Indfødsretsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 80 Bilag 4
Offentligt
1967171_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 10. september 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 88
(Alm. del) efter ønske fra Stine Brix (EL) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 88:
Det fremgår af ministerens udkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret og
lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. IFU alm. del
bilag 153, at
ansøgere ved en kommunal ceremoni skal skrive under på at ville overholde dansk
lovgivning. Vil et eventuelt fremtidigt brud på dansk lovgivning fra underskriverens
side have konsekvenser ud over dem, det normalt har, når personer bryder loven?
Svar:
1.
Det følger af § 8 A i lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10.
juli 2018, at den, der i forbindelse med sin erhvervelse af dansk indfødsret har ud-
vist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urigtige eller vildledende
oplysninger eller fortie relevante oplysninger, ved dom kan frakendes indfødsret-
ten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen. Bestem-
melsen blev indført i indfødsretsloven ved lov nr. 193 af 5. april 2002.
Det tilfælde, hvor en ansøger ved en kommunal ceremoni bl.a. skriver under på at
ville overholde dansk lovgivning, og det efterfølgende viser sig, at ansøgeren ikke
overholder lovgivningen, vil i udgangspunktet kunne være omfattet af indfødsrets-
lovens § 8 A om frakendelse på grund af svig.
Det bemærkes dog, at der i sagens natur i praksis kan være betydelige udfordringer
forbundet med at bevise, at den pågældende ansøger ikke først har opgivet at over-
holde dansk lovgivning efter erhvervelsen af dansk indfødsret. I så fald vil der ikke
være grundlag for at frakende statsborgerskabet i medfør af bestemmelsen i ind-
fødsretslovens § 8 A.
2.
Herudover er der mulighed for i visse tilfælde at frakende dansk statsborgerskab
jf. indfødsretslovens § 8 B, som blev indført ved lov nr. 311 af 5. maj 2004, hvoraf
det følger, at den, som dømmes for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i
5. oktober 2018
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 16636
527878
Side
1/2
L 80 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 4: Spørgsmål og svar, som relaterer sig til L 80.
straffelovens kapitel 12 og 13, ved dom kan frakendes sin danske indfødsret, med-
mindre den pågældende derved bliver statsløs.
Inger Støjberg
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2