L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 137 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Familier

Sagsnr.

2018 - 3499

Doknr.

622797

Dato

02-01-2019

Kommenteret høringsnotat

over

Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven

(Forældremyndighed, barnets bopæl og samvær for forældre der er dømt

for visse former for kriminalitet af grovere karakter)

1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. september 2018 til den 19.

oktober 2018 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut), Ad-

vokatrådet, Amnesty International, Ankestyrelsen, Barnets Tarv Nu, Byretterne,

Børn og Familier, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Danner,

Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Det grønlandske Departement for Sociale Anliggender og Justits-

væsenet, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes

Tjenestemandsforening, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advo-

katfuldmægtige, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Foreningen

Mor, ForældreLANDSforeningen FBU, Godfar, Institut for Menneskerettighe-

der, KL, Kriminalregisteret, Kvinderådet, Københavns Universitet (Det Juridiske

Fakultet), Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvinde-

krisecentre (LOKK), Landsforeningen for børn og forældre, Mandecentret,

Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden i Grønland, Statsforvaltnin-

gen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Unicef Danmark, Vestre Landsret,

VIVE og Østre Landsret.

Børne- og Socialministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Ankestyrelsen, Børnerådet, Datatilsynet, Det grønlandske departement for

Sociale Anliggender og Justitsområdet, KL, Mødrehjælpen, Rigsombudsman-

den i Grønland, Statsforvaltningen, Vestre Landsret, VIVE og Østre Landsret.

Børne- og Socialministeriet har endvidere den 30. november 2018 modtaget

høringssvar fra Den Danske Dommerforening, den 3. december 2018 fra Insti-

tut for Menneskerettigheder og den 4. december 2018 fra Amnesty Internatio-

nal.

Børne- og Socialministeriet har desuden modtaget høringssvar fra følgende,

som ikke er opført på høringslisten:

Lev uden vold.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

2. Høringssvarene

Ankestyrelsen, Den Danske Dommerforening, Det grønlandske departement

for Sociale Anliggender og Justitsområdet, Rigsombudsmanden i Grønland og

Statsforvaltningen har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at udtale sig om lovforsla-

get.

2.1. Generelle bemærkninger

Amnesty International

er som udgangspunkt positive over for lovforslaget,

men finder ikke, at det er vidtgående nok, idet også domme for simpel vold bør

omfattes af lovforslaget. Amnesty International finder ligeledes, at domme for

psykisk vold bør omfattes. Endvidere bemærker Amnesty International, at Fa-

milieretshuset bør have mulighed for at indhente oplysninger fra Kriminalregi-

steret uden den pågældende parts samtykke.

Børnerådet

hilser forslaget velkomment.

Datatilsynet

ønsker en specifikation af, hvad hjemlen er til Familieretshusets

indhentning af oplysninger fra Kriminalregisteret, idet den i lovforslaget be-

skrevne ændring af bekendtgørelsen om behandling af oplysninger i Det Cen-

trale Kriminalregister (Kriminalregisteret) kun giver hjemmel til, at Kriminalregi-

steret kan videregive oplysningerne. Datatilsynet anmoder endvidere ministeri-

et overveje, hvorvidt et samtykke fra parten vil leve op til kravene om samtykke

efter databeskyttelsesforordningen, idet manglende samtykke vil kunne have

betydning for Familieretshusets behandling af sagen.

Institut for Menneskerettigheder

rejser en række konventionsretlige betæn-

keligheder vedrørende overholdelsen af retten til privat- og familieliv i den eu-

ropæiske menneskerettighedskonvention og forbuddet mod diskrimination i

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

er positiv over for, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til trivsel og

beskyttelse sættes over andre hensyn, herunder over hensynet til en forælder

der har begået alvorlig personfarlig kriminalitet.

Lev uden vold

er positiv over for lovforslaget, men finder, at også forældre,

der er idømt en betinget fængselsstraf for alvorlig personfarlig kriminalitet, bør

omfattes af lovforslaget.

Mødrehjælpen

støtter forslaget. Organisationen peger dog på, at det er pro-

blematisk, at forslaget kun finder anvendelse, når der er en konflikt mellem

parterne og ikke for aftaler, der indgås mellem forældrene. Mødrehjælpen an-

erkender de praktiske udfordringer i at lade forslaget omfatte frivillige aftaler,

idet myndighederne i mange tilfælde ikke kender til aftalerne. Mødrehjælpen

peger dog på, at myndighederne er inddraget i en lang række aftaler i en rådgi-

vende eller mæglende rolle. På den anden side bemærker Mødrehjælpen, at

kommunerne med forslaget til Familieretshusloven gives en initiativret i sager

efter forældreansvarsloven.

VIVE

kan på baggrund af erfaringerne med forældreansvarsloven og viden om

den skadelige virkning, som vold kan have for børn, tilslutte sig forslaget. Det

bemærkes videre, at den foreslåede bestemmelse vil kunne skærpe be-

vidstheden om, at et barn skal beskyttes fra et opvækstmiljø, hvor der kan væ-

re begrundet risiko for, at barnet udsættes eller eksponeres for vold eller andre

overgreb. VIVE opfordrer til, at såfremt Justitsministeriet fremsætter forslag om

ændring af straffeloven til kriminalisering af psykisk vold, bør også grov psykisk

vold omfattes af forslaget. VIVE efterlyser oplysninger om retstilstanden i

sammenlignelige lande og et estimat for antallet af sager.

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børne- og Socialministeriets bemærkninger

Ministeriet har på baggrund af bemærkningerne fra Amnesty International og

Datatilsynet indsat en udtrykkelig hjemmel i lovforslaget til, at Familieretshuset

kan indhente oplysninger fra Kriminalregisteret om en forælder uden dennes

samtykke. Ændringen er foretaget dels for at leve op til de databeskyttelsesret-

lige krav for indhentning af oplysning, dels for at sikre at oplysningen i sagen

af, hvad der er bedst for barnet, ikke kan forhindres af en forælders manglende

samtykke til indhentning af oplysninger fra Kriminalregisteret.

Ministeriet skal til forslaget fra Lev uden Vold om at udvide forslaget til også at

omfatte forældre, der er idømt en betinget fængselsstraf, og til Amnesty Inter-

nationals forslag om at udvide forslaget til at omfatte forældre, der er dømt for

simpel vold, bemærke, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at

lovforslaget er begrundet i, at der efter ministeriets opfattelse ikke må opstå

tvivl om muligheden for at beskytte et barn og forpligtelsen til at sætte barnets

bedste højest i sager efter forældreansvarsloven, når en forælder er idømt

ubetinget fængsel for de i bestemmelsen anførte former for kriminalitet, der er

af grovere karakter. Det fremgår videre, at formodningen alene bør finde an-

vendelse, hvis forholdet har haft en så alvorlig karakter, at forælderen er idømt

ubetinget fængselsstraf eller en anden retsfølge efter §§ 68-70 i straffeloven.

Ministeriet skal endvidere i forlængelse heraf bemærke, at en betinget fæng-

selsstraf eller en straf for simpel vold vil indgå i den samlede vurdering af bar-

nets bedste efter § 4 i forældreansvarsloven. Med ændringen af § 4 i forældre-

ansvarsloven med lov nr. 1711 af 27. december 2018, der træder i kraft den 1.

april 2019, er Familieretshuset og familieretten forpligtet til i afgørelser om for-

ældremyndighed, barnets bopæl og samvær at have fokus på, at afgørelsen

skal medvirke til at sikre barnets trivsel og beskytte barnet mod vold og anden

behandling, der udsætter barnet for skade eller fare, herunder mod at være

vidne til vold.

Til forslaget fra Amnesty International vedrørende psykisk vold skal ministeriet

bemærke, at et lovforslag om kriminalisering af psykisk vold ikke er fremsat for

Folketinget. Såfremt der er eller har været psykisk vold i forholdet mellem to

forældre, vil det indgå i den samlede vurdering af barnets bedste efter § 4 i

forældreansvarsloven, når der træffes en afgørelse om forældremyndighed,

barnets bopæl eller samvær. Som beskrevet umiddelbart ovenfor skærpes

beskyttelsen af barnet mod blandt andet vold fra den 1. april 2019, når lov nr.

1711 af 27. december 2018 træder i kraft.

Ministeriet finder ikke, at bemærkningerne fra Institut for Menneskerettigheder

giver anledning til ændringer af lovforslaget. Det er for ministeriet afgørende, at

lovforslaget er begrundet i hensynet til at beskytte barnet mod vold og over-

greb, herunder seksuelle overgreb. Det er endvidere afgørende, at hensynet til

barnet og alene hensynet til barnet på baggrund af en konkret vurdering kan

begrunde, at der, uanset at en forælder har begået kriminalitet omfattet af den

foreslåede bestemmelse i § 4 a i forældreansvarsloven, træffes afgørelse om,

at forælderen har del i forældremyndighed, at barnet har bopæl hos forælde-

ren, eller at der fastsættes samvær. Barnets interesse i at bevare kontakten til

den pågældende forælder vil kunne indgå i denne vurdering af, hvad der er

barnets bedste. Ministeriet kan endvidere oplyse, at den foreslåede bestem-

melse i § 4 a i forældreansvarsloven naturligvis vil blive fortolket og anvendt i

overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder den

europæiske menneskerettighedskonvention og FN’s konvention om rettigheder

for personer med handicap.

Ministeriet skal til Mødrehjælpens overvejelser vedrørende aftaler mellem for-

ældrene bemærke, at myndighederne skal tage udgangspunkt i barnets bed-

ste, når der ydes støtte gennem konflikthåndtering eller mægling. Dette under-

streges med § 1 i lov nr 1702 af 27. december 2018 om Familieretshuset, der

træder i kraft den 1. april 2019. Efter denne bestemmelse skal Familieretshuset

L 137 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

sætte barnets bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse i første række.

Dette gælder også, når Familieretshuset yder konflikthåndtering og mægling

med henblik på, at forældrene bliver enige om en aftale om forældreansvar,

barnets bopæl eller samvær. Ministeriet skal endvidere bemærke, at det frem-

går af forarbejderne til Familieretshusloven, at hvis forældre ønsker at anmelde

en aftale efter forældreansvarsloven til Familieretshuset, og den indledende

screening viser tegn på bekymrende forhold, skal Familieretshuset visitere

sagen til behandling som en § 7-sag, dvs. som en kompleks sag, der behand-

les tværfagligt. Formålet er at sikre, at der er reel enighed mellem forældrene

om aftalen. Det fremgår af forarbejderne, at bekymrende forhold f.eks. kan

være tegn på, at der er eller har været vold, herunder psykisk vold, i forholdet

mellem parterne eller over for barnet.

Ministeriet kan til VIVE’s bemærkning om retstilstanden i andre lande oplyse, at

den familieretlige lovgivning hverken i Norge eller Sverige indeholder bestem-

melser svarende til lovforslaget. I begge lande skal familieretlige afgørelser om

forældreansvar, barnets bopæl og samvær træffes ud fra, hvad der er bedst for

barnet, og i denne vurdering kan indgå en forælders dom for de i lovforslaget

anførte former for kriminalitet.

Ministeriet kan endvidere til VIVE’s bemærkninger oplyse, at der ikke foreligger

oplysninger om, i hvor mange sager den i lovforslaget foreslåede bestemmelse

forventes at finde anvendelse.

2.2. Den foreslåede bestemmelse om, at der uanset forælderens dom kan

fastsættes samvær m.v., hvis det er til barnets bedste

Børnerådet

hilser forslaget velkomment og hæfter sig særligt ved formulerin-

gen om, at afgørelser om forældremyndighed, bopæl og samvær, når en for-

ælder er dømt for alvorlig personfarlig kriminalitet træffes ud fra, hvad der er

bedst for barnet. Udfoldelsen af begrebet barnets bedste i de almindelige be-

mærkninger er i den forbindelse fornuftig. Børnerådet anbefaler en uddybning

af beskrivelsen af alvorligt misbrug og alvorlig psykisk lidelse på side 19 i de

almindelige bemærkninger.

Mødrehjælpen

er enig i forslaget om, at der ved afgørelser af familieretlig ka-

rakter foretages en konkret og dybdegående vurdering af barnets bedste, såle-

des at barnet ikke fratages en relation til forælderen, som barnet ønsker, og

hvor forælderens tidligere domme ikke har relevans for relationen til barnet.

Mødrehjælpen peger i denne forbindelse på, at tidsperspektivet som beskrevet

i lovforslaget kan være af betydning.

VIVE

finder, at ministeriets overvejelser over modificerende omstændigheder

er afbalancerede, og er enig i, at der kan være situationer, hvor det efter et

konkret skøn af hensyn til barnet er bedst, at der fortsat er kontakt eller om-

gang med en forælder.

Børne- og Socialministeriet

Ministeriet skal til Børnerådets bemærkning oplyse, at den passage, som Bør-

nerådet henviser til i de almindelige bemærkninger, er en beskrivelse af gæl-

dende ret efter § 11 i forældreansvarsloven om ophævelse af fælles forældre-

myndighed. Lovforslaget indeholder ikke ændringer af lovgivningen vedrørende

ophævelse af fælles forældremyndighed i tilfælde, hvor en forælder ikke er

dømt for de i lovforslaget anførte former for kriminalitet.