L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: MFU spm. om, hvordan børns selvstændige tilknytning indgår i inddragelse af opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (1. samling)
L 1
Offentligt

Ministeren

Finansudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Finansudvalget har den 10. december 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 87 til L 1

efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Mattias Tesfaye (S) til udlændinge-

og integrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 87 til L 1:

Vil ministeren redegøre for, hvordan børns selvstændige tilknytning i dag indgår i

inddragelse af opholdstilladelser og hvoraf dette fremgår af lovgivning samt give

konkrete eksempler på, at det moment har haft afgørende betydning for inddra-

gelse af en opholdstilladelse?

Svar:

Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en

udtalelse fra Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Udlændingestyrelsen har oplyst følgende:

”Det følger af udlæ di gelove s § , stk. , r. , jf. § 9, stk. , at der ved

afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse skal tages hensyn til, hvor-

vidt afgørelsen vil virke særligt belastende på grund af udlændingens til-

knytning til det danske samfund. Videre skal der tages hensyn til, hvorvidt

afgørelsen vil virke særligt belastende på grund af konsekvenser for udlæn-

dingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensy-

net til familiens enhed, jf. § 26, stk. 1, nr. 4, jf. § 19, stk. 7.

Hvis opholdsgrundlaget for et mindreårigt barn således ikke længere er til

stede, foretager Udlændingestyrelsen herefter en nærmere vurdering af

barnets forhold, herunder hvorvidt barnet under sit ophold her i landet kan

antages at have opnået selvstændig tilknytning til Danmark.

På baggrund af fortolkningsbidrag fra national og international retspraksis

–

herunder bl.a. den såkaldte Osman-dom afsagt af den Europæiske Menne-

skerettighedsdomstol (appl.no. 38058/09 Osman vs. Denmark)

–

foretages

vurderingen af, om et mindreårigt barn har opnået selvstændig tilknytning

til det danske samfund, på baggrund af oplysninger om bl.a. barnets alder,

17. december 2018

Asyl- og Migrationsafdeling

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2018 - 21374

599096

Side

1/3

L 1 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 87: MFU spm. om, hvordan børns selvstændige tilknytning indgår i inddragelse af opholdstilladelser, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til finansministeren

varigheden af barnets lovlige og sammenhængende ophold i Danmark og

barnets integration i det danske samfund. Der lægges ved vurderingen be-

tydelig vægt på, om barnet har haft en del af sine formative år

–

fra ca. 6-7

årsalderen til ca. 15 årsalderen

–

her i landet. I de formative år tager bar-

nets sociale færdigheder, sproglige kompetencer og faglige kundskaber i

særlig grad form, og barnet etablerer i stadig højere grad selv personlige

kontakter og et socialt netværk.

Udlændingestyrelsen foretager en konkret og individuel vurdering i den en-

kelte sag inden for følgende vejledende rammer:



Små børn under 6 år

har som udgangspunkt ikke opnået selvstændig

tilknytning til det danske samfund.



Børn over 6-7 år

har som udgangspunkt opnået selvstændig tilknytning

til det danske samfund, hvis de har opholdt sig lovligt i Danmark i

sammenhængende 6-7 år og har gået i vuggestue og/eller børnehave

her i landet. Derudover indgår det i vurderingen, om børnene er be-

gyndt i skole her i landet.



For

større børn over 7 år

–

herunder eksempelvis børn som først er

indrejst nogle år efter fødslen

–

er udgangspunktet fortsat, at børnene

har opnået selvstændig tilknytning til det danske samfund, hvis de har

opholdt sig lovligt i Danmark i sammenhængende 6-7 år og i denne pe-

riode har gået i institution og skole. Dog lægges der i praksis særlig

vægt på, om børnene har haft en væsentlig del af deres formative år

med skolegang her i landet. Det betyder, at inddragelse eller nægtelse

af forlængelse i praksis undlades under henvisning til større børns selv-

stændige tilknytning til Danmark, allerede hvis børnene har haft 5 års

ophold med skolegang her i landet.

Såfremt Udlændingestyrelsen herefter vurderer, at barnet har opnået en

tilstrækkelig selvstændig tilknytning til Danmark, vil barnets opholdstilladel-

se som udgangspunkt ikke blive inddraget.

Er der tale om, at opholdsgrundlaget for forældre til herboende mindreåri-

ge børn ikke længere er til stede, vil vurderingen af, hvorvidt disse børn

måtte have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, ligeledes indgå i

den samlede konkrete vurdering. Såfremt det herefter kan lægges til grund,

at børnene har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, vil forældrenes

opholdstilladelse som udgangspunkt ikke blive inddraget. Dette sker under

hensyntagen til retten til familieliv, jf. den europæiske menneskerettig-

hedskonventions artikel 8, samt hensynet til barnets tarv, jf. børnekonven-

tionens artikel 3.

Inddragelse af hensynet til barnets selvstændige tilknytning til Danmark er

relevant i mange sager. Som eksempler på to konkrete sager, hvor den selv-

stændige tilknytning for et barn har haft afgørende betydning for vurderin-

gen af inddragelsessagen kan nævnes følgende:

1. Denne sag drejede sig om en irakisk statsborger, der blev meddelt op-

holdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, i 2008. Betin-

Side

2/3

gelserne i udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, blev vurderet opfyldt,

idet den pågældende havde været rejst til Irak i en måned i 2016. Op-

holdstilladelsen blev imidlertid ikke inddraget, idet den pågældendes

søn havde opnået selvstændig tilknytning til Danmark. Det blev i vur-

deringen tillagt vægt, at barnet havde opholdt sig i Danmark fra han

var ca. 3 år og indtil afgørelsestidspunktet, hvor barnet var 12 år.

Denne sag drejede sig om en somalisk statsborger, der blev meddelt

opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, i 2014. Be-

tingelserne i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, blev vurderet opfyldt,

idet forholdene i Somalia havde ændret sig, således at den pågælden-

de ikke længere var i risiko for overgreb ved en tilbagevenden til hjem-

landet. Opholdstilladelsen blev ikke inddraget, idet den pågældende

havde to fællesbørn med en herboende somalisk statsborger, som

havde to særbørn, der på afgørelsestidspunktet havde opnået selv-

stændig tilknytning

til Da ark.”

Flygtningenævnet har oplyst følgende:

”Flygt i ge æv ets praksis i sager o i ddragelse og

nægtelse af forlæn-

gelse af opholdstilladelse, der er meddelt efter udlændingelovens § 7, er

beskrevet og illustreret med konkrete eksempler fra praksis i Flygtninge-

nævnets formandskabs årlige beretninger, senest 26. beretning 2017, side

271 ff. Herudover offentliggøres nævnets afgørelser løbende på nævnets

hjemmeside.

Hensynet til barnet er ét af en række momenter, der indgår i afvejningen

efter udlændingelovens § 26, stk. 1. Vægten af de enkelte momenter angi-

ves i almindelighed ikke i Flygtningenævnets afgørelser.

Vedlagte bilag indeholder imidlertid eksempler på nævnets afgørelser i sa-

ger om inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse, hvor

hensynet til klagerens børn er indgået i grundlaget for nævnets overvejel-

ser. Eksemplerne er hentet fra formandskabets beretninger og nævnets

hje

eside.”

Der henvises til vedlagte bilag fra Flygtningenævnet.

Inger Støjberg

Lars Lichtenstein

Side

3/3