Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 95
Offentligt
2011096_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
5. februar 2019
Strafferetskontoret
Mads Møller Langtved
2019-0037-0054
995535
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (L 95), som Folketingets Retsudvalg har stillet til
justitsministeren den 28. januar 2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Marie Krarup (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Mads Møller Langtved
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: MFU spm., om en dansk statsborger, der med økonomisk støtte fra den russiske stat laver en dokumentarfilm, hvor russiske standpunkter behandles positivt, og efterfølgende anmeldes for påvirkningsoperationer, efter lovforslaget skal straffes, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (L 95):
”Vil ministeren - idet spørger for et år siden udgav en interview-
bog, der også indeholdt russiske, britiske, canadiske, amerikan-
ske, lettiske og ukrainske synspunkter, og på grund af nogle af
personernes stilling kan det ikke afvises, at de arbejder sammen
med deres efterretningstjenester - redegøre for om en sådan bog-
udgivelse er kriminel efter lovforslaget, med mindre man kan be-
vise, at man som forfatter ikke vidste, at personerne var på løn-
ningslisten hos efterretningstjenesten, og står sagen anderledes,
hvis forfatteren er sygeplejerske og blot videregiver indholdet til
en anden person, der skriver stoffet ned?”
Svar:
1.
For så vidt angår de betingelser, der skal være opfyldt, for at der vil kunne
straffes for ulovlig påvirkningsvirksomhed efter den foreslåede bestem-
melse i straffelovens § 108, henvises til Justitsministeriets besvarelse af 31.
januar 2019 af spørgsmål nr. 35 vedrørende lovforslaget, der indeholder en
nærmere redegørelse for både de objektive betingelser (f.eks. kravet om
samarbejde
med en
fremmed efterretningstjeneste)
og de subjektive betin-
gelser (kravet om forsæt i relation til samtlige objektive momenter, der kon-
stituerer forbrydelsen) for at ifalde straf.
2.
For så vidt angår det eksempel, der beskrives i spørgsmålet, er det tvivls-
omt, om de objektive betingelser for at ifalde straf er opfyldt, da det for det
første er uklart, om de pågældende personer arbejder for en
fremmed efter-
retningstjeneste,
ligesom der for det andet ikke synes at være tale om et
sam-
arbejde
med en fremmed efterretningstjeneste om at udøve påvirkningsvirk-
somhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene me-
ningsdannelse. Der henvises til Justitsministeriets besvarelse af 17. januar
2019 af spørgsmål nr. 1 vedrørende lovforslaget for en nærmere gennem-
gang af samarbejdsbegrebet.
3.
For så vidt angår spørgsmålet om bevisbyrden i sager vedrørende straffe-
lovens § 108 bemærkes det, at det ikke er et krav, at man skal bevise, at man
ikke vidste,
at personerne var på lønningslisten hos efterretningstjenesten. I
en eventuel straffesag vil det således være op til anklagemyndigheden at
løfte bevisbyrden for, at bestemmelsen er overtrådt, og for at gerningsman-
den har haft forsæt i forhold til samtlige objektive momenter, der udgør for-
brydelsens gerningsindhold.
2
L 95 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: MFU spm., om en dansk statsborger, der med økonomisk støtte fra den russiske stat laver en dokumentarfilm, hvor russiske standpunkter behandles positivt, og efterfølgende anmeldes for påvirkningsoperationer, efter lovforslaget skal straffes, til justitsministeren
4.
Det skal endelig bemærkes, at strafansvar også forudsætter, at der ikke er
tale om sædvanlig journalistisk virksomhed. Følgende fremgår bl.a. af pkt.
3.3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger:
”Det vil således fortsat ikke være strafbart for en person som led
i sædvanlig journalistisk virksomhed at bringe historier om
fremmede lande eller fremmede efterretningstjenester, selv om
disse historier principielt kan siges at hjælpe den fremmede ef-
terretningstjeneste med at udøve påvirkningsvirksomhed, og
selv om personen samarbejder med en fremmed efterretnings-
tjeneste (et sådant samarbejde vil dog som udgangspunkt ikke
være udtryk for sædvanlig journalistisk virksomhed). Det be-
mærkes, at ikke kun journalister vil kunne udøve sædvanlig
journalistisk virksomhed i lovforslagets forstand. Således vil
f.eks. bloggere, debattører og forfattere også kunne udøve sæd-
vanlig journalistisk virksomhed, i det omfang der er tale om em-
ner, der er forbundet med en væsentlig samfundsmæssig inter-
esse, som bidrager til den offentlige debat.”
Som det fremgår ovenfor, er det ved vurderingen af, om der er tale om sæd-
vanlig journalistisk virksomhed, ikke afgørende, hvilken formel profession
den pågældende person har.
3