovforslaget, pegede på flere alternative

organisatoriske forankringer af behandlingen af offererstatningssagerne,

herunder en forankring i Patienterstatningen. Som det fremgår af pkt. 2.9.1

i den kommenterede høringsoversigt, anbefaledes det i analysen imidlertid

samlet set, at behandlingen af offererstatningssagerne fortsat forankres i Er-

statningsnævnet i Civilstyrelsen, og Justitsministeriet vurderede på den bag-

grund, at behandlingen af offererstatningssagerne på nuværende tidspunkt

er bedst forankret der.

Det anføres herefter bl.a., at lovforslaget alene vil få marginal betydning

for sagsbehandlingstiderne i Erstatningsnævnet, ligesom det anfægtes, om

der er afsat de nødvendige ressourcer til at etablere en digitaliseret ansøg-

ningsproces.

Analysen bag lovforslaget indeholder en række anbefalinger til, hvordan

sagsbehandlingstiden i Erstatningsnævnet kan nedbringes, hvoraf de fleste

anbefalinger kan gennemføres uden lovændring. Civilstyrelsen er allerede i

gang med at implementere flere af anbefalingerne, mens andre løbende vil

blive iværksat. Det er ifølge analysen i de mere styrings- og ressourcebase-

rede initiativer, som ikke kræver lovændring, at det store potentiale for at

nedbringe sagsbehandlingstiden ligger. Lovforslaget skal derfor ses som en

del af en større pakke.

Der fremføres videre i henvendelsen, at de dele af lovforslaget, der ved-

rører muligheden for indførelse af digital selvbetjening og adgang til eInd-

komst, ikke nødvendigvis vil forkorte sagsbehandlingstiden, og at de forud-

sætter indkøb og udvikling af nødvendige IT-løsninger.

Indførelse af en digital selvbetjeningsløsning forventes at medføre, at an-

søgninger om erstatning og godtgørelse i langt højere grad end i dag vil in-

deholde de nødvendige oplysninger, samt at borgeren på sagsportalen vil

kunne få indblik i sagens forløb, hvilket samlet set vil lette administrationen

hos Erstatningsnævnets sekretariat. I analysen af offererstatningsområdet

blev det estimeret, at indførelse af en digital sagsportal vil kunne nedbringe

sagsbehandlingstiden med 36-44 dage. Forslaget er således et af de forslag,

der har den største estimerede effekt på sagsbehandlingstiden.

Indførelse af en digital sagsportal forudsætter teknisk og forretningsmæssig

kravspecifikation, aftaleindgåelse med en leverandør, forventeligt videreud-

vikling af en standardløsning på markedet samt endelige test og idriftsæt-

telse. Det er fastsat som et mål i Civilstyrelsens mål- og resultatplan for

2019, at portalen skal kunne tages i brug i 2020.

Det fremføres endvidere i henvendelsen, at det er nødvendigt med en me-

darbejderstab, der er specialister i personskadeerstatning, og som ikke ho-

vedsageligt udgøres af nyuddannede jurister, der som led i deres ansættelse

i Justitsministeriet har Erstatningsnævnet som midlertidig arbejdsplads i to

år. Det anføres, at lovforslaget ikke adresserer dette spørgsmål.

I analysen af offererstatningssager blev der peget på, at undtagelse af Erstat-

ningsnævnets sekretariat fra Justitsministeriets turnusordning ville kunne

bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Som en del af finansloven for

2019 er der afsat midler til nedbringelse af sagsbehandlingstiden på bl.a. of-

fererstatningsområdet. Midlerne går hovedsageligt til at finansiere ekstra

medarbejdere til bunkebekæmpelse i Erstatningsnævnets sekretariat. Ho-

vedparten af disse medarbejdere er ansat lokalt i Civilstyrelsen og indgår

dermed ikke i Justitsministeriets interne turnusordning.

Det betvivles i henvendelsen, om forslaget om, at nævnet får mulighed

for i videre omfang at træffe afgørelse, selv om straffesagen ikke er ende-

ligt afgjort, vil få nogen større praktisk betydning.

Erstatningsnævnet har i en konkret sag om en buschauffør, der var udsat for

et overfald, afvist at behandle erstatningssagen med henvisning til, at straf-

fesagerne mod to (ud af tre) gerningsmænd ikke er afsluttet, og at buschauf-

føren ikke blev tilkendt erstatning i forbindelse med straffesagen mod den

dømte gerningsmand.

Lovforslaget indeholder bl.a. på den baggrund en udvidelse af Erstat-

ningsnævnets mulighed for at træffe afgørelse, selv om straffesagen mod

skadevolderen ikke er afgjort ved endelig dom, eller efterforskningen ikke

er indstillet. Med forslaget vil Erstatningsnævnet skulle foretage en konkret

afvejning af, om der i det konkrete tilfælde af hensyn til offeret er grundlag

for ikke at afvente den endelige dom eller indstilling af efterforskningen.

Der kan i den forbindelse lægges vægt på f.eks. forbrydelsens karakter, an-

søgerens alder, at ansøgeren er økonomisk trængt mv.

Det foreslås herefter bl.a., at i de tilfælde, hvor der er tale om f.eks. vold

i forbindelse med arbejdet, skal Erstatningsnævnet kunne træffe afgørelse,

selv om arbejdsskadesagen ikke er afsluttet.

I analysen foreslås det bl.a., at sager om straffelovsovertrædelser begået i

arbejdstiden flyttes til arbejdsskadesystemet, herunder fordi Erstat-

ningsnævnet ikke kan behandle sagen, før arbejdsskadesagen er afsluttet.

Hermed vil denne type sager kun skulle behandles i ét system.

Anbefalingen er ikke udmøntet med lovforslaget, men Justitsministeriet vil

indlede nærmere dialog med Beskæftigelsesministeriet herom med henblik

på at afklare, om der bør arbejdes videre med anbefalingen.

Det foreslås endelig, at offererstatningsordningen ændres til en anmeldel-

sesordning.

Som det fremgår af pkt. 2.9.2 i den kommenterede høringsoversigt, er der

ikke i analysen peget på, at en ændring af den gældende ansøgningsordning

til en anmeldelsesordning vil kunne medvirke til at nedbringe sagsbehand-

lingstiden i Erstatningsnævnet. Hertil kommer, at en forvaltningsmyndig-

hed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der ret-

ter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. For-

valtningsmyndigheder er endvidere i almindelighed underlagt det såkaldte

officialprincip, der indebærer, at myndigheden har ansvaret for, at en sag

oplyses tilstrækkeligt, inden den træffer afgørelse. Erstatningsnævnet vil i

medfør heraf som hidtil have pligt til at yde vejledning og bistand til perso-

ner, der søger om erstatning, ligesom nævnet i tilstrækkeligt omfang og in-

den for offererstatningslovens rammer skal oplyse sine sager i overensstem-

melse med officialprincippet.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke på nuværende tidspunkt fundet

grundlag for at foreslå at ændre ordningen til en anmeldelsesordning.