L 155 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om det at flytte et barn til adoptivfamilien under en eventuel domstolsprøvelse indebærer risiko for, at et barn kan blive flyttet fra en velfungerende plejefamilie, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 155
Offentligt

Folketingets Social-,

Indenrigs- og Børneudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 33 92 93 00

[email protected]

www.socialministeriet.dk

Sagsnr.

2018 - 144

Doknr.

675055

Dato

14-03-2019

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 27. februar 2019 stillet

følgende spørgsmål nr. 6 (L 155) til børne- og socialministeren, som hermed

besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 6:

”Vil ministeren redegøre for, om forslagets element

om at flytte et barn til adop-

tivfamilien under en eventuel domsstolsprøvelse indebærer, at et barn risikerer

at blive flyttet fra en velfungerende plejefamilie, selvom domstolene efterføl-

gende finder, at der ikke var grundlag for dette?”

Svar:

Ved ændringen af adoptionsloven i 2015 blev det lagt til grund, at barnet kan

flytte ind hos den kommende adoptivfamilie, når der er truffet en endelig afgø-

relse om adoption uden samtykke i det administrative system, uanset at afgø-

relsen indbringes for domstolene.

Ankestyrelsen har ved principafgørelse 16-17 af 31. marts 2017 truffet afgø-

relse om, at det forhold, at der er truffet en endelig administrativ afgørelse om,

at barnet skal adopteres uden samtykke, ikke i sig selv kan begrunde en æn-

dring af anbringelsessted.

Ankestyrelsens principafgørelse medfører, at barnet i praksis i alle tilfælde,

hvor det ikke er barnets plejefamilie, der ansøger om at adoptere barnet, vil

være placeret hos en midlertidig plejefamilie eller på et opholdssted under sa-

gens behandling.

Forslaget har således til hensigt at gennemføre intentionerne i lovændringen

fra 2015 med henblik på at skabe stabilitet og kontinuitet i barnets opvækst.

Der vil være en usikkerhed for den kommende adoptivfamilie og barnet forbun-

det med den midlertidige placering, da der endnu ikke er truffet endelig afgø-

relse i domsstolssystemet. I de sager om adoption uden samtykke, der er rejst

efter lovændringen i 2015, har den endelige afgørelse ved domstolene i alle sa-

ger været en stadfæstelse af den administrative afgørelse. Det er derfor min

opfattelse, at denne usikkerhed opvejes af muligheden for, at barnet kan knytte

bånd til adoptivfamilien og få en tryg og stabil hverdag hos en familie, som øn-

sker barnet.

L 155 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm., om det at flytte et barn til adoptivfamilien under en eventuel domstolsprøvelse indebærer risiko for, at et barn kan blive flyttet fra en velfungerende plejefamilie, til børne- og socialministeren

Perioden fra den administrative afgørelse er truffet, til sagen er endeligt afslut-

tet ved domstolene kan være lang, hvilket øger risikoen for, at barnet i forløbet

skal skifte anbringelsessted og løbende have genbehandlet sin sag. Med for-

slaget minimeres denne risiko.

Der henvises til lovforslagets afsnit 2.2.1 og 2.2.2 samt afsnit 2.3 i høringsnotat

af 22. januar 2019, som er sendt til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børne-

udvalg den 6. februar 2019.

Afslutningsvist kan jeg generelt oplyse, at det er en grundlæggende betingelse

for at gennemføre en adoption, at adoptionen vurderes at være bedst for bar-

net. Dette følger af adoptionslovens § 2.

Med venlig hilsen

Mai Mercado