Retsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 74
Offentligt
2006326_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. januar 2019
Procesretskontoret
Ketilbjørn Hertz
2018-0037-0028
984661
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 13 (L 74) vedrørende forslag til
lov om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Udvidelse af stats-
lige myndigheders adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indfø-
relse af adgang til at klage over advarsler meddelt dommere og dommer-
fuldmægtige, fritagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. januar 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Søren Pape Poulsen
/
Henrik Hjort Elmquist
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om en procesembedsmands uddannelse, og hvordan den kan sammenlignes med en nyuddannet advokatfuldmægtigs forudsætninger, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 13 (L 74) vedrørende forslag til lov om ændring af rets-
plejeloven og lov om retsafgifter. (Udvidelse af statslige myndigheders
adgang til at møde i retssager ved egne ansatte, indførelse af adgang til
at klage over advarsler meddelt dommere og dommerfuldmægtige, fri-
tagelse for retsafgift i sager om medmoderskab m.v.) fra Folketingets
Retsudvalg:
”Forventer ministeren, at en procesembedsmand søger intern og
ekstern uddannelse forud for møde i retten, og hvorledes kan em-
bedsmandens forudsætninger herefter sammenlignes med de for-
udsætninger, som f.eks. en nyuddannet advokatfuldmægtig har
ved første møde i byretten?”
Svar:
1.
Som anført i den kommenterede høringsoversigt (L 74 – bilag 1) påhvi-
ler det en offentlig myndigheds ledelse at tilrettelægge myndighedens ar-
bejde, så det sikres, at myndigheden handler sagligt og i overensstemmelse
med god forvaltningsskik. Dette gælder også med hensyn til organiseringen
af en statslig myndigheds repræsentation i civile retssager, herunder ved at
sikre, at de pågældende ansatte har de nødvendige kvalifikationer.
Heri ligger også, at myndighedens ledelse skal sikre, at de pågældende an-
satte har de fornødne kvalifikationer til at kunne varetage førelsen af en ci-
vil retssag. Det vil altså ikke være tilstrækkeligt, at den ansatte har et indgå-
ende kendskab til det materielle retsområde, som myndighedens retssager
falder ind under. Den enkelte ansatte vil også skulle besidde relevante pro-
cessuelle kvalifikationer, herunder i forhold til at kunne varetage såvel fore-
beredelsen som hovedforhandlingen på professionel måde.
Det vil grundlæggende være op til den enkelte statslige myndighed, som
vælger at benytte sig af muligheden for at lade en ansat møde for myndig-
heden i en civil retssag, nærmere at bestemme, hvordan myndigheden vil bi-
bringe de pågældende ansatte de nødvendige kvalifikationer.
Som nærliggende muligheder – ud over at ansætte personer, der fra tidligere
ansættelse, eksempelvis i advokatbranchen, har erfaring med førelse af ci-
vile retssager – kan nævnes sidemandsoplæring, mentorordninger, supervi-
sion og feedback, kursusdeltagelse, efteruddannelse mv.
Det bemærkes herved, at Syddansk Universitet har besluttet i efteråret 2019
at udbyde et kurses med titlen ”Certifikat i retssagsførelse for embeds-
2
L 74 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om en procesembedsmands uddannelse, og hvordan den kan sammenlignes med en nyuddannet advokatfuldmægtigs forudsætninger, til justitsministeren
mænd”. Kurset har et omfang svarende til 10 ECTS, dvs. en sjettedel års-
værk.
2.
En advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige, der skal have
bestået dansk juridisk bachelor- og kandidateksamen (advokatfuldmætige),
jf. retsplejelovens § 135.
Det fremgår af de advokatetiske regler, at advokater, der beskæftiger auto-
riserede advokatfuldmægtige, skal sikre, at fuldmægtigen får en forsvarlig
praktisk uddannelse med henblik på erhvervelse af advokatbeskikkelse.
For at opnå beskikkelse som advokat skal en advokatfuldmægtig endvidere
gennemføre de 8 kurser, som advokatuddannelsen består af, herunder et 3-
dageskursus i retssagens forberedelse og et 2-dageskursus i hovedforhand-
lingen.
Det er ikke efter retsplejeloven et krav, at en advokatfuldmægtig for at
kunne møde i byretten på vegne af sin principal, jf. retsplejelovens § 136,
stk. 2 og 3, skal have gennemført disse retssagsrelaterede kurser.
Inden for de beskrevne rammer er det således overladt til advokatfuldmæg-
tigens principal og arbejdsgiver nærmere at beslutte, hvilke forudsætninger
en advokatfuldmægtig skal opfylde, før den pågældende første gang møder
i retten.
3.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets opfattelse, at en statsligt an-
sat, der møder i en civil retssag for sin arbejdsgiver, generelt set vil have
lige så gode forudsætninger som eksempelvis en advokatfuldmægtig for at
varetage førelsen af sagen på en professionel måde.
3