Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling), Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 60 Bilag 1, L 60 A Bilag 1, L 60 B Bilag 1
Offentligt
Sagsnr.: 18/11839
Undervisningsministeriet
Oktober 2018
Høringsnotat
til
Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsret-
tet uddannelse og forskellige andre love (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområ-
der, konsekvent indgriben overfor dårligt præsterende folkeskoler og ungdomsuddannel-
sesinstitutioner, styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck
m.v.)
1. Indledning
Lovforslaget blev den 29. juni 2018 sendt i høring hos 114 organisationer m.v. og offentliggjort
på Høringsportalen.
Af de 114 hørte organisationer m.v. har 33 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 29. au-
gust 2018, kl. 12.00. Derudover har ministeriet modtaget høringssvar fra Børn og Unge
Aarhus
Kommune og Udbetaling Danmark.
Dette notat indeholder resumé af og kommentarer til de bemærkninger i høringssvarene, som er
relevante i forhold til lovforslaget.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
Det foreslås, at der på baggrund af de indkomne bemærkninger foretages følgende ændringer i
lovforslaget:
Det præciseres i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3 (den foreslåede § 11 a, stk. 6,), at
elever med betydelig funktionsnedsættelse, hvor det ikke skønnes hensigtsmæssig, kan frita-
ges for at aflægge sprogprøverne.
Der er indsats et afsnit i de almindelige bemærkninger om forholdet til Danmarks internatio-
nale forpligtelser.
Der er indsat et afsnit i de almindelige bemærkninger, som skitserer, hvilke kriterier som skal
lægge til grund for de nye sanktioneringsmuligheder.
Det er tydeliggjort i bemærkningerne til ændringerne i lov om en børne- og ungeydelse, at:
o
Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om standsning af børne- og
ungeydelsen og sender denne afgørelse til borgeren samt giver Udbetaling Dan-
mark meddelelse om afgørelsen.
o
Standsning af børne- og ungeydelsen to kvartaler efter kommunalbestyrelsens af-
gørelse alene vil kunne ske i visse tilfælde som undtagelse til hovedreglen om, at
børne- og ungeydelsen standses i kvartalet efter det kvartal, kommunalbestyrelsen
træffer afgørelse om standsningen.
Det præciseres i bemærkningerne til §§ 5 og 6, at enhver elev på en institution, som er berørt
af nedlæggelse, sammenlægning eller spaltning, vil have mulighed for at fortsætte sin uddan-
nelse på samme eller en anden institution.
1
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0002.png
Sagsnr.: 18/11839
Det er tilføjet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr. 1, at det er hensigten, at
undervisningsministeren med hjemmel i § 12, stk. 5, i lov om institutioner for almengymna-
siale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., vil fastsætte nærmere regler om, hvordan
fordelingsudvalget skal fordele elever, som ikke kan optages på en institution, som har fået
frataget retten til at optage elever på baggrund af vejledningssamtaler, standardiseret vurde-
ring eller centralt stillede prøver, i sammenhæng med øvrige regler om fordeling af elever
mellem institutionerne.
Der er herudover foretaget ændringer af teknisk karakter.
3. Generelle bemærkninger
Rigsrevisionen, Datatilsynet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, SRF
Skattefaglig Forening, og Departementet for Råstoffer, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender -
Grønland har meddelt, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget.
Moderniseringsstyrelsen har ingen bemærkninger til selve lovforslaget, men vil gerne holdes ori-
enteret om implementeringen af forslagets mulighed for lukning af grundskoler og ungdomsud-
dannelsesinstitutioner og vil samtidig også gerne inddrages så tidligt som muligt, såfremt det på-
tænkes at gøre brug at de nye muligheder for at lukke skolerne.
DI finder, at lovforslaget vedrører forhold, som bør adresseres generelt og ikke alene i forhold til
udsatte boligområder. DI mener derfor, at lovforslagets fokus på institutioner, hvor mere end 30
pct. af eleverne er bosat i udsatte boligområder er uhensigtsmæssig.
Danske Erhvervsskoler og
Gymnasier (DEG) er positive over for lovforslagets overordnede
sigte, der kan bidrage til at bekæmpe udvikling af parallelsamfund.
B-SOSU anerkender det overordnede sigte med lovforslaget, men finder generelt lovforslaget
meget vidtgående og tillader sig at betvivle, at den ønskede effekt på parallelsamfundene opnås
alene gennem tvangsforanstaltninger og skærpede sanktioner.
Dansk Flygtningehjælp er positive overfor, at der sættes fokus på at løfte elevers danskfaglige
kompetencer på grundskoler, hvor der er behov. Organisationen deler bekymringen for, at flere
elever starter i grundskolen med dårlige sproglige forudsætninger for at klare deres skolegang
godt, hvilket har betydning for deres muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og en videre-
gående uddannelse.
Danmarks Lærerforening oplyser, at foreningen generelt ikke kan støtte lovforslaget og helst så
det forkastet i sin helhed, da foreningens samlede fagprofessionelle vurdering er, at lovforslaget
vil være til skade for lærernes arbejde med at skabe kvalitet i undervisningen af tosprogede elever
og for det tillidsfulde samarbejde mellem forældre og lærere. Lovforslaget vil efter foreningens
vurdering modvirke den langsigtede integration.
Skolelederforeningen er fuldstændig uenig i det fremsatte lovudkast og bemærker, at det af lov-
forslaget fremgår, at regeringen ønsker et Danmark som bygger på demokratiske værdier som
2
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0003.png
Sagsnr.: 18/11839
frihed, retssikkerhed, ligeværd, frisind, tolerance og ligestilling, men at lovforslaget bygger på det
modsatte.
FOA frygter, at det fremsatte lovforslag bidrager til øget ulighed i det danske samfund, og at lov-
forslaget ikke bidrager til at løse de reelle problemer, som tosprogede børn oplever.
Ministeriets bemærkninger:
Ministeriet har noteret sig, at lovforslags indhold generelt mødes med kritik fra en del høringspar-
ter, men vurderer fortsat, at hensynet til at løfte elever i udsatte boligområders dansksproglige
kompetencer, for at sikre at de kan få glæde af undervisningen i skolen og i øvrigt sikre alle børn
en god skolegang på en velfungerende skole, må veje tungere end de principielle holdninger, som
disse høringsparter giver udtryk for.
Ministeriet har noteret sig Moderniseringsstyrelsens ønske om at blive orienteret i forhold til luk-
ning af skoler og uddannelsesinstitutioner og vil gå i dialog med styrelsen herom.
4. De væsentligste bemærkninger til lovforslaget
4.1. Sprogprøver på folkeskoler med høj andel børn fra udsatte boligområder
DI støtter indførelsen af sprogprøver i børnehaveklassen. Det anføres, at der er god dokumenta-
tion for, at utilstrækkelige sproglige færdigheder er en udfordring i forhold til elevernes mulighe-
der for læring og dermed den bedste start på deres år i grundskolen. DI støtter ligeledes, at elever,
som ikke består sprogprøverne, igen skal undervises i børnehaveklassen i det næste skoleår.
Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke - Grønland udtrykker bekymring i forhold til de
foreslåede obligatoriske sprogprøver og konsekvenserne af manglende beståelse af disse, hvilket
kan medføre negative konsekvenser for grønlændere i Danmark, herunder bl.a. de uddannelses-
søgende, der har skolesøgende børn. Det bemærkes, at de fleste grønlændere har dansk som 2.
sprog.
BUPL er kritisk i forhold til lovforslaget og finder ikke, at det bidrager til at hjælper sprogligt
udfordrede børn. Forslaget om at teste 5-årige børn gentagne gange med en implicit trussel om,
at hvis de ikke består, så mister de relationerne til venner m.v., er skræmmende og stigmatiseren-
de for børn og deres familier, og hvis barnet dumper, bliver det stemplet som ikke dygtigt nok.
Konsekvensen kan blive, at både børn og forældre lægger afstand til skolen og kommunen, at
motivationen for at lære daler, og at flere børn og deres familier føler sig forkerte og misforstået.
BUPL opfordrer til, at problemet med børn uden et aldersvarende dansk i stedet håndteres i dag-
institutionerne ved at give pædagogerne bedre muligheder for støtte børns sproglige udvikling
gennem ordentlige normeringer, som også giver overskud til at anvende familiepædagoger. Hvis
barnet fortsat ikke er sprogligt klar til børnehaveklassen, bør det være forældrenes og pædagoger-
nes afgørelse om barnet skal blive et ekstra år i børnehaven. Når børn er sprogligt udfordret skal
skoler og fritidsinstitutioner tilføres midler, som gør det muligt at anvende pædagoger og lærere
med ekstra sprogkompetencer.
FOA er i mod forslaget og anfører, at forslaget om at indføre sprogprøver med opsættende virk-
ning for oprykning til næste klassetrin har karakter af at sanktionere børn for svigt, der er begået
af de voksne og professionelle (herunder kommunerne), der har ansvaret for barnets læring og
3
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0004.png
Sagsnr.: 18/11839
udvikling, og at sprogprøven kan give endnu et nederlag til børn, der i forvejen er sårbare. End-
videre er det en fejl ved sprogprøven, kun at lade en faglig disciplin (sprog) være afgørende. Børn,
der ikke har de nødvendige dansksproglige forudsætninger, har krav på at få hjælp og støtte fra
voksne professionelle, understøttet af forældrene. Sprogarbejdet bør være intenst i dagtilbud, og
ressourcerne bør prioriteres, ligesom der kan være behov for yderligere specialiserede tilbud for
børn i skolealderen og ungdomsuddannelsesalderen.
Skole og Forældre vurderer ligeledes, at det er uhensigtsmæssigt at udsætte børnehaveklassebørn
for op til fire formaliserede stopprøver, fordi det kan bidrage til at ødelægge børnenes lyst til at gå
i skole. Efter Skole og Forældres opfattelse vil det være mere effektivt med en indsats for at få
flere formodet sprogsvage børn ind i vuggestuer og dagpleje, øget fokus på sprogstimulering af
sprogsvage børn i børnehaven, herunder et øget forældresamarbejde samt en øget indsats i for-
bindelse med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse, herunder øget adgang til, at foræl-
drene selv kan vælge skoleudsættelse i et år.
Børnerådet anfører i forlængelse heraf, at sprogprøven, som muligvis i sig selv kunne fremme
målet, kan medføre sanktioner i form af udsat skolestart, hvis den ikke bestås med et tilfredsstil-
lende resultat og at muligheden herved forspildes for at formidle sprogundervisning og -prøve
som et motiverende tilbud om at indhente det forsømte til fordel for gold tvang.
Dansk Flygtningehjælp anfører, at det er centralt at have et helhedsorienteret fokus, hvis elever
har svært ved at bestå 3-4 sprogprøver i 0. klasse, og at der kan være andre bagvedliggende sociale
problemer, der medfører, at børnene ikke udvikler sig sprogligt gennem skoleåret. Organisationen
anbefaler derfor, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til at afdække hele familiens situation i
samspil med andre fagprofessionelle, og at der desuden sikres et kompetenceløft af de fagprofes-
sionelle, der skal gennemgå sprogprøver og gennemføre sprogtræning, sprogstimuleringsforløb
og dialog med børn og forældre. Organisationen anfører, at det er afgørende, at det enkelte team
på grundskolen har bredere kvalifikationer end dansk som andetsprog, da der kan være socialfag-
lige problemstillinger, kulturelle perspektiver og eksilrelaterede problematikker, som bør indtæn-
kes i arbejdet med at løfte børnenes sproglige kompetencer fx ved inddragelse af en skolesocial-
rådgiver.
Børn og Unge
Aarhus Kommune mener generelt, at det er problematisk, at resultater af prøver
skal afgøre, hvorvidt børn skal videre til næste klasse i deres skoleforløb. Det anføres, at såfremt
de obligatoriske sprogprøver bliver en realitet, bør der tages højde for, at elever, der skal gennem-
føre sprogprøver og gennemgå sprogstimuleringsforløb, fortsat er en del af fællesskabet i almen-
klassen m.v. Tillige bør der sikres pædagogisk understøttelse og håndtering af de børn, der må gå
0. klasse om m.v. Sprogprøverne må tænkes ind i forhold til eksisterende aktiviteter og årsplan i
0. klasse, herunder den allerede obligatoriske sprogvurdering i 0. klasse. Endelig skal man være
opmærksom på, at der kan være administrative problemer forbundet med, at den fjerde sprog-
prøve foreslås placeret inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse, da det udfordrer klasse-
dannelsen.
Danmarks Lærerforening opfordrer til, at der i stedet for egentlige sprogprøver udarbejdes et
pædagogisk redskab, der løbende vurderer og fremmer alle eleveres sproglige udvikling. Forenin-
gen anfører bl.a., at børn bedst udvikler deres sprog, når der er plads til at fejle i et trygt miljø og
4
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0005.png
Sagsnr.: 18/11839
at der derfor er risiko for, at sprogprøverne vil virke mod hensigten. Foreningen anfører endvide-
re, at det bør tydeliggøres, hvilke lærerkvalifikationer det kræver at forestå den intensive sprog-
træning, samt den eventuelle sommerskole. Det er foreningens erfaring, at der på i mange kom-
muner og skoler ikke er afsat de fornødne ressourcer til at sikre, at lærerne har de fornødne kvali-
fikationer til at løfte opgaven.
DI bemærker, at der findes meget ringe opfølgning på og beskrivelse af de sprogstimuleringsind-
satser, som kommunerne gennemfører, hvorfor ministeriet opfordres til, at der gennemføres en
grundig evaluering af eksisterende indsatser, og at der indføres en langt mere systematisk erfa-
ringsopsamling på sprogstimuleringen. Der er både behov for data på selve sprogstimuleringen
og særligt effekten af stimuleringen.
FOA anfører, at det ikke fremgår af lovforslaget eller bemærkningerne, hvordan den supplerende
undervisning i dansk som andetsprog, der ikke kan foregå i klasseværelset, skal afvikles når ele-
verne ikke skal have flere undervisningstimer, herunder om der er anden fagundervisning, som de
tosprogede elever afskæres fra på grund af den sprogstimulerende undervisning.
Danske Professionshøjskoler vurderer, at det kan blive vanskeligt at udarbejdevalide test til
sprogprøverne i børnehaveklassen, og anfører at udarbejdelsen af test til denne målgruppe er
blevet problematiseret flere steder. Danske Professionshøjskoler finder det afgørende, at disse
tests bliver tilstrækkelige valide og reliable, og at retssikkerheden for alle involverede sikres.
KL anfører, at det er problematisk, at resultatet af en prøve skal afgøre et barns videre skolefor-
løb. Foreningen finder derfor, at sprogprøven bør indgå i en samlet vurdering, hvor skole og
forældre drøfter, hvad der er bedst for barnets videre udvikling. KL finder desuden, at sprogprø-
verne bør kunne bruges af alle landets folkeskoler. KL vurderer, at sprogprøver kan være et godt
redskab i arbejdet med at sikre, at der sker en aktiv indsats for sprogstimulering og styrket foræl-
dreindsats, hvis et barn ikke består en af de tre sprogprøver i løbet af skoleåret.
KL og Børn og Unge
Aarhus Kommune bifalder, at lovforslaget giver skolelederen mulighed
for at lade elever starte i 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er til-
strækkeligt.
KL anfører, at det skal være skolelederen, som træffer beslutning om, hvorvidt en elev i 1.-
9.klasse skal ophøre med at have undervisning i dansk som andetsprog. KL finder det positivt,
hvis Undervisningsministeriet udvikler en sprogprøve på hvert klassetrin til at understøtte denne
vurdering. KL finder, at også denne sprogprøve bør gøres tilgængelig for alle landets folkeskoler.
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) og Skolelederforeningen bemærkes bl.a., at de eksiste-
rende sprogscreeninger i dagtilbud og i folkeskolen allerede giver den nødvendige viden om børn
og unge, som har behov for særlig sprogstimulering og anfører, at et udvidet testbatteri for sprog-
ligt udfordrede elever kan have negativ effekt for dem; stress-reaktioner, marginalisering, mod-
stand mod skolegang m.v., hvor forslaget ikke bør fremmes.
Børn og Unge
Aarhus Kommune bemærker, at der allerede er muligheder i loven for, at skole-
lederen i samråd med forældrene bestemmer, at en elev rykkes et klassetrin op eller undervises på
5
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0006.png
Sagsnr.: 18/11839
samme klassetrin to gange. Det vigtigste må således være, at skole og forældre løbende drøfter,
hvad der er bedst for barnets videre udvikling.
BKF, Skolelederforeningen og Danmarks Lærerforening anfører, at en stor andel af de børn og
unge, som vil blive udpeget via de obligatoriske sprogprøver sandsynligvis allerede har fået udsat
skolestart pga. sprogvanskeligheder, hvorfor de via fastholdelse i klassetrin vil opleve en yderlige-
re aldersmæssig forskel til deres klassekammerater, hvilket kan medføre sociale/trivselsmæssige
konsekvenser. Dette er et brud med dansk skoletradition. Det anføres, at folkeskolens grundprin-
cip om, at elever følges med deres aldersgruppe skal fastholdes, og udfordringer med sprogfor-
ståelse eller faglige vanskeligheder i øvrigt skal håndteres indenfor undervisningsdifferentiering og
specialpædagogisk bistand.
Danmarks Lærerforeningen henviser ligeledes til, at enhedsskolen bygger på, at elever går i alder-
svarende klasser, og bemærker at dette udfordres yderligere af, at lovforslaget giver Under-
visningsministeren hjemmel til at pålægge, at elever fra 1.-9.klasse også kan komme til sprogprø-
ver - og ved ikke bestået skal gå to år på samme klassetrin. I den forbindelse finder foreningen
det kritisabelt, at der gøres op med folkeskolelovens § 12, hvorefter indplacering på et lavere klas-
setrin ikke må være den almindelige reaktion på, at en elev kommer fagligt bagud under sin skole-
gang, samt at beslutningen træffes i samråd med forældre m.v.
BKF, Skolelederforeningen, Børnerådet og FOA bemærker, at folkeskolens grundlæggende regler
må være ens for alle børn og ikke kun gælde for den gruppe, som kommer fra udsatte boligområ-
der. Det anføres bl.a., at ud fra et lighedsprincip burde forslaget om obligatoriske sprogprøver
gælde for alle børn, idet børn med sprogudfordringer kan findes såvel i som udenfor de særlige
boligområder. Der er således tale om forskelsbehandling af elever baseret på bopæl, hvilket ikke
kan støttes.
Skole og forældre finder det uhensigtsmæssigt, at stopprøverne er målrettet udvalgte udsatte bo-
ligområder, fordi tidligere erfaringer med den såkaldte Københavnermodel viser, at sprogsvage
elever ikke alene er tosprogede elever.
BKF, FOA, Skolelederforeningen, BUPL og Danmarks Lærerforening kan ikke støtte, at grund-
princippet om, at folkeskolens undervisning er gratis, udfordres med lovforslaget, idet tilbuddet
om særlig sprogundervisning i sommerferien kræver deltagerbetaling. Danmarks Lærerforeningen
og FOA finder, at forslaget er problematisk i forhold til grundlovens § 76. BKF er, udover den
konkrete anledning, bekymret for, om der hermed skabes præcedens for brugerbetaling i forhold
til særlige støtteforanstaltninger for børn med særlige behov.
LOS anfører, at det ikke står angivet i bemærkningerne til lovforslaget, hvorledes sprogprøverne
tilgodeser børn med særlige behov. LOS vil foreslå, at det ved sprogprøverne sikres, at den pæda-
gogiske vurdering, herunder om eleven er anbragt, elevens sociale baggrund m.v., ligeledes indgår
som en del af den faglige vurdering, når det skal vurderes, om eleven skal undervises på det på-
gældende klassetrin i to år. På den måde vil der kunne ske en større sikring af den enkelte elevs
pædagogiske og faglige behov.
6
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0007.png
Sagsnr.: 18/11839
Skolelederforeningen har svært ved at se forslaget gennemført på landets specialskoler, hvor børnene har
mange forskellige slags udfordringer, og hvor manglende sproglig stimulering kun er en af udfordringerne.
Skole og forældre og Skolelederforeningen finder, at ordningen med sprogprøver vil påføre sko-
lerne mere unødigt bureaukrati.
BUPL bemærker, at det må være en fejl, når der under lovforslagets punkt 4, økonomiske og
administrative konsekvenser, står: ”lærerne skal forberede og efterbehandle prøverne samt drøfte
resultaterne med forældrene.” BUPL anfører under henvisning
til punkt 3.1.2, at der rettelig bur-
de stå ”pædagogiske medarbejdere”.
Ministeriets bemærkninger:
Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i folkesko-
len. Et utilstrækkeligt eller manglende sprog kan derfor betyde et fagligt efterslæb, som forfølger
én resten af skoletiden.
Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra
udsatte boligområder sammenlignet med øvrige folkeskoler. Det gør sig også gældende, når der
tages højde for forældrenes uddannelsesbaggrund. Dette er baggrunden for, at det med lovforsla-
get foreslås, at eleverne i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i
et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de
seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1.
klasse.
Lovforslagets fokus på de pågældende skoler skyldes derfor data, som viser, at der her er et sær-
ligt behov. Der er naturligvis ikke som anført i enkelte høringssvar tale om et ønske om usaglig
forskelsbehandling af eleverne på disse skoler.
Hensigten med de foreslåede sprogprøver er, at sprogligt svage elever på de omfattede skoler skal
få glæde af den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det faglige niveau m.v. Sprogprøverne
skal derfor ses som en hjælp til en gruppe, som har behov for en ekstra indsats. Ministeriet er
således ikke enigt i, at lovforslaget kan få negative konsekvenser for fx grønlændere og andre
grupper med dansk som andetsprog på de pågældende skoler
tværtimod bør lovforslaget bidra-
ge til, at de pågældende elever får bedre muligheder fremadrettet i uddannelsessystemet.
Ministeriet noterer sig, at flere høringsparter er kritiske i forhold til selve det at udsætte eleverne
for sprogprøver, som nogle elever ikke vil bestå. Høringsparterne bekymrer sig i denne forbindel-
se bl.a. for, at dette vil føre til en stigmatisering af de pågældende børn, der som følge heraf kan
miste lysten til fortsat skolegang m.v. Ministeriet bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at af-
prøvningerne skal ske i et trygt miljø for eleven og gennemføres af pædagogiske medarbejdere og
afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med de øvrige dagligdags- og undervisningssitua-
tioner. Skolelederen skal sikre, at forældrene er velorienterede om prøvernes gennemførelse og
formål. Ministeriet er således opmærksomt på, at sprogprøverne skal være en tryg oplevelse for
børnene, og at de skal fremstå som en hjælp for forældrene.
7
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
For så vidt angår bemærkningerne i høringssvarene om, at børn uden et alderssvarende dansk i
stedet bør håndteres i daginstitutionerne, skal ministeriet bemærke, at lovforslaget naturligvis skal
ses i sammenhæng med indsatsen i dagtilbuddene. Den endelige indsats i henhold til dette lov-
forslag placeres dog i skolen, fordi der indføres en prøve, som i sidste ende skal vurderes mod et
krævet niveau i sproglige kompetencer i 1. klasse med henblik på at styrke elevernes indlærings-
muligheder i det videre skoleforløb. Det betyder bl.a., at sprogstimuleringen udover fokus på
generel sproglig udvikling, også sprogudvikler i relation til faglige emner og relevante temaer, og
at opgaven varetages af undervisere med relevante undervisningskompetencer, f.eks. i dansk som
andetsprog. På baggrund af data på de relevante skoler er det ministeriets opfattelse, at det er
nødvendigt at forsøge en ny vej med mere systematiske sprogprøver, som supplement til indsat-
serne i dagtilbuddene.
I flere høringssvar anføres det ligeledes, at det er problematisk, at det er resultatet af en prøve
og ikke en konkret vurdering
som skal afklare, hvorvidt børn skal videre til næste klasse i deres
skoleforløb.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af lovforslaget, at skolelederen i helt særlige tilfælde for de
elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan beslutte, at eleven på trods heraf kan påbegynde 1.
klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde
undervisningen i 1. klasse. Der kan fx være tale om, at en elev konkret vurderes at være i god
sproglig progression, at der er forældreopbakning hjemmefra og et godt samarbejde med skolen.
Det er således muligt at foretage en konkret vurdering i særlige tilfælde.
Det adresseres også i flere høringssvar, at det er problematisk i forhold til elevens sociale liv med
jævnaldrende kammerater, at eleven som følge af sprogprøver kan tvinges til at gå en klasse om,
ligesom der sættes spørgsmålstegn ved, hvordan en elev, som i løbet af året skal deltage i sprog-
stimuleringsforløb, bliver en del af klassefællesskabet. Ministeriet bemærker, at sprogstimulerings-
forløbene i henhold til lovforslaget skal tilrettelægges, så der på kontinuerlig basis både er intensi-
ve forløb i og udenfor klasseværelset. Dermed fastholder man eleven som en del af klassen. Ud-
gangspunktet er, at der ikke sker en udvidelse i timetallet for eleverne, som omfattes af sprogsti-
mulering, og at tidspunkter for start og slut på skoledagen er de samme. For så vidt angår elever,
som må gå en klasse om, vil det naturligvis påvirke elevens sociale liv, men her vurderes det, at
hensynet til at løfte elevernes dansksproglige kompetencer for at sikre det grundlæggende sprog-
ligt niveau, som er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i folkeskolen, må veje tungere.
Det anføres, at der kan være administrative problemer forbundet med, at den fjerde sprogprøve
foreslås placeret inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse, da det udfordrer klassedannel-
sen. Ministeriet bemærker hertil, at vurderingen er, at der vil være tale om et meget lille antal ele-
ver, som aflægger fjerde sprogprøve i sommerferien, og at den enkelte skole vil vide, hvem der er
i spil, og herefter kunne forberede klassedannelsen på denne baggrund.
Ministeriet noterer sig ønsket om, at det også fremover skal være skolelederen, som skal træffe
beslutning om, hvorvidt en elev i 1.-9. klasse skal ophøre med at have undervisning i dansk som
andet sprog. Ministeriet bemærker at sprogligt svage elever på 1.-9. klassetrin på de omfattede
skoler også bør få glæde af den sikkerhed, som en sprogprøve giver for det faglige niveau m.v.
Ministeriet opfatter således sprogprøver som en sikkerhed for den enkelte elev.
8
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
For så vidt angår det anførte i et høringssvar om, at det kan blive vanskeligt at udarbejde valide
test til sprogprøverne i børnehaveklassen, skal bemærkes, at ministeriet er opmærksomt på den i
pressen anførte problematisering af muligheden for at udarbejde valide sprogprøver til brug i
børnehaveklassen, herunder hvorvidt det er muligt i løbet af den relativt korte periode, der er
afsat til udviklingen og afprøvningen af sprogprøverne. Ministeriet kan oplyse, at der anvendes
forskere med indsigt i området til løsningen af opgaven.
For så vidt angår det fremsatte ønske om, at sprogprøverne bør kunne anvendes af alle landets
folkeskoler, kan det oplyses, at ministeriet planlægger at stille sprogprøverne til børnehaveklassen,
herunder materiale til sprogstimuleringsforløb og forældreindsats, samt sprogprøver til 1.-9. klas-
se (til elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog) til rådighed for alle landets sko-
ler. Det er dog på nuværende tidspunkt uklart, om det umiddelbart bliver muligt for it-systemet,
der indgår i sprogprøven. Hvis it-systemet, som er en del af sprogprøven, skal kunne anvendes af
op til en hel årgang på omkring 60.000, stiller det væsentlig højere krav til design og efterfølgende
drift, end der forudsættes i det forsøg med sprogprøver, der pågår og dermed til det, som leve-
randøren i dette forsøg er forpligtet til at levere.
I forhold til det fremsatte ønske om systematisk erfaringsopsamling på sprogstimuleringen og
effekten heraf, er ministeriet opmærksom på at indsamle data for at kunne vurdere effekten.
I flere høringssvar er anført, at der blandt de elever, som ikke består de obligatoriske sprogprø-
ver, sandsynligvis vil være flere, som allerede har fået udsat skolestart pga. sprogvanskeligheder,
og at dette vil skabe en stor aldersspredning i en klasse. Ministeriet anerkender, at dette kan være
tilfældet i forhold til nogle elever, men også her vurderes det, at hensynet til at løfte elevernes
dansksproglige kompetencer for at sikre det grundlæggende sprogligt niveau, som er nødvendigt
for at kunne følge undervisningen i folkeskolen, må veje tungere end spørgsmålet om alders-
spredning som resultat heraf i enkelte klasser.
Flere høringsparter vender sig mod, at den foreslåede sommerskole ikke skal være gratis for ele-
verne, og enkelte anfører, at det er problematisk i forhold til bestemmelsen i grundlovens § 76
om retten til fri undervisning i folkeskolen. Ministeriet bemærker, at der netop ikke er tale om en
del af undervisningen i folkeskolen, men om et helt frivilligt tilbud i elevernes sommerferie, som
er adskilt fra folkeskolens undervisning. Der er derfor ikke efter ministeriets vurdering noget
problem i forhold til grundlovens § 76.
Sprogprøverne vil også gælde børn på specialskoler, i det omfang mere end 30 procent af elever-
ne på skolen bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en
gang inden for de seneste tre år. I lighed med folkeskolens 9. klasseprøver er sprogprøverne også
obligatoriske for disse elever. Der vil dog som følge af det anførte i høringssvarene blive indsat
en bestemmelse administrativt om, at elever med betydelig funktionsnedsættelse, hvor det ikke
skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge sprogprøverne. Herved bliver retstilstanden
den samme, som for folkeskolens 9. klasseprøver.
For så vidt angår elever med sociale problemer, synes der ikke at være et tilsvarende behov, da
disse elever netop har behov for en særlig indsats, som bl.a. sprogprøverne kan bidrage med. Det
9
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0010.png
Sagsnr.: 18/11839
skal dog bemærkes, at oplysninger om elevens sociale baggrund vil indgå som en del af vurderin-
gen af elevens sprogparathed samt som en del af vurderingen af, hvilke sprogstimuleringsinitiati-
ver der iværksættes for eleven.
Ministeriet anerkender synspunktet om, at forslaget om sprogprøverne indebærer en ny opgave
på de berørte skoler, men vurderer, at de overordnede hensyn bag sprogprøverne opvejer dette.
4.2. Konsekvent indgriben overfor folkeskoler med vedvarende dårlige resultater
DI støtter, at der med lovforslaget gives hjemmel til, at ministeren skal godkende den handlings-
plan, som et tilsyn kan pålægge en skole at udarbejde, og i de yderst sjældne tilfælde, hvor skolen
ikke indfrier de mål, der sættes i handlingsplanen, skal kunne nedlægge skolen.
LOS ser positivt på, at formålet med forslaget er, at ingen elever, herunder elever med særlige
undervisningsbehov, er tjent med at gå på en skole, som år efter år ikke formår at skabe gode og
trygge rammer for elevens faglige progression.
Skolelederforeningen kan under ingen omstændigheder støtte forslaget om, at den til enhver tid siddende
undervisningsminister kan nedlægge en folkeskole, der ikke har kunnet leve op til målene i en handleplan.
Der er alt for stor risiko for at de samme udfordringer og problemer bare flytter over på den eller de andre
skoler, som børnene flytter over på.
KL, Skole og Forældre og Børn og Unge
Aarhus Kommune finder det uacceptabelt, at staten
skal kunne træffe afgørelse om lukning af kommunale folkeskoler. Det anføres bl.a., at lovforsla-
get er en udhuling af det kommunale råderum og forvrænger forståelsen af opgavefordelingen
mellem stat og kommuner. Herudover vil en statslig besluttet skolelukning have store konsekven-
ser for elever og forældre i kommunen såvel som kommunens drift. Skole og Forældre anfører, at
de foreslåede regler især vil ramme folkeskoler i områder, hvor beboerne har dårlig socioøkonomi
med følgende dårligere faglighed og dårligere trivsel blandt børnene. Det er imidlertid Skole og
Forældres opfattelse, at det fortsat skal være muligt for kommunerne at have folkeskoler placeret
i områder med dårlig socioøkonomi.
Skole og Forældre foreslår, at en lovændring på dette område i stedet skal bruges til at give kom-
munerne en øget pligt til at tilføre konkrete ressourcer til vedvarende dårligt præsterende folke-
skoler. En pligt til at tilføre ressourcer kan eksempelvis ske i forbindelse med Undervisningsmini-
steriets nuværende ret til at pålægge kommunen at udarbejde handlingsplaner for dårligt præste-
rende skoler. For at sikre kvaliteten af disse handlingsplaner foreslås det, at skolebestyrelsen på
den pågældende skole får ret til at godkende kommunens handlingsplan, da det reelt vil sikre den
konsekvente indgriben, som er målet med lovforslaget.
KL, Skolelederforeningen og Børn og Unge
Aarhus Kommune mener, at de nuværende indika-
torer og sanktionsmuligheder, som er beskrevet i kvalitetstilsynet for folkeskolen, er tilstrækkeli-
ge. Børn og Unge
Aarhus Kommune bemærker, at det aktuelle dialogbaserede kvalitetstilsyn
har været oplevet positivt af skoler og forvaltning. KL er ikke bekendt med, at det har været nød-
vendigt at udnytte de nuværende sanktionsmuligheder, og står derfor undrende over for, at det er
nødvendigt med yderligere sanktionsmuligheder.
10
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0011.png
Sagsnr.: 18/11839
KL anfører, at det ikke i lovforslaget er beskrevet, hvilke kriterier som skal lægge til grund for de
nye sanktioneringsmuligheder. KL forventer at blive inddraget i beslutningen af disse.
Børn og Unge
Aarhus Kommune anfører, at de i den politiske aftale anførte nye indikatorer
ikke synes at have en fælles eksisterende dataregistreringspraksis i kommunerne/skolerne. Den
nærmere udmøntning vil derfor forudsætte ny registrering af data på skolerne. Det må overvejes,
hvordan der i den sammenhæng laves ubureaukratiske løsninger for skolerne. Det anføres endvi-
dere, at det ligeledes er et grundlæggende kritikpunkt ved de nuværende og de foreslåede indika-
torer i tilsynsmodellen, at de i overvejende grad ikke tager højde for elevernes sociale baggrund.
Kun en ud af fem nuværende indikatorer tager højde for den socioøkonomiske baggrund. Sko-
lerne kan blive udtaget i tilsynet på baggrund af én af indikatorerne. Man risikerer på den måde at
udtage skoler i tilsynet, som faktisk løfter eleverne mere end, hvad man kunne forvente ud fra
deres sociale baggrund.
BKF kan ligeledes ikke støtte forlaget om, at ministeren kan nedlægge en folkeskole, som ikke har
indfriet målene i handleplanen, da det ikke i sig selv vil løse de udfordringer, som kan være årsag
til ikke-tilfredsstillende resultater. Foreningen ønsker ikke at ændre på, at kompetencen til skole-
lukning ligger hos Kommunalbestyrelsen. Foreningen er desuden imod forslaget om, at handle-
planer for udvikling af lavt præsterende skoler skal godkendes af ministeren, da udgangspunktet
for samspillet mellem Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og kommunerne bygger på forståel-
sen af, at der er fælles interesse for og konstruktiv dialog om udviklingstiltag, samt en klar an-
svarsfordeling, således at styrelsen som hovedregel er vejledende, mens det er kommunen, der
har ansvaret. BKF efterspørger i denne forbindelse konkrete eksempler på, at kommunale hand-
leplaner ikke har været kvalificerede, og at dialogen mellem styrelse og kommune ikke har været
konstruktiv.
Danmarks Lærerforening anfører, at det er udokumenteret, at en øget centralisering af beslutnin-
ger om skolenedlæggelser har den ønskede effekt. Danmarks Lærerforeningen mener, at der i
stedet må ses på en ressourcefordeling, der sikrer den nødvendige støtte til skoler, som af geogra-
fiske årsager er udfordret på elevsammensætningen.
FOA anfører, at hvis årsagen til, at skolen fungerer dårligt, fx er en ikke kompetent skoleleder, vil
det være en samfundsmæssig bedre løsning at udskifte skolelederen, end at lukke skolen. Ligele-
des giver det ikke mening at lukke en skole uden en forudgående analyse af sammenhængen mel-
lem elevsammensætning og præstationer. I flere udsatte boligområder er det ikke mindst de dan-
ske børn, som underpræsterer og har behov for ekstra støtte. FOA mener, at der i stedet må ses
på en ressourcefordeling, der sikrer den nødvendige støtte til skoler, som af demografiske årsager
er udfordret på elevsammensætningen. En nedlæggelse af skoler vil i øvrigt ramme velfungerende
skoler, når undervisningsforpligtelsen for kommunens børn og unge skal indfries på andre skoler
end den/de nedlagte.
Ministeriets bemærkninger:
Et gennemgående tema i høringssvarene er, at forslaget om konsekvent indgriben overfor folke-
skoler med vedvarende dårlige resultater udhuler det kommunale råderum og forvrænger forståel-
11
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
se af fordeling af opgaver mellem stat og kommuner. Ministeriet er ikke enigt i denne betragtning:
Folkeskolen er også efter en eventuel vedtagelse af dette lovforslag et kommunalt ansvarsområde.
Langt de fleste kommuner løfter ansvaret på folkeskoleområdet, som de skal. Derfor er der også
tale om sanktioner, som alene vil finde anvendelse overfor folkeskoler med
vedvarende dårlige resul-
tater.
Det er ministeriets opfattelse, at der er behov for dette nye redskab, da der ses skoler, der
vedvarende er i tilsynets fokus, bl.a. på grund af udfordringer med at løfte eleverne fagligt i til-
strækkeligt omfang og dårlig trivsel på skolen.
I enkelte høringssvar fremhæves, at der må findes andre løsninger og mindre indgribende foran-
staltninger end en skolenedlæggelse
som fx flytning af en skoleleder som ikke er kompetent.
Ministeriet forventer, at dette er et af de redskaber, som en kommunalbestyrelse, der af ministeri-
et er pålagt at udarbejde en handlingsplan, vil benytte sig af.
I flere høringssvar er det anført, at en skolenedlæggelse som følge af konsekvent indgriben alene
vil betyde en flytning af udfordringer og problemer. Endvidere fremgår det af flere høringssvar,
at en nedlæggelse af en skole vil have store konsekvenser for berørte forældre og elever. Ministe-
riet er helt enigt i denne betragtning. Derfor fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at det
efter skolens nedlæggelse er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at kommunens skoledi-
strikter tilpasses, så skolens elever kan fordeles på kommunens øvrige folkeskoler. Ministeren skal
dog i henhold til lovforslaget godkende kommunalbestyrelsens beslutninger om tilpasning af
kommunens skoledistrikter i umiddelbar forlængelse af nedlæggelsen af en folkeskole. Dette krav
om ministerens godkendelse skal sikre, at kommunalbestyrelsen ikke blot ukritisk sender den
nedlagte skoles udfordringer videre til en anden skole i kommunen, som herefter ikke vil have
mulighed for at skabe gode og trygge rammer for den faglige og sociale udvikling blandt eleverne.
Det anføres i enkelte høringssvar, at de foreslåede regler om konsekvent indgriben særligt vil
ramme skoler med socioøkonomiske problemer, og at svaret derfor ikke er nye sanktioner, men
en anden ressourcefordeling m.v. Ministeriet er enigt i, at dette kan være tilfældet, men bemærker,
at det netop er et kommunalt ansvar at tage relevante initiativer til at løfte disse skoler. Det er
derfor også kommunalbestyrelsens ansvar og opgave at finde et andet undervisningstilbud til de
berørte elever ved en eventuel nedlæggelse af en skole.
Det fremgår af flere høringssvar, at det nuværende kvalitetstilsyn fungerer fint, og at der ikke er
behov for nye sanktionsmuligheder. Ministeriet skal hertil bemærke, at det eksisterende kvalitets-
tilsyn i langt de fleste tilfælde fungerer efter hensigten, men at der ses skoler, der vedvarende er i
tilsynets fokus bl.a. på grund af udfordringer med at løfte eleverne fagligt i tilstrækkeligt omfang
og dårlig trivsel på skolen. På den baggrund synes det hensigtsmæssigt at supplere de nuværende
regler om kvalitetstilsynet med folkeskolen med nye statslige sanktionsmuligheder over for skoler,
der vedvarende leverer dårlige faglige resultater.
I et høringssvar er anført, at det ikke i lovforslaget er beskrevet, hvilke kriterier som skal lægge til
grund for de nye sanktioneringsmuligheder. Ministeriet har i lyset af høringssvarene fundet an-
ledning til i lovbemærkningerne at præcisere, at det er intentionen, at den foreslåede godkendel-
sesordning for pålagte handleplaner placeres som en del af det eksisterende kvalitetstilsyn med
folkeskolerne. Det er således hensigten at delegere godkendelseskompetencen til Styrelsen for
Undervisning og Kvalitet. Herudover indsættes i lovforslagets bemærkninger en nærmere beskri-
12
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0013.png
Sagsnr.: 18/11839
velse af, hvad en pålagt handleplan kan indeholde i forhold til fastsættelse af mål og tiltag til at
løfte en skole med vedvarende dårlige faglige resultater, ligesom der indsættes en beskrivelse af,
hvad der kan indgå i tilsynets vurdering af, om en kommunal handleplan kan godkendes. Endelig
er det præciseret i lovforslagets bemærkninger, at lukning af en skole vil forudsætte, at det er til-
synets vurdering, at andre mindre indgribende tiltag ikke er tilstrækkelige, og at der således skal
foretages en proportionalitetsafvejning mellem skolens situation og udvikling og foranstaltningen.
I forhold til den fremsatte bemærkning om at det er et grundlæggende kritikpunkt ved de nuvæ-
rende og de foreslåede indikatorer i tilsynsmodellen, at de i overvejende grad ikke tager højde for
elevernes sociale baggrund, kan ministeriet oplyse, at det indgår i den politiske aftale, at der ved
den konkrete udmøntning heraf skal sikres en så ubureaukratisk løsning som muligt. Arbejdet
med udvikling af indikatorer er stadig i gang. Ministeriet er enigt i, at de nuværende indikatorer -
på nær indikatoren om socioøkonomisk reference for afgangsprøverne i 9. klasse
ikke tager
højde for elevernes sociale baggrund. Fordele og ulemper herved indgår også i arbejdet med ud-
vikling af de nye indikatorer.
4.3. Sprogprøver i børnehaveklasser på frie grundskoler med høj andel børn fra udsatte
boligområder
Frie Skolers Lærerforening (FSL) og BKF bemærker, at det er udtryk for forskelsbehandling, at
der indføres obligatoriske sprogprøver på grundskoler med en høj andel af elever fra udsatte bo-
ligområder, således at en bestået sprogprøve som udgangspunkt vil blive en forudsætning for
elevens oprykning til næste klassetrin. BKF anfører, at ud fra et lighedsprincip burde bestemmel-
sen gælde for alle børn, idet børn med sprogudfordringer kan findes såvel i som udenfor de særli-
ge boligområder.
FSL anfører, at ingen elev bliver dygtigere af at blive testet, og at der derfor må der findes en
anden vej til at hjælpe elever i udsatte områder til at klare sig godt i skolen.
BKS bemærker, at de eksisterende sprogscreeninger allerede giver den nødvendige viden om
børn og unge, som har behov for særlig sprogstimulering, og anfører at et udvidet testbatteri for
sprogligt udfordrede elever kan have negativ effekt for dem; stress-reaktioner, marginalisering,
modstand mod skolegang m.v.
FSL bemærker, at det er en helt urimelig indgriben i de frie skolers frihed, hvis man indfører obli-
gatoriske prøver, og at det på alle måder vil være i strid med skolernes frihed til at tilrettelægge
undervisningen, så længe den står mål med det forventede niveau i folkeskolen. Det anføres end-
videre, at det på alle måder er i strid med dansk skoletradition at ville lovgive i forhold til, hvilke
elever, der kan rykke en klasse op på en fri skole, og de frie skoler må til enhver tid selv vurdere,
hvilken undervisning, der tjener elevens udvikling bedst. Henvisningerne om parallelitet til folke-
skolerne og ”stå mål med- kravet”, er efter foreningens opfattelse en utilstrækkelig argumentati-
on, hvilket også underbygges af, at nationale tests, fagrække og krav om timetal ikke er obligatori-
ske for de frie skoler. Tilsynet med de frie skoler bør også i de udsatte områder være tilstrækkeligt
til at kontrollere den enkelte frie skole.
Danmarks Private Skoler anfører, at det både af økonomiske og organisatoriske årsager er vigtigt
at få afklaret, om sprogstimuleringsforløbene og sprogtest skal tilrettelægges af den enkelte frie
13
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
skole, eller om frie grundskoler frit kan benytte det kommunale tilbud (som det sker i forhold til
PPR og UU). Det anføres, at der, hvis frie grundskoler selv skal forestå sprogstimulering og test,
vil være tale om en ikke ubetydelig merudgift.
Ministeriets bemærkninger:
Et grundlæggende sprogligt niveau er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i skolen,
hvad enten der er tale om en folkeskole eller en fri grundskole. Et utilstrækkeligt eller manglende
sprog kan derfor betyde et fagligt efterslæb, som forfølger én resten af skoletiden.
Andelen af mindre gode læsere i 2. klasse er højere på folkeskoler med mere end 30 pct. elever fra
udsatte boligområder sammenlignet med øvrige folkeskoler. Det gør sig også gældende, når der
tages højde for forældrenes uddannelsesbaggrund. Dette er baggrunden for, at det med lovforsla-
get foreslås, at eleverne i børnehaveklassen på skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne bor i
et boligområde, der har været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de
seneste tre år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, før de kan påbegynde undervisningen i 1.
klasse.
Lovforslagets fokus på de pågældende skoler skyldes derfor data, som viser, at der her er et sær-
ligt behov
der er således ikke som anført i enkelte høringssvar tale om et ønske om usaglig for-
skelsbehandling af eleverne på disse skoler.
De frie grundskoler omfattes af forslaget for at sikre, at alle børn på skoler med mere end 30 pro-
cent elever fra udsatte boligområder sikres det grundlæggende sprogligt niveau, som er nødven-
digt for at kunne følge undervisningen i grundskolen, hvad enten deres forældre vælger at benytte
sig af den lokale folkeskole eller en fri grundskole.
Ministeriet noterer sig, at enkelte høringsparter er kritiske i forhold til selve det at udsætte elever-
ne for sprogprøver. Høringsparterne bekymrer sig i denne forbindelse bl.a. for, at dette vil føre til
stress hos de pågældende børn, der som følge heraf kan miste lysten til fortsat skolegang m.v.
Ministeriet bemærker, at det af lovforslaget fremgår, at afprøvningerne skal ske i et trygt miljø for
eleven og gennemføres af pædagogiske medarbejdere og afvikles i en velkendt kontekst, som har
lighed med de øvrige dagligdags- og undervisningssituationer. Skolelederen skal sikre, at foræl-
drene er velorienterede om prøvernes gennemførelse og formål. Ministeriet er således opmærk-
somt på, at sprogprøverne skal være en tryg oplevelse for børnene, og at de skal fremstå som en
hjælp for forældrene.
For så vidt angår bemærkningerne i høringssvarene om, at lovforslaget griber ind i de frie skolers
frihed, og derved på alle måder er i strid med skolernes frihed til at tilrettelægge undervisningen
så længe, at den står mål med det forventede niveau i folkeskolen, skal ministeriet bemærke, at det
er korrekt, at lovforslaget på dette ene punkt griber ind i de frie skolers sædvanlige frihed, men at
hensynet til at løfte elevernes dansksproglige kompetencer for at sikre det grundlæggende sprog-
ligt niveau, som er nødvendigt for at kunne følge undervisningen i grundskolen, her må veje tun-
gere.
Det er anført i et høringssvar, at det er uklart, om de frie grundskoler selv skal forestå sprogsti-
mulering og test, hvilket i givet fald vil være en ikke ubetydelig merudgift. Ministeriet skal hertil
14
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0015.png
Sagsnr.: 18/11839
bemærke, at sprogprøver, sprogstimuleringsforløb og forældreindsats tilrettelægges af den enkelte
frie skole. I økonomiskønnet til lovforslaget er forudsat, at de frie grundskoler modtager kom-
pensation for de meromkostninger, der følger af sprogprøver m.v. Kompensationen er fastsat
som 76 pct. af det samlede omkostningsskøn svarende til koblingsprocenten.
4.4. Styrket forældreansvar gennem mulighed for bortfald af børne- og ungeydelse
KL finder det principielt forkert, at forslaget om styrket forældreansvar kun kommer til at gælde
for forældre til børn i folkeskolen. Hvis lovforslaget vedtages indebærer det forskellige vilkår for
forsørgelsesgrundlaget for forældre til elever i henholdsvis folkeskolen og de frie grundskoler.
Det giver en urimelig forskelsbehandling.
Skolelederforeningen bemærker, at skolelederne og skolebestyrelser gør en stor indsats på områ-
det, og der er allerede i dag er en underretningspligt ved højt og bekymrende fravær. Når skolele-
deren har lavet en underretning, er det op til socialrådgiverne at iværksætte både undersøgelser,
samarbejde og ”straffe”, hvis det skønnes
nødvendigt. Skolelederne har ikke og ønsker ikke de
samme beføjelser som socialrådgiverne. I øvrigt lægger hele tænkningen i folkeskoleloven op til et
ligeværdigt samarbejde og ikke til, at den ene part skal kunne idømme den anden part en økono-
misk straf. Skolelederforeningen bemærker i øvrigt, at love og bekendtgørelser på området er
utydelige, og at Undervisningsministeriet burde nedsætte et udvalg til at gennemanalysere og gen-
nemarbejde fraværsproblematikken.
Danmarks Lærerforening bemærker, at der i forhold til registrering af fravær på den enkelte skole
er meget stor forskel på, hvordan man vurderer ulovligt fravær, og hvordan proceduren er for
registrering. Foreningen opfordrer derfor til, at der laver enkle og simple definitioner på ulovligt
fravær.
Børn og Unge
Aarhus Kommune gør opmærksom på, at antallet af skoledage varierer mellem
kvartalerne. Tilbageholdelse af børne- og ungeydelsen vil skulle effektueres efter 4-5 dages ulov-
ligt fravær i 3. kvartal grundet sommerferien. Denne forskellighed gør det svært for skolerne at
monitorere og derved efterleve det nye krav om at underrette kommunalbestyrelsen, hvis en elev
har haft 15 % ulovligt fravær indenfor samme kvartal. Det nye krav vil betyde et øget sagspres
hos de sociale myndigheder. Gennemførelse af partshøring m.v. vil tage vigtig sagsbehandlingstid
fra de børn og unge, som har brug for hjælp.
KL og BKF støtter, at der gøres en mere systematisk indsats i forhold til opfølgning på elevfra-
vær.
Foreningerne gør dog opmærksom på, at ulovligt skolefravær pt. er uklart defineret i lov og be-
kendtgørelse, og at der derfor er brug for en mere entydig definition, hvis det skal være muligt at
registrere og følge op som beskrevet og sammenligne på tværs af skoler og kommuner. Forenin-
gen gør endvidere opmærksom på, at skolebestyrelsernes kompetence til at fastsætte skolens or-
densregler og værdiregelsæt (folkeskoleloven § 44 stk. 4) kan blive udfordret af de beskrevne æn-
dringer, idet procedurer om håndtering af skolefravær på en del skoler netop er håndteret inden-
for denne ramme. Foreningen gør endvidere opmærksom på, at § 39 i folkeskoleloven og be-
kendtgørelsen om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen alene stiller krav om daglig re-
gistrering af tilstedeværelse, og går derfor ud fra, at lovforslagets grænse på 15 % fravær indenfor
15
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0016.png
Sagsnr.: 18/11839
et kvartal som grundlag for underretning omhandler dagsregistrering. Foreningen gør derfor op-
mærksom på, at bekymrende fravær i mange tilfælde giver sig udtryk også i andre fraværsformer,
herunder især at eleven kun deltager i dele af undervisningsdagen.
KL er i forlængelse heraf bekymret for, at lovforslaget indebærer en risiko for at overse bekym-
rende skolefravær, der ligger under de 15 %. Foreningen finder, at det bør bero på en vurdering
af det enkelte barn, hvorvidt fraværet er bekymrende, og at den socialfaglige indsats bør have
fokus på, hvad der vil have den største effekt i de enkelte tilfælde. Lovforslaget lægger op til en
automatisk sanktionering frem for en faglig vurdering, som KL finder kan have modsatrettede
effekter.
Danske Professionshøjskoler finder det afgørende, at indførelse af muligheden for bortfald af
børne- og ungeydelse ved fravær over 15 % er baseret på erfaringer eller undersøgelser, som viser
en sammenhæng mellem bortfald af sociale ydelser og mindsket skolefravær samt, at muligheder-
ne understøttes med en opsøgende indsats over for de pågældende elever.
BKF, Børn og Unge
Aarhus Kommune og Børnerådet kan ikke støtte ændringen om bortfald
af børne- og ungeydelse ved fravær over 15 % indenfor et kvartal. Det bemærkes bl.a., at et stop i
ydelse kun er relevant, hvis det vurderes at kunne have gavnlig effekt i forhold til adfærden, og at
det faktum at sanktionsvejen kun i ganske få tilfælde anvendes nationalt peger på, at den social-
faglige vurdering typisk har været, at dette ikke vil have effekt. Arbejdet med familier hvor bør-
nene har højt skolefravær kræver et tillidsfuld samarbejde, og det er vurderingen, at truslen om
eller effektueringen af stop i ydelse risikerer at få kontraproduktive effekter - herunder risiko for
forværring af familieforholdene, fx ved at forældrene støder deres børn fra sig. Det er skolelede-
ren, der skal vurdere, om forældres ønske om ekstraordinær frihed kategoriseres som lovligt eller
ulovligt fravær, og det betyder, at skolelederen med forslaget gives kompetence til at træffe be-
slutninger, der har økonomisk betydning for familien. Endelig bemærkes, at det kommunale og
faglige skøn i de konkrete sager regelbindes.
LOS påpeger, at bemærkningerne til lovforslaget ikke tager stilling til børn- og ungeydelsen til
børn og unge der er i aflastning uden for hjemmet, hvor langvarigt ulovligt skolefravær kan være
tegn på, at den unge står over for mere komplekse faglige og sociale udfordringer. LOS er enig i,
at regelmæssig deltagelse i undervisningen er en forudsætning for, at den enkelte elev får det mak-
simale faglige udbytte af undervisningen i folkeskolen og der ikke må lægges hindringer i vejen
herfor. Mange skoler i LOS har erfaring med, at børn og unge, som visiteres til interne skoler, har
op til 3 års manglende skolegang når de afslutter grundskolen. Det er ikke udelukkende elevens
fravær der er årsagen til, at det forholder sig sådan. En af årsagerne skyldes langsommelighed i
sagsbehandlingsarbejdet. Når den unge er anbragt, sker det ikke altid, at den unge får et skoletil-
bud eller får hjemmeundervisning indtil skoletilbuddet er afklaret. LOS foreslår, at styrke indsat-
sen for at fremme elevernes skolegang, forpligter kommunerne til at registrere hvor hurtig efter
anbringelse, den unge tilbydes undervisning. LOS foreslår, at disse data indsamles nationalt og
anvendes i det videre arbejde med at styrke indsatsen: målet skal være at sikre alle ret til 9 års sko-
legang.
DH udtrykker dyb bekymring for forslaget om mulighed for at standse børne- og ungeydelsen,
hvis barnet har ulovligt skolefravær, og finder, at forslaget vil have uhensigtsmæssige konsekven-
16
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0017.png
Sagsnr.: 18/11839
ser og komme til at ramme familier med børn med handicap. Foreningen bemærker, at mange
børn med handicap på grund af mistrivsel og et fejlslagent skoletilbud får det så dårligt, at de ikke
er i stand til at komme i skole, og at der på den baggrund er børn, der ikke kommer i skole i me-
get lange perioder
helt op til flere år. Foreningen bemærker endvidere, at der er stor forskel på,
hvordan dette fravær registreres og hvordan kommunerne handler på dette. På nogle skoler regi-
streres skolevægring som ”ulovligt fravær”. En af konsekvenserne heraf er, at forældrene eksem-
pelvis oplever at skulle igennem en undersøgelse af deres forældreevne. DH er derfor bekymret
for, at dette forslag kommer til at ramme familier med børn med skolevægring som følge af han-
dicap økonomisk. Foreningen opfordrer derfor til, at det sikres, at fravær som følge af handicap
og skolevægring ikke får betydning for forældrenes børne-/ungeydelse.
Danmarks Lærerforeningen og FOA anfører i forlængelse heraf, at der bag statistikken om en
elevs for høje fravær altid er forskellige årsager, som eksempelvis sygdom, manglende motivation
og psykiske udfordringer, og at disse problemer løses ikke ved at fratage forældrene en børne-
check. Det anføres videre, at skolernes grundige, vedvarende og tillidsfulde samarbejde med for-
ældrene er grundpillen i at få samarbejdet til at fungere. Det anføres, at dette tillidsfulde samar-
bejde kan blive undergravet, hvis forældrene oplever, at skolen reelt kan udløse økonomiske
sanktioner. Danmarks Lærerforeningen anfører endvidere, at det presser lærernes arbejdsmiljø
unødigt, hvis de kommer til at stå som repræsentanter for et system, som fratager familier der
økonomiske grundlag.
Skole og Forældre vurderer, at en fratagelse af børne- og ungeydelsen vil bidrage til at sænke bar-
nets fravær i en mindre del af de sager, hvor børn har længerevarende ulovligt fravær. Skole og
Forældre foreslår derfor, at lovforslaget ændres, så skolelederen udstyres med en mulighed for,
men ikke et krav til, at indstille til kommunalbestyrelsen, at børne- og ungeydelsen skal standses.
Det vil sikre, at dette værktøj bruges i de tilfælde, hvor det formodes at have en effekt, og ikke
bruges, hvor det yderligere kan bidrage til at marginalisere familier og børn, der går gennem en
vanskelig periode i livet. Skole og Forældre foreslår også, at skolelederens pligt til at indberette
særskilt statistik i denne forbindelse fjernes, med henblik på at undgå unødig bureaukrati.
Dansk Flygtningehjælp bemærker, at skolerne i den nugældende lovgivning allerede har flere mu-
ligheder for at gribe ind overfor fravær ved kontakt til forældrene, meddelelse til kommunen,
udvidede underretningspligt til kommunen efter serviceloven, der fx kan medføre, at kommunen
træffer afgørelse om et forældrepålæg med en eller flere konkrete handlingspligter m.v. Organisa-
tionen finder ikke, at det er rimeligt eller konstruktivt at ramme familierne i udsatte boligområder
økonomisk. Flere familier har i forvejen en lav indkomst i form af lavtlønnede jobs eller sociale
ydelser. For disse familier udgør børne- og ungeydelser et nødvendigt supplement i den daglige
husholdning. Retten til de fulde børne- og ungeydelser er betinget af, at mindst en af forældrene
har haft bopæl eller beskæftigelse i mindst 6 år inden for de seneste 10 år, og retten til de fulde
ydelserne optjenes gradvist. Flygtningefamilier vil i særlig grad rammes af den foreslåede økono-
miske sanktion, da de typisk vil være på den lave integrationsydelse i de første år i Danmark indtil
de får et stabilt fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det betyder, at de har et meget lavt rådig-
hedsbeløb hver måned, når husleje og andre faste udgifter er betalt. De er derfor meget afhængi-
ge af den gradvise optjening af børne- og ungeydelser, der sker i løbet af de første 6 år.
17
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0018.png
Sagsnr.: 18/11839
Ankestyrelsen henviser til to eksempler i lovforslagets bemærkninger, hvor det beskrives, fra
hvilket tidspunkt Udbetaling Danmark kan standse børne- og ungeydelsen, hvis kommunalbesty-
relsen har truffet beslutning om standsning sent i et kvartal. Ankestyrelsen foreslår i den forbin-
delse, at det overvejes, om det er en afgørelse i traditionel juridisk forstand, når Udbetaling Dan-
mark giver borgeren besked om, at børne- og ungeydelsen standses.
Udbetaling Danmark har i relation til tidsaspektet for standsning af børne- og ungeydelsen gjort
opmærksom på, at det i bemærkningerne til lovforslaget ikke er beskrevet, hvordan standsning
skal håndteres i de tilfælde, hvor Udbetaling Danmark pga. fejl i Udbetaling Danmark eller kom-
munen behandler sagen senere end 2 kvartaler efter, at barnet ikke har fulgt det obligatoriske
læringstilbud. Det anføres endvidere, at det ikke fremgår klart af reglerne om, hvorvidt udbetaling
af ydelsen i disse tilfælde skal standses med tilbagevirkende kraft eller i det førstkommende kvar-
tal efter Udbetaling Danmark har mulighed for at standse ydelsen. Det påpeges i den forbindelse,
at såfremt standsningen skal ske i det førstkommende kvartal, efter Udbetaling Danmark har
mulighed for at standse ydelsen, så bør det fremgå, at standsningen skal ske for det førstkom-
mende kvartal, også i de tilfælde hvor standsning sker senere end 2 kvartaler efter, at kommunal-
bestyrelsen har truffet afgørelse om standsning.
Udbetaling Danmark bemærker, at såfremt standsningen skal ske med tilbagevirkende kraft, så
fremgår det ikke klart, om tilbagebetaling i disse tilfælde skal ske med hjemmel i børne- og unge-
ydelseslovens § 5, stk. 5. De foreslår i så fald, at der indføres en objektiv modregningshjemmel, så
ydelsen kan stoppes med tilbagevirkende kraft, og der kan træffes afgørelse om modregning i
førstkommende udbetaling uden vurdering af ond tro.
Udbetaling Danmark skriver endvidere, at det er deres opfattelse, at det er kommunalbestyrelsen,
der træffer afgørelse og således sørger for at informere de berørte forældre om de faktiske om-
stændigheder og retsvirkningerne af, at det obligatoriske læringstilbud ikke er blevet fulgt, hvorfor
Udbetaling Danmarks sagsskridt ikke er at betragte som en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.
Ministeriets bemærkninger:
Det er en væsentlig del af forældreansvaret at sikre, at børnene går i skole og deltager i undervis-
ningen. Langt de fleste forældre tager deres ansvar på sig. Men der er også forældre, som ikke
tager ansvaret på sig og overlader barnet til sig selv. Det kan skade barnet. Og det kan have kon-
sekvenser for skolerne, som kan have svært ved at løfte opgaven, både i forhold til de elever, der
har højt fravær, og i forhold til den resterende del af klassen.
Enkelte høringssvar anfører, at der er tale om forskelsbehandling, idet de foreslåede regler alene
skal gælde folkeskolen. Ministeriet bemærker hertil, at rammerne for de frie grundskoler skoler,
herunder i relation til krav til undervisningstid, registrering af fravær mm., er helt forskellige fra
folkeskolen, idet der ikke er fastsat nærmere regler herom. Der har med delaftalen om forebyg-
gelse af parallelsamfund på undervisningsministeriets område ikke været et ønske at ændre på
dette, hvorfor reglerne om underretning ved 15 pct. ulovligt fravær alene vedrører elevers fravær i
folkeskolen.
Ministeriet har noteret sig, at en del af høringssvarene giver udtryk for, at de nugældende regler
for registrering af fravær i folkeskolen er uklare, ligesom nogle høringssvar anfører, at nye objek-
18
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
tive kriterier for underretning af fravær kan komme til at overskygge andre situationer, hvor sko-
len også har pligt til at indgive underretning til kommunalbestyrelsen, herunder servicelovens
regler om underretning i tilfælde af bekymrende fravær. Ministeriet vil på baggrund af høringssva-
rene justere den gældende bekendtgørelse om elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, så
reglerne for registrering af fravær er entydige på tværs af skoler og kommuner. Ministeriet vil på
baggrund af en præcisering af bekendtgørelsen udarbejde vejledningsmateriale om fravær, både i
forhold til forebyggelsesaspekter og regelgrundlaget, herunder de forskellige former for fravær
m.v. Undervisningsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der med inddragelse af folkeskolens
parter vil udarbejde vejledningsmateriale til skolerne, som efter planen skal være klar, når de nye
regler træder i kraft.
Det foreslås i Skole og Forældres høringssvar, at skolelederens pligt til at indberette særskilt stati-
stik fjernes for at undgå unødig bureaukrati. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at det med
forslaget ikke er hensigten, at ministeriet/Styrelsen for It og Læring skal modtage indberetninger
vedr. elever eller familier, der mister børne- og ungeydelsen. Der gennemføres ved skoleårets
afslutning en generel indsamling af elevernes fravær til statistikbrug som vanligt.
Det anføres i nogle høringssvar, at rollefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og Udbetaling
Danmark fremstår uklar, samt at det kan præciseres, i hvilke tilfælde standsning af børne- og un-
geydelsen kan ske senere end to kvartaler efter kommunalbestyrelsens afgørelse om standsning af
ydelsen.
Hertil bemærkes, at det af lovforslagets § 4, nr. 3, skal være en betingelse for retten til børne- og
ungeydelse, at kommunalbestyrelsen ikke for det pågældende kvartal har meddelt Udbetaling
Danmark, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 155
c i lov om social service, om standsning af børne- og ungeydelsen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det er kommunalbestyrelsen, der vil skulle træffe
afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen for et kvartal på baggrund af, en underretning
om, at en elev har ulovligt skolefravær på 15 pct. eller derover inden for ét kvartal, og derefter
meddele Udbetaling Danmark, at Udbetaling Danmark skal standse ydelsen.
Udbetaling Danmarks rolle er således at standse børne- og ungeydelsen på baggrund af en med-
delelse fra kommunalbestyrelsen om, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om, at ydelsen
skal standses, samt at sende borgeren en orienteringsskrivelse, hvor borgeren orienteres om
standsning af børne- og ungeydelsen på baggrund af kommunalbestyrelsens afgørelse.
På baggrund af høringssvarene er justeret de eksempler, der fremgår af lovbemærkningerne, så
det nu mere klart fremgår, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om standsning af
børne- og ungeydelsen og sender denne afgørelse til borgeren, samt giver Udbetaling Danmark
meddelelse om afgørelsen.
Efter lovforslaget vil Udbetaling Danmark skulle standse udbetalingen af børne- og ungeydelsen i
næstkommende kvartal efter, at Udbetaling Danmark sender orienteringsskrivelse til borgeren.
Dette vil som udgangspunkt betyde, at Udbetaling Danmark vil skulle standse udbetalingen i
19
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
kvartalet efter, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsning af børne- og unge-
ydelsen.
Der vil dog kunne forekomme tilfælde, hvor det næstkommende kvartal efter Udbetaling Dan-
marks orienteringsskrivelse vil være to kvartaler efter det kvartal, hvor kommunalbestyrelsen træf-
fer afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen. Dette skyldes, at Udbetaling Danmark skal
give meddelelse om standsning af udbetalingen i rimelig tid inden starten af det kvartal, stands-
ningen vedrører. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler Udbetaling Danmark, at kommunalbesty-
relsen har truffet afgørelse om standsning af børne- og ungeydelsen på et tidspunkt, hvor Udbe-
taling Danmark ikke vil kunne nå at sende orienteringsskrivelse ud til borgeren inden dette tids-
punkt, vil Udbetaling Danmark derfor først kunne standse udbetalingen af børne- og ungeydelsen
i næstkommende kvartal efter Udbetaling Danmarks orienteringsskrivelse, hvilket vil være to
kvartaler efter det kvartal, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsningen.
Standsning af ydelsen to kvartaler efter kommunalbestyrelsens afgørelse vil derfor alene kunne
ske i visse tilfælde som undtagelse til hovedreglen om, at børne- og ungeydelsen standses i kvarta-
let efter det kvartal, kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsningen. Dette er præciseret
i lovforslagets bemærkninger, ligesom eksemplerne er justeret, så dette fremgår mere klart af ek-
semplerne.
Det er således ikke med lovforslaget tilsigtet, at der skal kunne ske standsning af børne- og unge-
ydelsen på et senere tidspunkt end senest to kvartaler efter det kvartal, hvor kommunalbestyrel-
sen træffer afgørelse om standsning af ydelsen, eller for et kvartal, hvor udbetalingen allerede er
sket.
En del af høringssvarene udtrykker bekymring for de foreslåede ændringer af servicelovens § 153,
stk. 2, hvorved det indskærpes, at 15 pct. ulovligt skolefravær og derover er så bekymrende, at
kommunen skal underrettes, uagtet om barnet eller den unge ellers vurderes at have behov for
særlig støtte efter serviceloven. Høringssvarene giver udtryk for, at den fastsatte grænse på 15 pct.
for, hvornår der skal underrettes om ulovligt skolefravær, regelbinder den faglige vurdering, og at
forslaget indebærer risiko for, at der ikke underrettes om bekymrende skolefravær under 15 pct.
Hertil er der i ét af høringssvarene en bekymring for, at forslaget vil medføre et øget sagspres hos
de sociale myndigheder, samt at gennemførelsen af partshøring vil tage tid fra de berørte børn og
unge.
Ministeriet bemærker, at den foreslående § 153, stk. 2, ikke ændrer på, at skolelederen
i lighed
med øvrige fagpersoner omfattet af den udvidede underretningspligt
stadig skal underrette
kommunen, hvis vedkommende får kendskab til eller grund til at antage, at et barn eller en ung
kan have behov for særlig støtte, har været udsat for overgreb, eller at der på anden vis foreligger
forhold, som bevirker, at der kan være anledning til foranstaltninger efter serviceloven, jf. § 153,
stk. 1, nr. 1-4. De nuværende regler om underretningspligten gælder uanset, hvor meget eller lidt
skolefravær et barn eller ung har.
For så vidt angår forventningen om et øget antal underretninger til kommunerne, skal underret-
ninger som følge af den foreslåede § 155 c. modtages og håndteres svarende til, hvordan kom-
munen skal håndtere enhver underretning under den udvidede underretningspligt, jf. serviceloven
20
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
§ 153. Dog er det forventningen, at kommunerne allerede vil være bekendt med en betragtelig del
af de børn og unge, der underrettes om, da ulovligt skolefravær på over 15 pct. er udtryk for en
bekymrende adfærd. Derfor antages det, at kommunen i en del af sagerne allerede vil være be-
kendt med barnet eller den unge fra andre sammenhænge end i relation til det ulovlige skolefra-
vær. I disse tilfælde vil der ikke være tale om en helt ny vurdering og undersøgelse af barnet for-
hold m.v., men en opfølgning på barnets og familiens eventuelle behov med henblik på at justere
en eksisterende indsats eller igangsætte nye støtteforanstaltninger.
Endelig er en forvaltningsmyndighed forpligtet til at lade parten se og kommentere alle oplysnin-
ger, der er i en sag, som vil danne grundlag for den afgørelse forvaltningsmyndigheden herefter
skal træffe, hvis oplysningerne er til ugunst for parten. Partshøringen skal afklare, om der er und-
skyldelige omstændigheder for det ulovlige skolefravær, inden kommunalbestyrelsen træffer afgø-
relse om standsning af børne- og ungeydelsen. I forhold til den udtrykte bekymring om en øget
sagsmængde i kommunerne, så vil partshøringen således også medføre, at der vil være sager, som
kommunen kan henlægge pga. undskyldelige omstændigheder for fraværet.
I relation til børn og unge med særlige udfordringer, fx handicap eller socialt udsathed, udtrykker
nogle høringsparter bekymring for, at der i lovforslaget ikke tages særlig stilling til de børn og
unge, som har perioder med meget skolefravær som følge af enten handicap eller sociale proble-
mer. Dette skolefravær er enten ikke ulovligt
men registreres alligevel sådan
eller ikke selvfor-
skyldt, da fx anbragte børn og unge i nogle tilfælde kan have så store sociale og faglige udfordrin-
ger, at det udløser et stort skolefravær. Desuden kan der i forbindelse med en anbringelse være et
afbrud i skolegangen, mens beliggenhedskommunen og den anbringende kommune får afklaret et
skoletilbud til barnet eller den unge.
Ministeriet bemærker, at der efter den gældende bekendtgørelse om elevers fravær fra undervis-
ningen i folkeskolen ikke er tale om ulovligt skolefravær, når fraværet skyldes en elevs handicap,
autisme og lignende.
For så vidt angår børn og unge, over for hvem der er truffet afgørelse om en anbringelse uden
for hjemmet, må der i forbindelse med anbringelsen ikke være et afbræk af længere varighed end
max 15 skoledage, jf. bekendtgørelse om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
i dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder. I den mellemliggende periode skal der tilbydes ele-
ven enkeltmandsundervisning. Derfor skal der i udgangspunktet være taget stilling til det konkre-
te skoletilbud, inden anbringelsen iværksættes, jf. servicelovens § 68 b om valg af anbringelses-
sted.
En stabil skolegang for anbragte børn og unge forudsætter endvidere tæt koordination mellem
sociale myndigheder og skolemyndigheder og mellem anbringende kommune og den kommune,
som anbringelsesstedet ligger i. Det gælder således, at hvis et anbringelsessted er beliggende i en
anden kommune end barnets eller den unges anbringelseskommune, så er det den kommune,
hvor anbringelsesstedet er beliggende, som beslutter, hvilket undervisningstilbud barnet eller den
unge skal have. Udgangspunktet er herudover, at det er anbringelseskommunen, som dækker alle
udgifter. Anbringelseskommunen har pligt til at underrette beliggenhedskommunen forud for
anbringelsen, så skolemyndighederne kan nå at etablere et skoletilbud til barnet inden anbringel-
sen begynder. Den anbringende kommune skal også godkende undervisningstilbuddet.
21
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0022.png
Sagsnr.: 18/11839
På baggrund af de indkomne høringssvar er de særlige omstændigheder vedrørende anbragte
børn og unge tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget.
Flere af høringssvarene sætter spørgsmålstegn ved, hvorvidt fratagelsen af børne- og ungeydelsen
vil have en positiv effekt på børnene eller de unges ulovlige skolefravær. Herudover påpeger flere
af høringsparterne, at fratagelsen af børne- og ungeydelsen ift. socialt udsatte familier kan få en
negativ indvirkning på samarbejdet mellem familierne, de sociale myndigheder og skolen samt
marginalisere familierne yderligere. Endelig udgør børn- og ungeydelsen for nogle familier, fx
flygtningefamilier, et nødvendigt supplement i den daglige husholdning.
Ministeriet bemærker, at det følger af folkeskolelovens § 35, at forældremyndighedens indehaver
eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder undervisningspligten,
og må ikke lægge hindringer i vejen herfor. Børne- og ungeydelsen er en ydelse, som knytter sig
til det at have børn, og derfor er det naturligt at inddrage den i overvejelser om at motivere for-
ældremyndighedsindehavere til at løfte deres forældreansvar i forhold til deres børns skolegang.
Formålet med forslaget er, at der bliver sat så tidligt ind som muligt på skolerne for at nedbringe
elevernes fravær og håndtere de bagvedliggende årsager. Samtidig møder forældrene en konse-
kvens, såfremt de ikke sikrer, at deres barn deltager i undervisningen. Deltagelsen i undervisnin-
gen er netop en helt nødvendig forudsætning for at kunne opnå viden og kundskaber, ligesom
det styrker elevens tilhørsforhold til det sociale fællesskab, som klassen udgør.
Desuden skal kommunen altid i de tilfælde, hvor kommunen modtager en underretning efter den
foreslåede § 153, stk. 2, vurdere, om underretningen giver anledning til, at der, sideløbende med
afgørelsen efter den foreslåede § 155 c., er et behov for særlig støtte hos barnet eller den unge.
Ulovligt skolefravær er bekymrende adfærd og kan være udtryk for, at barnet eller den unge har
behov for særlig støtte. Kommunen skal derfor vurdere underretningerne med henblik på at af-
klare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte, jf. serviceloven §§ 155 og 155 a.
Det er tilføjet til lovforslagets bemærkninger, at kommunen ved afgørelser efter den foreslåede §
155 c. også skal vurdere familiens behov for særlig støtte.
4.5. Konsekvent indgriben overfor institutioner for almengymnasiale uddannelser og al-
men voksenuddannelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse med vedva-
rende dårlige resultater
Danmarks Lærerforening mener, det er uhensigtsmæssigt at true ungdomsuddannelserne med
lukning, og at ungdomsuddannelser som alle andre uddannelsesinstitutioner skal leve op til lov-
givningen. Voldsomme sanktioner ændrer ikke på elevsammensætning. Danmarks Lærerforening
henviser til, at ungdomsuddannelserne har en del års erfaring med at arbejde med de såkaldte
handleplaner og indsatsaftaler, bl.a. mod frafald. Dette arbejde skulle hellere forsætte.
LOS ser positivt på, at formålet med forslaget er, at ingen elever, herunder elever med specielle
undervisningsbehov, er tjent med at gå på en skole, som år efter år ikke formår at skabe gode og
trygge rammer for elevens faglige udvikling.
22
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0023.png
Sagsnr.: 18/11839
DI støtter forslaget om konsekvent indgriben overfor institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v. og institutioner for erhvervsrettet uddannelse med ved-
varende dårlige resultater.
DA finder ligeledes, at det er positivt, at der med lovforslaget bliver muligt at gribe ind over for
erhvervsskoler, hvor kvaliteten ikke er tilstrækkelig.
Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) støtter intentionen om løbende
at styrke en ansvarliggørelse af uddannelsesinstitutionerne i forhold til uddannelsernes kvalitet.
Rådet finder det dog - på baggrund af de konkrete erfaringer - usikkert, om den foreslåede udvi-
delse af sanktionsmulighederne er nødvendig på erhvervsuddannelsesområdet.
Danske Gymnasier ser positivt på ønsket om øget tilsyn og adgang til indgriben overfor vedva-
rende dårligt præsterende institutioner af hensyn til at sikre den nationale standard på det almene
gymnasium. Foreningen opfordrer derfor også til, at private gymnasier omfattes af initiativerne.
Danske Gymnasier anfører, at lovforslaget ikke indeholder nærmere angivelse af indikatorer på
de særligt grove tilfælde, hvor sanktionerne kan finde anvendelse. Danske Gymnasier under sig
over, at der af den politiske aftaletekst fra 9. maj 2018 fremgår adfærdsindikatorer for eleverne,
som fx fravær og snyd. Foreningen anfører, at den primære indikator for ”dårligt præsterende
ungdomsuddannelser”
må være de faglige resultater og henstiller til, at der udarbejdes faglige in-
dikatorer, mens elevernes adfærd bestemmes og sanktioneres efter bekendtgørelse om studie- og
ordensregler.
Danske Gymnasier finder det afgørende, at ministeriet udnytter sin mulighed for at yde tilskud til
afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisningen eller uddannelser i forbindelse med indgåel-
se af en indsatsaftale, således at institutionerne reelt får tilført ressourcer til at rette op på situati-
onen. Foreningen anfører, at det særligt gælder i de tilfælde, hvor en institution får pålagt den
sanktion, at de ikke må optage elever med lav faglighed, da det vil forringe institutionens økono-
miske grundlag betragteligt og hermed også mulighed for at forbedre det faglige niveau. I forlæn-
gelse heraf bemærker foreningen, at det er uklart, om institutioner, der pålægges denne sanktion
og derved efterlades med færre elever, vil få tilført elever fra andre skoler som kompensation og
anmoder om, at det tydeliggøres i lovforslaget.
Departementet for Uddannelse, Kultur og Kirke - Grønland henleder opmærksomheden på risi-
koen for, at visse danske gymnasie- og erhvervsskoler ikke ønsker at optage bestemte grupper af
grønlandske uddannelsessøgende, såfremt udkastet vedtages i dets nuværende form, hvor skoler-
ne bedømmes på karakterpræstationer og for eksempel ikke løfteevne. Hvis de gymnasiale skoler
bedømmes ud fra elevernes karaktermæssige præstationer i dansk og andre fag, så kan det have
betydning for, om skolerne ønsker at optage bestemte grupper af grønlandske uddannelsessøgen-
de, f.eks. med karaktergennemsnit omkring 2-3,0 eller derunder.
DA finder det helt afgørende, at der kommer et stærkere fokus på kvaliteten af erhvervsuddan-
nelserne. DA lægger også til grund, at ministeriet med forslaget vil have en lang tættere opfølg-
ning på skolernes performance på den enkelte erhvervsuddannelse, og opfordrer til, at institutio-
nernes resultater i forhold til de fastsatte kvalitetskriterier løbende offentliggøres på de enkelte
23
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0024.png
Sagsnr.: 18/11839
institutioners hjemmesider. Synliggørelse af institutionernes resultater vil også være til gavn for
elever og virksomheder, der får bedre forudsætninger for at vælge erhvervsuddannelsesinstituti-
on, og det vil ligeledes give skolernes bestyrelser et bedre grundlag for deres arbejde med at styrke
kvaliteten på uddannelserne. DA opfordrer endvidere til, at ministeriet igangsætter en benchmar-
king af de enkelte erhvervsuddannelser på tværs af erhvervsskolerne, der bl.a. omfatter forskelle-
ne mellem skolernes resultater i forhold til elevernes resultater, gennemførselsprocenter, beskæf-
tigelsesprocent og omfanget af praktikpladsopsøgende arbejde.
DI bemærker, at det forudsættes, at en indsatsplan mellem ministeriet og en institution med kvali-
tetsproblemer udarbejdes på grundlag af dialog mellem ministeriet og institutionens bestyrelse.
Uddannelsesforbundet og REU anfører, at lovforslaget ikke er præcist og klart i sin definition og
forståelse af kvalitetskriterierne. Uddannelsesforbundet finder, at det for uddannelsesinstitutio-
nerne i almindelighed og de berørte i særdeleshed vil være rimeligt, at de er bekendt med, hvor-
dan kvaliteten af deres præstation skal måles, og der ønskes derfor en klar beskrivelse af de kvali-
tetsparametre, der lægges til grund ved indgåelse af indsatsaftaler, således at disse er gennemskue-
lige og reelt bidrager til udvikling af undervisningens og uddannelsernes kvalitet. Uddannelses-
forbundet understreget, at behovet for klare og transparente kvalitetsparametre særligt er påkræ-
vet, da ministeren med lovforslaget bemyndiges til at nedlægge eller tilbagekalde godkendelsen af
institutioner, hvis de ikke indenfor en treårig periode har indfriet de fastsatte mål i den med mini-
steren indgåede indsatsaftale.
LO bemærker i forlængelse heraf, at de nye kvalitetskrav efter foreningens opfattelse skal formu-
leres i dialog med arbejdsmarkedets parter og REU, da disse som udgangspunkt har ansvaret for
erhvervsuddannelsernes kvalitet.
REU foreslår ligeledes, at det skal fremgå af lovforslaget, at REU skal inddrages i fastsættelsen af
kvalitetskriterierne, som skal danne grundlag for indgreb, ligesom både REU og de faglige udvalg
for de berørte erhvervsuddannelser skal orienteres i tilfælde af konkrete afgørelser på baggrund af
den foreslåede bestemmelse. Samtidig foreslår REU, at institutionernes resultater i forhold til de
fastsatte kvalitetskriterier løbende vil skulle offentliggøres på de enkelte institutioners hjemmesi-
der.
Uddannelsesforbundet finder det ulogisk, at der foreslås indført en bestemmelse, hvorefter un-
dervisningsministeren kan fratage institutioner eller afdelinger, adgangen til at optage elever ved
optagelsesprøve, standardiseret vurdering (centralt stillede prøver) eller vejledningssamtale, som
blev indført i forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne og de øvrige ungdomsuddan-
nelser. Denne mulighed risikerer nogle af disse elever nu at miste eller få forringet.
Uddannelsesforbundet, B-SOSU, REU og DEG anfører, at der ønskes en ændret formulering af
lovforslagets § 6, nr. 1 (den foreslåede bestemmelse i § 30 a, stk. 6, i lov om institutioner for er-
hvervsrettet uddannelse (DEG nævner også den tilsvarende bestemmelse i § 53, stk. 6, i lov om
institutioner for almengymnasiale og almen voksenuddannelse m.v.)), således at ministerens even-
tuelle pålæg til andre institutioner skal formuleres således, at det omfatter alle påbegyndte elever,
der har retskrav på optagelse.
24
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0025.png
Sagsnr.: 18/11839
Uddannelsesforbundet udtrykket i øvrigt bekymring for udfordrede elever i tyndt befolkede egne
samt områder med spredt institutionsdækning, som de finder på trods af lovforslagets bemærk-
ninger kan blive ramt særlig hårdt i forbindelse med indgriben i forhold til deres uddannelsesinsti-
tution, hvilket kan afholde nogle elever fra at færdiggøre en ungdomsuddannelse.
B-SOSU og DEG anbefaler, at de i lovforslagets § 6 anførte ændringer om øgede beføjelser til
Undervisningsministeren i relation til såkaldt ”dårligt præsterende ungdomsuddannelsesinstituti-
oner” udgår af lovforslaget. Baggrunden herfor er, at den nuværende lovgivning efter foreninger-
nes opfattelse er tilstrækkelig, og den foreslåede udvidelse således ikke er nødvendig. Foreninger-
ne anfører supplerende, at de er af den opfattelse, at erfaringerne med ministeriets dialogbaserede
tilsyn såvel som med det økonomiske tilsyn er så gode, at der i den fastlagte tilsynsplan er sikret
tilstrækkeligt fokus på både rammer og kvalitet.
Ministeriets bemærkninger:
Undervisningsministeren kan allerede i dag tilbagekalde godkendelse af en ungdomsuddannelses-
institution, hvis der ikke længere er behov for den. Ligeledes kan ministeren i dag for erhvervs-
uddannelsesinstitutioner træffe afgørelse om at fratage institutioner deres udbud, hvis ikke institu-
tionen overholder de kvalitetskrav, der er fastsat til varetagelse af forsvarlige uddannelses- og
undervisningsmæssige forhold.
For så vidt angår fratagelse af adgangen til at optage elever på baggrund af vejledningssamtaler,
standardiseret vurdering eller centralt stillede prøver bemærker ministeriet, at dette ikke ændrer på
de pågældende elevers mulighed for eller krav på at blive optaget, hvis de opfylder adgangsforud-
sætningerne. Det har derimod betydning for, hvilken institution de bliver optaget på. Den fore-
slåede bestemmelse forringer således ikke ansøgernes muligheder for at blive optaget på en ung-
domsuddannelse.
Danske Gymnasier anmoder om, at det tydeliggøres i lovforslagets bemærkninger, om institutio-
ner, som har fået frataget retten til at optage elever på baggrund af vejledningssamtaler, standardi-
seret vurdering eller centralt stillede prøver, vil få tilført elever fra andre skoler som kompensati-
on. Udgangspunktet vil på de almengymnasiale institutioner være, at disse elever, samt de øvrige
elever på de institutioner, som er en del af fordelingsudvalget, vil blive fordelt efter de generelle
regler om fordeling af elever på de almengymnasiale institutioner, jf. bekendtgørelse om optagelse
på de gymnasiale uddannelser. Der kan være behov for, at undervisningsministeren på baggrund
af den foreslåede bestemmelse fastsætter nærmere regler om fordelingsudvalgets fordeling af dis-
se elever. Det er på den baggrund indarbejdet i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 5, nr.
1, at det er hensigten, at undervisningsministeren med hjemmel i § 12, stk. 5, i lov om institutio-
ner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., vil fastsætte nærmere
regler om, hvordan fordelingsudvalget skal fordele disse elever i sammenhæng med øvrige regler
om fordeling af elever mellem institutionerne.
For så vidt angår optagelse af ansøgere fra Grønland til de gymnasiale uddannelser er der i den
gældende bekendtgørelse om optagelse på de gymnasiale uddannelser fastsat regler om grønland-
ske ansøgeres krav på optagelse på de gymnasiale uddannelser. De grønlandske elever har som
udgangspunkt krav på optagelse, hvis de har kvalifikationer svarende til de krav, der stilles til an-
søgere fra Danmark, dog med de nødvendige modifikationer som følge af at de grønlandske an-
25
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
søgere fx ikke har aflagt folkeskolens prøver m.v. Som det fremgår ovenfor, har den foreslåede
bestemmelse om fratagelse af retten til at optage elever på baggrund af vejledningssamtaler, stan-
dardiseret vurdering eller centralt stillede prøver, betydning for hvilken institution, eleven bliver
optaget på, men ikke om eleven bliver optaget. Dette vil også gælde for ansøgere fra Grønland.
På erhvervsuddannelserne vil grønlandske elever have mulighed for at søge optagelse via optagel-
sesprøve eller vejledningssamtale på andre skoler.
Det bemærkes, at det fremgår af lovforslaget, at i forhold til afgrænsningen af, hvilke elever der
kan optages, skal der tages særligt hensyn til elevernes transportafstand i forbindelse med ministe-
rens udarbejdelse af eventuelt pålæg om, at en institution ikke kan optage elever på baggrund af
optagelsesprøve, standardiseret vurdering eller vejledningssamtale.
Den nye mulighed, der indføres, for i særligt grove tilfælde at sanktionere særligt udfordrede insti-
tutioner til at fusionere med en anden institution eller lukke, hvis skolen opnår fortsat dårlige
resultater på baggrund af kvalitetstilsynet, har til hensigt at sikre eleverne de bedst mulige betin-
gelser for at gennemføre deres uddannelse. Da der er tale om en meget indgribende foranstalt-
ning, er det derfor alene hensigten, at sanktionen finder anvendelse i særligt grove tilfælde.
Uddannelsesforbundet, B-SOSU, REU og DEG anfører, at der ønskes en ændret formulering af
lovforslagets § 6 (DEG fremhæver også § 5), således at der bliver tale om, at alle elever, som er
påbegyndt uddannelsen og har retskrav på optagelse, overføres til andre institutioner. Under-
visningsministeriet bemærker, at en eventuel nedlæggelse, sammenlægning eller spaltning af en
institution vil medføre håndtering af forhold omkring omplacering af elever. Bestemmelsen skal
sikre, at undervisningsministeren kan pålægge andre institutioner at optage alle elever, som er
påbegyndt deres uddannelse på den pågældende institution. Der vil både være tale om elever, som
oprindeligt havde retskrav på optagelse, og elever, som ikke havde retskrav, men fx er optaget
efter en optagelsesprøve og samtale. Bestemmelsen vil ikke give hjemmel til at udmelde elever,
fordi der er truffet afgørelse om at lukke en skole.
Ministeriet vil på baggrund af høringssvarene herom præcisere i bemærkningerne til §§ 5 og 6, at
enhver elev på en institution, som er berørt af nedlæggelse, sammenlægning eller spaltning, vil
have mulighed for at fortsætte sin uddannelse på samme eller en anden institution.
Ministeriet bemærker, at det fremgår af aftalen, at lukning af institutioner på baggrund af kvali-
tetstilsynet alene vil kunne ske, efter at Undervisningsministeriet har indsat et midlertidigt styre
med henblik på genopretning eller likvidation.
Til det af Danske Gymnasier anførte om mulighed for at yde tilskud til gymnasier til afhjælpning
af utilstrækkelig kvalitet i undervisningen skal ministeriet bemærke, at hvorvidt ministeriet vil
benytte sig af muligheden for i særlige tilfælde at yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvali-
tet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale, jf. § 53 stk. 3 i
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., vil af-
hænge af en konkret vurdering af den enkelte sag.
I relation til bemærkninger i høringssvarene om, at det findes usikkert, hvorvidt den foreslåede
udvidelse af sanktionsmulighederne er nødvendig på erhvervsuddannelsesområdet bemærkes, at
26
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
delaftalen på undervisningsområdet om at bekæmpe parallelsamfund ikke sondrer mellem typer
af ungdomsuddannelsesinstitutioner. Det er ministeriets opfattelse, at der bør være ensartede
muligheder for at gribe ind i forhold til at sikre elever med lav faglighed de bedste rammer for en
god uddannelse på såvel de gymnasiale som de erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner.
For så vidt angår grundlaget for det eksisterende statslige kvalitetstilsyn på de erhvervsrettede
uddannelsesinstitutioner, blev dette lagt med ”Aftale
om bedre og mere attraktive erhvervsud-
dannelser, februar 2014”. Tilsynets screeninger af skolernes resultater baserer sig på data, der er
offentligt tilgængelige i ministeriets datavarehus, hvor der også er mulighed for benchmark af
skoler. Samme data indgår i skolernes årlige handlingsplan for øget gennemførelse, som bestyrel-
sen godkender, og som den enkelte skole skal offentliggøre på sin hjemmeside. Skolerne skal
offentliggøre oplysninger om bl.a. undervisning, uddannelser og karakterer, jf. bekendtgørelse af
lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne.
Styrelsens tilsyn vil fortsat være dialogbaseret og have fokus på både rammer og kvalitet. En styr-
kelse af tilsynets sanktionsmuligheder udgør et supplement til det nuværende tilsyn og ikke en
erstatning.
Lovforslaget ændrer ikke ved de indikatorer, der anvendes i det eksisterende tilsyn på erhvervs-
uddannelsesområdet. Det følger af aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, at
kvalitetstilsynet skal tage udgangspunkt i de enkelte skolers bidrag til opfyldelse af erhvervsud-
dannelsesreformens fire mål og dertil hørende resultatmål.
Det eksisterende tilsyn udvides med nye sanktionsmuligheder, ligesom aftalepartierne er enige
om, at det eksisterende tilsyn suppleres med nye indikatorer, der forventes at kunne identificere
institutioner, som ikke formår at skabe trygge rammer for undervisningen.
De indikatorer, der anvendes i tilsynet, er kendte for institutionerne, og ministeriet er enig i, at
dette også skal være tilfældet med de nye indikatorer.
I det eksisterende tilsyn udtages skoler der performer dårligst over en periode til tilsyn. De nye
supplerende indikatorer samt anvendelsen heraf fastlægges som en del af udmøntningen af afta-
len.
Danske Gymnasier anfører, at indikatorerne for institutionernes præstationer bør være elevernes
faglige resultater og henstiller til, at der udarbejdes faglige indikatorer, mens elevernes adfærd
bestemmes og sanktioneres efter bekendtgørelse om studie- og ordensregler. Undervisningsmini-
steriet bemærker, at det af Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konserva-
tive Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om delaftale på undervisningsområdet
om at bekæmpe parallelsamfund af 9. maj 2018 fremgår, at kvalitetstilsynet vil blive videreudvik-
let med nye indikatorer, fx omfanget af snyd til eksaminer og antal bortviste elever. Der vil derfor
blive udviklet nye indikatorer, som kan supplere kvalitetstilsynet. Elevernes adfærd vil fortsat
blive sanktioneret efter bekendtgørelse om studie- og ordensregler og tilsvarende relevante regler.
Når en institution som led i tilsynet, efter aftale med Undervisningsministeriet, indgår aftale om
en indsatsplan, kan mål for kvaliteten af undervisningen, uddannelsen eller de foranstaltninger,
27
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
1947950_0028.png
Sagsnr.: 18/11839
der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet, variere. Målene vil være individu-
elle i forhold den enkelte skoles udfordringer. Kriterierne for, hvornår en skole har indfriet de
aftale mål for indsatsaftalen, vil derfor også være individuelle.
Det er ministeriets hensigt, at de nye supplerende indikatorer på erhvervsuddannelsesområdet og
beskrivelse af nye sanktioner vil blive forelagt Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-
dannelser (REU) til orientering og eventuel kommentering.
REU har dog med hjemmel i § 35, stk. 6, i lov om erhvervsuddannelser altid mulighed for på eget
initiativ at afgive udtalelse om spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for erhvervs-
uddannelserne.
Aktivitet med hjemmel i den foreslåede bestemmelse vil blive offentliggjort i den årlige tilsynsbe-
retning.
Institutionerne skal fortsat redegøre for deres resultater i forhold til de fastsatte kvalitetskriterier i
de årlige handlingsplaner, jf. § 7, stk. 4, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.
For så vidt angår ønske om, at private gymnasier skal omfattes af lovforslaget, bemærker Under-
visningsministeriet, at det fremgår af Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om delaftale på undervisnings-
området om at bekæmpe parallelsamfund af 9. maj 2018, at private gymnasier og de kommende
FGU-institutioner ikke skal omfattes af de nye sanktionsmuligheder og det styrkede kvalitetstil-
syn
I forhold til ønsket om en benchmarking af de enkelte erhvervsuddannelser på tværs af erhvervs-
skolerne har ministeriet noteret sig dette og overvejer det i den videre udvikling af visninger i
datavarehuset.
4.6. Forholdet til Danmarks Internationale forpligtigelser
Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at Undervisningsministeriet i lovforslagets be-
mærkninger redegør for forslagets forhold til Danmarks internationale forpligtigelser, herunder
Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, 14 og tillægsprotokol 1, artikel 2,
EU’s direktiv om etnisk ligebehandling samt FN’s Handicapkonventions artikel 5 og 24.
Instituttet bemærker, at lovforslaget efter instituttets opfattelse medfører en risiko for diskrimina-
tion. Det har på den ene side betydning, at forslaget i høj grad vil ramme etniske minoriteter,
mens det på den anden side må tillægges vægt, at forslaget har til hensigt at forbedre muligheder-
ne for børn i udsatte boligområder. Intensiteten af indgrebet og forskelsbehandlingen kan også
have betydning for vurderingen, herunder at der er tale om et indgreb i forældrenes ret til at i
samråd med skolelederen at vurdere, hvad der er bedst for deres børn. Endelig er sanktionen for
ikke at leve op til forpligtelsen, at man mister retten til børnepenge. Vurderingen vil i sidste ende
skulle foretages af domstolene på baggrund af en konkret vurdering af, hvordan alle disse forhold
påvirker den enkelte borgers situation. Det er på baggrund af den enkeltes forhold, at det konkret
må vurderes om denne er blevet usagligt eller uforholdsmæssigt forskelsbehandlet på baggrund af
bopæl i et udsat boligområde eller den pågældendes etnicitet.
28
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
Instituttet anbefaler, at Undervisningsministeriet i lovforslagets bemærkninger redegør for formå-
let med forskelsbehandlingen mellem børn med tilsvarende behov, som går på en skole, hvor
mindre end 30 procent af eleverne har bopæl i et udsat boligområde.
Instituttet bemærker endvidere, at der efter instituttets opfattelse er betydelig risiko for, at kravet
om bestået sprogprøve som forudsætning for, at en elev kan ophøre med at modtage undervis-
ning i dansk som andetsprog henholdsvis påbegynde undervisningen i 1. klasse, vil kunne stille
børn med handicap ringere end andre børn, fordi de vil have vanskeligere ved at gennemføre og
bestå sådanne prøver. Hvis et barn på grund af sit handicap er forhindret i at bestå en obligato-
risk sprogprøve, må kravet om bestået prøve for oprykning til næste klassetrin henholdsvis ophør
af undervisning i dansk som andetsprog anses for at udgøre en sådan barriere, at det pågældende
barn ikke har adgang til undervisning på lige vilkår med andre børn. I sådanne tilfælde indebærer
det menneskeretlige forbud mod diskrimination på grund af handicap, at forpligtelsen til at fore-
tage tilpasning i rimeligt omfang skal iagttages.
Efter instituttets vurdering vil rimelig tilpasning eksempelvis kunne ske i form af meddelelse af
dispensation fra kravet om bestået sprogprøve eller ved at tilbyde særlig støtte eller særlige vilkår i
forbindelse med sprogprøvens aflæggelse. Instituttet bemærker i den forbindelse, at kravet om et
sprogstimuleringsforløb for børnehaveklasseelever, der dumper en obligatorisk sprogprøve, ikke
umiddelbart kan betragtes som en iagttagelse af tilpasningsforpligtelsen, idet der ikke er tale om
en individuel tilpasning møntet på det enkelte barns konkrete behov i forbindelse med sprogprø-
ven.
Instituttet anbefaler, at Undervisningsministeriet indfører en bestemmelse om mulighed for di-
spensation ved aflæggelse af sprogprøve for børn med handicap, der tager udgangspunkt i for-
pligtelsen til rimelig tilpasning.
Ministeriets bemærkninger:
Afgrænsningen af initiativet til at omfatte elever på skoler med en andel på 30 pct. elever fra ud-
satte boligområder giver efter ministeriets opfattelse anledning til overvejelser i forhold til for-
buddet mod forskelsbehandling i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK)
artikel 14 sammenholdt med artikel 2 i 1. tillægsprotokol til konventionen om retten til uddannel-
se.
Forslaget vil indebære forskelsbehandling på baggrund af bopæl og vil endvidere kunne indebære
indirekte forskelsbehandling på baggrund af de kriterier, som ligger til grund for udpegningen af
boligområder på infrastrukturlisten, herunder national oprindelse, formueforhold og uddannel-
sesniveau.
Det følger imidlertid af praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at forskelsbe-
handling kan begrundes objektivt og sagligt. Dette indebærer, at den pågældende foranstaltning
skal varetage et anerkendelsesværdigt formål, og at der skal være proportionalitet mellem det an-
vendte middel og det formål, der søges realiseret. Domstolen har i den forbindelse bl.a. fastslået,
at staterne har mulighed for at begrunde forskelsbehandling i forsøget på at korrigere faktiske
uligheder, hvis de iværksatte foranstaltninger er egnede og proportionale.
29
L 60 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren
Sagsnr.: 18/11839
Det er på grundlag af de ovenstående oplysninger lagt til grund, at der er forskningsmæssigt be-
læg for, at en tidlig indsats er af stor betydning for udviklingen af barnets sproglige kompetencer,
og sigtet med det foreslåede initiativ er navnlig at styrke barnets sproglige udvikling og læringspa-
rathed. De foreliggende oplysninger, der fremgår ovenfor, peger bl.a. på, at elever i skoler med en
andel på 30 pct. elever med bopæl i udsatte boligområder eller højere klarer sig ringere i dansk
læsning end elever i øvrige skoler, og at dette gør sig gældende både for elever med bopæl i udsat-
te boligområder og for elever med bopæl uden for disse områder, samt når der tages højde for
forældrenes uddannelsesbaggrund.
De midler, der foreslås bragt i anvendelse til at opnå formålet med initiativet, vurderes endvidere
at udgøre et indgreb af forholdsvis beskeden intensitet. Der er herved lagt vægt på, at der i vidt
omfang vil være tale om et særligt sprogstimuleringstilbud, som skal støtte de sprogligt svage ele-
ver i at opnå de dansksproglige forudsætninger for at fortsætte i uddannelsessystemet. For så vidt
angår det element i forslaget, der indebærer en sprogprøve, er der lagt vægt på, at der lægges op til
at give elever, der ikke har bestået prøven, et intensivt sprogstimuleringstilbud og en efterfølgen-
de mulighed for alligevel at blive optaget i 1. klasse. Der er endvidere lagt vægt på, at en elev
maksimalt vil kunne komme til at gå en klasse om én gang.
Det er herefter ministeriets vurdering, at lovforslaget er inden for rammerne af EMRK artikel 14
sammenholdt med artikel 2 i første tillægsprotokol til konventionen. Ministeriet vil indsætte et
afsnit herom i lovforslagets bemærkninger.
For så vidt angår instituttets bemærkninger om, at handicappede elever stilles dårligere ved prø-
verne, skal ministeriet bemærke følgende: Sprogprøverne vil også omfatte handicappede elever, i
det omfang de går på en skole hvor mere end 30 procent af eleverne bor i et boligområde, der har
været på listen over udsatte boligområder mindst en gang inden for de seneste tre år. I lighed
med folkeskolens 9. klasseprøver er sprogprøverne også obligatoriske for disse elever. Der vil
dog på baggrund af høringssvarene blive indsat en bestemmelse administrativt om, at elever med
betydelig funktionsnedsættelse, hvor det ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge
sprogprøverne. Herved bliver retstilstanden den samme, som for folkeskolens 9. klasseprøver.
30