Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 139
Offentligt
2017982_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
19. februar 2019
Strafferetskontoret
Eva Katrine Barnholdt
2019-0037-0058
1010015
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig bestemmelse
om psykisk vold) (L 139), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justits-
ministeren den 11. februar 2019. Spørgsmålet er stillet af Peter Skaarup
(DF) på vegne af Retsudvalget.
Søren Pape Poulsen
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedrørende "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold", til justitsministeren
Spørgsmål nr. 19 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Selvstændig be-
stemmelse om psykisk vold) (L 139):
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 11. februar
2019 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedr.
"Selvstændig bestemmelse om psykisk vold", jf. L 139 - bilag
9.”
Svar:
1.
I sin henvendelse af 11. februar 2019 til Folketingets Retsudvalg henvi-
ser professor Jørn Vestergaard til sit høringssvar af 14. december 2018 ved-
rørende lovforslaget og til sin kronik ”Naturligvis kan vi kriminalisere psy-
kisk vold – og det kan let føres ud i livet” af 8. februar 2019 i Berlingske Ti-
dende.
Jørn Vestergaard tilkendegiver indledningsvis i sin kronik, at det må betrag-
tes som velbegrundet at indføre en bestemmelse om psykisk vold.
Samtidig har Jørn Vestergaard en række anbefalinger i relation til bestem-
melsens ordlyd og placering i straffeloven.
Justitsministeriet kan indledningsvis oplyse, at ministeriet på baggrund af
høringssvaret af 14. december 2018 fra Jørn Vestergaard har ændret den fo-
reslåede bestemmelse, således at der nu anvendes begrebet ”forulempende”
frem for ”manipulerende” adfærd. Endvidere har ministeriet på baggrund af
høringssvarene præciseret og udbygget bemærkningerne til den foreslåede
bestemmelse, herunder ved at komme med flere konkrete eksempler på,
hvad der kan udgøre psykisk vold, for at sikre, at bestemmelsen er så klar
og præcis som muligt.
2.
I sin kronik anfører Jørn Vestergaard for det første, at begrebet ”psykisk
vold” ikke er hensigtsmæssigt i lovgivningsmæssig sammenhæng, idet or-
det ”vold” traditionelt forbindes med et fysisk legemsangreb. I den forbin-
delse foreslår han, at den nye bestemmelse placeres i straffelovens kapitel
om freds- og ærekrænkelser (kapitel 27) i stedet for i kapitlet om forbrydel-
ser mod liv og legeme (kapitel 25).
Jørn Vestergaard anbefaler endvidere, at det – såfremt Justitsministeriet
fastholder at placere bestemmelsen i straffelovens kapitel 25 – kan overve-
jes at anvende begrebet ”mishandling” eller ”psykisk mishandling” i stedet
for psykisk vold, sådan som det kendes fra den norske straffelov.
2
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedrørende "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold", til justitsministeren
Justitsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at psykisk vold – som det
også fremgår af punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget –
er et indarbejdet begreb især på det sociale område.
Begrebet er ikke ensartet defineret, men bruges som regel til at betegne et
gentagent eller kontinuerligt mønster af handlinger eller undladelser (eller
begge dele), der har til formål at kontrollere eller dominere en anden, så
denne underordner sig eller nedbrydes.
Hertil kommer, at et af formålene med lovforslaget er at sidestille psykisk
vold med fysisk vold, hvilket skal afspejle, at psykisk vold kan være lige så
alvorligt og skadeligt som fysisk vold, og at udøvelse af psykisk vold er lige
så strafværdigt som udøvelse af vold i øvrigt.
Af disse årsager finder Justitsministeriet det mest rigtigt at anvende begre-
bet psykisk vold.
Justitsministeriet finder endvidere i lyset af formålet med at sidestille fysisk
og psykisk vold, at det er mest rigtigt at placere bestemmelsen om psykisk
vold i straffelovens § 243 i lovens kapitel 25 om forbrydelser mod liv og le-
geme, således at bestemmelsen placeres i tilknytning til straffelovens §§
244-246 om vold.
3.
Jørn Vestergaard anbefaler endvidere, at det udgår fra bestemmelsen, at
det er et krav, at den psykiske vold er egnet til at styre forurettede, idet det
afgørende må være, om gerningspersonens handlinger i sig selv objektivt og
tilstrækkelig klart overskrider visse grænser.
Justitsministeriet kan oplyse, at ordlyden ”styre” sigter til kontrollerende ad-
færd, som forhindrer forurettede i at udfolde sig frit, herunder pga. en frygt
for nye krænkelser. Begrebet er dermed med til at præcisere, hvilke former
for handlingsmønstre som er omfattet af bestemmelsen.
Bestemmelsen er udformet bl.a. på baggrund af drøftelser med og forslag
fra en række organisationer, der har en stor indsigt i psykisk vold.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at netop styringen af forurettede er helt
central i forhold til definitionen af psykisk vold, idet det er den styrende ad-
færd, der f.eks. kan medføre, at forurettede får frataget fornemmelsen af at
3
L 139 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om kommentar til henvendelsen af 11/2-19 fra Københavns Universitet v/Jørn Vestergaard vedrørende "Selvstændig bestemmelse om psykisk vold", til justitsministeren
bestemme over sig selv og sit eget liv, at forurettedes selvværd nedbrydes
eller at forurettede isoleres eller gøres afhængig af gerningsmanden.
Det bemærkes i øvrigt, at der vil skulle foretages en objektiv vurdering af,
om gerningspersonens adfærd er egnet til at styre forurettede. Det er således
ikke afgørende for anvendelsen af bestemmelsen, om forurettede rent fak-
tisk er blevet styret, ligesom strafbarheden ikke afhænger af, om styringen
har påført den forurettede psykiske skader eller lignende.
4.
Endelig har Jørn Vestergaard anbefalet, at der benyttes velkendte og ind-
arbejdede begreber som ”nærtstående” eller ”nærmeste pårørende” i stedet
for ”som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere
har haft en sådan tilknytning til husstanden”.
Justitsministeriet skal hertil bemærke, at begrebet ”nærtstående” bl.a. an-
vendes i straffelovens §§ 39, stk. 3, og 41, stk. 6, om prøveløsladelse. I
denne sammenhæng forstås nærtstående som den dømtes ægtefælle eller
samlever, børn, børnebørn, forældre, søskende, bedsteforældre, oldeforæl-
dre og andre personer, til hvem den dømte har en sådan tilknytning, at denne
kan sidestilles med de nævnte familiebånd. Slægtninge, som er fjernere end
de nævnte, er derimod ikke omfattet af begrebet ”nærtstående”.
Dette indebærer, at eksempelvis fætre, kusiner, onkler og tanter mv. falder
uden for begrebet.
Begrebet ”nærtstående” adskiller sig således fra ”nært knyttet til forurette-
des husstand” ved f.eks. ikke at omfatte en tidligere ægtefælle eller samle-
ver
eller en onkel, der er involveret i opdragelsen af børnene.
Begrebet ”nært knyttet til forurettedes husstand” har således et bredere an-
vendelsesområde end begrebet ”nærtstående”, hvilket er baggrunden for af-
grænsningen af anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at begrebet ”nært knyttet til forurettedes
husstand” allerede anvendes i straffelovens § 244, stk. 2, og at ordlyden i
den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstemmelse hermed.
4