Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt
2011053_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
31. januar 2019
Strafferetskontoret
Mads Møller Langtved
2019-0037-0054
996394
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 29. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Peter Kofod (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om en bestemt bogudgivelse ifølge lovforslaget er kriminel, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 35 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 95):
”Vil ministeren redegøre for, hvis en folkevalgt politiker invite-
res på en tur af det amerikanske udenrigsministerium til USA med
alle udgifter betalt og efterfølgende – bl.a. på sociale medier –
fortæller vidt og bredt om ting, USA gør rigtigt og som Danmark
burde have gjort, vil det så være strafbart, og vil det være straf-
bart, hvis f.eks. højtstående ansatte i den amerikanske hær eller
efterretningstjenesten i USA opfordrer til bl.a. at videregive in-
formationer på f.eks. sociale medier til de danskerne, der følger
politikeren?”
Svar:
1.
Justitsministeriet forstår første del af spørgsmålet således, at der spørges
til, om det vil være strafbart efter lovforslaget for en dansk folkevalgt poli-
tiker at tage på en betalt tur efter invitation fra det amerikanske udenrigsmi-
nisterium, hvis politikeren efterfølgende på bl.a. sociale medier fortæller
vidt og bredt om de ting, som USA gør rigtigt, og som Danmark burde have
gjort.
Justitsministeriet forstår anden del af spørgsmålet således, at der spørges til,
om det har betydning for vurderingen af strafbarheden, hvis f.eks. højtstå-
ende ansatte i den amerikanske hær eller efterretningstjeneste i USA har op-
fordret den danske politiker til bl.a. at videregive informationer om de ting,
som USA gør rigtigt, på f.eks. sociale medier til de danskere, der følger poli-
tikeren.
2.
Det bemærkes indledningsvis, at formålet med den foreslåede ændring af
straffelovens § 108 ikke er at kriminalisere ytringer eller meningstilkende-
givelser.
Formålet med lovforslaget er at styrke det strafferetlige værn mod udenland-
ske påvirkningsoperationer mod Danmark ved at gøre det klart, at det er
strafbart at hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at
virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve på-
virkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller
den almene meningsdannelse.
2
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om en bestemt bogudgivelse ifølge lovforslaget er kriminel, til justitsministeren
2011053_0003.png
For at der vil kunne straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter be-
stemmelsen i straffelovens § 108, skal en række objektive betingelser være
opfyldt.
For det første skal der være tale om, at gerningsmanden har hjulpet eller sat
en
fremmed efterretningstjeneste
i stand til at
virke inden for den danske
stats område.
For det andet skal der være tale om, at gerningsmanden har
samarbejdet
med den fremmede efterretningstjeneste om at
udøve påvirkningsvirksom-
hed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-
ningsdannelse.
Der henvises til pkt. 3.3.1-3.3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger
for en nærmere gennemgang af ovennævnte gerningsmomenter.
Hvis disse betingelser er opfyldt, og bestemmelsen således objektivt set er
overtrådt, er det yderligere en forudsætning for at ifalde straf, at de subjek-
tive betingelser er opfyldt – dvs. at gerningsmanden har haft det fornødne
forsæt, jf. den almindelige regel herom i straffelovens § 19.
Der henvises i den forbindelse til pkt. 3.3.5 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, hvor det bl.a. fremgår, at gerningsmanden skal have forsæt i
relation til samtlige objektive momenter, der konstituerer forbrydelsen.
Der kan således med lovforslaget alene straffes for ulovlig påvirkningsvirk-
somhed efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden for det første havde
forsæt til at hjælpe eller sætte en
fremmed efterretningstjeneste
i stand til at
virke inden for den danske stats område,
da gerningsmanden udførte sine
handlinger. For det andet skal der være forsæt til at
samarbejde
med den
fremmede efterretningstjeneste om at
udøve påvirkningsvirksomhed med
henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdan-
nelse.
Med forsæt sigtes der til alle forsætsgrader, som i dansk ret antages at ud-
gøre direkte forsæt, sandsynlighedsforsæt og eventualitetsforsæt. For en
nærmere beskrivelse heraf henvises til Kommenteret straffelov, Almindelig
del, side 242-250, 10. omarbejdede udgave, af Vagn Greve, Poul Dahl Jen-
sen og Gorm Toftegaard Nielsen, Jurist og Økonomforbundets Forlag, fra
2013.
3
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om en bestemt bogudgivelse ifølge lovforslaget er kriminel, til justitsministeren
Afgrænsningen mellem forsæt og uagtsomhed kan overordnet beskrives så-
ledes, at det afgørende for vurderingen af, om gerningsmanden har haft for-
sæt til en forbrydelse, er, hvad gerningsmanden faktisk har tænkt og indset,
mens det afgørende for uagtsomhedsbedømmelsen er, hvad gerningsman-
den burde have tænkt eller indset. Det er ikke tilstrækkeligt for at ifalde straf
efter straffelovens § 108, hvis gerningsmanden alene har handlet uagtsomt.
3.
For så vidt angår de eksempler, der beskrives i spørgsmålet, bemærkes
det, at der i det første eksempel ikke ses at være tale om en
fremmed efter-
retningstjeneste.
Situationen vil allerede af den grund falde uden for anven-
delsesområdet for bestemmelsen i straffelovens § 108.
Det samme gør sig gældende i forhold til det andet eksempel for så vidt, at
opfordringen til at videregive informationer om de ting, som USA gør rig-
tigt, på f.eks. sociale medier til de danskere, der følger politikeren, kommer
fra en ansat i den amerikanske hær.
Hertil kommer, at der i det andet eksempel – selv hvis opfordringen kom-
mer fra en amerikansk efterretningstjeneste – umiddelbart ikke synes at
være tale om et
samarbejde
med efterretningstjenesten om at udøve påvirk-
ningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den al-
mene meningsdannelse, da der alene synes at være tale om en (ensidig) op-
fordring fra tjenestens side til at videregive informationer om de ting, som
USA gør rigtigt, på f.eks. sociale medier til de danskere, der følger politike-
ren. Der henvises til pkt. 3.3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger
samt Justitsministeriets besvarelse af 17. januar 2019 af spørgsmål nr. 1 ved-
rørende lovforslaget for en nærmere gennemgang af samarbejdsbegrebet.
4.
Det bemærkes for god ordens skyld, at spørgsmålet om, hvorvidt der i en
konkret situation har været et samarbejde mellem gerningsmanden og en
fremmed efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirksomhed med
henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse
– og om gerningsmanden i givet fald har haft det fornødne forsæt hertil – i
sidste ende vil være op til domstolene at vurdere. Det vil i den forbindelse
være anklagemyndigheden, der skal løfte bevisbyrden for, at bestemmelsen
i straffelovens § 108 er overtrådt, og for at gerningsmanden har haft forsæt
i forhold til samtlige objektive momenter, der udgør forbrydelsens gernings-
indhold.
Det bemærkes i den forbindelse i øvrigt, at det ikke er hensigten med lov-
forslaget at ændre på, i hvilke situationer der typisk bør rejses tiltale efter
4
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm., om ministeren vil redegøre for, om en bestemt bogudgivelse ifølge lovforslaget er kriminel, til justitsministeren
bestemmelsen. Der henvises til pkt. 3.3.8 i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at der i forhold til påvirkningsvirk-
somhed ved overvejelser om, hvorvidt tiltale skal rejses, bør lægges vægt
på, om påvirkningsvirksomheden er egnet til at skade danske eller frem-
mede samfundsinteresser eller enkeltpersoners liv eller sikkerhed, og om
dette er kendeligt for den mistænkte.
5.
Der henvises endelig til pkt. 4.2 i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger, hvoraf det bl.a. fremgår, at straffelovens § 108 i de konkrete sager, hvor
bestemmelsen er relevant, vil skulle anvendes inden for de grænser, der føl-
ger af artikel 10 om ytringsfrihed i Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK). Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af prak-
sis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at ytringer af politisk
karakter nyder en særlig beskyttelse efter artikel 10 i EMRK.
5